Formandens beretning 2012/2013. Et foreningsår med fart over feltet og grøde i luften

Transkript

1 1 Formandens beretning 2012/2013 Et foreningsår med fart over feltet og grøde i luften

2 2 Verden ændrer sig Kommunernes Skolebiblioteksforening er en forening i bevægelse. Det sagde jeg i min beretning sidste år, og det gentager jeg i år. Verden ændrer sig hele tiden, og vi skal som forening følge med den, så vi være med til at løfte vores del af opgaven med at sikre, at der er glade børn i skolen, og at alle bliver så dygtige, som de kan. I den sammenhæng er skolebiblioteket det pædagogiske læringscenter en krumtap, som kan sikre sammenhæng i hverdagen, koordinere samarbejdet mellem forskellige vejledergrupper og det omgivende samfund m.v. Det pædagogiske læringscenter må hele tiden være i bevægelse, have fingeren på pulsen, være på forkant og på vej mod næste praksis. Hvor er verden på vej hen? Hvor er Liselotte Hillestrøm Landsformand skolen på vej hen? Hvad er de bedste læremidler, hvordan formidles og anvendes de bedst? Hvordan kan læringscentret handle, så det sikrer den bedst mulige lærling for den enkelte? Det er en stor opgave! Og det er en meget vigtig opgave. En opgave, som kræver, at det pædagogiske læringscenter er i bevægelse og hele tiden ændrer sig i forhold til de udfordringer, der er. Der er fuld fart over feltet. Omstillingsparathed og udvikling er nøgleord. Det er de også for Kommunernes Skolebiblioteksforening. Stilstand er det samme som tilbagegang i en verden, som hele tiden flytter sig. Vi skal derfor som forening lige som alle andre hele tiden flytte os, følge med og kunne agere hurtigt, når der sker forandringer. Hvis vi vil være med til at præge udviklingen, skal vi kunne gribe boldene i luften, sende dem hurtigt videre og sørge for, at det er de rigtige bolde, som er i spil. Også vi skal have fuld fart på. Hvordan kan den opgave så løftes? Hvordan skal en forenings struktur være, hvis den skal være smidig og bevægelig? Hvordan kan vi være en aktiv medspiller både på den korte og den lange bane? Den drøftelse tog vi sidste år hul på i hovedbestyrelsen. Det førte blandt andet til, at vi spurgte os selv, om vi skulle fortsætte som selvstændig forening eller eventuelt fusionere med andre for at få mere maskinkraft. En forening, som i struktur og virkefelt minder om vores, er Danmarks Biblioteksforening, og da denne havde indbudt til drøftelser om udvidet samarbejde, opstillede vi forskellige scenarier for fremtiden. Disse blev drøftet i hovedbestyrelsen og på fire fælles møder med Danmarks Biblioteksforening. Imidlertid førte arbejdet med scenarierne til, at vi kunne konstatere, at der er flere forskelle end ligheder, og at en fusionering ikke ville være en mulighed. Drøftelserne førte dog også til, at det blev klart, at der fortsat er vigtige opgaver for foreningen at løse opgaver, som skal løses så fleksibelt og kompetent som muligt. Det skal jeg senere vende tilbage til.

