AFSÆT OBAMA INDFØR GLASS/STEAGALL BANKOPDELING

Transkript

1 Nyhedsorientering august 2011 Verdens finans- system kollapser Obamas kup mod forfatningen AFSÆT OBAMA INDFØR GLASS/STEAGALL BANKOPDELING Det transatlantiske finanssystem er nu i en total sammenbrudsproces. Udløseren blev Standard & Poor s sænkning af USA s kreditværdighed efter Obamas politiske spil, da man skulle hæve det amerikanske låneloft. Obama ønskede at gennemtvinge sociale nedskæringer og samtidig sætte forfatningen ud af kraft i lighed med hvad Hitler gjorde i Samtidig har EU s forsøg på at redde alle bankernes fiktive finansværdier i den europæiske statsgældskrise spillet fallit. I mandags var det italienske og spanske statsobligationer, som Den europæiske Centralbank måtte opkøbe for at undgå en total nedsmeltning, men det vil blot forværre krisen og bane vejen for fascisme. Både i USA og Europa er man i gang med at udløse hyperinflation. I stedet må man erkende, at finanssystemet må reorganiseres på nationalt plan gennem en Glass/Steagall-deling af bankerne. Man må vælge, hvilke finansielle værdier staten skal holde hånden under af hensyn til det almene vel, og hvilke fiktive finansielle værdier der skal smides ud. Det vil indebære en udrensning af den korrupte politiske elite begyndende med den åbenlyst forræderiske britiske lakaj Barack Obama (se bagsiden). Nedenfor følger den tale, som Schiller Instituttets danske formand Tom Gillesberg holdt på et møde i Schiller Instituttet den 4. august Hele talen og den efterfølgende diskussion kan ses på Jeg advarede sidste gang om, at selv om Danmark gik på sommerferie, så ville verden og den globale finansielle krise i hvert fald ikke gøre det. Man kunne derfor ikke være sikker på, hvad det var for en verden, man ville komme tilbage til, hvis man blot trak stikket ud og flygtede ud i bølgen blå. I dag vil de fleste nok indrømme, at det har været en dramatisk juli, og ikke kun i form af massakren i Norge, og chokket over at sådan noget kan ske i vores del af verden. Der har også været en massiv kampagne i medierne i løbet af de sidst par uger, i forbindelse med at USA skulle hæve sit låneloft.»hvad nu hvis USA ikke hæver låneloftet i tide, er de så bankerot? Vil den amerikanske stat miste sin AAA- KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. tv., 1903 Frederiksberg C, SI@SCHILLERINSTITUT.DK

2 kreditværdighed? Vil det betyde enden på hele systemet? Det kan få katastrofale konsekvenser«. De samme medier, som indtil nu har forsøgt at bilde folk ind, at alt var i den skønneste orden, og økonomien nu var under kontrol, var pludselig ude at ringe med stormklokken. Man sagde, at det hele ville kollapse, hvis USA ikke hævede låneloftet. Som i de fleste andre sager gør det sig gældende, at hvis medierne i den grad maler noget op, så er det fordi der er noget vigtigt i gang, men det, der er det virkeligt afgørende og de skæbnesvangre beslutninger for fremtiden, vil medierne normalt aldrig fremhæve. Man vil i stedet få folk fokuseret på relativt irrelevante aspekter af sagen. Det har så sandelig også gjort sig gældende i dækningen af den proces der førte til, at man for et par dage siden hævede låneloftet i USA. Obamas kup imod forfatningen Man har hele året vidst, at låneloftet skulle hæves, så hvorfor alt dette drama? Fordi Obama og folkene bag ham havde brug for en ekstrem akut trussel for at få Den amerikanske Kongres til at gå med til, at Obama fik ændret sin rolle fra at være en normal amerikansk præsident, med beføjelser fastlagt i USA s forfatning, til at få den form for Führer-status, som Hitler fik gennem det tyske parlaments vedtagelse af den såkaldte»bemyndigelseslov«i Tyskland i Det var den lov, der gav Hitler lov til, når han skønnede at det var nødvendigt, at lovgive uden om det tyske parlament, der ellers var den forfatningsmæssige fastlagte lovgivende forsamling. USA s forfatning deler statsmagten i tre klart adskilte dele: Den udøvende magt, som ligger hos præsidenten, der med sine ministre har ansvaret for nationens daglige ledelse; Den lovgivende magt, der består af Kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet; og så Den dømmende magt, i form af Højesteret. De tre forskellige dele af statsmagten har så forskellige beføjelser til at holde hinanden i ørerne og sørge for, at forfatningens ånd bliver fulgt. Så man kunne sikre, at selv hvis man fik en gal eller en forræderisk præsident, så ville det ikke gå helt ad helvede til. Det forfatningsmæssige system har på trods af mange udfordringer været en succes i den forstand, at forfatningen fra 1789, med ganske få tillæg som man har vedtaget hen ad vejen på demokratisk vis, stadig er i kraft den dag i dag. En lignende kontinuerlig demokratisk tradition gør sig ikke gældende for noget andet land i verden. Det, som hele spillet omkring vedtagelsen af at hæve USA s låneloft gik ud på, var at sætte forfatningen ud af kraft. Obamas oplæg var, at staten skulle spare 4000 mia. dollars over de næste 10 år. Det han fik vedtaget var en beslutning om planlagte nedskæringer i statens budgetter på 2500 mia. dollars i løbet af de næste ti år, der i høj grad vil ramme de svageste grupper i samfundet. Der var ingen skatteforhøjelser for de rige, som ellers er blevet ekstremt forfordelt i det seneste årti, men nedskæringer på den statslige sygeforsikring til de unge, gamle og fattige, Medicaid og Medicare. De nedskæringer er meget upopulære og helt uacceptable for progressive demokrater, men de blev ikke, som man skulle tro, bragt på forhandlingsbordet af republikanerne, men af Obama personligt. Af de samlede nedskæringer på 2500 mia. dollars er det kun de 1000 mia. dollars, der indtil nu er fastlagte. De resterende nedskæringer på 1500 mia. dollars skal findes af en såkaldt»superkongres«, som Obama fik vedtaget, at man vil etablere, som består af blot 12 medlemmer