Formålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb.
|
|
- Hanne Marcussen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Formålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.
2 Indledning Projektet Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Ambitionen er, at udvalgte sygehuse dokumenterer, at de overbevisende og hurtigt kan forbedre patientsikkerheden med reduktion i 30-dagesmortalitet og reduktion i antallet af utilsigtede skader og sygehuserhvervede komplikationer som infektioner og tryksår. Mortaliteten måles med HSMR, og antallet af skader måles med Global Trigger Tool (GTT). Idet mange forhold har betydning for såvel skader som dødelighed, sættes endvidere en række delmål. Opfyldelsen af disse delmål skal bidrage til at opnå de overordnede mål. Forbedringen sker ved, at en række kliniske og organisatoriske pakker gennemføres i praksis. Forudsætningen herfor er en fokuseret ledelsesindsats. Indholdet i pakkerne er afstemt med Den Danske Kvalitetsmodel, sådan at der er mulighed for synergi med det øvrige kvalitetsarbejde på sygehusene. Filosofien bag de kliniske pakker er at samle en række interventioner, der hver især er udtryk for best practice og formodes samlet set at give et bedre klinisk resultat. Data fra både Operation Life og fra Det Nationale Indikatorprojekt, NIP viser, at det i mange tilfælde kun er halvdelen af alle patienterne, som får alle elementer af en rekommanderet behandling. Derfor er det nødvendigt at arbejde for, at den rette behandling gives til rette patient på det rette tidspunkt. Ved en systematisk og konsekvent anvendelse af alle elementer i en pakke tilbydes patienter behandling og pleje, relevant for deres situation. Tanken er, at alle elementer i en pakke udføres, med mindre der er kontraindikation herfor. Dansk Selskab for Patientsikkerhed ønsker at takke de internationale organisationer og kampagner for at stille viden og kampagnemateriale til rådighed for Patientsikkert Sygehus. Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed og udføres med ekspertbistand fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement. Baggrund Medicinafstemning er en struktureret procedure, hvor man afstemmer følgende mod hinanden: 1. listen med den medicin, patienten fik op til indlæggelsen (medicinanamnese ved indlæggelse) 2. listen med den medicin, patienten fik under indlæggelsen (aktuelle medicinordinationer) 3. listen med den medicin, patienten udskrives (eller overflyttes) med (medicinstatus ved udskrivelse) både i epikrisen og på patientens egen medicinliste Ved medicinafstemning er princippet, at man afstemmer patientens medicin ved hver 2
3 overgang i patientforløbet med henblik på at sikre, at der ikke er utilsigtede ændringer (seponering, dosisændring eller nye ordinationer, der ikke er argumenteret for). Hvis der er uoverensstemmelse i medicinregnskabet, opklares de, og der redegøres i et notat, som følger patienten f.eks. journal eller overflytningsnotat samt i epikrisen ved udskrivelsen. Ved medicinafstemning indføres altså yderligere et led i medicineringsprocessen i forhold til, hvad der i dag er rutine de fleste steder i sundhedsvæsenet. Medicinafstemning er ikke det samme som en medicingennemgang. Ved en medicingennemgang tages stilling til indikation, interaktion, komplians mv for samtlige lægemidler, patienten får. Medicingennemgang benyttes især hos patienter, der får mange forskellige lægemidler. En medicinafstemning indeholder ikke en systematisk gennemgang af ovennævnte elementer, men er alene en sikring af, at der ikke utilsigtet er ordineret eller seponeret lægemidler uden indikation. Medicinafstemning er relevant hos alle patienter, der får medicin før, under og efter udskrivelsen. Eksempler på almindelige medicineringsfejl, der kan forebygges af medicinafstemning Manglende ordination under indlæggelsen af et lægemiddel, som patienten tager hjemme. Manglende opfølgning på, hvorvidt et lægemiddel, som er midlertidig seponeret under indlæggelse, skal genordineres ved overflytning eller udskrivelse. Ordination af et præparat, der svarer til ét, som patienten allerede tager pga. forvirring mellem