3 3 Indsatsområder En beretning for et foreningsår ser i sagens natur bagud, og jeg vil da også senere komme ind på, hvad vi har arbejdet med siden årsmødet sidste år men jeg vil også gerne skue fremad. På foreningens hjemmeside kan man læse, at vi i 2013 vil sætte fokus på følgende områder: Digital formidling og vejledning. Ny Nordisk Skole. Inklusion i folkeskolen og de pædagogiske tanker bag. Den internationale dimension i skolen. Nordisk samarbejde mellem kulturskoler med skolebiblioteket som tovholder. Udvikling og afprøvning af en ny type litteratur til digital læsning. Formidling af viden og gode ideer fra skole til skole. At udgive inspirationsmateriale til udvikling af fremtidens pædagogiske læringscentre. De fleste af disse har vi allerede taget hul på, og det første, jeg vil sige noget mere om, er arbejdet med udvikling og afprøvning af en ny type litteretur et projekt, jeg også omtalte i min beretning sidste år, hvor den nærmere planlægning netop var gået i gang. Læsning med nye medier Som jeg sagde sidste år havde vi sendt en ansøgning, som opnåede tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, om projektet Litteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog, som skulle tage et skridt på vejen til at udvikle traditionelle bøger til interaktive bøger og metoder til at tolke dem. I projektforløbet skulle en ny type litteratur løbende afprøves i tre forskellige klasser på hver af fire projektskoler og videreudvikles i samarbejde med forlaget Høst & Søn samt forfatteren Camilla Hübbe og grafisk designer Rasmus Meisler. Der skulle udvikles undervisningsforløb i samarbejde med skolebibliotek, it- og andre vejledere, og eleverne skulle være med til at præge udviklingen med deres input. Projektet blev skudt i gang med et startseminar den 6. september, og siden da har skolerne været i gang med afprøvningerne. Projektet ledes af seminarielektorerne Ayoe Quist Henkel og Alice Bonde Nissen, som begge underviser i moduler på skolebibliotekaruddannelsen inden for henholdsvis litteratur og medier. Følgeforsker er professor Mie Buhl. Projektet om litteraturlæsning med nye medier blev skudt i gang på et seminar med deltagelse fra de fire projektskoler.

4 4 Der er allerede høstet en del erfaringer, og det er helt klart, at læsningen af denne bog gør noget ganske særligt ved eleverne. Projektet afsluttes med en åben konference og en udgivelse om de fire skolers erfaringer med læsninger og undervisningsforløb. I projektet udvikles papirbogen TAVS til en levende bog. Ayoe Quist Henkel og Alice Bonde Nissen vil her på årsmødet fortælle mere om projektet, som hidtil har kørt efter planen, men nu måske vil blive påvirket af konflikten på lærerområdet, som har varet så længe, at nogle af de sidste afprøvninger må udsættes. For at kvalificere projektet yderligere sendte foreningen endnu en ansøgning til Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, så det færdige produkt kunne afprøves på en skole med stor erfaring i mediebrug, og så et enkelt eksemplarisk undervisningsforløb kunne uddrages og afprøves. Også denne ansøgning opnåede tilskud, og afprøvningen vil finde sted til efteråret. Erfaringerne herfra vil tilsvarende blive formidlet på føromtalte konference, ligesom der vil blive udarbejdet endnu en publikation med fokus på praktisk anvendelse. Begge udgivelser vil blive sendt til alle folkeskoler i landet. Udstilling I forbindelse med udarbejdelsen af den oprindelige papirbog TAVS fremstillede Camilla Hübbe og Rasmus Meisler 10 plancher til en udstilling om arbejdet. Ønsket er, at så mange som muligt får lejlighed til at stifte bekendtskab med den, og foreningen har derfor fået lov at administrere udlånet af den. Udstillingen har været meget populær, og den har været udlånt til hele landet i perioder af typisk 14 dage ad gangen siden august måned 2012, ligesom nogle af projektforløbene om udviklingen har inddraget udstillingen i læsningen. Udstillingen vil blive vist i forbindelse med årsmødet, men derefter skal den straks videre til næste skole, som har reserveret den. Den er allerede reserveret flere måneder i efteråret, så hvis nogen ønsker at vise den, vil det være en god idé at lægge billet ind hurtigst muligt. Rasmus Meisler og Camilla Hübbe ved deres udstilling om TAVS.

5 5 Andre projekter I løbet af foreningsåret har foreningen også arbejdet med og deltaget i andre projekter. Et projekt, som har fyldt en del, har været det projekt, jeg også nævnte i min beretning sidste år, om indsamling og bearbejdning af data om eksisterende integrerede biblioteker. Der blev i løbet af efteråret udarbejdet et omfattende spørgeskema, og efter at have afdækket, hvor der findes biblioteker, der opfyldte bestemte kriterier, blev spørgeskemaet udsendt til disse. Svarene er indløbet elektronisk fra de fleste her i foråret, og når de sidste svar er blevet manuelt indhentet, vil vi gå i gang med at bearbejde datene, som vil blive tilgængelige på vores hjemmeside. Projektet gennemføres i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og med tilskud fra Edvard Pedersens Biblioteksfond. Et andet projekt, foreningen deltager i, er Danmarks Biblioteksforenings Tænketank om fremtidens bibliotek. Foreningen er repræsenteret i projektets styregruppe, der har afholdt to møder i foreningsåret, og deltog også med et indlæg på det første møde med de deltagende projektparter. Her blev fremlagt et indlæg med et nedslag i skolebibliotekernes hverdag netop nu som pejlemærke for, hvor de kan være på vej hen. Det er tænketankens ønske at inddrage skolebibliotekerne mere aktivt, og der er planlagt et møde inden sommerferien til drøftelse af, hvordan dette kan ske. En anden tænketank, foreningen er repræsenteret i, er Danteks Tænketank om skolebibliotekernes udvikling. Der har været afholdt to møder i foreningsåret, og der er kommet rigtig mange fine tanker på bordet. Konferencer Foreningen har siden 2010 hvert år i samarbejde med tre forlag afholdt en litteraturkonference i Horsens i efteråret. Som jeg nævnte sidste år, ville vi i år forsøgsvis dublere konferencen i København. Årets tema var Litteraturen i undervisningen skolebibliotekarens muligheder og udfordringer. På konferencen i Horsens talte cand.pæd. Eiler Jensen om emnet, mens cand.pæd. Kurt Thybo talte i København. Efterfølgende præsenterede de tre forlag nogle af deres seneste og kommende udgivelser. Begge steder var arrangementet en succes, så vi vil igen i år afholde konference både øst og vest for Storebælt. Cand.pæd. Eiler Jensen talte på konferencen i Horsens, og cand.pæd. Kurt Thybo talte på konferencen i København.

6 6 Forfatterpris 2012 Som noget nyt flyttede vi også forsøgsvis uddelingen af Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris ved Edvard Pedersens Biblioteksfond fra foreningens årsmøde i foråret til litteraturkonferencen i efteråret. Prisen, der er på kr. og i 2012 gik til Bent Haller for hans roman En tordenagtig forelskelse, blev således uddelt på konferencen i Horsens, og efter prisoverrækkelsen berigede forfatteren konferencen med et indlæg. Det var meningen, at Bent Haller også skulle have medvirket ved dubleringen i København, men han blev desværre forhindret. For ikke at snyde deltagerne i Købehavn, havde foreningen derfor entreret med en tidligere vinder af prisen, og det blev således Ronnie Andersen, der gav et prisvinderindlæg her. Årets forfatterpris gik til Bent Haller. Årets Skolebibliotek Når overrækkelsen af forfatterprisen var blevet flyttet til konferencen i Horsens, skyldtes det, at foreningen havde besluttet at afvikle årsmødet i 2012 i løbet af en enkelt dag i stedet for som hidtil over to. Og med så kort et årsmøde fandt hovedbestyrelsen, at det ville være vanskeligt at finde tid til hele to prisoverrækkelser, da prisen Årets Skolebibliotek jo også sædvanligvis overrækkes på årsmødet. Det var derfor naturligt, at rykke litteraturprisen til litteraturens dag og bibeholde Årets Skolebibliotek på årsmødet. Temaet for Årets Skolebibliotek 2011/2012 var Inklusion, og prisen gik til Fjordskolen i Aabenraa for et fuldstændig enestående bud på temaet. Årets to andenpræmievindere var Hald Ege Skole i Viborg og Østre Skole i Grenaa, der også begge havde gode bud på temaet. Temaet for Årets Skolebibliotek 2012/2013 er Digital formidling og vejledning, og det skal blive spændende at se de tre finalisters bud på dette tema, når prisen bliver overrakt her på årsmødet. Prisen Årets Skolebibliotek blev overrakt af hovedsponsor Dantek Biblioteksløsninger.