fra Repræsentanternes Hus og Senatet, med lige dele demokratiske og republikanske medlemmer.»superkongressen«denne nye 12-mands komité skal så over de næste par måneder blive enige om, hvor de yderligere 1500 mia. dollars skal skæres fra, og så præsentere planen for Repræsentanternes Hus og Senatet. De skal så, uden at der vil være mulighed for at diskutere planen eller ændre på de forskellige dele af den, stemme om vedtagelsen af den samlede plan. Hvis både Repræsentanternes Hus og Senatet stemmer ja til planen, bliver nedskæringerne gennemført. Stemmer de nej, vil det ikke føre til en annullering af nedskæringerne på 1500 mia. dollars, men at den halvdel i stedet skal skæres fra militærbudgettet, og den anden fra en lang række statslige programmer - med katastrofale konsekvenser for nationen som helhed. Denne proces er klart ulovlig ifølge forfatningen, som klart fastlægger, at den lovgivende del af statsmagten er Kongressens to kamre. De skal drøfte og vurdere nye love og økonomiske beslutninger, for på den måde at sikre, at befolkningen kan blive hørt og have afgørende indflydelse på styringen af landet. Med denne nye lov har man taget et stort skridt i retning af at afskaffe disse forfatningsmæssigt fastlagte procedurer, der er rygraden i det repræsentative demokrati. Selv om man siger, at det formelt er superkongreskomiteen, der skal komme med spareprogrammet, så er det allerede tydeligt, at præsidenten, der ifølge forfatningen skal begrænse sig til at være den udøvende magt, vil få en stor hånd med i komiteens arbejde. Det var allerede tilfældet i forhandlingerne om at hæve låneloftet, hvor Obama dikterede til det Demokratiske Partis forhandlere, hvad de skulle gøre i forhandlingerne. De fleste kongresmedlemmer fra Det demokratiske Parti, der jo egentlig skulle repræsentere deres vælgere, har allerede accepteret, at de reelt er sat ud af kraft, og at præsidenten har overtaget deres mandat. Dette sker i forlængelse af præsident Obamas tidligere beslutning om at bryde forfatningen i spørgsmålet om USA s militære indsats i Libyen. I den forbindelse nægtede Obama at gå til Kongressen for at få dens tilladelse til krigsindsatsen, på trods af at forfatningen udtrykkeligt siger, at kun Kongressen kan erklære krig. I den såkaldte»war Powers Act«,»Loven om retten til at føre krig«, er det yderligere fastlagt, at præsidenten, senest to måneder efter at han indleder et militært engagement, skal få Kongressens tilladelse til at fortsætte de militære aktioner. I modsat fald skal alle militære aktiviteter være ophørt inden for tre måneder efter de blev påbegyndt. Denne frist er for længe siden overskredet i forbindelse med den militære indsats i Libyen, men Obama har valgt at ignorere forfatningen, og er indtil nu sluppet af sted med det, fordi Kongressen har 2 Schiller Instituttet august 2011

3 valgt ikke at stille Obama til ansvar. Nu har kongresmedlemmerne så taget næste store skridt i afgivelsen af deres forfatningsmæssige fastlagte beføjelser. Beslutningen om at føje Obama blev hjulpet på vej af en massiv og velkoordineret propagandakampagne fra en uhellig treenighed bestående af den amerikanske regering, kreditvurderingsselskaberne og massemedierne. Det er kommet frem, at finansminister Geithner allerede i marts havde aftalt med bl.a. Standard & Poor s, at hvis USA ikke sparede 4000 mia. dollars over de næste 10 år, så ville USA bringe sin kreditværdighed i fare. [Den 5. august gjorde Standard & Poor s så alvor af truslen, på trods af de vedtagne nedskæringer og at man fik hævet låneloftet, og sænkede USA s kreditværdighed fra AAA til AA+]. Medierne førte en massiv kampagne, der sagde, at USA, hvis ikke man vedtog aftalen, ville miste sin gode kreditvurdering [som det så alligevel skete på trods af, at Kongressens medlemmer lod sig presse til at stemme for den]. Det spillede desværre også en stor rolle, at mange af kongresmedlemmerne var bange for deres egne personlige finansielle investeringer skulle miste værdi, hvis de kæmpede for principperne. De troede, at de kunne redde deres sparepenge, hvis de bare stemte ja, noget som allerede er ved at vise sig at have været ren ønsketænkning, for finanssystemet er fortsat i frit fald. Der er en verden til forskel mellem, hvordan politikerne i Washington ser det her og befolkningen som helhed. Det minder lidt om den danske afstemning om Maastrichtaftalen i 1992 og de europæiske befolkningers modtagelse af Lissabon-traktaten og lignende. Politikerne er desværre dem, der er lettest for de private finansielle interesser at manipulere, gennem pres fra finansverdenen, via økonomer og eksperter, og gennem medierne. Almindelige mennesker, der er lidt længere væk fra alt det, og som ikke har så mange penge i klemme på Wall Street, ser på det med andre øjne. Det er også dem, der kommer til at lide under de mange nedskæringer, der skal gennemføres. Det er dem, som ikke længere har råd til deres hjertemedicin, eller som ikke længere får hjælp til at betale elektricitetsregningen, når der er hedebølge rundt om i USA. De vil mærke konsekvensen i form af en øget dødelighed på et utal af måder. Over 70% af befolkningen er derfor totalt imod denne nye lov, og over 90% er klar til at sende hele Kongressen hjem. De forstår, at det de er vidne til er ren svindel og ikke i deres bedste interesse. De stoler ikke på Obama, og vil af med ham så hurtigt som muligt. Befolkningen ved, at de bliver røvrendt, og ikke længere er politisk repræsenteret. august 2011 Briterne styrer Obama På hvis vegne er det, at Obama gennemfører alt dette? Det er i hvert fald ikke for den amerikanske befolkning. Han gør det ikke blot på vegne af de private finansinteresser på Wall Street, for hans politik er frem for alt lavet i City of London. Han er faktisk meget direkte en lakaj for den britiske dronning. Det var i London, det oprindelig