Danskernes holdning til SKAT, skattesystemet og skattemoralen

Transkript

1 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 201 Offentligt 30. maj 2007 Rapport SKAT Hovedcenter Østbanegade København Ø Indsats Indsatsudvikling og analyse Louise Pram Nielsen [email protected] Tlf Søren Pedersen [email protected] Tlf Danskernes holdning til SKAT, skattesystemet og skattemoralen Sammenfatning Det er målsætningen på Finansloven, at måltallet for borgernes tilfredshed med SKAT skal fastholdes på uændret niveau i forhold til den måling, der blev gennemført i efteråret Niveauet i 2004 var et indeks på 0,56 på en skala gående fra 1 for meget utilfreds til + 1 for meget tilfreds. Øvrige trin på skalaen er utilfreds 0,5, hverken utilfreds eller tilfreds 0 og tilfreds + 0,5. Et niveau på 0,56 er således udtryk for en pæn tilfredshed med SKAT. Resultatet af målingen for 2006 er 0,56 dvs. præcis samme resultat som i 2004 og et resultat, som svarer til kravet på Finansloven for 2007 til SKAT har dermed indfriet et af de to effektmål, som skal opgøres i 2007 i forhold til Finansloven. Det uændrede indeks på 0,56 dækker imidlertid over relativt store ændringer på nogle af de spørgsmål, der indgår i indekset. F.eks. er tilfredsheden med telefonbetjeningen faldet fra 0,77 i 2004 til 0,51 i 2006 givetvis pga. de tekniske problemer med telefonerne i forbindelse med fusionen mellem Told og Skat og de kommunale skattevæsener. Dette fald i tilfredsheden er imidlertid omvendt blevet opvejet af en stigning i bl.a. tilfredsheden med de digitale løsninger, SKAT stiller til rådighed i forbindelse med indberetning af selvangivelsen. En anden væsentlig konklusion er, at danskernes skattemoral er stigende. Der er stadig en udbredt accept af sort arbejde i befolkningen. Men der er siden 1990 erne sket et markant dyk i accepten, hvad enten der er tale om udførelse eller køb af sort arbejde. Faldet i accepten af sort arbejde er fortsat fra 2004 til Accepten af skattesnyd er ligeledes faldet svagt fra 2004 til Ver03 Side 1 / 65

2 Navnlig blandt de unge er der sket et bemærkelsesværdigt fald i accepten af sort arbejde og skattesnyd. Dette hænger givetvis sammen med, at de unge har taget kampagnen mod sort arbejde og skattesnyd til sig. For første gang er der stillet spørgsmål om holdningen til at sælge og købe illegalt importerede øl og sodavand i kiosker og grønthandlere m.v. Der er ikke den store accept i befolkningen, hverken til at sælge eller købe illegalt importerede øl og sodavand. Køb er svagt mere accepteret end salg. Rapporten viser også, at der er sket en stigning i andelen af befolkningen, der vurderer risikoen for at blive opdaget ved sort arbejde som meget stor eller ret stor fra 13 pct. i 2004 til 17 pct. i Risikoen ved at snyde i skat vurderes noget højere. Således finder 25 pct. denne risiko meget stor eller ret stor. Dette er stort set uændret i fht. 2004, hvor denne andel lå på 24 pct. i Det er faktisk lidt bemærkelsesværdigt, at vurderingen af risikoen ved at arbejde sort er steget samtidig med, at vurderingen af risikoen ved at snyde i skat er uændret set i lyset af den dårlige presseomtale, som SKAT har været ude for efter fusionen med de kommunale skattevæsener, hvor det er blevet fremhævet, at 2006 bliver et skattefrit år. De danske skatteborgere forholder sig til en række udsagn om skattesystemet. I 2006 erklærede 42 pct. sig enige i, at skatterne er alt for høje, mens 33 pct. er uenige. Dermed er andelen af danskere, som synes at skatterne er alt for høje faldet markant, idet der i 2004 var 55 pct., som erklærede sig enige. Endelig viser rapporten at danskerne generelt er tilfredse med skattevæsnet. Det gælder både tilliden til, at skattevæsenet beregner skatten rigtigt og til, at skattevæsenet er fair og retfærdigt. Side 2 / 65

3 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING INDLEDNING SAMMENLIGNINGSGRUNDLAGET SIGTELINJER OG INDEKS FOR BORGERNES TILFREDSHED MED SKAT BEREGNINGSMETODE UDVIKLINGEN I KUNDETILFREDSHEDEN SKATTEMORALEN OG OPFATTELSEN AF RISIKOEN VED OG ÅRSAGERNE TIL SKATTESNYD MORALEN PÅ SKATTEOMRÅDET VURDERING AF RISIKOEN VED AT SNYDE I SKAT ELLER ARBEJDE SORT ÅRSAGER TIL SKATTESNYD OG SORT ARBEJDE DANSKERNES HOLDNING TIL SKATTESYSTEMET OG SKATTEVÆSENET HOLDNINGEN TIL SKATTESYSTEMET HOLDNINGEN TIL SKATTEVÆSENET HOLDNINGEN TIL SKATTEVÆSENETS KONTROL DANSKERNES BRUG AF SKATTEVÆSENETS SERVICETILBUD HENVENDELSER TIL SKATTEVÆSENET BRUG AF VEJLEDNINGER OG PJECER UDFYLDELSE AF SELVANGIVELSEN UNDERSØGELSENS DATAGRUNDLAG LITTERATURLISTE BILAG BILAGSTABELLER INDEKS FOR UDVALGTE SPØRGSMÅL SPØRGESKEMAET Side 3 / 65

4 Tabeller og figurer TABEL 1. FREMGANGSMÅDE VED BEREGNING AF INDEKSET TABEL 2. INDEKS FOR HVERT AF DE UDVALGTE SPØRGSMÅL FIGUR 1. DANSKERNES HOLDNING TIL UDVALGTE EMNER 1981, 1990, 1997, 1999, 2000, 2004 OG GENNEMSNIT FIGUR 2. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET AT SNYDE I SKAT, SÅFREMT MAN HAR MULIGHEDEN FORDELT PÅ KØN OG ALDER I 1997, 2000, 2004, 2005 OG GENNEMSNIT. 16 FIGUR 3. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLENE AT SNYDE I SKAT, SÅFREMT MAN HAR MULIGHEDEN, EN PRIVAT HUSHOLDNING FÅR UDFØRT SORT ARBEJDE AF EN PRIVATPERSON ELLER EN PRIVAT HUSHOLDNING FÅR UDFØRT SORT ARBEJDE AF EN ANDEN VIRKSOMHED FORDELT EFTER SKATTESAMARBEJDE I GENNEMSNIT FIGUR 4. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLENE EN PRIVAT HUSHOLDNING FÅR UDFØRT SORT ARBEJDE AF EN PRIVATPERSON OG EN PRIVAT HUSHOLDNING FÅR UDFØRT SORT ARBEJDE AF ET FIRMA FORDELT PÅ KØN OG ALDER I 2004/2005 OG GENNEMSNIT FIGUR 5. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLENE ET FIRMA FÅR UDFØRT SORT ARBEJDE AF EN PRIVATPERSON OG ET FIRMA FÅR UDFØRT SORT ARBEJDE AF ET ANDET FIRMA FORDELT PÅ KØN OG ALDER I GENNEMSNIT FIGUR 6. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLENE KIOSKER OG GRØNTHANDLERE SÆLGER ILLEGALE ØL OG SODAVAND OG AT KØBE ØL ELLER SODAVAND, SOM MAN FORMODER ELLER VED ER INDFØRT UDEN OM DET DANSKE MOMS- OG AFGIFTSSYSTEM FORDELT PÅ KØN OG ALDER I GENNEMSNIT FIGUR 7. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLENE KIOSKER OG GRØNTHANDLERE SÆLGER ILLEGALE ØL OG SODAVAND OG AT KØBE ILLEGALE ØL ELLER SODAVAND HOS KIOSKER OG GRØNTHANDLERE FORDELT PÅ SKATTESAMARBEJDER I GENNEMSNIT FIGUR 8. ANDEL AF DANSKERE, SOM HAR KENDSKAB TIL FASTE UDSALGSSTEDER, HVOR DET INDEN FOR DE SENESTE FIRE UGER HAR VÆRET MULIGT AT KØBE ØL OG SODAVAND, SOM ER IMPORTERET UDEN OM DET DANSKE MOMS- OG AFGIFTSSYSTEM FIGUR 9. ANDELEN AF BEFOLKNINGEN, DER VURDERER RISIKOEN FOR EKSTRA REGNING OG SKATTEBØDER M.V. SOM MEGET STOR ELLER RET STOR, HVIS MAN UDFØRER SORT ARBEJDE ELLER SKATTESNYD. PROCENTVIS FORDELING FIGUR 10. ANDELEN AF BEFOLKNINGEN, DER VURDERER RISIKOEN FOR EKSTRA REGNING OG SKATTEBØDER M.V. SOM MEGET STOR ELLER RET STOR, HVIS MAN UDFØRER SORT ARBEJDE ELLER SKATTESNYD FORDELT PÅ REGIONER TABEL 3. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET, OM HVORFOR DER FINDES SKATTESNYD OG SORT ARBEJDE FIGUR 11. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET VI HAR ET ENKELT SKATTESYSTEM FOR LØNMODTAGERE SAMMENLIGNET SVENSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET VI HAR ETT ENKELT SKATTESYSTEM FIGUR 12. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET VI HAR ET ENKELT SKATTESYSTEM FOR VIRKSOMHEDER SAMMENLIGNET SVENSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET VI HAR ETT ENKELT SKATTESYSTEM Side 4 / 65

5 TABEL 4. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET INDKOMSTSKATTEN ER ALT FOR HØJ SAMMENLIGNET MED 2004 OG FIGUR 13. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET I DAG ER SELVANGIVELSEN EN ENKEL SAG AT KLARE FOR FOLK SOM MIG FRA 2006 SAMMENLIGNET MED 2004 OG 1998 OG SVENSKERNES HOLDNING TIL DET ER LÄTT AT DEKLARERA FIGUR 14. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET JEG HAR TILLID TIL AT SKATTEVÆSNET BEREGNER MIN SKAT RIGTIGT FRA 2006 SAMMENLIGNET MED 2004 OG FIGUR 15. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET I DANMARK BETALER ALLE ELLER NÆSTEN ALLE DEN SKAT, DE SKAL SAMMENLIGNET MED 2004 OG SVENSKERNES HOLDNING TIL I SVERIGE BETALAR ALLA ELLER NÄSTAN ALLA DEN SKATT DE SKA FIGUR 16. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET HVAD SYNES DE ALT I ALT SKAT FUNGERER DVS. DE ANSATTE VED MYNDIGHEDEN OG DEN MÅDE, DE UDFØRER DERES ARBEJDSOPGAVER PÅ? SAMMENLIGNET MED 2004 OG SVENSKERNES HOLDNING I TABEL 5. HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET OM SKAT STILLER FOR FÅ, FOR MANGE ELLER TILSTRÆKKELIGT MED SPØRGSMÅL TIL DEM, SOM SELVANGIVER DERES INDKOMST FOR AT KUNNE FORETAGE EN EFFEKTIV KONTROL SAMMENLIGNET MED 2004 OG SVENSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET TROR DU ATT SKATTEVERKET STÄLLER TILLRÄCKLIGT MED FRÅGOR TILL DE SOM DEKLARERAT FÖR ATT KUNNA UTÖVA EFFEKTIV KONTROLL I SAMBAND MED DEKLARATIONSGRANSKNINGEN? TABEL 6. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET OM SKAT UDFØRER EN ENSARTET KONTROL FOR ALLE, SKAT TRÆFFER ENSARTEDE AFGØRELSER I SAMMENLIGNELIGE SAGER, OG SKAT SIKRER RETSSIKKERHEDEN FOR ALLE I FIGUR 17. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET OM SKAT GENNEMGÅENDE ER FAIR OG RETFÆRDIG TABEL 7. HENVENDELSER TIL SKATTEVÆSENET INDEN FOR DET SIDSTE ÅR TABEL 8. BEFOLKNINGENS TILFREDSHED MED HHV. DEN TELEFONISKE, SKRIFTLIGE OG PERSONLIGE KUNDEBETJENING I DANMARK I 2006 SAMMENLIGNET MED 2004 OG SVERIGE FIGUR 18. DANSKERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET JEG HAR NEMT VED AT FÅ FAT I DE VEJLEDNINGER OG PJECER, JEG HAR BRUG FOR SAMMENLIGNET MED 2004 OG SVENSKERNES HOLDNING TIL JEG HAR LÄTT AT FÅ TAG I DE BROSCHYRER OCH BLANKETTER JEG BEHÖVER 43 FIGUR 19. DANSKERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET SKATS VEJLEDNINGER OG PJECER INDEHOLDER DEN INFORMATION, JEG HAR BRUG FOR SAMMENLIGNET MED 2004 OG SVENSKERNES HOLDNING TIL SKATTEVERKETS BROSCHYRER INNEHÅLLER DEN INFORMATION JAG BEHÖVER FIGUR 20. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET SKATS VEJLEDNINGER OG PJECER ER TIL AT FORSTÅ SAMMENLIGNET MED 2004 OG SVENSKERNES HOLDNING TIL SKATTEVERKETS BROSCHYRER OCH BLANKETTER ÄR BEGRIPLIGA FIGUR 21. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET ALT I ALT ER SKATS VEJLEDNINGER OG PJECER ER GODE SAMMENLIGNET MED 2004 OG SVENSKERNES HOLDNING TIL TOTALT SETT ÄR SKATTEVERKETS BROSCHYRER OCH BLANKETTER BRA Side 5 / 65

6 FIGUR 22. DANSKERNES BESVARELSE AF SPØRGSMÅLET DA DE SIDSTE GANG FIK EN SELVANGIVELSE, UDFYLDTE DE DA SELVANGIVELSEN, ELLER FORETOG DE DEM IKKE NOGET FIGUR 23. DANSKERNES BESVARELSE AF SPØRGSMÅLET HVIS DE UDFYLDTE SELVANGIVELSEN, ANVENDTE DE TASTSELV VIA TELEFON ELLER INTERNET ELLER SENDTE DE SELVANGIVELSEN MED POSTEN FIGUR 24. DANSKERNES VURDERING AF SPØRGSMÅLET, OM DE OPLEVER DET SOM EN FORENKLING I FORHOLD TIL TIDLIGERE AT LEVERE SELVANGIVELSEN OVER TASTSELV VIA TELEFONEN ELLER INTERNETTET ELLER BLOT AT SKULLE TJEKKE TALLENE PÅ SELVANGIVELSEN. GENNEMSNIT TABEL 9. STIKPRØVESTØRRELSE OG SVARPROCENT I SKATS UNDERSØGELSE TABEL 10. SVARPERSONERNE OG HELE BEFOLKNINGENS FORDELING PÅ KØN I TABEL 11. SVARPERSONERNE OG HELE BEFOLKNINGENS FORDELING PÅ ALDER I TABEL 12. SVARPERSONERNE OG HELE BEFOLKNINGENS REGIONALE FORDELING I BILAGSTABEL 1. HVIS TELEFONISK KONTAKT, HVOR TILFREDS ELLER UTILFREDS ER DE DA MED DEN TELEFONISKE KUNDEBETJENING BILAGSTABEL 2. HVIS SKRIFTLIG KONTAKT VIA BREV, TELEFAX ELLER E-POST, HVOR TILFREDS ELLER UTILFREDS ER DE DA MED DEN SKRIFTLIGE KUNDEBETJENING BILAGSTABEL 3. HVIS PERSONLIG KONTAKT, HVOR TILFREDS ELLER UTILFREDS ER DE DA MED DEN PERSONLIGE KUNDEBETJENING BILAGSTABEL 4. JEG HAR TILLID TIL, AT SKAT BEREGNER MIN SKAT KORREKT BILAGSTABEL 5. I DAG ER SELVANGIVELSEN EN ENKEL SAG AT KLARE FOR FOLK SOM MIG BILAGSTABEL 6. JEG HAR NEMT VED AT FÅ FAT I DE VEJLEDNINGER OG PJECER, JEG HAR BRUG FOR BILAGSTABEL 7. SKATS VEJLEDNINGER OG PJECER INDEHOLDER DEN INFORMATION, JEG HAR BRUG FOR BILAGSTABEL 8. SKATS VEJLEDNINGER OG PJECER ER TIL AT FORSTÅ BILAGSTABEL 9. ALT I ALT ER SKATS VEJLEDNINGER OG PJECER GODE BILAGSTABEL 10. SKAT TRÆFFER ENSARTEDE AFGØRELSER I SAMMENLIGNELIGE SAGER BILAGSTABEL 11. SKAT SIKRER RETSSIKKERHEDEN FOR BORGERE OG VIRKSOMHEDER BILAGSTABEL 12. I HVILKEN GRAD OPLEVER DE DET AT LEVERE SELVANGIVELSEN OVER TELEFONEN VIA TASTSELV SOM EN FORENKLING I FORHOLD TIL TIDLIGERE BILAGSTABEL 13. I HVILKEN GRAD OPLEVER DE DET AT LEVERE SELVANGIVELSEN OVER INTERNETTET VIA TASTSELV SOM EN FORENKLING I FORHOLD TIL TIDLIGERE BILAGSTABEL 14. SKAT ER GENNEMGÅENDE FAIR OG RETFÆRDIG BILAGSTABEL 15. MENER DE, AT RISIKOEN FOR DEN ENKELTE, DER SNYDER I SKAT, ER STOR ELLER LILLE Side 6 / 65