7 7 Fagligt udvalg De tre finalister i dysten om at blive Årets Skolebibliotek udvælges hvert år af foreningens faglige udvalg. I år har der været mange gode bud, og udvalget måtte gennem en længere drøftelse, før det lykkedes af finde de tre. Det er også det faglige udvalg, der giver indstilling om, hvem der skal modtage Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, og på hovedbestyrelsens møde umiddelbart inden årsmødet vil dette års modtager blive endeligt udpeget. Foreningens uundværlige faglige udvalg giver blandt andet indstilling om modtager af forfatterpris og udvælger finalisterne til prisen Årets Skolebibliotek. Det faglige udvalg er i det hele taget helt uundværligt for en forening som vores. Med en hovedbestyrelse, som primært består af kommunale politikere, ville det ikke være muligt at kunne sætte dagsordenen på et solidt fagligt fundament, hvis ikke vi fik jævnlige input fra fagligt kompetente ildsjæle rundt om i landet. Det er dem, der kan berette, hvad der rører sig rundt omkring, hvad der aktuelt er fokus på, og hvilke problemstiller der her og nu arbejdes med. Det er på grundlag af det faglige udvalgs arbejde, vi træffer vores beslutninger i hovedbestyrelsen, når det drejer sig om sager af faglig karakter, og det er med udgangspunkt i meldinger fra det faglige udvalg, vi tager sager op, når vi taler skolebibliotekernes sag på politisk plan. Møder med ordførere og minister Som politisk interesseorganisation er en af vores opgaver hele tiden at gøre opmærksom på vigtigheden af at prioritere skolebiblioteket, det pædagogiske læringscenter. Det gælder om hele tiden at informere de lokale politikere om, hvad der rører sig, hvor stor en opgave læringscentrene løfter rundt omkring og få dem til at sætte skolebibliotekerne på dagsordenen. Men det gælder også om at gøre opmærksom på og tale skolebibliotekernes sag overfor politikerne på Christiansborg. Vi gik derfor umiddelbart efter årsmødet sidste år i gang med en besøgsrunde til partiernes børne- og undervisningsordførere, og alle vegne blev vi mødt med stor positivitet, ligesom alle udtrykte stor interesse for området og for vores arbejde. Det samme gjaldt, da vi i starten af oktober var til møde med børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Her fremlagde vi blandt andet vores tanker om skolebibliotekets rolle i forbindelse med Ny Nordisk Skole, og ministeren var særdeles lydhør og positiv over for vores ideer. Samtidig fortalte vi om vores planlagte udgivelse Bagtanker Find nøglen til inklusion, som Christine Antorini også udviste interesse for og efterfølgende gav tilsagn om at skrive forord til og senere også at frigive her i forbindelse med årsmødet.

8 8 Udgivelser Bagtanker Find nøglen til inklusion handler, som titlen indikerer, om at inkludere flere elever i folkeskolen. Gennem forskellige artikler gives pejlemærker for, hvor skolen er på vej hen, og inspiration til, hvordan man kan gribe opgaven med inklusion an. Publikationen er tænkt som en forlængelse af vores tidligere udgivelse Fra kælder til kvist Når skolebiblioteket inkluderer, som primært i billeder viser eksempler på tiltag, der kan fremme inklusion. Denne blev udgivet i begyndelsen af 2012 og blev umiddelbart inden sommerferien fulgt af en lettere pendant, der er særligt egnet til læsning på ipad og tablet. En væsentlig del af foreningens virksomhed er udgivelse af sådanne publikationer, for det er på den måde, vi kan fortælle de gode historier og være med til at give inspiration fra sted til sted, og det er også på den måde, vi kan bidrage til debat. Foreningen sendte i foreningsåret både trykte og elektroniske udgivelser på gaden. Og netop debat er formålet med foreningens årligt tilbagevendende udgivelse Skolebiblioteksårbog. Til denne udvælges hvert år et tema, som vi beder både faglige, poliske og andre interessenter give deres mening til kende om. Temaet i Skolebiblioteksårbog 2012 var Digital formidling og vejledning set i lyset af Ny Nordisk Skole. Blandt andet på vores møder med Folketingets partipolitiske ordførere har vi fået tilkendegivelser om, at årbogen er en god kilde til inspiration, der ofte bruges, og hovedbestyrelsen har derfor besluttet, at vi fra og med den udgave, der udkom her først på året, vil sende den gratis til både det politiske og det faglige niveau i vores medlemskommuner, så vi er sikre på, at alle får inspirationen og kan følge med i debatten. En fast udgivelse og kilde til inspiration er foreningens tidsskrift Børn & Bøger med blandt andet reportager fra hele landet.