blev besluttet, at Obama skulle være præsident i stedet for Hillary Clinton, og det var fra finanskredse kontrolleret fra London, at man organiserede den mur af penge, der var nødvendige for at få ham valgt. Obama er i ekspresfart i gang med at realisere den gamle britiske drøm om at få ødelagt USA som en suveræn nation, og atter bringe de tidligere kolonier under det nuværende britiske imperiums kontrol. Det imperium, som med centrum i City of London, er den styrende kraft i den globale finansverden og det nuværende internationale finanssystem. Lyndon LaRouche, der forgæves mobiliserede for at få aftalen stoppet, kom efterfølgende ud og kaldte vedtagelsen af aftalen for højforræderi. Han pointerede, at den både vil ødelægge USA og samtidigt føre til mange unødvendige amerikanske dødsfald. Der er samtidig intet godt for USA s økonomi i programmet. Det vil måske gavne nogle banker og finansinteresser, der allerede har snablen godt nede i de offentlige kasser, men der er intet, som vil sætte gang i den amerikanske økonomi og dermed sikre, at USA kan være solvent i fremtiden. Men disse uhyggelige indgreb vil på ingen måde kunne stoppe det sammenbrud af det internationale finanssystem, der allerede er i fuld gang. I dag faldt Børsen for niende dag i træk, og C20-indekset på den danske børs er i løbet af blot ni dage faldet med 11,2% [og dagen efter yderligere 3%]. Noget lignende har man set på de andre europæiske børser og på Wall Street. I desperation er Federal Reserve i USA og Den europæiske Centralbank gået i gang med at overføre nye kæmpebeløb til finansverdenen under det man kalder QEIII, Kvantitative Lempelser III, i et desperat forsøg på at forhindre de faldende kurser - den selvsamme fejlslagne politik med lave renter og ubegrænsede mængder af kredit til spekulation, som man har været i gang med i flere år. Centralbankerne, inklusive den danske, har accepteret næsten hvad som helst som sikkerhed for lån til finansverdenen, og har lånt dem masser af penge til næsten ingen rente, men det har ikke løst nogen problemer. Spekulationsboblen er nu igen ved at kollapse. Det er, som når cyklen er punkteret, og man ikke får hullet lappet. Den tid man kan køre, inden man skal have dækket pumpet igen, bliver stadig kortere. For hver gang man pumper penge ind, skal der flere til at holde processen gående i kortere tid. Med den nye QEIII nærmer punktet sig, hvor det slår over i hyperinflation. Luk kreditvurderingsmanipulationen Det er også værd at kaste et kritisk blik på disse private kreditvurderingsselskaber, som har fået en helt central rolle i verdens finanssystem. Når de nedjusterer et lands kreditværdighed, så starter det omgående en krise, men hvem er de, og hvorfra har de fået retten til at styre det hele? Det er i hvert fald ikke, fordi de er ufejlbarlige, for som Angelidesrapporten fra Den amerikanske Kongres påviste, så spillede kreditvurderingsselskaberne en afgørende rolle i at skabe det, der blev til den store finanskrise i Alle de mange dårlige boliglån, der var kernen i krisen, ville aldrig have været det kæmpeproblem de blev, hvis ikke kreditvurderingsselskaberne havde givet værdipapirer med sikkerhed i boliglånene en så misvisende kreditvurdering. Det meste fik en AAA-kreditvurdering, som i 90% af tilfældene så blev sat drastisk ned senere. Kreditvurderingsselskabernes fejlag- Schiller Instituttet 3

4 tige (eller løgnagtige) vurderinger berigede selskaberne og deres kunder, men blev en katastrofe for hele økonomien. Der er absolut ingen grund til at tro på de vurderinger, som kreditvurderingsselskaberne laver. Som det blev vist under finanskrisen, er de enten inkompetente eller løgnagtige og manipulerende. Hvorfor får de så stadig lov til at spille en så central rolle? Fordi disse private selskaber er en afgørende del af City of Londons kontrol med det internationale finanssystem. Da de ikke er hæderlige og uegennyttige vurderingsmænd, men den værste form for svindel og bedrag, burde de omgående lukkes alle sammen. Hvis vi så har brug for en ærlig og retvisende kreditvurdering, så må vi lave offentlige institutioner under overopsyn af de respektive nationale finanstilsyn eller noget lignende. Institutioner, som ikke er økonomisk afhængige af de rapporter, som de laver for finansverdenen. Den udemokratiske proces i USA, hvor Obama ikke blot har fået Kongressen til at blinke, men til helt at lukke øjnene, vil fortsætte indtil den bliver stoppet. Den politik man fører vil garantere, at man står i en endnu værre og endnu mere akut krise inden længe, hvor man så vil forsøge at tage næste krisetiltag for at forsøge at redde systemet. LaRouche, der om nogen er i stand til at se dramatiske politiske faseskift før andre, er meget eksplicit i sin vurdering, hvor han advarer om, at Obama går Hitlervejen. Skridt for skridt vil situationen forværres, og man vil kræve stadig større ofre af befolkningen for at opretholde systemet. Samtidig vil befolkningens utilfredshed med de umenneskelige nedskæringer eksplodere. På et tidspunkt vil man så, for»at sikre den offentlige ro og orden«, begynde kraftigt at indskrænke borgerrettighederne. LaRouche bliver folkehelt Det som kredsene bag Obama frygter mest er, at denne voksende del af befolkningen, der er frustrerede, utilfredse og ikke føler sig politisk repræsenteret, skal komme i forbindelse med folk, der har et klart billede af, hvad det er der er galt, og som har en idé om, hvordan man kommer ud af det. Den type folk er der ikke mange af: Der er i princippet kun LaRouche-bevægelsen, og de forskellige folk der samarbejder med den. Som I nok har set, er LaRouche begyndt at dukke meget op i talk-shows og på hjemmesider, der er i opposition til det nuværende system, i takt med at situationen spidser til. Han er i gang med at blive en folkehelt i mange modstandskredse. Man ser i LaRouche