7 1. Indledning SKAT har i november og december 2006 fået foretaget en interviewbaseret spørgeskemaundersøgelse af danskernes skattemoral og holdning til skattesystemet og skattevæsenet. Undersøgelsen kan på overordnet niveau belyse effekten af SKATs indsats, herunder indgår en række af spørgsmålene i beregningen og overvågningen af det kundetilfredsindeks, der er et af SKATs måltal på Finansloven. Denne rapport er den anden af SKATs undersøgelser af danskernes skattemoral samt borgernes holdning til skattesystemet og skattevæsenet. I 2005 blev en tilsvarende undersøgelse gennemført Danskernes skattemoral samt holdning til skattesystemet og skattevæsenet (Told- og Skattestyrelsen, 2005) 1, og det er hensigten, at undersøgelsen fremadrettet gentages hvert andet år. Besvarelserne på en række af spørgsmålene indgår i en vægtet gennemsnitsberegning, som resulterer i det kundetilfredsindeks, der er et af SKATs overordnede måltal på Finansloven. På det overordnede niveau bliver der således udarbejdet et indeks for skatteborgere eller virksomheders kundetilfredshed, som der fremadrettet skal foretages opfølgning på i relation til SKATs indsats. I kapitel 2 redegøres for beregningsmetoden og udviklingen i indekset. I det følgende kapitel præsenteres derpå de nye resultater fra undersøgelsen af danskernes skattemoral samt opfattelse af risikoen for at blive opdaget af skattemyndighederne, hvis de udfører sort arbejde eller skattesnyd (kapitel 3). Dernæst fremstilles danskernes holdning til skattesystemet, skattevæsenet og skattemyndighedernes kontrol (kapitel 4). Rapporten afsluttes med danskernes henvendelse til skattevæsenet og brug af hjemmeside, vejledninger og pjecer m.v. (kapitel 5). 1.1 Sammenligningsgrundlaget Resultaterne vil så vidt muligt blive sammenlignet med den første udgave af denne undersøgelse fra 2005 og enkelte andre tidligere danske undersøgelser. Der bliver derudover sammenlignet med tilsvarende undersøgelser, foretaget af det svenske skattevæsen Allmanhetens synpunkter på skattesystemet, skattefusket och myndighetarnes kontroll (Skatteverket, ). Spørgsmålene er formuleret af kontoret for Indsatsudvikling og analyse i SKAT. Der er i videst muligt omfang søgt at fastholde enslydende spørgsmål i forhold til den første undersøgelse fra 2005 for netop at sikre sammenligneligheden. En del af spørgsmålene er stærkt inspireret af tilsvarende undersøgelser, som det svenske Skatteverket har gennemført med jævne mellemrum siden 1990 erne i Sverige. Der er derudover også anvendt tidligere danske spørgsmål stillet af forskere ved universiteterne og Rockwool Fondens Forskningsenhed. Fordelen ved at anvende 1 Rapporten kan downloades på Side 7 / 65

8 tidligere anvendte spørgsmål er at udvide sammenligningsgrundlaget, hvor resultaterne i SKATs undersøgelse sættes i perspektiv i forhold til tidligere undersøgelser. Inden interviewene blev gennemført, blev der afholdt instruktionsmøde med interviewerne, som forud havde modtaget skriftlig instruktion til de spørgsmål, der krævede nærmere forklaring. Det bemærkes, at der er tale om trænede interviewere, som oftest får et svar fra respondenten. Det begrænser andelen af svar som ved ikke og uoplyst ganske betragteligt. I de tilsvarende svenske undersøgelser modtager respondenterne et spørgeskema, som de selv skal udfylde og returnere, hvorved besvarelserne i højere grad er præget af en større andel ved ikke svar sammenlignet med de danske undersøgelser. Side 8 / 65

9 2. Sigtelinjer og indeks for borgernes tilfredshed med SKAT SKATs nye indsatsstrategi har medført et behov for nye måltal. Det skyldes, at de hidtidige måltal vedrørende antallet af kontroller og reguleringer ikke harmonerer med ideen bag en mere forebyggende indsatsstrategi. Der vil derfor fremover i stedet blive udarbejdet målinger på dels overordnet, dels operationelt niveau. Måltallene på overordnet niveau består i Skatteborgernes holdning til skattevæsenet Virksomhedernes holdning til skattevæsenet Underdeklaration af personlig indkomst Ud fra denne undersøgelse kan borgernes opfattelse af skattevæsenet og de tilbud, som stilles til rådighed, opgøres. Der er tale om en omfattende gennemsnitsberegning, som vil blive præsenteret nedenfor (afsnit 2.1). Det er målsætningen, at udviklingen i indekset skal være uændret. Der bliver derfor redegjort for udviklingen i forhold til første gang måltallet blev beregnet i 2005 (afsnit 2.2). 2.1 Beregningsmetode Der beregnes ud fra udvalgte spørgsmål, som drejer sig om skatteborgernes tilfredshed med skattevæsenet, en indikator på linje med Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator. De udvalgte spørgsmål, som inddrages i beregningen, vedrører kun forhold, som SKAT har en indflydelse på. 2 Indekset består således af besvarelserne på spørgsmål til tilfredsheden med kundebetjeningen i SKAT (spm. 2a-2c) og SKATs vejledninger og pjecer (spm. 5a-5d). Ligeledes tillid til, at skattevæsenet beregner skatten korrekt (spm. 4d), at SKAT træffer ensartede afgørelser i sammenlignelige sager (spm. 11b), og at skattevæsenet opleves som fair og retfærdigt (spm. 13). Dernæst om selvangivelsen er en enkel sag at klare for skatteyderne (spm. 4f) samt tilfredsheden med at selvangive via TastSelv set i forhold til tidligere (spm. 8-9). Endelig om opfattelsen af risikoen for at blive opdaget, hvis man snyder i skat (spm. 15). Første trin i beregningen består i at opdele svarene på hvert enkelt spørgsmål i positive og negative svar og tildele dem passende vægte. Det betyder i praksis, at antallet af dem, som er Helt enige ( Helt uenige ) ganges med +1 (-1), mens antallet af dem, som erklærer sig Enig ( Uenig ) ganges med +½ (-½). De respondenter, som er Hverken enige eller uenige ganges med nul. Dermed indgår kun respondenter med en mening om sagen i indekset. Hvis andelen af negative svar nøjagtig svarer til andelen af positive svar bliver indekset på det pågældende spørgsmål nul. 2 Hele spørgeskemaet er gengivet i bilag 7.2 Side 9 / 65

10 Næste trin består i at summere de vægtede positive og negative svar og dividere med en vægtet sum, hvor antallet af respondenter, som er Helt enige eller Helt uenige ganges med +1, og antallet af respondenter, som er Enig eller Uenig indgår med vægten +½, jf. tabel 1. Det bemærkes, at hvis respondenterne fordeler sig ligeligt på tværs af positive og negative svar bliver indekset for det pågældende spørgsmål nul. Hvis der helt hypotetisk kun var afgivet positive (negative) svar, ville indikatoren tilsvarende blive +1 (-1). Tabel 1. Fremgangsmåde ved beregning af indekset Svar Vægt Spm. 2a Gennemsnit Antal Tæller Nævner 1. Meget utilfreds Utilfreds ½ 47-23,5 23,5 3. Tilfreds ½ ,5 90,5 4. Meget tilfreds I alt Indeks 0,51 0,56 Anm.: I tælleren tildeles de negative svar negative vægte, mens de tilsvarende vægte i nævneren er positive. Tælleren (nævneren) beregnes som summen af det vægtede antal, og indekset beregnes som tælleren divideret med nævneren. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december Det samlede indeks for de 15 udvalgte spørgsmål beregnes endelig som et simpelt gennemsnit af indikatorerne for de enkelte spørgsmål, jf. tabel 1. I 2006 resulterer det overordnede indeks således i 0, Udviklingen i kundetilfredsheden Det er målsætningen, at måltallet for både skatteborgerne og virksomhedernes holdning til skattevæsenet fastholdes på uændret niveau i forhold til tidligere år. Det samlede indeks er uændret på 0,56 i undersøgelserne i 2004 og De overordnede indeks udgør som nævnt et simpelt gennemsnit af indekset beregnet ud fra hvert af de enkelte 15 spørgsmål. I bilagstabellerne 1-15 i bilag 7.1 fremgår svarfordelingen på hvert de enkelte spørgsmål. Det overordnede indeks dækker over betydelige ændringer på visse spørgsmål, som tilsammen trækker i hver sin retning, hvorved indekset forbliver uændret fra 2004 til 2006, jf. tabel 2. Side 10 / 65

11 Tabel 2. Indeks for hvert af de udvalgte spørgsmål Hvis telefonisk kontakt, hvor tilfreds eller utilfreds er De da med den telefoniske kundebetjening - Hvis skriftlig kontakt via brev, telefax eller e-post, hvor tilfreds eller utilfreds er De da med den skriftlige kundebetjening - Hvis personlig kontakt, hvor tilfreds eller utilfreds er De da med den personlige kundebetjening 0,51 0,77 0,71 0,69 0,85 0,81 - Jeg har nemt ved at få fat i de vejledninger og pjecer, jeg har brug for 0,75 0,85 - SKATs vejledninger og pjecer indeholder den information, jeg har brug for 0,72 0,72 - SKATs vejledninger og pjecer er til at forstå 0,50 0,45 - Alt i alt er SKATs vejledninger og pjecer gode 0,69 0,63 - Jeg har tillid til, at SKAT beregner min skat korrekt 0,67 0,65 - SKAT træffer ensartede afgørelser i sammenlignelige sager 0,12 0,10 - SKAT sikrer retssikkerheden for borgere og virksomheder 0,38 0,44 - SKAT er gennemgående fair og retfærdig 0,64 0,61 - I dag er selvangivelsen en enkel sag at klare for folk som mig 0,54 0,44 - I hvilken grad oplever De det at levere selvangivelsen over telefonen via Tast- Selv som en forenkling i forhold til tidligere - I hvilken grad oplever De det at levere selvangivelsen over internettet via Tast- Selv som en forenkling i forhold til tidligere 0,94 0,91 0,94 0,89 - Mener De, at risikoen for den enkelte, der snyder i skat, er stor eller lille -0,54-0,56 Indeks (Gennemsnit) 0,56 0,56 Anm.: Det overordnede indeks er beregnet som et simpelt gennemsnit af indekset for de enkelte 15 spørgsmål. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 samt Told og Skattestyrelsen (2005). De mest positive besvarelser er skatteborgernes holdning til, om det at levere selvangivelsen over internettet eller telefonen via TastSelv er blevet enklere i forhold til tidligere, hvor indeksberegningen i begge spørgsmål resulterer i 0,94, jf. tabel 2. Der er sket en forholdsvis kraftig stigning i skatteborgernes holdning til, om selvangivelsen er en enkel sag at klare fra 0,44 i 2004 til 0,54 i De positive besvarelser vedrørende selvangivelsen viser med al tydelighed, at SKATs forenklingsbestræbelser herunder på TastSelv, påskønnes af borgerne. I perioden imellem oktober/november 2004 til november/december 2006 har SKAT f.eks. udviklet og lanceret Skattemappen på TastSelv, der bl.a. gør selvangivelsen endnu lettere. I november/december anvender borgerne TastSelv i forbindelse med ændring af forskudsopgørelsen. SKAT og TastSelv har oplevet at få en del goodwill på for- Side 11 / 65

12 skudsopgørelsen i forbindelse med lanceringen af muligheden for selv at kunne printe sit eget skattekort umiddelbart efter man har indtastet ændringer til forskudsopgørelsen via TastSelv. Det kan ikke afvises, at der eksisterer en smule begrebsforvirring hos respondenterne, og at de positive tilkendegivelser i svarene på spørgsmålet vedrører forskudsopgørelsen. Dette ændrer ikke ved en positiv udvikling i borgernes opfattelse af SKATs opgavehåndtering. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at skatteborgerne i både 2004 og 2006 er meget tilfredse med den personlige kundebetjening, der resulterer i indeks på henholdsvis 0,81 og 0,85. På udsagnet om SKAT træffer ensartede afgørelser i sammenlignelige er indekset stort set uændret på 0,10 i 2004 og 0,12 i Der er altså ikke en markant tiltro i befolkningen til, at SKAT træffer ensartede afgørelser i sammenlignelige sager. I den forbindelse skal det bemærkes, at 17 pct. svarer ved ikke i begge år (se evt. tabel 6). Det må i sagens natur også være svært for almindelige mennesker at svare på dette spørgsmål, da folk jo i begrænset omfang har kendskab til, hvordan sagerne behandles. Omvendt viser udviklingen i indeksene, at der er sket et betydeligt fald i skatteborgernes tilfredshed med den telefoniske kundebetjening fra 0,77 i 2004 til 0,51 i 2006, jf. tabel 2. Da spørgsmålet kun er stillet til de personer, der rent faktisk har været i telefonisk kontakt med SKAT indenfor det seneste år, hænger det givet sammen med, at der var en del tekniske og bemandingsmæssige problemer med telefonerne i forbindelse med fusionen med de kommunale skatteforvaltninger den 1. november Det var f.eks. i perioder meget svært for kunderne at komme igennem til SKAT og tale med de relevante personer. Med hensyn til udsagnet om, at SKAT sikrer retssikkerheden, er der også sket et faldt fra et indeks på 0,44 i 2004 til 0,38 i Andelen af svarpersonerne, der er enige i, at SKAT sikrer retssikkerheden, er altså målt på dette spørgsmål faldet fra 2004 til 2006 (se også kommentarer til tabel 6 senere). Beslægtet med spørgsmålet om retssikkerheden er der også stillet et spørgsmål, om befolkningen opfatter skattevæsenet som fair og retfærdigt. Det fremgår af tabel 2 (og figur 17), at der fra 2004 til 2006 er sket en stigning i indekset (og andelen), der anser skattevæsenet for fair og retfærdigt Hvis der som i tabel 2 alene ses på dem, der har en mening om sagen, altså ekskl. ved ikke/nægter fås, at indekset på spørgsmålet stiger (svarer altså til stigende tillid til SKAT som værende fair og retfærdigt ). Det er tidligere forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, Gunnar Viby Mogensen (2003), der har fundet spørgsmålet, som oprindeligt blev stillet i 1982 af Gallup, frem. Om svarene fra den gang skriver Viby Mogensen (2003, s. 316): I betragtning af de flere af hinanden uafhængige analyseresultater fra få år i forvejen, nævnt ovenfor, om at fire ud af fem skatteborgere fandt de love, skat- Side 12 / 65

13 tevæsenet var sat til at forvalte, uretfærdige, er der altså tale om en ganske bemærkelsesværdig tillidserklæring til dem, der var sat til at forvalte disse love. Denne tillidserklæring må altså siges fortsat at være gældende. Det overordnede indeks for skatteborgernes holdning til udvalgte spørgsmål om SKAT er som nævnt på 0,56 i 2006 og i I spørgeskemaundersøgelsen, som blev gennemført blandt virksomhederne i 2005 (SKAT, 2006) kunne indekset beregnes til 0,55. Dette tal kan dog ikke helt sammenlignes med indekset for skatteborgerne, idet indekset for virksomhedernes holdning til skattevæsenet ikke beregnes på nøjagtig de samme spørgsmål. Side 13 / 65

14 3. Skattemoralen og opfattelsen af risikoen ved og årsagerne til skattesnyd De danske skatteborgeres skattemoral har betydning for, om skatteborgerne ønsker at efterleve skattereglerne og dermed betale den skat, de skal. Ligeledes vil danskernes opfattelse af risikoen ved at blive opdaget i at snyde i skat eller udføre sort arbejde have betydning for, om man rent faktisk snyder i skat eller arbejder sort. I det følgende præsenteres resultaterne af undersøgelsens spørgsmål vedrørende danskernes skattemoral (afsnit 3.1). Derpå følger danskernes vurdering af risikoen ved at blive afsløret i at snyde i skat eller udføre sort arbejde (afsnit 3.2). I afsnit 3.3 undersøges, hvad danskerne ser som mulige årsager til skattesnyd og svarene på de forskellige spørgsmål rangordnes. 3.1 Moralen på skatteområdet Siden begyndelsen af 1980 erne er der blevet gennemført forskellige undersøgelser af den danske befolknings vurdering af lovbrud på skatteområdet, som er sammenfattet af Gunnar Viby Mogensen i Appendiks 1. Moral på skatteområdet. Danske erfaringer i Søren Pedersens bog fra 1997 Skyggeøkonomien i Vesteuropa. Målinger og resultater fra udvalgte lande. Der er dermed mulighed for at vurdere moralen på skatteområdet. Disse målinger er bl.a. blevet gennemført af Peter Gundelach og Ole Riis for årene 1981 og 1990 i deres undersøgelse af Danskernes værdier. Undersøgelsen af danskernes værdier er senest blevet opdateret i Desuden er der gennemført en del undersøgelser af opinionsinstitutterne Observa/Sonar med flere forskellige mål for perioden Dertil kommer, at Rockwool Fondens Forskningsenhed i 1998 gennemførte en stor undersøgelse omkring Borgerne og lovene ved Jørgen Goul Andersen, hvor der også blev stillet spørgsmål om holdningen til bl.a. skattesnyd og sort arbejde. Udvalgte dele af denne undersøgelse blev gentaget i 2000, jf. Sanne Lund Clement (2001). Spørgsmålene vedrørende skattemoralen i denne undersøgelse er inspireret af disse tidligere danske undersøgelser. Det bliver således muligt at tegne et billede af danskernes moral på skatteområdet helt tilbage til begyndelsen af 1980 erne. Endvidere sammenholdes moralen på skatteområdet med danskernes holdning til en række andre udvalgte emner. I undersøgelserne lød spørgsmålsformuleringen I hvor høj grad billiger De følgende handlinger? Jeg vil bede Dem svare ved at bruge en skala, der går fra 1 til 10, hvor 1 betyder billiger slet ikke og 10 betyder billiger i høj grad den pågældende handling. I SKATs undersøgelse skal svarpersonerne i første omgang forholde sig til syv handlinger. Handlingerne omfatter Modtage sociale ydelser, man ikke har krav på, Undlade at købe billet til offentlig transport (f.eks. bus/tog), Gå over for Side 14 / 65