generiske præparatnavne eller lægemidler med samme virkning. Ordinationer med forkert dosering. I 2007 udgjorde utilsigtede hændelser med medicin 35 % af alle de hændelser, der blev rapporteret til Dansk Patient Sikkerheds Database 1, i 2008 var andelen 34 % og i % 2,3. Flere danske undersøgelser viser samstemmende, at uoverensstemmelser i oplysninger om patienters medicin i overgange og fejl i medicinordinationer er hyppigt forekommende 4,5,6,7,8, og at dette udgør en sikkerhedsrisiko for patienten 4,5,9. En opgørelse over medicineringsfejl i et enkelt amt viser, at fejl i forbindelse med indlæggelser, overflytninger mellem afdelinger og udskrivelser tilsammen udgør knap en fjerdedel af alle utilsigtede hændelser relateret til medicinering. Heraf sker halvdelen af hændelserne ved indlæggelse og ca. en fjerdedel ved overflytning henholdsvis udskrivelse 10. Disse data udgør formentlig et underestimat af de reelle forekomster af utilsigtede hændelser i overgange, idet beskrivelserne ofte mangler tilstrækkelige oplysninger om, hvor i patientforløbet hændelsen finder sted. En undersøgelse fra 3
4 Århus viste, at der skete fejl i 43 % af de tilfælde, hvor der potentielt kunne opstå fejl. En femtedel af fejlene kunne medføre risiko for alvorlige bivirkninger eller i værste fald få fatale konsekvenser. Halvdelen af fejlene skyldtes manglende handlinger. Der var flest fejl i forbindelse med udskrivelse (76 %), transskription (56 %) og ordination (39 %) 4. En anden dansk undersøgelse har dokumenteret, at der i patientforløb, som omfatter en sygehusindlæggelser, er uoverensstemmelse i 48 % - 72% af medicinregistreringerne mellem patienten selv, dennes praktiserende læge og sygehus. Der var gennemsnitligt 1 3 uoverensstemmelser pr. patient. 4 % - 13 % af uoverensstemmelserne blev vurderet som potentielt alvorlige. Den hyppigste uoverensstemmelse var opfattelsen af, om patienten var i behandling med et lægemiddel eller ej 5. Ligeledes har en undersøgelse fra Frederiksberg Hospital fundet, at der i indlæggelsesnotatet gennemsnitlig var anført et lægemiddel mindre end opslag i den personlige elektroniske medicinprofil (PEM) viste, at patienten faktisk havde indkøbt på apoteket 11. Endnu en dansk undersøgelse fandt uoverensstemmelse mellem oplysninger i medicinanamnesen og PEM, heraf blev 18 % vurderet som potentielt alvorlige for patienten 12. Også amerikanske undersøgelser har vist, at medicineringsfejl er blandt de mest almindelige utilsigtede hændelser på sygehuse 13,14. Medicineringsfejl forekommer særligt ofte i forbindelse med overgange i patientforløbet, dvs. ved indlæggelser, overflytninger mellem afdelinger og udskrivelser 15, og dette angives at være årsagen til omkring 50 % af alle medicineringsfejl på sygehuse 16. Undersøgelser har vist, at målrettede interventioner kan eller forventes at kunne forebygge fejl og dermed styrke patientsikkerheden 4,9,17,18. Den amerikanske akkrediteringsorganisation Joint Commissions database over utilsigtede hændelser omfatter mere end 350 medicineringsfejl, som resulterede i død eller alvorlig skade. I de hændelser hvor kommunikationsbrist var medvirkende årsag, kunne omkring halvdelen af fejlene være undgået ved effektiv medicinafstemning 19. Implementering af medicinafstemning medførte på Good Samaritan Regional Health Center 20, at der hos 80 % af patienterne nu foreligger nøjagtige lister over hjemmemedicin ved indlæggelsen i forhold til % før indsatsen. Ved udskrivelsen er medicinen afstemt hos 94 % af patienterne mod 48 % før indsatsen. Resultatet er opnået ved stærkt teamsamarbejde på tværs af faggrænser og adfærdsændringer på flere niveauer. Indsatsen er blevet opfattet som en af de mest meningsfulde ændringer, sygehuset har indført. På Luther Medelfort, Mayo Health System 13 er medicinafstemning indført i 1998 som et af flere forskellige tiltag med henblik på at reducere variation i klinisk praksis. En journalaudit viste, at 56 % af medicineringsfejl skete i forbindelse med indlæggelse, overflytning og udskrivelse. Der blev på denne baggrund startet forsøg med medicinafstemning, i første fase i forbindelse med indlæggelse og herefter også ved overflytninger og udskrivelser. Resultaterne er, at fejl og uoverensstemmelser i forbindelse med indlæggelse i løbet af et år er faldet fra 213 pr. 100 indlæggelse til ca. 4