personen, der ikke blot kan beklage sig over, hvad der er galt, men som også har en idé om, hvordan man får det løst. Det var det man frygtede, da Hillary Clinton stillede op som præsident: At hun, i takt med at krisen ville spidse til, og under indflydelse af sin mand og Lyndon LaRouche, kunne finde på at gå i Roosevelts fodspor. Det andet man har brug for, hvis man skal holde befolkningen passiv, er konstante afledningsmanøvrer. Det er i det lys, at man må se den terror, der netop fandt sted i Norge. Det er en type af begivenheder, man typisk ser i perioder som den, vi er i netop nu. Terror, der slår til steder, hvor folk slet ikke ventede det, og som derfor ryster, chokerer og forvirrer folk. Når der er mange af den slags rystende og forvirrende begivenheder, er det svært at overskue situationen, og så kommer der pludselig en kæmpe terrorbegivenhed, som f.eks. 11. september. Lyndon LaRouche advarede i begyndelsen af 2001 imod en begivenhed, der, i lighed med den tyske rigsdagsbrand i 1933, kunne bruges til at sætte de normale demokratiske spilleregler ud af kraft og indføre et diktatur under en eller anden form. Baggrunden for advarslen var dels den økonomiske situation og indsættelsen af Bush og Cheney, men også en proces i tiden inden den 11. september, hvor der var en bred vifte af terroranslag og trusler om det, som gjorde, at man kiggede i mange forskellige retninger og ikke var særlig opmærksom på det, der var i gære. Man kan udover en stigende fare for mærkelige former for terrorisme også forvente, at man vil forsøge at skabe optøjer i lighed med dem, man så under Den franske Revolution. Man vil finde hjerne- og hjerteløse tåber, der er villige til at gå ud og lave ballade, og give dem både plads og ressourcer til at brede sig ud i det offentlige rum. De kan så sætte gang i optøjer, som man kan bruge som en undskyldning for at sikre ro og orden med en meget hård hånd. Som man så det i Grækenland for en måneds tid siden, hvor det blev videofilmet, at en gruppe af demonstranter først gik ind og fremprovokerede en slåskamp med politiet for så efterfølgende at søge tilflugt bag politiets linjer under de blodige kampe. Det gør man kun, hvis man er betalte provokatører ansat af politiet eller af en efterretningstjeneste. Den nye amerikanske revolution Krigen om USA s fortsatte eksistens er i gang. Skal USA ophøre med at eksistere, som det blev defineret i sin forfatning? Skal det bare være et område, der bliver styret af det globale finansielle imperium efter deres forgodtbefindende, som briterne nu øjner en chance for? Eller vil den stadig mere åbne fascistiske politik rettet imod befolkningen få den utilfredse del, og det vil nok meget hurtigt være betydeligt mere end de nuværende 70% af befolkningen, til at samle sig under det idémæssige lederskab, som LaRouche repræsenterer? Prisen for det Demokratiske og Republikanske Partis forræderi er, at de har skrevet sig selv ud af den fortsatte historie. Samtidig er der stadig flere folk der hader præsident Obama. Der er et voksende potentiale for en ny amerikansk revolution, der vil fylde det nuværende politiske vakuum, og presse på for at få forræderne smidt ud af Washington. Blandt kongresfolkene var der også en gruppe, i høj grad demokrater, der har været medunderskrivere for en genindførelse af Roosevelts Glass/Steagall-lovgivning, der bevarede noget af deres troværdighed, gennem åbent at gå imod det kup, Obama og Det demokratiske Parti var i gang med, og blandt de mange, der lod sig presse til at stemme for Obamas plan, fordi de frygtede at miste deres investeringer på Wall Street, vil tømmermændene og selvransagelsen melde sig i den kommende tid. På kan man se, at LaRouchebevægelsen faktisk propper ideer ind i det her vakuum. 4 Schiller Instituttet august 2011

5 Hvis løsningen på krisen ikke er, at blive ved med at pumpe stadig flere penge ind i finansverdenen i form af hjælpepakker til spekulanterne, mens man laver drakoniske nedskæringer for den almindelige befolkning, hvad er den så? Genindførelsen af Roosevelt Glass/Steagall-lovgivning, en oprensning i finansverdenen, og en afskrivning af den akkumulerede spillegæld. Red de ikke-spekulative dele af økonomien, for dem behøver vi for vores fremtidige overlevelse, og skab så nationale kreditter til store infrastrukturprojekter som f.eks. NAWAPA, Det Nordamerikanske Vand- og Elektricitetssamarbejde. Projekter, der vil skabe millioner af nye godt betalte jobs, i modsætning til, hvad der er sket under Obama: Mens millioner af jobs i både den private og offentlige sektor er forsvundet, er så godt som ingen nye jobs er kommet til bortset fra måske et par hundreder stillinger på solfangeranlæg, der producerer en latterlig dyr elektricitet. Hvis USA derimod begyndte at bygge NAWAPA, vil man hurtigt skabe 4-6 millioner rigtigt gode nye jobs. Det vil fungere som en trækkraft for hele den amerikanske økonomi, i lighed med det Roosevelts store projekter gjorde i 30 erne. Hvad er vi mennesker egentlig? På går man også endnu dybere i diskussionen, for LaRouche insisterer på, at et af de konstante hovedtemaer må være, hvem og hvad vi mennesker egentlig er. Et spørgsmål, som i længere tid har været glemt ikke blot i den amerikanske befolkning men også i størstedelen af verdens befolkning i øvrigt. De fleste har glemt, hvad det egentlig var, de skulle lave som menneske. De har glemt, at vi mennesker er noget helt unikt i skabelsen. At vi er potentielt udødelige væsener, fordi vi som individer kan bidrage på en helt unik måde til nye videnskabelige opdagelser og andre afgørende gennembrud. Vi kan bidrage til videnskabeligt og teknologisk fremskridt, som gør menneskeheden og vores fælles økonomi rigere. Vi kan bidrage med noget, der er med til at skabe en bedre fremtid for hele menneskeheden. Det er ikke ting, som de fleste går rundt og tænker på i