Motto: Hvad eleverne (og læreren) kan gøre i fællesskab i dag, kan hver enkelt elev gøre i morgen.
|
|
- Birgit Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Didaktiske overvejelser Redegørelse for principperne i Den omvendte undervisning Med den omvendte undervisning ønsker vi at gøre op med traditionel lektielæsning, som ofte ikke har det ønskede resultat, da eleverne ikke er i stand til på egen hånd at sætte sig ind i og tilegne sig nyt stof. Med Den omvendte undervisning vender vi op og ned på traditionel lektielæsning og klasseundervisning. Den omvendte undervisning går i al sin enkelhed ud på, at eleverne får så meget hjælp og støtte til sprogindlæringen / tekstlæsningen på klassen, således at de kan gå hjem og som lektie træne og automatisere de sproglige udtryk og dokumentere dette i form af et medialiseret produkt (en podcast / en vodcast, et resumé, en chat eller andet). Princippet for den omvendte undervisning er således, at eleven bliver sat i stand til at kunne producere noget på målsproget gennem stilladsering på klassen og eleven lider dermed ikke nederlag, når han som efterfølgende lektie ud fra den opstillede skabelon skal lave sit eget produkt på målsproget hjemme. Lektien er nyttig for at sikre træning og dermed automatisering af sproget, men fungerer også som en form for dokumentation for sprogindlæringen og som et afsæt for at arbejde videre med sproglige forbedringer. Motto: Hvad eleverne (og læreren) kan gøre i fællesskab i dag, kan hver enkelt elev gøre i morgen. Stilladseringsmodel for Den omvendte undervisning Undervisningen på klassen har følgende formål: 1. at repetere sproglige strukturer og indhold fra forrige time på klassen vha. fx: Øvelser og tests som viser elevernes læring Fx : Quizlet test Træningsøvelser som repeterer og automatiserer sproget Fx : CL-Quiz og byt, Fang en makker, Dobbeltcirkler med elevfabrikerede spørgsmål og svar CL En for alle (som kontrol af indlæringen) 2. at forberede eleverne til i fællesskab på klassen at kunne forstå og læse det nye tekstmateriale på målsproget vha. fx: Appetitvækker : Før-læsningsaktiviteter som hjælper eleverne til at danne sig et overordnet indtryk af tekstens indhold. Fx arbejde med overskrift / billede / udvalgte betydningsfulde sætninger fra teksten, eller med en sang eller en video som har næsten samme indhold som teksten. Hurtigskrivning eller fælles chat om det formodede indhold i teksten Glosearbejde med Quizlet før egentlig tekstlæsning
2 CL-Rollelæsning, hvor eleverne gennem konkret fordybelse i teksten opnår en fælles grundig forståelse af teksten 3. at forberede eleverne til gennem fælles stilladserings- og træningsøvelser på klassen at kunne kommunikere mundtligt og/eller skriftligt på målsproget om emner og tekster vha. fx: CL-Bordet rundt eller CL-Samtidig skrivetur (hvad ved vi om teksten, hvad er vigtigt i teksten, hvad kan vi sige om teksten, hvordan kan vi udtrykke det på målsproget) Fælles chat på klassen som opsamling på det vigtigste indhold i teksten (styret af læreren) Elevdeltagelse i fælles indholdsmæssig stilladsering som forberedelse på den medialiseringsopgave, som eleverne skal lave hjemme som lektie (herigennem opnås stilladsering af såvel indhold som sproglige strukturer. Eleverne har dog frie hænder til at give deres medialiseringsopgave et personligt præg, og dette er vigtigt, da medejerskab netop er en stor motivationsfaktor. Sproglige træningsøvelser med fokus på nødvendig grammatik og sproglige vendinger, som er uundgåelige for sprogproduktionen i forbindelse med medialiseringsopgaven. CL-Resumé-pas som træner eleverne i sproglige strukturer og sætningsopbygning Evt. eksempler på udformning af elevspørgsmål og elevsvar til teksten, som støtte til sprogproduktionen i forbindelse med medialiseringsopgaven. 