18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc

Transkript

1 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** '(1*</'1(352&(17)5(06.5(9(77,/ 5HVXPp 'HQJ\OGQHSURFHQWKDUHQLQGNRPVWGHUHURYHUGREEHOWVnVWRUVRPGH Q VWULJHVWHRJJDQJHVW UUHHQGUHVWHQDIEHIRONQLQJHQPHOOHP nu'huxgryhukdughqj\ogqhsurfhqwhqqhwwrirupxhghuwuhjdqjhvw UUH HQGGHQ VWULJHVWHRJW\YHJDQJHVW UUHHQGUHVWHQDIEHIRONQLQJHQ Den gyldne procent er den procent af befolkningen mellem år der har den højeste indkomst. Disse personer havde i 2006 en gennemsnitlig disponibel indkomst på over kr. Ser man på de næstrigeste, dvs. de rigeste ti procent bortset fra den gyldne procent, havde disse en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr. i Resten af de årige havde i 2006 en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr. Den høje disponible indkomst for den gyldne procent skyldes både en høj markedsindkomst og en høj kapitalindkomst. Den gyldne procent havde i 2006 en markedsindkomst på knap 1,2 mio. kr. og en kapitalindkomst på over kr. Denne kapitalindkomst er over 15 gange større end kapitalindkomsten for de næstrigeste. Resten af de årige har i gennemsnit en negativ kapitalindkomst. I perioden er den disponible indkomst vokset med over kr. for den gyldne procent, når der korrigeres for prisudviklingen. For de næstrigeste er den disponible indkomst vokset med kr., og for resten er den vokset med knap kr. Dette svarer til en samlet vækst på 44 procent for den gyldne procent, 30 procent for de næstrigeste og 21 procent for resten af de årige. Den gyldne procent har altså haft en markant højere indkomstvækst end resten af befolkningen, både absolut og relativt. Ni ud af ti personer i den gyldne procent er mænd, og langt de fleste er danskere. Indvandrer og efterkommere fra mindre udviklede lande udgør således blot 0,8 procent af den gyldne procent. Derudover er den gyldne procent relativt veluddannede, bestrider høje jobfunktioner og er primært bosat nord for København. H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc

2 2 '(1*</'1(352&(17 Den gyldne procent er den ene procent af befolkningen mellem år, der har den højeste disponible indkomst. For at være i denne gruppe skal man have en disponibel indkomst over kr. I alt er der omkring personer i gruppen, og disse personer har en gennemsnitlig disponibel indkomst på godt kr. Ser man på de næstrigeste, dvs. de rigeste ti procent, bortset fra den gyldne procent, har de en gennemsnitlig disponibel indkomst, der knap er halvt så stor som indkomsten for den gyldne procent. De næstrigeste har således en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr. Den gyldne procent har altså en væsentlig større indkomst end de næstrigeste. Dette er illustreret i tabel 1. Tabel 1. Gennemsnitlige indkomster og nettoformue, kr. Disponibel indkomst 751,1 317,0 162,2 Bruttoindkomst 1.490,6 576,0 248,5 Nettoformue 2.713,4 869,3 150,5 Anm.: Kun årige er medtaget. Den gyldne procent er den rigeste procent af de årige, målt efter disponibel indkomst. De næstrigeste er den rigeste decil undtagen den rigeste procent, dvs percentil. Andre er de 90 procent med lavest indkomst, dvs decil. Indkomstdata fra 2004 er fremskrevet til 2006 med satsreguleringen. Formuen er fremskrevet med hhv. boligpriser, aktiekurser og rente på detaljeret niveau. Af tabellen fremgår det også, at andre end de rigeste ti procent har en gennemsnitlig indkomst på godt kr. Altså hvad der svarer til blot en femtedel af den gyldne procents indkomst. Ser man på bruttoindkomst er forskellene endnu større. Her har denne gruppe blot en indkomst, der svarer til under 17 procent af bruttoindkomsten for den gyldne procent. I tabellen er også nettoformuerne for de tre grupper angivet. Her fremgår det, at den gyldne procent har en nettoformue, der er meget større end resten af befolkningen. Mens den gyldne procent har en nettoformue på 2,7 mio. kr., har de næstrigeste en nettoformue på knap 0,9 mio. kr. Resten af befolkningen mellem år har en gennemsnitlig nettoformue på blot kr. Dvs. nettoformuen for den gyldne procent er tre gange så stor som de næstrigestes formue, og næsten tyve gange så stor som resten af de åriges formue. Det skal bemærkes, at pensionsopsparinger ikke indgår i nettoformuen.

