INDHOLDSFORTEGNELSE. eat. København går forrest. side 4 RASMUS KJELDAHL ANNE BIRGITTE AGGER. side 7. Er god mad luksus? ØKOLOGI.

Transkript

1 ÅRSRAPPORT

2 INDHOLDSFORTEGNELSE RASMUS KJELDAHL ANNE BIRGITTE AGGER ØKOLOGI KØKKENLØFTET BØRNEMADEN eat KOMPETENCEUDVIKLING RÅDGIVNING BILAG BILAG BILAG BILAG København går forrest Er god mad luksus? Mere og mere økologi Vejen til bedre måltider Ja tak til fælles frokost Lækker mad i skolen Kurser og arrangementer Også ude i verden Regnskab Bestyrelse Repræsentantskab Repræsentantskab side 4 side 7 side 11 side15 side 21 side 25 side 31 side 35 side 36 side 37 side 38 side

3 KØBENHAVN GÅR FORREST Rasmus Kjeldahl, bestyrelsesformand Københavns Madhus er godt forbi udfordringerne i forbindelse med starten i Hvor de første år i Madhusets levetid var præget af etablering, projektudvikling og implementering, har 2010 været et år, hvor de koncepter, Madhuset har været med til at udvikle, for alvor skulle afprøves. Madhuset skulle vise, at den ambitiøse måltidsdagsorden havde sin berettigelse. Det var derfor meget opmuntrende, at både udviklingen i salget af eat-skolemad og forældrenes ja til børnemad i de Københavnske daginstitutioner klart viste, at Københavns Madhus har bred opbakning blandt borgerne i kampen for bedre mad og måltider. Gennem de første 4 år har Københavns Madhus samlet erfaringer og mennesker omkring sig med udgangspunkt i konkrete udfordringer, opgaver og institutioner i København. Erfaringer som kan bringes i anvendelse i hele landet. Det er derfor på tide, at erfaringerne med børnemaden, eat-konceptet, Køkkenløftet og den økologiske omlægning gøres anvendelige for andre kommuner. Rigtigt anvendt kan erfaringerne fra Københavns Madhus bruges i andre kommuner, og derved vil der kunne spares tid, penge og bekymringer. Der er ingen mening i at opfinde den dybe tallerken to gange. Den kommunale bespisning i København udgør 10 procent af al offentlig bespisning i Danmark. Netop kommunens størrelse gør, at det har været muligt at etablere et Madhus, hvilket kan være for stor en opgave i en mindre kommune. Men ser vi på den enkelte institution, er der ikke forskel på, om en børnehave eller et plejehjem ligger i Lemvig, Helsingør eller København. De københavnske politikere har gennem mange år satset på, at maden skal gøres bedre. Derfor har vi et stort forspring i København. Politikerne har taget udfordringen op og gør aktivt og målrettet en indsats mod ældres underernæring, skolebørns dårlige madvaner og for mere bæredygtige fødevarer. Københavns Madhus vil derfor i de kommende år være åbne for partnerskaber med andre aktører, etablere samarbejde med andre kommuner og iværksætte projekter, der kan gøre gavn uden for København. Rasmus Kjeldahl Bestyrelsesformand Det vil ske på en måde, så også Københavns borgere kan få gavn af den større indsats, bl.a. ved at erfaringsbasen øges og yderligere ressourcer tilføres. Dette perspektiv var allerede fra fødslen en del af Københavns Madhus vedtægter, og det er derfor en glæde nu at kunne folde det ud. Udover de nationale initiativer som Københavns Madhus vil tage i 2011, vil vi også arbejde videre med flere internationale samarbejder, der er indledt i Vi oplever, at der er stor interesse for at bruge de danske erfaringer, blandt andet i de nordiske lande. Og vi oplever, at København også internationalt er foran. Der tales f.eks. på nordisk plan om Københavnermodellen, når det gælder økologisk omstilling. Vi ser frem til at få en spændende dialog med branchen, kommunerne og andre, der arbejder med at forbedre de offentlige måltider, når vi i løbet af 2011 udvider vores samarbejder udenfor København. 4 5

4 ER GOD MAD LUKSUS? Anne-Birgitte Agger, Direktør Københavns Madhus Vil offentlige måltider af høj kvalitet være en luksus i fremtiden, og vil maden i stigende grad være den enkelte borgers ansvar? Eller er mad til vores børn i skoler og daginstitutioner en del af den fælles basisvelfærd og -omsorg? Anne Birgitte Agger Direktør, Københavns Madhus København er et enestående eksempel på, at en kommune kan vælge at prioritere mad og måltider til borgerne højt. I København har der gennem de sidste år været særlig fokus på maden til børn og unge, og i 2010 blev det klart, at borgerne bakker op omkring denne prioritering. Tak til forældrene i København der meget klart valgte fælles måltider i daginstitutionerne og afskaffede fortidens madpakker ved børnemadsvalget. For Københavns Madhus har året været en slags eksamen. Både hvad angår skolemaden og børnemaden har der været kontant afregning, og vi er tilfredse med resultatet. 90 procent af børnene i daginstitutionerne vil fremover spise fælles måltider. Hver dag køber 15 procent af eleverne på de 33 eatskoler skolemaden, og på 10 af skolerne spiser mere end 20 procent af eleverne dagligt eat. På de 6 Madskoler, hvor skolemaden fremstilles lokalt, får mellem 60 og 90 procent af børnene deres daglige frokostmåltid fra skolens køkken. Vi er blevet meget klogere I Københavns Madhus har vi arbejdet for at skabe opbakning til den bedste madløsning for børn og unge i byens institutioner, og samtidig har vi haft en rådgivende, inspirerende og praktisk rolle i forhold til at sikre, at madtilbuddene i praksis også blev værd at kæmpe for. Vi har indrettet køkkener, hjulpet med at finde det rigtige personale, tilbudt uddannelse til de nyansatte, og vi har sideløbendehaft fokus på, hvordan madkvaliteten kommer i top, samtidig med at pædagogik og maddannelse tænktes ind. Vi er blevet meget klogere. Vi ved mere om, hvad maden koster, hvor store ovne der er nødvendige, hvordan køkkenerne bliver godkendt, hvor mange timer der skal bruges til at producere maden, hvilke opskrifter der egner sig til storkøkkenerne og hvilke retter, børn bedst kan være med til at producere. Vi har været med til at udvikle mad over bål, mad der lever op til de offentlige anbefalinger, mad børn kan lide, mad der sælger, mad der skaber madmod og mad, vi gerne vil have bliver et hit. Jeg er overbevist om, at andre kommuner i fremtiden vil få glæde af de erfaringer, vi har gjort os med børnemaden i København. Især når kvaliteten af maden kommer i centrum. 6 7

