Normalitet og afvigelse B-forløb

Transkript

1 PÆDAGOGER SKAL HOLDE SIG TIL DE 0 TIL 3 ÅRIGE... 3 PROBLEMSTILLINGER... 3 METODE... 3 AFGRÆNSNING... 4 PROBLEMFORMULERING... 4 BETYDNINGEN AF UNGDOMSÅRENE FOR DEN UNGE... 4 SNIK SNAK ER KUN FOR PÆDAGOGER... 7 ER DET EN LIVSSTIL AT ARBEJDE MED UNGE DER HAR SOCIALE OG PSYKISKE PROBLEMER?... 9 ER KONSEKVENS PÆDAGOGIK DEN MEST OPTIMALE PÆDAGOGIK AT ARBEJDE UD FRA, MED UNGE DER HAR SOCIALE OG PSYKISKE PROBLEMER? RELATIONSPÆDAGOGIK HVAD ER DET FÆLLES TREDJE? OG HVORDAN KAN MAN BRUGE DET I PRAKSIS? KONKLUSION DEBATSPØRGSMÅL LITTERATURLISTE BILAG

2 Pædagoger skal holde sig til de 0 til 3 årige Vi har valgt emnet anbragte unge i alderen år. Vi vil i vores opgave gerne komme ind på de tanker og problemstillinger, som vi har undret os over igennem undervisningen (normalitet og afvigelse) omkring anbragte unge. Og ikke mindst fra vores Jyllands tur hvor vi har besøgt ringe statsfængsels, opholdsstedet Noname, opholdsstedet Solhaven og efterværnet fra Bøgholt. Problemstillinger - Betydning af ungdomsårene for den unge? - Snik snak er kun for pædagoger - Er det en livsstil at arbejde med unge der har sociale og psykiske problemer? - Er konsekvens pædagogik den mest optimale pædagogik at arbejde ud fra med unge, der har sociale og psykiske problemer? - Relationspædagogik - Hvad er det fælles tredje? Og hvordan kan man bruge det i praksis? Metode For at finde frem til vores problemstillinger, har vi benyttede os af bøger, information på Internettet, fagtidsskrifter samt artikler. Praktisk viden har vi fra videofilm, foredrag og besøg på opholdssteder. 3

3 Afgrænsning Vi har valgt at afgrænse os fra det juridiske og den økonomiske synsvinkel. Vi har valgt at forholde os til unge med sociale og psykiske problemer i alderen år, som er blevet anbragt uden for hjemmet på opholdssteder. Vi vil komme ind på tre former for pædagogik, konsekvens pædagogik, det fælles tredje og relationspædagogik. Problemformulering Vi ved at der bliver stillet store krav og forventninger til pædagoger i arbejdet med unge, der har sociale og psykiske problemer. Kravene og forventningerne bliver stillet af de unge, kolleger, ledere, kommune, amt og forældre. Vi vil i vores opgave komme nærmer ind på hvilke type pædagogik der kan blive anvendt på opholdstederne. Vi ved at mange pædagoger inde for dette område, betragter deres arbejde som en nødvendig livsstil. Tømre, malere og mekanikere er et stort hit når det gælder ansættelse af medarbejder til opholdstederne, men kan disse håndværker virkelig fungere lige så godt som en pædagog? Betydningen af ungdomsårene for den unge Vi ved ud fra undervisningen i psykologi at ungdomsårene, er utrolig vigtig for at få skabt sin identitet. Flere psykoanalytiker har arbejdet med ungdomsårenes betydning, men vi har valgt at holde os til en, nemlig Erik H Erikson ( ), da han i sin teori lægger stor vægt på egoets betydning for identitetsdannelsen og hvilken indflydelse samfundet har for denne. Erikson mener, at mennesket udvikles gennem nogle eksistenskriser, der opstår gennem livet. Erikson belyser otte Karakteristiske livs stadier. I disse livs stadier bliver individet konfronteret med en bestemt form for problematik. Grunden til at disse kriser opstår, er at der sker en udvikling og forandring af drifterne, dels fordi egoet får mulighed for at udnytte nye ressourcer til vækst, og dels pga. udviklingen og forandringen i kroppen. Ifølge Erikson har egoet sin egen energi og selvstændige funktion i mennesket. Egoet har til opgave at få løst kriserne så mennesket kan udvikle sin identitet, sådan så mennesket får en oplevelse af sig selv som person: jeg er sådan. 4