3 3 6DPPHQV WQLQJDILQGNRPVWRJIRUPXH Den gyldne procent har både en højere markedsindkomst og en højere kapitalindkomst end resten af de årige. Mens den gyldne procent har en gennemsnitlig markedsindkomst på knap 1,2 mio. kr. har de næstrigeste en markedsindkomst på godt ½ mio. kr. Resten af de årige har en markedsindkomst på kr. Ser man på kapitalindkomsten er den relative forskel endnu større. Således har den gyldne procent en kapitalindkomst på kr. Dette er mere end 15 gange så meget som de næstrigeste. Resten af befolkningen mellem år har i gennemsnit en negativ kapitalindkomst. Sammensætningen af indkomsten er vist i tabel 2. Tabel 2. Sammensætning af indkomst, 2006 Den gyldne procent De næstrigeste Andre kr. Markedsindkomst 1.158,0 545,6 216,4 + Overførsler 7,7 9,2 35,4 + Kapitalindkomst 324,9 21,2-3,3 Bruttoindkomst 1.490,6 576,0 248,5 - Private pensionsindb. 41,1 13,9 4,2 - Skat 698,4 245,2 82,1 Disponibel indkomst 751,1 317,0 162,2 Af tabel 2 fremgår det også, at skattebetalingen for den gyldne procent er meget højere end for resten af befolkningen, hvilket bl.a. medfører, at der er mindre forskel på den disponible indkomst end på bruttoindkomsten imellem de tre grupper. Som det fremgår af tabel 2, er der stor forskel på kapitalindkomsten for de tre grupper, og den gyldne procent har en væsentlig højere kapitalindkomst end resten. Dette skyldes først og fremmest, at den gyldne procent har meget større udbytte af aktier end resten af befolkningen. Sammensætningen af kapitalindkomsten er illustreret i tabel 3.

4 4 Tabel 3. Sammensætning af kapitalindkomst, 2006 Den gyldne procent De næstrigeste Andre kr. + Aktieudbytte 254,6 8,1 0,3 + Renteindtægter 20,4 4,0 1,0 - Renteudgifter 57,6 35,7 18,8 + Afkast af ejerbolig 70,5 41,9 14,2 + Andet 37,0 3,0 0,1 Kapital indkomst 324,9 21,2-3,3 - Skat af kapital indkomst 130,3 2,2-2,1 Kapital indkomst efter skat 194,6 18,9-1,1 Det høje aktieudbytte for den gyldne procent hænger naturligt sammen med, at den gyldne procent har en væsentlig større aktiebeholdning end resten af befolkningen. Mens den gyldne procent har en aktiebeholdning på næsten en mio. kr., har de næstrigeste en aktiebeholdning, der er under 1/10 af dette. Resten af de årige har en aktiebeholdning på blot kr., hvilket svarer til knap to procent af den gyldne procents aktiebeholdning. Også boligformuen er væsentlig større for den gyldne procent end for resten af befolkningen. Den gyldne procent har således en gennemsnitlig boligformue på 3,5 mio. kr. Dette er dobbelt så meget som de næstrigeste og over fem gange så meget som resten af de årige. Den gyldne procent har dog også en større realkredit gæld end resten af befolkningen, og har samlet en gennemsnitlig friværdi på godt 1,5 mio. kr. Sammensætningen af formuen er illustreret i tabel 4. Tabel 4. Sammensætning af formue, kr. + Boligformue 3.523, ,7 617,2 + Aktieformue 952,3 86,4 17,0 + Anden formue 929,2 214,3 72,4 Samlet formue 5.404, ,5 706,6 - Realkredit gæld 1.988,3 985,2 424,1 - Anden gæld 702,9 199,0 132,0 - Samlet gæld 2.691, ,2 556,1 Nettoformue 2.713,4 869,3 150,5