5 Nedtælling Nedtællingen til deadline for at nå Københavns Kommunes målsætning om 75 procent økologi inden udgangen af 2011 er godt i gang. Gennem 10 år har kommunen investeret 45 mio. kroner i at omlægge både hoveder og gryder. Og Københavns Madhus har haft ansvaret for fremdrift og omlægning siden starten af Ved at investere i en sådan omlægning har Københavns Kommune sikret, at der kan indføres økologi uden øgede driftsudgifter. Hvis man blot havde erstattet 75 procent af de ikke-økologiske fødevarer med de tilsvarende økologiske, ville merudgiften årligt være mio. kroner eller lige så meget som den samlede omlægningsinvestering. 75 procent økologi forudsætter hårdt arbejde Resultatet for økologimålingen for 2010 blev 67 procent økologisk forbrug i de kommunale køkkener i København, hvilket er en pæn fremgang siden Men hvis vi skal nå de 75 procent inden udgangen af 2011, kræver det en meget ihærdig og målrettet indsats fra Madhuset og fra institutionerne og fortsat politisk støtte til de økologiske mål. Skal omlægningen nå i hus, er det nødvendigt, at kommunens to store centralkøkkener også bliver økologiske. Her venter en stor udfordring for alle parter, og målet nås ikke uden at der tilføres ekstra midler til kostbudgettet i de to køkkener. Vi mærker i dag et større pres på de økonomiske ressourcer i institutionerne, og der er en klar risiko for, at økologien nedprioriteres for at finde økonomiske ressourcer til andre driftsopgaver. Det er forståeligt, men også meget kortsigtet, og kan sætte mange års investering i økologi og en stor viden om emnet overstyr. Sådanne nedprioriteringer vil gøre målsætningen om en økologiprocent på 90 i 2015 utopisk. De unikke københavnske resultater med økologi bliver fulgt op i andre kommuner, staten og i vores nabolande. Vores metode er ikke bare økonomisk rentabel den er også en investering i fremtiden. Der er brug for Køkkenløftet Køkkenløftet er som kvalitativ vurderingsmodel midt i første fase. 80 nye institutioner har tilsluttet sig og er blevet vurderet. Den korte udgave af de nuværende erfaringer er, at der er brug for et køkkenløft. Mange institutioner får via vurderingerne tydeliggjort, hvilke udfordringer de har med at skabe gode måltider. I en periode, hvor der ikke er meget råderum i de kommunale budgetter, er Køkkenløftet et vigtigt redskab, som gør det muligt at forbedre maden og måltiderne indenfor en realistisk økonomisk ramme. God mad er sund fornuft Københavns Madhus er med sine 35 medarbejdere, og et stadig voksende netværk af gode supportere, faglige sparringspartnere og projekter godt rustet til at fortsætte arbejdet også udenfor Københavns grænser. Vi er fortsat madnørder og mener, at maden spiller en afgørende rolle for trivsel, sundhed og læring. Men vi forstår også, at tiden er en anden, end da madhuset blev startet i Nu er midlerne mere knappe og kommunernes økonomi mere trængt. Hvis maden skal være en naturlig del af investeringen i at skabe bedre folkesundhed og bæredygtighed, og hvis en ny madkultur ikke blot er noget for stjernerestauranterne, kræver det både kloge ord, handling og resultater. Københavns Madhus vil insistere på, at der skal være plads til det allermest basale. God mad er ikke en luksus. Det er sund fornuft og en god investering i velfærd. 8 9

6 Arbejdet med økologisk mad i Københavns Kommunes køkkener og kantiner er forankret i Københavns Madhus. Madhusets opgave er at iværksætte og inspirere til økologisk omlægning af Københavns institutionskøkkener, hvilket sker i samarbejde med forvaltningerne i København. Madhuset er ansvarlig for at skabe den nødvendige fremdrift via rådgivning, kortlægning og kampagnearbejde. Køkkenløftet 2010 De nominerede til diplomet Det bæredygtige måltid Plejehjemmet Bryggergården Den integrerede institution, Kastelsgården Bernstoffsgades kantine Målet, der er politisk besluttet i Borgerrepræsentationen, er at gøre fødevareforbruget 75 procent økologisk i 2011, og i 2015 skal der være 90 procent økologiske varer på de københavnske institutioners hylder. MERE OG MERE ØKOLOGI Ved indgangen til 2010 viste den årlige måling af økologiprocenten i Københavns Kommunes køkkener, at man i 2009 anvendte 64 procent økologiske fødevarer. Målet i 2010 var at øge denne andel og derved komme nærmere på kommunens målsætning om 75 procent økologi. Økologimålingen for 2010 viser, at økologiprocenten ved årets afslutning var på 65 procent. Økologiprocenti ide deforsk. forsk. Økologiprocenter inst. typer 2010 inst.typer % 80% 60% 40% 20% 0% Udviklingen i økologiprocenter i alle Udviklingen i økologiprocenter i alle kommunens inst. oginst. køkkener kommunens og køkkener 80% 60% 40% 20% 0% Økologisk mad til de ældre Årets hovedindsats har været at sikre mere økologi til byens ældre på de 29 plejehjem, der har egne produktionskøkkener. De fleste af disse plejehjem har også været en del af Køkkenløftet, og ved at kæde økologiomlægningen sammen med en deltagelse i Køkkenløftet er omlægningen sket som en del af indsatsen for at gøre kvaliteten af beboernes måltider bedre. Det har medført en markant stigning i økologiprocenten for denne institutionstype. Fra 54 procent økologi i 2009 er økologiprocenten i 2010 blevet øget til 62. Og resultaterne på de enkelte plejehjem viser klare muligheder for at øge forbruget af økologiske varer fremover. Der er 7 plejehjem, der har økologiprocenter fra 75 til 90. Der er i løbet af året sket en lignende indsats overfor 15 sociale døgninstitutioner, og der er blevet arbejdet for, at de bortforpagtede kantiner, kulturhuse og sportshaller også lever op til økologimålene ØKOLOGI I KØBENHAVN

