Dorte Ågård 1. VUC-lærerrollen i udvikling. Disposition. Hovedkonklusioner i afhandling I. Hovedkonklusioner i afhandling II
|
|
- Benjamin Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VUC-lærerrollen i udvikling Oplæg Afslutningskonference for Projekt Nye lærerroller på VUC dagard@tdm.au.dk Disposition 1. Hovedkonklusioner fra ph.d.-afhandling og generelle perspektiver, som de rejser 2. Presserende daglige problemer i undervisningen 3. Hvordan kan man arbejde med disse udfordringer i praksis? Mere tydelig klasseledelse Udvikling af kursisters studiekompetencer Styrket relation til den enkelte kursist 4. Hvor går grænsen for den udvidede lærerrolle? DORTE ÅGÅRD Hovedkonklusioner i afhandling I For kursister er forholdet til lærerne af meget stor betydning for deres motivation selvindlysende vigtigt Lærere har ikke samme blik for, hvad relationen betyder. Det er noget ved siden af det faglige arbejde Stort set alt, hvad en lærer gør, tolkes relationelt: den personlige kontakt valg af arbejdsformer og fagligt stof klasseledelse Hovedkonklusioner i afhandling II Hovedkonklusioner i afhandling III Lærere er præget af deterministiske forståelser af motivation Motivation er noget, kursister har eller ikke har Men kursisters motivation er et resultat af deres skoleerfaringer, især deres relationer til lærerne Lærere udnytter ikke deres mulighed for at påvirke kursisters motivation De kan omvendt forstærke motivationsproblemer med fikserede opfattelser Begge parter tænker: Motivation afhænger af, om man kan tage sig sammen Hverken kursister og lærere ved, hvad kursister skal gøre, hvis de ikke kan få tingene gjort Det skaber skyld og (selv)bebrejdelser Der mangler konkret viden om, hvordan man får tingene gjort 1
2 Generelle perspektiver Mere inspiration om motivation Der er altså potentialer i at bearbejde motivationsforståelsen få ny teoretisk viden i praksis få øje på påvirkningsmulighederne arbejde mere systematisk med lærer-kursistrelationen Forlaget Frydenlund: : Motivation, udkommer januar 2015 (Ågård 2015) Presserende daglige udfordringer i undervisningen Lærere beretter aktuelt om Daglig opgave at komme frem til det faglige Mere krævende samspil med kursisterne Trivselsproblemer fylder mere Oplevelse af pres tidsmæssigt og personligt Pres på lærerrollen Baggrunden for presset på lærerrolle 1. Nye kursisttyper 2. Voksende psykisk skrøbelighed 3. Koncentrationsproblemer 4. Ny usikkerhed pga. bærbare i klasserummet 5. Ny distance pga. bærbare i klasserummet 1. Nye kursisttyper Meget stor diversitet Lærere og kursister forstår ikke uden videre hinanden Skærpet behov for at hjælpe kursister til at forstå skolens forventninger og koder Flere med sociale problemer, stort ansvar i familien eller børn Kontanthjælpsreformen motivationsproblemer vrede? Problemer med at få overskud til skolen Lærere må løbende forholde sig til forhold uden for skolen (Murning 2013, Ulriksen m.fl. 2009) 2. Voksende psykisk skrøbelighed Psykisk skrøbelighed er voksende: Emotionelle lidelser: stress, depression, angst m.v. Diagnoser: ADHD, Aspergers, spiseforstyrrelser m.v. Udviklingen rammer alle sociale grupper ikke kun uddannelsesfremmede Problemer med uoverskuelighed, uoverkommelighed, indre uro, usikkerhed, manglende overblik og initiativ Stort behov for struktur og følelsesmæssig støtte (Nielsen m.fl. 2010, Due m.fl. 2014) 2
