Psykologernes fagmagasin Nr årgang

Transkript

1 Psykologernes fagmagasin Nr årgang Hvem skal opdage børns krigstraumer? 10

2 SE-uddannelse og kurser 2018/19 Dr. Peter Levine Shame and Pride Coming to the Authentic Self Dato: juni Yderligere informationer findes på vores hjemmeside: Workshops på Naxos, Grækenland: Gina Ross Dato: juli 2018: Kunsten at håndtere konflikter forløsning af stress og traumer. Ariel Giarretto Dato: oktober 2018: Kropslig forankring at nå kernen i seksuelle traumer. Pris pr. workshop: Kr ,- Se hjemmeside for yderligere info. SOMA uddannelsen Berøring og bevægelse i traumeterapi v/sonia Gomes og Marcelo Muniz Et igangværende certificeret forløb, hvor alle sanser bliver aktiveret og integreret. Ved traumer bliver sanseapparatet samt oplevelsen af tyngdekraft og jordforbindelse forstyrret. Datoer: Modul 3: marts (Underviser: Marcelo Muniz). Modul 4: august (Underviser: Sonia Gomes). Pris: Kr pr. modul inkl. frokost. Sted: Cabinn, København S. Arbejde med børn v/ale Duarte At tune sig ind på børn er et projektorienteret træningsforløb over fire moduler á fire dage. Forløbet har som udgangspunkt, at børn har en naturlig kapacitet til at regulere sig selv og skabe sunde relationer igennem deres udviklingsproces. Datoer: Modul 1: april Modul 2: november Modul 3: marts Modul 4: juni Pris: Kr ,- pr. modul inkl. frokost. Sted: København. Introduktion til Somatic Experiencing v/ Ursula Fürstenwald Kursusdagene giver en oplevelse af SE metodens terapeutiske potentiale gennem teori, demonstrationer og øvelser. Kurset er obligatorisk, hvis du overvejer at tage SE uddannelsen. Dato: februar 2018 i Odense april og 5.7. november 2018 i Køberhavn. Uddannelsen til Somatic Experiencing Practitioner. Nye hold. Uddannelsen til Somatic Experiencing Practitioner er en overbygningsuddannelse, der kræver en grunduddannelse indenfor det social- eller sundhedsfaglige område, samt terapeutisk træning og erfaring. Internathold (á 6 dage) starter: marts 2018 i Tisvilde. Underviser på begynderniveau: Cornelia Rossi. Sprog: Engelsk. Eksternathold (á 4 dage) starter: maj 2018 i København. Underviser på begynderniveau: Ursula Fürstenwald. Sprog: Dansk. Integrativ Somatisk Psykoterapi (ISP 1 3) v/raja Selvam ISP er en professionel avanceret træning rettet mod erfarne terapeuter, som har lyst til at fordybe sig i kroppens, energiens og bevidsthedens tre dimensioner. Forløbet består af tre moduler á fire dage og afsluttes med certificering. Datoer: Modul 1: Marts Modul 2: November Modul 3: 30. Maj-2. juni Pris: Kr ,- pr. modul inkl. frokost. Sted: København. Tilmelding og yderligere information traumeheling@hotmail.com Traumeheling v/ Jette Koch tlf Ursula Fürstenwald tlf Frank V. Olsen tlf Ulrik Jørgensen tlf:

3 Ja, vi skal have en sorgdiagnose Fagessay: Når det nu er så alment menneskeligt at miste og sørge, hvorfor så lave en diagnose for sorg? Fordi reaktionen for nogle bliver fastlåst, pinefuld og langvarig. Og fordi vi kan hjælpe dem. Det ved vi. 26 Det er min klare vurdering, at det at screene og behandle flygtede børn med psykiske problemer er noget, man gør alt for lidt. Det vil sige, at der er en hel del kommuner, som simpelthen ikke får øje på de flygtningebørn, der allerede har psykiske vanskeligheder eller er i overhængende risiko for at udvikle problemer og lidelser i forlængelse af, at de har overlevet en krig og et langt flugtforløb. 10 Hovedet på bloggen Flere og flere mennesker med psykiske lidelser deler deres erfaringer og oplevelser online. Mental health blogging er en ny, global tendens, som er værd at bruge tid på. 4 Som en ballon, der sprænger Reportage: I verdens største flygtningelejr i Uganda er behovet for terapi overvældende. Forekomsten af PTSD og depression er over 90%. 20 Indhold 3

4 AF DITTE DARKÓ, PSYKOLOG OG SKRIBENT BRUG MIG SOM EN SAMTALE Flere og flere mennesker med psykiske lidelser deler deres erfaringer og oplevelser online. Danske Anoreksigne blogger for at bygge bro mellem sin spiseforstyrrelse og resten af Danmark. Mental health blogging er en ny, global tendens, som er værd at bruge tid på. 4 Mental Health Blogging

5 27 og pensionist, Smuldrede tænder og Hvem tænder på et cykelstativ er titler på blogindlæg, der minder 36-årige Signe Grønnebæk om, at 16 år med anoreksi ikke behøver være spildt. Især ikke, hvis de kan gavne andre. Siden foråret 2017 har hun sat sig foran computeren i sin lejlighed på Amager i København og blogget om sine erfaringer og alt det, der presser sig på. Bloggen anoreksigne.dk er blevet mere end et springbræt til, at hun selv får det bedre den er blevet en måde at bygge bro mellem anorexia nervosa og den omverden, der lever i lidelsens skygge, uforstående og magtesløs. Jeg vil gerne forklare både pårørende, behandlere og danskerne generelt, at man, eller i hvert fald jeg, har to personligheder. Jeg har Signe og Anoreksigne. Jeg prøver at belyse, at den her sygdom er svær, fordi det er svært at navigere i, hvornår man er hvad, siger Signe Grønnebæk. Når kontrollen styrer, så kan man gøre de mærkeligste ting. Og det er svært at forstå for nogen udefra, fordi det ikke er det, der er den umiddelbare association med en spiseforstyrrelse. Det er jo ofte bare se at få noget at spise. Psyken bliver fucket sindssygt op på et plan, som ingen rigtig kan forklare. Med ca danske og internationale læsere om dagen er Anoreksigne med til at tegne konturerne af en tendens, hvor flere og flere mennesker med psykiske lidelser deler erfaringer og følelser online. For der lader til at være et publikum, der hungrer efter, at nogen sætter ord på de svære emner og alt det, vi ikke taler om. Der er nogle andre derude, ligesom mig. Jeg havde selv behov for at have nogen at spejle mig i, som er på samme stadie som mig. Ikke dem, der er fix og færdig. Jeg har manglet nogen, der har turdet fortælle om dagligdagslorten, siger hun. Der er rigtig mange, som ikke har villet bruge mig, fordi jeg ikke er en solstrålehistorie. Men det er netop det, der virkelig er brug for. Det er ikke fordi, jeg skal sidde i den her sump for altid. Jeg skal forhåbentlig ud på den anden side. Men indtil da vil jeg gerne kunne bruges. Der er mange, der siger til mig, at de føler sig genkendt. De får en forståelse for, hvordan jeg har været, reageret og ageret, men også en forståelse for, hvordan deres pårørende agerer lige nu. Signe Grønnebæk ved godt, at hun ikke er en lægefaglig ekspert og understreger altid, at hun skriver fra sit eget udgangspunkt og om sine egne erfaringer. Indimellem kan hun dog godt savne en overbærenhed. For der er altid nogle, der bare sidder og venter på noget at lange ud efter. Spørger man Signe Grønnebæk, om hun bliver ved med at blogge, er svaret ja. Også om fem år. Men hvorfor? BLOGGING PSYKOLOGISK SET For længe siden, inden blogging, Instagram og Twitter blev en del af den moderne ordborg, har psykologer kendt til en række fordele ved at skrive om tanker og følelser. Professor ved University of Texas, James Pennebraker, har siden 1980 erne forsket i og vist, at kortvarig, fokuseret skrivning om emotioner kan øge immunforsvaret, sænke blodtryk, reducere astma og lindre søvnproblemer hos kræftpatienter. I kølvandet på de fysiske gevinster følger en række psykologiske fordele, som fx et lavere angstniveau, mindre rumination og færre depressive sygdomme. I 2013 viste forskere ved det israelske Haifa Universitet, at blogging er mere effektivt end at skrive en privat dagbog, når det kommer til at forbedre studerendes selvværd og mindske social angst. Meget tyder på, at det er det offentlige element i skriveprocessen, der giver de store psykologiske gevinster. Signe Grønnebæk er enig blogging handler i høj grad om at få noget feedback. Jeg kunne også bare skrive en dagbog, men der har jeg det sådan hvorfor? Hvis jeg ikke skal have det ud til nogen, giver det ikke mening for mig. Jeg kan ikke bare skrive en dagbog til mig selv. Jeg er ikke selv grund nok til at kæmpe. Jeg skal have et eller andet at kæmpe for. Det har været min offentliggørelse, der gør, at jeg har noget at leve op til. Jeg er nødt til at offentliggøre mine tanker. Det handler ikke om, at jeg skal være i fokus eller opnå 15 minutes of fame. For mig er blogging et talerør, en bro mellem mig og alle. Mellem spiseforstyrrelsen og alle, siger hun. Men kan blogging være et supplement til terapi eller måske endda en konkurrent? I 2011 stillede den britiske avis The Guardian spørgsmålet, om Mental Health Blogging 5

6 online fællesskaber hindrer eller hæmmer recovery, når man lider af depression, angst eller en spiseforstyrrelse. Under titlen Blogging about anorexia helped save my life fortalte den dengang 20-årige Jemima Owen, hvordan det at begynde bloggen How I mash Potato hjalp hende med at komme igennem fire år med en spisefortyrrelse og komme ud på den anden side. Spørger man Signe Grønnebæk er svaret ja. Blogging, siger hun, er det eneste alternativ til behandling for hende lige nu. Jeg har talt med psykologer i mange år, men synes, jeg er færdig med det. Det har givet mig redskaber til at forstå, hvem jeg er, men jeg føler stadig, jeg har mange tanker, der bobler over. Bloggen er min måde at prøve at få det bedre. Der har ikke været noget behandlingstilbud, der har fungeret i det hele taget har der ikke været ret mange tilbud. Blogging er min terapi, men jeg tror ikke, blogging kan hjælpe noget, hvis ikke man er nået til det punkt, hvor man gerne vil ud af sin spiseforstyrrelse. Hvis man stadigvæk er inde i sin egen boble, så tror jeg, man nemt kommer til at lave opfordringer, fx tage billeder af sin mad eller skrive om, hvor fedt det var at løbe en tur. Jeg tror først, bloggen kan være terapi, når man er reflekteret omkring det, man gør. Det er også derfor, jeg først kan blogge om det her nu. DE SVÆRE GRÆNSER Reaktionerne på Anoreksigne.dk har mest været af den slags, der returneres med en high five af de lokale Amar kanere, når Signe Grønnebæk går tur. Men indrømmet, siger hun, så har hendes forældre ind imellem haft det lidt svært med al den ærlighed, hun deler ud af. Det var især nogle nøgenbilleder, der i bogstaveligste forstand viste den skinbarlige sandhed om Signe Grønnebæks kamp med anoreksi, der fik forældrene op på mærkerne. Pludselig sad hun i DR s Aftenshowet, mens hele Danmark fulgte med. Men forældrene forstår datterens projekt og støtter det. Samtidig inddrager Signe Grønnebæk altid både familie og venner til gennemlæsning af sine blogindlæg, før hun udgiver dem. De sværeste indlæg har været dem om mine forældres problemer. Mine forældre er sindssygt støttende. Min far har sagt, at når man nu har set sin datter plaske rundt i det her hav i så mange år, så er man en dårlig forælder, hvis man ikke lader hende blogge om det. Som anorektiker og blogger bliver man dog også mødt med fordomme. En af dem er, at man opfordrer alle andre til at sulte. Selvom Signe Grønnebæks projekt er det modsatte, så findes den slags også. De såkaldte pro-ana - blogs (pro-anoreksi) har længe været udskældte. De opfordrer typisk læseren til at stræbe efter en farlig 6 Mental Health Blogging

7 Jeg er nødt til at offentliggøre mine tanker. Det handler ikke om, at jeg skal være i fokus eller opnå 15 minutes of fame. For mig er blogging et talerør, en bro mellem mig og alle. Mellem spiseforstyrrelsen og alle. Signe Grønnebæk, blogger lav vægt og proklamerer, at sult er et livsstilsvalg. Mange indeholder såkaldt thinspo -gallerier (tynd inspiration), der afbilleder ekstremt redigerede fotografier af unge piger og kommentarer som nothing tastes as good as thin feels. Mere alarmerende er de personlige blogs, der detaljeret forklarer, hvordan man opretholder en strikt diæt og lever et militant træningsliv. I bloggerland kan det ind imellem være svært at gennemskue grænserne mellem sund oplysning og usunde opfordringer. Signe Grønnebæk prøver at forholde sig reflekteret i forhold til alt, hun sender videre ud i cyberspace. Især når det kommer til bloggens visuelle profil og udtryk. Jeg er nødt til at bruge mig selv som eksempel, ellers når det her ikke ud. Hverken til lægerne eller behandlingssystemet. Det skrevne ord er bare ingenting uden et billede. Derfor fik jeg også taget nogle nøgenbilleder, selvom mine forældre var meget skeptiske. Men de billeder er også min drivkraft nu. Når jeg skal have taget billeder igen, så skal jeg se anderledes ud. Så skal Signe fylde mere end Anoreksigne, siger hun. Det mål kan hun opfylde ved at tage på. Samtidig har billederne af den nøgne sandhed også givet Signe Grønnebæk søvnløse nætter. For det er måske ikke utænkeligt, at de kunne være en motivation for andre? Når jeg sender et billede ud, skriver jeg altid for guds skyld, se de her billeder sammen med jeres børn brug mig som en samtale. Det her er noget, vi skal snakke om i stedet for at sige nej, hende skal du ikke kigge på. Sådan er der nogen i min egen familie, der har det med mig. Fx har min bror har haft store problemer med at lade mig se og være sammen med hans børn alene, da han er bange for, jeg smitter. Det er en stor sorg. Men det må jeg respektere. Jeg tror godt, de ville kunne forstå det, hvis han satte sig ned og snakkede med dem om det. Læs Signe Grønnebæks blog på Mental Health Blogging 7