4 Alle samfundets påvirkninger har stor indflydelse på kriserne, særligt når forældrene stiller krav og ændrer disse i takt med at barnet bliver ældre. Hver krise er vigtige og nødvendige for at kunne tilpasse sig samfundet. Vi mener i gruppen at størstedelen af unge med social og psykiske problemer der bor på et opholdssted, ikke har gennemlevet disse livs stadier optimalt. Vi tror på at disse unge skal genopleve livs kriserne, for at komme videre i udviklingen af deres identitet. Det væsentlige i Eriksons teori er individets identitetsdannelse. Erikson mener at identitetsudviklingen er en livslang proces, som tager udgangspunkt i samspillet mellem mor og barn fra fødslen. Børn har brug for megen dialog og samspil med voksne, samt andre børn for at kunne udvikle deres egen identitet. Vi vil beskrive to af Eriksons personudviklingsteori (livsstadier). Stadierne giver et generelt billede af den menneskelige personligehedsudvikling gennem otte stadier fra spæd til gammel. Vi vil ikke beskrive de otte livsstadier, men gå mere i dybden med stadie fem og seks, da det er der vores målgruppe befinder sig. 8. alderdom 65 årsen midalder år 7. midalder år tidlig midalder år Eriksons personlighedsudviklings model: De otte stadier Generativitet/ stagnation Integritet/ bitterhed og fortvivlelse 6. slutningen af ungdommen år 5. Pubertet og unge år år 4. tidlig skolealder 6-12 år 3. børnehave alderen 3-5/6 år 2. Småbarns periode, 1-3 år Selvtillid/skam og tvivl Initiativ/ skyld Kunnen/ mindreværdsfølelse Identitet/ identitetsforvirring Intimitet/ Isolation 1. spædbarns periode 0-1 ½ Tillid/ mistillid 5

5 Stadium 5:ungdom 12 til 18 år: I dette stadie stilles der spørgsmålstegn ved den tidligere identitet, fordi der opstår nye, kønsbestemte egenskaber. Man funderer over sig selv og man tænker meget på, hvordan andre ser på én. Idoler kan en overgang være meget vigtig, det samme kan vennerne. Man prøver forskellige måder at være på. Forelskelserne, som er normale i dette stadie, har ifølge Erikson ikke først og fremmest med seksualitet at gøre. Det er først og fremmest en måde at finde frem til hvem man selv er. Den unge dreng finder ud af at voksenalderen hastigt nærmer sig, og han prøver at finde ud af hvad han har evner for, og hvad samfundet kan tilbyde. Hvis det lykkes ham at forene sine forskellige roller, kan han grundlægge en følelse af identitet og komme godt igennem dette stadie. Hvis det der imod ikke lykkes den unge, at komme godt igennem dette stadie, kan det medføre en følelse af splittelse og forskellige slags kriser. Dette kalder Erikson for identitetsforvirring eller negativ identitet. Den negative identitet kan medføre at den unge vælger en kriminel løbebane. Med identitetsforvirring mener Erikson, at den unge ikke kan finde sig selv eller en acceptabel rolle. Identiteten vil være meget sårbart og skrøbelig, det er fordi at den unge ikke har udviklet sin identitet ud fra egne valg. Det er meget vigtigt at have voksne omkring sig i pubertetsårene. Voksne som kan respektere den unge, som en selvstændig person, det vil løse op for forvirringen. Tidligere stadiers udvikling har stor betydning for udviklingen i puberteten. Stadium 6: tidlig voksenalder:19 til 30 år: I dette stadie hedder krisen fortrolighed eller isolation. Identiteten bliver et led i et fællesskab. Hvis det ikke lykkes den unge at danne relationer til andre mennesker, kan dette udvikle isolationsfølelse i forhold til andre individer. Erikson mener ikke at den seksuelle behov er det vigtigste, men derimod følelsen af et modent og nært forhold til et andet menneske, et forhold hvor man arbejder sammen. Der kan være en fare ved at man gå ind i et forhold på sådan en måde, at man udelukker alle andre, dette kan også skabe en form for isolation fra omverdenen, og det er selvfølgelig heller ikke sundt 1. Baggrunden for at vi har valgt at beskrive Eriksons stadier, er for at vise hvor mange faldgrupper der er for det unge menneske, før de når voksenalderen. Vi tror at unge med sociale og psykiske problemer, har haft svært ved at komme succesfuld igennem kriserne. Det 1 Bog: identitet, ungdom og krise 6

