Det sociale arbejde med udsatte børn og unge

Transkript

1 INVITATION til KONFERENCE Det sociale arbejde med udsatte børn og unge Muligheder, udfordringer og problematikker? Tirsdag den 10. april, 2018, kl DGI-huset i Nordkraft, Teglgårds Plads 1, Nordkraft 9000 Aalborg CISKO (Center for forskning I Socialfaglig praksis og Kapacitetsopbygning) har hermed fornøjelsen af at invitere til konferencen "Det sociale arbejde med udsatte børn og unge: Muligheder, udfordringer og problematikker?". Konferencen indeholder fire spor, der hvert indtager et særligt perspektiv i det sociale arbejde med udsatte børn og unge. Hvert spor dykker ned i de muligheder, udfordringer og problematikker, som på forskellige måder gør sig gældende. Konferencen formidler forskning fra et tværfagligt forskningsfællesskab og har særligt fokus på stemmer fra praksis med både borgere, brugere og professionelle. CISKO er et forskningscenter tilknyttet Aalborg Universitet, som forsker i forskellige former for socialt arbejde med udsatte børn og unge. CISKO ønsker med denne indbydelse at invitere dig/jer til en spændende dag med aktuelle, relevante og indsigtsgivende oplæg og debatter, der kan bidrage med inspiration, eftertanke og ikke mindst ny viden i det sociale arbejde med udsatte børn og unge. 1

2 Konferencens målgruppe Ledere, medarbejdere og organisationer indenfor området: socialt arbejde med udsatte børn og unge. CISKOs medlemmer Erik Laursen (professor og forskningsleder), Finn Laursen (overlærer), Cecilie Kolonda Moesby-Jensen (adjunkt), Mie Engen (adjunkt), Betina Jacobsen (adjunkt), Iben Nørup (post.doc.), Randi Riis Michelsen (post. doc.), Stine Bylin Bundgaard (adjunkt), Line Søberg Bjerre (studieadjunkt), Maria Bülow (studieadjunkt), Birgitte Theilmann (ph.d.-studerende), Mette Bonderup (ph.d.-studerende) og Stina Krogh Petersen (videnskabelig assistent) alle tilknyttet Aalborg Universitet. 2

3 PROGRAM Ankomst, registrering og morgenmad Velkomst og præsentation af dagens program v/ Konferencekomiteen Åbningstale v/ Rasmus Antoft, dekan ved det samfunds- videnskabelige fakultet, Aalborg Universitet Præsentation af CISKO og introduktion til dagens program v/ Erik Laursen, forskningsleder Spor 1: Socialt arbejde i spændingsfeltet mellem forebyggelse og anbringelse Spor 2: Udsatte unges stemmer Kedelhallen Lok. 6.3 Lok. 6.3 Lok. 6.1 Lok Frokost Spor 3: Udfordringer i socialrådgiveres praksis (inkl. 15 minutters pause) Spor 4: Aktionsforskning og organisatorisk læring i det sociale arbejdes organisationer (inkl. 15 minutters pause) Afslutning af konference v/ Erik Laursen, forskningsleder Vi byder på et glas vin, lidt snacks samt uformel snak og networking i lokalet Lok. 6.1 Lok. 6.2 Lok. 6.3 Lok. 6.3 Uddybning af konferencens spor, se de næste sider! 3

4 Om konferencens opbygning og indhold: Konferencen indeholder fire spor, hvor spor 1 og 2 forløber parallelt om formiddagen, mens spor 3 og 4 forløber parallelt om eftermiddagen. Dette betyder, at man som konferencedeltager tilmelder sig ét spor om formiddagen og ét spor om eftermiddagen. Tilmelding til de forskellige spor sker efter først-til-mølle princippet. Spor 1: Socialt arbejde i spændingsfeltet mellem forebyggelse og anbringelse I dette spor ønsker vi at illustrere, hvordan socialt arbejde med udsatte børn og unge udfolder sig på forskellige bekymrings- og indsatsniveauer. Oplæggene omhandler henholdsvis det tidlige forebyggende sociale arbejde som angår alle børn, professionelle forståelser af hvem der er udsatte og har brug for hjælp, hvordan disse forskellige professionelle arbejder omkring barnet, samt socialt arbejde på indsatsniveau, her eksemplificeret ved anbringelser. Oplæg: Hvad er forebyggende socialt arbejde, og hvordan er det muligt? v/ Finn Laursen "Det er bedre at forebygge, at børn får problemer end, at de skal modtage behandling", er et slogan, der kan være svært at være uenig i. Men er det muligt? Oplægget sætter fokus på socialt forebyggende arbejde i teori og praksis og lægger op til en diskussion af muligheder og begrænsninger. 4