8 mental health blogs du bør kende til AF DITTE DARKÓ Natasha Tracey Bruger sin position som skribent, foredragsholder og SoMe-konsulent til at diskutere bipolar lidelse. Hun blev diagnosticeret som 20-årig og deler sine historier for at inspirere og hjælpe andre. For nyligt iværksatte hun en spørgeskemaundersøgelse om patienters perspektiver på ECT (electroconvulsive therapy). natashatracy.com Therese Borchard Aktivist og skribent med særlig fokus på mental sundhed. Hendes fokus er primært på depression og holistisk sundhed. Hun har grundlagt et online community for mennesker, som kæmper med depression og skriver til daglig for publikationen Everyday Health. thereseborchard.com Liza Long Skriver om mental sundhed fra en forælders perspektiv. Nogle indlæg er seriøse, mens andre er mere humoristiske. Hun er forfatter til bogen The Price of Silence: A Moms Perspective on Mental Illness, der handler om at opfostre børn med en psykisk lidelse. anarchistsoccermom.blogspot.is Jamie Lauren Keiles Skribent og blogger på medium.com. Hendes mest populære indlæg hedder Depressiongrams. Keiles skriver om, hvordan hun copede med depression ved at poste billeder af sit liv på Instagram. Hun kommer ind på ironien i at udstille sin depression på en platform, der normalt er forholdt de evigt overlykkelige. Hun portrætterer, hvordan depression kan være, og at den er forskellig fra person til person. amielaurenkeiles.com Anita Sanz Psykolog og populærskribent på Quora, et forum, hvor mennesker stiller og svarer på spørgsmål. På bloggen I ve got your back skriver hun om mental sundhed og beskriver, hvordan det er at arbejde som klinisk psykolog. Nogle gange kommer hun med gode råd, inspireret af sit virke som terapeut. quora.com/profile/anita-sanz Kilde: 8 P-listen

9 Dansk Psykolog Forenings Generalforsamling 2018 Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Dansk Psykolog Forening lørdag til søndag den marts 2018 Radisson Blu Scandinavia Margrethepladsen Aarhus C Dagsorden, praktisk information m.v. vil blive annonceret i de kommende numre af Magasinet P. Hold også øje med nyt på eller i vores elektroniske nyhedsbreve. Dagsorden, lovændringer m.v. Reglerne for generalforsamlingens afholdelse følger Dansk Psykolog Forenings vedtægter 6, som kan læses på Har du forslag til andre dagsordenspunkter, ud over de obligatoriske punkter, fx forslag til lovændringer, skal dit forslag sendes til formanden senest 8 uger før generalforsamlingen, dvs. senest 19. januar Forslag til arbejdsprogrammet og ændringsforslag i øvrigt kan fremsættes helt frem til og på generalforsamlingen. Kandidater For opstilling til posten som formand for Dansk Psykolog Forening og til bestyrelsen gælder en 6-ugers regel: Er der opstillet én eller flere formandskandidater og 11 eller flere bestyrelseskandidater 6 uger før generalforsamlingen dvs. senest 2. februar 2018 lukkes opstillingen. Hvis ingen formandskandidater/færre bestyrelseskandidater har meldt sig inden fristen, kan man stille op indtil på selve generalforsamlingen. 6-ugers fristen gælder også opstilling til posten som formand for etiknævnet. Der gælder ikke frister for opstilling til poster som medlem af etiknævnet eller kritisk revisor. Alle kandidater, der stiller op til personvalg i 2018 skal deltage i generalforsamlingen. Valg Selve valghandlingen foregår efter generalforsamlingen ved urafstemning blandt alle foreningens medlemmer. Urafstemningen afsluttes 3 uger efter generalforsamlingen. Ønsker du at stille op, anbefales det, at du meddeler dit kandidatur i god tid inden generalforsamlingen. På den måde får medlemmerne et godt grundlag at tage stilling på. Du kan anmelde dit kandidatur på kandidat@dp.dk. Præsentation af kandidater Hvis du har meldt dig som kandidat til formandspost, bestyrelse, etiknævn eller kritisk revisor inden fristen 2. februar 2018, vil dit navn blive trykt i det skriftlige materiale, der er tilgængeligt for alle medlemmer inden generalforsamlingen. Der vil også være en samlet præsentation af kandidater på Hvis du har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening på generalforsamling@dp.dk. Annonce 9

10 Hvem skal opdage børns krigstraumer? AF ANNE RANDBY TOFT, JOURNALIST. RESEARCH AF LAURA HAVE HOFFMANN ILLUSTRATION AF ANDRÉ DERAINNE 10 Flygtningebørn

11 Flygtningebørn har en øget risiko for at udvikle psykiske lidelser som PTSD, angst og depression, men når de kommer til Danmark, er det langt fra sikkert, at børnenes mistrivsel opdages, fordi kommunernes opsporing af børnene er alt for tilfældig, lyder det fra eksperter. En ny rundspørge, som Magasinet P har foretaget, viser, at halvdelen af de adspurgte kommuner ikke har en systematisk opsporing af nyankomne flygtningebørns krigstraumer og psykiske problemer. Krig, flugt, tab af familiemedlemmer, vold, adskillelse fra familie og utryghed det er blot nogle af de ting, som mange flygtningebørn har med sig i den tunge rejse-rygsæk, når de kommer til Danmark. Oplevelserne fra et krigshærget hjemland og en ofte farefuld flugt kan forårsage både psykisk mistrivsel og psykiske lidelser som posttraumatisk stress (PTSD), angst og depression. Alligevel er det langtfra en selvfølge, at kommunerne systematisk undersøger flygtningebørnenes psykiske tilstand, når de flytter ud i kommunerne, for at finde ud af hvilke børn, der har brug for hjælp og behandling. En ny rundspørge, som Magasinet P har foretaget blandt de danske kommuner, viser, at kommunernes opsporing af flygtningebørn med krigstraumer og psykiske problemer i mange tilfælde foregår tilfældigt og uden systematik. Rundspørgen viser, at 44 ud af 88 deltagende kommuner svarer direkte nej til at have en systematisk indsats, der kan opspore flygtningebørns krigstraumer og psykiske problemer, når de er indsluset i daginstitutioner og folkeskole. Kun 13 kommuner svarer direkte ja til at have en systematisk indsats til opsporing af flygtningebørn, der har krigstraumer eller har psykiske problemer. En del 26 kommuner svarer hverken be- eller afkræftende på, om de opfatter deres indsats over for flygtningebørnene som systematisk. Fem kommuner svarer slet ikke på spørgsmålet. De 88 kommuner, der deltager, fortæller, at de i alt har modtaget flygtningebørn i Edith Montgomery er psykolog, dr.med. og seniorforsker ved Dignity Dansk Institut mod Tortur. Hun har i årevis forsket i flygtningefamilier og de traumer, flugt og krig kan forårsage. Hun er bekymret over kommunernes svar i rundspørgen. De siger rigtig meget om, at kommunerne ikke gør nok for at opspore de flygtningebørn, der har det svært. Derfor må der være et stort mørketal, for når vi sammenligner tallene for, hvor mange flygtningebørn, der har det dårligt med hvor mange, der rent faktisk kommer videre i systemet og bliver behandlet, så er der en meget stor forskel. Så der må være en hel del af de børn, der har det dårligt, som simpelthen ikke får hjælp. Som det ser ud nu, lukker vi bare øjnene for børnenes psykiske problemer, og det virker som om, ingen rigtig ved, hvem børnene er, og hvor de er, siger Edith Montgomery. Vi svigter børnene I Dansk Psykolog Forening er formand Eva Secher Mathiasen også bekymret over rundspørgens resultater. Hun påpeger, at kommunernes opsporing og adfærd over for børnene er alt for tilfældig, for når man ikke automatisk screener børnenes psykiske helbred i kommunerne, så er der store huller i systemet, som gør det alt for nemt for kommunerne at overse de børn, der har det svært eller decideret er syge. Vi er nødt til at tage kommunernes svar meget alvorligt, for det er et udtryk for, at alt for mange flygtningebørn svigtes. Vi ved, at de flygtningebørn, der kommer til Danmark, ofte har næsten ubegribelige oplevelser med sig. Flygtningebørn 11

12 Nogle af børnene har mistet en mor eller far, de har oplevet livstruende situationer, de har set krig og ødelæggelse, og mange har været turen over Middelhavet, hvor vi ved fra FN-rapporter, at mange af dem, der kommer ad den vej, har været udsat for bl.a. vold og overgreb. Der er alle mulige faglige grunde til at se disse børn som særligt sårbare, og derfor skal vi gå ekstra skridt for at afdække, om vi skal og kan hjælpe dem til at få et ordentligt og psykisk sundt liv på trods af det, de har oplevet, siger Eva Secher Mathiasen. Hun lægger ikke skjul på, at hun tror, at børnene i dag er i større risiko for at blive overset. I 2016 ændrede den nuværende regering nemlig lovkravet om, at kommunen skulle tilbyde alle flygtninge en helbredsmæssig vurdering, til at der kun er krav om en helbredsvurdering, hvis der efter konkret vurdering skønnes at være behov for en nærmere afdækning af den pågældendes fysiske og psykiske helbredsforhold (Integrationslovens 15). Noget tyder også på, at dét, at kommunerne ikke længere skal lave en vurdering af den enkelte flygtnings helbred, betyder, at mange kommuner har en mangelfuld indsats. Analyseinstituttet LG Insight lavede i 2017 en undersøgelse, hvor 46 procent af kommunerne svarede, at de ikke tilbyder flygtningene en helbredsundersøgelse. Som det er nu, skal børnene i alt for høj grad selv gøre opmærksomme på med ord eller med adfærd, at de har det psykisk svært og få de voksne omkring sig til at tænke, at noget er galt og det kan og skal vi ikke forvente af børnene. Hvis vi skal sikre os, at flere flygtningebørn får hjælp, så skal der være en systematisk undersøgelse af flygtningebørnenes mentale helbred. Og her er PPR i kommunerne helt afgørende, fordi man her vil have mulighed for at følge børnene tæt over tid og have den tætte kontakt til både forældre, lærere og pædagoger, som alle er vigtige voksne i flygtningebarnets liv, siger Eva Secher Mathiasen. Utrygheden stopper ikke ved grænsen Ditte Shapiro, cand.psych. og ph.d., er netop blevet færdig med sin ph.d.-afhandling Familieliv på flugt. Syriske familiers oplevelser af brud og genskabelse af hverdagsliv i Danmark på Roskilde Universitet. Derudover har hun i fem år arbejdet med flygtningefamilier og bl.a. screening af flygtningebørn i Dansk Røde Kors. Hun er en af dem, der har mødt flygtningebørnene helt tæt på, og i sin forskning har hun netop fulgt en række syriske flygtningefamiliers første halvandet år i Danmark. Hun beskriver, at mange af børnene er kommet med deres familier fra Syrien ofte igennem det borgerkrigshærgede Libyen, hvor en del af familierne har boet illegalt før det lykkes for dem at komme med en proppet båd hen over Middelhavet, hvor der langt fra er garanti for at nå Europas bred i live. Ditte Shapiro har fulgt børnene og deres familier, først under deres ophold på asylcentre i Danmark og senere ude i deres nye hjemkommuner, når familierne har fået opholdstilladelse. Selvom det måske er nærliggende at tro, at roen falder på, når man som flygtningebarn er nået til Danmark, så stopper ængsteligheden og utrygheden ikke bare, fordi man krydser den danske grænse, fortæller Ditte Shapiro. Nogle børn oplever, at utrygheden fortsætter i Danmark. Selvfølgelig belastes børn af de krigshændelser, de har oplevet, og af måske at have mistet nære familiemedlemmer. Men mange oplever også, at belastningerne fortsætter, når de er kommet til Danmark. Det kan både være på asylcenteret, hvor der kan være vold og uro, men det kan også være, når familien flytter ud i lokalområdet, hvor de måske oplever, at naboerne ikke ønsker at have kontakt med dem, eller de føler sig uvelkomne i skolen. Det gør, at ængsteligheden opretholdes, forklarer Ditte Shapiro, der i dag er adjunkt på Professionshøjskolen Absalon. Hendes forskning viser, at det i lige så høj grad er de brud og omvæltninger, som familierne oplever efter, de er kommet til Danmark, der belaster dem, som det er krigen og flugten. Så selvom mange børn også tilses af sundhedspersonale og muligvis en psykolog på det modtagecenter, de kommer til som asylansøgere, så er det ifølge hende helt afgørende, at kommunerne har viden og indsatser, der kan opspore de børn, der har det svært, når familien er flyttet til deres nye hjemkommune, har fået en bolig, børnene er startet i skole eller institutioner og familiens nye hverdag i Danmark er begyndt. Og der er det min klare vurdering, at det at 12 Flygtningebørn

13 screene og behandle flygtede børn med psykiske problemer er noget, man gør alt for lidt. Det vil sige, at der er en hel del kommuner, som simpelthen ikke får øje på de flygtningebørn, der allerede har psykiske vanskeligheder eller er i overhængende risiko for at udvikle problemer og lidelser i forlængelse af, at de har overlevet en krig og et langt flugtforløb, siger hun. Hun påpeger dog også, at det er en stor opgave, kommunerne står med. Det kræver konkrete undersøgelser af det enkelte barn og barnets families aktuelle livssituation. Vi skal selvfølgelig ikke sygeliggøre alle de børn, som er flygtet fra krig og kommer til landet, men det, der sker lige nu, er, at man i mange kommuner undlader at handle på, at der kommer børn til landet med særlige erfaringer med fx krig og organiseret vold. Derfor er det vigtigt, at vi får udbredt viden om, hvordan disse børn kan reagere, og at vi har tilbud om hjælp til dem, der har brug for det, siger hun. Edith Montgomery er enig. Nogle flygtningebørn får det automatisk bedre, når deres liv i Danmark slår rødder, især hvis de møder voksne, der støtter og forstår dem, men der er en gruppe børn, hvor konsekvenserne er vidtrækkende. Det er de børn, der bliver ved med at have det dårligt, og som bare bliver ved med at få det dårligere og dårligere. Dem får vi ikke fat i, hvis vi ikke har en systematisk indsats, og vi misser muligheden for at give dem et tåleligt liv på trods af det, de har med i bagagen. Det går ud over deres skolegang og deres relationer til andre mennesker og kan påvirke dem resten af livet, siger hun. Flygtningebørn 13