6 er der vi tror at pædagogen skal vise sin kompetence, for at hjælpe og støtte den unge til at gennemleve kriserne igen, og komme positivt igennem dem. Snik snak er kun for pædagoger Hvordan kan det være at man på de forskellige socialpædagogiske opholdssteder ikke ansætter pædagoger? Kan det virkelig være rigtigt at vi som pædagog studerende som brænder for netop dette område, skulle have valgt os en håndværksmæssig uddannelse, for at få en større chance for at få vores drømmejob. Vi har fortaget en undersøgelse, der viser at en stor del af de socialpædagogiske opholdssteder på sjælland, fortrækker ikke uddannet personale. De fleste steder er det under halvdelen der er uddannet, kun et ud af ti steder var alle ansatte, pædagoger. Vi mener at der er flere forskellige årsager til at en ung kan blive anbragt, eksempelvis på grund af omsorgssvigt eller overgreb fra forældrenes side. Vi ved at der er nogle fællesnævner for disse unge, nogle af fællesnævnerne er at de mangler kompetencer som deres jævnaldrene har, som for eksempel: - manglende selvtillid - lavt selvværd - svært ved at indgå i relationer til andre mennesker - manglende tillid til voksne - svært ved at finde egen identitet - kontrol af temperament - koncentration - svært ved at følge med i skolen Disse manglende kompetencer ser vi som noget der kan lægge til grunde for, at den unge har haft vanskeligheder ved at gennemleve Eriksons kriser positivt. Ovenstående eksempler er store mangler, hvis den unge skal have gode muligheder for at kunne begå sig i samfundet. Dette er samtidig eksempler på hvor vigtigt det er at der er dygtige og kompetente pædagoger, som arbejder på dette område. Det skal siges at det er utrolig vigtigt at pædagoger, der vælger jobbet på opholdssteder, skal være i stand til: 7

7 - At være sikker uden at være skråsikker - At kunne give uden at få - At være optimistisk uden at være naiv - At tro på egen indsats uden at være sikker - At vise tillid uden at være tossegod - At blive afvist uden at føle sig forkastet - At kæmpe uden at slås - At besvare uden at få svar - Og den vigtigste efter vores mening er: At blive ved uden at se resultater Delkonklusion Nej pædagoger kan ikke kun bruges til snik snak, Det er efter vores mening utroligt vigtig med voksne på opholdssteder, som har en pædagogisk faglig viden, om normale unges udvikling og viden om unge med sociale og psykiske problemer. Det er ikke alene pædagogens opgave at være behjælpelig over for den unge, de skal kunne beskrive den unges handlinger, ud fra en socialpædagogisk faglig synsvinkel. Vi mener ikke at der kun skal ansættes pædagoger på opholdsstederne, vi mener at det er godt og sundt for de unge, at der en god blanding af forskellige faggrupper, som fx maler, murere og mekanikere, sådan så det afspejler samfundet generelt. 8

8 Er det en livsstil at arbejde med unge der har sociale og psykiske problemer? Efter vores tur til Jylland har vi erfaret at når man arbejder på et opholdssted, er det vigtig at ens familie, er forstående over for, at det ikke er et 8 til 15 arbejde, men et arbejde hvor man skal have tid og overskud 24 timer i døgnet. Men skal det være sådan? Vi mener i gruppen at hvis man altid, 24 timer i døgnet og 365 dage om året, skal stå til rådighed for sit arbejde, er risikoen for at blive udbrændt stor. Dette er en af de største risikoer ved at skulle stå til rådighed altid. Vi mener at man må kunne lave et godt og holdbart arbejdsmiljø, hvor man sørger for at beskytte pædagogen. Beskytter dem for at brænde ud, sådan så de er 100 % på når de er på arbejde. Det kan blandt andet gøres ved at lederen på stedet laver en god og overkommelig arbejdsskema. Hvis den unge på opholdsstedet har behov for at kunne ringe til en pædagog i weekenden, må man som en god og kompetent pædagog, fortælle og definere overfor den unge, hvad det er man ringer om. Så de kun ringer hvis de virkelig synes at det er vigtigt og at de ikke kan vente til deres pædagog kommer på arbejde. Det mener vi i gruppen er en god måde for at forebygge udbrændte pædagoger. Konstatering: Vi mener og tror på at ingen skal strække sig længere end armene rækker. 9