5 80 pr. 100 indlæggelser. Der er sket et yderligere fald til under 50 pr. 100 indlæggelser efter udvidelse af indsatsen til også at omfatte medicinafstemning i forbindelse med overflytning og udskrivelse. Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi skønner, at medicinafstemning kun i begrænset omfang er implementeret i Danmark, og dette bekræftes i en rapport om implementering af medicinafstemning på to hospitaler 21. Elementer i pakken Medicinafstemning i Patientsikkert Sygehus omfatter følgende elementer: 1. Tilstedeværelse af medicinanamnese ved indlæggelsen 2. Tilstedeværelse af medicinordination ved indlæggelsen 3. Afstemning mellem medicinanamnese og medicinordination ved indlæggelsen 4. Tilstedeværelse af aktuel ordination ved udskrivelse 5. Tilstedeværelse af medicinordination i epikrise 6. Medicinafstemning mellem medicinanamnese ved indlæggelsen og medicinordinationen i epikrise 7. Medicinafstemning mellem ordination ved udskrivelse og epikrise 8. Medicinafstemning mellem patientens medicinliste og epikrise 5
6 Forbedringsmodellen I Patientsikkert Sygehus vil arbejdet være baseret på forbedringsmodellen (Model for Improvement). Forbedringsmodellen er et enkelt og meget anvendeligt værktøj til at accelerere forandrings- og forbedringsprocesser. Modellen er med succes brugt både i Danmark og internationalt. Modellen består af to dele: 1. Svar på tre grundlæggende spørgsmål: hvad ønsker vi at opnå?, hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? og hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer?. De første to spørgsmål hjælper til at fastsætte klare mål og at beslutte, hvilke målinger der skal gennemføres for at belyse, om ændringer fører til forbedring (læs mere i afsnittet om målinger). De kliniske og organisatoriske pakker i Patientsikker Sygehus er de forandringer, som skal iværksættes for at skabe forbedringerne. 2. PDSA-cirklen (Plan-Do-Study-Act) er en systematisk metode til småskala-test, dvs. at forandringstiltag testes på en enkelt episode (fx hos én patient), erfaringer fra en test danner grundlag for småjusteringer og nye test. Tanken med PDSA-cirklen er, at forbedringstiltag testes i småskala, indtil en optimal løsning, som fungerer i praksis, er fundet. Først derefter implementeres i stor skala. Metoden har vist sig velegnet til at skabe forbedringer i hurtigt tempo. Målinger Hensigten med at måle i forbindelse med de kliniske pakker i Patientsikkert Sygehus er at vise de forbedringer, der sker ved implementering af pakkerne. Måling med henblik på udvikling og forbedring sker typisk med hyppige målinger på små stikprøver. Udviklerens krav til datas nøjagtighed, komplethed osv. er betydeligt mindre end forskerens og bogholderens. Det er i højere grad forandringen end niveauet, man er interesseret i. Til at måle kvaliteten på et givet område benyttes indikatorer. En indikator er en målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. En indikator er således altid et tal, fx antal medicineringsfejl. Indikatorer kan groft opdeles i resultatindikatorer og procesindikatorer. Resultatindikatorer siger noget om slutresultatet, ofte set fra patientens synsvinkel, fx andel patienter, der får en infektion under indlæggelse. Procesindikatorer siger noget om de procedurer og arbejdsgange, som leder frem til resultaterne, fx andelen af patienter, som får målt temperatur, puls og blodtryk ved indlæggelsen. Som supplement til resultat- og procesmålinger er det ofte en fordel at bruge såkaldte balancerende indikatorer, som måler eventuelle uønskede virkninger af forbedringsindsatsen. Hvis man fx ønsker at reducere indlæggelsestiden, kan det være en god ide samtidig at måle genindlæggelsesraten, for at holde øje med, om udskrivelse sker for tidligt. Indikatormålinger præsenteres i seriediagrammer, som viser indikatoren over tid og gør det muligt hurtigt at påvise forandringer, som sker under arbejdet med at forbedre kvaliteten. 6