14 14 Flygtningebørn

15 Få børn henvist til hjælp Der findes både internationale og nationale undersøgelser, der viser, at flygtningebørn og unge netop har en øget risiko for at blive ramt af psykiske problemer og lidelser, herunder PTSD, angst og depression. Undersøgelser har fx vist, at op mod 40 procent af unge flygtninge lider af PTSD. Et dansk ph.d.-projekt, lavet af psykolog Nina Thorup Dalgaard, fra 2016 undersøgte, hvordan børn, der ikke selv har oplevet traumatiske oplevelser, reagerer, når de vokser op med flygtningeforældre, som lider af PTSD. Hendes forskning viste, at to ud af tre af flygtningebørnene bl.a. viste tegn på psykosocial mistrivsel og utryg tilknytning herunder angst og depression. Magasinet P s rundspørge viser, at kommunerne selv har registreret, at de har modtaget flygtningebørn i kommuner svarer, at de blandt de nyankomne flygtningebørn, der går i skole eller dagtilbud, har iværksat PPR-undersøgelser af i alt 189 børn i kommuner oplyser, at de har betalt psykologhjælp til 58 nyankomne flygtningebørn sidste år. 12 kommuner svarer, at de har henvist 17 flygtningebørn til udredning i psykiatrien i En større andel af kommunerne svarer dog, at de ikke har opgjort tallene særskilt for flygtningebørn. På Københavns Universitet sidder Amina Barghadouch. Hun har forsket i flygtningebørn og deres vej til psykiatrien. Hun er hovedforfatter på et forskningsstudie fra Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed på Københavns Universitet, som netop viste, at på trods af, at flygtningebørnene har højere risiko for at få psykiske lidelser, så fylder de kun halvt så meget i psykiatrien. Ud af studiets flygtningebørn har 3,5 procent været i kontakt med det psykiatriske system i perioden I samme periode har 7,7 procent af de danske børn haft kontakt til psykiatrien. Da vi startede vores forskningsprojekt, var det med en hypotese om, at flygtningebørnene ville fylde mere i psykiatrien end de danske børn, for der findes massivt meget litteratur fra hele verden, der netop viser, at disse børn har været eksponeret for ting i deres hjemland og under flugten, som udgør så mange risikofaktorer, at man må forvente, at de har et dårligere mentalt helbred, som fører til psykiske diagnoser. Til vores store overraskelse var det lige omvendt. De fyldte væsentlig mindre end de danske børn, siger Amina Barghadouch. Amina Barghadouch påpeger, at de 17 børn, kommunerne selv har opgjort, de har henvist til psykiatrien, er et bekymrende lavt antal, men at tendensen jo netop ligger i forlængelse af det forskningsprojekt, hun selv har stået i spidsen for. Flygtningebørnene er eksponerede for psykisk mistrivsel og må helt naturligt have et højere behov for psykiatrisk behandling, som de så ikke får, siger hun. Hvem skal opdage et krigstraume? Flygtningebørn, der har det svært, kan udvise mange forskellige symptomer. Tristhed, angst, indadvendthed, ængstelighed og fysiske symptomer som ondt i hovedet og mavepine. Andre har en udadreagerende adfærd. Andre gange er der næsten ingen symptomer, for børnene kan også have en tendens til at skjule, at de er kede af det eller har det svært. Som flygtningebarn kan det nemlig være en naturlig del af livet, at der ikke har været plads til et normalt reaktionsmønster, når man flygter fra krig. Nogle børn har levet et liv på flugt, hvor der ikke er plads til at vise, at man har det dårligt, men det kan også være, at de holder det inde af hensyn til deres forældre, som måske også har det psykisk svært. Derfor kan man heller ikke bare vente på, at flygtningebørn begynder at udvise symptomer på samme måde som andre børn. For de symptomer, de vil have, er ikke nødvendigvis dem, vi forventer, forklarer Edith Montgomery. Samtidig er der ofte både sproglige og kulturelle barrierer, der gør det svært at kredse et flygtningebarns psykiske problemer ind. Blandt andet er der i Mellemøsten langt fra samme åbenhed omkring psykiske problemer og lidelser, som vi har i Danmark, så der er ikke samme tradition for at opsøge hjælp. Amina Barghadouch mener, at vi netop derfor heller ikke bare må forlade os på, at forældrene Flygtningebørn 15

16 altid kan råbe op og handle, hvis deres børn har det psykisk dårligt. Når det handler om flygtningebørn, så skal vi huske på, at forældrene måske selv er traumatiserede, de kender ikke sundhedssystemet, de taler oftest ikke dansk, og så er det svært at finde overskuddet til at forstå, hvorfor ens børn reagerer, som de gør. Derfor spiller især skolelærerne, pædagogerne og de praktiserende læger en helt central rolle, når vi skal opspore disse flygtningebørn med traumer og psykisk mistrivsel, siger hun. Børnene mangler behandlingstilbud Psykolog Ditte Shapiro peger på, at de professionelle voksne omkring barnet derfor er meget vigtige, hvis man skal afdække, om et barn har det psykisk dårligt og sikre, at det flygtede barn med psykiske problemer får den rette støtte og behandling. I første omgang er det socialrådgiveren, som ofte er den første, der møder familien i kommunen. Dernæst er det lærerne og pædagogerne i barnets daginstitutionen, SFO eller skole, der typisk er dem, som først lærer barnet at kende i den nye hverdag. Men PPR spiller også en vigtig rolle, da det er her, man kan udrede, i nogle tilfælde behandle og støtte eller viderehenvise barnet til behandling i psykiatrien. Men det er langt fra altid tilfældet, at det forløber sådan, er Ditte Shapiros vurdering. Tværfagligt samarbejde mellem de offentlige instanser er i det hele taget en mangelvare, når det handler om flygtninge, men det er en del af løsningen, hvis vi skal hjælpe flere flygtningebørn. Men derudover mangler der i kommunerne både behandlingstilbud og psykosociale tilbud til børnene og deres familier. Det kunne være gruppeforløb, lig dem man i nogle kommuner har til fx børn, der har oplevet en svær skilsmisse eller har mistet en forælder. På samme måde som et barn i sorg har gavn af at møde andre børn, der har det som dem, så oplever flygtede børn jo også sorg og andre svære følelser, som de kan have gavn af at dele med andre frem for at gå med det alene, siger Ditte Shapiro. Dansk Psykolog Forening har netop udgivet en ny faglig vejledning: Faglig vejledning til psykologisk udredning af børn og unge med flygtningebaggrund, som skal give redskaber til at opspore de flygtningebørn, der har psykiske problemer, mistrivsel eller traumer. Dea Seidenfaden, bestyrelsesmedlem i Dansk Psykolog Forening og formand for foreningens arbejdsprogramudvalg, der arbejder for børns udvikling, mener også, at det er afgørende, at der etableres flere tilbud i den nære hverdag til de flygtningebørn, der har brug for støtte og interventioner som fx børnegrupper, og at der bliver skabt rum, hvor børnene kan sætte ord på, hvordan de har det. Men det kræver, at kommunerne prioriterer det, og at vi får skabt et overblik over, hvilke flygtningebørn, der har brug for hjælp, siger hun. Og som det ser ud nu, mangler man både overblikket og systematikken til at finde børnene og i nogle tilfælde også viljen fra kommunerne. Mit håb er, at vi i langt højere grad kan få skabt en ensartethed til at opspore børnene ude i kommunerne, men også at man over en bred kam bliver bedre til at se og forstå de psykiske udfordringer, børnene har. Her tænker jeg både på lærerne i skolen, på pædagogerne i dagtilbuddene, som har en meget tæt kontakt med børnene i hverdagen, men for den sags skyld også på PPR og på psykologerne, for det er et komplekst felt, som kan rumme mange misforståelser, siger Dea Seidenfaden. Den gode modtagelse i Greve Greve Kommune er en af de kommuner, der svarer ja til, at de har en systematisk indsats til at finde de flygtningebørn, der flytter til kommunerne med psykiske traumer fra krig og flugt. Rasmus Johnsen, der er chef for dagtilbud og skoler i Greve Kommune, fortæller, at kommunen historisk set har modtaget mange flygtninge og derfor også har udviklet mange indsatser. En af dem er den Den Gode Modtagelse, hvor alle nyankomne flygtningefamilier får besøg af sundhedsplejersken, som på det besøg har særligt fokus på at opspore psykiske traumer og problemer hos både børn og voksne. Derudover får alle nyankomne flygtningefamilier tilbudt forløb med en familievejleder kort efter ankomsten, hvor der bliver arbejdet med familiens ressourcer, bekymringer og udfordringer. Skulle børnenes psykiske mistrivsel vise sig senere hen, har kommunen et tværfagligt team med særlig viden og kompetencer om flygtningebørn, der bl.a. tæller psykologer, der både kan identificere og behandle de børn, der har det psykisk svært. Vi tror jo på, at alle børn har en naturlig drift mod at leve et helt almindeligt liv og disse flygtningebørn har det på samme måde. Og hvis et flygtningebarn har oplevet nogle ting, som gør 16 Flygtningebørn

17 NY VEJLEDNING FRA DANSK PSYKOLOG FORENING I efteråret udgav Dansk Psykolog Forening en ny vejledning: Faglig vejledning til Psykologisk udredning af børn og unge med flygtningebaggrund. Målgruppen er psykologer, der ofte har en kerneposition, når det gælder om at opdage og beskrive flygtningebørnenes vanskeligheder, så de kan tilbydes den rette udredning og intervention. Vejledningen er skrevet for at inspirere, vejlede og give konkrete redskaber til brug i det daglige arbejde med børn og unge med flygtningebaggrund. Vejledningen findes på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside livet svært, så er vores teori, at jo hurtigere vi kan få arbejdet med det, der er svært, og få snakket med forældrene og få handlet på det jo bedre er det, forklarer Rasmus Johnsen og fortsætter: Mange gange handler det simpelthen om at give flygtningebørnene et billede af, at man godt kan stole på livet, selv med de rigtig svære ting, de har med i bagagen. Det kræver, at der er mennesker omkring dem, de kan stole på, og at barnet har en fornemmelse af, at det bliver forstået, men det kræver, at man ved, hvad man har med at gøre, siger han. I Greve Kommune har man i alt modtaget 31 flygtningebørn. Ingen af dem er henvist til psykiatrien i 2016, men forvaltningen har været opmærksom på, om der var børn, som de overså. Vi har krattet i det, fordi vi godt ved, at der kunne være noget der. Men vi har ikke fået nogle tilbagemeldinger på, at der er børn, som vi som kommune er usikre på, om har fået hjælp, siger Rasmus Johnsen. I Kommunernes Landsforening (KL) er det ikke muligt at få et interview med formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg Thomas Adelskov (S), men han svarer på kritikken i en mail til Magasinet P: Det er forkert at konkludere, at kommuner, der ikke systematisk opsporer nyankomne flygtningebørn for krigstraumer, ikke sikrer børnene den støtte, de har brug for. I dag arbejder kommunerne med forskellige opsporingsmodeller netop for at støtte fagpersoner i så tidligt som muligt at opspore børn i udsatte positioner herunder også børn med flygtningebaggrund. Og så er det også vigtigt at understrege, at det ikke er alle børn og unge med flygtningebaggrund, der lider af krigstraumer eller er traumatiserede. Derfor er det også langtfra alle børn med flygtningebaggrund, der har brug for særlig støtte, skriver han. Alligevel åbner han op for, at kommunerne kan have brug for nye redskaber til at opspore de flygtningebørn, der har krigstraumer eller er i risiko for at udvikle psykiske problemer eller lidelser: Jeg vil ikke udelukke, at der kan være brug for at udvikle en helt særlig opsporingsmodel for børn og unge med flygtningebaggrund. Det vil i så fald kunne være en opgave for fx VIVE og Socialstyrelsen at udvikle en sådan model, hvis det viser sig, at de risiko- og beskyttelsesfaktorer, vi har kendskab til i dag, ikke er tilstrækkelige til at kunne opspore børn og unge med flygtningebaggrund, der er traumatiserede. I det satspuljeforlig, som blev indgået i november 2017, blev der givet seks mio. kroner i perioden til at styrke kommunernes indsats for flygtningefamilier med traumer med henblik på at øge trivslen i familierne for derved at reducere risikoen for fx sekundær traumatisering, social marginalisering, kriminalitet og anden risikofyldt adfærd. Flygtningebørn 17

18 FAKTA Det viser Magasinet P s rundspørge: 88 ud af landets 98 kommuner medvirker i rundspørgen. De deltagende kommuner opgiver, at de i alt har modtaget flygtningebørn, som er indsluset i folkeskolen eller i dagtilbud. Fem kommuner har dog ikke kunnet svare på, hvor mange flygtningebørn, de har modtaget i En systematisk indsats? 44 kommuner oplyser, at de ikke har en systematisk indsats til opsporing af psykiske krigstraumer eller andre psykiske problemer blandt nyankomne flygtningebørn. Henvisning af flygtningebørn til psykiatrien? 13 kommuner opgiver at have henvist nyankomne flygtningebørn til udredning i den regionale psykiatri via PPR og 17 flygtningebørn er i alt blevet henvist. 46 kommuner oplyser, at de ikke har henvist nogle nyankomne flygtningebørn til udredning i den regionale psykiatri i PPR-undersøgelser af flygtningebørn? Også i forhold til PPR benytter relativt få kommuner sig af dette til at hjælpe flygtningebørn. 32 kommuner oplyser, at de har iværksat 189 PPR-undersøgelser af nyankomne flygtningebørn. 16 kommuner oplyser, at de har betalt psykologhjælp til i alt 58 nyankomne flygtningebørn i kommuner svarer ikke på, hvor mange flygtningebørn, de har undersøgt i PPR, mens 25 kommuner svarer, at de ikke registrerer på det. 17 kommuner kan ikke svare på, hvor mange flygtningebørn, de har betalt psykologbehandling for, mens 24 kommuner ikke registrerer på det. Også i forhold til henvisninger til den regionale psykiatri mangler kommunerne registrering af flygtninge. Ni kommuner svarer ikke på, hvor mange flygtninge, de har henvist, mens 21 kommuner oplyser, at de ikke registrerer på det. Registrering af antal børn og støtte? Mange kommuner har ikke systematik over registrering af flygtningebørn. Undersøgelsen viser, at fem kommuner ikke har tal på, hvor mange flygtningebørn, de modtog i 2016, mens en række andre kommuner blot giver bud på antallet. 18 Flygtningebørn