7 Opgaven på økologiområdet i 2011 er at nå målet om, at Københavns Kommune samlet set anvender 75 procent økologiske fødevarer. Københavns Madhus vil arbejde for, at alle kommunale køkkener i København, som ikke er omlagt til økologi, bliver det. Indsatsen vil særligt blive rettet mod at sikre, at de to store centralkøkkener og plejehjemmene, der får mad herfra, får et større forbrug af økologiske varer. En særlig indsats vil også blive rettet mod andre store institutioner, som ikke har nået de 75 procent økologi endnu. Her fortsættes og intensiveres omlægningsinitiativerne. Madhuset vil i 2011 gennemføre en økologikampagne, der skal skabe synlighed, opmærksomhed og ejerskab i institutionerne i forhold til at nå kommunens målsætning. Mad til dobbelt så mange børn Daginstitutionerne i Københavns Kommune blev omlagt til økologi for 8-10 år siden, og i 2009 var økologiprocenten 87. I 2010 blev antallet af børnemåltider fordoblet, nye køkkener åbnet og nye medarbejdere ansat til at sikre denne ekspansion. Alligevel er det stort set lykkedes at fastholde økologiprocenten i børnemaden, og resultatet for 2010 er 86 procent. En vigtig opgave i 2010 var at finde og tage kontakt med de institutioner, som halter bagefter i forhold til andelen af økologi. I den forbindelse blev samarbejdet med kommunens forvaltninger styrket markant. Dette samarbejde mellem Madhuset og forvaltningerne skal sikre, at alle, der kan, når 75 procent økologi, før 2011 er omme. Køkkenløftet 2010 Bryggergården vandt diplomet Det bæredygtige måltid Begrundelse: Plejehjemmet Bryggergården bruger mere end 90% økologi og har en målsætning om at nå 100% i Når et køkken med stramt buget bevæger sig op i de høje økologiprocenter udfordres den kulinariske kreativitet og køkkenfaglighed. Det er ganske bemærkelsesværdigt at et plejehjemskøkken er nået så langt. 12 Indkøbsaftaler og leverandører Københavns Madhus har en forventning om, at gode indkøbsaftaler er vigtige for at lette institutionernes arbejde med at gøre økologi til hverdags praksis. Madhuset har derfor i 2010 deltaget aktivt i kommunens arbejde med et nyt fødevareudbud i København. Madhusets rolle har været at bistå fagligt med at sikre, at udbuddet bliver skræddersyet til institutionernes behov og passer til de økologiske mål og til forventningerne i Køkkenløftet, En del af arbejdet har handlet om at få køkkener fra forskellige institutionstyper til at beskrive et realistisk fødevareforbrug og afstemme forventningerne inden udbuddet. Hvad købes der, hvor meget og hvor økologisk skal det være? Derved har institutionerne været med til at udforme og kvalificere udbuddets indhold. Undervejs har de eksisterende københavnske indkøbsaftaler været kritiseret i pressen, og siden er udbuddet blevet forsinket af interne uklarheder i kommunen. Madhuset vil fortsat bidrage til udarbejdelsen af et kommende udbud for at sikre mere, bedre og billigere økologi til institutionerne. 13 DET SKER I ØKOLOGI

8 Målet med Køkkenløftet er at hjælpe den enkelte institution med at skabe bedre måltider og med at finde mulige udviklingsområder, der kan sikre dette. Køkkenløftet er samtidig med til at skabe et generelt billede af kvaliteten af de offentlige måltider inden for de forskellige køkkentyper og forvaltningsområder. Køkkenløftet skal både hjælpe den enkelte institution og forvaltningerne til at se, hvor det vil være godt at gøre noget mere eller noget anderledes. Når en institution går med i Køkkenløftet, lover den at arbejde efter fem løfter. Institutionerne bliver vurderet i forhold til, hvor langt den er fra løfterne, og får efterfølgende tilbud om hjælp til at løfte kvaliteten af måltiderne i form af udviklingsseminarer, rådgivning og kurser. Endelig vurderes resultaterne af projektets dommere. Et køkkenløft tager to år. Definitionen på det gode måltid er skåret ind til fem punkter - vi kalder dem løfter: 1. Lige til at spise - om den kulinariske kvalitet 2. Rå varekvalitet - om de varer, der bliver brugt 3. Respekt for måltidet - om omgivelser, omsorg og samvær 4. Den rette mad til de rigtige mennesker - om den ernæringsmæssige kvalitet 5. Ansvar og arbejdsglæde - om de organisatoriske og menneskelige forhold KØKKENLØFTET: VEJEN TIL BEDRE MÅLTIDER 2010 var premiereår for Køkkenløftet, der blev godkendt i Borgerrepræsentationen i slutningen af Det er Københavns Madhus, der står bag, og er ansvarlig for indholdet og for at sikre, at Køkkenløftet får opbakning og bliver realiseret efter planen. Fokus i 2010 har været at vinde tilslutning til Køkkenløftet fra flere institutioner. Det toårige forløb blev igangsat med gennemførelse af de første dommerbesøg, udviklingsseminarer og udviklingsforløb. I alt var der plads til, at 80 institutioner indgik i Køkkenløftet i Det viste sig hurtigt, at det ikke var svært at fylde pladserne op. Deltagerne fordeler sig på 30 daginstitutioner, 6 skoler, 18 plejehjem, 18 døgninstitutioner fra det sociale område samt 8 kantiner/kulturhuse. Meget er godt, meget kan gøres En foreløbig samlet analyse, af de institutioner der er bedømt, viser på den ene side, at der er god grund til et køkkenløft og på den anden side, at der er meget godt at bygge på. Stort set alle institutioner skal arbejde med respekt for måltidet og værtskabet, mange har kulinariske udfordringer og skal sætte smagen i fokus MÅLET MED KØKKENLØFTET