15 rødt lys, Snyde i skat, såfremt man har muligheden, At tage og køre en bil, der tilhører en anden og At få udført sort arbejde. Få udført sort arbejde er i denne udgave af undersøgelsen udvidet til En privat husholdning får udført sort arbejde af en privatperson og En privat husholdning får udført sort arbejde af en virksomhed. Sondringen er inspireret af Rockwool Fondens Forskningsenhed, som foretager en tilsvarende opdeling i sine undersøgelser, jf. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. April Der er for hver enkelt handling beregnet et gennemsnit af svarpersonernes angivelse. Jo lavere gennemsnit for de enkelte handlinger, jo mere tager man afstand fra den givne handling. Resultaterne af svarene er vist i figur 1. Det fremgår af figur 1, at det værste man ifølge danskerne kan gøre, er At tage og køre en bil, der tilhører en anden (gennemsnit 1,1). Det næstværste er At modtage sociale ydelser, man ikke har krav på (gennemsnit 1,5) og At undlade at købe billet til offentlig transport (gennemsnit 1,9). Figur 1. Danskernes holdning til udvalgte emner 1981, 1990, 1997, 1999, 2000, 2004 og Gennemsnit Snyde i skat såfremt man har muligheden Udføre sort arbejde 3.1 Sort arbejde 4.3 Gå over for rødt lys Få udført sort arbejde Undlade at købe billet til 2.1 offentlig transport Modtage sociale ydelser, man ikke har krav på At tage og køre en bil, der tilhører en anden ToldSkat 2004 RFF 2004 RFF 2005 SKAT Anm.: Spørgsmålet lød: I hvor høj grad billiger De hver af disse handlinger. Svarpersonen bedes angive et tal mellem 1 ( billiger slet ikke ) og 10 ( billiger i høj grad ). Der er set bort fra ved ikke svar. Tallene for 2004 og 2006 vedrører de årige for at kunne sammenligne direkte med Jørgen Goul Andersens og Sanne Lund Clements resultater fra hhv og RFF er en forkortelse for Rockwool Fondens Forskningsenhed. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 16a-g), Told- og Skattestyrelsen (2005) (Figur 1), Peter Gundelach og Ole Riis (1992), Peter Gundelach (2002), Jørgen Goul Andersen (1998), Sanne Lund Clement (2001) samt Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. April I forhold til disse tre handlinger var det i begyndelsen af perioden lidt mere accepteret At snyde i skat, såfremt man har muligheden (gennemsnit 2,4). Men generelt kan man ikke sige, at skattesnyd er særligt accepteret. Der er endvidere Side 15 / 65

16 sket et statistisk signifikant fald i accepten af At snyde i skat, såfremt man har muligheden fra år 2000, der i 2006 er faldet til periodens laveste (gennemsnit 1,9), hvilket er det samme som At undlade at købe billet til offentlig transport, jf. figur 1. Det stemmer tillige godt overens med Rockwool Fondens Forskningsenheds resultater, hvor gennemsnittet for 2004 og 2005 på det samme spørgsmål om at snyde i skat var på 2,0, jf. Rockwool Fondens Forskningsenhed (2006). Danskerne accepterer handlinger som at udføre eller købe sort arbejde mere end skattesnyd, men accepten af sort arbejde er dog stærkt faldende. I 2006 er danskernes accept af At få udført sort arbejde faldet til samme niveau, som accepten af At gå over for rødt lys (gennemsnit 3,3), jf. figur 1. I SKATs undersøgelser er der markant forskel på kvinder og mænd samt unge og gamles accept af at Snyde i skat, såfremt man har muligheden. Det fremgår af figur 2, hvordan gennemsnittene for accepten er fordelt på køn og alder. Mændene har en markant højere accept end kvinderne om end denne forskel er snævret ind over perioden. Figur 2. Danskernes holdning til spørgsmålet At snyde i skat, såfremt man har muligheden fordelt på køn og alder i 1997, 2000, 2004, 2005 og Gennemsnit. 3, RFF 2005 RFF ,5 2 2,5 2, ,9 2,1 2 1,7 1,7 1,7 1,6 2,9 2,7 2,7 2,6 2,4 2,4 2,3 2,3 2,3 2,3 2,1 1,9 2,8 2,5 2,4 2,4 2,3 2,2 2,2 2,2 2, ,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,8 2,0 1,9 1,9 1,8 1,7 1,7 1,5 1 Alle Kvinder Mænd Anm.: Spørgsmålet lød i let omskrevet form: I hvor høj grad billiger De at snyde i skat såfremt man har muligheden. Svarpersonen angiver et svar på en skal fra 1 ( billiger slet ikke ) til 10 ( billiger i høj grad ). Der er set bort fra ved ikke og nægter svar. For at kunne sammenligne med tidligere undersøgelser er aldersafgrænsningen år. Kilde: Sanne Lund Clement Borgerne og lovene II. Aalborg Universitet. SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 og Told- og Skattestyrelsen Danskernes skattemoral samt holdning til skattesystemet og skattevæsenet. Specialkørsel fra Rockwool Fondens Forskningsenhed på baggrund af deres offentliggørelse i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. April Side 16 / 65

17 Faldet i accepten af skattesnyd er sket stort set over alle aldersgrupper. Relativt set er faldet dog størst for de unge i alderen år. I alle undersøgelserne frem til og med 2005 ses det, at jo yngre danskerne er, desto større accept er der af skattesnyd. Det er bemærkelsesværdigt, at i 2006 er denne hidtidige klare tendens til højere accept af skattesnyd blandt de unge nu ikke længere til stede. I 2006 ligger de unges accept af skattesnyd således helt på niveau med de andre aldersgrupper. Den generelt faldende accept af skattesnyd hænger formentlig sammen med de vedvarende kampagner under FairPlay, hvor SKAT i samarbejde med andre myndigheder gennemfører meget målrettede kontrolaktioner mod sort og illegalt arbejde, hvor der afsløres en del problemer med at overholde lovgivningen på skatte og afgiftsområdet. Det store fald i de unges accept af skattesnyd skyldes antageligt, at de unge har opfanget budskaberne i kampagnen Tænk hvis alle arbejdede sort, som startede i november 2005 med reklamer og go-cards netop rettet mod de unge, der gør opmærksom på, at hvis man ikke betaler skat, er der ingen svømmehaller og en lukket skadestue blot for at nævne et par eksempler. Disse reklamer blev fulgt op af reklamer i tv, der blev vist i marts/april Danskernes holdning til at få udført sort arbejde er som tidligere nævnt mere accepteret end holdningen til at snyde i skat. De tidligere undersøgelser om holdningen til At få udført sort arbejde er i år udvidet til fire underkategorier a) En privat husholdning får udført sort arbejde af en privatperson, b) En privat husholdning får udført sort arbejde af en virksomhed, c) En virksomhed får udført sort arbejde af en privatperson, og d) En virksomhed får udført sort arbejde af en anden virksomhed. I 2006 er det langt mere accepteret blandt danskerne, hvis man som privat husholdning får udført sort arbejde af en privatperson (gennemsnit 4,2), end hvis en husholdningen får udført sort arbejde af en virksomhed (gennemsnit 2,4) eller snyder i skat, såfremt muligheden opstår (gennemsnit 1,9), jf. figur 3. I undersøgelserne foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed tegner sig et tilsvarende billede, om end der er en marginalt større accept af som privat person at få udført sort arbejde af en anden privat person (gennemsnit 4,7 i 2005 og 4,9 i 2004). Til sammenligning er det langt mindre accepteret at en privat person får udført sort arbejde af et firma (gennemsnit 2,6 i både 2005 og 2004, jf. Rockwool Fondens Forskningsenhed, April 2006). Side 17 / 65

18 Figur 3. Danskernes holdning til spørgsmålene At snyde i skat, såfremt man har muligheden, En privat husholdning får udført sort arbejde af en privatperson eller En privat husholdning får udført sort arbejde af en anden virksomhed fordelt efter skattesamarbejde i Gennemsnit. 5 Snyde i skat såfremt man har muligheden Privat køber sort arbejde af privat Privat køber sort arbejde af virksomhed 4,5 4 4,2 4 4,2 4,2 4,1 4,5 3,5 3 2,5 2 1,9 2,4 1,7 2,3 2,4 2, ,4 2,1 2,3 1,5 1 Alle Nordsjælland- København Midt- og Sydsjælland Sydjylland-Fyn Midtjylland Nordjylland Anm.: Spørgsmålene lød i let omskrevet form: I hvor høj grad billiger De at Snyde i skat, såfremt man har muligheden, I hvor høj grad billiger De at en privat husholdning får udført sort arbejde af en privatperson og I hvor høj grad billiger De at en privat husholdning får udført sort arbejde af et firma Svarpersonen bedes angive et tal mellem 1 ( billiger slet ikke ) og 10 ( billiger i høj grad ). Der er set bort fra ved ikke svar. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 16d, 16f og 16g). Når det kommer til at snyde i skat, er det mindre accepteret i Nordsjælland- København (gennemsnit 1,7) jf. figur 3. Der er ikke nogen markante regionale forskelle i accepten af, at en husholdning får udført sort arbejde af en virksomhed. I Nordjylland er der til gengæld en lidt større accept af en husholdning, der får udført sort arbejde af en privatperson (gennemsnit 4,5). Som tidligere nævnt har Rockwool Fondens Forskningsenhed foretaget en opdeling af spørgsmålet om accept af køb af sort arbejde, så der spørges om privates køb af sort arbejde fra andre private og privates køb af sort arbejde af et firma for at se, om der skelnes mellem disse to handlinger, jf. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. April Denne opdeling er også anvendt i SKATs undersøgelse. I figur 4 er vist resultaterne af Rockwool Fondens undersøgelser fra 2004/ her angivet som et simpelt gennemsnit af undersøgelserne - sammenlignet med SKAT data for 2006 fordelt på køn og alder. Som det ses, har mænd i alle undersøgelserne en mere afslappet holdning til, at en husholdning får udført sort arbejde af en privatperson (gennemsnit 4,3 i 2006) sammenlignet med kvinderne (gennemsnit 4,0 i 2006). Den samme kønsforskel gør sig gældende for accepten af, at en husholdning får udført sort arbejde af en virksomhed, jf. figur 4. Side 18 / 65

19 Figur 4. Danskernes holdning til spørgsmålene En privat husholdning får udført sort arbejde af en privatperson og En privat husholdning får udført sort arbejde af et firma fordelt på køn og alder i 2004/2005 og Gennemsnit. 7 Privat køber sort arbejde af privat; RFF 2004/2005 Privat køber sort arbejde af privat; SKAT 2006 Privat køber sort arbejde af firma RFF; 2004/2005 Privat køber sort arbejde af firma; SKAT ,9 5, ,8 4,2 2,6 2,4 4,6 4 2,4 2,2 5 4,3 2,9 2,5 4,7 3,4 2,9 4,6 3,1 2,7 4,8 4,1 2,6 2,6 4,2 3,7 2,2 2 3,9 3,8 1,9 1,9 1 Alle Kvinder Mænd Anm.: Spørgsmålene lød i let omskrevet form: I hvor høj grad billiger De at en privat husholdning får udført sort arbejde af en privatperson og I hvor høj grad billiger De at en privat husholdning får udført sort arbejde af et firma. Svarpersonen bedes angive et tal mellem 1 ( billiger slet ikke ) og 10 ( billiger i høj grad ). Der er set bort fra ved ikke svar. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 16f og 16g). Selv om privates køb af sort arbejde af andre private er langt mere accepteret end f.eks. at snyde i skat såfremt man har muligheden, er det interessant at bemærke, at der på spørgsmålet om privates køb af sort arbejde fra andre private også er sket et fald i de unges accept fra 2004/2005 til I 2006 undersøgelse er der således næsten ingen forskel i holdningen mellem de årige (gennemsnit 4,7) sammenlignet med de årige (gennemsnit 4,6). Der er næppe tvivl om, at der også her er tale om en effekt af SKATs målrettede kampagner Tænk hvis alle arbejdede sort, netop rettet mod de unge, jf. også omtalen ovenfor. I november 2005 har Gallup for Skatteministeriet gennemført undersøgelser af danskernes holdning til sort arbejde forud for igangsættelsen af de holdningsbearbejdende initiativer under Fairplay 3. Undersøgelsen viser, at unge har en positiv holdning til at udføre sort arbejde end resten af befolkningen. Der var således 41 pct. af de årige, som svarer, at det kan være OK, at udføre sort arbejde. Den tilsvarende andel er 33 pct. for hele befolkningen. På spørgsmålet om accepten af husholdningernes køb af sort arbejde hos en virksomhed er der også sket en mindre udjævning i aldersforskellen fra Rockwool Fondens undersøgelser i 2004/2005 til 2006 om end denne ændring er noget svare end f.eks. på spørgsmålet om accepten af skattesnyd, jf. figur 4. 3 Se Side 19 / 65

20 I forhold til spørgsmålet om privates køb af sort arbejde hos private, er det som tidligere nævnt klart mindre accepteret, hvis en virksomhed benytter sig af sort arbejde, men det er dog svagt mere accepteret, hvis virksomheden får udført sort arbejde af en privatperson (gennemsnit 2,2) sammenlignet med, hvis en anden virksomhed udfører arbejdet (gennemsnit 1,9), jf. figur 5. Det mønster genfindes i tilsvarende undersøgelser gennemført af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Det er svagt mere accepteret, at et firma får udført sort arbejde af en privat person (gennemsnit 2,5 i 2005 og 2,4 i 2004), sammenlignet med et firma, der får udført sort arbejde af et andet firma (gennemsnit 2,1 i både 2005 og 2004, jf. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. April 2006). Figur 5. Danskernes holdning til spørgsmålene Et firma får udført sort arbejde af en privatperson og Et firma får udført sort arbejde af et andet firma fordelt på køn og alder i Gennemsnit. Firma køber sort arbejde af privatperson Firma køber sort arbejde af andet firma 2,8 2,7 2,6 2,4 2,4 2,3 2,4 2,2 2,2 2,2 2 1,9 1, ,9 1,9 1,9 1,8 1,8 1,7 1,6 1,6 1,4 1,2 1 Alle Kvinder Mænd Anm.: Spørgsmålene lød i let omskrevet form: I hvor høj grad billiger De at et firma får udført sort arbejde af en privatperson og I hvor høj grad billiger De at et firma får udført sort arbejde af et andet firma Svarpersonen bedes angive et tal mellem 1 ( billiger slet ikke ) og 10 ( billiger i høj grad ). Der er set bort fra ved ikke svar. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 16h og 16i). Den kønsmæssige forskel i holdningen til husholdningernes køb af sort arbejde, jf. figur 4, genfindes i holdningen til virksomhedernes køb. Forskellen er mest udpræget ved holdningen til, når virksomheder får udført sort arbejde af andre virksomheder, som mændene (gennemsnit 2,4) er mere afslappede overfor sammenlignet med kvinderne (gennemsnit 1,9), jf. figur 5. De årige har den mest afslappet holdning til virksomheders køb af sort arbejde hos både privatpersoner og andre firmaer, jf. figur 5. Der har været stor bevågenhed omkring den illegale handel med øl og sodavand, som er importeret uden om det danske moms- og afgiftssystem, og som sælges Side 20 / 65