4. at bevidstgøre eleverne om sproglig og indholdsmæssig forbedringsmulighed af deres produkt Fokus på vejlednings- og eftervejledningsprocessen vha. fremvisning og diskussion af det gode eleveksempel (fremvise og diskutere elevernes medieproduktioner på klassen). Dette kan gøres i fællesskab på klassen, hvor læreren på storskærm fremviser og fremhæver gode løsninger fra elevernes medaliseringsopgaver, men det kan også foregå som en peer-to-peer vejledning og videndeling, hvor eleverne to og to diskuterer hinandens produkter. I dette sidste tilfælde skal peergrupperne dannes efter principperne for nærmeste udviklingszone, og peer-to-peer vejledningssekvenser skal helst foregå to gange, således at alle elever får mulighed for at opleve en diskussionspartner, som befinder sig i en udviklingszone over dem selv og dermed får værdifuld vejledning og inspiration. Efterbearbejdelse af produktet fx i form af øvelser, som forbedrer den enkelte elevs medialiseringsprodukt strukturelt, indholdsmæssigt og sprogligt. Sprogindlæring hjemme = Lektielæsning har følgende formål: At aktivere eleverne dybt i deres hjemmearbejde = lektier At fokusere på nødvendigheden af gentagelse og træning i sprogundervisningen
3 At give eleverne mulighed for medejerskab = medbestemmelse i deres hjemmeaktivitet At vedligeholde og fremelske elevernes integrative motivation (Rod Ellis. (1997) Second Language Acquisition, Oxford: Oxford University) vha. den fleksible undervisning som består af små sjove beskeder og opgaver som løses for sjov, og som giver viden og indblik i målsproget og landet og holder sprogindlæringen vedlige imellem de enkelte undervisningstimer. Eksempler på typiske hjemmeaktiviteter / lektier for eleverne: At indlære og repetere gloser vha. Quizlet-øvelser Selvstændigt lave individuel Quizlet gloseøvelse At automatisere grammatiske strukturer gennem både skriftlige og mundtlige øvelser At lave selvstændigt medieprodukt på baggrund af det emne, den tekst, som eleverne arbejder med fx vha. (repetionsmindmap, podcast, vodcast, photostory, Puppet Pals, Showme, screencast, online tegneserie med goanimate eller pixton mm.) At gennemføre en chatlektie som lektie med en anden elev fra klassen At lave en kommentar til bloggen eller til Facebook At reflektere over egen læring og sætte nye mål, i form af læringslogbog / portfolie (fx vha. Zohonotebook / Sound Cloud ) Fleksibel begynderundervisning med Apps, Quizlet, Podcast, Blog (sms), Facebook med det formål at nå ud til eleverne uden for undervisningstimen: Fordi undervisningsmaterialet er meget indbydende eller opgaverne er meningsfulde, stimulerer denne type undervisning intrinsisk motivation. Eleven bliver motiveret af selve læringsopgaven. Andre læringsopgaver som spil og konkurrencer kan også stimulere intrinsisk motivation. Små sjove beskeder og opgaver via blog, facebook og sms, som løses for sjov og som giver viden og indblik i Frankrig, fransk skik og brug, vedligeholder og fremelsker elevernes integrative motivation. For intrinsisk, integrative motivation henvises til (Rod Ellis. (1997) Second Language Acquisition, Oxford: Oxford University). På denne hjemmeside beskrives rutiner inden for den omvendte undervisning i forbindelse med følgende forskellige kernediscipliner i sprogundervisningen. Gloseindlæring vha. bl.a. quizlet.com og mindmaps som fx bubbl.us og popplet.com Læsning og diskussion af litteratur med anvendelse af blog
4 Kollaborativt læringsprojekt mellem klasser fra forskellige skoler Automatisering af sprogindlæring vha. lydoptagelser med progression (med fokus på formuleringsevne på målsproget): anvendelse af Soundcloud Billedsamtale: anvendelse af screencast og soundcloud Udtale: Træning af udtale vha. vocacoo.com, screen-o-matic.com eller soundcloud Grammatik: Repetition af grammatik, hvor eleverne i grupper stod for udformning af forklaring og øvelsesmateriale til de andre elever Skriftlighed: chat mm., kreativ skrivning med progression Projektarbejde GPS styret stjerneløb fx repetitionsstof for begyndersprogsniveau Reaktioner på 'Den omvendte undervisning' Med omvendt undervisning opnår vi: at eleverne er godt forberedt på det stof, de skal lave et produkt om, således at de er i stand til