dag. De ser ikke sig selv som producenter, der skaber noget for verden, men som forbrugere, der forsøger at skrabe penge nok sammen til at holde sit forbrug ved lige. Bortset fra måske at sætte børn i verden, og forsøge at sørge for at børnene har alle de materielle goder, man kan tænke sig, så mangler der en idé om, hvad man bidrager med til de kommende generationer. Det spørgsmål skal med, for det er gennem processen af, at folk genopdager hvad det vil sige at være menneske, at de også finder den personlige værdighed der gør, at de er i stand til, og villige til, at kæmpe kampen for at komme igennem det her. I modsætning til den praksis, der hører til i det britisk-hollandske liberale værdisystem, som vi her i Danmark i allerhøjeste grad er en del af, hvor man forsøger at beregne, hvor meget henholdsvis nydelse og smerte en mulig handling vil medføre. I den kalkule er det, i hvert fald på kort sigt, en meget tåbelig idé at komme på tværs af systemet. I forbindelse med en massestrejkeproces, som vi har set det i Det arabiske Forår, og som det er på vej, i august 2011 hvad man måske kan kalde det amerikanske og europæiske efterår, så ser regnestykket pludselig anderledes ud. Man får øjnene op for, at der er ting, der er så vigtige, at man må kæmpe for dem selv om man måske kommer til at lide for det. Det er nemlig den eneste måde, hvorpå man kan beholde sin menneskelighed. Fascisme på vej i Europa? Situationen rundt omkring i Europa minder meget om kampen i USA. Det kan godt være, at vi her i Danmark ikke er ramt lige så hårdt endnu, som befolkningerne i den voksende liste af lande som Grækenland, Irland, Portugal, Spanien m.fl., der er sat under finansverdenens administration. Men vi har allerede kunnet se, at hele Europa længe har været på vej ind i den samme anti-demokratiske udvikling, som USA. Selv om vi har beholdt kronen, har vi som de andre EU-lande allerede afgivet størstedelen af vores suverænitet og dermed kernen i det repræsentative demokrati. Det danske folketing er kun den nominelle lovgivende forsamling, for 90% af vores nye love kommer fra EU, og Folketingets opgave er derfor i stigende grad blot at være et demokratisk gummistempel for udefrakommende beslutninger. Men selv med alle disse suverænitetsafgivelser der har været gennem årene, med Lissabon-traktaten som den seneste, og alle de betænkeligheder de måtte medføre for et repræsentativt demokrati, så er den proces med den uendelige række af hjælpepakker, som man er i gang med nu, en ny fatal fase. Man omtaler fejlagtigt disse enorme finansielle udskrivninger som hjælpepakker til de forskellige nødlidende lande: hjælpepakken til Grækenland, Irland, Portugal osv. Men det er i virkeligheden blot hjælpepakker til de grådige folk i finansverden, som stod til at tabe penge, når disse lande ikke længere kunne betale. Prisen for disse hjælpepakker er drakoniske nedskæringer i levestandarden i de lande, som lægger navn til dem. Nedskæringer der i længden ikke kan gennemføres med befolkningernes gode vilje. Det sidste demokratiske figenblad i form af folkevalgte parlamenter, kan derfor falde væk i løbet af kort tid, hvis man fortsætter den nuværende politik og kræver stadig større ofre. I Grækenland er det allerede kommet til ganske blodige sammenstød mellem folkelige demonstrationer og ordensmagten. Hverken regeringen eller oppositionen repræsenterer befolkningen, for de har solgt ud i større eller mindre grad. Der er netop nu en midlertidig sommerpause, da alle de unge revolutionære er taget til stranden, men man forventer, at de vender tilbage i september. Der vil være en stor fare for, at det så kan blive meget blodigt. Samtidigt brød man i forbindelse med den nye hjælpepakke til Grækenland, som EU gennemtrumfede imod tyskernes vilje, alle regler der findes i EU, om at enkelte landes gæld ikke må ligge de andre lande eller Den europæiske Centralbank til last. Det blev besluttet under et krisemøde, hvor man i huj og hast lod de private banker bestemme aftalens indhold og forpligtede landene for kæmpe beløb, uden en demokratisk diskussion. Man hævdede, at hvis man ikke gjorde det nu og her, så ville eurosystemet bryde sammen og alt ville være forbi. Schiller Instituttet 5

6 EU forsøger at blive en superstat Men på trods af alle de ulovligheder og krumspring man har lavet, så er problemerne på ingen måde løst. Renten på den 10-årige spanske statsobligation er nu kommet over 6%, og det tolkes i finansverdenen som, at Spanien nu også behøver en hjælpepakke i lighed med Grækenland, Irland og Portugal. Men en hjælpepakke til Spanien, som er flere gange større end de tre andre lande tilsammen, kan ikke lade sig gøre, medmindre man tager næste ulovlige skridt og lader hele euro-området hæfte solidarisk for hinandens gæld. Gennem fælles euroobligationer og lignende, vil man lade euroland blive et fælles finansielt land med en finanspolitik i de respektive lande, der skal godkendes i EU. Den politiske union, som de adspurgte befolkninger klart sagde nej til, skal nu gennemtvinges i kølvandet på den stigende finansielle krise. Det betyder også, at Tyskland i princippet kommer til at overtage det meste af de andre landes gæld, noget der hverken er populært i den tyske befolkning eller lovligt ifølge den tyske forfatning. Hvis man vil fortsætte den nuværende politik skal man have den tyske befolknings accept af, at Tyskland skal opgive sin nuværende forfatning for at kunne være tegnebog for resten af Europa, noget der ville give et gigantisk nej, hvis man nogensinde spurgte den tyske befolkning. Krisen har allerede ført til en finansiel flugt fra såvel Europa som USA. Japan har måttet gennemføre massive salg af yen for at forsøge at forhindre en kraftig opskrivning af yennen, og schweizerfrancen har gennem længere tid været kraftigt stigende. Selv den norske krone er udsat for stigende