21 fra kiosker, grønthandlere m.v. I SKATs undersøgelse er svarpersonerne foruden de syv ovenstående emner i figur 1 for første gang også blevet bedt om at forholde sig køb og salg af illegale øl og sodavand fra kiosker og grønthandlere. Danskerne misbilliger generelt denne form for illegal handel. Det er dog mere accepteret at købe illegale øl eller sodavand (gennemsnit 2,3) sammenlignet med at sælge illegale øl eller sodavand (gennemsnit 1,7), jf. figur 6. Figur 6. Danskernes holdning til spørgsmålene Kiosker og grønthandlere sælger illegale øl og sodavand og at købe øl eller sodavand, som man formoder eller ved er indført uden om det danske moms- og afgiftssystem fordelt på køn og alder i Gennemsnit. Salg af illegale øl og sodavand Køb af illegale øl og sodavand 4 3,6 3,5 3 2,6 2,6 2,6 2,5 2,3 2,2 2 1,7 2 1,9 1,9 1,7 1,8 1,7 1,5 1,5 1,4 1,4 1 Alle Kvinder Mænd Anm.: Spørgsmålene lød i let omskrevet form: I hvor høj grad billiger De at kiosker, grønthandlere mv., der sælger øl eller sodavand, som man formoder eller ved er indført uden om det danske moms- og afgiftssystem og I hvor høj grad billiger De at købe øl eller sodavand, som man formoder eller ved er indført uden om det danske moms- og afgiftssystem Svarpersonen bedes angive et tal mellem 1 ( billiger slet ikke ) og 10 ( billiger i høj grad ). Der er set bort fra ved ikke svar. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 16j og 16k). Der er en betydelig køns- og aldersforskel i holdningen til både køb og salg af illegale øl og sodavand. Mændene har således på linje med kønsfordelingen ovenfor en mere afslappet holdning til salg af illegale øl og sodavand (gennemsnit 1,9) sammenlignet med kvinderne (gennemsnit 1,5). Mændene er også mere afslappede, når det gælder køb af illegale øl og sodavand (gennemsnit 2,6), end kvinderne (gennemsnit 2,0), jf. figur 6. Det er endvidere klart mere accepteret blandt de årige både at sælge (gennemsnit 2,6) og købe (gennemsnit 3,6) illegale øl og sodavand sammenlignet med de øvrige aldersgrupper, jf. figur 6. Dette mønster genfindes i Gallups undersøgelse for Skatteministeriet fra november , hvor 51 pct. af de Se Side 21 / 65

22 årige svarer, at de godt kunne finde på at købe en vare i en forretning, selvom de følte sig overbeviste om, at forretningen snyder med skatter og afgifter. Det er til sammenligning kun 22 pct. af hele befolkningen. Der er ikke markante regionale forskelle i holdningen til køb og salg af illegale øl og sodavand, men der er en svag tendens til, at det er mere accepteret at sælge (gennemsnit 1,9) og købe (gennemsnit 2,4) illegale øl og sodavand i Nordsjælland-København, jf. figur 7. Figur 7. Danskernes holdning til spørgsmålene Kiosker og grønthandlere sælger illegale øl og sodavand og at købe illegale øl eller sodavand hos kiosker og grønthandlere fordelt på skattesamarbejder i Gennemsnit. Salg af illegale øl og sodavand Køb af illegale øl og sodavand 3 2,5 2,3 2,4 2,2 2,1 2,2 2,4 2 1,7 1,9 1,8 1,6 1,7 1,7 1,5 1 0,5 0 Alle Nordsjælland- København Midt- og Sydsjælland Sydjylland-Fyn Midtjylland Nordjylland Anm.: Spørgsmålene lød i let omskrevet form: I hvor høj grad billiger De at kiosker, grønthandlere mv., der sælger øl eller sodavand, som man formoder eller ved er indført uden om det danske moms- og afgiftssystem og I hvor høj grad billiger De at købe øl eller sodavand, som man formoder eller ved er indført uden om det danske moms- og afgiftssystem Svarpersonen bedes angive et tal mellem 1 ( billiger slet ikke ) og 10 ( billiger i høj grad ). Der er set bort fra ved ikke svar. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 16j og 16k). SKAT har i foråret 2006 fået foretaget en undersøgelse af danskernes køb af øl og sodavand, herunder spørges til kendskabet til forretninger, der forhandler illegalt importerede øl og sodavand. Undersøgelsen var i store træk en opdatering af analyseinstituttet GfKs undersøgelse for Bryggeriforeningen fra året før. Undersøgelsen viser, at hver tiende dansker (11 pct.) i 2006 har kendskab til faste udsalgssteder som kiosker mv., hvor der sælges illegale øl, mens 14 pct. af danskerne tilsvarende har kendskab til salg af illegale sodavand, jf. figur 8. Side 22 / 65

23 Figur 8. Andel af danskere, som har kendskab til faste udsalgssteder, hvor det inden for de seneste fire uger har været muligt at købe øl og sodavand, som er importeret uden om det danske moms- og afgiftssystem 30% GfK (2005) SKAT (2006) 25% 20% 15% 10% 5% % Kendskab til udsalgssteder, der sælger illegale øl Kendskab til udsalgssteder, der sælger illegale sodavand Anm.: Spørgsmålsformuleringen følger stort set GfKs fra 2005 og lød, Det er muligt at importere øl og sodavand til Danmark fra andre lande uden om det danske moms- og afgiftssystem. Illegalt importerede øl og sodavand kan have en række særlige kendetegn. Der udbetales f.eks. ikke pant for emballagen, drikkevarerne kan være i andre emballager end dem, vi kender i Danmark, og varedeklarationen kan være udenlandsk. Har du kendskab til kiosker, minimarkeder, grønthandlere eller privatadresser, hvor det inden for de sidste fire uger har været muligt at købe øl og sodavand, som er importeret uden om det danske moms- og afgiftssystem? Kilde: Analyseinstituttet GfKs undersøgelse i 2005 for Bryggeriforeningen samt SKATs interviewundersøgelse i 2006 af danskernes køb af øl og sodavand. Der kan sammenlignet med GfKs tilsvarende undersøgelse fra 2005 konstateres et betydeligt fald i kendskabet til udsalgssteder, som sælger illegale øl og sodavand. Her svarede 15 pct., at de havde kendskab til faste udsalgssteder som kiosker mv., der sælger illegale øl, mens 23 pct. kendte udsalgssteder, som sælger illegale sodavand, jf. figur Vurdering af risikoen ved at snyde i skat eller arbejde sort Det har været en fast bestanddel af Rockwool Fondens Forskningsenheds undersøgelser af det sorte arbejde at stille spørgsmål til både dem, der har arbejdet sort samt til dem, der ikke har arbejdet sort, om hvordan de vurderer risikoen for, at skattemyndighederne opdager det og evt. uddeler efterregning og bøder m.v. I Told- og Skattestyrelsens undersøgelse fra 2004 blev der stillet et helt enslydende spørgsmål. Samtidig blev der som noget nyt også stillet et spørgsmål, hvor der spørges til vurderingen af risikoen ved at blive opdaget, hvis man udfører skattesnyd. Spørgsmålet om vurderingen af risikoen for opdagelse ved at udføre skattesnyd blev medtaget for at se, om befolkningen skelner imellem risikoen for opdagelse mellem skattesnyd og sort arbejde. Det viste sig, at befolkningen faktisk opfatter risikoen for at blive opdaget som større, hvis man snyder i skat sammenlignet med at udføre sort arbejde. Spørgsmålene er gentaget i SKATs under- Side 23 / 65

24 søgelse fra 2006 for at se, om der er sket ændringer i opfattelsen af risikoen for at blive opdaget ved at arbejde sort eller snyde i skat, idet en faldende opfattelse af risikoen kan føre til mere sort arbejde eller skattesnyd. I 2006 angiver 17 pct. af danskerne med en mening om sagen (dvs. ekskl. ved ikke og uoplyst ), at risikoen for at blive opdaget i at udføre sort arbejde som meget stor eller stor, mens den tilsvarende andel var 13 pct. i 2004, jf. figur 9. Der er altså tale om en pæn stigning fra 2004 til 2006 i andelen, der vurderer risikoen ved at blive opdaget af SKAT, hvis man arbejder sort, som stor eller meget stor. Danskernes opfattelse af risikoen ved at blive opdaget i skattesnyd er stort set uændret på niveau med resultatet af den tilsvarende undersøgelse i nu 25 pct. i 2006 mod 24 pct. i 2004, der vurderer risikoen som stor eller meget stor - jf. figur 9. Figur 9. Andelen af befolkningen, der vurderer risikoen for ekstra regning og skattebøder m.v. som meget stor eller ret stor, hvis man udfører sort arbejde eller skattesnyd. Procentvis fordeling Procent / Sort arbejde Skattesnyd Anm.: Spørgsmålsformuleringerne lød: Mener De, at risikoen for den enkelte, der udfører sort arbejde, er stor eller lille samt De, der snyder i skat, løber jo en vis risiko for, at skattevæsen og toldvæsen opdager det, og uddeler efterregning og måske bøder m.v. Mener De, at risikoen for den enkelte, der snyder i skat, er stor eller lille? Svarkategorierne var: Meget stor, Ret stor, Ret lille og Meget lille. Der er set bort fra ved ikke og uoplyst. Tallet for 2004/2005 vedr. risikoen ved sort arbejde er et simpelt gennemsnit beregnet på baggrund af svarene i Nyt fra Rockwool Fondens Fondens Forskningsenhed. April 2006 eksklusiv ved ikke / nægter at svare. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 15 og 17), Told- og Skattestyrelsen (2005) (Figur 5), Søren Pedersen (1999) og Søren Pedersen (2003). Det er faktisk lidt bemærkelsesværdigt, at vurderingen af risikoen ved at arbejde sort er steget samtidig med at vurderingen af risikoen ved at snyde i skat er uændret set i lyset af den dårlige presseomtale, SKAT har været ude for efter fusionen med de kommunale skattevæsener. Side 24 / 65

25 Den regionale fordeling af andelen, som opfatter risikoen ved at blive opdaget i skattesnyd eller sort arbejde som meget stor eller ret stor, fremgår af figur 10. I Nordjylland er andelen, som anser risikoen ved at blive afsløret i sort arbejde (15 pct.) eller skattesnyd (22 pct.), under landsgennemsnittet. Omvendt er andelen, som synes risikoen for at blive opdaget i skattesnyd er stor, høj i Sydjylland-Fyn (28 pct.). Figur 10. Andelen af befolkningen, der vurderer risikoen for ekstra regning og skattebøder m.v. som meget stor eller ret stor, hvis man udfører sort arbejde eller skattesnyd fordelt på regioner. Sort arbejde Skattesnyd Procent Alle Nordsjælland- København Midt- og Sydsjælland Sydjylland-Fyn Midtjylland Nordjylland Anm.: Spørgsmålsformuleringen lød i 2006 og 2004 Mener De, at risikoen for den enkelte, der udfører sort arbejde, er stor eller lille samt De, der snyder i skat, løber jo en vis risiko for, at skattevæsen og toldvæsen opdager det, og uddeler efterregning og måske bøder m.v. Mener De, at risikoen for den enkelte, der snyder i skat, er stor eller lille? Svarkategorierne var: Meget stor, Ret stor, Ret lille og Meget lille. Der er set bort fra ved ikke og uoplyst. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 15 og 17). 3.3 Årsager til skattesnyd og sort arbejde Danskerne er på linje med de tilsvarende svenske undersøgelser blevet bedt om at tage stilling til fem udsagn om, hvorfor der forekommer skattesnyd. Svarene er derpå rangordnet efter, hvor stor en andel af danskerne, som erklærer sig enige. I både 2004 og i 2006 rangordner danskerne de fem udsagn om årsagerne til skattesnyd og sort arbejde på samme måde. Det er således hovedparten, som er meget enige eller enige i, at skatternes størrelse er årsag til skattesnydet, jf. tabel 3. Den næst vigtigste årsag i 2006 er, at solidariteten med samfundet er lav (58 pct.). I 2004 peger 77 pct. af svenskere på udsagnet, personer i fremtrædende stillinger bryder med samfundets normer, som årsag til, at der findes skattesnyd og Side 25 / 65

26 sort arbejde. Samtidig peger 71 pct. svenskere på, at skatterne er for høje som årsag til skattesnyd, hvilket således udgør den næst vigtigste årsag, hvor skatterne som nævnt i de danske undersøgelse anses som den vigtigste årsag til skattesnyd. Hvis man sammenligner de danske tal for 2004 og 2006 ses det, at på de fem udsagn her, er andelen, der er enige ( helt enig eller enig ), faldet. På tre af udsagnene nemlig skatterne bruges til de forkerte ting, solidariteten med samfundet er lav og personer i fremtrædende stillinger bryder med samfundets normer skyldes faldet i andelen, der er enige i udsagnet, at andelen, der svarer hverken enig eller uenig er steget tilsvarende, mens andelen, der er uenige stort set forbliver uændret. Tabel 3. Danskernes holdning til spørgsmålet, om hvorfor der findes skattesnyd og sort arbejde Danmark 2006 Danmark 2004 Procent Sverige Skatterne er for høje (2.) 2. Solidariteten med samfundet er lav (3.) 3. Man tror alle andre snyder i skat eller (5.) arbejder sort 4. Personer i fremtrædende stillinger bryder (1.) med samfundets normer 5. Skatterne bruges til de forkerte ting (4.) I alt Anm.: Andelen af danskere, som erklærer sig helt enig eller enig i udsagnene om årsager til skattesnyd, er begrænset til dem med en mening om sagen (dvs. ekskl. ved ikke og uoplyst ). Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 14), Told- og Skattestyrelsen (2005) (Tabel 1) og Skatteverket (2005:7) (Spm. 14). På udsagnene skatterne er for høje og man tror alle andre snyder i skat eller arbejder sort er det interessant at bemærke, at faldet i andelen, der er enige i udsagnet, skyldes, at både andelen der er uenige samt hverken enige eller uenige er steget. Side 26 / 65

27 4. Danskernes holdning til skattesystemet og skattevæsenet Det er afgørende for skatteydernes evne til at efterleve skattereglerne, at skatteyderne forstår skattereglerne og ved, hvordan de skal overholde deres forpligtelser. Det er desuden afgørende for skatteydernes vilje til at efterleve skattereglerne, at der er tillid til, at skattevæsenet udfører sit arbejde korrekt og fair. I det følgende præsenteres skatteborgernes holdning til skattesystemets indretning (afsnit 4.1). Derpå følger den overordnede holdning til skattevæsenet og det arbejde, myndigheden udfører (afsnit 4.2). Endelig præsenteres holdningen til skattevæsenets kontrol samt ensartetheden i skattevæsenets afgørelser (afsnit 4.3). 4.1 Holdningen til skattesystemet De danske skatteborgere bliver spurgt om deres holdning til skattesystemet. Der sker en opdeling på skattesystemet relevant for henholdsvis lønmodtagere og virksomheder. Det betyder, at danskerne forholder sig til to udsagn Vi har et enkelt skattesystem for lønmodtagere, og Vi har et enkelt skattesystem for virksomheder. I den svenske undersøgelse spørges svenskerne om deres overordnede holdning til (hele) skattesystemet ved udsagnet Vi har ett enkelt skattesystem, jf. Skatteverket (2005). Der skelnes således ikke imellem lønmodtagere eller virksomheder, hvorfor der bør tages et lille forbehold for sammenligneligheden. Halvdelen af danskerne (49 pct.) erklærer sig enige i, at vi har et enkelt skattesystem for lønmodtagere, mens en tredjedel (30 pct.) erklærer sig uenige, jf. figur 11. I 2004 var det tilsvarende halvdelen (51 pct.), som var enige, mens der var flere uenige (36 pct.). Selvom hver tredje ikke anser skattesystemet som enkelt, så erklærer hovedparten af danskerne sig i både 2006 og 2004 sig enige i, at selvangivelsen er en enkel sag at klare for dem, jf. figur 13 senere her i afsnittet, hvilket formentlig kan tilskrives SKATs digitale løsninger til at selvangive indkomst- og fradragsforhold. I Sverige er svarfordelingen i 2004 markant anderledes. Det er således kun 17 pct. af svenskerne, som mener, at skattesystemet er enkelt, mens 38 pct. er uenige. Der er endvidere en relativ stor andel (28 pct.), som hverken er enige eller uenige, eller som ikke kan svare på spørgsmålet (16 pct.), jf. figur 11. Grunden til, at svenskerne i højere grad benytter svarkategorien hverken enig eller uenig og ved ikke er formentlig, at de færreste rent faktisk kan vurdere, om skattesystemet set som et samlet hele er enkelt. De fleste vil dog have en holdning til, om den del af skattesystemet, som berører dem selv, er enkelt. Denne tese bekræftes af, at andelen af skatteborgernes svar i kategorien ved ikke i den danske undersøgelse på udsagnet Vi har et enkelt skattesystem for lønmod- Side 27 / 65

28 tagere er 2 pct., mens den tilsvarende andel af ved ikke svar på udsagnet Vi har et enkelt skattesystem for virksomheder er helt oppe på 32 pct., jf. figur 12. Figur 11. Danskernes holdning til spørgsmålet Vi har et enkelt skattesystem for lønmodtagere sammenlignet svenskernes holdning til spørgsmålet Vi har ett enkelt skattesystem 100% 75% 50% Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke % % Danmark 2006 (1.913) Danmark 2004 (1.932) 17 Sverige 2004 (1.908) Anm.: Enig omfatter danskere, som er helt enig eller enig, tilsvarende omfatter uenig dem, som er helt uenig eller uenig, mens ved ikke omfatter dem, som ikke kan eller vil svare. Af hensyn til sammenligneligheden med den svenske undersøgelse er der afgrænset til de årige i SKATs undersøgelser. Tal i parentes angiver antal svarpersoner. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 4b), Told- og Skattestyrelsen (2005) (Tabel 2) og Skatteverket (2005:7) (Figur 14). Det bør desuden bemærkes, at en del af forskellene i svarfordelingen i den danske og den svenske undersøgelse skyldes, at der benyttes forskellige metoder til at indsamle data. De svenske spørgsmål indsamles således for langt hovedpartens vedkommende ved postspørgeskemaer, som respondenten selv udfylder og indsender. I den danske undersøgelse, er der som nævnt er tale om telefoninterviews, der gennemføres af Danmarks Statistiks trænede interviewerkorps, som har fået en grundig instruktion, som betyder, at andelen af ved ikke svar søges begrænser mest muligt. Det er som nævnt vanskeligt for skatteborgerne at vurdere, om skattesystemet for virksomheder er enkelt. I 2006 kan en tredjedel (32 pct.) derfor ikke svare på spørgsmålet, en yderligere tredjedel (30 pct.) er hverken enige eller uenige, og en fjerdedel (25 pct.) er uenige, jf. figur 12. I 2004 tegner der sig et stort set ligeså blandet billede, om end både danskerne (33 pct.) og svenskerne (38 pct.) begge er svagt mere uenige, jf. figur 12. I 2005 erklærer halvdelen (50 pct.) af de danske virksomheder sig uenige i, at skattesystemet er enkelt for virksomhederne, mens en fjerdedel (23 pct.) er enige, jf. SKAT (2006). Side 28 / 65