at lave et tilfredsstillende produkt og er dermed stimuleret af begrebet resultiv motivation (= hvis eleverne opnår gode resultater, motiverer det dem til at lære endnu mere.) jf. Rod Ellis motivationsteorier(rod Ellis. (1997) Second Language Acquisition, Oxford: Oxford University) at stimulere jeg-orienterede elever til at blive opgaveorienterede, vel at mærke ved hele tiden at følge med i og styrke læringsprocessen gennem stilladsering. (jf. Skaalvik og Skaalvik : Skolens læringsmiljø (2007) Akademisk Forlag, som på p beskriver John Nicholls motivationsteorier om opgaveorienterede og jeg-orienterede elever.) at eleverne forstår og mærker, at indsats og træning er positiv og nødvendig for at udvikle sproglige kompetencer og lære noget nyt og at indsatsen betaler sig. (= opgavebaseret tilgang til indlæring) at eleverne får succesoplevelser. De løftes af hinanden i CL-undervisningen vha. nærmeste udviklingszone (jf. Vygotsky ) og af elevernes og lærerens fælles stilladsering og lærer gennemefterfølgende sprogproduktion, at indsats og træning er nødvendig og positiv for en vellykket sprogindlæring, smat at der altid er mulighed for at forbedre sin indsats. at opgaverne lægger op til elevernes medejerskab. Jf. Rod Ellis (1997) Second Language Acquisition, Oxford: Oxford University)
5 at der er fokus på nye spændende opgaveaktiviteter samt på forskellig læringsstil. (herunder taktil og kinæstetisk). I dette tilfælde bliver eleverne motiveret af selve læringsopgaven, fordi undervisningsmaterialet er meget indbydende eller opgaverne er meningsfulde, og derfor stimuleres intrinsisk motivation. (Rod Ellis. (1997) Second Language Acquisition, Oxford: Oxford University). Andre læringsopgaver som kan stimulere intrinsisk motivation er spil, hvor konkurrencemomentet kommer ind, hvilket vi har opnået gennem konkurrencer på bloggen. at sprogundervisningen får en kommunikativ tilgang. Det er dog vigtigt at bemærke følgende reaktioner hos eleverne: Eleverne er glade for medialisering, men har brug for tid til at få styr på de forskellige medialiseringsværktøjer. Når først de er vant til at bruge medialiseringsværktøjerne, vælger de frit og efter relevans det konkrete medie, de har brug for til at løse deres konkrete opgave. Enkelte elever er i starten blufærdige og bryder sig ikke om, at deres produkt fremvises som eksempel på klassen eller på fx bloggen. Det er derfor vigtigt at starte med at aftale, at alle må se alles produkter, af den simple årsag, at alle kan lære noget af hinanden. At eleverne er meget glade for og bevidste om det store trænings- og automatiseringspotentiale lektieopgaverne har i den omvendte undervisning med medialisering. Evalueringer har nemlig vist, at der var en tydelig gevinst i forbindelse med de mundtlige podcast-afleveringer: De mundtligt svage elever blomstrer op, idet de i ro og mag kan sidde og arbejde med deres mundtlige sprogfærdighed, uden at dette skal foregå i alles påhør. At medialisering gør undervisningen mere spændende, frem for læsning i bøger"og elever svarer således, at undervisningen bliver sjovere og mere fri - "Det er mere frit og så er det jo det, vi er vant til i vores hverdag - it. Det er sjovere end bare at arbejde med papir og blyant.", skriver en elev. Flere elever fremhæver muligheden for at lave mundtlige afleveringer som noget positivt, det er sjovt, giver bedre mulighed for at blive hørt og for at få respons på udtale og indhold. At eleverne er meget glade for den anderledes rollefordeling, der opstår mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes i den omvendte undervisning med medialisering. At eleverne er utroligt glade for den individuelle konstruktive feedback fra læreren i forbindelse med deres medialiseringsprodukter. At eleverne er stolte af selvstændigt at kunne tilegne sig og formidle stof på fransk, spansk og italiensk At eleverne gennem anvendelse af medialisering yder en øget indsats fx i kraft af interaktion med ukendte sprogbrugere og anvendelsesbaseret sprogproduktion.