7 Indikatorer Til medicinafstemning er knyttet to procesindikatorer. Procesindikatorer: a. Procent indlæggelser hvor der er udført medicinafstemning b. Procent udskrivelser hvor der er udført medicinafstemning a. Procent indlæggelser hvor der er udført medicinafstemning Type Procesindikator Tællerdefinition Antal indlæggelser hvor det er dokumenteret, at der er udført medicinafstemning Nævnerdefinition Antal indlæggelser Datakilder Lokal opgørelse. Dataindsamling Data opgøres på afdelingsniveau. Afhængig af mulighederne for at høste data fra elektroniske systemer eller ej, kan opgørelsen omfatte alle indlæggelser eller en stikprøve fx 20 tilfældigt udvalgte indlæggelser per uge eller måned. b. Procent udskrivelser hvor der er udført medicinafstemning Type Procesindikator Tællerdefinition Antal udskrivelser hvor det er dokumenteret, at der er udført medicinafstemning Nævnerdefinition Antal udskrivelser Datakilder Lokal opgørelse. Dataindsamling Data opgøres på afdelingsniveau. 7
8 Afhængig af mulighederne for at høste data fra elektroniske systemer eller ej, kan opgørelsen omfatte alle udskrivelser eller en stikprøve fx 20 tilfældigt udvalgte udskrivelser per uge eller måned. 8
9 Referencer 1 Sundhedsstyrelsen, Årsrapport DPSD Dansk Patient- Sikkerhedsdatabase en udredning fra Sundhedsstyrelsen. 2 Sundhedsstyrelsen, Årsrapport DPSD Dansk Patient- Sikkerhedsdatabase en udredning fra Sundhedsstyrelsen. 3 Sundhedsstyrelsen, Årsrapport DPSD Dansk Patient- Sikkerhedsdatabase en udredning fra Sundhedsstyrelsen. 4 Lisby M, Nielsen LP, Mainz J. Errors in the medication process: frequency, type and potential. Int. J. Qual Health care 2005;17(1): Foss S, Schmidt JR, Andersen T et al. Congruence on medication between patients and physicians in patient cource. Eur J Clin Pharmacol 2004;59: Barat I, Andreasen F, Damsgaard EMS. Drug therapy in the elderly: what doctors believe and what patients actually do. Br J Clin Pharmacol 2001;51: Bonnevie B & Jensen BA. Medicinordinationssystemer og medicindispensering i Danmark. Ugeskr Læger 2002;164(40): Rabøl R, Arrø GR, Folke F et al. Uoverensstemmelser mellem medicinoplysninger fra patienter og egen læge. Ugeskr Læger 2006;168(13): Andersen SE, Christensen HR, Hilsted JC. Medicineringsproblemer og risikostyring. Ugeskr Læger 2001;163(39): Larsen MD, Nielsen LP, Jeffery L, Stæhr ME. Medicineringsfejl ved indlæggelsen på sygehus. Ugeskr Læger 2006;168(35): Rozich JD, Howard RJ, Justeson JM et al. Jt Com J Qual Saf. Standardization as a Mechanism to Improve Safety in Health Care. 2004,30(1): Pronovost P, et al. Medication Reconciliation: A Practical Tool to Reduce the Risk of Medication Errors. J Critical Care 2003(18); 4: ISMP Med. Saf. Alert Institute for Healthcare Improvement Søg: Reconcile Medications at all Transition Points eller Medication Reconciliation. 17 Bourke JL, Bjeldbak-Olsen I, Nielsen PM, Munck LK. Enstrenget medicinhåndtering. Ugeskr Læger 2001;163(39): Waldau TE, Christrup LL, Gommesen K et al. Hvordan gik det med medicineringsfejlene efter kvalitetssikring på en intensivafdeling? Ugeskr Læger 2002;164(38): Sentinel Event. Using Medication Reconciliation to Prevent Errors. J Qual Pat Safety ;35: Accuracy at every step: The Challenge of Medication Reconciliation. 21 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Et patientsikkerhedsperspektiv på medicinering i Danmark Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Utilsigtede hændelser indrapporteret til Københavns Amt 11 Mud AMØ, Christensen SH. Lægemiddelkontinuitet over sektorgrænser for ældre medicinske patienter. Frederiksberg Hospital
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Læs mereBaggund og evidens. Indledning. Baggrund
PAKKER FOR MEDICIN Baggund og evidens Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obelske Familiefond og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Projektet
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013
TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 Formålet med Sepsispakken tidlig opsporing af sepsis er at sikre tidlig opsporing og effektiv behandling af patienter, som er i risiko for at udvikle livstruende infektioner.