9 9 I foreningsåret 2012/2013 udkom Børn & Bøger som sædvanlig i otte udgaver med bredt indhold i gedigen kvalitet. Børn & Bøger Væsentlig for den brede debat er også foreningens tidsskrift Børn & Bøger. Bladet er, som jeg nævner hvert eneste år, Kommunernes Skolebiblioteksforenings flagskib, det, man først og fremmest kender os for. Vi har derfor også de seneste år arbejdet efter en slags designmanual, så der kommer en genkendelighed i alt, hvad vi sender ud, og denne genkendelighed tager udgangspunkt i Børn & Bøgers sorte forside og vores logo med de otte røde prikker. De otte røde prikker er i øvrigt også oprindelig fra Børn & Bøger, idet de symboliserer bladets otte udgaver pr. år og i starten blev brugt til at nummerere bladet, idet der på nr. 1 stod et ettal i den øverste prik, på nr. 2 et total i den næstøverste og så fremdeles. Dermed er det også slået fast, at Børn & Bøger efter planen skal udkomme otte gange om året. Det gjorde det også i det forgangne foreningsår, og hvert af numrene var på 48 sider, hvilket er flere end for blot få år siden, hvor bladet sædvanligvis var på højst 40 sider. Imidlertid er der de senere år sket en rivende udvikling også på trykmæssige område, så det er blevet muligt at udgive flere sider, uden det koster foreningen alverden og derfor har vi her under krisen samtidig kunnet holde prisen i ro i flere år. Og de ekstra sider kan vi sagtens fylde ud. Børn & Bøger indeholder en bred vifte af artikler om skolebiblioteker, undervisning, skolepolitik, litteratur, portrætter og anmeldelser, og ved hvert eneste redaktionsmøde fyger det over bordet med ideer. Vi drøfter nøje hvert eneste forslag og forsøger at komme hele paletten rundt med reportager fra både ind- og udland. Ofte ender det med, at der er for meget stof, så noget må stå over eller udgå. Bred kontaktflade I forbindelse med udgivelsen af Børn & Bøger har redaktionens medarbejdere for hvert eneste nummer flere end 10 forskellige kontakter. Det kan være besøg hos og interview med speciallister og personer med viden på området, det kan være deltagelse i konferencer eller andre arrangementer, besøg på skoler, i kommuner, på forskellige institutioner og meget andet.