5 5 8GYLNOLQJLLQGNRPVWIRUGHQJ\OGQHSURFHQW Den gyldne procent har haft en væsentlig højere indkomstfremgang end andre personer over de seneste år. Således er den disponible indkomst for den gyldne procent realt steget med kr. siden For de næstrigeste er den disponible indkomst steget realt med kr., og for resten af befolkningen er den steget realt knap kr. i gennemsnit. Denne højere vækst skyldes dels en høj vækst i markedsindkomsten, og dels en høj vækst i kapitalindkomsten for den gyldne procent. Væksten for de forskellige indkomstkomponenter er vist i tabel 5. Tabel 5. Real stigning i indkomst, , 2006 priser Den gyldne procent De næstrigeste Andre Vækst i kr. Markedsindkomst 206,9 78,1 31,1 + Overførsler -1,1-2,8-6,4 + Kapitalindkomst 207,3 33,2 9,6 Bruttoindkomst 413,1 108,4 34,4 - Private pensionsindb. 1,6-0,9-0,6 - Skat 181,9 36,3 6,4 Disponibel indkomst 229,6 73,0 28,6 Anm.: Kun årige er medtaget. Den gyldne procent er den rigeste procent af de årige, målt efter disponibel indkomst. De næstrigeste er den rigeste decil undtagen den rigeste procent, dvs percentil. Andre er de 90 procent med lavest indkomst, dvs decil. Indkomstdata fra 2004 er fremskrevet til 2006 med satsreguleringen. Indkomstdata fra 1994 er fremskrevet til 2006-priser med forbrugerpriserne. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen Det ses af tabel 5, at både markedsindkomsten og kapitalindkomsten er steget med omkring kr. for den gyldne procent. Samtidig er skattebetalingen dog steget med over , hvilket samlet giver en fremgang i den disponible indkomst på kr. for den gyldne procent. Af tabel 5 fremgår det også, at overførslerne er faldet for alle tre grupper. Dette skyldes først og fremmest faldet i ledigheden, hvorved der er færre der er på overførselsindkomster. Også relativt har væksten i disponibel indkomst været størst for den gyldne procent. Mens den disponible indkomst realt er vokset med 44 procent for den gyldne procent i løbet af ti år, er den steget med 30 procent for de næstrigeste og 21 procent for resten af de årige. Den relative vækst i den disponible indkomst, bruttoindkomsten og markedsindkomsten er illustreret i tabel 6.

6 6 Tabel 6. Real stigning i indkomst, procent, Den gyldne De næstrigeste Andre procent Markedsindkomst 21,7 16,7 16,8 Bruttoindkomst 38,3 23,2 16,0 Disponibel indkomst 44,0 29,9 21,4 Anm.: Som tabel 5. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen Af tabellen ses det, at den gyldne procent har haft relativ størst fremgang i alle tre indkomsttyper. Det er bemærkelsesværdigt, at en periode med stærkt faldende ledighed, alligevel har givet en relativ større fremgang i markedsindkomsten til de rigeste. Faldet i ledigheden har ellers stor effekt på de laveste indkomstgrupper, da mange af disse kommer ud af ledighed og i beskæftigelse, hvilket giver en indkomstfremgang. Dette har dog alligevel ikke været nok til at følge med indkomstfremgangen for den rigeste procent. Udover højere vækst i markedsindkomsten, har den gyldne procent især haft den største fremgang i kapitalindkomsten. Dette skyldes først og fremmest en stigning i aktieudbyttet. Dette er illustreret i tabel 7. Tabel 7. Sammensætning af real væksten i kapitalindkomst, Den gyldne procent De næstrigeste Andre Vækst i kr. + Aktieudbytte 175,4 7,3 0,3 + Renteindtægter -34,8-4,2-0,8 - Renteudgifter -25,3-9,1-4,3 + Afkast af ejerbolig 32,5 19,8 5,5 + Andet 8,9 1,2 0,5 Kapital indkomst 207,3 33,2 9,6 - Skat af kapital indkomst 70,6 11,2 3,9 Kapital indkomst efter skat 136,7 21,9 5,8 Anm.: Som tabel 5. Som det fremgår af tabellen er aktieudbyttet steget med over kr. for den gyldne procent. Derudover ses det, at den lavere rente har betydet et fald i både renteindtægter og renteudgifter for alle tre gupper. Samlet har den gyldne procent haft en stigning i kapitalindkomsten efter skat på kr., mens de næstrigeste har haft en fremgang på kr. Resten af de årige har blot haft en fremgang på knap kr.