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereFaldpakken. Hospitalsenheden Horsens. Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014)
Faldpakken Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014) Hvorfor skal en faldindsats prioriteres højt? Internationale studier viser, at ca. en tredjedel af ældre over 65 år
Læs merePatientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder og metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.
Formålet med KAD-pakken er, at reducere antallet af sygehuserhvervede, kateterrelaterede urinvejsinfektioner hos patienter, der har fået anlagt transurethralt blærekateter á demeure (KAD). Patientsikkert
Læs mereMetoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Version 1, oktober 2013
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Læs mereMål og indikatorer Tryksår og medicin
Mål og indikatorer Tryksår og medicin Mål og indikatorer Tryksår og medicin Version 1, udgivet februar 2017 Indledning I Sikre Hænder har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereStop medicineringsfejl
Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere
Læs merePatientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs merePatientsikkerhedspakke
Medicinpakkerne Indhold Hvad er en patientsikkerhedspakke? Indikatorer hvordan var det nu? Medicingennemgangspakken Højrisikomedicinpakken Indikatorer www.sikkerpsykiatri.dk Patientsikkerhedspakke Tre
Læs merePraktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen. Tina Lynge Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen Tina Lynge Hvem er vi og hvordan arbejder vi? blev stiftet december 2001 med det formål at fungere som organisatorisk ramme for arbejdet
Læs mereIntroduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved
Introduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved Torben Hellebek, Praktiserende læge Arjen Peter Stoop, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Pia B. Tjørnelund, hjemmesygeplejerske Dagsorden Kort præsentation
Læs mereMetoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1. oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 3, udgivet januar 2017 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Læs mereFMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland
FMK som instrument til medicingennemgang Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland Emner Fælles Medicin Kort Begreber Kontinuitet Kommunikation Effekt versus Fortrolighed
Læs mereMedicinafstemning og elektroniske medicinsystemer. En minirapport om afdelingernes erfaringer og udfordringer
Medicinafstemning og elektroniske medicinsystemer En minirapport om afdelingernes erfaringer og udfordringer Juni 2009 Medicinafstemning En minirapport om afdelingernes erfaringer og udfordringer Rapporten
Læs mere- fra risiko til sikkerhed i medicinering Erfaringer fra patientsikkerhedsarbejdet i Danmark
Højrisikomedicin - fra risiko til sikkerhed i medicinering Erfaringer fra patientsikkerhedsarbejdet i Danmark Den Norske Patientsikkerhedskonference d. 29. september 2011 Marianne Lisby, Postdoc, Ph.d.,
Læs mereHvad er Fælles Medicinkort?
Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles database med medicinoplysninger Et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering, ifølge den læge der sidst har set patienten Giver alt sundhedspersonale adgang
Læs mereFormålet med Tryksårpakken er at forebygge tryksår der er opstået under indlæggelse.
Formålet med Tryksårpakken er at forebygge tryksår der er opstået under indlæggelse. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerheden og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader
Læs mereHvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?
Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Rie L R Johansen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Arjen Stoop, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Pia Bladt Tjørnelund, Sønderborg Kommune Reflekter
Læs mereAfsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter
Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette
Læs merePatientsikkert sygehus
Patientsikkert sygehus Hvordan kan man opnå og fastholde et højt complianceniveau Ved Karen Kaae Dodt Regionshospitalet Horsens I forbindelse med operation Life deltog vi bla. i medicin afstemningspakken
Læs merePatientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.
Formålet med PVK-pakken er at optimere anvendelse og pleje af perifere venekatetre (PVK) og at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til PVK. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for
Læs mereDatadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Formål med sessionen Genopfriske teori om seriediagrammer Træne tolkning af seriediagrammer Er der nogle særlige spørgsmål,
Læs mereÆldre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek
Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse
Læs mereTeamdag for Botilbud v/ Hanne Miang
Teamdag for Botilbud v/ Hanne Miang Dansk Selskab for Patientsikkerhed Dagsorden Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor skal vi gøre noget? Problemet Hvad er det vi kan gøre ved det? Metode Hvilke
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereData driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Data driver arbejdet Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad kan data bruges til i jeres forbedringsarbejde? Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring
Læs mereResumé af kvalitetsudviklingsprojektet Kommunikation om den medicinske behandling ved sektorovergange i Region Sjælland
Resumé af kvalitetsudviklingsprojektet Kommunikation om den medicinske behandling ved sektorovergange i Region Sjælland Indledning og formål Region Sjælland har gennemført et kvalitetsudviklingsprojekt,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereSystematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren
Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse
Læs mereFælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model
og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).
