UDDANNET TIL KLOGSKAB I PATIENTER MED KOGNITIVT BESVÆR

Transkript

1 UDDANNET TIL KLOGSKAB I PATIENTER MED KOGNITIVT BESVÆR FS NEFROS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 VED TRANSPLANTATIONSSYGEPLEJERSKE PIA LAUENBORG

2 MIN VEJ I UDDANNELSESSYSTEMET 1992 ANSAT I EN DELE STILLING TRANSPLANTATIONS- SYGEPLEJERSKE TRANSPLANTATION- KOORDINATOR

3 MIN VEJ I UDDANNELSESSYSTEMET Krav om videreuddannelse Tog uddannelse Ad hoc som jeg havde brug for Fx: Klinisk beslutningstagning og forskningsmetodologi år 2000 EU Certification as Tx-koor 2002 Deltog i dvs kurser kvalitetsudviklings-kurser, udviklings og forskningskursus

4 MIN VEJ I UDDANNELSESSYSTEMET Evidensbølgen rammer os /2006 Øget krav om videns og evidensbasering af de kliniske arbejdsopgaver. Nu var videreuddannelse en nødvendighed Hvilken uddannelse?????? Opsøg sparring Valget blev Master i Klinisk Sygepleje

5 HVILKE KOMPETENCER HAR UDDANNELSEN GIVET Solid erfaring i systematisk litteratursøgning Stort kendskab til de forskellige databaser Kritisk vurdering af videnskabelige artikler Solidt kendskab til argumentationskæden Opnået øget indsigt i teorier og begreber som har betydning for centrale grundspørgsmål i klinisk praksis.

6 HVILKE KOMPETENCER HAR UDDANNELSEN GIVET Erfaring med de forskellige forskningsmetoder Den naturvidenskabelige tradition - Den kvantitative forskningsmetode Den humanvidenskabelige tradition - Den kvalitative forskningsmetode

7 HVILKE KOMPETENCER HAR UDDANNELSEN GIVET Metoder til systematisk kvalitetsudvikling - Kliniske retningslinjer -Vurdering af kliniske retningslinjer (Agree-instrument) Planlægning af kliniske projekter Projektforløbets hovedfaser Strategier for implementering i klinisk praksis

8 HVILKE KOMPETENCER HAR UDDANNELSEN GIVET OPGAVESKRIVNING Giver ofte mange frustrationer, men er en god proces Er et håndværk, øvelse gør mester!!!! Mit råd, se en opgave påsamme niveau Brug flittigt bogen Den gode opgave af L. Rienecker

9 En kvalitative undersøgelse af den kronisk nyresyge patients oplevelse af kognitive forandringer

10 Formål: At opnå indsigt i og forståelse for, hvordan kognitive forandringer påvirker den kronisk nyresyge patients hverdagsliv og dermed medvirke til at kvalificere sygeplejepraksis til den nefrologiske patient

11 Problemstilling: Hvordan oplever den kronisk nyresyge patient kognitive forandringer, og hvilken betydning har det for patientens hverdags liv?

12 Hvad betyder kognitive funktion? Kognition= Evnen til at tænke.. Evnen til at lære, erkende, opfatte, problemløse, genkende, bearbejde, huske, planlægge, reflektere over opgaver eller relationer.

13 Forekomsten af kognitive forandringer øges med: Alder (obs mange ældre i nefrologien) Diabetes Hypertention Hjertesygdom Misbrug (alkohol/stoffer) Neurologiske sygdomme

14 Litteraturen: Uræmisk encephalopati beskrevet første gang i 1830 T. Addison & R. Bright. Foreligger en del forskning på feltet Alle kvantitative studier

15 Publiceret mange kvantitative studier studierne små(14-24) pt., præget af demografiske mangler studierne større (30-500) pt., testmateriale forbedret (neurofysiologiske/neuropsykologiske)

16 Flest studier er udført påhd pt.: K. F findes i varierende grad fra % Murray studie: 338 pt >55 år, 73,4 % er svært påvirket af K.F. 13,9 % mild påvirke og kun 12,7 % er ikke påvirket. Tyrell finder i sit studie 47 % har K. F

17 En del studier us. den kognitive formåen før, under, efter dialyse. Cukor 2013, finder at pt. lige efter dialyse forbedrer sin kognitive formåen med 18 %. Madan 2007, tester pt. 2 timer før/2 efter HD og konkluderer at fjernelse af uræmiske toksiner hjælper kortvarigt påden kognitive formåen.

18 Tamra et al. (2013), us om det forbedrer den kognitive formåen, hvis dialysetiden forlænges. Resultaterne viser at hyppige og længere dialysetider forbedrer ikkept. kognitive formåen. Dog ses en tendens til, at de pt. der kører dgl. natdialyse har en lidt bedre hukommelse end den der kører HD.

19 En del forskere us. om forekomsten af kognitive forandringer er tilstede i samme omfang hos HD pt som hos PD pt. Kalirao 2012, 51 PD/338 HD og finder at 66 % af både PD/HD pt. har svært nedsat kognitiv funktion. Forskerne anbefaler at alle PD pt. bør vurderes med hensyn til kognitive forandringer pga. pt. selv er ansvarlig for egen beh.

20 Få forskere har us. præ-dialyse pt. Nulsen 2008, us. prævalensen af kognitive forandringer hos nyhenviste præ-dialyse pt. I studiet inkl. 132 pt og heraf har 20 % svære kognitive forandringer. Madan 2007, us 45 pt (21-50 år) og finder at de nyresyge pt. har signifikant flere kognitive forandringer en den raske kontrol gruppe.

21 At nedsat nyrefunktion er associeret med progressiv nedgang i pt. kognitive formåen er anerkendt af mange forsker. Forskerne fremhæver, at problematikken, på trods af megen forskning, desværre er blevet negligeret og dermed underdiagnosticeret pga. få afd. har fokus på problemet i klinisk praksis.

22 General enighed om: GFR> 25,5 ml/min/1,73m²-mild form GFR< 25,5 ml/min/1,73m²- svær form Hvor meget forstår præ-dialyse pt. såmed en GFR 7-12 ml/min????

23 Konsekvenser: På det fysiske, psykiske og sociale plan. Nedsat evne til tage velovervejet beslutninger. Svært ved at overholde den rekommanderede behandling -diæt/medicin compliance. Dokumenteret at kognitive pt. har brug for flere og længere indlæggelser.

24 METODE: Kvalitative forskningsmetode Semi-struktureret interviews (ca. 50 min.) 4 pt., kvinder, alder år

25 Analysemetode: Inspireret af P. Ricoeus fortolkningsteori. Metoden har tre analyseniveauer: Naiv læsning overblik over tekst Strukturanalyse åben inddeling, hvad siger/udtrykker teksten Kritiske analyse og diskussion

26 HOVEDTEMAER UNDERTEMAER NÅR HVERDAGEN FORANDRES PÅ HJEMMEFONTEN UDFORDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN DET PSYKOSOCIALE LIV SVÆRT AT DELTAGE I FÆLLESSKABET HVAD ER DER GALT MED MIN FORSTAND INGEN MÅ VIDE NOGET

27 Når hverdagen forandres - hjemmefonten Hverdagen er meget anderledes Kraftig reducering i aktivitetsniveau Alt tager dobbelt sålang tid Pt. oplever at de har svært ved at koordinere og overskue tingene Ikke have samme antal bolde i luften

28 Deres dårlige hukommelse og konc., har betydet, at alt skal skrives ned fx indkøbslister, pakkelister, rengøringslister osv. Når der læses fx bøger skal der tages notater, eller læses tilbage. Har ofte svært ved at finde helt alm. ord Svært ved at lære nye færdigheder

29 Det er familien der gør pt. opmærksom på problemet. Hjemmet er pt. frirum, paraderne falder. Hukommelsesproblemerne får frit spil. Resulterer i mundhuggeri om hvem har sagt hvad. Oplever familien bliver irriteret på dem.

30 Udfordringer på arbejdspladsen: Hukommelsesbesvær kom snigende, blev reg. ved at arb. opgaver tog længere tid at udføre Evnen til at have flere bolde i luften forsvinder Begynder at glemme vigtige arbejdsopgaver Blev lettere stresset og anspændte

31 Alle havde spændende og udfordrende jobs, svært ved at acceptere at deres job nu var langt mindre udviklende og spændende. Stort personligt nederlag Alle holdt det hemmeligt påderes arbejdsplads i frygt for at miste job, bange for kollegaers reaktion.

32 Det psykosociale liv MASTERPROJEKT Pt. oplever de har svært ved at deltage i sociale arrangementer, da de har svært ved at følge med i samtalerne. Bruger meget energi påat følge med i hvad der bliver sagt samt holde en facade, for at undgå at blive afsløret.

33 Hvad er der galt med min forstand: Ingen har forbundet deres hukommelse og konc. besvær med deres nyresygdom. Alle bekymret for at de havde en hjernesygdom. Pt. meget kede af at de ikke var informeret om kognitive forandringer. Ville have fjernet mange bekymringer.

34 Ingen må vide noget: MASTERPROJEKT Pt. oplever det er meget tabubelagt at tale om. De fleste kun talt med deres nærmeste pårørende om problemet. Finder det flovt/skamfuldt at tale om. Bruger meget energi påikke at blive afsløret, er udmattet når man kommer hjem.

35 Konklusion: Pt. oplever at kognitive forandringer påvirker både daglige gøremål og arbejdsrelaterede opgaver i svær grad. På arbejdspladsen medfører det, at alle må gå ned i arbejdstid og dermed mister spændende og udviklende jobs, hvilket har været et personligt nederlag for pt.

36 Konklusion: Der opstår jævnligt småkonflikter i familien pga. den dårlige hukommelse. Ingen af informanterne har forbundet de kognitive forandringer med CKD og ingen har informeret dem og dette. Informanterne observerer symptomerne et til to år før opstart i dialyse.

37 Konklusion: Vigtig at der kommer fokus og anerkendelse på problemet, da mulige forklaringer på symptomerne giver større forståelse og tryghed, og gør det derfor lettere at leve og således foretage de nødvendige tiltag og justeringer i dagligdagen.

38 Konklusion: Kognitive forandringer har store konsekvenser både pådet fysiske, psykiske og sociale plan og har derfor stor betydning for hverdagslivet, som påvirkes i negativ retning.

39 Perspektivering: Fokus på problemet MASTERPROJEKT Implementering af ny viden Værdigrundlag/kultur i afd. Arbejdsgruppe kulturbære, pjece, etc. Patientperspektivet inddrage pt./pårørende

40 Perspektivering: MASTERPROJEKT Mere forskning på området Interviewe 4 pt. mere, gerne mænd Indførelse af rutine test af alle pt?

41 TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED