Rapport Effektdokumentation af De Danske Vægtkonsulenters kostprogram
|
|
- Victor Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport Effektdokumentation af De Danske Vægtkonsulenters kostprogram Overlæge Søren Toubro, Institut for Human Ernæring Statistiker Andreas Habicht, Signifikans ApS Juni
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning a) Formål 3 b) Kostprogram 3 c) Stabiliseringsprogram 4 2. Makronæringsstofberegning a) Energifordeling 5 b) Fedtfordeling og sukkermængde 5 3. Statistisk analyse a) Formål 7 b) Primært effektmål 7 c) Databehandling 7 d) Analysepopulation 7 e) Demografi og Hvorfor ophør 7 f) Primære statistiske analyser (samlet) 9 g) Primære statistiske analyser (for hver konsulent) 9 h) Statistisk analyse omkring mulige forklaringer til vægttab 12 i) Konklusion Konklusion
3 1. Indledning a) Formål Da der ikke eksisterer dokumenterede, effektive behandlingstilbud, står mange overvægtige rådvilde overfor, hvordan de skal komme af med deres overvægt. Formålet med denne rapport har derfor været at dokumentere, at der findes et sundt og naturligt behandlingstilbud, som oven i købet har en målbar effekt. At antallet af medlemmer hos De Danske Vægtkonsulenter (DDV) er stadigt stigende, vidner ikke kun om populariteten af et kostprogram, der har en dokumenteret effekt. Det afspejler desværre i lige så høj grad den kedelige og eksplosive fedmeudvikling, der er sket i samfundet i de seneste år: Således angiver det officielle danske sundhedsvæsen, at halvdelen af danskerne har et medicinsk vægtproblem. I afsnittet Makronæringsstofberegning foretages en analyse af, hvordan energiindtaget under en kostomlægning efter DDV s principper er sammensat. Denne beregning er baseret på opskrifter fra ugeplanerne i 3 bøger skrevet af Inge Kauffeldt og udgivet af DDV i hhv. 2001, 2002 og Disse opskrifter er alle lavet ud fra de anbefalede mængder og ingredienser, således som det fremgår af DDV s kostprogram. Det konkluderes, at der for begge køn ved efterlevelse af kostprogrammet, skabes et dagligt energiunderskud på ca kj (500 kcal), hvilket på 8 til 12 ugers sigt vil fremkalde et vægttab på ca ½ kg ugentligt. På baggrund af statistisk materiale baseret på en population af 386 medlemmer indsamlet fra DDV s afdelinger overalt i Danmark, er der desuden udfærdiget en statistisk rapport, hvis primære formål har været at kvantificere det forventede initiale 10 ugers vægttab ved deltagelse i DDV s kostprogram. Det konkluderes, at det gennemsnitlige ugentlige vægttab for deltagerne i DDV s kostprogram har været 0,94 kg/uge. b) Kostprogram Med udgangspunkt i overvægtiges behov for at slanke sig og ændre deres kostvaner og livsstil, tilbyder DDV et diætetisk vægttabs og vægtvedligeholdelsesprogram, som kontrolleres og stimuleres ved ugentlige mødetilbud. Programmet er valideret af kvalificeret fagpersonale. DDV bygger på et kostprogram og stabiliseringsprogram, som har bevist sit værd siden I dag er DDV en kæde af konsulenter, som alle har prøvet kostprogrammet på deres egen krop og spist sig slanke. Med vejledning fra ernæringseksperter er DDV s kostprogram tilrettelagt således, at kød, fisk, fjerkræ, frugter, grønsager og mælkeprodukter udgør en vigtig og let tilgængelig bestanddel af kostplanen. Kostprogrammet sikrer en ernæringsmæssig lødig kost, der giver fuld dækning mht. protein, vitaminer og mineraler, selvom kalorieindtaget er reduceret i forhold til, hvad man tidligere har været vant til at spise. Sikkerheden og effekten kan derfor garanteres, hvis programmet efterleves. Baggrunden for DDV s succes er den psykologi og disciplin, der er indbygget i programmet. Man er aldrig alene, når det bliver svært. Konsulenterne er der altid med støtte, motivation, gode råd og hjælp til at følge kostprogrammet med individuelle justeringer. Kostprogrammet er individuelt tilpasset kvinder, mænd og unge mennesker. Efter grundig instruktion mødes medlemmerne efterfølgende en gang om ugen til kontrolvejning, rådgivning og tips & idéer under afslappede forhold