19 KULTURBLIK Af redaktionen Radio Med dæmoner i hælene DR/P1/Radiofortællinger (2017) Tidsskrift Tema: Selvskade Psyke & Logos Årg. 37, Nr. 2 (2016) Lars Wolf er veteran og har været udsendt som soldat til Irak og Afghanistan. I dag løber han marathon efter marathon for ikke at skade sine nærmeste. Men dæmonerne i Lars Wolfs liv skyldes ikke fjender fjernt fra Danmark, men noget, der er tæt på. Selvskade er temaet for dette temanummer og et højaktuelt tema, der bekræftes både af den kendsgerning, at et stort og stadigt stigende antal unge skader sig selv, og af den stærkt stigende interesse for emnet i medierne. Der er også spirende politisk interesse, hvilket sker i en erkendelse af, at selvskade må ses som en lidelse i vores samfund. Dokumentarfilm Diagnosing Psychiatry Anahi Testa Pedersen (2017) Podcast Ansigterne var blå og den løse hud blafrede Radio 24syv/Mikrofonholder (2017) Filminstruktør Anahi Testa Pedersen har fulgt læge Peter Gøtzsche over en periode på fire et halvt år. Peter Gøtzsche er meget kritisk over for medicinalindustriens metoder og brugen af psykofarmaka i sundhedsvæsenet. Instruktøren har selv prøvet at bruge psykofarmaka og har også en holdning til, hvad medicinen kan og ikke kan. Alt for mange tror, at skizofreni betyder, at man har flere personligheder. Men det er langt fra den hverdag, som omkring danskere med skizofreni har. Det ærgrer retorikstuderende Mads Gade Hansen, som selv holder sine psykoser og stemmer nede på en mindre dosis medicin. Til et raveparty mødte han tilfældigvis læge Ane Storch Jakobsen, og lige siden har han haft lyst til at høre mere om hendes forskning om skizofreni. De mødes nu for anden gang hjemme hos Mads. Udgivelser 19

20 HVORFOR ER VORES BØRN BLEVET SÅ VILDE? Forekomsten af PTSD og depression er over 90 procent, og gruppesamtaler er den mest udbredte terapiform. Behovet for hjælp er overvældende i det nordlige Uganda, hvor flere end en million flygtninge fra Sydsudan nu bor. Tekst og foto af Mai Rasmussen, journalist, Arua

21 Med min forstand kan jeg godt forstå, at forældre slår deres børn nu, men det smerter mig. Det er jo forældrenes traumer, som føjer sig til de traumer, som børnene har i forvejen, siger Twongo Moses. Han er leder af Landsby 4 i en flygtningebosættelse i det nordlige Uganda. Derhjemme skete det virkelig sjældent, og når det endelig skete, så var naboerne der til at berolige og trøste børnene, mens moren eller faren faldt til ro. Men nu har vi alle sammen forladt vores hjem, og vi har ikke længere den samme hjælp at trække på, siger han. Twongo Moses er en af de flygtninge fra Sydsudan, som nu bor i Uganda. Hans ydmyge hjem ligger i det, som på mindre end halvandet år er blevet til verdens største flygtningebosættelse, Bidi Bidi. Her bor rundt regnet mennesker. I det nordvestligste Uganda er bosættelserne blevet åbnet og udvidet på ugentlig basis siden august 2016, så de nu tilsammen huser over en million officielt registrerede flygtninge. Det er en fortvivlet population, vi arbejder med her, siger Dorothy Namara, der er psykolog uddannet i Uganda og England, og som superviserer tre projekter for sydsudanesiske flygtninge. Her er en voldsom forekomst at PTSD, som en lang række faktorer bidrager til. Selve den usikkerhed, som krigen skaber, fordrivelsen mange er simpelthen gået eller løbet hjemmefra i det, de stod og gik i, da soldaterne kom grusomme oplevelser med skyderier, nedslagtning, mishandling og lemlæstelse, tab af familiemedlemmer, og nu den nye situation, som er forvirrende, og som for rigtig mange ikke giver egentlig tryghed, selv om her er fred. Konflikten har varet så længe og er blevet så grusom, at de, som flygter nu, har det meget dårligt. 91 procent har PTSD og forekomsten af depression er lige så høj. Men det skal siges, at niveauerne kun er så høje i den første tid. Når folk har slået sig rigtigt ned, har fået et hjem, når børnene er kommet i skole, og især når de voksne har etableret kontakt til deres familiemedlemmer og naboer deres sociale netværk så daler både depressions- og PTSD-forekomsterne, siger Dorothy Namara. GRUPPETERAPI PÅ PLASTIKMÅTTER Mellem nyopførte huse af grå, ubrændte mursten med stråtag sidder fire kvinder på kulørte, flettede plastikmåtter i det flimrende lys fra eftermiddagssolen, som falder gennem bladene på et par ranke papayatræer. De er mødt op til deres tredje ud af i alt ti rådgivningssessioner, der baserer sig på kognitiv adfærdsterapi. Gruppeterapi er egentlig det eneste fornuftige i denne situation, for der er så mange mennesker, som har brug for støtte, siger Mutebe Ismael med et smil, mens han løfter skuldrene i en halvt konstaterende, halvt undskyldende gestus. Han er socialrådgiver og ansat af organisationen Transcultural Psychosocial Organisation (TPO) til at forestå gruppemøderne. De voldelige sammenstød mellem regeringshær og oprørshær i Sydsudan begyndte i 2013 og tog til i styrke i august Omkring fire millioner mennesker er nu på flugt, lige knap halvdelen er flygtet til nabolandene og især til Uganda. Internationale observatører har i flere omgange advaret mod, at volden har udviklet sig i grusom retning, og at der formodentlig er tale om utallige tilfælde af krigsforbrydelser. Begge sider af konflikten har fx rettet angreb direkte mod civile, og beretningerne synes uden ende om vilkårlige henrettelser, voldtægt, afbrænding af huse og landsbyer og lig af dræbte soldater og civile i stort tal både i byerne, på landet og i vejkanterne. SOM EN BALLON, DER SPRÆNGER I et modtagecenter drevet af Dansk Flygtningehjælp er der næsten tomt i de lange telte af hvide presenninger spændt ud på skeletter af rafter. I det udendørs storkøkken rører kokken støt i majsgrøden, som på denne dag ikke fylder meget i gryden, der har plads liter og på travle dage bespiser hundreder eller tusinder af nyligt ankomne flygtninge. Det er nogle dage siden, store grupper af mennesker krydsede grænsen fra Sydsudan. Ikke fordi der er ro, men tværtimod fordi kampene de seneste dage har været voldsomme meget tæt på grænsen, og folk på flugt holder sig på klog afstand. Socialarbejderen Ketty Djidiru bruger den stille tid til at træne frivillige i spørgeteknik og i at identificere tristhed og traumer, som her er et begreb, der blandt lægfolk ikke bliver sparet på. De frivillige er selv flygtet fra Sydsudan, og de fungerer i modtagecentret som samtalepartnere og hjælpere for de professionelle psykologer og rådgivere ved at henvise de mennesker, som de finder har brug for yderligere hjælp end en venlig, fortrolig støttesamtale. Og de er instrueret i ikke at spare på henvisningerne af den simple Reportage 21

22 grund, at psykologerne og psykiaterne er så tilpas få, at de ikke har nogen chance for selv at identificere mennesker med behov for deres ekspertise. Ketty Djidiru har arbejdet blandt flygtninge i flere år. Hun bruger tit sine egne oplevelser med konflikt og fordrivelse til at åbne samtaler med. Her i Uganda har vi vores egne erfaringer med borgerkrig og grusomheder. Jeg synes, at jeg godt kan relatere til, hvad der sker i Sydsudan. For mig er det ikke så svært at få øje på, om en person har brug for at tale. Generelt er det de mest stille og tilbagetrukne, som har størst behov, siger hun. Jeg trykker dem forsigtigt på maven, og lidt efter lidt åbner de sig. Når det først sker, er det ret tit som en ballon, der sprænger: Pludselig kommer det hele ud frygt, brutale oplevelser, tårer. Det er meget almindeligt. Når det gælder sydsudanesere, så vil jeg nok sige, at traume er normalt, siger Ketty Djidiru. BANGE FOR SLANGER OG SKORPIONER I Landsby 4 er cirklen af mennesker nu vokset til at tælle otte kvinder og en mand, som er betydeligt ældre end de andre. Deltagerne i denne og lignende gruppesessioner i andre dele af flygtningebosættelserne blev identificeret som særligt sårbare, da de kom til Uganda. I denne gruppe er de selv fysisk syge, eller de er enlige mødre til helt små eller syge børn, og dertil har de vist tegn på mere resignation og bedrøvelse end flertallet. Ud over gruppeterapi får de blandt andet også ekstra penge til frisk mad som grøntsager, fisk og æg, der forsyner dem med mere saft og kraft end fx tørret majs og hirse, som er de mest almindelige og billige fødevarer. Med til gruppemødet er også landsbyens formand, Towongo Moses, og næstformanden. Organisationen TPO s arbejde blandt flygtninge inddrager altid lokale ledere. Dels fordi de borger for ordentlighed og sikkerhed, og dels fordi den hierarkiske struktur i landsbyerne hjemme i Sydsudan således bliver afspejlet i landflygtigheden, hvilket er en del af arbejdet med at skabe normalitet og genkendelige rammer. Towongo Moses er som den eneste behørigt placeret i en plastikstol. Han byder velkommen og opfordrer alle til at tale ærligt og uden frygt for at udstille sig selv som hverken svage eller brokkere. TPO s socialarbejder Mutebe Ismael får ordet og genopfrisker gruppens principper om at lade hinanden tale ud, lytte og dele tanker og erfaringer. Kvinderne begynder en efter en at fortælle om deres bekymringer. Flere er utilfredse med den hjælp, de får på sundhedsklinikken, og at personalet ikke synes at tage dem alvorligt. Panodil hjælper jo ikke på diarré, siger en, og en anden fortæller, at hun har fået kinin mod malaria, men det er, 22 Reportage

23 de slap og det vil sige som aktive, arbejdende, forsørgende voksne, siger Dorothy Namara og tilføjer med et smil, at mental health is wealth både i materiel forstand, og hvad angår familiedynamik og andre sociale forhold. som om jeg ikke rigtig kan blive rask igen. Vi har været her i en måned nu, men ingenting er faldet på plads endnu, siger Joyce Okwan, som kigger ned, mens hun taler, folder kanten på sin orange kjole, glatter den ud, folder den igen. Jeg er bekymret for, om vi får madrationer og penge til indkøb. Jeg er begyndt at plukke blade og koge dem. Men jeg er bange for skorpionerne og slangerne, som gemmer sig i græsset ved træerne. Vi fik at vide, at vi ville få en solcellelampe, men det har vi ikke fået. Jeg synes, det er mærkeligt, og jeg føler mig faktisk ikke i sikkerhed, siger hun. USIKRE OG UTILFREDSE Ifølge den superviserende psykolog, Dorothy Namara, er forvirring, usikkerhed og deraf følgende bekymring og utilfredshed udbredt blandt flygtninge med PTSD. Det pres, de lever med, gør det svært for dem at overskue en situation og at forstå processer og måske også beskeder. Mange kan umiddelbart fremstå som meget utilfredse og ukonstruktive. Hvis tilstanden forbliver ubehandlet, ser vi en del tilfælde af alvorlige mentale problemer. Passivitet og inaktivitet er almindelige reaktioner, og her, hvor der i forvejen er udbredt fattigdom, ser vi også ofte kraftige afhængighedssyndromer. Nogle bliver afhængige af hjælp fra deres partner, fra deres sociale netværk eller fra internationale organisationer. De er ikke i stand til at fortsætte, hvor FORANDREDE BØRN Socialarbejderen Mutebe Ismael minder deltagerne i terapigruppen om de almindelige tegn på psykiske problemer, som de tidligere har talt om. Fx at de selv eller andre voksne er blevet glemsomme eller meget trætte eller nemt bliver vrede. Eller at deres børn er aggressive og uopdragne og for eksempel kaster med sten eller ødelægger ting. Jane Adjé, der er mor til tre og ikke ved, om børnenes far er død eller levende, slår ud med hånden: Det er rigtig nok, at nogle børn er blevet mere vilde og voldelige. De beklager sig også meget. Over at de ikke har noget ordentligt tøj, for eksempel. Det gjorde de ikke før. Men der er også nogle, der er blevet meget stille. En af mine drenge går lige hjem efter skole og sover hele eftermiddagen. Det er, som om, han er blevet forandret, siger hun. Flere af de forsamlede nikker. Der er enighed om, at børnene generelt opfører sig mere uopdragent og stædigt. Men hvorfor er vores børn blevet så vilde? spørger en af de yngste deltagere, Anges Awate, ud i gruppen. Er det på grund af den situation, vi er i nu? Hjemme var der gode folk, som lyttede til børnene de gamle, især. Kan det være, fordi børnene mangler de gamle? Jeg prøver at være blid over for mine børn og give dem ekstra omsorg. Men de er tit vilde. Jeg håber sådan, at det er på grund af situationen, de er i og ikke fordi børnene selv er blevet sådan. Det er mit største håb, at det går over, siger hun. LUKKEDE IKKE ET ØJE Statistikkerne viser, som psykologen Dorothy Namara understreger, at de alarmerende niveauer for PTSD dykker igen efter nogen tid. CBT-modellen har vist sig at have en succesrate tæt på 100. For populationen som et hele ser vi, at PTSD falder til omkring 20 eller endda helt ned til 10 procent, når der er gået et halvt eller et helt år, siger hun. For nogle går det hurtigere. Den mandlige deltager i gruppesessionen i Landsby 4 fortæller, at han ikke kunne finde ro i den første tid, efter han var kommet til Uganda. Jeg lukkede ikke et øje i to måneder. Der var så mange bekymringer og tanker. Nu går det bedre, jeg sover faktisk hele natten, siger han. Reportage 23

24 Ny forskning Talentudvikling og fællesskabet Talentfuldhed har været noget, vi tilskrev de unge og ubesværede hjerner, som tilsyneladende ikke skulle kæmpe for deres succes. Denne romantiske idé om det fødte geni skal overtages af vores faktiske viden om, hvad talentfuldhed er. Professoren Jeff Gold har i samarbejde med West Yorkshire politi udarbejdet en interessant vinkel på, hvordan vi kan studere og forstå talentfuldhed som en kollektiv praksis. I stedet for at bruge ordet talent som et substantiv et talent foreslår Gold s forskningshold, at vi tænker talent som et verbum at talente ( talenting ). Talent er noget, vi gør i fællesskab. Gold et al., fandt, at den individualistiske idé om talent herskede blandt medarbejderne hos West Yorkshire politi, når de blev spurgt til deres holdning om, hvad talent er. Undersøgte man i stedet deres erfaringer, blev det tydeligt, at talent var et kollektivt anliggende, hvor det var gruppens og samarbejdets fortjeneste, at en opgave blev løst talentfuldt. Gold et al. udviklede en kreativ metode, hvor deltagerne beskrev tre forskellige erfaringsniveauer fra deres arbejde. Deltagerne skulle identificere en værdi i deres organisation (fx troværdighed), som de derefter skulle kode sammen med en konkret aktivitet (fx at opretholde folkets tillid) for til sidst at berette om en praksis, hvor denne aktivitet blev udført (fx at håndtere gaderøverier). Ved at flytte fokus fra det tænkte til det gjorte, opnåede forskningsteamet en dyb forståelse for, hvor langt vores formelle talentudviklingsprogrammer er fra virkeligheden. Vi skal bag om forestillingen og tættere på praksis, når vi undersøger fænomener. Vores forståelse danner grobund for, hvordan vi håndterer dem. Og talentfuldhed bør være et langt mere praksisnært og kollektiv foretagende, end det er i dag. Gold, J., Oldroyd, T., Chesters, E., Booth, A., Waugh, A. (2016). Exploring talenting: talent management as a collective endeavour. European Journal of Training and Development, 40(7), Fra forretningsideer til dannelse Genstanden for undersøgelsen i denne artikel er entrepreneurskabsundervisning på universitetsniveau, som vinder indflydelse i takt med forøgede krav til universiteterne om at levere kandidater, der kan finde beskæftigelse og især skabe deres egne job. Artiklen baserer sig på det største danske forskningsprojekt nogensinde om emnet. Artiklen perspektiverer læringsteori fra den pædagogiske psykologi med entrepreneurskabsteori og forskning for at afdække underviseres implicitte antagelser om læring og herunder at undersøge, hvordan disse bidrager til at forme undervisningen. På basis af et 10-årigt datamateriale baseret på udvikling, design og udførelse af et undervisningsforløb i entrepreneurskab på universitetsniveau udforskes både underviserens og de studerendes perspektiver på egne præstationer, kursets indhold og oplevelser af læring. På basis af datamaterialet, bestående af forelæsningsnotater, slides, underviserens egne refleksioner og de studerendes opgavebesvarelser, konkluderes det i artiklen, at det er nødvendigt at fokusere endnu mere på de studerendes eksistentielle, personlige, livslange praksisser, og hvordan disse øver indflydelse på det, de studerende opfatter som centralt at lære undervejs i undervisningsforløbet. Dette kræver, at undervisere i entrepreneurskab i højere grad udforsker, hvordan man kan få de studerende til at lære gennem egne erfaringer og oplevelser og lade disse være afsættet for at forstå teori. Der er meget få konkrete kursusdesign, som gøres til genstand for sådanne longitudinelle, dybdegående etnografiske undersøgelser. De fleste studier undersøger desuden mest, når kurser med succes har gjort studerende mere forretningsorienterede. Dette studium er anderledes, idet kurset snarere søger at forme en bredere aktørorienteret tilgang hos de studerende til eget liv. Dette giver derfor basis for at tænke langt bredere på entrepreneurskab i undervisningen og integrere dette med mere klassiske dannelsesperspektiver på de eksistentielle dimensioner i læreprocesser. Neergaard, H., Robinson, S. & Tanggaard, L., Krueger, N. (2016). New Horizons in Entrepreneurship: From Teacher-led to Student-centered Learning. Education & Training. 58 (7/8), Videnskab

25 Af Lene Tanggaard, professor i psykologi, Aalborg Universitet Ledelse i en usikker verden Hvad udgør et godt og effektivt lederskab? I denne artikel er pointen, at vi må opløse konventionelle hegemoniske antagelser om, hvad der udgør ægte lederskab, favne diversiteten i hverdagens ledelsespraksisser og forstå, hvor vigtigt variation i egen praksis er for udvikling af ledelse. Artiklen er primært baseret på et litteraturreview af eksisterende undersøgelser af ledelse, baseret på teorierne om praksisfællesskaber og situeret læring og på to casestudier af ledelsespraksisser i henholdsvis musikverdenen og på universitetet. Forskningsoversigten i artiklen viser, at de mange undersøgelser af ledelse og organisationer, baseret på situeret læring og teorien om praksisfællesskaber har et udpræget normativt præg og har ført til en antagelse om, at man skal lave professionelle praksisfællesskaber i organisationer og dernæst lede disse. Mens praksisfællesskabsbegrebet oprindeligt var et analytisk begreb, der med stor gennemslagskraft beskrev, hvordan medlemmer af en organisation samler sig i fællesskaber omkring bestemte opgaver og der udvikler bestemte traditioner, normer, ritualer og praksisser, så bruges begrebet i nyere undersøgelser som en art præskriptiv kategori, som ledere kan bruge, hvis de vil have flere fællesskaber i deres organisationer. Desværre efterlader disse normative læsninger situeret læringsteori med et noget flænset analytisk potentiale. Denne artikel konkluderer på basis af både den kritiske læsning af den eksisterende forskning og de to casestudier af ledelse gennem en årrække i meget forskellige ledelsespraksisser, at ledelse snarere handler om at lade ting ske og at lade praksis lede vejen. Det at være leder og at lære det skal forstås som en integreret del af hverdagens praksisser. Ledelse handler i denne forstand om at omfavne diversitet og det uventede og at lade dette ordne sig organisatorisk. Praksisfællesskaber kan ikke designes. De opstår og skal ledes. Brinck, L. & Tanggaard, L. (2016). Embracing the unpredictable: Leadership, learning, changing practice. Human Resource Development International. 19 (5), Islam, danskhed og identitet i folkeskolen På baggrund af en analyse af samfundsdiskurser om danskhed og islam undersøger denne artikel, hvorledes disse diskurser genfindes i en dansk fjerdeklasses kristendomsundervisning. Artiklen tager udgangspunkt i den aktuelle samfundsdebat om, hvad der kendetegner danskhed og argumenterer for, at kategorien dansk ofte produceres som modsætning til kategorien muslim. Artiklen laver en diskurspsykologisk analyse af en konkret samtale, der udspiller sig i en kristendomstime i en fjerdeklasse, som blev fulgt over en periode på 1½ år. Analysen viser, at dette modsætningsforhold mellem nationalitetskategorien dansk og religionskategorien muslim genfindes hos både lærers og elevers italesættelser af tro og nationale tilhørsforhold. Og at der i hverdagssamtalen i klassen er en øget kompleksitet, hvor kategorierne nationalitet og religion såvel som sprog, race og hudfarve er uløseligt sammenfiltret sådan, at de ikke uden videre lader sig opløse. Mens de etniske danske elever uproblematisk indtager kategorien dansk som en givet selvfølgelighed, kræves det af de muslimske elever, at de eksplicit tager stilling til deres nationale tilknytningsforhold. Når nationalitet tilbydes i klassen som et simpelt og entydigt forhold, i et klasserum, hvor deres tro produceres som uforligelig med danskhed, bliver det vanskeligt for de muslimske elever at producere sig selv som tilhørende den danske nationalitet. Danskhed er således ikke uforbeholdent tilgængeligt for disse børn. I denne klasse var en position som ikke-dansk, og dermed anderledes, dog ikke attraktiv, da dette risikerer at ekskludere dem fra klassefællesskabets samhørighed. Dette skaber et dobbeltbind, der umuliggør, at de entydigt kan svare på spørgsmålet: Føler du dig som dansker? Eleverne måtte således navigere i spændingsfeltet mellem samhørighed og anderledeshed og var dermed relationelt på overarbejde i klassen. Matthiesen, N. (2017). Føler du dig som dansker, Bilaal? En analyse af kategoriseringsdynamikker i en dansk fjerde klasse. BARN. Forskning om børn og bardommen i Norden. Vol. 2-3, 2017, Videnskab 25

26 Af Maja O Connor, lektor, cand.psych. aut., ph.d., Marie Lundorff, cand.psych., ph.d.-stud. & Maja Johannsen, cand.psych., Post doc., Ph.d. Enhed for Naturlig og Kompliceret Sorg, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Skal vi diagnosticere sorg? Sorg er et grundvilkår. Sorg er kærlighedens pris. Sorg er kompleks. Når det nu er så alment menneskeligt at elske, miste og sørge, hvorfor så lave en diagnose for sorg? Fordi sorgreaktionen for nogle bliver fastlåst, pinefuld og langvarig på en måde, der har konsekvenser for deres livskvalitet og den måde, de fungerer på. Og fordi vi kan hjælpe dem. Det ved vi. 26 Fagkronik

27 Dét at miste en elsket person og den reaktion, der følger, er noget, langt de fleste af os kommer til at opleve, hvis vi er så heldige at elske et andet menneske. Langt de fleste efterladte op mod 80 procent går igennem et naturligt sorgforløb. Men for et betragteligt mindretal af efterladte bliver sorgen kompliceret. Kompliceret sorg kan betegnes som et paraplybegreb, der favner forskellige typer af komplicerede sorgreaktioner, herunder symptomer på fx tabsudløst depression, PTSD eller det nyeste bud: en diagnose for en sorgreaktion, der er blevet så fastlåst, at den kan betegnes som syg. Man har gennem de seneste årtier arbejdet på at identificere og forklare denne psykiske lidelse. Det seneste diagnoseforslag er udviklet af en international forskergruppe, ledet af Professor Holly Prigerson, og benævnes Prolonged Grief Disorder (på dansk: Vedvarende Sorglidelse (VSL)). HVAD ER EN VEDVARENDE SORGLIDELSE? I VSL er der to hovedgrupper af symptomer. 1) Separationsangst i form af ét eller flere symptomer på stærk længsel efter den afdøde, enten dagligt eller i invaliderende grad. 2) Fem ud af ni kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige symptomer, enten dagligt eller i invaliderende grad, fx forvirring over sin rolle i livet eller en reduceret selvoplevelse, problemer med at acceptere tabet, manglende tillid til andre, bitterhed, følelsen af, at det er svært at komme videre, følelsesmæssig lammelse, en oplevelse af, at livet er utilfredsstillende, tomt eller meningsløst siden tabet. For at leve op til kriterierne for VSL skal symptomerne 1) først være opstået efter dødsfaldet, 2) have medført klinisk signifikant nedgang i sociale, professionelle eller andre vigtige funktionsområder, 3) have været til stede gennem længere tid, defineret som minimum 6 måneder efter tabet. Varighedskriteriet på et halvt år, før man kan diagnosticere VSL, giver plads til, at naturligt intense sorgreaktioner kan aftage, inden man vurderer, om en sorgreaktion er patologisk. Dette kriterium giver dermed også plads til den store individuelle variation, der er i naturlige sorgforløb. På trods af, at der generelt er konsensus om disse kriterier, hersker der dog stadig nogen uenighed om enkelte af de specifikke symptomkriterier og varighedskriteriet for VSL i ICD-11. Ikke desto mindre er ovenstående den lige nu mest anvendte og empirisk velunderbyggede definition. DE GAMLE ER OVERSETE Omkring 10 procent af alle voksne efterladte udvikler, i tråd med Prigersons diagnosekriterier, regulær VSL efter tabet. Yderligere cirka 10 procent forventes at have et klinisk relevant symptomniveau. Begge grupper vil sandsynligvis have udbytte af professionel psykologisk behandling, hvor man generelt finder en signifikant effekt af forskellige typer af manualbaserede, psykologiske terapier. Især elementer fra kognitiv terapi (særligt eksponering), psykoedukation og målsætningsarbejde har vist sig at have god effekt på VSL. Dette gør sig også gældende for en hidtil overset befolkningsgruppe i terapeutisk sammenhæng, nemlig de gamle. Ældres sorg kan i visse tilfælde være en smule mindre kompliceret end yngres, men de ældre er en voksende befolkningsgruppe. Samtidig er det jo netop også sådan, at de fleste, der dør, er gamle og har gamle ægtefæller, gamle venner og gamle søskende. Derfor er der mange af dem de ældre efterladte. Ældre mennesker har lige så god effekt af terapi som yngre, og sorgspecifik terapi er lige så virksom for denne målgruppe. Samtidig tåler ældre mennesker medicin dårligere og udsættes for mere polyfarmaci end yngre. Så der er mange gode grunde til at gribe til psykologisk behandling af komplicerede sorgreaktioner hos ældre efterladte. Via sygesikringsordning er der allerede nu mulighed for tilskud til psykologisk behandling af VSL og andre typer af kompliceret sorg (fx tabsudløst angst og depression) ved henvendelse til egen læge inden for det første år efter tabet. EN DIAGNOSE KAN HJÆLPE Såfremt VSL-diagnosen bliver en realitet og det gør den sandsynligvis venter der altså en stor og meget vigtig opgave for psykologerne. Vi skal kunne identificere de klienter, der har VSL, og tilbyde dem den mest virksomme behandling, og vi skal vide, hvilke efterladte, der sørger på en helt naturlig og hensigtsmæssig måde, og som derfor ikke har brug for vores hjælp. VSL indeholder samme elementer som mere naturlige sorgreaktioner. Det er naturligt og forventeligt at længes voldsomt efter den, man har mistet, at have svært ved at acceptere tabets uigenkaldelighed eller at føle, at livet er tomt, når det vigtigste menneske i ens verden er væk. Der er først tale om en patologisk reaktion, når sorgen forbliver lige smertefuld og belastende, usædvanlig lang tid efter tabet og samtidig gør, at man ikke længere kan fungere og trives i sit liv. Fagkronik 27