5 Når forebyggelse ikke er nok: Hvem er de udsatte? Forskellige professionelles forståelser af hvem de udsatte børn og unge er, og deraf hvem indsatserne skal rettes mod? v/birgitte Theilmann Professionelle forventes at samarbejde på tværs af professioner om at tilrettelægge de rette indsatser for udsatte børn og unge med henblik på at reducere graden af udsathed og øge deres livsbetingelser positivt. Men hvem er de udsatte børn og unge? Hvilke kendetegn har de? Og hvordan giver forståelserne af, hvem der er udsat, implikationer for koordineringen af samarbejdet på tværs? Lydighedsetik og bureaukratisk grusomhed - Det tvær- professionelle samarbejde mellem myndighedssocialrådgivere og PPR-ansatte v/cecilie Moesby-Jensen Der er bred enighed om, at det tværprofessionelle samarbejde er vigtigt ift. indsatsen over for børn, unge og familier i udsatte positioner. Dette samarbejde er dog ingenlunde problemfrit. I oplægget er der fokus på betydningen af en bureaukratiseret arbejdsorganisering ift. håndteringen af videndeling, domænekonflikter og ansvarsforflygtigelse i det tværprofessionelles samarbejde mellem socialrådgivere og PPR. Anbringelser i familiepleje hvad ved vi om familieplejeanbragte børn og unge? v/mie Engen Indenfor de seneste 10 år er der sket store ændringer i anbringelsesmønstrene. I dag sker en langt større andel af anbringelserne i familiepleje, mens færre anbringes på døgninstitution og pædagogiske opholdssteder. Men hvad ved vi om de familieplejeanbragte børn og unges behov og vanskeligheder og muligheder for at imødekomme dem i denne anbringelsesform? Sporet indeholder fire individuelle oplæg, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne. 5

6 Spor 2: Udsatte unges stemmer For at forstå udsatte børn og unges hverdagsliv, problemer og udsathed må vi tage deres egne fortællinger og perspektiver seriøst. I dette spor fokuseres derfor på de unges egne stemmer, deres aktuelle problemidentifikationer og deres bud på, hvor og hvordan der skal sættes ind overfor udsatheden. Oplæg: De unges stemmer: En gruppe på 2-4 unge fra Det sociale netværk/ Unge på vej/headspace fortæller deres historier og giver bud på aktuelle udfordringer, mange udsatte unge står med. Unges mentale sundhed. v/randi Riis Michelsen Der sættes disse år fokus på sundhed og i særdeleshed mental sundhed. Ifølge Sundhedprofilen scorer unge mellem 15 og 25 år foruroligende lavt, når de selv vurderer deres mentale sundhed. Oplægget omhandler et konkret forskningsprojekt, som har fokus på at bringe de unges stemmer ind i dialogen om, hvordan der arbejdes med mental sundhed på et konkret værested for unge over 18 år. Årsager til udsathed: Hvad beretter de unge selv? Kan det ændre forståelsen af udsathed? v/betina Jacobsen og Iben Nørup Med udgangspunkt i en igangværende eksplorativ undersøgelse spørges ind til, hvem de udsatte unge egentlig er samt, hvad de unge selv fortæller om udsathed og årsagerne hertil. De unges stemmer ansporer i retning af en ny årsagsforklaring, som kan supplere det klassiske perspektiv om social arv. Sporet udmunder i en efterfølgende paneldebat mellem oplægsholdere og publikum v/moderator Line Søberg Bjerre? Spor 3: Udfordringer i socialrådgiveres praksis Det konkrete sociale arbejde med udsatte børn og unge er ofte udskældt og debatteret. På tværs af tv-dokumentarer, ankestyrelsens undersøgelser og de mange arbejdstilsynssager bliver kompleksiteten i dette arbejde tydeligt. Vi vil med dette spor give plads til at beskrive den praksis, vi har mødt og undersøgt i forskellige børne- og familieafdelinger og fra forskellige vinkler anskue og diskutere de muligheder og udfordringer, vi ser i praksis. 6