29 Figur 12. Danskernes holdning til spørgsmålet Vi har et enkelt skattesystem for virksomheder sammenlignet svenskernes holdning til spørgsmålet Vi har ett enkelt skattesystem 100% 75% 50% Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke % % Danmark 2006 (1.912) Danmark 2004 (1.932) Sverige 2004 (1.908) Anm.: Enig omfatter danskere, som er helt enig eller enig, tilsvarende omfatter uenig dem, som er helt uenig eller uenig, mens ved ikke omfatter dem, som ikke kan eller vil svare. Af hensyn til sammenligneligheden med den svenske undersøgelse er der afgrænset til de årige i SKATs undersøgelser. Tal i parentes angiver antal svarpersoner. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 4c), Told- og Skattestyrelsen (2005) (Tabel 3) og Skatteverket (2005:7) (Figur 14). De danske skatteborgere forholder sig til en række udsagn om skattesystemet. I 2006 erklærede 42 pct. sig enige i, at skatterne er alt for høje, mens 33 pct. er uenige, jf. tabel 4. Dermed er andelen af danskere, som synes at skatterne er alt for høje faldet markant, idet der i 2004 var 55 pct., som erklærede sig enige. I forhold til Rockwool Fondens Forskningsenheds undersøgelse i 1998 af borgernes forhold til lovene, ligger andelen i befolkningen, der er enige i, at skatterne er alt for høje, noget lavere i både 2004 og Det er svært at give en entydig forklaring på, at andelen, der er enige i at indkomstskatten er alt for høj, er faldet. Ifølge Jørgen Goul Andersen (1998) har bekymringen for skattetrykket været faldende i 1990 erne. De nye tal for 2006 kunne således tale for, at denne tendens er fortsat. Det kan heller ikke afvises, at regeringens skattestop kan være en medvirkende forklaring på faldet i andelen, der er enige i at skatterne er alt for høje. 5 Se kolonnerne ekskl. hverken enig eller uenig for 2004 og 2006 af hensyn til sammenligneligheden med 1998 undersøgelsen, hvor denne svarmulighed ikke indgik. Side 29 / 65

30 Tabel 4. Danskernes holdning til spørgsmålet Indkomstskatten er alt for høj sammenlignet med 2004 og ekskl. hverken uenig eller enig ekskl. hverken uenig eller enig 1998 Enige 42% 55% 55% 62% 76% Uenige 33% 44% 32% 36% 22% Hverken uenig 24% 12% - - eller enig Ved ikke 1% 1% 1% 1% 1% Antal Anm.: Enig omfatter danskere, som er helt enig eller enig, tilsvarende omfatter uenig dem, som er helt uenig eller uenig, mens ved ikke omfatter dem, som ikke kan eller vil svare. Af hensyn til sammenligneligheden med den svenske undersøgelse er der afgrænset til de årige i SKATs undersøgelser. Tal i parentes angiver antal svarpersoner. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 4a) og Told- og Skattestyrelsen (2005) (Tabel 4) samt Jørgen Goul Andersen (1998) og Skatteverket (2005:7) (Spm. 14a). Selvom danskerne ikke anser skattesystemet som enkelt, så erklærer hovedparten af danskerne sig i både 2006 (68 pct.), 2004 (67 pct.) samt 1998 (71 pct.) sig enige i, at selvangivelsen er en enkel sag at klare for dem, jf. figur 13. Det er klart flere sammenlignet med den svenske undersøgelse, hvor kun 58 pct. af svenskerne er enige i, at det er let at selvangive. Figur 13. Danskernes holdning til spørgsmålet I dag er selvangivelsen en enkel sag at klare for folk som mig fra 2006 sammenlignet med 2004 og 1998 og svenskernes holdning til Det er lätt at deklarera 100% 75% Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke % 25% % Danmark 2006 (1.912) Danmark 2004 (1.932) Danmark 1998 (3.001) Sverige 2004 (1.908) Anm.: Enig omfatter danskere, som er helt enig eller enig, tilsvarende omfatter uenig dem, som er helt uenig eller uenig, mens ved ikke omfatter dem, som ikke kan eller vil svare. Af hensyn til sammenligneligheden med undersøgelsen fra 1998 er der afgrænset til de årige i SKATs undersøgelser. Tal i parentes angiver antal svarpersoner. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 4f) og Told- og Skattestyrelsen (2005) (Tabel 5) og Specialkørsel på baggrund af Rockwool Fondens Forskningsenheds undersøgelse fra 1998 om Borgerne og lovene samt Skatteverket (2005:7) (Spm 13d). Side 30 / 65

31 På linie med den tidligere nævnte undersøgelse fra 1998 fra Rockwool Fondens Forskningsenhed er der i SKATs undersøgelser fra både 2004 og 2006 spurgt til, om svarpersonen har tillid til, at skattevæsenet beregner deres skat rigtig. Resultaterne er vist i figur 14. På udsagnet Jeg har tillid til, at skattevæsnet beregner min skat rigtigt svarede 73 pct. af de adspurgte i 2006, at de var enige eller helt enige i udsagnet, mens 15 pct. var uenige eller helt uenige og 12 pct. svarede, at de hverken var enige eller uenige. I forhold til den danske undersøgelse fra 1998 ses det, at der ikke er den store forskel i fordelingerne. Hvis man ser bort fra dem, der i 2004 og 2006 svarer hverken enig eller uenig, som nemlig ikke var en mulig svarkategori i 1998, ses det i figur 14, at fordelingerne i alle tre to år er næsten helt ens. På den baggrund kan man roligt konkludere, at der er stor tillid i befolkningen til, at skattevæsenet beregner folks skat korrekt. Spørgsmålet blev ikke anvendt i de svenske spørgeskemaundersøgelser i Figur 14. Danskernes holdning til spørgsmålet Jeg har tillid til at skattevæsnet beregner min skat rigtigt fra 2006 sammenlignet med 2004 og 1998 Enig Uenig Hverken enig eller uenig Ved ikke 100% 90% 80% 0,6 0,7 0,5 1 0, % 60% 50% 40% % 20% 10% 0% ekskl. hverken enig eller uenig ekskl. hverken enig eller uenig 1998 Anm.: Enig omfatter danskere, som er helt enig eller enig, tilsvarende omfatter uenig dem, som er helt uenig eller uenig, mens ved ikke omfatter dem, som ikke kan eller vil svare. Af hensyn til sammenligneligheden med undersøgelsen fra 1998 er der afgrænset til de årige i SKATs undersøgelser. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 4d) og Told- og Skattestyrelsen (2005) (Tabel 6) og Specialkørsel på baggrund af Rockwool Fondens Forskningsenheds undersøgelse fra 1998 om Borgerne og lovene. Spørgsmålene ovenfor vedrører befolkningens tillid til skattevæsnet. Der er imidlertid også spurgt til befolkningens tillid til hinanden og her er svarerne langt fra så positive som ovenfor. I 2006 er det en tredjedel (32 pct.) af danskerne, som er enige i et udsagn om, at alle betaler den skat, de skal, mens halvdelen (49 pct.) er uenige, jf. figur 15. Andelen af danskere, som er uenige i, at andre Side 31 / 65

32 betaler den skat de skal, er imidlertid faldet siden 2004, hvor 56 pct. erklærede sig uenige. Når andelen, der er uenige i udsagnet er faldet smtidig med at andelen, der er enige er uændret, hænger det sammen med, at andelen, der svarer hverken enig eller uenig er steget tilsvarende, jf. figur 15. I de svenske undersøgelser svarede en mindre andel, nemlig 25 pct., at de var enige i ovenstående udsagn, ligesom der var en mindre andel (39 pct.) sammenlignet med danskerne, der var uenige. Dette er muligt, da i alt 37 pct. af svenskerne benyttede kategorierne hverken enige/uenige eller ved ikke mod blot 19 pct. i den danske undersøgelse. På grund af den store forskel i andelen af hverken enig eller uenig samt ved ikke svar er det vanskeligt at sammenligne mellem de to lande. Hvis man ser bort fra disse svarkategorier og alene ser på dem, der eksplicit har en mening om sagen, er der faktisk ikke den store forskel i de to landes befolkningers syn på dette udsagn. Det er altså over halvdelen af befolkningerne i de to lande med en mening om sagen, der er uenige i, at alle betaler den skat, de skal. Figur 15. Danskernes holdning til spørgsmålet I Danmark betaler alle eller næsten alle den skat, de skal sammenlignet med 2004 og svenskernes holdning til I Sverige betalar alla eller nästan alla den skatt de ska 100% Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke % % 25% % Danmark 2006 (1.912) Danmark 2004 (1.932) Sverige 2004 (1.908) Anm.: Enig omfatter danskere, som er helt enig eller enig, tilsvarende omfatter uenig dem, som er helt uenig eller uenig, mens ved ikke omfatter dem, som ikke kan eller vil svare. Af hensyn til sammenligneligheden med undersøgelsen fra 1998 er der afgrænset til de årige i SKATs undersøgelser. Tal i parentes angiver antal svarpersoner. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 4e) og Told- og Skattestyrelsen (2005) (Tabel 7) og Skatteverket (2005:7) (Spm 15a). Side 32 / 65

33 4.2 Holdningen til skattevæsenet Det svenske skattevæsen, Skatteverket, anser et spørgsmål om tilliden til skattemyndighederne, som et af de vigtigste kvalitetsmål i de svenske undersøgelser. Tilliden i den svenske befolkning til skattemyndighederne måles bl.a. med spørgsmålet med formuleringen Hvad mener De alt i alt om skattemyndighederne, dvs. de ansatte ved disse myndigheder og den måde, de udfører Deres arbejdsopgaver på? Det er interessant at bemærke, at svaret på spørgsmålet, der har været med i alle de svenske undersøgelser siden 1986, har ligget forholdsvist stabilt i alle årene. Et helt enslydende spørgsmål er stillet i SKATs undersøgelse fra 2004 og Her er det på linie med den svenske undersøgelse muligt at svare på en skala fra 1 til 5, hvor 1 betyder Meget dårligt, 2 Ganske dårligt, 3 Hverken godt eller dårligt, 4 Ganske godt og 5 betyder Meget godt. Svarene herpå sammenlignet med den svenske undersøgelse fremgår af figur 16. Ud af de i alt respondenter mener 59 pct. af de adspurgte, at de ansatte ved skattemyndighederne udfører deres arbejdsopgaver enten godt eller meget godt, hvilket er lavere end i 2004, hvor 65 pct. mente, at skattemyndighederne udførte deres arbejdsopgaver godt eller meget godt, jf. figur 16. Der er dog i begge år ganske få (8 pct.), som fandt, at de ansatte hos skattemyndighederne udførte deres job dårligt eller meget dårligt. Det vigtigste kvalitetsmål i de svenske undersøgelser er som nævnt at overvåge tilliden til skattemyndighederne. I modsætning til den danske undersøgelse fandt kun 26 pct. af de adspurgte svenskere i 2004, at de ansatte hos skattemyndighederne udførte deres arbejdsopgaver enten godt eller meget godt, mens 9 pct. fandt, at de ansatte hos skattemyndighederne udførte deres job dårligt eller meget dårligt, jf. figur 16. Set i lyset af at svarene i de svenske undersøgelser som nævnt har været ganske stabilt over alle årene siden 1986 er det et bemærkelsesværdigt fald i andelen af danskere fra 65 pct. til 59 pct., der synes, at de ansatte ved SKAT udfører deres arbejdsopgaver enten godt eller meget godt. Der er næppe tvivl om, at en del af dette fald hænger sammen med den tidligere nævnte dårlige omtale i medierne af SKAT godt hjulpet på vej af de ansattes egne fagforeninger. Side 33 / 65

34 Figur 16. Danskernes holdning til spørgsmålet Hvordan synes De alt i alt SKAT fungerer dvs. de ansatte ved myndigheden og den måde, de udfører Deres arbejdsopgaver på? sammenlignet med 2004 og svenskernes holdning i % Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Ved ikke % % 6 25% % Danmark 2006 (1.905) Danmark 2004 (1.932) Sverige 2004 (1.908) Anm.: Godt omfatter danskere, som synes meget godt eller godt om skattevæsenets arbejde, tilsvarende omfatter dårligt dem, som synes meget dårligt eller dårligt, mens ved ikke omfatter dem, som ikke kan eller vil svare. Af hensyn til sammenligneligheden med den svenske undersøgelse er der afgrænset til de årige i SKATs undersøgelser. Tal i parentes angiver antal svarpersoner. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 18) og Told- og Skattestyrelsen (2005) (Figur 7) og Skatteverket (2005:7) (Spm 11). 4.3 Holdningen til skattevæsenets kontrol På linie med de svenske undersøgelser er der også stillet spørgsmål om holdningen til skattevæsenets kontrol. Svarene på spørgsmålet Mener De, at skattevæsenet stiller for få, for mange eller tilstrækkeligt med spørgsmål til dem, som selvangiver deres indkomst for at kunne foretage en effektiv kontrol? i de svenske og danske undersøgelser er vist i tabel 5. Som det ses i tabel 5, er der klart forskel på svenskernes og danskernes vurdering af de to landes skattevæseners kontrol. I Danmark mener 65 pct. af befolkningen i undersøgelsen i 2006 (57 pct. i 2004), at skattevæsenet stiller tilstrækkeligt med spørgsmål, mens den tilsvarende andel i Sverige er på 21 pct. Sammenligningen med Sverige vanskeliggøres imidlertid af, at hele 44 pct. af svenskerne svarer ved ikke. 6 Omvendt er det 12 pct. af danskerne, der mener, at der stilles for få spørgsmål sammenlignet med 23 pct. af svenskerne. Endelig mener 9 pct. af danskerne i 2006, at skattevæsenet stiller for mange spørgsmål, hvor andelen i Sverige er på blot 2 pct. Vurderet på baggrund af dette spørgsmål er det således tydeligt, at danskerne er klart mere tilfredse med skattevæsenets kontrol sammenlignet med svenskerne. 6 Som tidligere nævnt hænger forskellen i de danske og svenske undersøgelser i andelen af ved ikke svar formentlig sammen med, at der i den svenske undersøgelse er anvendt postspørgeskemaer hvilket gør det nemmere for respondenten at svare ved ikke. Side 34 / 65

35 En mulig forklaring på forskellen kunne simpelthen være, at den fysiske afstand mellem borgere og skatteforvaltning er væsentligt større i Sverige sammenlignet med Danmark. En anden forklaring kan være, at antallet af timer anvendt til kontrol pr. skatteyder og momsregistreret virksomhed ligger væsentligt højere i Danmark sammenlignet med Sverige. En tredje forklaring kunne være, at de stærkt mediedækkede aktioner mod sort og illegalt arbejde i Danmark har haft en indflydelse på danskernes holdning. Tabel 5. Holdning til spørgsmålet om SKAT stiller for få, for mange eller tilstrækkeligt med spørgsmål til dem, som selvangiver deres indkomst for at kunne foretage en effektiv kontrol sammenlignet med 2004 og svenskernes holdning til spørgsmålet Tror du att Skatteverket ställer tillräckligt med frågor till de som deklarerat för att kunna utöva effektiv kontroll i samband med deklarationsgranskningen? Danmark Danmark Sverige (2004) (2006) (2004) Stiller for få spørgsmål 12% 14% 23% Stiller tilstrækkeligt med spørgsmål 65% 57% 31% Stiller for mange spørgsmål 9% 8% 2% Ved ikke 14% 22% 44% Sum 100% 100% 100% Antal gennemførte interviews Anm.: Af hensyn til sammenligneligheden med den svenske undersøgelse er der afgrænset til de årige i SKATs undersøgelser. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 12) og Told- og Skattestyrelsen (2005) (Tabel 9) og Skatteverket (2005:7) (Spm. 17). Inspireret af det tidligere Kvalitetssekretariat i det gamle Told og Skats kundeundersøgelser af professionelle rådgivere, er der i undersøgelserne fra 2004 og 2006 også spurgt til folks mening om SKATs kontrol og afgørelser, hvor svarpersonen er blevet bedt om at angive, om vedkommende er enig eller uenig i udsagnene SKAT udfører en ensartet kontrol for alle samt SKAT træffer ensartede afgørelser i sammenlignelige sager. Svarene herpå fremgår af tabel 6 tillige med svar på spørgsmålet Told og Skat sikrer retssikkerheden for borgere og virksomheder Som det ses i tabel 6, er det 25 pct. af befolkningen i undersøgelsen fra 2006, der er uenige i udsagnet om, at SKAT udfører en ensartet kontrol for alle. Målt som et gennemsnit blandt dem med en mening om sagen på skalaen fra 1 til 5 (dvs. ekskl. ved ikke og uoplyst ) bliver dette 2,9, altså lige under midtpunktet. Folk er altså svagt uenige i udsagnet, hvilket jo også stemmer overens med SKATS faktiske indsats i den nye indsatsstrategi ved at gå efter dem, som ikke er villige til at følge skattelovene. En forsigtig fortolkning, som ikke ser ud til at være svækket fra 2004 til 2006, idet gennemsnittet er uændret på 2,9, er således, at SKATs indsatsstrategi om at bruge flere kræfter på at kontrollere dem, som Side 35 / 65