4 c) Stabiliseringsprogram DDV s stabiliseringsprogram er medlemmernes værktøj til at fastholde deres idealvægt, efter at den er opnået. Stabiliseringsprogrammet består i princippet af 3 dele: a) Det fysiske stabiliseringsprogram Det fysiske stabiliseringsprogram er en bog, som udleveres gratis til alle de medlemmer, som opnår deres idealvægt hos DDV. Programmet indeholder menuplan og ugeplan for stabiliserede, retningslinier for gradvis forøgelse af kalorieindtaget og forslag til gradvis reduktion af de mængder af fødevarer, som i vægttabsfasen var nødvendige for at sætte gang i fedtforbrændingen. Desuden indeholder stabiliseringsprogrammet råd om motivation, motion, nye gode kostvaner og andet. b) Opfølgning på den stabiliserede Det er meget vigtigt, at DDV hele tiden holder de tidligere overvægtige i kampagne. Mindst 2 gange om året vil der fra DDV s side derfor blive fulgt op på det stabiliserede medlems succes med at fastholde vægttabet. Medlemmet er således vidende om, at kontakten med DDV vil blive vedligeholdt i lang tid efter at idealvægten er nået. c) Gratis medlemskab for stabiliserede DDV anbefaler kraftigt alle stabiliserede medlemmer også fremover at møde til vægtkontrol og rådgivning. Denne kontrol og rådgivning, som frit kan vælges i alle DDV s afdelinger i Danmark, er gratis, så længe stabiliseringsvægten holdes
5 2. Makronæringsstofberegning a) Energifordeling Makronæringsstofberegning af ugeplanerne i bøgerne Spis dig slank 1,2 og 3 af Inge Kauffeldt (DDV). Nedenstående vises en oversigt over beregningen af det gennemsnitlige daglige energiindhold med den relative fordeling af de 3 energigivende makronæringsstoffer samt fiberindhold for hver af de 3 bøger. KJ/dag Fedt E% Protein E% Kulhydrat E% Fiber (g/dag) Bog Bog Bog 3 (mænd) Beregningerne er foretaget vha. Levnedsmiddelstyrelsens fødevaretabeller fra 1996 og beregnet vha. Dankost Energiindtaget er sammenlignet med det af WHO rekommanderede energiindtag for hhv. kvinder og mænd med forskellig kropsvægt: Kvinder: Vægt (kg) Energi (kj) Mænd: Vægt (kg) Energi (kj) Det kan heraf med en vis usikkerhed konkluderes, at der for begge køn ved efterlevelse skabes et dagligt energiunderskud på ca kj (500 kcal), hvilket på 8 til 12 ugers sigt vil fremkalde et vægttab på ca ½ kg ugentligt. Hvad angår makronæringsstoffordelingen følger fedtandelen nogenlunde de officielle nordiske rekommandationer med en fedt E%<30, mens protein andelen er markant højere og omvendt kulhydrat lavere. Grundet det store indtag af grove grøntsager opnås en relativ stor fiber andel, trods en lidt lavere kulhydratandel. c) Fedtfordeling og sukkermængde Ligeledes er den relative fedtfordeling (E%) og mængden af tilsat sukker beregnet: Fedt total (g) Heraf Monoumættet Heraf Poly umættet Heraf Mættet Tilsat sukker (g) Bog 1 45 (27 E%) 9 E% (15 g) 6 E% (10g) 10 E% (17g) 1,7 Bog 2 54 (32 E%) 11 E% (18g) 5 E% (9g) 12 E% (21g) 1,0 Bog 3 (mænd) 65 (30 E %) 9 E% (19 g) 6 E% (14g) 12 E% (22g) 2,7-5 -
6 Det skal bemærkes, at summen af de 3 fedttyper ikke tilsammen giver 100%, men blot 85-95% hvoraf ca 3% skyldes glyceroldelen i fedtmolekylerne samt usikkerhed og helt manglende bestemmelse af enkelte fødevarer i Dankost De aktuelle Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA) foreskriver, som nævnt ovenfor, et total fedtindhold på mindre end 30E% af det samlede energiindtag heraf monoumættet 10-15E%, Polyumættet 5-10E% og mættet fedt <10E%. Dette passer fint med de beregnede værdier bortset fra en tendens til et lidt for højt relativt indtag af mættet fedt. Som en funktion af DDV s koncept om at undgå tilsat sukker findes et meget lavt indtag på ca 2 gram dagligt, hvilket kan sammenholdes med et gennemsnitligt indtag blandt voksne danskere på ca 9 gram dagligt jf. Danskernes kostvaner
7 4. Statistisk analyse a) Formål At kvantificere det forventede initiale 10 ugers vægttab ved at deltage i DDV s kostprogram. b) Primær effektmål Ugentligt vægttab målt som gennemsnitlig vægttab fra start til efter 10 ugers deltagelse i DDV s kostprogram c) Databehandling Undersøgelsen startede 12. april 2004 og fortsatte 10 uger frem. Det forudsættes, at der er præcis en uge mellem to på hinanden følgende ugebesøg. Det gennemsnitlige vægttab pr. uge er beregnet ved at trække den sidste vægtmåling fra startvægten og dividere med antal uger, som deltageren har deltaget i undersøgelsen. Hvis en deltager fx stopper efter 7 uger, beregnes det gennemsnitlige vægttab pr. uge som vægttabet i de 7 uger som vedkommende har deltaget divideret med 7. d) Analysepopulation 388 medlemmer deltog i opgørelsen. Disse blev udvalgt som konsekutive henvendelser til konsulenterne i perioden 12. april 2004 til 2. juli Og data blev indsendt til registrering af initialt 10 ugers behandling. 2 personer blev ekskluderet fra den statistiske analyse da de begge har taget receptpligtig vægttabsmedicin (eksklusionskriterier). Den samlede analysepopulation består derfor af 386 deltagere. 210 medlemmer (54%) deltog i samtlige 10 uger. e) Demografi og Hvorfor ophør? Deskriptiv statistik Alder (år) n 383 Mean Std Median Min Max Missing 3 Deskriptiv statistik Højde (m) n 367 Mean 1.70 Std 0.08 Median 1.69 Min Max Missing 19 Deskriptiv - 7 -
8 statistik Startvægt (kg) n 385 Mean Std Median Min Max Missing 1 Deskriptiv statistik BMI (kg/m2) n 366 Mean Std 5.03 Median Min Max Missing 20 Deskriptiv statistik Sidste målte vægt n 384 Mean Std Median Min Max Missing 2 Køn n 386 Mand 45 (12%) Kvinde 340 (88%) Missing 1 (<1%) Sukkersyge n 386 Ja 1 (<1%) Nej 359 (93%) Missing 26 (7%) Hvorfor ophør? n 386 Manglende vægttab 1 (<1%) Kan ikke holde maden ud 3 (<1%) Sygdom 2 (<1%) Andet 25 (6%) Ikke ophørt eller ukendt årsag 346 (90%) - 8 -
9 f) Primær statistisk analyse (samlet) Deskriptiv statistik Gms. ugentlig vægttab n 383 Mean 0.87* Std 0.55 Median 0.81 Min Max Missing 3 *Signifikant forskellig fra 0 (p<0.0001, Wilcoxon signed ranks test) g) Primær statistisk analyse (for hver konsulent) Deskriptiv Konsulent statistik Gms. ugentlig vægttab Alice Rasmussen n 3 Mean 0.54 Std 0.18 Median 0.57 Min Max Anita Klein* n 13 Mean 0.93 Std 0.56 Median 0.79 Min Max Anne Grethe Weinrich* n 12 Mean 1.10 Std 0.29 Median 1.12 Min Max Annette Sørensen* n 19 Mean 0.60 Std 0.60 Median 0.46 Min Max Berit Overvad* n 15 Mean
10 Deskriptiv Konsulent statistik Gms. ugentlig vægttab Berit Overvad* Std 0.36 Median 0.88 Min Max Birgit Burman* n 20 Mean 0.87 Std 0.36 Median 0.84 Min Max Birgit Rasmussen* n 18 Mean 0.96 Std 0.49 Median 0.96 Min Max Bodil Cramer* n 20 Mean 0.76 Std 0.37 Median 0.73 Min Max Charlotte Østerbæk* n 20 Mean 0.69 Std 0.32 Median 0.71 Charlotte Østerbæk* Min Max Hanne Hølmkjær Hougaard* n 20 Mean 0.83 Std 0.37 Median 0.76 Min Max Ida Holm* n 9 Mean 0.78 Std 0.26 Median 0.75 Min Max Inge Kauffeldt* n 20 Mean 0.79 Std 0.31 Median 0.73 Min Max Jette Lundberg n 2 Mean 1.44 Std 0.97 Median 1.44 Min Max
11 Deskriptiv Konsulent statistik Gms. ugentlig vægttab Kirsten Baran n 5 Mean 1.10 Std 0.58 Median 0.78 Min Max Kirsten Rohrmann* n 19 Mean 0.75 Std 0.59 Median 0.58 Min Max Marianne Hammargren* n 20 Mean 0.89 Std 0.46 Median 0.87 Min Max Mette Roed* n 20 Mean 0.87 Std 0.37 Median 0.91 Min Max Monica Winther* n 19 Mean 0.61 Std 0.48 Median 0.52 Min Max Nickie Jespersen* n 18 Mean 1.78 Std 1.41 Median 1.19 Min Max Pernille Møberg n 5 Mean 0.90 Std 0.55 Median 0.63 Min Max Pia Skovgaard* n 19 Mean 0.83 Std 0.27 Median 0.90 Min Max Susanne Lyngbøl* n 12 Mean 0.93 Std 0.43 Median
12 Deskriptiv Konsulent statistik Gms. ugentlig vægttab Susanne Lyngbøl* Min Max Sylvia Mathiassen* n 19 Mean 0.66 Std 0.43 Median 0.73 Min Max Tina Thorsted* n 20 Mean 0.95 Std 0.42 Median 1.02 Min Max Winnie Hass* n 16 Mean 0.82 Std 0.31 Median 0.84 Min Max * Konsulenter med vægttab som er signifikant større end 0. Absolut vægttab (kg) n 383 < 5 kg 127 (33%) 5 til 10 kg 169 (44%) > 10 kg 87 (23%) h) Statistisk analyse omkring mulige forklaringer til vægttab Logistisk regression er foretaget for at undersøge sammenhængen mellem sandsynligheden for vægttab over hhv. 5 og 10 kg og alder, køn og startvægt. Sandsynligheden for vægttab over 5 kg afhænger signifikant af startvægten (p=0.009) men ikke af alder (p=0.193) eller køn(p=0.345). Sandsynligheden for vægttab over 10 kg afhænger signifikant af startvægten (p<0.0001) men ikke af alder (p=0.668) eller køn(p=0.559). i) Konklusion Den statistiske analyse viser, at det gennemsnitlige ugentlige vægttab for deltagerne i DDV s kostprogram har været 0.94 kg/uge. Tabet er signifikant forskelligt fra
13 En entydig konklusion af, i hvor høj grad vægttabet skyldes DDV s kostprogram eller andre faktorer kan ikke drages, da der i undersøgelsen ikke har været en kontrolgruppe (en gruppe af deltagere som er fulgt sideløbende og som ikke har deltaget i DDV s kostprogram). Det absolutte vægttab afhænger signifikant af startvægten men ikke af deltagernes alder eller køn. For en stor gruppe af deltagere er årsagen til ophør ikke registreret, hvorfor der ikke kan konkluderes på dette spørgsmål
14 4. Konklusion I analyse af energiindholdet af DDV s kostprogram blev det konkluderet, at der for begge køn ved efterlevelse af kostprogrammet, skabes et dagligt energiunderskud på ca kj (500 kcal), hvilket på 8 til 12 ugers sigt i teorien vil fremkalde et vægttab på ca ½ kg ugentligt. I analyse af det fysiske vægttab over en periode af 10 uger blev det endvidere konkluderet, at DDV s kostprogram hos medlemmerne fremkalder et konkret, gennemsnitligt vægttab på 0,94 kg/uge. Formålet med denne rapport har været at dokumentere, at DDV kan tilbyde et sundt og naturligt behandlingstilbud, som har en målbar effekt. Baseret på konklusionerne fra de to analyser, må det derfor anses at være dokumenteret, at et konkret vægttab på ca. 0,9 kilo pr. uge er realistisk, hvis principperne i DDV s kostprogram efterleves
Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereKOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB
Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan
Læs mereHjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Læs mereBørneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1
Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse
Læs mereEnergibalance og kostsammensætning
Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereVejen til et varigt vægttab
Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereLektion 7 Energi (kcal)
Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:
Læs mereIndholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk
Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun
Læs mereMit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg
Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har
Læs mereOg deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.
4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...
Læs mereEn guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.
En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereTale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare
Læs mereNæringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?
Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du
Læs mereEvalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed
2012-2016 Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed 1 Indledning Denne rapport har til formål at evaluere resultaterne
Læs mereEn guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.
En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereKOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag
Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereBørnefamilier i Behandling hos Diætister
FEPS Vidensdagen 29. oktober 2009 Ellis Tauber-Lassen Projektleder, Klinisk diætist Formål Projektets formål var at vurdere, om det ved hjælp af vejledning omkring kost og motion, givet af privat praktiserende
Læs mereLev dit liv med glæde
Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereGodt i gang med Sikker Slank 1
Godt i gang med Sikker Slank 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Slankekure duer ikke... 4 Gør det til en indgroet vane, at spise mad med høj slankeværdi... 10 Klar udfordringer... 17 Kommentarer til
Læs merePædagogisk it-vejleder uddannelse. Tema 2, opgave 3 vurdering af digitale læremidler. Jacob Kjær Hansen 2006/2007 Side 1 af 10
Indledning Henvendelsen kommer fra en lærer der bla. underviser i hjemkundskab og idræt, og med udgangspunkt i disse fag har hun overvejet om kostberegningsprogrammet Kend din kost er en investering værd.
Læs mereInformation til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt
Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013
Læs merePrader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring
Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
Læs mereMadfakta og Madmyter
Madfakta og Madmyter Dagen i dag Madfakta Madmyter Sundhed Forbud og restriktioner Så hvordan taber man sig? Madfakta Kulhydrat Hvorfor har vi brug for kulhydrater? Hjernens primære energikilde Bruges
Læs mereCARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ
CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ Menneskets bedste ven En kliché bliver ikke til uden grund! Alle vi der har hund kender det: Du kommer hjem - måske fra en dejlig dag, måske fra en hård dag - men uanset
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereDiætisten - Din hjælp til et sundere liv
Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereErnæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008
Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis
Læs mereVitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereProtein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke
Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereDIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Læs mereBeregning af Energibehov og Mellemmåltid
Beregninger - 2 1 2 Beregning af Energibehov og Mellemmåltid 1. Eksempel: Tove Jensen (fra sidst) 2. Energibehov: 6960 kj Energibehov= Basalstofskifte x Fysisk Aktivitetsniveau (øgning i energibehov) 3.
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereResultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil
Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereChris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt
Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereVelkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!
Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?
Læs merePrøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10
Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 1. Hvad hedder den proces der foregår i planternes blade når energi fra solen omdannes til glukose? Fotosyntese 2. Hvorfor er cellemembranen afgørende for
Læs mereEn sikker vej til mere energi, overskud og vægttab
Lev livet kuren #2 En sikker vej til mere energi, overskud og vægttab 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet;
Læs mereBLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?
FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet
Læs mereKOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
Læs mereForside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag
Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Danni T. Pedersen og Peter Eduard. Skole: ScienceLab.dk Klassetrin: 6-12 Fag: Biologi, fysik og samfundsfag. Titel på projekt: Sundhedskonsulenterne
Læs mereHvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende
Læs mereMarkedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018
Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne
Læs mereDu er, hvad du spiser
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag 2011-2012
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereDer er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.
KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.
Læs mereSundhedskonsulenterne
Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet
Læs mereSpørgeskema 2007 De Danske Vægtkonsulenter Resultater
Spørgeskema 2007 De Danske Vægtkonsulenter Resultater Undersøgelsen er foretaget blandt modtagerne af DDVs nyhedsbrev i januar/februar 2007. Respondenterne: I alt 3023 har deltaget i undersøgelsen, som
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereSpis groft. Masser af grove grønsager, fuldkornsprodukter og brød lægger en fyldig bund, der begrænser det samlede energiindtag i løbet af dagen.
Person 1 - der gerne vil holde vægten 12. sep. 2006 13.41 artikler Opskriften på at holde en sund vægt er frem for alt fornuftige kostvaner. Der foreligger rigelig videnskabelig dokumentation for, at man
Læs mereGuide: Få flad mave på 0,5
Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave
Læs mereErnæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010
Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Hvorfor denne vejledning? Vi vil i AaB gerne udvikle vores spillere så optimalt som muligt. Vi forsøger hele tiden at optimere hvor vi kan, så
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Sørensen, Mette Rosenlund; Groth, Margit Velsing; Fagt, Sisse Publication date: 2012 Document
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereMinisteriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,
Læs mereom sukker & sundhed nordic sugar
om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mere/maj Grundkostplan, anoreksi voksen
Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereKost og motion - Sundhed
Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad
Læs mereAt gå til Prøver / Eksamen
Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.
Læs mereSociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
Læs mereKender du andre udbydere af kost- og vægttabsprogrammer/slankeprodukter?
Deltagerne i undersøgelsen fordelt på køn Kvinde Mand Mand/kvinde Mand 4.2 Kvinde 95.8 0.0 20.0 40.0 60.0 80.0 120.0 Hvor længe har du fulgt DDV's Mere end 12 måneder Mindre end en måned Hvor længe har
Læs mereForord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål...
Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... 7 Population og metode... 8 Resultater... 10 Kostens ernæringssammensætning
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereKvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet
Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereOptimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013
Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mere