9 DET SKER I KØKKENLØFTET I 2011 vil Madhuset have fokus på institutionernes arbejde med deres respektive udviklingsplaner og gennemførelse af 2. dommerbesøg i forbindelse med Køkkenløftet. Herefter kan det vurderes, om udviklingsarbejdet har båret frugt, og effekten at det arbejde, der lægges i Køkkenløftet, vil blive synliggjort. I 2011 skal der også findes 80 nye institutioner, der ønsker at indgå i det 2-årige Køkkenløftsforløb fra begyndelsen af Ernæringen halter nogle steder, og her skal man se på, hvilken mad borgerne har brug for, og hvordan de får den spist. Andre steder skal der arbejdes seriøst med råvarerne. Her skal færdigvarer smides på porten, og sæsonen tænkes ind. De fleste institutioner skal sætte fokus på tværfagligt samarbejde om måltiderne. Skræddesyet Køkkenløft Samtidig med at flere institutionstyper er gået med i Køkkenløftet, er det såkaldte katalog blevet udvidet, så der nu også er målrettede vejledninger til køkkenløft af kantiner, sportshaller, kulturhuse, skoler, modtage institutioner og sociale institutioner. På det sociale område er børnehjem og bosteder for fysisk handikappede, udviklingshæmmede og psykisk syge gået med i Køkkenløftet, som her er blevet videreudviklet under hensyn til, at måltiderne i disse institutioner i høj grad afhænger af de mennesker, der skal spise maden. I forhold til kantinerne er løfterne om værtskab og tværfaglighed blevet nedtonet, da kantinerne ikke har det samme sociale ansvar for måltiderne og beboerne, omvendt er der sat større fokus på forpagtningsaftaler, spisemiljø og service. Køkkenløftet hjælper os med at sætte fokus på kvaliteten, og diplomet for det fuldendte måltid har vist os, at vi er på rette vej. Men egentlig er det først nu, udviklingsarbejdet begynder. Maria Riisgaard, Lynghuset, et bo- og dagtilbud til mulithandicappede voksne. Køkkenløftet er også blevet anvendt på store centralkøkkener og institutioner der modtager mad herfra. Det gælder i forhold til produktionen af skolemad i De Gamles By og på skolerne. Og det gælder den private leverandør Foodsource, der leverer mad til nogle af daginstitutionerne. Her følger Køkkenløftet maden, fra den produceres, til den spises

10 KØKKENLØFTET DIPLOMET DET FULDENDTE MÅLTID Vinder: Lynghuset et bo- og dagtilbud for multihandicappede voksne. Fra begrundelsen: Lynghusets beboere er børn og voksne på en og samme tid. Kun få mestrer fuldstændig selv af spise. Personalet baner i et tværfagligt og meget professionelt samarbejde vejen for nogle meget velfungerende hverdagsmåltider. Dommeren siger: Den mindste spisebevægelse, som selvstændigt kunne udføres af beboeren selv, blev tilgodeset. Maden og måltidet blev inderligt nydt, som var der engle tilstede. Tak for en meget værdig og velsmagende måltidsoplevelse Karen Leth, mad- & måltidskonsulent i Kost- og Ernæringsforbundet, dommer i Køkkenløftet. Modtagere af Køkkenløftets diplomer 2010 Diplomer for Det fuldendte måltid Plejecentret Bryggergården Rundskuedagens Plejecenter Lynghuset 1. sal Bethlehems Sogns Menighedsbørnehave Kantinen, Københavns Rådhus Diplomer for Det bæredygtige måltid Plejecentret Bryggergården Diplomer for Højdespringer måltidet Omsorgscentret Hjortespring Den integrerede institution Ellepilen Diplomer for Den bedste køkkenmedarbejder Jeanette Chritiansen, Arildsgård Dagbehandling Thomas Kaldahl Andersen, Stenrosen Diplomer for Den værdifulde vært Udflytterbørnehaven Kong Oscar Diplomdommerne var: Erwin Lauterbach; kok og indehaver af restaurant Saison Katrine Klinken; kok, kogebogsforfatter, madskribent og foredragsholder Karen Leth; mad- & måltidskonsulent i Kost- og Ernæringsforbundet Gitte Gross; Centerleder Viffos, fødevareekspert på TV2 og Politiken

11 Selvfølgelig lærer børn noget, mens de spiser. Vi skal sørge for, at det, de lærer, også rækker langt ind i deres fremtid som en positiv erfaring, der handler om at tage ansvar. Både for maden, for de kammerater, der sidder med ved bordet og for sig selv. Per Schultz Jørgensen, cand.psych, dr.phil og professor i socialpsykologi Børnemaden, der dagligt serveres i de københavnske daginstitutioner, skal leve op til anbefalingerne for institutionskost, være min. 75 procent økologisk, kulinarisk attraktiv og bidrage til ny madkultur og maddannelse. 1. januar 2010 begyndte den nye madordning i København, og ca børn kunne for første gang lade madpakkerne blive hjemme. I alt fik børn i de københavnske daginstitutioner dermed tilbudt mad. Men allerede måneden efter vedtog Folketinget at gøre madordningen frivillig for den enkelte institution, og der blev dermed indledt en børnemadsvalgkamp. Det betød, at fokus flyttede sig fra madens kvalitet til et valg om fælles frokostordning eller madpakker. Madhuset har arbejdet for, at tilbuddet om fælles frokostordning skulle være langt mere attraktivt end de madpakker, ordningen skulle erstatte. BØRNEMADEN: JA TAK TIL FÆLLES FROKOST Børnemaden i Københavns Madhus Københavns Madhus har rådgivet såvel institutionerne som Børne- og Ungdomsforvaltningen og stået for efteruddannelsestilbud, rekruttering af nye køkkenmedarbejdere, bistand med design af nye køkkener og inspiration vedrørende mad og børn. Københavns Madhus har i 2010 ydet rådgivning til flere end 200 institutioner og afholdt 8 forsamlingshuse med i alt 600 deltagere. På de 8 forsamlingshuse er børnemaden blevet debatteret på kryds og tværs mellem institutionerne og med forvaltningen, politikerne og borgmesteren. Der har endvidere været afholdt kurser om børnemad og seminarer. Måltidet skal være lystbetonet, frit og socialt - forstået på den måde, at man skal kvitte stive regler, og lade børnenes åbenhed komme til udfoldelse. Børnene kan eksperimentere, og måltidet kan blive en helt enestående chance for en konstruktiv pædagogisk aktivitet. Søren Gundelach, børnehavepædagog, cand. pæd., chefkonsulent og partner i UdviklingsForum 20 Børnemaden på valg Københavns Madhus deltog i 2010 i valget om daginstitutionernes fælles frokost. Allerede før Folketinget tog beslutning om, hvorvidt der skulle stemmes om børnemaden eller ej, blandede Madhuset sig i debatten. I den forbindelse var Madhuset vært for et møde med daværende Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann i et forsøg på at påvirke den politiske proces. Da det alligevel blev besluttet, at forældrebestyrelserne skulle stemme om maden, satte Madhuset en række initiativer i søen for at bevare de fælles måltider i København. Madhusets børnemadsteam deltog i forældremøder i institutionerne, afholdt forsamlingshuse og i samarbejde med Børnemadsrådet et større arrangement i Nørrebrohallen til støtte for de fælles måltider. Københavns Madhus udgav en avis om madvalget til alle forældrebestyrelser i kommunen, og oprettede et hotline-nummer, hvor forældre kunne få vejledning. 21 BØRNEMADEN I KØBENHAVN