3 3. Koncentrationsproblemer Koncentrationsproblemer Mange kursister har alvorlige koncentrationsproblemer kan ikke holde fokus ret længe ad gangen kan ikke koncentrere sig om lærernes gennemgang, instruktion og kollektive beskeder zapper meget hurtigt væk Kursister beder selv om hjælp til at fastholde opmærksomheden Behov for at træne kursister i at gøre noget, de ikke har lyst til lige nu Behov for, at lærere kan udholde og overvinde kursisters umiddelbare modstand Ny autoritets- og opdragelsessituation (Paulsen& Tække 2008, Ågård 2014) (Mathiasen m.fl. 2014, Ågård 2014) 4. Ny usikkerhed pga. bærbare i rummet Mange forskellige dagsordener på samme tid Kamp om dagsordenen Uklare ansvarsforhold: hvem bestemmer over computerne? Svækkelse af lærerens autoritet som klasseleder 5. Ny distance pga. bærbare i rummet Computeren er kommet imellem læreren og kursisterne Kursister med computer sidder i deres egen zone - rummet er blevet opdelt i individuelle felter Opmærksomhed på deres egen skærm Bortvendt kropsholdning Svækket øjenkontakt Svækket aflæsning af kropssprog og spejling => usikkerhed (Paulsen& Tække 2008, Ågård 2014) (Hart 2007, Ågård 2014) Resultat Voksende behov for, at VUC-lærere bliver mere tydelige ekspliciterer skolens forventninger hjælper kursister til at fastholde deres opmærksomhed bliver mere støttende påtager sig mere af opdragelses- og omsorgsfunktioner Diskussion Kan I genkende beskrivelsen af presset på lærerrollen på baggrund af forandringerne: 1. Nye kursisttyper 2. Voksende psykisk skrøbelighed 3. Koncentrationsproblemer 4. Bærbare computere: ny usikkerhed 5. Bærbare computere: ny distance 3
4 Lærere føler sig pressede En udvidet lærerrolle Mange lærere oplever sig pressede og ikke tilstrækkeligt klædt på til den aktuelle læreropgave Arbejdsmiljøbelastning: Kortlægning af arbejdsmiljøet for 54 faggrupper: Gymnasielærere ligger nr. 52 mht. belastning af følelsesmæssige krav i relationen til kursisterne Er det bare endnu en ny opgave? Eller en nødvendig vej til at øge faglighed og gennemførelse? Den snævre faglige lærerrolle er passé Den pædagogiske del af lærerrollen er efterhånden anerkendt Lærerrollen må nu også indoptage mere af den relationelle opgave Presset er stort Faglighed og trivsel er hinandens forudsætninger ikke modsætninger (Ugebrevet A4, se Nødvendige spørgsmål Hvad betyder det i praksis? Hvad betyder det i praksis? Hvor går grænsen for, hvor meget lærere skal påtage sig? Tre områder, der særligt kræver justering 1. Mere tydelig klasseledelse 2. Hjælp til at udvikle personlige studiekompetencer 3. Styrket kontakt til den enkelte kursist T 1. Mere tydelig klasseledelse Mange kursister har større behov, end de oplever, for klare rammer struktur tydelig autoritet Mange lærere overvurderer kursisters evne til at finde ud af tingene Ansvar for egen læring er problematisk Hans Der er også nogen lærere, som er down-right ligeglade med, om vi laver noget andet. Det er vores eget problem. Lærer NN fx, han var fuldstændig ligeglad med, hvad vi lavede på computerne. Hvis hele klassen sad med deres skærme, så kunne han bare blive ved med at undervise de der sidste tre, der gad at følge med. Så kunne han være fuldstændig ligeglad med os andre, fordi det var vores eget problem, at vi ikke fulgte med. Interviewer Hvordan virker sådan en reaktion fra en lærer? Hans Jamen, selvfølgelig fra hans side, så er det fuldstændigt retfærdigt at sige Det er jeres eget problem. Jeg bliver betalt for det, jeg står og gør lige nu, jeg underviser jer, og så kan I følge med eller ej. 4
5 På den anden side - det er jo selvfølgelig ikke ligefrem at opfordre til at lave noget andet, men man kan ligesom se, at han er ligeglad, og så laver man bare noget andet. Jeg ved ikke, om han er ligeglad, men han reagerer ikke på det. Ida Han udstråler, at han er ligeglad ved, at han ikke siger noget. Hans Når han er ligeglad, så er det bare en god undskyldning for at sidde og lave noget andet. Ida Så er undervisningen måske ikke så vigtig. Hvis han ikke var så ligeglad, så ville man tænke, at det måske er vigtig undervisning. Det er måske noget, man egentligt lige skulle tage at høre lidt mere efter. Og så hører man efter. Hvad betyder mere tydelig klasseledelse? Tydeligere rammesætning, tydeligere autoritet At sætte scenen At sætte dagsordenen At formulere mål og forventninger Eksempler Tage ansvar for kursisters placering Tage ansvar for gruppedannelse Indrette lokalet hensigtsmæssigt - bordopstilling Finde måder at afprivatisere brugen af computere Omvendt hestesko Afprivatisering og professionalisering af brug af computer Udgangspunkt Mange kursister magter ikke situationen p.t. Mange beder om Lærerne må tage autoriteten tilbage Computerne er en del af de pædagogiske virkemidler Det er en del af det pædagogiske repertoire at vælge den til eller fra Strategi Træne kursister i at administrere computerne: Computerne er lukkede ved timestart Læreren regulerer, hvad der skal ske, når de ikke skal bruges Kursister åbner og lukker efter fagligt behov Læreren planlægger hjemmefra sekvenser med og sekvenser uden computer afhængig af fagligt behov Find alternative måder at tage notater på: Alternative noter - inspiration Luk computeren op ved slutningen af hver sekvens, og skriv i tre min. fx: Det vigtigste indhold i de sidste 20 min. Tre tjekspørgsmål til sidemanden Et spørgsmål til læreren om det, jeg stadig ikke forstår Det vigtigste fra tavlen Ved timens slutning: Skriv 5 min., som sammenfatter timens indhold. Brug det i begyndelsen af næste time. Fotografer tavlen Lad en elev være ansvarlig 5
6 Mere inspiration om klasseledelse Forlaget Frydenlund: : Klasseledelse, udkommer medio
7 ERROR: stackunderflow OFFENDING COMMAND: ~ STACK:
VUC-lærerrollen i udvikling
VUC-lærerrollen i udvikling Oplæg 27.11.14 Afslutningskonference for Projekt Nye lærerroller på VUC Dorte Ågård dagard@tdm.au.dk Disposition 1. Hovedkonklusioner fra ph.d.-afhandling og generelle perspektiver,
Læs mereDorte Ågård 1. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan. Klasseledelsens elementer. Min baggrund. Hvad skaber motivation og engagement?
Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan Oplæg 25. marts 2014 for skolenetværket Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen Min baggrund 16 år i gymnasiet som lektor,
Læs mereDorte Ågård 1. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan. Min baggrund. Hvad skaber motivation og engagement? Ph.d.
Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan Oplæg på arbejdsseminar for Netværk om klasseledelse og elevinddragelse Aarhus Statsgymnasium 20. januar 2014 Min baggrund 16 år i gymnasiet som lektor,
Læs mereDorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet?
Mit ph.d.-projekt Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Oplæg på Gymnasiedage SDU 26. september 2012 Dorte Ågård Aarhus Universitet dagard@tdm.au.dk Relationer og relationskompetence i
Læs merePædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, dagard@learning.aau.dk Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Læs mereMOTIVERENDE RELATIONER. OPLÆG VED DORTE ÅGÅRD, GYMNASIELÆRERDAG, ARTS, AU, 23.01.2014. Motiverende relationer. Dorte Ågård 1.
Motiverende relationer Oplæg på Gymnasielærerdag, Arts 23. januar 2014 Min baggrund 16 år i stx som lektor, uddannelsesleder, kursusleder og tilsynsførende Siden 2008 på Aarhus Universitet som gymnasiekonsulent
Læs mereHvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere?
Hvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere? Workshop om studiestart for decentrale AAU-vejledere 19. april 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi, AAU dagard@learning.aau.dk Min
Læs mereProgram. Min baggrund. Ikke et spørgsmål om for eller imod. Klasseledelse
Klasseledelse i teori og praksis med fokus på brug af computere og mobiler Tømrerfaglærernes konference Roskilde 03.08.17 Program 08.00-09.15: Oplæg om klasseledelse og styring af brug af computere og
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereSamtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer
Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige
Læs mereMindful Self- Compassion
Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereDAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN
SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS
Læs mere1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?
ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.
Læs mereKlasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen
Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning i lærergruppen
Læs mereLøber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk
Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereProgram for eftermiddagen
Program for eftermiddagen Oplæg om vrede og det moderne sundhedsvæsen Oplæg om vrede som følelse Øvelse om vrede og konflikter Oplæg om at møde vreden professionelt Vrede i sundhedsvæsenet Det moderne
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereKompetencemål og autisme. af Gitte Ring Manley
Kompetencemål og autisme af Gitte Ring Manley Hvad sker der i jeres hoveder lige nu..? Lam f re hvornår er der pause? hvad er et kompetencemål i grunden? hvornår skal vi spise frokost? hvornår skal jeg
Læs mereTalenternes forældre
ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereMindfulness i pædagogikken
Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer
Læs mereLivskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold
Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Indlæg ved Kompetenceudvikling i Økologisk Bæredygtighed Eva Gleerup Udviklingskonsulent, DLBR Akademiet Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Fokusområder
Læs mereNy Nordisk Skole Akademidag
Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin
Læs mere1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.
1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereikon RESURSE Pædagogisk Iagttagelse
ikon RESURSE Pædagogisk Iagttagelse Dato Hvad skal iagttages? Hvad rettes der særlig opmærksomhed på? Tid Iagttagelser Eventuelle overvejelser ikon RESURSE Pædagogisk Iagttagelse Tid Iagttagelser Eventuelle
Læs mereUMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017
UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017 forfattet af trivselsudvalg, faglige leder elevgruppe fra elevrådet, december 2017 februar 2018 Elevrådet har på hver årgang med en spørgeguide spurgt
Læs mereFAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE
FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet
Læs mereSamarbejdsorganisationen i en ny tid
Samarbejdsorganisationen i en ny tid udfordringer og alternativer Workshop 3, CSA Årsmøde 2015 CBS d. 26.3.2015 Hans Jørgen Limborg og Sisse Grøn BAGGRUNDEN FOR DENNE WORKSHOP: TO PROJEKTER OM SAMARBEJDSSYSTEMETS
Læs mereHvidovre Gymnasium & HF
Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert
Læs mereFravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk
Fravær Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet Motivationskrise? Andelen, som virkelig godt kan lide skolen, falder fra 5 9. klasse (for pigerne fra 40 % til
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereKommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.
Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent
Læs mereLærernes stemme mangler i skolediskussionen
Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,
Læs mereIntroduktion til Marte Meo
Introduktion til Marte Meo hjælp barnet med at lære Ideen med denne pjece er at gøre forældre opmærksomme på/interesseret i, hvad det gode samspil betyder for barnets udvikling og deres fælles relation.
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs merePædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik
Psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Michael Rutter, 1997 Pædagogiske
Læs mereAntropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?
Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereØvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Læs mereLEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6
LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 Dagens program Opsamling Quiz Forandringsledelse Eksamens projekt Page 2 Page 3 QUIZ HVAD SIDDER FAST FRA SIDST? Page 5 Page 6 http://www.youtube.com/watch?v=u6xapnufjjc&n
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereHvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!
Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den
Læs mereVenlige lærere styrer retningen
Venlige lærere styrer retningen Der er ikke et modsætningsforhold mellem at være styrende og have god kontakt til eleverne, forklarer forsker Dorte Ågård, der i et forskningsprojekt med 24 hf-lærere har
Læs mereInklusionskonference 2016 Unge På Kanten
Depression hos unge Inklusionskonference 2016 Unge På Kanten Bjarke M. Jensen, Læringskomagniet Indhold Kort om diagnosen Baggrund og årsager Oplæg til pædagogisk tilgang Støtte til unge med depression
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative
Læs mereHvordan finansierer skolen eventuelle merudgifter (til fritidstilbud, skolebus e.a.) som følge af en forkortelse af klassens skoledag?
AnsØgningsskema vedr. afkortning af skoledagens længde - skoleåret 2017/18 Dette ansøgningsskema udfyldes og sendes til skoleafdelingen, hvis skolen Ønsker afkortning af Klasse: 4A Var den understøttende
Læs mereVuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Læs mereWorkshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016
Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016 Sygeplejerskens fokus hos borgere med demens i kommunalt regi. Anne Moeslund Rådgivende demenskoordinator Demenscentrum Aarhus Workshop:
Læs mereTo eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..
To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde.. Vækstmodellen -Vejen til den gode samtale Hvad går godt? Muligheder? Udfordringer? Aftaler Vækstmodellen (2009): Marianne
Læs mereSøjledagen et skolekulturprojekt
Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem
Læs mereKost Rygning Alkohol Motion
Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og
Læs mereRedskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse)
Redskab B 6 Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Faglig kompetence o Faglig kompetent o Detaljeret planlægning o Klare undervisningsmål Er der fremmende
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Firkløverskolen klasse. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV:
UMV Sådan! Dato: 4/11 2016 Undervisningsmiljøvurdering for Firkløverskolen 0.-3. klasse Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Næste kommunalt igangsatte UMV UMV en indeholder de fire
Læs mereTema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen
Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Firkløverskolen klasse. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV:
UMV Sådan! Dato: 4/11 2016 Undervisningsmiljøvurdering for Firkløverskolen 4.-10. klasse Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Næste kommunalt igangsatte UMV UMV en indeholder de
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Træning og Aktivitet Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Bibliotekerne Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereIntroduktion til Marte Meo
Introduktion til Marte Meo - hjælp barnet med at lære Aarhus Kommune Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Børn og Unge Magistratsafdelingen for Børn og Unge Ideen med denne pjece er at gøre forældre
Læs mereKøbenhavn, 18. juni 2013
Klasserumsledelse og elevinddragelse - Følgeforskning i forbindelse med udviklingsprojekt under Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsplan på det gymnasiale område Formål Formålet med følgeforskningen
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Arresø Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs merePårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?
Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?
Læs mereNye lærerroller på VUC
Nye lærerroller på VUC Debat- og formidlingsseminar: Øget kvalitet gennem udvikling af voksenlæreres kompetence 22. maj 2012 1 Samarbejde mellem VUC Lyngby VUC Nordsjælland VUC Frederiksberg VUC Vestegnen
Læs mereRelationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.
Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles
Læs mereØrebroskolen forventninger til en kommende leder
Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereTak for din tilmelding til mit Nyhedsbrev. Her har du 3 gode råd til at skabe balance for dig selv Og 3 gode råd til virksomheden
Tak for din tilmelding til mit Nyhedsbrev Her har du 3 gode råd til at skabe balance for dig selv Og 3 gode råd til virksomheden Rigtig god fornøjelse! Helle www.cbaf.dk Center for Balance mellem Arbejdsliv
Læs mereGod kontakt til psykisk sårbare
MindResult God kontakt til psykisk sårbare - Rådgivning og kompetenceudvikling I tvivl? Som rådgiver på et jobcenter, eller sagsbehandler i kommunen, oplever du måske jævnligt at være i kontakt med borgere,
Læs mereKonflikthåndtering fra kaos til kontrol
Konflikthåndtering fra kaos til kontrol Konflikthåndtering fra kaos til kontrol Få værktøjerne til effektivt at forebygge og løse konflikter med konceptet Have A Nice Conflict Få værktøjer til effektiv
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereTalenternes Forældre. Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015. Martin Langagergaard
Talenternes Forældre Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015 Martin Langagergaard Driver virksomheden Learn2improve med base i Aalborg. Cand.scient. Idræt og Psykologi Gennem 15 år specialiseret i præstationspsykologi
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs mereEn dejlig duft af mad breder sig sådan er det også med en positiv stemning!
En dejlig duft af mad breder sig sådan er det også med en positiv stemning! Godt arbejdsmiljø i køkkenet - Fokus på konstruktiv kommunikation og positiv stemning. Den 5. april 2018 TEMA 1 - Et godt arbejdsmiljø
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Kregme Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereMønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen
Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Børnehus Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereTaksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.
Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.
Læs mereInnovationsforløb i et partnerskabssamarbejde mellem Københavns Befæstning og Valhøj Skole
Innovationsforløb i et partnerskabssamarbejde mellem Københavns Befæstning og Valhøj Skole Oplæg til temadag Udskoling og undervisning i eksterne læringsmiljøer Malene Skov Norup Undervisnings-og udviklingsansvarlig
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereDen røde tråd Strategiplan (senest rev )
Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...
Læs mereLivsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011
Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner
Læs mere