7 7 %HVNULYHOVHDIGHQJ\OGQHSURFHQW Mænd er meget overrepræsenteret i den rigeste gruppe. Ni ud af ti personer fra den gyldne procent er således mænd, og blandt de næstrigeste udgør mænd omkring ¾. Dette er illustreret i tabel 8. Tabel 8. Kønsfordeling af den gyldne procent Mænd 89,2 75,9 47,5 Kvinder 10,8 24,1 52,5 Total 100,0 100,0 100,0 Danskere er overrepræsenterede i den gyldne procent, men måske mere overraskende er også indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande overrepræsenterede i gruppen. Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande er dog meget underrepræsenterede i gruppen. Dette er illustreret i tabel 9. Tabel 9. Herkomstfordeling af den gyldne procent Dansker 93,1 95,7 90,6 I/E mere udv. lande 6,1 3,2 4,2 I/E mindre udv. lande 0,8 1,2 5,2 Total 100,0 100,0 100,0 Personer i den gyldne procent er ældre end resten af befolkningen. Således er gennemsnitsalderen 47 år for den gyldne procent, 45 år for de næstrigeste og 42 år for resten. Dette skyldes hovedsageligt, at der er meget få i den gyldne procent under 35 år, mens de ældre aldersgrupper er overrepræsenterede. Dette er illustreret i tabel 10. Tabel 10. Aldersfordeling af den gyldne procent år 0,8 1,9 14, år 5,2 9,4 15, år 14,5 17,8 15, år 19,6 19,7 14, år 20,8 18,2 13, år 18,5 16,1 13,1

8 år 20,6 16,9 14,3 Total 100,0 100,0 100,0 Den gyldne procent er væsentlig bedre uddannede end resten af befolkningen. Næsten 37 procent af den gyldne procent og 27 procent af de næstrigeste har en lang videregående uddannelse, mens under fem procent af resten af de årige har en lang videregående uddannelse. Derudover er det kun omkring ti procent af de rigeste der ingen uddannelse har, mens dette gælder for knap 29 procent af resten af de årige. Dette er illustreret i tabel 11. Tabel 11. Uddannelsesfordeling af den gyldne procent Ufaglært 10,1 8,8 28,7 Gymnasial 8,5 6,5 6,7 Erhvervsfaglig 21,0 28,4 39,4 KVU 3,9 7,1 5,3 MVU og bachelorer 19,9 22,2 15,3 LVU 36,6 27,0 4,7 Total 100,0 100,0 100,0 Den gyldne procent bestrider højere jobfunktioner end resten af befolkningen. Således er næsten halvdelen af alle i den gyldne procent topledere eller lønmodtagere på højeste niveau. Derudover er der godt 13 procent selvstændige. Fordeling på socioøkonomisk gruppe er vist i tabel 12. Tabel 12. Socioøkonomiskfordeling af den gyldne procent Selvstændig 13,1 6,5 5,3 Topleder 24,7 10,5 1,2 Lønmodtager højeste niveau 22,6 33,8 8,8 Lønmodtager mellemniveau 12,9 22,9 14,5 Lønmodtager grundniveau 20,2 23,7 49,0 Ledig 0,7 0,7 4,8 Uden for arbejdsstyrken 5,7 1,9 16,5 Total 100,0 100,0 100,0

9 9 Den gyldne procent er specielt bosat nord for København. Ser man på top ti over de kommuner, der har den største andel af indbyggere fra den gyldne procent, ligger de alle nord for København. De tre kommuner med den største andel er Søllerød, Hørsholm og Gentofte, hvor over syv procent af indbyggerne tilhører den gyldne procent. Top ti over de kommuner med den største koncentration af personer fra den gyldne procent er vist i tabel 13. Tabel 13. Top ti kommuner med størst andel af personer fra den gyldne procent Kommune Koncentration af den gyldne procent Søllerød 8,6 Hørsholm 8,3 Gentofte 7,5 Birkerød 5,2 Lyngby-Taarbæk 3,8 Fredensborg-Humlebæk 3,5 Værløse 3,4 Dragør 2,8 Allerød 2,8 Lejre 2,5 Hele landet 1,0 Anm.: Kun personer mellem år er medtaget. Koncentrationen angiver, hvor stor en andel af indbyggerne i den pågældende kommune, der er med i den gyldne procent. Generelt er den gyldne procent koncentreret i nogle få kommuner, og der er kun godt 40 kommuner der har en andel af den gyldne procent over landsgennemsnittet. Koncentrationen af den gyldne procent for hele landet er illustreret i figur 1. Figur 1. Koncentration af den gyldne procent

10 10 Anm.: Kun personer mellem år er medtaget. Koncentrationen angiver, hvor stor en andel af indbyggerne i den pågældende kommune, der er med i den gyldne procent. Jo mørkere kommunen er, desto større er koncentrationen.