10 10 Den store kontaktflade betyder, at den samlede redaktion får en overordentlig bred indsigt i, hvad der rører sig inden for hele feltet, og denne viden bringes videre fra sted til sted, ligesom inspiration viderebringes fra skole til skole og fra skolebibliotek til skolebibliotek i forbindelse med de skolebesøg, der ligger til grund for mange af artiklerne. Det er dog ikke kun i forbindelse med udgivelsen af Børn & Bøger, foreningen kommer i berøring med personer og instanser fra alle dele af landet. Det gælder også blandt andet i forbindelse med udarbejdelsen af Skolebiblioteksårbog og vore øvrige publikationer, i forbindelse med gennemførelse af projektarbejde, hvor vi aktivt observerer, hvad der sker på skolerne. Bekendtgørelse og folkeskolereform I min beretning sidste år, udtrykte jeg stor glæde over, at der endelig var kommet gang i arbejdet med at udforme en ny bekendtgørelse for skolebiblioteker, der skulle komme inden udgangen af Det gjorde den som bekendt ikke. Der blev afholdt et par møder, og så gik arbejdet i stå, formodentlig fordi bekendtgørelsesarbejdet afventer resultatet af den kommende skolereform. Regeringen har fremlagt et udspil til folkeskolereform, der blandt andet rummer forslag om en udvidet skoledag med aktivitetstid og inddragelse af andre aktiviteter i skolens hverdag. Dette åbner mulighed for, at skolebiblioteket som pædagogisk læringscenter kommer til at spille en endnu større rolle som skolens hjerte. Det bliver et center for udvikling, for vejledning og for kommunikation med omverdenen. Det er her, man kan have kontakten til det lokale erhvervsliv, til kulturinstitutioner, idrætsorganisationer, andre skoler i kommunen og meget mere. Læringscentret er med sin brede kontaktflade til hele skolen det oplagte sted samle skolens ekspertise på alle områder, og det er stedet, som har mulighederne for at skabe de optimale rammer, når det drejer sig om at inkludere flere elever i folkeskolen. Forhandlingerne om folkeskolereformen er i gang, og når den er plads, og det er mere klart, hvilken rolle det pædagogiske center vil kunne spille, vil der givet vis igen komme gang i bekendtgørelsesarbejdet. Det er vigtigt, at læringscentrene får en fremsynet og visionær bekendtgørelse, som de kan udfolde og udvikle sig under. Det gav vi også udtryk for på mødet med Christine Antorini, som jeg tidligere har omtalt, og ministeren erklærede sig helt enig også når det handler om læringscentrets centrale og vigtige rolle. Børne- og undervisningsminister Christine Antori har udtrykt, at det pædagogiske læringscenter er en vigtig medspiller, når det drejer sig om aktiviteter i en udvidet skolehverdag og inklusion af elever.

11 11 Kulturskoleprojekt På mødet med børne- og undervisningsministeren fortalte vi også om en idé, vi havde, til et nordisk skole/kulturskoleprojekt, som skulle gennemføres i samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner i Danmark og i Norden. Ministeren så det som en god lejlighed til at eksperimentere med, hvordan andre aktiviteter kan inddrages i skolen, og foreningen har siden udarbejdet et grundlæggende projektdesign. Her i foråret var vi også på visit hos kulturminister Marianne Jelved, og også her forelagde vi vores projektskitse. Kulturministeren udtrykte, at projektet, for hende at se, er lige i øjet og passer som fod i hose med, at hun og børne- og undervisningsministeren i fællesskab er i gang med at afsøge mulighederne for udvidet samarbejde mellem folkeskoler og musik- og kulturskoler. Der er nu truffet aftale med Kulturprinsen i Viborg og kulturskolen i Bergen om at indlede et projekt. Senere vil også Kultminister Marianne Jelved har ligesom børne- og undervisningsmisteren givet positive tilkendegivelser om foreningens kommende kulturskoleprojekt. skolerne i Viborg blive koblet på. Det skal blive spændende at se, hvad det fører til, og jeg glæder mig til at fortælle mere om det i min beretning til næste år. Indskolingsprojekt I starten af dette år afholdt børne- og undervisningsministeren et åbent-hus arrangement, hvor hun først fortalte om regeringens udspil til folkeskolereform, og derefter kunne fremmødte deltagere få fem minutters individuel spørgetid. Her mødte Kommunernes Skolebiblioteksforening op med en invitation til at tale på årsmødet og frigive publikationen Bagtanker Find nøglen til inklusion, hvilket hun efterfølgende gav tilsagn om. Samtidig fremlagde vi et forslag til endnu et projekt i samarbejde med en kommune. Dette projekt skulle med tilsnit af Ny Nordisk Skole ved hjælp af kropslige aktiviteter og med skolebiblioteket som tovholder sætte fokus på samarbejde mellem skole og daginstitutioner og mellem børnehavebørn og indskolingselever til fælles bedste. Christine Antorini svarede, at det præcis var projekter af dette tilsnit, hun gerne så iværksat, og at en af hendes tanker om det pædagogiske læringscenter netop er, at det som skolens hjerte er center for kontakt til eksterne samarbejdspartnere. Samtidig udtrykte hun, at inddragelse af kropslighed i skolen ligger hende stærkt på sinde, så også af den årsag fandt hun projektet interessant.