12 DET SKER I BØRNEMADEN Madhusets opgave i 2011 er fortsat at rådgive institutioner om mad og måltider. Særligt vil Madhuset søge at nå ud til de køkkenmedarbejdere og institutioner, der endnu ikke har været i kontakt med Københavns Madhus. Men årets fokus vil ligge på at udvikle koncepter og opsamle erfaringer, der kan skabe mere maddannelse og en ny madkultur for de yngste borgere i København. Dette vil ske i et samarbejde med institutionerne, hvor vi bl.a vil arbejde med temaerne mad over bål, mad på tur, børn i køkkenet, børn som værter, børn og smag. Alle institutioner får adgang til erfaringer og materiale via Madhusets hjemmeside i slutningen af Resultatet i København Modsat resten af landet valgte et stort flertal af de københavnske forældrebestyrelser, at deres institution skal fortsætte med de fælles måltider fra egne køkkener. Dermed vil mere end børn dagligt spise fælles måltider i deres daginstitution, mens godt skal have madpakker med hjemmefra. Hele 98,5 procent af kommunens vuggestuebørn vil fortsat spise fælles måltider. Samlet omfatter ordningen 85 procent af daginstitutionerne og 90 procent af børnene. Børnemadsrådet Madhuset har samlet et Børnemadsråd, der løbende har bakket arbejdet op med både faglighed og personligt engagement. Rådet har deltaget i arrangementer, med oplæg, rådgivning og debat i pressen. Menuplaner og opskifter Med støtte fra Direktoratet for FødevareErhverv gennemførtes i 2010 et projekt i Madhuset med henblik på at udarbejde opskrifter, menuplaner og manualer til støtte og inspiration for daginstitutioner. Resultatet er en opskriftsamling og menuplaner, som med udviklingen af et børnemadsunivers på internettet i 2011 vil give daginstitutioner adgang til et unikt materiale, der kan støtte, inspirere og vejlede institutionerne i deres arbejde med at lave god og sund mad til børnene. Daginstitutioner der modtog Køkkenløft-diplomer i 2010 Bethlehems Sogns Menighedsbørnehave, Det fuldendte måltid Den integrerede institution Ellepilen, Højdespringer måltidet Thomas Kaldahl Andersen, Stenrosen, Den bedste køkkenmedarbejder Udflytterbørnehaven Kong Oscar, Den værdifulde vært Medlemmer af Børnemadsrådet Katrine Klinken, børnekogebogsforfatter, kok og formand for Slow Food København Per Schultz Jørgensen, cand.psych, dr.phil og professor i socialpsykologi Martin Keller og Ketil Teisen, kendt fra børne-tv Naturpatruljen og Verden for begyndere Søren Gundelach, børnehavepædagog, cand.pæd. og chefkonsulent og partner i UdviklingsForum Kim Fleischer Michaelsen, professor i børneernæring Maria Haugkrogh, cand. pæd. og ernæringsfaglig medarbejder, Fødevarestyrelsen Ida Husby, ph.d., leder af Ernærings- og Sundhedsuddannelsen Ankerhus, Professionshøjskolen UCSJ 22 23

13 eat ER SKOLEMAD TIL KØBENHAVNS SKOLEELEVER eat er: Velsmagende mad der taler til både øjne, næse og mund Hverdagsgastronomi med fokus på friskhed, alsidighed og sæson 75 procent økologiske fødevarer, krav til dyrevelfærd, ingen tilsætningsstoffer Mættende og lever op til de offentlige ernæringsanbefalinger Aldersdifferentieret - både i smag og portions størrelse Skal falde i børnenes smag, men også være maddannende Kulturel mangfoldig og mad til alle børn eat: LÆKKER MAD I SKOLEN Der blev i 2010 solgt eat-måltider. Maden bliver fremstillet i centralkøkkenet De Gamles By, og fra en daglig produktion på 1200 måltider i begyndelsen af året, nåede antallet i december op på mere end 3000 daglige måltider. Madhuset fortsatte i 2010 sit arbejde med at sikre kvaliteten af skolemaden ud fra det såkaldte faddermanifest, der ligger til grund for måltiderne, som Madhuset har haft ansvaret for at udvikle. Målet er at sikre høj kulinarisk kvalitet og menuplaner, der er bygget op omkring sæsonens økologiske råvarer, og som lever op til de officielle anbefalinger for sund skolemad. For at fastholde eat-konceptet og en fremadrettet udvikling besøgte Madhusets skolemadsteam i 2010 en stor del af skolerne for at oplære nyt køkkenpersonale og for at sikre at den kulinariske kvalitet af maden når helt ud til den enkelte elev. Derudover har der været arbejdet med at øge eat-bodernes kapacitet i lyset af et stigende salg. Madhuset har samarbejdet med omkring halvdelen af de 38 skolers køkkener om at sikre maksimal udnyttelse af kapaciteten og optimering af udstyr og ressourcer. I den forbindelse er der også blevet arbejdet med at inddrage eleverne. Da skolerne startede op efter sommerferien, afholdt Madhuset seminarer for køkkenansvarlige, lærere og ledelse, så skolerne og eat kunne komme godt fra start

14 I 2011 vil Københavns Madhus fortsat arbejde for at få flere elever til at spise eat, på at projektet forankres på skolerne og på at de medvirkende tager ejerskab. Det vil bl.a. ske via rådgivning, der skal sikre bedre købmandskab og drift i eat-boderne, lærere og elevers inddragelse i arbejdet i eat-timen, samt fokus på, hvordan skolerne selv kan få flere elever med i eat. Madhuset vil fortsat stå for produktudvikling og kvalitetssikring af maden og menuerne og vil medvirke i en salgskampagne ved skolestarten i august I 2011 åbner 3 nye eat-skoler. Madhuset skal i den forbindelse oplære nyt køkkenpersonale og rådgive lærere og ledelse i forbindelse med at integrere konceptet på hver enkelt skole samt gennemføre kampagneaktiviteter overfor elever og forældre. Mersalg fra 7 til 20 procent Med økonomisk støtte fra Direktoratet for FødevareErhverv blev der i 2010 gennemført en kampagne på de københavnske skoler for at øge salget af eat til eleverne. Salget var ved årets begyndelse langt fra målet om et dagligt salg til procent af eleverne. Kampagnen blev skudt i gang i april, hvor det gennemsnitlige salg for de 15 udvalgte kampagneskoler lå på omkring 7 procent. Der blev arrangeret prøvesmagninger på skolerne for elever, lærere og forældre, og Madhusets skolemadsteam deltog på forældremøder, ved markedsdage og andre arrangementer. Dette i kombination med slagtilbud med rabatter, en aktiv hjemmeside, foldere o.a. løftede salget, så det gennemsnitlige salg ved årets udgang var steget til knap 20 procent på kampagneskolerne. Valby Skole Gerbrandsskolen Hanssted skole Sortedams skolen, Sortedamsdosseringen Peder lykke skole Hyltebjerg Korsager Skole Randersgade skole Højdevangensskole Utterslevskole Skolen på Islandsbrygge Bellahøj Skole Holbergskolen Langelinie Skole Lundehus Skolen Strandvejsskolen Guldbergsskolen, Stevnsgade Vesterbro ny skole Heibergskolen Katrinedalsskolen Ellebjerg Skole Tove Ditlevsens skole, Enghave plads Rådmandsgade 1 skole, Rådmandsgade 22 Tove Ditlevsens skole, Matthæusgade Ålholm Skole 34,20 26,22 24,64 23,47 22,82 22,07 21,00 19,61 17,84 17,82 17,51 17,41 17,08 16,65 15,51 14,65 13,96 13,81 12,05 11,58 10,27 10,25 10,25 9,15 8,30 8,00 7,95 7,27 6,37 Rådmandsgade 2 skole, HGO Oehlenschlægersgades skole Guldbergskolen, Sjællandsgade Nyboder Skole Salgsprocent Salgsprocent, uge Skoler EAT, salgsudvikling Salgsprocent Salgsprocent, Total 6 Salgsprocent, Kampagneskoler Måned DET SKER I eat

15 Kendte kokke begejstrede for EAT I sommeren 2010 fik eat-skolerne i København som en del af kampagnen besøg af nogle af landets stærke kokke, som skulle smage og bedømme den mad, de københavnske skoleelever får tilbudt. Roserne til madens kvalitet og smag var mange. Således roste Claus Meyer eat i Berlingske Tidende i juni efter et besøg på Heibergskolen på Østerbro: eat gør op med en skolemadskultur, som ingen af os kan have interesse i skal overleve, skrev Claus Meyer og kaldte eat for en utrolig vigtig investering i folkesundheden. Lukning af skoleboder I 2. halvår af 2010 blev det i Borgerrepræsentationen besluttet at gennemføre budgetbesparelser på skolemaden i Konsekvensen af denne besparelse blev, at 14 skoler fik afslag på deres ønske om at sælge eat. Disse var især skoler, der havde et lavt salg, men også skoler, der endnu ikke var eat-skoler. Den 1. januar 2011 lukkede 9 skoler ned for salget af eat. I marts 2011 er der 29 eat-skoler med i alt 33 boder. Madskoler To nye madskoler åbnede i København i Amager Fælled Skole og Gasværksvejens Skole. Madskolerne adskiller sig primært fra eat-skolerne ved at have store produktionskøkkener bemandet af kulinariske læremestre, og ved at eleverne er med i den daglige madproduktion. Skolerne har typisk også fået etableret gode spiseområder, og det er skolernes erklærede mål, at så mange børn som muligt spiser på skolen. På madskolerne spiser mellem 60 og 90 procent af eleverne dagligt den mad, der produceres i skolens køkken. Der er nu 6 madskoler i København. I februar 2011 åbnede Engskolen som Københavns sjette madskole. Madskole Citat: Madkundskab og maddannelse gennemsyrer hverdagen på skolen på flere planer: Dels får børnene sund mad hver dag, og dels indarbejder børnene gode og sunde kostvaner via deres arbejde i køkkenet, hvor de lærer nye råvarer, tilberedningsmetoder og smagssammensætninger at kende. Derudover har vi et mere langsigtet perspektiv med madskolen, som handler om at udfordre barnets sanser og åbne op for nye indtryk gennem det praktiske arbejde i køkkenet. Gasværksvejens Skole om det at være madskole. Fra skolens hjemmeside. 28 Tilskud Madhuset deltog i 2010 i pilotprojektet Tilskud til skolemad, som løber over tre år. Formålet er at afprøve metoder til og indhente erfaringer med at tildele de skolebørn, der har mest behov for det, eat til reduceret pris eller helt gratis. Der blev i løbet af året afholdt seminarer for de deltagende skoler, hvor forskellige eksperter bidrog med deres viden om børn, sundhed, mad og måltider. Madhuset deltog i samarbejdet med skolerne og Børne- og Ungdomsforvaltningen i implementeringen af ordningen og rådgivning på skolerne. Projektet fortsætter i Særpris til eat-teamet Eat-teamet fra Københavns Madhus modtog i november en særpris i forbindelse med uddelingen af Food on film prisen Bag uddelingen stod CPH:DOX og Meyers Madhus. Prisen blev givet med følgende begrundelse: Food on Films SÆRPRIS 2010 gives for det mod, talent og helt ekstraordinære engagement det har krævet i et samarbejde med ambitiøse kokke at udvikle et enkelt måltidsformat, med en økologisk profil, der både respekterer sundhedsudfordringen og de kommunale budgetter og har bred appel i tidens ungdomskultur. 29

16 Københavns Madhus udgiver også i 2011 halvårlige kursuskataloger. Kataloget for foråret 2011 indeholder 19 kurser, der afholdes i AMU-regi og 9 inspirationsarrangementer som skuekøkkener, foredrag, folkekøkkener, markedsdag, Copenhagen Cooking og ture ud i det blå. I 2011 har vi ekstra fokus på kurser om den gode smag. Der vil bl.a. blive undervist i de 5 grundsmage på de fleste kurser, og der bliver udbudt et nyt 2-dages AMU kursus: Smagen i centrum. KOMPETANCEUDVIKLING, KURSER OG ARRANGEMENTER Kommer gerne på flere kurser Rigtig gode og dejlige undervisere Citater fra kursister der deltog i kurset Grønsager i centrum Københavns Madhus har i 2010 afholdt en række kurser med det formål at inspirere medarbejderne i Københavns Kommunes institutioner og udvikle deres kompetencer i forhold til arbejdet med mad og måltider Der blev i løbet af året afholdt 34 AMU-kurser for køkkenmedhjælpere, pædagogisk personale, skolelærere, plejepersonale og ledere. Kurserne henvendte sig til såvel nybegyndere som til dem, der har arbejdet med mad i mange år og til både faglærte og ufaglærte. Og de handlede om brødbagning, grøntsager, børnemad, smag og sensorik, mellemmåltider, økologi og mange andre emner. I alt deltog over 400 AMU-kursister i 2010, og langt størsteparten var meget tilfredse med forløbet. Den obligatoriske evaluering af kursusforløbene i efteråret viste, at hele 99 procent mente, at kurset var en god oplevelse, at 88 procent gerne kommer igen, og 91 procent gav udtryk for, at de har lært noget nyt, de kan bruge i deres job. Derudover afholdt Madhuset 20 velbesøgte inspirationsarrangementer, hvor køkkenansvarlige, pædagoger, ledere og andre kunne lave blende mad á la Noma, smage en græshoppe og tilberede indisk mad med danske råvarer. Omkring 400 deltog i inspirationsarrangementerne. Markedsdag I forbindelse med madfestivalen Copenhagen Cooking inviterede Københavns Madhus i august til markedsdag, hvor økologiske producenter og kommunens leverandører præsenterede økologiske sommergrøntsager og råvarer. Der var mulighed for at se, føle og smage på varerne og for at møde de mennesker, der leverer varer til byens institutioner og kantiner. Omkring 1000 mennesker benyttede sig af muligheden for at opleve ægte markedsstemning DET SKER I KOMPETANCEUDVIKLING

17 eat i natten Tidligt på kulturnatten slog Madhuset dørene op for skolebørn og deres forældre. Sammen med elever fra eat-skoler bød Madhuset på en varm ret fra eat-menuen, og et skoleband leverede musik til arrangementet. Omkring 250 lagde vejen forbi, inden de begav sig videre ud i natten. På forkant med sund mad I samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen gennemførte Københavns Madhus projektet På forkant med sund mad, der skulle give erfaringer med at opkvalificere køkkenmedarbejdere i Region Hovedstaden, særligt i forhold til det ernæringsmæssige. 25 institutioner deltog i projektet. Medarbejdere fra skoler, plejehjem og børneinstitutioner fik kortlagt deres kompetencer, der blev afholdt kurser og udviklet et nyt AMU-kursus, Smagen i centrum. Der blev udviklet undervisningsmateriale med madprofiler til de tre institutionstyper, og der blev udviklet et IT-hjælperedskab, Dosmerberegningen. Dosmerberegningerne kan på en enkelt måde vise, hvordan den mad, der laves i institutionerne passer med de offentlige ernæringsanbefalinger og pege på, hvordan den kan forbedres. Smadder hyggeligt at være hos jer, energi og god karma Jeg lærte meget Citater fra kursister der deltog i kurset Det økologiske køkken Tilsvarende blev der udviklet et skema, som kan bruges til at kortlægge de køkkenfaglige kompetencer i køkkenerne og pege på, hvilke fremtidige efteruddannelses- og inspirationskurser, der bør prioriteres. Og en smagskompasplakat, der kan understøtte tilsmagningen af maden i institutionerne, blev udviklet. Deltagerne kom fra Ishøj, Frederiksberg, Albertslund, Gladsaxe, Københavns, Helsingør, Gribskov og Gladsaxe kommuner. fintsalt flagesalt cornichoner mælkeprodukter saltikager gemtkaffe pickles syltedetranebær cremefraiche citron riseddike syltedegræskar kærnemælk palmesukker eddike muscovado æbleeddike ahornsirup RT SU balsamico tamarind rødvinseddike rabarberkompot marinader ceviche yoghurt jordbærmarmelade svampe surkål surdej ananassirup kød tørretskinke citronfromage sursødsauce marengs engelsksauce gastrik chutney honning fonder brunetkød brunedekartofler gelé kokosmælk parmesan 2.dagskødsovs mørkbagteløg bagterødbeder melis fiskesauce røgetfisk gourmetsaltning grilletratatouille rugbrød fisk soltørredetomater BIT TER krydring chokolade rosenkål ansjoser rimmetfisk grape tang saltkapers kaviar fetaost sprængtspidsbryst røgette saltcitroner klipfisk øl bittermasse MI MA U valnødder kinesisksoja rejepasta S ØD T GRUNDSMAGENESPÅVIRKNING sødtbalancerersyre syrebalancerersødt syrebalancerersalt saltbalancerersyre sødtbalancererbittert bittertbalancerersødt SMAGSKOMPASSET SALT kogesalt umamifremmersalt saltfremmerumami Plakaten er udarbejdet i samarbejde med Smagsdanner Claus Angelo i projektet På forkant med sund mad. Projektet er støttet af Region Hovedstaden 33

18 MÅLTIDER Gitte: Naomi: VOKSNE OMSORG PROJEKTER BØRN STEMNING MASKINER RO OPLEVELSER ÆLDRE AFSLAPNING EFTERTANKE RO GLÆDE TIL MAD MAD DRØMME SJOV FORNYELSE MÅLTIDER KØKKENER ALLE NYTÆNKNING 34 HELHED FORANDRING RUM TIL KANTINER LIV I 2011 intensiveres arbejdet med at skabe og bidrage til nordiske netværk, og Madhuset gør sine første erfaringer med train the trainers -forløb. Disse forløb bidrager til uddannelse af lokale nordiske agenter i økologisk omlægning efter de metoder, der anvendes i Københavns Madhus. Agenter, der kan fungere som rådgivere og undervisere i de omlægningsprocesser og lokalsamfund, de kommer fra bliver ligeledes året, hvor Københavns Madhus tilbyder sine erfaringer, rådgivningsydelser og koncepter til andre danske kommuner. PRODUKTION SAMVÆR RÅDGIVNING: OGSÅ UDE I VERDEN Københavns Madhus tilbyder rådgivning, der går på tværs af de forskellige projektområder. I 2010 blev rådgivningsenheden RUM etableret som et selvstændigt forretnings-område. RUM er et designteam, som gennem 2010 har indrettet mere end 20 lounges på de københavnske skoler, 2 madskoler og 1 specialskole. Teamet har i løbet af året ligeledes rådgivet børnehaver, plejehjem, personalekantiner og andre institutionstyper omkring indretning. RUM har etableret et fast samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen i København med henblik på rådgivning i forbindelse med ombygning og nybygning af køkkener og spiseområder på skoler og i dagsinstitutioner. Rådgivning der rækker længere ud I 2010 fik de øvrige nordiske lande for alvor øje på den indsats, der bliver lagt i København i forhold til at forbedre maden og måltiderne til byens borgere. Især vores model for omlægning til økologi har påkaldt sig udlandets interesse. I Helsinki har man omtalt den metode, man vil bruge til at indfri byens målsætning om 50 procent økologi, som the Copenhagen Method. Mange omlægningsprojekter lader sig inspirere af Københavns arbejdsmetoder og resultater. Interessen har medført, at Københavns Madhus har deltaget i fem internationale konferencer, herunder Biofach 2010 i Nürnberg, ipopys afsluttende konference i Oslo og Østersøprojektet BERAS konference i Helsinki med økologiomlægning som tema. Endvidere har Madhuset bare i efteråret 2010 haft besøg af otte delegationer fra de nordiske lande. 35 benhavns Madhus erslevsgade 44 5 København V w.kbhmadhus.dk _A3_80.indd 1 DET SKER I RÅDGIVNING

19 RESULTATOPGØRELSE FOR 2010 DKK Indtægter Nettoresultatet fordelt på projekter BESTYRELSEN Rasmus Kjeldahl, formand Direktør for Forbrugerrådet Bruttoresultat Løn-omkostninger Personaleomkostninger Resultater af ordinær primær drift Lokaler Administration IT PR & presse Indretning Aktiviteter Udgifter Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Nettoresultat Egenkapital ultimo Stabsfunktion Kommunikation & vidensformidling Arrangementer & kurser Køkkenløft Økologi Børnemad EAT EAT Kampagne RUM RegionH Kursusudvikling Udvikling Ialt Ovenstående er et uddrag af Københavns Madhus årsregnskab. Hele regnskabet og revisionspåtegningen kan rekvireres ved at rette forespørgsel til John Kennedy Hele regnskabet kan ses på Ghita Parry Formand for Kost & Ernæringsforbundet Jens Kondrup Professor i klinisk ernæring på Forskningsinstituttet for Human Ernæring Helle Brønnum Carlsen Lektor på Zahles Seminarium Judith Kyst Generalsekretær for Fairtrade Mærket Danmark Berit Sander Konsulent cand. psych. i Sander Konsulentfirma Aps Lene Sillasen Adm. direktør i Sundhedsforvaltningen Christine Brochdorf Direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune Hjalte Aaberg Adm. direktør Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune Claus Juhl Adm. direktør i Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune 36 37

20 REPRÆSENTANTSKABET Faglige organisationer NNF, Svend Blankholm, Forbundssekretær Kost - og Ernæringsforbundet, Ghita Parry, Formand FOA, Berit Jacobsen, Sektornæstformand FOA-Køkkenrengøring KBH, Mimi Bargejani, Fællestillidsrepræsentant 3F-Den private servicegruppe, Preben Rasmussen, Forh. sekr. 3F-hotel og restauration, Hans Hindsberg, Afd. sekr. Dansk Industri - fødevareindustrien, Ole Linnet Juul, Branchedirektør Landbrug og Fødevarer, Annette Toft, Vicedirektør Dansk Sygeplejeråd, Hovedstadens amtskreds, Michael Juhl, Næstformand Danmarks lærerforening, Jan Trojaborg, Formand Lægeforeningen, Jens Kondrup, Prof. i klinisk ernæring Tandlægeforeningen Foreningen af Danske Diætister, Ginny Rhodes, Formand BUPL, København, Henriette Brockdorf, Formand LFS - FOA, Britt Pedersen, Formand Uddannelsesinstitutioner og forskning Metropol, Ernærings- og Sundhedsuddannelserne, Lene Ljungqvist, Konstitueret rektor Hotel og Restaurantskolen, Erik Ingerslev, Afdelingsleder KU LIFE, Søren Hartz, Universitetsdirektør Læreruddannelsen Zahle, Helle Brønnum Carlsen, Lektor DTU Fødevareinstitutet, Jens Adler Nielsen, Prof. dr.techn. Økologisk Oplysningsforbund University College Sjælland (Ankerhus) Statens Institut for Folksundhed Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund Food, People & Design, AAU, Anna Marie Fisker, Lektor Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, AAU, Niels Heine Kristensen, Professor, PhD OPUS, Arne Astrup, Professor, Centerdirektør Interesseorganisationer Ældresagen København, Mogens Taarup, Formand og Ældrepolitisk koordinator Ældremobiliseringen Ældrerådene i København, Bent Johansen, Formand Fair Trademærket Danmark, Judith Kyst, Generalsekretær og Mads O. Krage, Formand Oprør fra Maven, Bodil Søgaard, Forskningslektor Forbrugerrådet, Ole Poulsen, Kok og Rasmus Kjeldahl, Direktør Hjerteforeningen Kræftens Bekæmpelse, Gitte Laub, Projektkoordinator Astma- og allergiforbundet, Bettina Hjort, Rådgivningschef Skole og Samfund, København, Torben Conrad, Bestyrelsesmedlem Københavns Forældre Organisation, Lars Klingenberg, Bestyrelsesmedlem Økologisk Landsforening REPRÆSENTANTSKABET Andre Øresunds Food Network, Maria Olofsdotter, Forskningschef Meyers Madhus, Bo Frederiksen, Arrangementschef Foreningen Københavns Skolehaver, Camilla Friedrichsen, Daglig leder Hjemkundskabsforeningen, Ulla Hedegaard, Formand VIFFOS, Gitte Gross, Centerleder VIFU, Dorte Storper, Direktør Foreningen af forretningsdrivende i Københavns Kødby, Mikkel Sarbo, Formand Leverandører Inco, Thomas Høy, Salgsdirektør Hørkram Schulz, Ilse Ravn Nielsen BC-Catering A/S, Thomas Wilhelmsen, Markedschef ØGT, Økologiske Grønne Torv ApS, Lone Reumert, Indehaver Solhjulet, Niels Ebbe Grøn Fokus, Mogens Jensen, Indkøbschef Fru Hansens Kælder, Jan Michelsen, Direktør Il Fornaio, Jette Kvist-Kristensen, Business Unit Manager AB Catering, Flemming Nielsen, Direktør Frydenholm, Jette Thygesen Foodsource, Claus Tingstrøm, Direktør Catering Engros, Villy Hansen, Salgschef Aarstiderne, Søren Ejlersen, Næstformand Flindt & Hvid, Palle Hvid Pedersen, Direktør Personer uden organisatorisk tilknytning Jørgen Højmark Jensen, Civil Ingeniør Katrine Klinken, Kok og kogebogsforfatter Camilla Plum, Kogekone og forfatter Orla Zinck, Direktør Bagge Algreen-Ussing, Restauratør, Kødbyens Fiskebar Berit Sander, Konsulent og erhvervspsykolog Kim Fleischer Michelsen, Professor, Dr. Med., KU LIFE Ida Husby, Ph.d., leder af Ernærings- og Sundhedsuddannelsen Ankerhus, Professionshøjskolen UCSJ Søren Gundelach, Cand. Pæd. Alfred Josefsen, Adm. Direktør, Irma 38 39

21 Københavns Madhus Bastbygningen Ingerslevsgade København V t : f :