28 VSL placerer sig altså i den yderste ende af det kontinuum, der udgør det samlede sorgspektrum. I den hale af sorgreaktioner, hvor den efterladte lider konstant, og sorgen kommer til at ødelægge livet. Det er den del af de sørgende, en diagnose kan hjælpe os med at identificere. En diagnose for VSL kan derfor være et brugbart værktøj for os psykologer. Et værktøj til at identificere de cirka 10 procent af efterladte, der har VSL og har brug for vores professionelle hjælp. Og ikke mindst til at identificere det store flertal af efterladte, der ikke har brug for terapi for at håndtere deres sorg. Problemet er nemlig, at mange efterladte henvises til terapi blot på indikation af at have mistet og uden tegn på kompliceret sorg. Det er et problem, fordi ressourcer risikerer at gå til mennesker, der ikke er behandlingskrævende. Samtidig sygeliggøres det normale, når raske mennesker behandles. Faktisk tyder undersøgelser på, at terapi med efterladte med naturlig sorg potentielt vil kunne forværre deres tilstand. Diagnosen kan altså hjælpe os med at pege på, hvem der bør tilbydes psykologisk behandling for VSL. Men den kan også pege på, hvem vi som psykologer bør holde fingrene fra de efterladte, der klarer den bedst på egen hånd. VI SKAL BLIVE KLOGERE Dette arbejde kræver mere viden. Viden om naturlig og kompliceret sorg, om screening og diagnosticering af VSL og ikke mindst om virksomme behandlingsmetoder. Samtidig skal vi være opmærksomme på den risiko, som en diagnose potentielt kan udgøre i forhold til at sygeliggøre sund sorg. Herunder også den måde, som Sygesikringsordningen bliver brugt på for efterladte i almen praksis, hvor mange efterladte lader til at blive henvist til psykologhjælp alene på indikation af deres tab frem for på baggrund af psykopatologi udløst af tabet. Det kan man som nævnt også risikere at blive sygeliggjort af. Som det ser ud lige nu, er meget af denne viden kun i sin vorden, og der er få muligheder for videreuddannelse på sorgfeltet her i landet. Vi opfordrer derfor til, at psykologiske og psykiatriske faggrupper tager del i tilegnelse og udvikling af viden om sorg og forholder sig refleksivt, nysgerrigt, men også kritisk til den viden, der er på vej. Nye store nationale forskningstiltag sigter mod at øge denne viden; om hvordan en diagnose for sorg kan risikere at sygeliggøre det sunde og naturlige (Sorgens Kultur ved Aalborg Universitet); om hvordan vi får mest mulig viden om hyppighed og risikofaktorer for VSL og udvikler virksomme og omkostningseffektive behandlingsmetoder (TABstudiet ved Enhed for Naturlig og Kompliceret Sorg, Aarhus Universitet); om hvordan vi bedst muligt forebygger, at sorg ødelægger livet via vidensdeling, undervisning om sorg til relevante faggrupper og udvikling af kliniske retningslinjer for VSL (Det Nationale Sorgcenter knyttet til Børn, Unge og Sorg) samt en lang række andre vigtige og spændende tiltag, der vil øge vores viden om sorg i al dens kompleksitet. JA! Som psykologer har vi en vigtig opgave foran os i forhold til at blive klogere på sorg, sorgforskning og sorgterapi og i forhold til at forstå sorgens mange facetter endnu bedre. Den opgave håber vi at kunne løfte i flok i takt med, at den nye diagnose for sorg ser ud til at nærme sig i horisonten. Vores erfaring er, at efterladte, der opfylder kriterierne for VSL, føler sig lettede, når vi fortæller dem om diagnosen. På den måde erfarer de, at den lidelse, de gennemgår, er anerkendt og kan behandles. Vi anerkender teoretiske overvejelser i forhold til, om en sorgdiagnose medvirker til at sygeliggøre en naturlig reaktion, men vi mener, at udelukkelse af en sorgdiagnose er at hælde barnet ud med badevandet. Så til spørgsmålet Skal vi diagnosticere sorg?, er vores svar ja. Ja, fordi en diagnose for vedvarende sorglidelse under alle omstændigheder ser ud til at blive en realitet, som vi skal forholde os til, lige som vi skal forholde os til alle de andre diagnoser i det danske sundhedssystem. Ja, fordi en diagnose kan hjælpe os med at finde frem til dem, der er blevet syge af deres sorg. Og ikke mindst, ja, fordi vi som psykologer dermed kan hjælpe dem med at blive raske. LÆS MERE PÅ psy.au.dk/forskning/forskningscentre-og-klinikker/enhed-for-naturlig-og-kompliceret-sorg 28 Fagkronik

29 AKTUELT Af redaktionen Nobelpris med et strejf af psykologi Nobelprisen i økonomi for 2017 gik i år til den amerikanske økonom Richard H. Thaler for sit bidrag til adfærdsøkonomi, hvor han har undersøgt, hvordan menneskers beslutninger og kognitive begrænsninger påvirker de finansielle markeder. Han har bl.a. udviklet en teori om mental regnskabsføring, hvor han argumenterer for, hvordan folk forenkler finansielle beslutninger ved at skabe separate regnskaber i deres sind, hvor der er fokus på den smalle virkning af hver enkelt beslutning frem for den samlede effekt. Richard H. Thaler har også forsket i sociale præferencer og hvordan forbrugeres retfærdighedsfølelse kan forhindre, at virksomheder hæver priser i perioder med stor efterspørgsel, men ikke i tider med stigende omkostninger. Demens trender i litteraturen Demensramte og deres pårørende er i stigende grad begyndt at dukke op i skønlitteraturen både i Danmark og udlandet. Det fortæller professor, ph.d., Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet, Peter Simonsen, som har specialiseret sig i alderdom i litteraturen, til Sundhedspolitisk Tidsskrift. Han mener, at demenslitteraturen har en vigtig rolle at spille som kilde til ny viden om demens: Litteraturen kan minde os om, at demente er mennesker som os andre. Den kan blandt andet hjælpe læger og andre sundhedsfaglige personer til at blive bedre til at lytte til og fortolke deres patienter, træne empatien og for eksempel bringe pårørende og sundhedsfaglige til at reflektere over egne virkelighedsopfattelser, siger Peter Simonsen til tidsskriftet. Konjunkturer og udsatte unge følges ad Andelen af unge, der er udsatte, varierer med konjunkturerne. Når ledigheden er høj, er andelen af udsatte unge også høj, og når ledigheden er lav, er andelen lav, fremgår det af en ny rapport, Hvad vi ved om udsatte unge, fra Rockwool Fondens forskningsenhed. Og problemet bliver tilsyneladende større. I 2015 var ledigheden over 0,5 procentpoint lavere end i Men i samme periode blev andelen af udsatte unge over 0,5 procentpoint højere. De mange udsatte unge udgør en stor samfundsøkonomisk byrde, skriver fonden, der i en tidligere analyse har beregnet, at udsatte unge betyder et samfundsmæssigt tab i mistede skatter og øgede overførselsudgifter på mia. kr. årligt. Psykologien rykker i USA Epigenetik giver mere præcise behandlinger, psykologifaget får flere studerende og efterspørgslen efter psykologer i erhvervslivet er stigende. Det er nogle af de stærke trends på psykologiens område i USA, der vil komme til at dominere i de kommende år, fremgår det af en ny publikation fra den amerikanske psykologforening American Psychological Association (APA). Ligesom det anerkendte tidsskrift The Economist i slutningen af hvert år udgiver et særnummer om globale tendenser inden for politik, økonomi, teknologi osv. det kommende år, udpeger APA s Trend Report to stærke tendenser inden for psykologi i 2018, som det er værd at holde øje med. Aktuelt 29

30 PH.D.-STAFET Af Line Natascha Larsen, ph.d. og cand.psych PH.D.-STAFET Hvad forsker danske psykologer i? Det skiftes de til at skrive om i denne ph.d.-stafet, hvor skribenten hver gang giver stafetten videre til en ny forsker fra et andet universitet. Her skriver Line Natascha Larsen om sin ph.d. med titlen Mens vi venter på samhørighed om trivsel og mobilisering af social støtte i Grønland. Et community-baseret deltagende forskningsprojekt, der blev forsvaret d. 27. maj 2016 på Københavns Universitet. Trivsel og mobilisering af social støtte i Grønland Et community-baseret deltagende forskningsprojekt 30 Ph.d.-stafet

31 PH.D.-STAFET Min vej ind i ph.d.-projektet kom gennem min interesse for communitypsykologien og arbejdet med mennesker, som er marginaliserede eller socialt udsatte og herigennem fik jeg mulighed for at gå ind i communitymobiliseringsprojektet Paamiut Asasara, der refererer til den by i det sydvestlige Grønland, projektet foregik i over en periode på 5 år. Projektet var initieret af byens borgere og borgmester og tog afsæt i lokalbefolkningens ønsker om en forbedring af trivslen i byen. Paamiut har ca indbyggere, der består af en blanding af familier med en lang familiehistorie i Paamiut og tilflyttere, som især kom til i kølvandet på nedlæggelsen af de omkringliggende bygder og medfølgende tvangsflytninger i 1960 erne på baggrund af G60 Udviklingsplanen nedsat af Grønlandskommissionen. Byen har i årtier været præget af økonomisk stagnation først og fremmest pga. nedgangen i torskefiskeriet grundet klimaforandringer. Den økonomiske afmatning har medvirket til et faldende befolkningstal, tomme boliger og store menneskelige omkostninger: udbredt alkoholmisbrug, en høj voldsrate (især i hjemmene), en høj selvmordsrate og et højt niveau af omsorgssvigt af børn, både gennem forsømmelse og gennem seksuelle overgreb samt anden vold mod børnene. Det har resulteret i mange anbringelser af børn uden for hjemmet. 47 % af den voksne befolkning er på offentlig understøttelse. Arbejdsløshedsprocenten ligger på omkring 35 %. Disse problematikker ses ikke kun i Paamiut, men findes generelt i Grønland. Og jeg ønskede med mit ph.d.-projekt at blive klogere på disse problemstillinger. Jeg fandt ud af, at de communitypsykologiske perspektiver og de relaterede metodologier kunne bidrage med meningsfulde og anvendelige veje ind i feltet og i forhold til udforskningen og forståelsen af udfordringerne. Community-baseret deltagende forskning har i Grønland ikke været særligt udforsket. En stor del af den eksisterende trivselsforskning om Grønland i dag udgøres af kvantitative studier, kortlægninger og statistikker over problemer, sammenhænge og indsatsområder. Begrebet trivsel defineres sjældent præcist og anvendes på flere forskellige måder. Der har også været en tendens til en individ-orienteret tilgang i forskningen, der primært belyser problematiske forhold og sammenhænge. Hvad mener de selv? Meget forskning peger på, at det er afgørende at forstå psykisk sundhed og trivsel ud fra lokale, kontekstuelle, sociale, kulturelle og samfundsmæssige perspektiver. Derfor mente jeg også, at det var vigtigt at udforske, hvad dette begreb om trivsel, som er så udbredt i forskningen, egentlig betyder og relaterer sig til i netop Grønland og i Paamiut. Hvordan definerer, håndterer og skaber de grønlandske familier selv mening omkring deres dagligdag, socialitet og lokalsamfund? Hvilke ressourcer, håb og drømme har familierne for deres liv og lokalsamfund og hvilke forhold og processer understøtter vejen mod en bedre trivsel? Projektet tog altså afsæt i en anvendelsesorienteret erkendelsesinteresse at skabe en viden, som både fremmer ny indsigt i problemstillingerne og skaber nye handlemuligheder og dermed er brugbar for de mennesker, som lever og handler i denne sammenhæng borgerne såvel som beslutningstagere. Ph.d.-projektet blev bygget op som en undersøgelse, en indsats og en vurdering af indsatsen. Det empiriske arbejde blev udført i en periode over to år med seks besøg i Paamiut. Først med et pilotprojekt bestående af en baggrundsundersøgelse og et arbejde med feltobservation og -deltagelse for at fokusere projektet og etablere et forskningsmæssigt partnerskab med borgere og institutioner i Paamiut. Så en kvalitativ hovedundersøgelse baseret på både individuelle, familie- og fokusgruppeinterviews. Den genererede viden herfra blev anvendt til udvikling af og implementering af indsatser, som de pågældende familier deltog i, hvorefter de blev interviewet igen et år efter. Der blev anvendt en community-baseret deltagende forskningstilgang og metodologi til at arbejde med de communitypsykologiske dialogiske og forandringsskabende intentioner med inspiration fra den antropologiske feltforskning og indigenous metodologi, der anvender teknikker og metoder hentet fra oprindelige befolkningers egne traditioner og viden. Det forskningsmæssige partnerskab med befolkningen blev udgjort af både borgere, lokale praktikere og professionelle, institutionelle repræsentanter og kommunale beslutningstagere og blev implementeret gennem fire strategier: 1) stormøder og workshops med borgerne, hvorigennem de blev inddraget i fokuseringen og udformningen af forskningsprojektet, 2) etableringen af et forskningsråd, som skulle sikre forskningens relevans og anvendelighed for lokalsamfundet, 3) anvendelse af lokale medforskere og 4) analytiske workshops med deltagerne, så deltagernes egne stemmer og perspektiver kunne blive en integreret del af analysen. Forandret fællesskab To vigtige forhold viste sig af afgørende betydning for borgernes oplevelse af trivsel: familien og samhørighed Ph.d.-stafet 31