6 At eleverne i højere grad får lavet deres hjemmearbejde, når det består af en opgave fremfor en læselektie. Eleverne har sværere ved at huske gloserne, når de skal lære dem uden endnu at have læst den tekst, som de optræder i; det er nemmere at huske ord, som er lært i en kontekst. Derfor er det også vigtigt at quizlet-gloseøvelserne gentages på klassen, når eleverne har læst tekststykket, ligesom det er vigtigt at quizlet-gloseøvelserne følges op af andre repeterende gloseøvelser (tavle; samtale; andre, mere fysiske gloselege), da eleverne har en tendens til at glemme gloser igen, hvis ikke de indlæres med intervaltræning og på mange forskellige måder. Eleverne forbedrer klart deres gloseforråd, men da vi ikke har gennemført forsøg med kontrolgrupper, hvor en egentlig måling af ordforråd finder sted før og efter forløbet, er det dog vanskeligt at sige noget håndfast om dette. Det er klart en motivationsfaktor for eleverne, at der er oprettet en blog, hvorpå der kan ske en udveksling mellem forskellige hold og forskellige skoler, og kollaborativ skrivning er meget motiverende. Eleverne er glade for at alt materiale ligger samlet på en blog, således at eleven altid har materialet ved hånden. Slut med løse kopier. Der er en tydelig gevinst i forbindelse med de mundtlige afleveringer: De mundtligt svage elever blomstrer op, idet de i ro og mag kan sidde og arbejde med deres mundtlige sprogfærdighed, uden at dette skal foregå i alles påhør. De generte, lidt oversete elever føler på denne måde, at de er med igen og oplever, at de også flytter sig rent fagligt. At træne udtale og fremlæggelse med voice-recorder og screencast er en klar gevinst, og eleverne er glade for den individuelle feedback de får. I begyndelsen skal de IT-svage elever lige vænne sig til programmerne, men efterhånden laver stort set alle eleverne deres hjemmearbejde, når de har en indtaling/kommentar for. Nogle elever er fra starten af ikke meget for, er at lade andre end læreren se/lytte til deres produktioner: Eleverne er generelt meget blufærdige, men også dette bliver bedre som tiden går, og de bliver mere fortrolige med denne måde at arbejde på. Klassen får klart en bedre udtale. Det at sætte fokus på udtale og lade den indgå i vurderingen skærper opmærksomheden på dette emne. De anstrenger sig taler langsomt og tydeligt. De bliver bevidste om fx diftonger og tryk. Her er det nemmere at høre en markant og tydelig forskel på elevernes udbytte. At den omvendte undervisning giver grammatikindlæringen et markant løft og skærper elevernes forståelse af relevant terminologi og målrettet formidling. Med denne metode når de at reflektere over grammatikken og opnår dermed en større forståelse og muligvis beherskelse. Det kreative/medialiserede arbejde øger elevernes motivation betydeligt. De smiler og morer sig med at lave forskellige mnemoteknikker og anvendelsesorienterede øvelser. Det er dog vigtigt, at læreren
7 har tid nok til vejledning af eleverne i forbindelse med udformning af såvel elevernes fremstilling af grammatikreglerne som deres kreative øvelser til de øvrige elever i klassen, således at vi sikrer, at korrektheden i disse øvelser er i orden. At den omvendte undervisning med medialisering medvirker til at skabe mere faglig relevant arbejde i timerne. Lærernes formodning om, at eleverne oplever at få flere lektier for pga. inddragelse af it, holder kun delvist stik. De fleste elever oplever dog, at lektiebyrden bliver større, og at de får trænet deres sprogfærdighed meget mere, men arbejdsbyrden afvejes af, at hjemmeopgaverne = lektierne ikke er så svære, da de allerede har arbejdet med stoffet på klassen. Vi kan med stor sikkerhed konkludere, at eleverne bliver mere motiveret pga. inddragelsen af it i undervisningen, og at brugen af it i høj grad giver dem en oplevelse af "anderledes undervisning". En stor del af eleverne er samtidig motiveret til at yde en større arbejdsindsats, og lektielæsningsopgaverne er ikke uoverkommelige.