12 12 Kommunernes Skolebiblioteksforening tog derefter kontakt til Frederikssund Kommune, som var meget interesseret i projektet og allerede er gået i gang med at udvikle et projektdesign. Det skal også blive spændende af følge dette projekt, og også det glæder jeg mig til at fortælle mere om til næste år. Andre tiltag Foreningen har dog mere på bedding. Vi ønsker at sætte fokus på den internationale vinkel og overvejer i øjeblikket, hvordan et projekt, der orienterer sig mod Europa, kan strikkes sammen. Efter hensigten skal det gennemføres i samarbejde med to til tre medlemskommuner, og også her skal læringscentret være krumtap. På årsmødet frigives foreningens 2. udgivelse om inklusion i folkeskolen, og det overvejes om den skal følges af endnu en. Endvidere er vi ved at undersøge mulighederne for et nordisk samarbejdsprojekt, ligesom vi overvejer endnu en udgivelse om inklusion og skolebibliotekets specifikke opgaver, når almenskolerne har høstet større erfaring, så dette kan beskrives mere detaljeret. I 2014 kan folkeskolen fejre sit 200 års jubilæum, og i starten af året blev foreningen inviteret til at deltage i repræsentantskabet for fejring af Skole i 200 år, hvilket vi naturligvis takkede ja til. Der har været afholdt et møde, hvor alle blev opfordret til at iværksætte initiativer i den anledning, og Kommunernes Skolebiblioteksforening overvejer at gøre det med en udgivelse om skolebibliotekernes udvikling fra folkeskolens start til nu. Opgaveløsning Med alle disse projekter og udgivelser under opsejling og overvejelse er der lagt op til, at både det kommende og de følgende foreningsår vil blive såvel spændende som travle. For at vende tilbage til drøftelserne om foreningens fremtid, førte det som sagt til, at det blev afdækket, at der fortsat er vigtige opgaver for foreningen at løse opgaver, som skal løses så fleksibelt og kompetent som muligt. Dermed var det også nødvendigt at drøfte, hvorvidt foreningens interne personalemæssige struktur var gearet til at håndtere disse. I forbindelse med drøftelserne var økonomien også oppe at vende. De seneste års krise, der har ramt kommunerne som alle andre, har bevirket, at hovedbestyrelsen har valgt at lade kontingentet være uændret siden Desværre oplevede foreningen i samme periode i forbindelse med kommunernes sparerunder også en medlemstilbagegang en tilbagegang, der nu ser ud til at være stoppet. Samtidig svigtede eksterne bevillinger til at gennemføre projekter.

13 13 Økonomien var således sat under pres, og dels for at rette op på denne, dels for at gøre opgaveløsningen mere fleksibel, gik foreningen mere og mere over til at benytte sig af konsulenthjælp i stedet for fastansat personale. Dette har medført, at økonomien nu er stabil, samtidig med at opgaverne løses med optimal kompetence, som det blandt andet ses i forbindelse med vores projekt om litteraturlæsning med nye medier. Så da muligheden bød sig, besluttede hovedbestyrelsen derfor at tage skridtet fuldt ud og indtil videre lade både nuværende og fremtidige opgaver løse af tilknyttede konsulenter samt frikøbt og løs arbejdskraft efter behov, koordineret fra centralt hold. Dermed kan foreningen hurtigt gribe en ny mulighed, handle og udvælge den bedst egnede person til at varetage en given opgave i stedet for at skulle klappe opgaven i facon efter en eller flere bestemte medarbejderes spidskompetencer. Den nye struktur har samtidig bevirket, at administrationen er blevet slanket betydeligt, og at foreningen er blevet mindre sårbar over for, hvorvidt det lykkes at opnå tilskud til dette eller hint. Skulle en bold falde til jorden, kan man blot gribe en ny og sætte den i spil. 80 år Still Going Strong Som jeg indledte med at sige, handler det om at være i bevægelse, om at være i fremdrift. Og skønt foreningen har 80 år på bagen, er arbejdet langt fra forbi. Der ligger fortsat mange opgaver og store udfordringer forude. Der er sket mange forandringer i løbet af årene både for landets skolebiblioteker og for foreningen og flere vil følge. Kommunernes Skolebiblioteksforening har gennem tiden under skiftende navne og strukturer været med til at gå forrest og udvikle de gamle skolebiblioteker til det, de er i dag. Det vil vi også blive ved med fremover, for det er fortsat vigtigt at arbejde på at skabe den politiske bevågenhed, det fordrer at udvikle skolebibliotekerne. Opgaven er netop nu at gøre dem til velfungerende pædagogiske læringscentre, der kan være med til at sikre, at flere inkluderes, og at alle børn bliver så dygtige, de kan. Med hovedbestyrelsens beslutning om at trimme foreningens struktur er der både skabt råderum og givet mulighed for hurtig handling, forandring og nytænkning. Til trods for, at ændringen af strukturen kun har haft effekt i nogle måneder, har det allerede bevirket, at vi har kunnet udvide omfanget af aktiviteter og produkter udgivelsen af Bagtanker Find nøglen til inklusion samt projek- Kommunernes Skolebiblioteksforening kan fejre sit 80-års jubilæum, og der terne i Viborg og Frederikssund er eksempler på dette. venter stadig mange opgaver forude.

14 14 Jeg ser derfor netop nu en progressiv forening i fremdrift. Økonomien er sund, og med udgangen af 2013 vil vi igen have en positiv egenkapital. Mange ellers forud disponerede lønkroner kan anvendes til andre formål og på andre måder; til udgivelser, arrangementer, involvering i projekter, eller hvad der ellers måtte vise sig. Den gamle forening vil følge med tiden, iværksætte fremadrettede aktiviteter, indgå i innovative partnerskaber og udsende information og inspiration til gavn for alle både i form af trykt materiale og via nettet. Foreningen har i løbet af foråret fået udarbejdet en ny og mere nutidig hjemmeside, som vil gå i luften omkring sommerferien. Kursen er sat mod fremtiden, og vi har mulighed for at kunne navigere frit. Jeg håber, vi kan fastholde og øge gnisten, så vi også til næste år efter valget af en ny hovedbestyrelse kan sætte nye pejlemærker, søsætte nye skibe og se dem sejle sikkert i havn, hver med sin værdifulde last til gavn for børns dannelse og uddannelse. Tak Til slut vil jeg gerne takke foreningens mange samarbejdspartnere. Tak til foreninger, organisationer, institutioner og virksomheder, der er med til at kvalificere vores arbejde og gennemføre vores aktiviteter. Tak til de partipolitiske ordførere, til kulturministeren og i særdeleshed børne- og undervisningsminister Christine Antorini for at modtage os så positivt og for stor lydhørhed for vores synpunkter. Det er et samarbejde, der i høj grad er væsentligt for os. Der skal også lyde en særlig tak til Edvard Pedersens Biblioteksfond for midlerne til årets forfatterpris og til hovedsponsor Dantek Biblioteksløsninger samt de øvrige præmiesponsorer, der muliggør uddelingen af prisen Årets Skolebibliotek. Tak til hovedbestyrelse og forretningsudvalg for konstruktivt samarbejde og god opbakning. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Tak til medlemmerne af foreningens velfungerende faglige udvalg, som vi slet ikke kan undvære. Vi kan ikke takke jer nok for, at I trods en hektisk hverdag hjemme i kommunerne tager jer tid til at give jeres bidrag til foreningens arbejde. Tak til eksterne konsulenter samt skribenter og bidragydere i Børn & Bøger og vores øvrige udgivelser. Vi er meget taknemmelige for jeres indsats og påskønner det gode samarbejde. Endelig tak til foreningens medlemmer, som med deres støtte er fundamentet for foreningens arbejde, og til de mange kommuner og skoler m.v., som har budt os velkommen i løbet af året de er grunden til, at vi er her, og danner et væsentligt grundlag for vores arbejde. Jeg glæder mig til fortsat godt samarbejde i det kommende foreningsår. Liselotte Hillestrøm