interesse, og den danske krone kan over tid også blive anset som en mere sikker havn på trods af vores tradition for en fastkurspolitik overfor euroen. De mange danskere, der har ladet sig besnakke af deres bankrådgiver til at optage»billige«lån i schweizerfranc, har fået sig en ubehagelig dyr overraskelse, og der skal nok være danske landmænd, for hvem den stigende schweizerfranc bliver det sidste søm i deres økonomiske ligkiste. Men mens der er stadig flere tegn på, at tilliden til det nuværende finansielle system er væk, og at helt nye ideer må til, hvad siger økonomerne i IMF, ECB og Federal Reserve så?»vi skal ikke have Glass/Steagall eller andre indgreb over for finansverdenen. I stedet må vi blot pumpe flere penge ud. Vi må oversvømme markedet med kapital«. Det er en fortsættelse af den samme politik, som man har ført siden finanskrisen eksploderede i 2008, og som kun kan ende med én ting: Hyperinflation. Den finansielle og økonomiske situation er ligeså akut og ukontrollabel i Europa som i USA, og vi er ligesom i USA i gang med at gentage de værste dele af den europæiske fascistiske politik fra 30 erne, men hvor USA nu er i gang med at kopiere det europæiske fascistiske forbillede, i stedet for at genoplive Roosevelts politik, der besejrede depressionen uden at sætte demokratiet over styr. De nedskæringer, der skal til for blot at opretholde illusionen om, at man kan redde det nuværende finansielle system og dets finansielle værdier, er så gigantiske, at det ikke kan ske frivilligt eller med befolkningernes gode vilje. Vil man fortsætte den nuværende kurs, er man nødt til»midlertidigt«at tilsidesætte demokratiet og erstatte det med noget mere hårdtslående. Man kan selvfølgelig også gøre det i form af nogle brede samlingsregeringer, hvor hele det politiske system i fællesskab tager samme politiske ed, og på den måde sørger for, at der ikke er nogen politisk opposition at samle sig bag. Her i Europa, ligesom i USA, er det vores opgave, at være det intellektuelle lederskab der kan sørge for, at der er kompetente ideer om, hvad der skal ske i stedet. Men husk på, at det her ikke er noget pænt spil, hvor man vinder ved at følge reglerne. Oligarkiet vil hele tiden ændre spillereglerne efter behov. Det er rollen, som terroraktioner og lignende spiller. Så fører man nogle nye forvirrende elementer ind og laver falske løsninger i form af kræfter, som kommer ud og siger, at de repræsenterer forandring, men som i virkeligheden ikke har noget indhold. På den måde kan man gøre en modstandskamp impotent og ligegyldig. Så er der også faren for, at man iscenesætter begivenheder som angrebet 11. september, hvor man bruger chokeffekten og den efterfølgende angst til at gennemtvinge drastiske forandringer. Det danske valg Det er under disse omstændigheder, at vi i løbet af de næste tre måneder skal have valg i Danmark. Det er nok klart for de fleste, at hverken blå eller rød blok har tænkt sig for alvor at udfordre systemet. Man har ikke tænkt sig at gå op imod det finansielle imperium. Man skal ikke have noget klinket med EU-systemet. Rød blok har et ganske fornuftigt slogan: Investeringer i stedet for nedskæringer«. Det er helt rigtigt tænkt. Problemer er, at de har et meget diffust billede af, hvad fornuftige investeringer er. Det mest afgørende, når man skal træffe beslutninger for at sikre den økonomiske fremtid, er hvilke investeringer der er nødvendige, for at løfte hele økonomien op på den næste økonomiske platform. Det næste højere videnskabelige og teknologiske niveau for en given økonomi. Det har man ingen idé om hvad er. For at kunne forstå økonomi, og for at være i stand til at skabe en fornuftig økonomisk politik, så må man for det første have en passion for det almene vel. Man skal af hjertet ville det godt for hele den nulevende befolkning og de kommende generationer. Men man må samtidigt også have en videnskabelig indsigt i, hvordan det lader sig gøre. Problemet er, at rød blok ikke blot er rød, men også er»grøn«, og den»grønne«ideologi er folkemord. Det har måske været svært at gennemskue i vores del af verden, men ser man på f.eks. Afrika er det meget tydeligt. Mangelen på teknologisk og videnskabeligt fremskridt, der kan øge energigennemstrømningstætheden i økonomien, er årsagen til, at mange afrikanere dør i hobetal ganske unødigt. Sultkatastrofen, som netop nu finder sted på Afrikas Horn, finder kun sted, fordi man befinder sig på et så primitivt teknologisk niveau. Havde vi haft de store vandprojekter i Afrika, som vi burde have haft, så ville liv og død ikke afhænge af, hvor meget regn der tilfældigvis falder. Så havde man haft alternative vandtilførsler at gøre brug af. Så havde man skabt nye nedbørssystemer, gennem at begynde at kunstvande golde områder og bygge kunstige floder og 6 Schiller Instituttet august 2011

7 søer, hvor den naturlige fordampning senere vender tilbage som lokal nedbør. Vi ville gennem tilførsel af vand forandre gold og ugæstfri ørken til grønne og levende områder. Vi må lære af Jordens udvikling Vi har den nødvendige teknologi, men den er ikke blevet taget i anvendelse, fordi ideen om videnskabeligt og teknologisk fremskridt er blevet erstattet af en»grøn«ideologi, der siger, at det er bedre at gøre ingenting og lade naturen bestemme, hvad der skal ske. I stedet bør vi mennesker bruge vores indsigt til at hjælpe naturen, når den ikke kan klare det hele selv. Det er den indsigt, der mangler i Danmark, og som det er vores opgave at formidle. Vi har en enorm ressource i form af vores amerikanske hjemmeside som der også er direkte links til på vores danske hjemmeside hvor vi bringer videoer med unge folk fra vores videnskabsteam som Cody Jones og Sky Shields, hvor de fremlægger det banebrydende videnskabelige arbejde de er i gang med om menneskeheden og Jordens udvikling. Der får man et tydeligt billede