7 Oplæg: Socialt arbejde som styringsteknologisk praksis på godt og ondt v/ Maria Bülow Indsatstrappen, velfærdstrekanten, DUBU, tilbudskataloget, lyskrydsmodellen, smart mål, familierådslagning, netværkscirklen, og SOS er blot eksempler på de styringsteknologier, der præger den konkrete praksis i en almindelig familieafdeling. Hvad betyder det for, hvordan rådgiverne forstår udsathed og ser de udsatte familier? Udfordringer og muligheder i den børnefaglige undersøgelse v/stina Krogh Petersen Professionel praksis i den børnefaglige undersøgelse er blevet kritiseret og problematiseret, ofte fordi praksis ikke har været i overensstemmelse med loven. I dette oplæg vil den professionelle praksis blive udforsket og udfordret ud fra, hvordan familier har oplevet undersøgelsen. Den upåagtede socialfaglighed i myndighedspraksis v/line Søberg Bjerre Socialrådgiverfaget italesættes på måder, der ikke altid fanger de processer, der også sker i det sociale arbejde. I dette oplæg udfoldes nogle af disse upåagtede processer af forhandlinger, fortællinger og emotionalitet, og hvilken betydning de har for, hvordan socialrådgivere navigerer i praksis. Hvordan forstår socialrådgivere udsathed blandt børn og unge og hvordan betragtes strukturelle betingelser? v/iben Nørup Udfordringer i myndighedspraksis og fremtidig regulering i børnesager v/ Niels Christian Barkholt, næstformand for Dansk Socialrådgiverforening Sporet udmunder i en efterfølgende paneldebat mellem oplægsholdere og publikum v/ moderator Mette Bonderup 7

8 Spor 4: Fra viden til handling: Aktionsforskning og organisatorisk læring i det sociale arbejdes organisationer Der produceres kontinuerligt en massiv mængde ny viden om udsatte børn og unge, og der eksisterer efterhånden meget akkumuleret viden både empirisk og teoretisk. Vi ved til gengæld ikke meget om, hvad der sker, når denne viden skal bringes i spil i praksis i det sociale arbejdes organisationer. I dette spor kobler vi korte indledende oplæg om, hvordan man med aktionsforskningen som værktøj kan forske og handle i praksis sammen med interaktiv erfarings-udveksling fra nuværende og tidligere MBU-studerende vedrørende deres aktionsforskningsprojekter i egen praksis. Korte introducerende oplæg: Aktionsforskning og organisatorisk læring: introduktion til at forske i egen organisation v/ Stine Bylin Bundgaard En måde at forankre viden i praksis kan være gennem aktionsforskning som afsæt for at implementere ny viden i praksis og skabe rum for organisatorisk læring. Med afsæt i fagfeltet organisatorisk læring vil vi stille skarpt på aktionsforskning som metodisk ramme for at udforske og udvikle socialfaglige organisationer. Aktionsforskning fra et forskerperspektiv v/randi Riis Michelsen Erfaringer fra igangværende aktionsforskningsprojekt. Aktionsforskning for praktikere i egen praksis: Hvorfor og hvordan er det muligt? v/ Betina Jacobsen, studieleder Master i udsatte Børn og Unge Efter de introducerende oplæg faciliteres en interaktiv erfaringsudveksling om aktionsforskning og organisatorisk læring som studerende praktiker: Tidligere og nuværende MBU-studerende formidler hver på én planche deres aktionsforskningsprojekt udarbejdet på MBU-uddannelsen; herunder særlige brugbare erfaringer samt projekternes videre liv efter uddannelsen. Plancherne fungerer som posters, som inspiration til erfaringsudveksling. Tilmelding til konferencen kan ske på CISKOs hjemmeside: senest d. 15. februar