Fra WEB 2.0 TECHNOLOGY MEETS MOBILE ASSISTED LANGUAGE LEARNING, Min Jung Jee University of Texas at Austin)
Rapport for projektnr. 128856 : Fortsættelse af projekt Synliggørelse og anvendelsesorienteret medialisering i sprogundervisningen med fokus på nytænkning af undervisningsformer og fagdidaktisk tilrettelæggelse
Læs mereProjektnr: 127920 Pulje: Gym6141 GYM Reform. Beskrivelse af Udviklingsprojektet. Udviklingsforsøgets baggrund/formål:
1 Rapport til ministeriet om udviklingsprojektet: Synliggørelse og anvendelsesorienteret medialisering i sprogundervisningen med fokus på nytænkning af undervisningsformer og fagdidaktisk tilrettelæggelse
Læs mereHvad vil vi med spanskundervisningen? Mere mundtlighed Autentiske samtaler Elevaktivitet Elevengagement
Hvad vil vi med spanskundervisningen? Mere mundtlighed Autentiske samtaler Elevaktivitet Elevengagement At nytænke begynderundervisningen Formål: Væk fra fokus på: - Tekstlæsning - Oplæsning + oversættelse
Læs mereAnsøgning om udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2010
Dato: 02-DEC-10 Side 1 af 6 sider Ansøgning om udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2010 1. Skolens navn, 2. postadresse og 3. telefonnummer/ web/ e-mail 575012 Vejen Gymnasium og HF Petersmindevej
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mereWeb 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.
1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereVi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.
Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S E R I T Y S K S T X 2018 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del 1 Sprogsyn i læreplan
Læs mereGrammatikken. Staveundervisning i grundskolen
Grammatikken Staveundervisning i grundskolen Program Præsentation Teoretisk ståsted Vores praksis Aktiviteter Produktion Organisering af undervisningen Differentiering, feedback og evaluering Retskrivningsprøven
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S U S I T Y S K HHX 2 2. M A R T S 2 0 1 8 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del
Læs mereDe forenklede mål for faget tysk:
1 Faglig årsplan for 4. klasse Formål for faget tysk: Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereÅrsplan for dansk 3. klasse 2011/2012
Sommerferieminder Danskværksteder a. It b. Grammatik c. Skønskrift/Læsning Fabler 41 Emneuge for hele årgangen It Eleverne skal skrive om deres sommerferie. Eleverne fortæller om en oplevelse fra deres
Læs mereNIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK
NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner
Læs mereLiebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.
Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier
Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Stikord til Vejledningsgrundlag og Refleksionspapir I forbindelse din praksisafprøvning i efterårets undervisning, holder du før- og efter-samtaler
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereMedialiseringsredskaber som refleksionsværktøj
Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Hvorfor er medialisering godt i sprogundervisning? Det er helt tydeligt, at det øger motivationen for faget hos den enkelte elev, når det er muligt at anvende
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mereFællesmålene for franskundervisningen er inddelt i tre kompetenceområder: - Mundtlig kommunikation - Skriftlig kommunikation - Kultur og samfund
Årsplan for 7. klasse fransk 2018/2019 Generelt om franskundervisningen Undervisningen i Fransk bygger fundamentalt på frihed folkestyre/demokrati og kønnenes ligestilling. Dvs der er ytringsfrihed og
Læs mereENGELSK. Vi henviser til kompetencemål for faget beskrevet i Forenklede Fælles Mål.