9 Er konsekvens pædagogik den mest optimale pædagogik at arbejde ud fra, med unge der har sociale og psykiske problemer? Efter vores tur til Jylland, og dokumentaren pædagogisk roulette, kom der mange nye spørgsmål. Et af dem vi har diskuteret og undret os meget over, er hvilken pædagogik der har de bedste resultater for unge med social og psykiske problemer. Specielt konsekvens pædagogik er blevet diskuteret meget. I det vi fik en forståelse af at det er en mulig form for pædagogisk redskab, som bliver brugt på opholdsstederne. Behandling frem for afstraffelse, er den filosofi vi bliver undervist på her på seminaret. Det mener vi er meget vigtig at holde fast ved. Afstraffelsen skal være den sidste udvej vi som pædagoger skal bruge. De unge skal lære at der er konsekvenser ved de handlinger man udfører, men der skal vi som pædagoger, lære dem at der også er positive konsekvenser ved de handlinger man udfører. Vi har i gruppen en fornemmelse af at konsekvens pædagogik bliver forstået på en negativ måde. Det er et problem fordi konsekvens pædagogik, har mange gode og positive effekter. Konsekvensen af en negativ handling behøver nødvendigvis ikke forstås negativt, men forstås som en lærerproces. Konsekvens pædagogik skal ikke forstås som straf eller sanktioner, men nærmere som en logisk følgevirkning af de handlinger, man foretager sig. På denne måde tror vi at man kan udvikle en ansvarsfølelse hos de unge. Konsekvens pædagogik er også den måde samfundet er bygget op på, du bliver straffet hvis du udfører en negativ handling, du bliver belønnet hvis du udfører en positiv handling. 2 Relationspædagogik Relation: Forhold mellem to eller flere genstande. 3 Relationspædagogikken kan beskrives med følgende ord: - Ligeværdighed - Anerkendelse - Respekt - Indfølingsevne 2 Bog: På vej mod konsekvenspædagogik 3 Bog: Pædagogisk psykologis ordbog 10

10 - Selvindsigt - Empati - Socialt overblik Normalitet og afvigelse B-forløb Disse kompetencer udvikles gennem livet og gennem kontakt til andre mennesker. Relationspædagogikken, bygger på primære komplimentere relationer. Relationerne er karakteriseret af vilje og evne til at anerkende hinanden som selvstændige og ligeværdige individer. For at kunne vejlede en ung, må pædagogen være en person i psykisk balance. Pædagogen skal kunne fastholde sin identitet gennem mange kriser som arbejdet med unge med sociale og psykiske problemer byder på. At være en person i balance med sig selv, betyder at man oplever sig selv som hovedpersonen i sit eget liv. Hvis pædagogen ikke opfatter sig selv som en stabil person, så bliver det pædagogiske arbejde uden mål og retning, samtidig med at pædagogen selv vil befinde sig i et personligt stormvejr, hver gang den personlige usikkerhed bliver udfordret. Der er ingen tvivl om at den som påtager sig et forpligtende relationsarbejde, må have en velintegreret personlighed. En velintegreret pædagog er en person på godt og ondt, med styrker og svagheder. Da konstruktive sociale relationer er helt afgørende for den unges udvikling, er det vigtigt at det pædagogiske relationsarbejde bygger på pædagogens dybde, indlevelse og forståelse for unges behov for at kunne forstå sig selv. Hovedformålet med det pædagogiske relationsarbejde er at etablere et produktivt og kvalificerende relation til den unge. Det pædagogiske relationsarbejde må tage afsat i den kendsgerning af de relationer som et barn normalt udvikler sig i og under. Det repræsenterer en bevægelse, først en afhængig relation, som går over i en uafhængig relation og til sidst bliver en gensidig relation. Disse forskellige relationsformers konkrete fremtrædelsesform er bestemmende for de erfaringer og det beredskab som den unge møder verden, og altså også pædagogen med. 4 4 Tidsskriftet Vera: artikel pædagogarbejde er relationsarbejde 11

11 Hvad er det fælles tredje? Og hvordan kan man bruge det i praksis? Det fælles tredje er et interesseområde der knytter mennesker sammen på tværs af sociale og kulturelle skel. Det er ofte langt lettere at håndtere en social situation, hvis man har noget konkret at være sammen om, en fælles interesse for eksempel. Derfor er det pædagogens opgave at iværksætte et fælles tredje, som er en metode til at skabe udviklingsprocesser i den enkelte og i gruppen. Det er endvidere vigtigt at skabe situationer, hvor det kan opleves at man har værdi for andre, via de fælles interesser. Det fælles tredje er et godt pædagogisk redskab fordi det er en god måde at være sammen med de unge på. Uanset om den ene er 67 og den anden er 17 år, er der altid mulighed for at være reelt fælles om noget. Det gør ikke noget om den ene er dygtigere eller ved mere, hovedsagen er, at der er noget ydre, et fælles anliggende, som begge er optaget af, og som de er optaget af sammen. Det kan være alt fra at skrive en opgave sammen eller bage en kage, det handler bare om at være sammen i den fælles aktivitet om noget man holder af. Vi er alle sociale væsener, vi holder af at være sammen og gøre noget sammen. Men man skal forstå at det ikke er nok at sagen er et tredje, den skal også være fælles. Det er vigtigt at hver enkelt skal føle målet. Man kan følge fire regler, man skal være fælles om: deltagelse i beslutningen planlægningen, udførelsen værdsættelsen. At være fælles om en sag indebærer i princippet at være lige, at være to (eller flere) individer på lige fod 5. På vores besøg til Noname kunne man se hvordan de brugte, det fælles tredje, med forskellige projekter som fx en meget flot bro de havde bygget, og ikke mindst alle deres heste, som de også brugte som et pædagogisk redskab igennem det fælles tredje. AKTIVETET Fælles Tredje PÆDAGOG UNG 5 Bog: Kultur og pædagogik 12

12 Konklusion Vi har med denne opgave forsøgt at vise, hvorfor vi synes, at det er vigtigt med dygtige kompetente pædagoger på opholdssteder, for unge med sociale og psykiske problemer. Fordi pædagogerne ud fra en socialpædagogisk faglig synsvinkel, kan beskrive de unges handlinger og adfærd. På baggrund af dokumentar film, faglitteratur, Jyllands tur og foredrag er det vores mening, at man ikke rendyrket kan køre konsekvens pædagogik, det fælles tredje eller relationspædagogik. Vi mener, at pædagogikkerne skal kombineres. Vi tror det er vigtig at føre konsekvenspædagogik på opholdsstederne, for at de unge kan få faste rammer, ro og tryghed omkring sig til at udvikle sig og finde sin egen identitet. Samtidig synes vi det er vigtig med relationspædagogik, fordi indholdet i relationspædagogik er anerkendelse, tillid, omsorg og tryghed. Det viser sig også på opholdsstederne at man bruger en kombination af begge pædagogikker. Efter vores mening, kan man som en god kompetent pædagog, både være konsekvent og have en anerkendende relation til de unge. Vi valgte Erik Eriksons personlighedsudviklings model, fordi det giver et meget godt billede af hvor mange kriser man skal igennem, før man når til ungdomsårene. Den unge har mange faldgrupper, især hvis man er vokset op hos ustabile forældre. Med den baggrundsviden kan man som pædagog bedre sætte ind i de unges situation, og hjælpe de unge med at gennemleve kriserne positivt. 13

13 Debatspørgsmål - Bliver vi her på seminaret uddannet til at arbejde med de 0 til 3 årige? - Hvad mener du om ufaglærte på opholdsstederne? - Opholdsstedets indre og ydre liv kan være præget af ændringer, uforudsigelighed og mangel på stabilitet og ro. Der sker altid noget, hver dag er forskellig fra den foregående, hvad mon der vil ske i morgen? På opholdsstedet leves et livligt liv, ofte konfliktfyldt og u harmonisk, men aldrig uspændende. At være opholdssted indebærer risikoen for isolation, indforståethed og selvtilstrækkelighed, men at være opholdssted kræver også opmærksomhed og fordybelse. Derfor må vi ind imellem spørger os selv: 1. Hvor længe kan de ansatte holde til det? 2. Hvor længe kan de holde af det? 3. Og hvad holder det sammen? - Hvordan ruster vi pædagogerne, så de står stærkere overfor unge med sociale og psykiske problemer? 14

14 Litteraturliste Dokumentar film: - Pædagogisk roulette Fra: DR-1, Sidste chance Fra: DR Bøger: - socialpædagogik og anbragte børn Af: Ida Scwartz. Udg Psykologisk pædagogisk ordbog Af: Mogens Hansen, Poul Thomsen og Ole Varming. Udg Introduktion til psykologi Af: Thomas Koester og Kim Frandsen. Udg Udviklingens veje Af: Ole Schultz Larsen. Udg Psykologi håndbogen Af: Mogens Brørup, Lene Hauge og Ulrik Lyager Thomsen - På vej mod konsekvenspædagogik Af: Jens Bay. Udg At ville noget andet Af: Helmer Støvelbæk og Peter Holbøll. Udg Opslagsbog om opdragelse Af: Ole Varming, Poul Thomsen, Søs Bayer og Anna Poulsen. Udg

15 - Socialfag for pædagoger Af: Grit Niklasson. Udg Kultur og Pædagogik Af: Benedicta Pecseli. Udg Tidsskrifter - Vera nr Artikel Af: Flemming Andersen Internet

16 Bilag 1 Normalitet og afvigelse B-forløb Erik Eriksons livsstadier Fra 1 til 4 Stadium 1: 0 til 1½ år: I dette stadium bliver barnets ego udviklet, derfor kan skader eller hæmninger i dette stadium medføre egosvaghed, hvis omgivelserne ikke giver barnet de rette forudsætninger for en positiv egoudvikling. Fejludvikling vil give barnet store psykiske vanskeligheder for individet senere i livet. Stadium 2: 1½ til 3 år: I dette stadium skal barnet igennem en selvstændigsproces, hvor barnet skal lære at styre sine følelser, sit forhold til andre, til selv at ville bestemme og til at lade sig styre. Balancen ligger mellem udvikling af selvtillid ved at magte alderssvarende udfordringer og udvikling af skamfølelsen ved at sætte snævre grænser eller ved manglende nærvær. Barnet er i stand til at sætte grænser for sig selv og respektere andres grænser. Bliver der stillet for store krav til barnet kan dette medføre et svagt ego og ofte medføre dette pres, at barnets frustrationer udløser en destruktiv adfærd. Vendes aggressiviteten udad kan der udvikles personlighedstræk, som eksempelvis adfærdsvanskeligheder. Vendes aggressiviteten indad kan barnet udvikle depressive personlighedstræk. Stadium 3: 3 til 6 år: I dette stadium kommer kønsforskellene til udtryk. Erikson mener, at man bør skelne mellem kønsidentitet og kønsroller. Kønsidentitet er individets selvopfattelse af sit tilhørsforhold til sit køn. Kønsroller er måden, hvor på man fører sin identitet ud i livet, dette afhænger delvist af kønsidentiteten og delvist af det sociale miljøs opfattelse af kønsadfærd. Barnet skal lære at finde sin egen identitet, der skal udvikle en følelse af moralsk ansvar i meningsfulde aktiviteter med normer og styring af dets adfærd inden for de sociale mulige og acceptable rammer. Når barnet bliver hæmmet kan der opstå mindre problemer, der kan føre til, at barnet regredierer til forrige stadiers tryghed. Stadium 4: 6 til 12 år: I dette stadium er barnet i skolealderen, hvor Erikson synes, at barnet skal lære udholdenhed. Arbejdet i skolen skal være præget af samarbejde og meningsfulde aktiviteter. Børnene skal 17

17 lære, at de godt kan klare noget. Krisen i dette stadium hedder driftighed/mindreværd. Går barnet utilfredsstillende igennem krisen udvikler barnet en fremmedfølelse overfor sig selv og sine opgaver, hvilket kan føre til følelsen af mindreværd og utilstrækkelighed. 18