Læs mereSession 5: Kvalitetsledelse en velsignelse og en udfordring. v/hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen Hospitalsenheden Horsens
29. november 2011 Kvalitet - svaret på sundhedsvæsenets udfordringer Session 5: Kvalitetsledelse en velsignelse og en udfordring v/hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen Hospitalsenheden Horsens 65
Læs mereDet store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen
Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering
Læs mereFælles Medicinkort (FMK)
Fælles Medicinkort (FMK) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses konference: IMPLEMENTERING AF COMPLIANCE-INITIATIVER, DER VIRKER Fredag d. 12. juni 2009 Ivan Lund Pedersen, Projektchef & læge, Digital
Læs mereINDIKATORER FOR MEDICINPAKKERNE
INDIKATORER FOR MEDICINPAKKERNE Indikatorer for medicinpakkerne I projektet Sikker Psykiatri indgår en række løbende målinger, der har til formål at støtte og monitorere forbedringsprocessen. Mere om målestrategien
Læs mereFredag den 9. januar, 2009. DSKS årsmøde, Nyborg Strand. Global Trigger Tool Marie Lund tidl. Specialkonsulent ved Center for Kvalitet i Region Syddanmark. Hvordan opnås viden om patientsikkerhed? Via
Læs mereIndikatorer for medicinpakkerne
Indikatorer for medicinpakkerne Indikatorer for medicinpakkerne I projektet Sikker Psykiatri indgår en række løbende målinger, der har til formål at støtte og monitorere forbedringsprocessen. Mere om målestrategien
Læs mereRegler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen
Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006
Læs mereDET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER
DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om
Læs merePatientsikkert sygehus
Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Vi arbejder med kvalitet og patientsikkerhed inden for regionens strategi, drift og udvikling Patientsikkert sygehus Sundhedsudvalg 24 juni 2014
Læs mereTemadag for Botilbud. Ved Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Temadag for Botilbud Ved Dansk Selskab for Patientsikkerhed Dagsorden Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor skal vi gøre noget? Problemet Hvad er det vi kan gøre ved det? Metode Hvilke resultater
Læs mereDagens program og Forbedringsmodellens effekt
Dagens program og Forbedringsmodellens effekt 1 Dagens program og Forbedringsmodellens effekt Håndbog i kvalitetsforbedring bygger på Forbedringsmodellen = PDSA-modellen 2 Dagens program og Forbedringsmodellens
Læs merePatientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed
Patientsikkert Sygehus Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed 2 Jørgen 57 år Amalie 77 år Thomas 31 år Karen 73 år 16% færre dør -
Læs mereMedicinposer til alle i Region Midtjylland
Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Dato: 13.03.19 Henriette Haase Fischer Mail:
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et
Læs mereFælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed
Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE
Læs mereIDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER
IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereForbedringsmodellen test og implementering af forbedringer
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer Oplægsholder: Tina Lynge og Vibeke Rischel!"##$%& P(&"$)& *+,- Hvorfor sker der ingen forandring? Every system is perfectly designed to achieve
Læs mereForbedringsmodellen test og implementering af forbedringer. Ved Tina Lynge
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer Ved Tina Lynge En lille øvelse. Hvor gode er sundhedsvæsenet til at indføre nye tiltag (implementere) 17 år Det tager i gennemsnit 17 år fra
Læs mereMedicin uden skade. Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers. 1 Regionshospitalet Randers
Medicin uden skade Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers 1 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers 2 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereKl. 16.30 til 19.00 på Hillerød Hospital, Helsevej 2, indgang 50 B, Konferencecenteret mødelokale 1
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Onsdag den 22. september 2010 Kl. 16.30 til 19.00 på Hillerød Hospital, Helsevej 2, indgang 50 B, Konferencecenteret mødelokale 1 Møde nr. 7 Mødet slut kl. 19
Læs mereDermed er HSMR antallet af observerede dødsfald på et sygehus som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet:
NOTAT Reduktion af dødelighed i Region Sjælland Baggrund I forbindelse med Operation Life kampagnen, der startede i 2007, blev der udviklet et nyt måleredskab for kvaliteten på sygehusene; HSMR (Hospitals
Læs mereAnvendelse af data i forbedringsarbejde
Agenda (Cirkatider) Velkommen og præsentation Anvendelse af data i forbedringsarbejde 12.45-13.00 Eksempler på datadrevet forbedringsarbejde på HEH 13.00-13.05 Kort introduktion til dialog 13.05-13.25
Læs mereMedicinafstemning Erfaringer fra Gentofte Hospital og Hvidovre Hospital 2007-2008
Medicinafstemning Erfaringer fra Gentofte Hospital og Hvidovre Hospital 2007-2008 Helle Balle Gentofte Hospital Helle Pasgaard Jepsen Region Hovedstadens Apotek Charlotte Bjørn Gentofte Hospital Tine Skak
Læs mereRettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen
Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central
Læs merePDSA-cirklen som implementeringsredskab
Overordnet præsentation I forandringsarbejde anvendes PDSA-cirklen til afprøvning og implementering af konkrete ideer og forandringstiltag på praksis niveau. At gennemføre test i små-skala er en let tilgængelig
Læs mereHvordan er brugen af data til forbedring forbundet med de daglige borger opgaver?
Hvordan er brugen af data til forbedring forbundet med de daglige borger opgaver? LS 2 ISH 10 & 11 oktober 2017 Pia Tjørnelund, sygeplejerske Sønderborg kommune Arjen Stoop, chefkonsulent Dansk Selskab
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereMål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsstyring. Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsstyring Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed Virkelighedsfjerne kvalitetskrav Hvis I virkelig ønsker store besparelser og høj kvalitet
Læs mereKvalitetsudvikling understøttes af forbedringstavler 1. december 2016
Kvalitetsudvikling understøttes af forbedringstavler 1. december 2016 Kvalitetsudvikling i Psykiatrien Særlige fokus områder Medicinering (særlig antipsykotisk medicin) Somatiske sygdomme hos psykiatriske
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereMedicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek
Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse
Læs mereIntroduktion til Tryksårspakken
Introduktion til Tryksårspakken Brian Paulsen, Sønderborg Kommune Pernille Bechlund, Frederiksberg Kommune Rie Johansen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Dagsorden Kort præsentation af os Hvorfor skal
Læs mereOperation Life V2 STATUSRAPPORT oktober 2008
Team (Nr. jvf. teamliste, navn adresse, telefon nr. på afsnit/afdeling/- sygehus) Teammedlememr (Titel, navn på alle, der er/har været med i teamet) Vejleder Titel, navn, tlf. nr., e-mail Beskrivelse af
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereProjektets konkrete mål er at nedbringe antallet af børn med iltmangel i forbindelse med fødslen med 50 procent.
Sikre fødsler D. 30. august 2012 Om Sikre fødsler Sikre fødsler har som formål at opnå konsistent høj patientsikkerhed på alle landets fødeafdelinger, sådan at alle fødsler forløber sikkert. Projektets
Læs mereMål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2013 Statistik om statistik Jacob Anhøj (DSFP) Mål med mening 2013 2 / 50 Virkelighedsfjerne
Læs mereSomatiske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede
Læs merePatientsikkerhed til patientorganisationer
Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende
Læs mereMål og indikatorer Version 5, marts 2016
Mål og indikatorer Version 5, marts 2016 1 Indledning I sikre hænder er et projekt, som har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at reducere unødige skader på borgere i primærsektoren.
Læs mereMetoder til kvalitetsovervågning på SLB
Kvalitetsovervågning, specielt journalaudit Metoder til kvalitetsovervågning på SLB Hvor det er muligt og meningsfuldt baseres overvågning på nationalt genererede data eks. LUP, RKKP Journalaudit / automatisk
Læs mereÅrsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune
Årsrapport utilsigtede hændelser 201 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune 1 Årsrapport utilsigtede hændelser 201 i Vordingborg kommune. Indledning Formålet med rapporteringen af UTH
Læs mereUrinvejsinfektioner hos rygopererede patienter - måler vi altid det rigtige med KAD-pakken?