ENGELSK Den følgende beskrivelse af faget engelsk på Friskolen Øster Egesborg tager sit udgangspunkt i Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål (2015). Der er dog visse områder, vi har valgt at
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereÅrsplan for engelsk i 5. klasse 2017/2018
Årsplan for engelsk i 5. klasse 2017/2018 Vi tager udgangspunkt i Forenklede Fælles mål: Vi arbejder videre på de færdigheder og kunstskaber eleverne har lært sidste år Kommunikative færd 5. - 7. klasse
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereEvaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17
Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 15/16 1. Elev-/ kursistrollen, herunder a. motivation (fra elev/kursist til studerende)
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereUlla Pedersen og italienskundervisningen med mobiltelefon Havedal 10. Tlf. 75368143 og lommefilm. ulla.pedersen@skolekom.
Opdateret d. 10. feb. 2011 Medialisering og fleksibilitet i fransk-, spansk- Fransklærerforeningen Ulla Pedersen og italienskundervisningen med mobiltelefon Havedal 10 Tlf. 75368143 og lommefilm. 6760
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs mereProjekt om fremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser
Vejen Gymnasium Synliggørelse og anvendelsesorienteret medialisering i sprogundervisningen med fokus på nytænkning af undervisningsformer og fagdidaktisk tilrettelæggelse Projektleder: Ulla Pedersen Midtvejstilbagemelding
Læs mereForløbet er lavet med udgangspunkt i 9. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.
Voices of Africa Forløbsvejledning Af Lene Vendelbo Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Dette forløb sætter fokus på det moderne Afrika. Det tager udgangspunkt i tre succesrige afrikanere fra hvert deres
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereSIV Spansk Kursusevaluering foråret 2014
SIV Spansk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 2. semester Spansk - Virksomhedsforståelse A:
Læs mereÅrsplan for engelsk i 8. klasse
Årsplan for engelsk i 8. klasse Fælles Mål for Engelsk 2009 formålsparagraf: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således
Læs mereDGU Landsseminar For Junior- & Eliteledere, hjælpetrænere og PGA Proer. Træningsflow og motivation
DGU Landsseminar For Junior- & Eliteledere, hjælpetrænere og PGA Proer Træningsflow og motivation Mats Björkman Træningsmetodist Underviser på PGA Skolen Udviklet Juniorcoach > Juniortræner Udviklet Grundtræneruddannelsen
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereKulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG
Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Baggrund Bygger videre på allerede eksisterende samarbejder med skoler i de tre
Læs mereKursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk
Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke
Læs mereIT I DANSK-FAGET. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense
IT I DANSK-FAGET Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense OM MIG... Iben Brink Haahr Dansk- og klasselærer i 6a Læsevejleder Supplerende undervisning IT-vejleder ang. IT-demo - Inklusion og differentiering
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereLektiepolitik på Dyssegårdsskolen
Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereFokuseret videobrug med fokus på formidling og elevaktivering
Fokuseret videobrug med fokus på formidling og elevaktivering Elevproduktion af materiale hvor eleverne formidler kildebearbejdelse og aktiverer de øvrige elever i forhold til kildearbejde med specifikke
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereDen perfekte undervisning, - i følge eleverne. Helle Mathiasen. Professor, projektleder hmathiasen@tdm.au.dk
Den perfekte undervisning, - i følge eleverne Helle Mathiasen Professor, projektleder Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Fokus på nytænkning
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereIDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN ARTS AARHUS UNIVERSITET
EDU It IDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN au ARTS AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 1. STUDENTEROPLÆG MED KOMMENTARER FRA STUDERENDE 3 2. DISKUSSION
Læs mereFaglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Læs mereZivilcourage. Om forløbet. Forfatter. Niveau. Varighed. Lisebet Svanøe klasse. 3-5 lektioner
Zivilcourage Forfatter Lisebet Svanøe Niveau 9.-10. klasse Varighed 3-5 lektioner Om forløbet Forløbet Zivilcourage er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne delvist kan arbejde
Læs mereNår børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor
Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer
Læs mereLektiepolitik på OLF
Lektiepolitik på OLF Som en naturlig del af et skoleliv, indgår lektier også her på OLF. Det skal ikke bare være lektier for lektiernes skyld, men selvfølgelig noget der giver mening, i forhold til det
Læs mereÅrsplan tysk GQ/HØP 1617
Årsplan tysk GQ/HØP 1617 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. kl. på udelt tyskhold. Fagligt er der stor spredning på holdet; nogle kan med rimelig
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Læs mereDe forenklede mål for faget tysk:
1 Faglig årsplan for 6. klasse Formål for faget tysk: Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereTradium Handelsgymnasiet & Paderup Gymnasium Idékatalog til
Tradium Handelsgymnasiet & Paderup Gymnasium Idékatalog til Udvikling af strategier og innovative undervisningsformer der imødekommer nye gymnasieelevers forskellige baggrunde, læringsstile og potentialer
Læs mereEvaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15
Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat
Læs mere" #!! %! & '! ( ))!! &!
" # $ % & $ ' ( )) & * +, * ' " - "#$ %# " " # &#'# # $ " $% $& ( ) &* % $&& ' +,% '( % & " ( ) & $&-., ' % & )"* ' +$"), / -). %# / 0" " % & 12 Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af
Læs mereOMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE
OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE NYBORG GYMNASIUM 2013-14 http://sophiestroem.wordpress.com/ FØRST - EGNE BEDSTE ERFARINGER! FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - HF FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - STX LETTE
Læs mereA - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.
A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.
Læs mereLÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
A6 I SKOLE LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 40 substantiver og 40 verber relateret til skolen. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog.
Læs mereÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereFagformål for faget tysk
Fagformål for faget tysk Formålet med faget tysk er, at eleverne skal erhverve sig viden, kompetencer og redskaber, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både skriftligt og mundtligt i et klart
Læs mereSkriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann
Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereKursusevaluering efteråret 2012 SIV Spansk
Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Spansk Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Almen
Læs mereidrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)
Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereLærervejledning For Thumbs up 1. klasse
Lærervejledning For Thumbs up 1. klasse Forord Engelsk i 1. klasse er nyt for både elever og mange lærere. Engelsklærere i begynderundervisningen har mange forskellige erfaringer med, hvordan sproget introduceres
Læs meresproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1
Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt
Læs mereEvaluering af indsatsområder2015/16
Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereVision og mål for skriftlighed på HF
HF & VUC Nordsjælland Vision og mål for skriftlighed på HF Tænke-med-dag om fremtidens skriftlighed på HF d. 12. juni 2012 Uddannelse for unge og voksne Vision for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland
Læs merePolitik for Lektier og faglig fordybelse
~ 1 ~ Politik for Lektier og faglig fordybelse Indledning: På Ellemarkskolen betragtes lektier og faglig fordybelse (i det følgende nævnt som lektier) som et af mange elementer, lærerne bringer i anvendelse
Læs mereI VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
Læs mereVi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN
Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet
Læs mereÅrsplan tysk GQ/HØP 1718
Årsplan tysk GQ/HØP 1718 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. kl. på udelt tyskhold. Fagligt er der stor spredning på holdet; nogle kan med rimelig
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereSlutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget
Retningslinjer for evaluering af undervisning 3. udgave. Formål Evaluering af undervisningen består af to typer med hver sit formål. Midtvejsevaluering Evalueringen har til formål: Slutevaluering at sikre
Læs mereF- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.
Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereDansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD
Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor
Læs mere