36 ikke er efterrettelige, altså også opfattes sådan af befolkningen. Det bliver interessant at se, om der om nogle år kan spores en endnu tydeligere afstandtagen fra udsagnet efterhånden som indsatsstrategien til den tid har haft større mulighed for gennemslag i befolkningen. Tabel 6. Danskernes holdning til spørgsmålet om SKAT udfører en ensartet kontrol for alle, SKAT træffer ensartede afgørelser i sammenlignelige sager, og SKAT sikrer retssikkerheden for alle i 2006 SKAT udfører en ensartet Enig (1-2) Uenig (4-5) Hverken enig eller uenig (3) Nægter / ved ikke (8, 9) Gennemsnit (på skala 1-5) ,9 kontrol for alle ,9 SKAT træffer ensartede sager SKAT sikrer , , ,4 afgørelser i sammenlignelige retssikkerheden for borgere og virksomheder ,3 Anm.: Enig omfatter danskere, som er helt enig eller enig, tilsvarende omfatter uenig dem, som er helt uenig eller uenig, mens ved ikke omfatter dem, som ikke kan eller vil svare. Der afgrænset til de årige i SKATs undersøgelser. Antallet er Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 11a-c). På udsagnet om SKAT træffer ensartede afgørelser i sammenlignelige sager svarer 30 pct. i 2006, at de er enige eller helt enige, jf. tabel 6. Baseret på gennemsnittet på skalaen fra 1-5 (dvs. ekskl. ved ikke og uoplyst ) er dette på 3,1 i både 2004 og Der er altså ikke en markant tiltro i befolkningen til, at SKAT træffer ensartede afgørelser i sammenlignelige sager. I den forbindelse skal det bemærkes, at 17 pct. svarer ved ikke i begge år. Det må i sagens natur også være svært for folk at svare på dette spørgsmål, da man jo i begrænset omfang har kendskab til, hvordan sagerne behandles. Det fremgår af SKATs undersøgelse af virksomhedernes holdninger til det samme spørgsmål, at revisorer i højere grad end borgerne har en mening om denne sag, jf. SKAT (2006, s ). Og revisorerne har en noget anden holdning, idet 38 pct. i 2005 svarede, at de er uenige i udsagnet om, at SKAT ikke træffer ensartede afgørelser i sammenlignelige sager mod hhv. 24 og 21 pct. i 2004 og 2006 blandt borgerne, jf. ovenfor. Side 36 / 65

37 Med hensyn til udsagnet om, at SKAT sikrer retssikkerheden, svarer en større andel i både 2004 og 2006 sammenlignet med de to andre udsagn, nemlig 49 pct. i 2004 og 43 pct. i 2006, at de er enige eller helt enige. Målt på gennemsnitsværdien er der sket et lille fald fra 3,4 i 2004 til 3,3 i Andelen af svarpersonerne, der er enige i, at SKAT sikrer retssikkerheden er altså målt på dette spørgsmål faldet fra 2004 til Beslægtet med spørgsmålet om retssikkerheden er der også stillet et spørgsmål, som tidligere har været stillet af Gallup i 1982, om befolkningen opfatter skattevæsenet som fair og retfærdigt, jf. Gunnar Viby Mogensen (2003, s ). Spørgsmålsformuleringen lyder I praksis opstår der let et modsætningsforhold mellem skattevæsenet og skatteborgerne, der naturligt nok vil slippe så billigt som muligt, mens skattevæsenet jo har den opgave at søge al indkomst beskattet. Hvad er Deres erfaring - at skattevæsenet gennemgående er fair og retfærdigt, eller at det ikke er fair og retfærdigt? Det fremgår af figur 17, at der fra 1982 til 2004 og 2006 er sket en stigning både i andelen, der anser skattevæsenet for fair og retfærdigt samt i andelen, der ikke anser skattevæsenet for fair og retfærdigt. Stigningen i begge kategorier fra 1982 til 2004 og 2006 er mulig, fordi andelen af ved ikke svar er faldet. Ændringen fra 1982 til 2004/2006 er statistisk signifikant på 95%-niveau, hvis ved ikke svar medtages i begge år. Der kan imidlertid argumenteres for, at der egentlig er tale om to spørgsmål, nemlig om folk har en mening om sagen, og hvis ja, hvad er da folks mening. Et statistisk test for, om der er forskel i andelen, der svarer ved ikke viser, at der er statistisk signifikant forskel i andelen mellem 1982 på den ene side og 2004 og 2006 på den anden. Hvis der derpå alene ses på dem, der har en mening om sagen, altså ekskl. ved ikke/nægter fås, at andelen, der anser skattevæsenet for fair og retfærdigt, ligger på 83 pct. i 1982, mens denne andel er faldet svagt til 81 pct. i 2004 for derefter at stige til 82 pct. i Dette svage fald er imidlertid ikke statistisk signifikant på 95%-niveau og end ikke signifikant på 90%-niveau (testet ved logistisk regression). I 2006 angiver mere en tre fjerdedele af danskerne (77 pct.), at SKAT gennemgående er fair og retfærdig, jf. figur 17. Det er stort set uændret i forhold til 2004, hvor 75 pct. af danskerne mente, at SKAT var fair og retfærdig. Som nævnt er det Viby Mogensen (2003), der har fundet undersøgelsen fra Gallup fra 1982 frem. Om svarene fra den gang skriver Viby Mogensen (2003, s. 316): I betragtning af de flere af hinanden uafhængige analyseresultater fra få år i forvejen, nævnt ovenfor, om at fire ud af fem skatteborgere fandt de love, skattevæsenet var sat til at forvalte, uretfærdige, er der altså tale om en ganske bemærkelsesværdig tillidserklæring til dem, der var sat til at forvalte disse love. Denne tillidserklæring må altså siges fortsat at være gældende. Side 37 / 65

38 Figur 17. Danskernes holdning til spørgsmålet om SKAT gennemgående er fair og retfærdig 90 Fair og retfærdigt Ikke fair og retfærdigt Ved ikke Anm.: Spørgsmålsformuleringen lød: Hvad er Deres erfaring - at skattevæsenet gennemgående er fair og retfærdigt, eller at det ikke er fair og retfærdigt? Der afgrænset til de årige i SKATs undersøgelser. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 13) og Told- og Skattestyrelsen (2005) (Tabel 11), Viby Mogensen (2003). Målt på de to spørgsmål om SKAT sikrer retssikkerheden er det altså ikke muligt entydigt at konkludere, at der er sket en forværring i opfattelsen af, om SKAT sikrer retssikkerheden, da svarene på de to spørgsmål trækker i hver sin retning. Med den tidligere nævnte negative omtale i pressen i forbindelse med fusionen mellem det gamle Told og Skat og de kommunale skatteforvaltninger, kunne man ellers godt have forventet en forværring i danskernes opfattelse af, om SKAT sikrer retssikkerhed i og med, det er fremstået som om, at SKAT ikke har haft styr på sin forvaltning og lader store skattesnydere slippe for kontrol. Side 38 / 65

39 5. Danskernes brug af skattevæsenets servicetilbud Det bliver afgørende for indsatsstrategien, at SKAT kan levere en optimal service, som skatteyderne er tilfredse med, og som rent faktisk bidrager til at forbedre regelefterlevelsen. I det følgende præsenteres henvendelser til skattevæsenet i form af telefonisk kontakt, skriftlig kontakt eller personligt fremmøde (afsnit 5.1). Dernæst evalueres helt overordnet SKATs hjemmeside, vejledninger og pjecer, hvor skatteyderne har mulighed for at finde information om skattemæssige forhold (afsnit 5.2). Til slut i kapitlet (afsnit 5.3) undersøges det, hvad borgerne synes om SKATs digitale løsninger. 5.1 Henvendelser til skattevæsenet Inden spørgsmålene vedrørende holdningen til skattevæsenet bliver svarpersonen spurgt, om vedkommende har været i kontakt med skattevæsenet inden for det sidste år via telefon, skriftligt via brev, telefax eller e-post, personligt fremmøde eller været inde på SKATs hjemmeside og i givet fald hvor mange gange. Langt hovedparten af danskerne har slet ikke henvendt sig til skattevæsenet inden for det seneste år. Der var 19,4 pct., som henvendte sig via telefon en eller flere gange, mens 8,7 pct. henvendte sig skriftligt, og 10,8 pct. henvendte sig personligt, jf. tabel 7. I forhold til 2004 er der sket en svag stigning i andelen af befolkningen, der har henvendt sig telefonisk, fra 16,4 pct. i 2004 til 19,6 pct. i 2006, ligesom der er sket en mindre stigning i andelen af befolkningen, der har henvendt sig skriftligt fra 13,7 pct. i 2004 til 15,7 pct. i Omvendt er der sket et mindre fald i andelen, der har henvendt sig personligt fra 13,3 pct. (100-86,7) i 2004 til de nævnte 10,8 pct. i Ifølge Told og skattestyrelsens rapport fra 2005 om danskernes skattemoral samt deres holdning til skattevæsenet og skattesystemet, udgør andelen af personlige henvendelser næsten det dobbelte af i Sverige. Det hænger formentlig sammen med, at der simpelthen er kortere afstand for den enkelte borger til det nærmeste skattecenter i Danmark. En an mulig forklaring kan også være, at der som tidligere nævnt er stor tilfredshed (og en svag stigning fra 2004 til 2006) med den personlige betjening. Det fremgår videre af tabel 7, at andelen af befolkningen, som har været inde på er steget meget markant fra 12,2 pct. i 2004 til omkring en tredjedel af befolkningen i 2006 (33,9 pct.). Som det også fremgår i kapitel 2 om beregningerne af indekset for kundetilfredsheden med SKAT, er dem, der har været i kontakt med skattevæsenet foruden spørgsmålene om antal henvendelser, videre blevet spurgt, hvor tilfreds eller utilfreds vedkommende har været med den telefoniske, skriftlige og personlige kundebetjening. Side 39 / 65

40 Tabel 7. Henvendelser til skattevæsenet inden for det sidste år 1 gang 2-5 gange 6+ gange Ingen kontakt Procent Telefonisk ,4 7,7 1,4 80,6 100, ,2 7,5 0,7 83,6 100,0 Skriftligt via brev, telefax eller e-post ,4 6,3 1,0 84,3 100, ,2 7,4 1,0 86,3 100,0 Alene via e-post ,5 3,6 0,7 91,1 100,0 Personligt ved fremmøde ,2 3,5 0,1 89,2 100, ,8 4,1 0,4 86,7 100,0 Besøgt SKATs hjemmeside ,9 18,1 4,9 66,1 100, ,5 6,5 1,2 87,8 100,0 Anm.: Spørgsmålsformuleringen lød: Først vil jeg spørge, hvor mange gange De inden for det sidste år har været i kontakt med skattevæsenet? Der blev i 2004 ikke spurgt særskilt til skriftlig kontakt via e-post. Antallet af observationer er i 2006 og i Den svenske undersøgelse er begrænset til årige. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 2a-e), Told- og Skattestyrelsen (2005) (Tabel 16) og Skatteverket (2005:6) (Tabel 5). I alt I 2006 er 63,4 pct. af dem, der henvendte sig telefonisk til SKAT, meget tilfredse eller tilfredse med kundebetjeningen. Det er et betydeligt fald i forhold til 2004, hvor denne andel lå på 77,6 pct., jf. tabel 8. Som nævnt i kapitel 2, hænger det givet sammen med, at der var en del tekniske og bemandingsmæssige problemer med telefonbetjeningen i forbindelse med fusionen med de kommunale skatteforvaltninger den 1. november Det var f.eks. i perioder meget svært for kunderne at komme igennem til SKAT og tale med de relevante personer. Det er derfor ikke så sært, at tilfredsheden med telefonbetjeningen er faldet ganske meget. Der er også sket et fald i tilfredsheden om end noget mindre end med telefonbetjeningen med den skriftlige kundebetjening fra 72,4 pct. meget tilfredse eller tilfredse til 65,5 pct. i Tilfredsheden med den personlige kundebetjening er 82,9 pct., hvilket er betydeligt højere end tilfredsheden med den telefoniske eller skriftlige kundebetjening og stort set uændret sammenlignet med 2004, jf. tabel 8. Side 40 / 65

41 Tabel 8. Befolkningens tilfredshed med hhv. den telefoniske, skriftlige og personlige kundebetjening i Danmark i 2006 sammenlignet med 2004 og Sverige Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Ved ikke I alt Gens. på skala fra 1-5 Procent Point Telefonisk ,5 16,4 19,3 0,8 100,0 3, ,6 11,4 11,1 0,0 100,0 4,0 Skriftlig ,5 23,4 10,2 1,0 100,0 3, ,4 14,6 12,3 0,8 100,0 3,8 Personlig ,9 11,4 5,7 0,0 100,0 4, ,6 8,4 8,0 0,0 100,0 4,1 Hjemmesiden ,5 20,3 9,3 1,8 100,0 3,7 Sverige ,8 Anm.: Spørgsmålsformuleringen lød: På en skala fra 1 til 5, hvor 1 angiver at De er meget utilfreds, 2 angiver utilfreds 3 angiver hverken tilfreds eller utilfreds 4 angiver tilfreds og 5 angiver at De er meget tilfreds, hvor tilfreds eller utilfreds er De med kundebetjeningen. Antallet af observationer for den telefoniske, skriftlige og personlige kundebetjening er hhv. 326, 266 og 262. I den svenske undersøgelse fra efteråret 2003 er der i spørgsmålet om tilfredsheden med kontakten til skattemyndighederne ikke skelnet mellem kontaktformen. I alt blev spørgsmålet i den svenske undersøgelse besvaret af personer. Aldersafgrænsningen er år af hensyn til sammenligningen med den svenske undersøgelse. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 3a-c), Told- og Skattestyrelsen (2005) (Tabel 18) og Skatteverket (2005:6) (Tabel 5). Som nævnt i anmærkningen til tabel 8 lød spørgsmålsformuleringen: På en skala fra 1 til 5, hvor 1 angiver at De er meget utilfreds, 2 angiver utilfreds 3 angiver hverken tilfreds eller utilfreds 4 angiver tilfreds og 5 angiver at De er meget tilfreds, hvor tilfreds eller utilfreds er De med kundebetjeningen. Generelt må man sige, at der målt på gennemsnittet er en ganske pæn tilfredshed med kundebetjeningen blandt dem, der har været i kontakt med skattevæsenet. Gennemsnittet for den telefoniske, skriftlige og personlige kundebetjening ligger således over midtpunktet på 3 med henholdsvis 3,5, 3,7 og 4,0, jf. tabel 8. Der er en pæn tilfredshed med SKATs hjemmeside, hvor gennemsnittet i 2006 lå på 3, I undersøgelsen i 2004 blev der ikke spurgt til tilfredsheden med hjemmesiden Side 41 / 65

42 5.2 Brug af vejledninger og pjecer Vejledninger og pjecer er en vigtig informationskilde fra SKAT. Og det er selvsagt interessant at undersøge, i hvor høj grad skatteborgerne anvender dem, og om dem, der har brugt dem, er tilfredse med indholdet. Skatteborgerne bliver derfor spurgt, om de har benyttet SKATs vejledninger og pjecer, og i så fald om materialet er til at få fat i, om de indeholder den information, der er brug for, og om materialet er til at forstå. I modsætning til de danske undersøgelser, bliver der i de svenske undersøgelser ikke spurgt, om man har benyttet de vejledninger og pjecer, som man skal forholde sig til. I det følgende er det kun de respondenter, som har benyttet SKATs vejledninger og pjecer inden for de sidste to år, der bliver bedt om at forholde sig til indholdet af dem. Dette gør det vanskeligt at sammenligne med de svenske resultater, hvor man ikke skelner mellem, om folk rent faktisk har haft en vejledning eller pjece i hånden. Der er sket en betydelig stigning i andelen af skatteborgere, som har anvendt SKATs vejledninger og pjecer inden for de seneste to år fra 40 pct. (100-60) i 2004 til 55 pct. (100-45) i 2006, jf. figur 18. Dette er ganske interessant, og det bliver interessant at følge udviklingen i de kommende år. Det fremgår også af figur 18, at der er sket et forholdsvist stort fald i andelen af befolkningen, der er enige i, at det er nemt at få fat i SKATs vejledninger og pjecer fra 83 pct. i 2004 til 74 pct. i Det kan muligvis hænge sammen med den nævnte stigning fra 2004 til 2006 i andelen af befolkningen, som rent faktisk har anvendt vejledninger og pjecer. Der er altså kommet en hel del nye brugere af vejledninger og pjecer til, og for dem har det måske været svært at finde det, de skulle bruge. Til sammenligning kan det nævnes, at i Sverige erklærer 69 pct. af dem, der har en mening om sagen (dvs. ekskl. ved ikke eller uoplyst ) sig enige i, at de vejledninger, der er brug for, er til at få fat i. Det er ikke markant forskelligt fra de danske tal for Side 42 / 65

