BUPL s høringssvar vedr. ressourcetildelingsmodel for specialundervisning

Transkript

1 Vordingborg den 16. januar 2018 Stevns Kommune BUPL s høringssvar vedr. ressourcetildelingsmodel for specialundervisning Hermed fremsender BUPL organisationens bemærkninger til ny ressourcetildelingsmodel for specialundervisningen i Stevns Kommune. Overordnet set mangler sagsfremstillingen en begrundelse for kommunens ønske om en ny ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet. Der er således ikke fremlagt evalueringer, undersøgelser eller andre erfaringsopsamlinger, som tegner et klart billede af behovet for organisatoriske, ledelsesmæssige og administrative ændringer på området. Og det fremstår i forlængelse heraf ikke klart, hvilke problemer og udfordringer, som den nye ressourcemodel kan løse eller gøre bedre. BUPL er bekendt med, at der har været et løst formuleret ønske fra politikere og/eller forældre om, at specialundervisning bør løses i nærområdet. Men der er tilsyneladende ikke fremlagt forældreundersøgelser mv., der underbygger et sådan ønske. Ligesom eventuelle konsekvenser af at flytte tilbud til nærområdet heller ikke er blevet belyst overfor forældrene. Det står således ikke klart, hvad man fra politisk side vil opnå ved en omorganisering af tilbuddene. Styrket inklusion Det fremgår af høringsmaterialet, at den nye tildelingsmodel skal styrke inklusion af elever med særlige behov og tilvejebringe større økonomisk fleksibilitet på skolerne. BUPL er enig med Stevns Kommune i, at inklusion ud fra en værdimæssig og ideologisk betragtning bør indgå i indsatsen for børn med særlige behov og børn i udsatte positioner. Men BUPL er ikke enig i, at inklusion udfoldet i praksis altid er en styrke for det enkelte barn eller for en børnegruppe. Inklusion må afvejes i forhold til det enkelte barns forudsætninger og behov og de fællesskaber, som inklusionen skal foregå i. BUPL SYDØST KIRKETORVET VORDINGBORG MANDAG - Torsdag og Fredag TELEFON: TELEFAX SYDOEST@BUPL.DK

2 Materialet indeholder så vidt, vi kan se, ikke overvejelser omkring, hvilke børn, der rent faktisk kan og bør inkluderes. Der mangler en egentlig faglig analyse af området. Det er derfor vanskeligt at se, hvilke kvalitative forbedringer, det nye tilbud vil få. Ligesom vi savner faglige overvejelser af, hvornår inklusion i praksis er hensigtsmæssigt. Spredning af faglighed Den nye struktur indebærer, at en betydelig del af de hidtidige tilbud spredes til kommunens tre skoler. Uden særlige krav om specialisering. Skolerne skal som udgangspunkt være parate til at kunne tage vare på en bred vifte af børn med forskellige behov af særlig karakter. Det betyder, at faglige miljøer med stærke kompetencer inden for et afgrænset felt opløses og spredes. Det vil alt andet lige betyde et svækket tilbud til en række af børn. Der ligger et betydeligt fagligt og socialt ansvar hos de ansatte, som arbejder med børn med særlige behov. Det er i den forbindelse væsentligt at prioritere professionsuddannet personale med henblik på at sikre børnenes udvikling og læring. Den ressourcetildelingsmodel tager ikke stilling til, hvilke fagligheder/faglige miljøer, som vil være påkrævede fremover. Ligesom vi savner elementer, der ansporer skolerne til at prioritere en stærk faglighed. Økonomisk fleksibilitet og ledelse I den nye struktur får skoleledelsen udlagt beslutningskompetencen på området. Men skolelederne kan ikke forudsættes at have specialiserede kompetencer omkring børn med særlige behov eller praktisk mulighed for at tilegne sig dem. Dertil er deres portefølje af opgaver og ansvarsområder for omfattende. Og selvom det fortsat er muligt at hente faglig rådgivning i PPR, vil resultatet af den nye ledelsesstruktur på området efter BUPL s vurdering medføre en faglig svækkelse af specialundervisningen. Hovedparten af de økonomiske ressourcer, som anvendes på området i dag, skal ifølge forslaget fremover fordeles på skolerne efter en nærmere bestemt fordelingsnøgle. Uanset omfanget af specialundervisning vil skolerne få en bestemt sum penge til formålet. Der mangler et klart incitament for skolerne til at anvende pengene til formålet eller regler, der sikrer, at det sker. I høringsmaterialet omtales den nye økonomiske fordelingsmodel som et forsøg på at skabe øget fleksibilitet og udvikle nye tilbud og styrke inklusion. Men modellen indebærer en risiko for, at BUPL SYDØST KIRKETORVET VORDINGBORG MANDAG - Torsdag og Fredag TELEFON: TELEFAX SYDOEST@BUPL.DK