32 PH.D.-STAFET i lokalsamfundet. Forståelsen af samhørighed centrerer sig omkring social støtte, fælles ansvar og deltagelse i lokalsamfundet, bl.a. beskrevet som delehandlinger af især mad samt som fælles opdragelse af børnene i byen. Det blev tydeligt, at deltagerne ser og forstår socialiteten i familien og lokalsamfundet som tæt sammenvævede, hvilket trækker på forståelser af livet i det tidligere fangersamfund, hvor det lokale tilhørsforhold og fællesskabet var afgørende for trivsel og overlevelse. Analysen pegede på, at forandringerne af Grønland til et moderne samfund har haft stor indflydelse på borgernes livsbetingelser og livsformer i dag. De sociale og familiære strukturelle forandringer har skabt nye præmisser for fællesskabet og familierne i byen, som gør det vanskeligt at opretholde de grundlæggende familie- og lokalsamfundsbærende principper og samværsformer. Familierne og generationerne er i dag blevet mere adskilt. De er fx organiseret i kernefamiliestrukturer frem for de tidligere udvidede familier. Borgerne oplevede også mindre kommunikation, samvær og kontakt end tidligere i de enkelte familier og mellem familierne i de forskellige hushold. Alligevel er det stadigvæk fællesskabet, det udvidede sociale netværk og følelsen af lokalt tilhørsforhold og samhørighed, som binder familien og lokalsamfundet sammen, oplever borgerne. Så det er altså i højere grad lokalsamfundet end kernefamilien, der bliver det bærende element i oplevelsen af trivsel i Paamiut i dag. Familiesystemet må altså også i dag forstås som afhængigt af kollektivet og følelsen af samhørighed med andre familier og borgere i byen. Samtidig er der sket en udvikling af det sociale liv i byen karakteriseret ved en række socialt ekskluderende og mobbende praksisser samt sociale grupperinger, som paradoksalt kan forstås som en uformel fællesskabsform og praksis, der etableres i angst for social eksklusion og faktisk indeholder ønsket om og længslen efter socialt tilhør og samhørighed i et lokalsamfund, der har mistet sin sammenhængskraft. Fraværet af samhørighed bliver artikuleret af borgerne som savn og længsel og som en voldsom eksistentiel og psykisk lidelse og mistrivsel. I dets fravær er det blevet erstattet af et meget svært og lidelsesfyldt samliv i byen, der efterlader mange borgere i en tilstand af tavshed, ensomhed, social utryghed og mistillid, hvor social kontakt uden for familien så vidt muligt undgås. På denne måde opretholdes en ond spiral, der forhindrer borgerne i at deltage i de aktiviteter, socialt samvær, kommunikation og fællesskab i byen, som de ellers har identificeret som afgørende for trivslen. Forandret fællesskab Både børnene, de unge og de voksne i dag udfordres med andre ord af en omfattende individualiseringsproblematik. Det fælles ansvar og opdragelse i fællesskabet og det udvidede familie- og sociale netværk er flyttet til kernefamilien, så nye spørgsmål melder sig om, hvad en god opdragelse og at være en familie i dag overhovedet vil sige. Det får alvorlige konsekvenser for især de børn, hvis forældre ikke magter opdragelses- og omsorgsopgaven alene. Den samfundsmæssige destrukturering stiller borgerne over for nogle nye udfordringer og opgaver, som de savner den fornødne viden og erfaringer til at kunne håndtere. De er i en proces, hvor de skal gentænke, hvordan man er familie og fællesskab i dag. Og de må udvikle en ny fælles handlekraft om det at manøvrere succesfuldt i en ny verden og lokalsamfund. Det blev tydeligt, at håndteringen af disse vanskelige udfordringer kræver social støtte, Vi arbejdede derfor med kapacitetsopbygning og udvikling af et lokalt baseret støttesystem. Konkret blev der oprettet et familiehus i byen med forældre- og familiekurser og forskellige støtte- og netværksgrupper. Antagelsen var, at en ny form for støttende fællesskab, deltagelse og handlekraft kunne udvide borgernes rådighedsbetingelser, skabe nye muligheder og dermed også komme til at organisere og (re)konstruere forbindelserne mellem samfund og individ på en måde, hvor en stor del af deres kollektive værdi- og trivselsgrundlag samtidig kunne bevares eller (re)konstrueres. Håbet var, at deltagerne kunne blive deres egne forandringsagenter. Efterfølgende blev deltagende familiers oplevelser og vurdering af projektindsatserne undersøgt. Deltagerne fortalte om en styrket bevidstgørelse, handlekraft og nye praksisser ift. forældrerollen, deltagelsen i lokalsamfundsfællesskabet og nye måder at agere og støtte hinanden på i forhold til håndteringen af problemer i familierne. Anvendelsen af netop et community-baseret deltagende forskningsmæssigt partnerskab med borgere vurderes i denne forbindelse betydningsfuld. Ved kombinationen af en lokal viden og analyse med en akademisk historisk og situationel funderet praksisanalyse, som begrunder borgernes forståelser og handlinger, blev det muligt på etisk forsvarlig vis at udvikle indsatser, der både var målrettede og virksomme i forhold til de identificerede problemer og meningsfulde for deltagerne selv. 32 Ph.d.-stafet

33 BØGER Gå glip. Om begrænsningens kunst i en grænseløs tid Af Svend Brinkmann. Gyldendal (2017). 144 s./250 kr. ( ) Det er lett å nikke gjenkjennende til bildet Brinkmann tegner av vår tid og vårt samfunn, men hans samtidskritikk synes basert på en karikatur. Rett nok en god karikatur, med en gode strek. På et vis viser Brinkmanns tekst baksiden av den god formidlingskunst: vi mister av syne den mangefasetterte verden vi burde beskrevet og forholdt oss til: En verden som aldri har vært mer kompleks, men hvor vi likevel nøyer oss å analysere den gjennom 140 tegn. En verden hvor TED talks har blitt en viktig kilde til kunnskap, samtidig som TED i økende grad er form og ikke innhold ( ) Anmeldt af Bjørnar Olsen, psykolog og sjefredaktør, Tidsskrift for Norsk psykologforening Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte. Om hvorfor vejen til det liv, du længes efter, altid går gennem jeres mest fastlåste konflikter Af Jytte Vikkelsøe. Gyldendal (2017). 239 s./249,95 kr. ( ) For mig at se er bogens force, at Vikkelsøe insisterer på håbet og udviklingspotentialet i de skærmydsler og den gradvise erosion, de fleste, for ikke at sige alle, parforhold undergår. Og at de kan transcenderes og det med et betragteligt udbytte, også på selvudviklingskontoen for den enkelte. Hovedvægten er på at forstå, hvorfor (parrets problemer opstår) og i mindre grad på hvordan (parret kommer eller terapeuten hjælper dem videre) ( ) Anmeldt af Christina Ditlevsen, psykolog, specialist i psykoterapi og parterapeut i Center for Familieudvikling Aarhus Bøger Robusthed i praksis individuelt og kollektivt Af Malene Mygind og Frans Ørsted Andersen (red.). Forlaget Mindspace (2017). 252 s./298 kr. ( ) Bogen er primært baseret på positiv psykologi og den kognitive metode. Dette bliver ikke direkte præsenteret noget sted, og er i stedet noget, jeg kunne læse mellem linjerne fx via de præsenterede øvelser. Metodemæssigt er dette et stykke fra min egen mere psykodynamisk inspirerede tilgang, hvilket gjorde, at flere af bogens værktøjer strittede lidt på mig. Jeg er dog meget opmærksom på, at dette er en smagssag/ trossag, og for nogle vil disse værktøjer sandsynligvis være lige spot on ( ) Anmeldt af Majken Skjølstrup, psykolog 33 Jeg vil gerne tale om min sorg Af Mai-Britt Guldin (m.fl.) Akademisk Forlag (2017). 232 s./249,95 kr. ( ) Bogen udgør i sig selv et vigtigt yderligere skridt i retningen af at tage os endnu bedre af de børn/unge, der er ramt af sorg. Den rummer viden, der i den grad kan hjælpe og støtte professionelle og alle andre omkring barnet/den unge til at blive endnu mere modige og kompetente, når de taler med børn/unge om deres sorg. Den rummer i virkeligheden essentiel og nyttig viden for alle, der møder et barn/en ung i sorg, og det gør de fleste af os på et tidspunkt i livet. Den viden, der på fineste vis fremlægges af bogens bidragsydere, kan give betydningsfulde indsigter, der bevirker, at flere professionelle og pårørende til børn/unge i sorg tør tage den sorgramtes tomme, ledige hånd i en periode, hvor barnet/den unge i den grad har brug for støtte fra voksne i netværket ( ) Anmeldt af Christel Wilms, cand.psych.

34 De andres børn Af Eva Secher Mathiasen, psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening 300 flygtninge snegler sig afsted til fods med tasker, rullekufferter, plastikposer og børn ved hånden på en trafikeret motorvej i Sønderjylland. Det er lidt over tre år siden, at billederne af de vandrende flygtninge, som stoppede trafikken på den sønderjyske motorvej, da de gik fra Padborg mod Rødekro, fyldte samtlige danske medier. Billeder, der satte kroppe og ansigter på den enorme flygtningestrøm, der var på vej op gennem Europa og nu også var nået til Danmark; og billeder, som samtidig fik regeringen til at slå bremserne i og sætte en række tiltag i gang, der skulle bremse strømmen, som fx den meget omtalte avisannonce, som regeringen indrykkede i mellemøstlige medier målrettet mennesker på flugt, der overvejede at søge mod Danmark. Siden da er der gået tre år, den væbnede konflikt fortsætter i Syrien, hvor nogle af de vandrende flygtninge kom fra, og mange flygtningebørn er i mellemtiden kommet til Danmark. Her bor de nu midlertidigt. Ligesom andre børn har de en hverdag, hvor de fx går i skole eller børnehave. De glider ind i samfundets rammer. Men de er ikke som andre børn. For de har haft en helt anden erfaring og start på livet end det gennemsnitlige danske barn, de møder i skolen eller børnehaven. Disse børn har set krig, været på flugt, oplevet angst og frygt hos sig selv og hos de voksne, der skal passe på dem. Mange har mistet et elsket familiemedlem, en ven eller nabo. De har haft utrygheden helt tæt på sig i mange, mange måneder. Og selvom de er kommet på sikker afstand af krig og væbnet konflikt, forsvinder utrygheden ikke med et fingerknips. For der kan opstå nye situationer i Danmark, der trigger den uvisheden om, hvad der nu skal ske, om man får lov at blive i Danmark. Uro og vold på det asylcenter, hvor man bor, mens man venter på en afgørelse. Eller følelsen af ikke at være velkommen, når man flytter fra et asylcenter og ud i et lokalområde med sin familie. Alt det er ikke noget, vi tror det er noget, vi ved, fordi forskere har undersøgt det, senest i en helt ny ph.d. af psykolog Ditte Shapiro, som har fulgt en række syriske flygtningefamilier i Danmark tæt i nogle år. Når vi har at gøre med sårbare og udsatte børn i Danmark, har mottoet igennem generationer og hos regeringer af forskellig politisk farve været: Tidlig opsporing og tidlig indsats. For vi ved, at børn, der lever i sårbare omstændigheder, er udsat for omsorgssvigt eller på anden måde har brug for, at samfundet bakker ekstra op og rækker dem en hånd, bliver unge og voksne med mange og komplicerede problemer, hvis de ikke bliver opdaget og får støtte. Det motto bør naturligvis også gælde børn, der er kommet til Danmark som flygtninge og asylansøgere. Man kan blot tage et blik på de årelange problemer med store børn og unge i palæstinensiske flygtningefamilier i Vollsmose. Men tidlig opsporing og indsats over for de flygtningebørn, vi lige har fået til landet, står det noget sløjt til med. Som man kan læse i Magasinet P i dette nummer, har vi spurgt de danske kommuner, om de har en systematisk indsats over for flygtningebørn børn, som vi ved kommer til landet med stærkt belastende oplevelser og for nogles vedkommende krigstraumer, som kan udløse PTSD, angst og depression. Alt for mange af kommunerne, halvdelen, har ikke sådan en indsats, siger de. Heller ikke selvom antallet er temmelig stort. På ét e neste år, nemlig sidste år, kom der flygtningebørn ud i de danske kommuner, viser vores undersøgelse. Alle sammen børn, som har oplevet at være på flugt. Det er mange børn, der har oplevet noget helt andet og meget mere dystert end deres danske kammerater. 34 Leder

35 Psykologernes fagmagasin Nr årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Dette nummer: 19. december Næste nummer: 27. januar (2018) Vi ved, at børn, der har mistet og som har haft sorg og utryghed alt for tæt inde på livet i alt for tidlig en alder, har brug for en ekstra hånd for at få bedre chancer som voksne. Vi forstår, hvor vigtigt, det er. Også selvom det er andres børn, det handler om. På den sønderjyske motorvej ved Padborg, hvor 300 flygtninge gik til fods i 2015, var der et pressebillede, der gik verden rundt. Det var en uniformeret dansk politimand, der sidder på hug på asfalten med en lille syrisk pige foran sig. De leger hvaffor en hånd vil du ha?, og pigen griner hjerteligt. Lad os hjælpe flygtede børn som hende med at få lejlighed til at grine og mærke det gode i livet lidt oftere, end de har grund til lige nu. Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: p-magasin@dp.dk Dette nummer Forside: André Derainne Trykoplag: ISSN : P (print) ISSN : P (online) DK ISSN: Design og layout: e-types Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer Heidi Strehmel, bladsekretær T: , p-magasin@dp.dk Annoncedeadlines Nr. 1: (2017) (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 2: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 3: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Abonnement kr + moms p-magasin@dp.dk Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade København Ø T: Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter. Kalender

36 SUPERVISION FOR PSYKOLOGER PÅ VEJ MOD AUTORISATION Supervisionsforløb i København og Fredericia henvender sig til psykologer indenfor socialt arbejde, PPR og beskæftigelsesområdet. Referencerammen er systemisk-narrativ og vi inddrager mentaliseringsbaserede tilgange. Vi tager udgangspunkt i deltagernes arbejdsmæssige udfordringer, herunder spørgsmål om rollen som psykolog, den faglige opgave og det organisatoriske blik. For at opfylde kravene til et autorisationsforløb, har vi følgende tilbud: NB: Vi har også enkelte ledige pladser på vores Henvendelse til Jens Bregengård på Læs mere på supervisionshuset.dk/nyheder TILBUD EFTERUDDANNELSER + KURSER I 2018 ANVENDELSE AF EXNERS RORSCHACH SYSTEM Næste starter: Modul I (22/3). Modul II (19/4). Modul III (14/6). Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. WISC-IV 1 dag. Næste start den 25/5. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. TAT - THEMATIC APPERCEPTION TEST 3 dage. Næste start den 17/4. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. NEUROAFFEKTIV UDVIKLINGSPSYKOLOGI 1 dag. Start den 22/5. Underviser: Cand.psych. Susan Hart. WAIS-IV 2 dage. Næste start den 31/5. Underviser: Cand.psych., ph.d. Peter Jørgensen Kragh og cand.psych. Søren Hyttel Thuesen. FORÆLDREKOMPETENCE- UNDERSØGELSER 2 dage. Næste start den 20/3. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. SAMTALER MED KRISERAMTE 2x2 dage. Næste start den 8/5. Underviser: Cand.psych., krise- og beredskabspykolog Henrik Lyng, Center for Beredskabspsykologi. POSITIV PSYKOLOGI Fyraftensmøder. Start den 8/3. Oplæg: Lektor Hans Henrik Knoop, Lektor Frans Ørsted Andersen m.fl. FOLKEUNIVERSITETET I AALBORG tlf Compassion Focused Therapy Workshops: Psych. Lena Højgård Isager: Introduc on to CFT 3 dg : 1-2. feb. 9. marts 2018 Prof. Paul Gilbert, Advanced Clinical Skills: maj 2018 Dr. Chris Irons, Advanced an iety and rela ons: nov Retreat: Dr. Deborah Lee, Internat Kerteminde andrerhjem: juni 2019 Arrangører: Kogni v Center Fyn og Psykologhuset Kogni vt Fokus Lena Højgård Isager L s mere om kursusindhold, lmelding og andre prak ske oplysninger.kogni vcenterfyn.dk eller.pkf.name Supervision af PPR-psykologer Praksisnært. I gruppe eller individuelt. Kan indgå i autorisation- og specialistuddannelse. I vores lokaler i Køge eller på din arbejdsplads. Se mere info på: konsulenthuset-braaby.dk Karin Maj-Britt Kehlet Cand.pæd.psych., specialist og supervisor i pædagogisk psykologi l. ail kontakt konsulenthuset-braaby.dk 36 Annoncer

37 Dit magasin får nyt postbud i 2018 Magasinet P vil fra januar 2018 blive omdelt af Bladkompagniet. Det betyder, at du fremover får magasinet som rigtig post i din postkasse og altså ikke længere adresseløst sammen med reklamer. Samtidig skift er udgivelsesdagene, så du i det nye år får magasinet lørdag eller søndag. Se udgivelsesdatoerne for 2018 på Hvis du ikke modtager dit magasin, så kontakt os hurtigst muligt på hst@dp.dk eller tlf Annoncer 37

38 Dansk Psykolog Forening Gerontopsykologisk Selskab KURSUS i ALMEN GERONTOPSYKOLOGI II TAB & SORG I ALDERDOMMEN samt RESERVEKAPACITET I DET SENE VOKSENLIV DAG 1: Tab og sorg i alderdommen personlighed, tilpasning og mestring ved Maja O Connor, cand.psych.aut., Ph.D og Lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. DAG 2: Reservekapacitet i det sene voksenliv biologiske og psykologiske aldringsprocesser i kontekst ved Professor MSO Lars Larsen, professor MSO i psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og Centerchef ved Center for Livskvalitet, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø Tid: 22. januar kl januar 2018 kl Max 25 deltagere. Kurset er godkendt til den Gerontopsykologiske Specialistuddannelse under Almen gerontopsykologi, 12 timer. Bemærk at for andre voksen specialer kan kurset evt. godkendes under 5.1 Voksenmodulet - eller 5.3 Det tværfaglige modul. Se mere om kravene til specialistuddannelserne på DP s hjemmeside. Tilmelding og betaling 1 måned før kursusstart. Se hele opslaget på selskabets hjemmeside Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose PSKH Kursus: Videregående niveau v/cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi, master i hypnose Inge Guldal Det første kursus blev udsolgt på ingen tid, så nu laver vi et ekstra kursus. Skynd dig at melde dig, for der er allerede kun få ledige pladser. Psykologer der som minimum har taget grundkurser i hypnose. Dette er et kursus i fobibehandling, hvor vi arbejder speci kt med angsten for at yve, og kun med det. Mellem 20 og 25 af danskerne er på et eller andet tidspunkt i deres liv bange for at yve. Nogle yver ganske vidst, men føler angst og ubehag ved det. Andre har aldrig turdet sætte deres ben i en yvemaskine. De er så bange, at de ikke kommer på ferie med yver og siger nej tak til et godt job, der involverer lidt yvning, fordi hovedkontoret ligger i et andet land. At lære deltagerne at anvende psykologiske og hypnoterapeutiske teknikker til at fjerne klienters angst for at yve. Éndags hands on-kursus, hvor du selv er aktiv og på. Klassisk hypnose, Milton. Erickson, NLP, Bandler og Grinder. Case-beskrivelser vil blive præsenteret som illustrationer. Undervisningsmateriale og scripts vil blive udleveret til direkte og effektiv brug i deltagernes egen praksis. Søndag 18. marts 2018 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Early Bird pris ind til 18. januar under menupunktet Kurser og tilmelding. Vi tager kurset af hjemmesiden, når det er udsolgt. Der er kun 18 pladser. vedr. kurset kan rettes til underviseren via inge@ingeguldal.dk. Se flere kursustilbud på 38 Annoncer

39 Her er et udpluk af de kommende kurser og specialistuddannelser i Alle med fokus på videreuddannelse og dygtiggørelse. 01 Voksenmodulet Dagligt stilles der krav til psykologens kompetencer i forhold til at kunne foretage metodisk forsvarlige udredninger samt stille, beskrive og formidle korrekte diagnoser og naturligvis indstille klienten til den rette form for behandling. Voksenmodulet er et obligatorisk kursusforløb, der med temaerne personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori, assessment, lovgivning og etik samt psykoterapeutisk behandling adresserer det brede virke som psykolog på voksenområdet. Du vil blive undervist af bl.a. Christian Møller Pedersen, Mikkel Arendt, Michael Kaster og Sebastian Simonsen. 02 Specialistuddannelse i kognitiv terapi Sammen med et hold af kompetente og erfarne undervisere udbyder vi sammen med Cektos en specialistuddannelse, der ikke blot adresserer de vigtigste og nyeste aspekter på det kognitive felt, men også søger at løse en af de mest centrale udfordringer i terapeutuddannelsen: overførslen af teoretisk viden til konkrete nye og bedre terapeutiske kompetencer. Specialistuddannelsen i CBT har gennemgående fokus på: udvikling, optimering og tillæring af konkrete evidensbaserede terapeutiske metoder kr. inkl. fuld forplejning Kursusstart: 18. april kr. inkl. forplejning Kursusstart: 16. april Personlig udviklingsgruppe Med udgangspunkt i Compassion Focused Theraphy (CFT) og integrationen af Mindful Compassion vil gruppen have fokus på arbejdet med og udviklingen af compassion i os selv, for os selv og andre. Det primære fokus er lagt på anvendelse af Mindful Compassion i forhold til personlig udvikling og herigennem vil deltagerne få mulighed for en dybere forståelse af teorien, den oplevelsesorienterede tilgang og færdighederne i CFT, hvilket både kan overføres til deres kliniske arbejde og bidrage til at skabe større selvindsigt og balance både privat og professionelt. Omfanget er 48 timer, der kan anvendes både til specialistuddannelse og autorisation. Gruppen mødes 4 hele dage á 6 timer, samt til et intensivt 3-dages retreat på Fyn. Nye grupper oprettes løbende kr. inkl. retreat på Gl. Avernæs Næste gruppestart: 15. marts Psykologisk undersøgelsesmetodik Hvornår er der behov for en undersøgelse? Hvilken test skal jeg vælge? Og hvordan gennemfører jeg den? Dette kursus giver både mulighed for at arbejde indgående med udvalgte tests samt indføring i rammerne for og strukturen i et undersøgelsesforløb, hvor såvel kognitive som personlighedspsykologiske forhold skal udredes. Undervisningen er praksisrelateret og fokuserer netop på at give psykologen mulighed for at navigere på undersøgelsesområdet på oplyst grundlag og med de nødvendige kompetencer. Undervisere: Psykolog Louise Brückner Wiwe og special psykolog Christian Møller Pedersen kr. inkl. fuld forplejning Kursusstart: 27. februar 2018 Læs mere om Mindworks kurser og tilmeld dig på mindwork.dk

40 Dansk Psykolog Forening Kreds København-Frederiksberg afholder kursus: Intensive Interaction v/ditte Rose Andersen, cand.psych.aut., med speciale i autismespektrumtilstande, handicap og kommunikation Tid: 13. april 2018, kl (morgenmad fra kl. 9) Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø, lokale 3A Pris: 1800 kr. inkl. moms (og frokost og kaffe) Maks antal deltagere: 16 personer Kontakt ang. det faglige indhold: ditte@intensiveinteraction.dk Tilmeldinger til: mikkelrl@gmail.com Tilmeldingsfrist: den 6. april 2018 Praktiske spørgsmål: tfelbo@gmail.com Se det fulde opslag på kredsens hjemmeside: Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Børne- og familiepsykologisk Selskab BFPS arrangerer Tre-dages kursus marts 2018 Mentalization-Based Treatment for Children: a time limited approach MBT-C i samarbejde med Anna Freud Centeret, London MBT-C er et helt nyudviklet koncept til mentaliseringsbaseret korttidsbehandling af børn med inddragelse af deres forældre. Kursus giver en introduktion til mentaliseringsbaseret behandling af børn (MBT-C), en tidsbegrænset tilgang til terapeutisk arbejde med børn i alderen 5-12 år med en række kliniske problemstillinger. Pris: 6000 kr. inkl. moms. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. For tilmelding og mere information: se selskabets hjemmeside Se flere kursustilbud på Psykolog søges til klinikfællesskab Vi er 5 psykologer og skal være 6. Lejemålet er beliggende i Glasgården på Nørrebro i nyrenoveret baghus. Til lejemålet hører et 60m 2 indbydende kursuslokale. Husleje 6000 kr. alt inkl. Overtagelse efter aftale. Kontakt ved interesse og for mere information: Camilla Poulsen Jeanne Isaksen (psykolog@jeanneisaksen.dk) Dansk Psykolog Forening Selskabet Interkulturel Psykologi SIP Ordinær generalforsamling og fagligt oplæg Fagligt oplæg: Psykologens arbejde med børn i en globaliseret verden FRA BAGSVÆRD TIL BALI - psykologen som behandler i international og hjemlig kontekst Tid: Mandag d. 26. februar 2018 kl Hvad er fremtidens risikofaktorer for børns mentale helbred? Hvilke konsekvenser er der af for mange og for tidlige skift i børns omsorgspersoner og hvad er psykologers muligheder og opgaver i en globaliseret verden? Hvordan hjælper vi bedst de børn, når de kommer til Danmark? Psykolog Niels Peter Rygaard beskriver de forskningsmæssige inspirationer og kolleger, der førte til et globalt uddannelsesprojekt og kommer med bud på hvordan denne viden også kan bruges i en dansk kontekst. Generalforsamling med dagsorden iht. vedtægterne: Tid: Mandag d. 26. februar 2018 Kl Der vil blive serveret et let måltid fra kl. 19. Tilmelding til generalforsamling og mad senest 19. februar til ingeloua@gmail.com Sted: Dansk Psykolog Forening, Lokale Stuen A, Stockholmsgade 27, København Ø Pris: Gratis for medlemmer selskabet. Andre betaler 100 kr. for oplægget kl Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Dansk Sundhedspsykologisk Selskab DSS afholder Ordinær generalforsamling og temadag Emnet for temadagen er Hvornår er det sygt at være bange for at være syg? En indføring i helbredsangst v/louise Lykke Kronstrand Tid: onsdag 7. februar 2018 Temadag kl Generalforsamling kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Generalforsamlingen har dagsorden iht. vedtægterne. Se hele opslaget på selskabets hjemmeside Se flere kursustilbud på LOKALE UDLEJES i Psykologhuset Aarhus Guldsmedgade Aarhus C Per Thorseth per@thorseth.dk Tlf Supervision af psykologer der arbejder med børn og familier Aut. psykolog med speciale i børn og unge. Klinik i Kbh og Hareskovby. 5 indl. sessioner for kr. eller 900 kr. pr. session. Halv pris ved to psykologer samlet. Læs mere på 40 Annoncer

41

42 Kommende kurser fra Dansk Psykolog Forening 2018 JANUAR Psykologisk undersøgelse af børn og unge København, januar Aarhus, 31 januar neurobiologi København, februar & marts København, 28 februar - 1 marts København, 28 februar - 1 marts FEBRUAR MARTS København, den 1-2 februar København, 5-6 februar og vurdering Aarhus, start 7 februar Aarhus, 8-9 februar forandring København, 5-6 marts og 2 maj København, 12 marts København, marts København, marts

43 APRIL JUNI Aarhus, 5-6 april København, 9-11 april & maj København, april København, april & maj København, 7-8 juni København, juni MAJ København, 3-4 maj København, 7-9 maj & maj Aarhus, maj Tænker du på din karriere? DANSK PSYKOLOG FORENING Vi glæder os til at se dig! DANSK PSYKOLOG FORENING

44 SCID-5-PD Struktureret klinisk interview til DSM-5 personlighedsforstyrrelser NYHED! Michael B. First Janet B.W. Williams Lorna Smith Benjamin Robert L. Spitzer SCID-5-PD er et struktureret interview til udredning og understøttelse af diagnosticering af personlighedsforstyrrelser som defineret i DSM-5. Scoringen af interviewet omfatter ICD-10-CM-kodning af de eventuelle personlighedsforstyrrelser. Internationale og nationale retningslinjer anbefaler, at det traditionelle kliniske interview suppleres med standardiserede og (semi-)strukturerede diagnostiske interviewinstrumenter som f.eks. SCID- 5-PD i udredningen af personlighedsforstyrrelser (bl.a. jf. Sundhedsstyrelsen, 2015). Ved at supplere det traditionelle interview med et struktureret interviewinstrument opnår man en mere systematisk og ensartet afdækning af tegn og symptomer på personlighedsforstyrrelse. Dette kan modvirke underdiagnosticering af personlighedens psykopatologi. SCID-5-PD kan anvendes af læger og psykologer i klinisk praksis samt i psykiatrisk forskning. Det erstatter SCID-II, der også tidligere har været udgivet på dansk. Interviewet kan anvendes med voksne og unge patienter ned til års alderen. American Psychiatric Association Diagnostiske kriterier DSM-5 Håndbog DSM-5 Håndbogen på dansk er et uundværligt opslagsværk for alle, der har behov for at kende til diagnosesystemet fra The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition bedre kendt som DSM-5. Opslagsværket indeholder det reviderede diagnostiske klassikationssystem og alle de diagnostiske kriterier fra DSM-5 i et overskueligt format samt et afsnit, der kort fortæller om de vigtigste strukturelle og diagnostiske ændringer i forhold til DSM-IV. Læs mere og bestil på hogrefe.dk Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen Virum Tlf info@hogrefe.dk