43 Figur 18. Danskernes svar på spørgsmålet Jeg har nemt ved at få fat i de vejledninger og pjecer, jeg har brug for sammenlignet med 2004 og svenskernes holdning til Jeg har lätt at få tag i de broschyrer och blanketter jeg behöver 100% 75% Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ikke anvendt % 25% % Danmark 2006 (1.040) Danmark 2006 (1.912) Danmark 2004 (771) Danmark 2004 (1.932) Sverige 2004 (1.450) n.a. Sverige 2004 (1.908) Anm.: Af hensyn til sammenligneligheden med den svenske undersøgelse er der afgrænset til de årige i de danske undersøgelser. I den svenske undersøgelse lød formuleringen: Jeg har lätt at få tag i de broschyrer och blanketter jeg behöver. Med en mening om sagen (dvs. ekskl. har ikke anvendt SKATs vejledninger eller pjecer de seneste 2 år, ved ikke og uoplyst ). Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 5a), Told- og Skattestyrelsen (2005) (Tabel 12) og Skatteverket (2005:7) (Spm. 12b). I forhold til om pjecerne og vejledningerne er til at få fat i, er der en lige så stor andel af danskere, som er enige i, at de indeholder den information, der er brug for. Andelen af danskere, som er enige i, at SKATs vejledninger og pjecer indeholder den information, der er brug for, er i 2006 på 72 pct., hvilket er stort set uændret i forhold til 2004, jf. figur 19. Der er altså ingen tvivl om, at vejledningerne og pjecerne opfattes som nemme at få fat i, samt at de i overvejende grad anses for at indeholde den information, der er brug for. Side 43 / 65

44 Figur 19. Danskernes svar på spørgsmålet SKATs vejledninger og pjecer indeholder den information, jeg har brug for sammenlignet med 2004 og svenskernes holdning til Skatteverkets broschyrer innehåller den information jag behöver 100% Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ikke anvendt % % 47 25% % Danmark 2006 (1.000) Danmark 2006 (1.910) Danmark 2004 (745) Danmark 2004 (1.932) Sverige 2004 (1.488) n.a. Sverige 2004 (1.908) Anm.: Af hensyn til sammenligneligheden med den svenske undersøgelse er der afgrænset til de årige i de danske undersøgelser. I den svenske undersøgelse lød formuleringen: Jeg har lätt at få tag i de broschyrer och blanketter jeg behöver. Med en mening om sagen (dvs. ekskl. har ikke anvendt SKATs vejledninger eller pjecer de seneste 2 år, ved ikke og uoplyst ). Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 5b), Told- og Skattestyrelsen (2005) (Tabel 13) og Skatteverket (2005:7) (Spm. 12c). Det er imidlertid ligeså vigtigt, at SKATs vejledninger og pjecer er til at forstå. Der er imidlertid en betydeligt mindre andel, som erklærer sig enige i, at SKATs vejledninger og pjecer til at forstå (59 pct.) sammenlignet med om SKATs vejledninger og pjecer er til at få fat på, jf. figur 20. Side 44 / 65

45 Figur 20. Danskernes holdning til spørgsmålet SKATs vejledninger og pjecer er til at forstå sammenlignet med 2004 og svenskernes holdning til Skatteverkets broschyrer och blanketter är begripliga 100% Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ikke anvendt % 50% % % Danmark 2006 (1.004) Danmark 2006 (1.910) Danmark 2004 (750) Danmark 2004 (1.932) Sverige 2004 (1.526) n.a. Sverige 2004 (1.908) Anm.: Af hensyn til sammenligneligheden med den svenske undersøgelse er der afgrænset til de årige i de danske undersøgelser. I den svenske undersøgelse lød formuleringen: Jeg har lätt at få tag i de broschyrer och blanketter jeg behöver. Med en mening om sagen (dvs. ekskl. har ikke anvendt SKATs vejledninger eller pjecer de seneste 2 år, ved ikke og uoplyst ). Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 5c), Told- og Skattestyrelsen (2005) (Tabel 14) og Skatteverket (2005:7) (Spm. 12d). Andelen af skatteborgere, som i 2006 er enige i, at SKATs vejledninger og pjecer er til at forstå er nogenlunde på niveau med den tilsvarende andel i 2004 (61 pct.). I Sverige er den tilsvarende andel markant lavere (46 pct.), jf. figur 20. Samlet set erklærer 66 pct. af skatteborgerne sig enige i, at SKATs vejledninger og pjecer alt i alt er gode, og det stort set uændret i forhold til 2004 (67 pct.), jf. figur 21. Der er dog sket et marginalt fald i andelen, som erklærer sig uenige i at SKATs vejledninger og pjecer er gode fra 15 pct. i 2004 til 12 pct. i 2006, som stort set modsvares af en stigning i andelen, der erklærer sig hverken enig eller uenig. Side 45 / 65

46 Figur 21. Danskernes holdning til spørgsmålet Alt i alt er SKATs vejledninger og pjecer er gode sammenlignet med 2004 og svenskernes holdning til Totalt sett är Skatteverkets broschyrer och blanketter bra 100% Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ikke anvendt % % 47 25% % Danmark 2006 (1.005) Danmark 2006 (1.910) Danmark 2004 (750) Danmark 2004 (1.932) Sverige 2004 (1.545) n.a. Sverige 2004 (1.908) Anm.: Af hensyn til sammenligneligheden med den svenske undersøgelse er der afgrænset til de årige i de danske undersøgelser. I den svenske undersøgelse lød formuleringen: Jeg har lätt at få tag i de broschyrer och blanketter jeg behöver. Med en mening om sagen (dvs. ekskl. har ikke anvendt SKATs vejledninger eller pjecer de seneste 2 år, ved ikke og uoplyst ). Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 5d), Told- og Skattestyrelsen (2005) (Tabel 15) og Skatteverket (2005:7) (Spm. 12e). I Sverige er det kun godt halvdelen af skatteborgerne (53 pct.), som er enige i, at de svenske vejledninger og pjecer er gode, jf. figur Udfyldelse af selvangivelsen På linie med spørgsmålene om antallet af henvendelser til skattevæsenet, er der også spurgt til, om skatteborgeren har udfyldt selvangivelsen eller vedkommende ikke foretog sig noget. I 2006 udfyldte 46 pct. af skatteborgerne selvangivelsen, mens 52 pct. ikke foretog sig noget, jf. figur 22. Det er et lille fald i andelen, der har udfyldt selvangivelsen i forhold til 2004, hvor 49 pct. udfyldte selvangivelsen og selvsagt tilsvarende en stigning i andelen, der ikke fortog sig noget. Side 46 / 65

47 Figur 22. Danskernes besvarelse af spørgsmålet Da De sidste gang fik en selvangivelse, udfyldte De da selvangivelsen, eller foretog De Dem ikke noget 60% 50% 40% (1.988) 2004 (2.005) % 20% 10% 0% Udfyldte selvangivelsen Foretog mig ikke noget 2 3 Ved ikke Anm.: Spørgsmålsformuleringen lød: Da De sidste gang fik en selvangivelse, udfyldte De da selvangivelsen eller foretog De dem ikke noget? Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 6) og Told- og Skattestyrelsen (2005) (Tabel 19). Dem, der svarer, at de har udfyldt selvangivelsen, er også blevet spurgt, om de har udfyldt den ved hjælp af TastSelv via telefon eller TasSelv via internettet, eller om de har sendt den ind med posten. I 2006 benyttede 65 pct. TastSelv enten via telefon eller internettet, hvilket er en stigning sammenlignet med 2004, hvor 61 pct. benyttede TastSelv. Der er dog sket en forskydning over mod at benytte TastSelv via internettet. I 2006 benyttede 49 pct. således internettet, mens 16 pct. benyttede telefonen til TastSelv, jf. figur 23. I 2004 var andelen på internettet kun 33 pct., mens 28 pct. benyttede telefonen. Side 47 / 65

48 Figur 23. Danskernes besvarelse af spørgsmålet Hvis De udfyldte selvangivelsen, anvendte De TastSelv via telefon eller internet eller sendte De Selvangivelsen med posten 60% 50% 2006 (910) 2004 (972) 49 40% 30% % 16 10% 0% TastSelv (telefon) TastSelv (internet) Sendte med posten 2 3 Ved ikke Anm.: Spørgsmålsformuleringen lød: Da De sidste gang fik en selvangivelse, udfyldte De da selvangivelsen eller foretog De dem ikke noget? Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 7) og Told- og Skattestyrelsen (2005) (Tabel 20). Der er fortsat en tredjedel (33 pct.), som i 2006 sendte selvangivelsen ind med posten. Denne andel er faldet sammenlignet med 2004 (39 pct.), jf. figur 23. De skatteborgere, som har udfyldt selvangivelsen samt svaret på, hvordan de håndterede selvangivelsen, blev derpå spurgt, i hvilken grad de oplevede det at selvangive som en forenkling i forhold til tidligere. De skatteborgere, som ikke havde foretaget sig noget, fik et svagt ændret spørgsmål, om de oplevere det at skulle tjekke tallene, som SKAT allerede har, som en forenkling i forhold til tidligere. På alle tre spørgsmål blev svarpersonen bedt om at afgive sit svar på en skala fra 1 til 10, hvor 1 angiver, at det slet ikke er blevet enklere og 10 betyder, at det er blevet meget enklere. Danskerne anser det som meget enklere, at kunne benytte TastSelv via telefonen (gennemsnit 8,5) eller internettet (gennemsnit 8,5), jf. figur 24. Det er lidt højere end i 2004, hvor gennemsnittet lå på 8,3. Side 48 / 65

49 Figur 24. Danskernes vurdering af spørgsmålet, om de oplever det som en forenkling i forhold til tidligere at levere selvangivelsen over TastSelv via telefonen eller internettet eller blot at skulle tjekke tallene på selvangivelsen. Gennemsnit ,5 8,3 8,5 8,3 7,9 7, TastSelv (telefon) TastSelv (internet) Foretog sig ikke noget Anm.: Spørgsmålene lød I hvilken grad oplever De det at levere selvangivelsen over telefonen/internettet via TastSelv, som en forenkling i forhold til tidligere? Spørgsmålet blev stillet separat til dem, der tidligere i spm. 7 svarede hhv. via telefon og internet. For dem, der ikke foretog sig noget, lød formuleringen: I hvilken grad oplever De det som en forenkling i forhold til tidligere, at De skal tjekke tallene som skattevæsenet allerede har, og hvis der ikke er nogen ændringer, at De ikke behøver at foretage Dem yderligere? På alle tre spørgsmål var tilføjet svar-mulighederne med formuleringen: Jeg vil bede Dem bruge en skala som går fra 1 til 10, hvor 1 står for at det slet ikke er blevet enklere og 10 står for at det er blevet meget enklere? Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 8, 9, 10) og Toldog Skattestyrelsen (2005) (Figur 9). De skatteborgere, som ikke foretog sig noget, men blot tjekkede tallene på selvangivelsen, anser det ligeledes som en betydelig forenkling i forhold til tidligere (gennemsnit 7,9). Det er på niveau med 2004, jf. figur 24. Side 49 / 65

50 6. Undersøgelsens datagrundlag Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af telefoninterviews af Danmarks Statistik i november og december Undersøgelsen er baseret på en simpelt tilfældigt udvalgt stikprøve blandt den voksne danske befolkning i alderen år, som er udtrukket fra cpr-registret i Danmarks Statistik. Stikprøven omfatter altså personer, som kan være selvstændigt erhvervsdrivende, lønmodtagere eller øvrige ude af erhverv, mens selskaber ikke er omfattet i undersøgelsen. Som det ses af tabel 9, blev der blev opnået interviews med i alt personer ud af en bruttostikprøve på personer. Opnåelsesprocenten i forhold til bruttostikprøven bliver dermed på 66,5 pct. Målt i forhold til personer med telefon blev opnåelsen på 73,5 pct. I 2006 opnåede Danmarks Statistik til sammenligning i omnibusundersøgelserne 64,4 pct. i forhold til bruttostikprøven og 72,0 i forhold til personer med oplyst telefonnummer. Sammenlignet med Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser, ligger opnåelsesprocenten i SKATs undersøgelse altså lidt højere. Tabel 9. Stikprøvestørrelse og svarprocent i SKATs undersøgelse Antal personer Andel af bruttostikprøve (2.977) Procent Andel af fundne telefonnumre (2.694) Stikprøve ,0 Fundne telefonnumre ,5 100,0 Gennemførte interviews ,5 73,5 Bortfald ,0 26,5 heraf Nægtere ,0 13,3 Øvrigt bortfald 197 6,6 7,3 Ikke truffet 159 5,3 5,9 Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december I SKATs foregående undersøgelse af skatteborgerne i 2005 blev opnåelsesprocenten i forhold til bruttostikprøven på 68,3 pct., mens opnåelsen blandt personer med telefon blev på 75,1 pct. Til sammenligning kan det nævnes, at opnåelsesprocenten i Skatteverkets undersøgelse fra 2002 blev på 62 pct. I tabel 10, tabel 11 og tabel 12 nedenfor undersøges det, om respondenternes fordeling er repræsentativ for hele befolkningen. Det undersøges konkret, om respondenternes fordeling på centrale baggrundsvariable som køn, alder og bopæl svarer til hele befolkningens. Da spørgeskemaundersøgelsen er begrænset til de årige, sammenlignes der tilsvarende kun med de årige i hele befolkningen. Side 50 / 65

51 Respondenternes fordeling på køn sammenlignet med hele befolkningens kønsfordeling ses i tabel 10. Der er en meget fin overensstemmelse mellem de interviewede og befolkningen. Således udgør andelen af kvinder blandt de interviewede 50,1 pct., mens den tilsvarende andel i hele befolkningen er 49,9 pct. Tabel 10. Svarpersonerne og hele befolkningens fordeling på køn i 2006 SKATs stikprøve Procent Befolkningen (16-74 år) Kvinder 50,1 49,9 Mænd 49,9 50,1 I alt 100,0 100,0 Antal Anm.: Tallet for hele befolkningen i alderen år er pr. 1. januar Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 samt Danmarks Statistikbank (BEF1A). Konfidensintervallet for andelen af mænd blandt de interviewede kan beregnes til 47,7-52,1. Andelen af mænd i hele befolkningen ligger klart inden for dette interval, hvorfor der ikke er statistisk signifikant forskel på andelen af mænd blandt de interviewede og i hele befolkningen. Der er ligeledes en pæn overensstemmelse i aldersfordelingen blandt de interviewede og hele befolkningen. Der er dog klart færre i alderen år blandt de interviewede (11,7 pct.) sammenlignet med hele befolkningen (15,8 pct.) og en større andel interviewede i alderen år (22,5 pct.) sammenlignet med hele befolkningen (19,7 pct.), jf. tabel 11. For begge nævnte aldersgrupper gælder, at forskellen mellem de interviewede og hele befolkningen er statistisk signifikant på 95 pct. Tabel 11. Svarpersonerne og hele befolkningens fordeling på alder i 2006 SKATs stikprøve Befolkningen (16-74 år) Procent år 6,5 6, år 11,7 15, år 17,2 19, år 21,1 19, år 21,1 18, år 22,5 19,7 I alt 100,0 100,0 Antal Anm.: Tallet for hele befolkningen i alderen år er pr. 1. januar Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 samt Danmarks Statistikbank (BEF1A). Side 51 / 65

52 Det er velkendt problem ved spørgeskemaundersøgelser, at de unge ikke er så nemme at gennemføre interviews med. Det hænger formentlig sammen med, at de unge er sværere for interviewerne at træffe hjemme. Omvendt skyldes overrepræsentativiteten af de ældre respondenter typisk, at de er nemmere at træffe hjemme. Den regionale fordelingen for dem, der er gennemført interviews med og hele befolkningen (16-74-årige), fremgår af tabel 12. Inddelingen i geografiske områder udgør her de kommuner, som udgør SKATs fem samarbejder. Der er en ganske pæn overensstemmelse mellem respondenternes og befolkningens regionale fordeling på geografisk område. Andelen af respondenter i Nordsjælland- København er dog signifikant (på 95% niveau) lavere end den tilsvarende andel for hele befolkningen. Tabel 12. Svarpersonerne og hele befolkningens regionale fordeling i 2006 SKATs stikprøve Procent Befolkningen (16-74 år) Nordsjælland-København 28,1 30,5 Midt- og Sydsjælland 15,6 14,9 Sydjylland-Fyn 22,2 21,6 Midtjylland 21,7 20,8 Nordjylland 12,4 12,1 I alt 100,0 100,0 Antal Anm.: Tallet for hele befolkningen i alderen år er pr. 1. januar Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 samt Danmarks Statistikbank (BEF1A). Det kan sammenfattende på baggrund af tabel 10, tabel 11 og tabel 12 konkluderes, at der ikke er alvorlige skævheder blandt de interviewede sammenlignet med hele befolkningen for så vidt angår køn, alder og geografisk område. De skævheder, der er, findes ligeledes i andre spørgeskemabaserede undersøgelser, hvor stikprøven er udtrukket simpelt tilfældigt og er altså ikke specielt for SKATs undersøgelse. Side 52 / 65

53 Litteraturliste Andersen, J. G Borgerne og lovene. Aarhus. Clement, S. L Borgerne og lovene II. Aalborg. Pedersen, S Den sorte sektor i Danmark i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Marts København. Pedersen, S The Shadow Economy in Germany, Great Britain and Scandinavia. A measurement based on questionnaire surveys. København. Rockwool Fondens Forskningsenhed. April Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. April Skatteverket Fler ogillar skattefusk, i Skatteverket informerar, 1/2005 Viby Mogensen, G Sort arbejde i Danmark. København. Viby Mogensen, G Moral på skatteområdet. Danske erfaringer Appendiks 1 i Søren Pedersen Skyggeøkonomien i Vesteuropa. Målinger og resultater for udvalgte lande. Arbejdsnotat nr. 11 fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Viby Mogensen, G Skattesnyderiets historie. Udviklingen i underdeklarationen i Danmark i 1900-tallet. Doktordisputats ved Syddansk Universitet. Side 53 / 65

54 7. Bilag 7.1 Bilagstabeller indeks for udvalgte spørgsmål Denne rapport præsenterer resultaterne af SKATs første undersøgelse af de danske virksomheders opfattelse af skattesnyd Bilagstabel 1. Hvis telefonisk kontakt, hvor tilfreds eller utilfreds er De da med den telefoniske kundebetjening Antal Procent Antal Procent 1. Meget utilfreds 12 4,1 27 8,4 2. Utilfreds 24 8, ,6 3. Tilfreds , ,4 4. Meget tilfreds , ,6 100,0 100,0 Indeks 0,77 0,51 Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (spm2a). Bilagstabel 2. Hvis skriftlig kontakt via brev, telefax eller e-post, hvor tilfreds eller utilfreds er De da med den skriftlige kundebetjening Antal Procent Antal Procent 1. Meget utilfreds 15 6,4 11 4,7 2. Utilfreds 18 7,7 22 9,3 3. Tilfreds , ,3 4. Meget tilfreds 61 26, ,7 100,0 100,0 Indeks 0,69 0,71 Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (spm2b). Side 54 / 65

55 Bilagstabel 3. Hvis personlig kontakt, hvor tilfreds eller utilfreds er De da med den personlige kundebetjening Antal Procent Antal Procent 1. Meget utilfreds 11 4,5 6 3,2 2. Utilfreds 12 4,9 6 3,2 3. Tilfreds , ,1 4. Meget tilfreds 97 39, ,5 100,0 100,0 Indeks 0,81 0,85 Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (spm2c). Bilagstabel 4. Jeg har tillid til, at SKAT beregner min skat korrekt Antal Procent Antal Procent 1. Helt uenig 129 7,0 86 4,9 2. Uenig , ,4 3. Enig , ,5 4. Helt enig , ,2 100,0 100,0 Indeks 0,65 0,67 Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (spm3d). Bilagstabel 5. I dag er selvangivelsen en enkel sag at klare for folk som mig Antal Procent Antal Procent 1. Helt uenig , ,5 2. Uenig , ,5 3. Enig , ,7 4. Helt enig , ,3 100,0 100,0 Indeks 0,44 0,54 Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (spm3f). Side 55 / 65

56 Bilagstabel 6. Jeg har nemt ved at få fat i de vejledninger og pjecer, jeg har brug for Antal Procent Antal Procent 1. Helt uenig 19 2,7 26 2,9 2. Uenig 39 5, ,5 3. Enig , ,6 4. Helt enig , ,1 100,0 100,0 Indeks 0,85 0,75 Anm.: Der er set bort fra dem, der ikke har anvendt pjecerne inden for de sidste to år. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (spm5a). Bilagstabel 7. SKATs vejledninger og pjecer indeholder den information, jeg har brug for Antal Procent Antal Procent 1. Helt uenig 23 3,5 20 2,4 2. Uenig 74 11, ,4 3. Enig , ,4 4. Helt enig , ,8 100,0 100,0 Indeks 0,72 0,72 Anm.: Der er set bort fra dem, der ikke har anvendt pjecerne inden for de sidste to år. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (spm5b). Bilagstabel 8. SKATs vejledninger og pjecer er til at forstå Antal Procent Antal Procent 1. Helt uenig 40 6,3 33 4,1 2. Uenig , ,7 3. Enig , ,2 4. Helt enig , ,0 100,0 100,0 Indeks 0,45 0,50 Anm.: Der er set bort fra dem, der ikke har anvendt pjecerne inden for de sidste to år. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (spm5c). Side 56 / 65

57 Bilagstabel 9. Alt i alt er SKATs vejledninger og pjecer gode Antal Procent Antal Procent 1. Helt uenig 34 5,3 23 2,9 2. Uenig 82 12, ,8 3. Enig , ,7 4. Helt enig , ,6 100,0 100,0 Indeks 0,63 0,69 Anm.: Der er set bort fra dem, der ikke har anvendt pjecerne inden for de sidste to år. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (spm5d). Bilagstabel 10. SKAT træffer ensartede afgørelser i sammenlignelige sager Antal Procent Antal Procent 1. Helt uenig , ,1 2. Uenig , ,5 3. Enig , ,6 4. Helt enig ,2 78 7,8 100,0 100,0 Indeks 0,10 0,12 Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (spm11b). Bilagstabel 11. SKAT sikrer retssikkerheden for borgere og virksomheder Antal Procent Antal Procent 1. Helt uenig 111 8,5 91 7,6 2. Uenig , ,8 3. Enig , ,5 4. Helt enig , ,0 100,0 100,0 Indeks 0,44 0,38 Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (spm11c). Side 57 / 65

58 Bilagstabel 12. I hvilken grad oplever De det at levere selvangivelsen over telefonen via TastSelv som en forenkling i forhold til tidligere Antal Procent Antal Procent 1. Slet ikke enklere 7 3,4 2 1, ,5 2 1, , ,0 4. Meget enklere , ,8 100,0 100,0 Indeks 0,91 0,94 Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (spm8). Bilagstabel 13. I hvilken grad oplever De det at levere selvangivelsen over internettet via TastSelv som en forenkling i forhold til tidligere Antal Procent Antal Procent 1. Slet ikke enklere 10 3,5 7 1, ,4 5 1, , ,1 4. Meget enklere , ,9 100,0 100,0 Indeks 0,89 0,94 Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (spm9). Bilagstabel 14. SKAT er gennemgående fair og retfærdig Antal Procent Antal Procent 1. SKAT er fair og retfærdig , ,8 2. SKAT er ikke fair og retfærdig , ,2 100,0 100,0 Indeks 0,61 0,64 Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (spm13). Side 58 / 65

59 Bilagstabel 15. Mener De, at risikoen for den enkelte, der snyder i skat, er stor eller lille Antal Procent Antal Procent 1. Meget stor 84 4,5 54 2,9 2. Ret stor , ,5 3. Ret lille , ,2 4. Meget lille , ,4 100,0 100,0 Indeks -0,56-0,54 Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (spm15). Side 59 / 65

60 7.2 Spørgeskemaet Nedenfor følger spørgeskemaet, som interviewerne i Danmarks Statistik benyttede, da de gennemførte undersøgelsen. Spørgsmålene fulgte efter en række standard baggrundsspørgsmål om køn, alder stilling m.v. 2. Så har jeg nogle spørgsmål om Deres mening om skattesystemet og SKAT i Danmark. Først vil jeg spørge, hvor mange gange De inden for det seneste år har [Til intervieweren: Hver enkelt kontaktmulighed læses op] 2a. været i kontakt med SKAT telefonisk? 2b. været i kontakt med SKAT skriftligt via brev eller telefax? 2c. været i kontakt med SKAT skriftligt via e-post? 2d. været i kontakt med SKAT ved personligt fremmøde? 2e. besøgt SKATs hjemmeside for at søge informationer? 1 gang 2-5 gange 6+ gange Ingen kontakt 3. På en skala fra 1 til 5, hvor 1 angiver, at De er meget utilfreds, 2 angiver utilfreds, 3 angiver hverken utilfreds eller tilfreds, 4 angiver tilfreds, og 5 angiver, at De er meget tilfreds, hvor tilfreds eller utilfreds er De med: [Filter fra spm. 2] Hvis telefonisk kontakt Hvis skriftlig kontakt via brev, telefax eller Hvis personlig kontakt Hvis anvendt SKATs hjemmeside til at søge informationer 3a. Den telefoniske kundebetjening 3b. Den skriftlige kundebetjening 3c. Den personlige kundebetjening 3d. SKATs hjemmeside til informationssøgning Meget utilfreds Utilfreds Hverken utilfreds eller tilfreds Tilfreds Meget tilfreds Side 60 / 65

61 4. I hvilken udstrækning er De enig eller uenig i følgende udsagn? Jeg vil bede Dem om at anvende en skala fra 1 til 5, hvor 1 betyder helt uenig, 2 betyder uenig, 3 betyder hverken uenig eller enig, 4 betyder enig, og 5 betyder helt enig : Helt uenig Uenig Hverken uenig eller enig Enig Helt enig Ved ikke a. Indkomstskatten er alt for høj 4b. Vi har et enkelt skattesystem for lønmodtagere 4c. Vi har et enkelt skattesystem for virksomheder 4d. Jeg har tillid til, at SKAT beregner min skat korrekt 4e. I Danmark betaler alle eller næsten alle den skat, de skal 4f. I dag er selvangivelsen en enkelt sag at klare for folk som mig 5. I hvilken udstrækning er De enig eller uenig i følgende udsagn om SKATs informationsmaterialer, hvor jeg vil bede Dem anvende en skala fra 1 til 5, hvor 1 betyder helt uenig, 2 betyder uenig, 3 betyder hverken uenig eller enig, 4 betyder enig, og 5 betyder helt enig : 5a. Jeg har nemt ved at få fat i de vejledninger og pjecer, jeg har brug for 5b. SKATs vejledninger og pjecer indeholder den information, jeg har brug for 5c. SKATs vejledninger og pjecer er til at forstå 5d. Alt i alt er SKATs vejledninger og pjecer gode Helt uenig Uenig Hverken uenig eller enig Enig Helt enig Ved ikke Har ikke anvendt SKATs vejledninger og pjecer inden for de seneste 2 år Side 61 / 65

62 6. Da De sidste gang fik en selvangivelse, udfyldte De da selvangivelsen, eller foretog De Dem ikke noget? Udfyldte selvangivelsen Foretog mig ikke noget [Gå til spm. 10] [Filter: Hvis udfyldte selvangivelsen i spm. 6] 7. Anvendte De TastSelv via telefon eller internettet, eller sendte De selvangivelsen med posten? Anvendte TastSelv via telefonen Anvendte TastSelv via internettet [Gå til spm. 9] Sendte selvangivelsen med posten [Gå til spm. 11] [Filter: Hvis anvendte TastSelv via telefonen i spm. 7] 8. I hvilken grad oplever De det at levere selvangivelsen over telefonen via TastSelv som en forenkling i forhold til tidligere? Jeg vil bede Dem bruge en skala, som går fra 1 til 10, hvor 1 står for slet ikke enklere, og 10 står for meget enklere : 1. Slet ikke enklere Meget enklere [Gå til spm. 11] [Filter: Hvis anvendte TastSelv via internettet i spm. 7] 9. I hvilken grad oplever De det at levere selvangivelsen over internettet via TastSelv, som en forenkling i forhold til tidligere? Jeg vil bede Dem bruge en skala, som går fra 1 til 10, hvor 1 står for slet ikke enklere, og 10 står for meget enklere : 1. Slet ikke enklere Meget enklere [Gå til spm. 11] Side 62 / 65

63 [Filter: Hvis foretog mig ikke noget i spm. 6] 10. I hvilken grad oplever De det som en forenkling i forhold til tidligere, at De skal tjekke tallene, som SKAT allerede har; og hvis der ikke er nogen ændringer, at De ikke behøver at foretage Dem yderligere? Jeg vil bede Dem bruge en skala, som går fra 1 til 10, hvor 1 står for slet ikke enklere, og 10 står for meget enklere : 1. Slet ikke enklere Meget enklere 11. Så vil jeg gerne høre Deres mening om SKATs kontrol mv. Jeg vil bede Dem om at anvende en skala fra 1 til 5, hvor 1 betyder helt uenig, 2 betyder uenig, 3 betyder hverken uenig eller enig, 4 betyder enig, og 5 betyder helt enig : 11a. SKAT udfører en ensartet kontrol for alle 11b. SKAT træffer ensartede afgørelser i sammenlignelige sager 11c. SKAT sikrer retssikkerheden for borgere og virksomheder Helt uenig Uenig Hverken uenig eller enig Enig Helt enig Ved ikke Mener De, at SKAT stiller for få, for mange eller tilstrækkeligt med spørgsmål til Dem, som selvangiver deres indkomst for at kunne foretage en effektiv kontrol? 1. Stiller for få spørgsmål 2. Stiller tilstrækkeligt med spørgsmål 3. Stiller for mange spørgsmål 13. I praksis opstår der let et modsætningsforhold mellem SKAT og skatteborgerne, der naturligt nok vil slippe så billigt som muligt, mens SKAT jo har den opgave at søge at opkræve de korrekte skatter. Hvad er Deres erfaring - at SKAT gennemgående er fair og retfærdig, eller at SKAT ikke er fair og retfærdig: 1. SKAT er fair og retfærdig 2. SKAT er ikke fair og retfærdig Side 63 / 65

64 14. I hvilken udstrækning er De enig eller uenig i følgende udsagn om, hvorfor der findes skattesnyd og sort arbejde? Jeg vil bede Dem anvende en skala fra 1 til 5, hvor 1 betyder helt uenig, 2 betyder uenig, 3 betyder hverken uenig eller enig, 4 betyder enig, og 5 betyder helt enig : Helt uenig Uenig Hverken uenig eller enig Enig Helt enig Ved ikke Skattesnyd og sort arbejde skyldes, at 14a. skatterne er for høje 14b. skatterne bruges til de forkerte ting 14c. solidariteten med samfundet er lav 14d. man tror, at alle andre snyder i skat eller arbejder sort 14e. personer i fremtrædende stillinger bryder med samfundets normer 15. De, der snyder i skat, løber jo en vis risiko for, at SKAT opdager det og uddeler efterregning og måske bøder mv. Mener De, at risikoen for den enkelte, der snyder i skat, er stor eller lille? [Til intervieweren: Hvis svarpersonen svarer, at det kommer an på, om der er tale om f.eks. snyd med aktieavancer eller transportfradrag, skal svarpersonen tænke helt generelt og prøve at svare ud fra en slags gennemsnitsbetragtning ] 1. Meget stor 2. Ret stor 3. Ret lille 4. Meget lille 16. Så har jeg nogle spørgsmål om i hvor høj grad, De billiger forskellige handlinger. Jeg vil bede Dem svare ved at bruge en skala, der går fra 1 til 10, hvor 1 betyder billiger slet ikke den pågældende handling, og 10 betyder billiger i høj grad den pågældende handling: 16a. Modtage sociale ydelser, man ikke har krav på 16b. Undlade at købe billet til offentlig transport (f.eks. bus/tog) Billiger slet ikke Billiger i høj grad c. Gå over for rødt lys 16d. Snyde i skat, såfremt man har muligheden 16e. At tage og køre en bil, der tilhører en anden 16f. En privat husholdning får udført sort arbejde af en privatperson 16g. En privat husholdning får udført sort arbejde af et firma Side 64 / 65

65 16h. Et firma får udført sort arbejde af en privatperson 16i. Et firma får udført sort arbejde af et andet firma 16j. Kiosker, grønthandlere mv., der sælger øl eller sodavand, som man formoder eller ved er indført uden om det danske moms- og afgiftssystem 16k. At købe øl eller sodavand, som man formoder eller ved er indført uden om det danske moms- og afgiftssystem 17. De, der udfører sort arbejde, løber jo en vis risiko for, at SKAT opdager det og uddeler efterregning og måske bøder mv. Mener De, at risikoen for den enkelte, der udfører sort arbejde, er stor eller lille? 1. Meget stor 2. Ret stor 3. Ret lille 4. Meget lille 18. Hvordan synes De alt i alt, at SKAT fungerer, dvs. de ansatte ved myndigheden og den måde, de udfører deres arbejdsopgaver på? Jeg vil bede Dem anvende en skala fra 1 til 5, hvor 1 betyder meget dårligt, 2 betyder dårligt, 3 betyder hverken godt eller dårligt, 4 betyder godt, og 5 betyder meget godt : 1. Meget dårligt 2. Dårligt 3. Hverken godt eller dårligt 4. Godt 5. Meget godt 19. Hvis De kort skulle nævne en ting, som SKAT burde forbedre, hvad skulle det så være? 20. Til slut vil jeg spørge, om SKAT, efter at De har selvangivet indtægter og fradrag, har ændret i disse inden for det sidste år? 1. Ja [Gå til spm. 21] 2. Nej [Gå til slut] 21. Betød det, at De kom til at betale mere i skat eller mindre i skat? 1. Mere i skat 2. Mindre i skat Tak for deres medvirken! Side 65 / 65