3 ressourcer, som i dag er forbeholdt specialtilbud, bliver anvendt til andre formål. F.eks. til at dække skolernes driftsunderskud. Erfaringerne med økonomisk fleksibilitet på skoleområdet i kommunerne generelt er desværre ikke gode. Det fremgår af den nye ressourcemodel, at der ikke umiddelbart skal gennemføres besparelser på området. Det hedder: Med en central specialfaglig pulje, der skal sikre en stabil overgang til en ny ressourcetildelingsmodel, forventes det på ingen måde, at implementeringsprocessen i skoleårene 2018/19 og 2019/20 vil medføre behov for besparelser i form af afskedigelser af eksisterende personale, der arbejder med specialundervisningsområdet. Området og medarbejderne er ifølge den politiske indstilling fredet frem til Spørgsmålet er, hvad der sker, når implementeringsprocessen er færdig. BUPL er bekymret for, at de penge, som i første omgang tilbageholdes i en central pulje, bliver genstand for besparelser. BUPL vil derfor gerne opfordre til, at man fra kommunens side gør det klart, om den nye tildelingsmodel sigter mod at rationalisere området i økonomisk henseende. Anbefalinger BUPL er åben over for forandringer og tiltag, der kan forbedre specialundervisning og specialtilbud for børn med særlige behov og børn i udsatte positioner. Men efter BUPL s vurdering vil det ikke blive resultatet af den nye tildelingsmodel. Vi kan derfor ikke anbefale forslaget på det foreliggende grundlag. BUPL opfordrer kommunen til: 1. At klarlægge, hvilke mål og visioner man har på specialundervisningsområdet. 2. Undersøge og evaluere området, som det fungerer i dag. 3. Analysere fremtidige behov. 4. Genoverveje konsekvenserne af, at lægge ressourcer til området ud på de enkelte skoler. 5. Sikre og afbalancere faglig kvalitet og specialisering overfor ønsket om mere inklusion. Både generelt og for det enkelte barn. 6. Drøfte konsekvenserne af den nye struktur med børnenes forældre. Såfremt udvalget ønsker det, står BUPL til rådighed med yderligere information og drøftelser omkring forslag til ny ressourcetildelingsmodel for specialundervisning på børne- og skoleområdet. BUPL SYDØST KIRKETORVET VORDINGBORG MANDAG - Torsdag og Fredag TELEFON: TELEFAX SYDOEST@BUPL.DK

4 Venlig hilsen Joakim Rex Blankschøn Faglig sekretær, BUPL Sydøst Skoleområdet BUPL SYDØST KIRKETORVET VORDINGBORG MANDAG - Torsdag og Fredag TELEFON: TELEFAX SYDOEST@BUPL.DK

5 Lærerkreds 44 Køge og Stevns Januar 2018 Høringssvar til Ressourcetildelingsmodel for specialundervisning i Stevns Kommune Undervisningsministeriets ekspertgruppe som blev nedsat med det formål at give inklusionen i folkeskolen et eftersyn kom i 2016 med en række anbefalinger. En af de anbefalinger ekspertgruppe gav til kommunalbestyrelserne var, at kommunernes mål og strategier for børn- og ungeindsatsen skal udmøntes i handleplaner og styrings- og tildelingsmodeller, der sikrer, at ressourcerne kan følge behovene * Lærerkreds 44, Køge og Stevns mener ikke, at det foreliggende forslag i høringsmaterialet tilgodeser den anbefaling. Vi kan ikke tilslutte os en model, der tager udgangspunkt i en økonomisk tildelingsmodel til de enkelte skoler men mener, at ressourcerne bør tildeles ud fra en konkret pædagogisk vurdering, som er praksis i dag. De tre berørte tilbud er i dag specialiserede tilbud målrettet elever med forskellige behov. Her har fagpersonalet en ekspertise i forhold til netop de problemstillinger, der er gældende for deres elevgruppe. Vi er bekymrede for, at det foreliggende forslag vil betyde en opløsning af de eksisterende tilbud, med store konsekvenser for eleverne, der ikke længere kan tilbydes et miljø og undervisning målrettet deres specifikke behov. Endvidere vil der være behov for, at ekspertisen i forhold til alle elevgrupper skal være til stede på alle skoler fremfor en mere specialiseret ekspertise på de enkelte skoler, sådan som det er tilfældet i dag. Vi har foretaget forskellige beregninger ud fra de tal, der fremgår af høringsmaterialet. De viser, at den foreslåede ressourcetildelingsmodel vil give en massiv omfordeling af ressourcerne mellem de tre skoler i forhold til i dag. Dette kan sætte skolelederne på de enkelte skoler i en situation, hvor de ser sig nødsaget til at tage midler fra normalområdet for at tilbyde elever med særlige behov det tilbud, de har krav på i følge lovgivningen. Inklusion har fyldt meget i skoledebatten igennem en længere periode. Mange forældre udtrykker bekymring for, at inklusionen er gået for vidt i den danske folkeskole. På Stevns er andelen af elever i privatskoler en af landets højeste. Der er derfor brug for se på tiltag, der kan styrke forældreopbakningen til folkeskolerne på Stevns. Vi vurderer, at en omstrukturering af specialområdet med de ovenfor beskrevne konsekvenser, vil få afgørende negativ betydning for forældrenes opbakning til og tilvalg af folkeskolen i Stevns Kommune. Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, vil vi meget gerne kontaktes for yderligere drøftelser eller uddybning. Med venlig hilsen Kredsstyrelsen i Lærerkreds 44, Køge og Stevns *Afrapportering af inklusionseftersynet Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016 s. 24

6

7

8

9

10 Referat MED Områdeudvalg Børn & Læring Mødelokale 1 v/byrådssalen, Store Heddinge Rådhus, 8. januar 2018 Kl. 12:00 Medlemmer Bemærkning:

11 Pkt. Indholdsfortegnelse Side 1 Fremtidens principper for specialundervisning 1 2 Eventuelt Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Forkortelser for politiske udvalg KB = Kommunalbestyrelsen ØU = Økonomiudvalget AET = Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme PMF = Plan, Miljø og Fritid BUL = Børn, Unge og Læring SSU = Social og Sundhed

12 1 Fremtidens principper for specialundervisning A TineBN Indstilling Det indstilles, at punktet drøftes. Beslutning OmrådeMED s bemærkninger til "Fremtidens principper for specialundervisning" OmrådeMED anbefaler stadig model 1. OmrådeMED anbefaler ikke at der sker en fordeling efter elevtal og socioøkonomi men efter det faktiske behov. OmrådeMED anbefaler at inklusionsstrategiens anvisninger følges. Model 2 gør det sværere at efterleve den kompetenceudvikling som allerede er på de 3 skoler. Organiseret Målgruppe Regnbuen Strøbyskolen Elever i 0.kl. 9.kl. som har sociale og faglige Specialklasserækkerne Store Heddinge skole vanskeligheder, primært på grund af autisme i middelsvær grad. Foranstaltningen er også til børn med andre vanskeligheder bl.a. udpræget angst. Regnbuen rummer ikke voldsomme udadreagerende børn. Elever i 0.kl. 9.kl. (med mulighed for et 10. skoleår med eksamen i 9.kl.), som har generelle indlæringsvanskeligheder eller mere specifikke faglige vanskeligheder af middelsvær grad. Eleverne kan have andre sekundære problemer, men de er ikke voldsomt udadreagerende. H-klassen Hotherskolen Elever i 0.kl. 9.kl. (med mulighed for et 10. skoleår og eksamen på 9. klasse niveau), som har generelle indlæringsvanskeligheder eller mere specifikke faglige vanske- Stevns Kommune MED Områdeudvalg Børn & Læring 8. januar 2018 Side 1

13 ligheder af middelsvær grad. For to år siden blev der oprettet en autismespekter/angst klasse svarende til Regnbuens målgruppe (pga. to års ventetid i Regnbuen). Denne børnegruppe går stadig i H. Dagskolen Hotherskolen Overvejende normaltbegavede elever i 0.kl. 7.kl. med sociale, adfærdsmæssige og emotionelle problemstillinger. Der kan være tale om elever med ADHD eller omsorgssvigtede børn, tidligt skadede børn. Eleverne har ofte indlæringsvanskeligheder, de trives ikke i almen klasser og er hyppigt voldsomme og udadreagerende. Ungdomsdagskolen Ungdomsskolen Overvejende normaltbegavede børn i kl. med sociale, adfærdsmæssige og følelsesmæssige vanskeligheder, som ikke trives eller kan rummes i en almindelig folkeskole. Solstrålen Strøbyskolen Børn med autismeaspekter og vanskeligheder af svær grad. Fra Stevns Kommunes inklusionsstrategi, november 2012: Bilag 3 Oversigt over Stevns Kommunes specialundervisning og specialdagtilbud juni 2012 (Oplysninger fra Vagn Sørensen og Helle Sigaard, Familieafdelingen og Birgit Bjørkman, Skole og Institution): Ungdomsdagskolen (20 elever) Stevns Kommunes heltidsundervisning. Tilbuddet retter sig mod børn, der ikke for tiden kan rummes i folkeskolerne. Stevns Dagskole (35 elever) For normaltbegavede børn fra 0. kl. til 7. klasse med sociale, adfærdsmæssige og emotionelle problemstillinger, som ikke trives i en almindelig folkeskoleklasse. Specialklasserækken på Store Heddinge Skole (24 elever) Et tilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder (ca. IQ 70-85). De fleste børn modtager al deres undervisning i specialklassen, men deltager i skolens sociale arrangementer. Stevns Kommune MED Områdeudvalg Børn & Læring 8. januar 2018 Side 2

14 H-klasserækken på Hotherskolen (32 elever) Et undervisningstilbud til børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder ( IQ under 70). Regnbuen på Strøbyskolen (19 elever) Målgruppen er børn indenfor det lettere autismespektrum og meget ængstelige, indadvendte børn. Solstrålen på Strøbyskolen (4 elever) Målgruppen er børn med svær autisme OmrådeMED er bekymret for at Normalområdet kommer til at "betale" i f.h.t. model 2. Den anbefalede model kan skabe usikkerhed mht. beskrivelsen, at den økonomisk kompetence ligger hos skolelederen men PPR s anvisning skal følges; afsnittet side 15 nederst "PPR har en aktiv rolle". Den anbefalede model kan skabe usikkerhed mht. klassedannelser (færre ansatte). - Hvordan ser ressourcerne ud i forhold til behovet. Personaleusikkerhed på den enkelte skole Bilaget: Specialundervisning - tillæg til høringen, blev uddelt på mødet og medsendes referatet. Sagsfremstilling Dagsordenspunkt fra BU samt høringsmateriale er vedlagt. Bilag Bilag_Ressourcetildelingsmodel for specialundervisning BU Dagsordenspunkt - Specialundervisning Dagsordenspunkt: Fremtidens principper for specialundervisning behandlet på mødet 11. december 2017 kl. 10:00 (Mødelokale 1. sal Børn & Læring) i MED Områdeudvalg Børn & Læring (2017).docx Specialundervisning - tillæg til høringen version 2 Stevns Kommune MED Områdeudvalg Børn & Læring 8. januar 2018 Side 3

15 2 Eventuelt A TineBN Beslutning Punktet blev ikke drøftet. Stevns Kommune MED Områdeudvalg Børn & Læring 8. januar 2018 Side 4

16 Høringssvar vedrørende ny ressourcetildelingsmodel for specialområdet På baggrund af det fremsendte materiale og informationsmødet for skolebestyrelserne mandag den 8. januar 2018 ønsker skolebestyrelsen på Store Heddinge Skole at udtrykke sin bekymring på flere områder. Generelt Skolebestyrelsen anerkender, at der skal arbejdes for, at flere elever skal kunne rummes inden for den almene undervisning og ønsker ligeledes en styrkelse af inklusionsindsatsen, så alle elever kan opleve, at de er en værdifuld deltager i skolens sociale og faglige fællesskaber. Dette arbejdes der allerede målrettet på hver eneste dag. Samtidig oplever vi, at nogle børn har brug for mindre miljøer. Vi har på Store Heddinge skole igennem en årrække haft en god udvikling i vores elevers faglige progression, og kan være bekymret for, at vi sætter denne over styr. Vi er bekymret for, at almenområdet kommer til at bøde for tanken der ligger bag denne ressourcemodel både økonomisk og pædagogisk. Der er flere ting i modellen Centrale model med en decentralisering af specialklasserækkerne der vækker bekymring: Tildeling af økonomi - I en tildeling af økonomi mellem skolerne med en socioøkonomi i 4. potens, ligger Store Heddinge Skole stadig lavest i tildeling henover den skitserede periode på 3 år. Dette til trods for, at Store Heddinge Skole er udfordret på antallet af elever med socioøkonomiske udfordringer og deraf mange elevers behov for særlige indsatser. Derfor ønskes en fordeling ud fra de faktiske behov på de enkelte skoler, ellers vurderer skolebestyrelsen på Store Heddinge Skole, at det er en voldsom omfordeling af ressourcerne i negativ favør, som vil få store konsekvenser for vores elever og skole. - Vi oplever at begreberne specialtilbud og supplerende undervisning blandes sammen. Vistimerne som er brugt i almen-delen kan således risikere at blive en del af ressourcerne til specialområdet. Økonomistyring - Den valgte model giver ligeledes usikkerhed og store udfordringer i skolens økonomistyring, hvor det frygtes, at flere uforudsete forhold vil kunne gøre sig gældende. Dette eksempelvis i forhold til afregninger på tværs af skolerne ved elever i distriktet, der ønsker at gå i skole på en anden skole end distriktsskolen, og/eller et større antal af tilflyttende elever til distriktsskolen med supplerende- og/eller specialundervisningsbehov. Det frygtes også, at denne økonomiske S. 1/3

17 usikkerhed får betydning i ansættelses- og fastholdelsesmæssige sammenhænge, og derfor skaber personaleusikkerhed. Da vi til stadighed skal have fokus på en forsvarlig økonomistyring, giver den Centrale model, med decentralisering af specialklasserækkerne helt særlige udfordringer i at ansætte personale ud fra den tildelte ressource. - Vi kan være nervøse for, at det enkelte barns tarv og beslutninger om tilbud indirekte sammenblandes med en forsvarlig økonomistyring. Altså, at der sker en sammenblanding af økonomiske hensyn og pædagogiske tiltag. Kompetenceudviklingsbehov - Behovet for kompetenceudvikling inden for specialundervisningen vil være relativt stort, da specialundervisningen på de enkelte skoler i dag er relativt specialiseret i forhold til den nuværende målgruppe. Disse samlede specialundervisningskompetencer er pt. ikke til stede på skolen, og bør være en forudsætning for at ønske at tænke specialområdet ændret til generelle tilbud på skolerne, der skal kunne rumme alle former for pædagogiske udfordringer. Dette kompetenceløft bør ske, inden vi begynder at indrulle en ny model på specialområdet. PPR - Det efterlyses at PPR s rolle, uvildighed og opgaver i forhold til den beskrevne model, både administrativ og pædagogisk/psykologisk, er klart defineret i relation til skolerne og modellen. PPR har i en lang årrække været udfordret på personaleressourcer i forhold til de sager de har, og derfor er det uforståeligt, at PPR nu skal deltage i tre visitationsudvalg frem for et centralt. I forvejen opleves der lange ventetider på udarbejdelser af PPV er, udskiftninger og underbemanding i PPR, som kan opleves hæmmende for kontinuitet, fleksibilitet og indsatser på skolen. - Det fremgår af det fremsendte materiale, at specialklasserækkerne påtænkes kun at være skoletidbud og ikke behandlingstilbud. Det er derfor meget uklart, hvor elever med behov for en behandlingsdel i specialklasserækkerne får den nødvendige behandling, og hvem der skal bekoste den. Ny stor ledelsesopgave - Det er ligeledes en bekymring, at der placeres en ny større ledelsesopgave på skolen, da en ny organisering af et lokalt visitationsudvalg på skolen kræver yderligere ledelsestid til møder, planlægning og administrative opgaver i forbindelse med den foreslåede nye model for specialområdet. S. 2/3

18 Skolebestyrelsen på Store Heddinge Skole gør desuden endnu en gang opmærksom på, at de samlede ressourcer til specialområdet ikke indeholder tildeling til den nuværende special-indskolingsklasse på Store Heddinge Skole, hvorfor dette må opfattes som en besparelse på området. I skoleåret 2018/2019 vil Store Heddinge Skole have hvad der svarer til tre 1. klasser, samt den nuværende special-indskolingsklasse, som der ikke er tildelt økonomi til. Sluttelig vil skolebestyrelsen på Store Heddinge Skole anbefale, at man fastholder den nuværende centrale model for visitering til specialtilbuddene i en måske forbedret udgave, som også skoleledere og MED-udvalg tidligere har peget på. Samtidig bør der afsættes økonomi til et stort kompetenceløft af de pædagogiske medarbejdere i forhold til inklusion, og der bør udarbejdes en kompetenceplan i kommunen for dette. På vegne af skolebestyrelsen på Store Heddinge Skole og med tilslutning fra skolens MED-udvalg. Thomas Duelund Gravsen Skoleleder S. 3/3

19 Udkast til høringssvar vedr. ny ressourcetildelingsmodel for specialundervisning Generelt niveau for specialundervisningen På Strøbyskolen har vi tre Regnbuegrupper, hvor der på nuværende tidspunkt, med den gældende ressourcetildeling, kan være to personaler (en lærer og en pædagog) tilstede i hovedparten af timerne. Den mulighed kan vi se, har en meget positiv virkning på, hvordan dagligdagen fungerer i specialgrupperne og i hvor høj grad, at vi kan tilrettelægge og gennemføre undervisningen ud fra den enkelte elevs behov. Ved sygdom og andet fravær, er der stadig en kendt voksen og strukturen og rutinerne kan opretholdes. Strøbyskolens specialtilbud har i en årerække specifikt varetaget undervisningen for de specialelever, der har diagnoser inden for området med lettere autisme. For os er det uhyre vigtigt, så vidt muligt at kunne bevare et specialtilbud i Regnbuen på samme ressourcemæssige og faglige niveau, som det vi kender i dag. Vi tror på, at dette niveau er nødvendigt, for at kunne løfte opgaven. Vi arbejder i forvejen samtidig med en høj grad af inklusion, således at de elever, der kan inkluderes i almenundervisningen i enkelte timer også bliver det. Ved at være to voksne, giver det mulighed for at der kan komme en voksen med i enkelte inklusionstimer. Konsekvenser af ny model Modellen kan give nye muligheder for, hvordan vi på skolen løfter opgaven med specialundervisning generelt. På Strøbyskolen kan vi dog være bekymrede for, at denne mulighed for fleksibilitet bliver meget lille, da vi forventer fortsat at skulle have 3 grupper, der dækker henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling for at opfylde lovgivningen. Vi er ligeledes bundet op af forældres ret til frit skolevalg, samt at der formodentlig fortsat kommer nye elever til kommunen, der skal placeres og nogen gange meget hurtigt. Det forventes, at vi på Strøbyskolen fortsat ikke har behov for selv at benytte alle pladser i specialtilbuddet, hvilket betyder, at vi vil være meget afhængige af, at de øvrige skoler vil købe pladser hos os. Med den nye model kan vi være bekymrede for, i hvor høj grad denne konstante usikkerhedsfaktor vil påvirke planlægningen af skoleåret og personalets stabilitet og engagement. Ligeledes kan modellen give usikkerhed hos forældre, der har et stort behov i form af en tryghedsgaranti for, at deres barn ikke skal skifte skole undervejs i skoleforløbet. Der er i skolebestyrelsen givet udtryk for en bekymring i, at der også kan opstår situationer, hvor der lægges for meget specialundervisning ud i almenklasserne. Dette kan gå ud over eleverne på almenområdet, da vores klasser generelt er meget store og tiden til den enkelte elev i forvejen er meget knap. 1

20 Administrative opgaver Ved at en del af visitationen til specialundervisning lægges mere ud på skolen, giver det skolen en ekstra administrativ- og ledelsesopgave i form af indstillinger, behandling af visitationssager, klagesager o.l. Her mener vi, at forvaltningen bedst løser denne opgave. Kompetenceudvikling af personale Behovet for kompetenceudvikling inden for hele specialundervisningsområdet er stort. På Strøbyskolen vil vi meget gerne støtte op om et generelt løft inden for dette område både for lærere og ikke mindst for alle pædagoger, der løser mange former for inklusionsopgaver i dagligdagen både i skole og SFO-tilbud. Vikarmidler Endeligt undrer vi os over, at der i ressourcetildelingen til specialundervisning ikke er indeholdt midler til vikardækning på samme måde, som der er til almenområdet. Skolebestyrelsen på Strøbyskolen / Strøbyskolens Med-udvalg 2