Urinvejsinfektioner hos rygopererede patienter - måler vi altid det rigtige med KAD-pakken? Patientsikkerhedskonferencen 2018 mette.maarup.sudergaard@rsyd.dk Kontekst Rygcenter Syddanmark Elektiv og subakut
Læs mereFormålet med CVK-pakken er at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til centralt venekateter (CVK)
Formålet med CVK-pakken er at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til centralt venekateter (CVK) Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at
Læs mereEr der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er?
Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er? /Farmaceut Christine Villesen Workshop 1 Årsmøde 2014 Lægemiddelrelaterede problemer som følge af tværsektoriel behandling
Læs mereHændelsestyper og variable med definitioner. Implementeres i DPSD 1.januar 2006
Hændelsestyper og variable med definitioner. Implementeres i DPSD 1.januar 2006 1 Sundhedsstyrelsen har besluttet, at rapporter indsendt til styrelsen fra 1. januar 2006 skal være kategoriseret i henholdsvis
Læs mereHvordan ved vi at en forandring er en forbedring?
Hvordan ved vi at en forandring er en forbedring? Brug af data til forbedring Louise Rabøl, chef for Sundhed og Uddannelse, læge, ph.d., IA Plan Kort om Sikkert Patientflow Hvorfor måler vi i sundhedsvæsnet?
Læs mereÅrsrapport for Utilsigtede hændelser i 2017
Årsrapport for Utilsigtede hændelser i 2017 Allerød Kommune har, på lige fod med landets øvrige kommuner, siden 2010 indberettet utilsigtede hændelser i den fælles database Dansk Patientsikkerhedsdatabase
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold
Læs mereForbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi og sepsispakken
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Dagens menu 1. Hvad er forbedringsmodellen?
Læs mereIndikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus
Indikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus Indledning... 3 Overordnede målsætninger... 4 Målestrategi og -metoder... 5 Identifikation og beskrivelse af forbedringer... 7 Mobilt akutsystem...
Læs mereOpdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK
Dato 23-09-2014 hra Sagsnr. 5-1010-188/1 7222 7804 Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK En læge eller tandlæge (herefter benævnt lægen ) er i medfør af autorisationslovens 17 forpligtet til
Læs mereNotat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,
Læs merePatientsikkerhed i Næstved kommune. Årsberetning Om utilsigtede hændelser
Patientsikkerhed i Næstved kommune Årsberetning 2017 Om utilsigtede hændelser Indhold 1.0 Indledning. 3 2.0 Organisering.. 3 3.0 Opgørelse over rapporteringer i 2017.....4 4.0 Bidrag til Styrelsen for
Læs mereDatadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor måler vi? Kan vi forkaste nulhypotesen? Set over tid, er der så tegn til, at kvaliteten bliver bedre?
Læs mereService og kvalitet Sygehus Vendsyssel
Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereForslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer
Dato: 10.06.2013 Projektnavn: Fælles Medicinkort Ansvarlig: Helle Balle og Thomas Sonne Olesen Forslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer Baggrund Under implementeringen af FMK i regionerne,
Læs mereBaggrundsdokument. Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation
Baggrundsdokument Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation September 2007 Samarbejde om det sikre medicinforløb Baggrundsdokument
Læs mereBilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune
Bilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune 2017 2018. Målepunkt Fund Indsats Ansvarlig/ Tidsplan Patientforløb og journalføring: Opfølgning 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation.
Læs merePatientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.
Formålet med kirurgipakken er at reducere kardiovaskulære hændelser i forbindelse med kirurgiske indgreb, postoperative infektioner og postoperative 30-dagsmortalitet. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse
Læs mereMVA team V2-26 Fredericia Sygehus
Uffe MVA team V2-26 Fredericia Sygehus Rikke K a r i n a Anne Marie Anne Marie Anette Uf fe Rikke MVA er sygehusets modtage- og visitationsafsnit til både medicinsk og urologisk afdeling. På afdelingen
Læs mereBaggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015
Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Medicinpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India
Læs mereØget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap
1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi
Læs mereOPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 20-11-2013 Akkrediteringsstatus: Midlertidig akkreditering 100,00% 97,60% 91,84% 88,24%
Læs mere