af, hvordan det univers, som vi er en del af og fungerer i, egentlig fungerer. Jorden har aldrig været i en naturlig balance, men er i sin udvikling gået gennem vidt forskellige udviklingsniveauer, en række af forskellige teknologiske platforme. Der var engang, hvor der ikke var fri ilt på Jorden. Så sikrede en række mikroorganismer gennem hårdt arbejde i mange, mange millioner år, at der blev skabt en iltholdig atmosfære. I det øjeblik man fik skabt en beskyttende og iltholdig atmosfære, så var det muligt at have mere komplekse flercellede organismer på Jorden og i luften. Organismer med en langt større energigennemstrømningstæthed, end dem der var før. På et senere tidspunkt var der så en transformation af hele biosfæren, hvor dinosaurerne uddøde og blev erstattet af fugle og pattedyr. Ikke gennem en mystisk tilfældig naturlig selektion, men gennem at hele biosfæren omformede sig selv over tid, for derefter som et samlet sammenhængende biologisk system at løfte sig op på en højere teknologisk platform. Introduktion af forskellige typer af græs og korn, og de endnu mere energirige frugter på træerne, gik hånd i hånd med udbredelsen af pattedyrene på Jorden, hvis overlevelse var baseret på denne mere energirige ernæring. Vores videnskabsteam er i gang med at producere en række videoer til der uddyber og anskueliggør denne proces, hvor man kan se, hvordan et helt system transformeres og kommer op på en højere teknologisk platform præget af nye teknologier med en højere energigennemstrømningstæthed, der gør mere sofistikeret aktivitet og mere energiintensive processer mulige. Det er det samme, som vi mennesker gør, når vi udvikler vores økonomi, men forskellen er, at mens kreativitet i naturen kun findes som det, der styrer processen som helhed, og som gennem en konstant forandring udskifter mere primitive arter med stadigt mere udviklede, så kan vi mennesker, pga. vores viljemæssige kreativitet, lave sådanne forandringer i naturen langt mere direkte og på langt kortere tid. Vi august 2011 kan forandre de naturlige omstændigheder, så vi f.eks. kan være ti gange så mange mennesker på et givet areal med en langt højere levestandard, og beskæftiget med langt mere interessante aktiviteter end den blotte overlevelse. Det kan vi gøre, fordi vi er kronen på værket i naturens skabelsesproces. Det, de forskellige dele af naturen kun kan gøre ubevidst, kan vi gøre viljemæssigt og bevidst. Ikke kun på Jorden - det skal vi selvfølgelig - men også andre steder i universet. Det er vores opgave at skabe en udvikling, der gør det muligt at flytte denne fantastiske levende skabelsesproces ud i Solsystemet, videre ud i vores galakse, og med tiden ud i resten af verdensrummet. Studiet af Jordens udvikling fortæller os også, at udvikling og fremskridt, ikke er tilvalg man kan foretage, hvis man har lyst til det, men er en absolut naturlov. Hvis man forbryder sig imod loven om udvikling, så inddrager universet den ret til at eksistere, som man tog for givet. Kun Glass/Steagall vil fungere Selv om det ikke er tydeligt endnu, så har vi også i Danmark et gældsproblem, i form af boligbobler, oppustede priser på landbrugsjord og lignende. Det vil snart blive et problem, og vi skal derfor i gang med en Glass/Steagalllignende sanering af vores bank- og finanssystem. Vi skal fjerne de oppustede værdier, fjerne al spillegælden, men derigennem også skabe et fundament, der gør det muligt for os at skabe de nødvendige nationale kreditter til at finansiere de investeringer, der kan flytte Danmark op på den næste økonomiske platform. Vi skal have et dansk magnettognet, der gennem at reducere rejsetiden mellem alle de større danske byer til under en time og være med til at flytte økonomien op på et højere niveau. Vi skal selvfølgelig også have bygget Kattegatbroen, Femern Bælt-tunnelen og en tunnel mellem Helsingør og Helsingborg hurtigst muligt, og de mange andre investeringer, der hører til en velfungerende transportinfrastruktur. Men vi skal også have kernekraft og forske i fusionskraft. Vi skal være med i masser af andre banebrydende forskningsområder inklusive rumforskning, fordi det der kommer til at bestemme, om vi kommer godt igennem det her, eller om vi får en ny mørk tidsalder, er, om vi genfinder vores sande identitet som menneske. Vi mennesker er ikke dyr. Vi er dyrebare, men vi er ikke dyr. Hver af os er født med et unikt talent. Hvis vi bruger det talent rigtigt, så vil vores ånd, den dag vores legeme stiller træskoene, leve videre. Så vil det, vi bidrog med, mens vi var i live, leve videre, når vi selv er døde. Hvis vi igen kan få folk til at leve med den grundtanke og blikket rettet imod hvad vi skal skabe for fremtiden, så vil vores samfund i løbet af kort tid blomstre op og omforme sig, på et langt mere menneskeligt og et langt højere videnskabeligt og kulturelt niveau. Det vil betyde, at selv med alle de meget store udfordringer, som vore børn og børnebørn kommer til at stå overfor i fremtiden, så behøver vi ikke frygte, at de ikke vil slå til. De vil, på grund af vores indsats, være langt bedre rustet til at tage fat på deres problemer, end vi var, da vi succesrigt løste de problemer, som vi står overfor i den nuværende situation. Schiller Instituttet 7

8 Skriv under på En transatlantisk appel for en omgående løsning på den igangværende globale sammenbrudskrise Følgende udtalelse blev udsendt den 8. august 2011 af den amerikanske økonomom og statsmand Lyndon LaRouche, Helga Zepp-LaRouche, præsidenten for Schiller Instituttet og leder af det tyske parti Bürgerrechtsbewegung Solidarität (BüSo), og Jacques Cheminade, fransk præsidentkandidat og leder af partiet Solidarité & Progrès. Hele det globale finanssystem er nu kollapset, og selv om centret for sammenbruddet er det transatlantiske område, så er der ingen del af verden, der er immun overfor den disintegration, der allerede er i gang. Kun en radikal omlægning af politikken kan forhindre et totalt civilisationssammenbrud, med udspring i det transatlantiske område, der vil reducere verdensbefolkningen til under to milliarder i løbet af kort tid. Der er ikke længere nogen forskel mellem disintegrationen af det europæiske finans- og valutasystem og den totale insolvens af de banker på Wall Street, der»er for store til at kunne gå ned«. Et moderat bud er, at de store Wall Street-banker, alene når det gælder spansk og italiensk gæld, er eksponeret for mia. dollars, hvoraf en stor del er næsten værdiløst. I sidste uge, da långivningen på det europæiske interbankmarked frøs til, så var det USA s Federal Reserve, som åbnede muligheden for nødlån til bankerne. Præsident Obama har desuden lovet den tyske kansler Angela Merkel, at USA vil være den yderste kilde til likviditet for hele den Europæiske Monetære Union. Obamas løfte er ikke kun forfatningsstridigt og en handling, der egentlig er forræderi mod befolkningen i USA. Det er et løfte om Weimar-lignende hyperinflation, men denne gang på global skala. Sådanne hyperinflationære redningsforsøg med kæmpestore hjælpepakker kan måske forlænge livet for det nuværende bankerotte system et par uger, men prisen vil være et langt mere dramatisk sammenbrud med medfølgende socialt kaos og diktatur. Der er, selv på dette sene tidspunkt, løsninger til krisen. Disse løsninger er gennem mange år gentagne gange blevet fremlagt i detaljer af den ledende amerikanske økonom Lyndon LaRouche. Men ingen af disse løsninger, som må tage sit udgangspunkt i USA, kan gennemføres tidsnok, med mindre præsident Obama omgående afsættes fra sit embede med forfatningsmæssige midler. Præsident Obama har gentagne gange revet forfatningen i stumper. For nylig blev Libyen-krigen sat i gang uden tilsagn fra Kongressen, et skamløst brud på USA s forfatnings artikel I, paragraf 8. Obamas Superkongres -aftale er endda et endnu mere åbenbart brud på forfatningen, som giver Repræsentanternes Hus eneretten til at indføre lovgivning vedrørende skat og gæld. Præsidentens ukonstitutionelle overgreb er velkendte. Mindst to der har erklæret, at de stiller op til det kommende præsidentvalg, Jon Huntsman og Ron Paul, har allerede påpeget forbrydelser Obama har begået, der kan føre til en rigsretssag. Mange medlemmer af Kongressen og progressive demokrater er kommet med lignende udtalelser, også ledende repræsentanter fra det afroamerikanske samfund. Det er tydeligt, at præsidenten har gjort sig delagtig i højforræderi imod forfatningen, som nødvendiggør, at han omgående bliver fjernet fra sit embede inden det er for sent. På lignende vis bryder EU s ledere deres egne nationale forfatninger, når de støtter de ulovlige hjælpepakker til megabankerne, mens Den europæiske Centralbank forbryder sig imod de principper den blev grundlagt på, når den køber statsobligationer, der ejes af de facto bankerotte banker og forsikringsselskaber. Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfond, som nu låner til stater, der de facto er bankerot, vil få bemyndigelse til også at købe statsobligationer på markedet for videresalg af obligationer. Denne udstedelse af konfettipenge er ikke kun ulovlig, men ved at handle som falskmøntnere, leder de europæiske statschefer Europa på en kurs mod Weimarlignende hyperinflation. Ligesom Barack Obama fortjener de nu at blive fjernet fra deres embeder for højforræderi imod de legale principper og handlemåder i deres respektive lande. Den berygtede trojka, bestående af EU-kommissionen, Den europæiske Centralbank og Den international Valutafond, som med aktiv deltagelse af den franske præsident og den tyske kansler trækker nedskæringer uden sidestykke ned over hovedet på suveræne nationer, må omgående hindres i at ødelægge Europas økonomier og befolkninger. Få timer efter at præsident Obama er blevet afsat fra sit embede gennem en rigsretssag, ved at han trækker sig tilbage, eller ved at bruge forfatningens 25. tillæg, sektion 4, som fastlægger procedurerne for, hvordan en præsident kan afsættes fra sit embede, hvis han ikke længere er mentalt eller fysisk i stand til at udføre sit hverv så kan Kongressen samles for at vedtage lovgivning, der genindfører den adskillelse mellem kommercielle banker og værdipapirhandels- og forsikringssektoren, der var under Glass/Steagall. Et sådant lovforslag er allerede blevet fremsat i Kongressen af Marcy Kaptur i form af HR1489, som allerede har samlet betydelig tværpolitisk opbakning. Et minimum på 17 billioner dollars i spillegæld på Wall Street, som er blevet prakket på de amerikanske skatteydere, vil således blive krævet tilbagebetalt. Når denne spillegæld bliver fjernet fra den nationale regerings budget, så kan Kongressen omgående gå i gang med at udstede national kredit til infrastrukturprojekter af afgørende betydning, så som NAWAPA, Det Nordamerikanske Vand- og Elektricitetssamarbejde, der omgående vil skabe millioner af produktive jobs. Amerika kan således begynde en proces af fysisk-økonomisk genrejsning, der kan være en reference for lignende tiltag i Vesteuropa. Det transatlantiske område kan forhindre et ellers uigenkaldeligt kollaps ind i en ny mørk tidsalder, men kun ved at lave disse tiltag. Det første uundgåelige skridt er at afsætte præsident Obama i de kommende dage. Et overvældende flertal af den amerikanske befolkning er for, at dette sker nu. En klar majoritet af borgerne i de vesteuropæiske lande kræver det samme og ønsker et nyt lederskab. Nu er det tid til at handle. Kontakt os! , si@schillerinstitut.dk Schiller Instituttets Nyhedsorientering er udgivet af Schiller Instituttet. Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.), Michelle Rasmussen, Percy 8 Schiller Instituttet august 2011 Rosell, Janus Kramer Møller. Homebanking: , Giro: Eget tryk. ISSN: