Transkript

1 Projekt Dobbeltdiagnose - Midtvejsevaluering Januar 2011 Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N

2 Projekt Dobbeltdiagnose - Midtvejsevaluering Faglig koordinator Jens H ansen Jens.H ansen@ stab.rm.dk Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N w w w.cfk.rm.dk Telefon: Publikationsnr.: Center for Kvalitetsudvikling, 2011

3 Indholdsfortegnelse 1 R ESU ME O G AN B EFALIN G ER 1 2 PR O JEKT DO B BELTDIAG N O SE Baggrund Formål Målgruppe Evaluering 4 3 KO O R DIN ER IN G O G SAMAR B EJDE Etablering af Fællesteamet Ø get tværsektorielt samarbejde Sammenfatning og anbefalinger 9 4 B R U G ER N E Opsøgende arbejde og indledende koordinering Sammenfatning og anbefalinger 13 5 MEDAR B EJDER E O G SAMAR B EJDSPAR TN ER E Temadage for medarbejdere og samarbejdsparter Bedre Liv kurser Sammenfatning og anbefalinger 28 B ILAG 30

4

5 1 R esum e og anbefalinger D enne rapport indeholder en midtvejsevaluering af Projekt D obbeltdiagnose i Skanderborg Kommune gennemført af Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland 1. Iperioden arbejdes i projektet på at udvikle og etablere et helhedsorienteret tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser. Projektet sætter fokus på tre primære indsatsområder, henholdsvis forbedret koordinering af og samarbejde om dobbeltdiagnosesager på tværs af afdelinger og myndighedsområder, styrkede kompetencer hos medarbejdere og samarbejdspartnere samt koordinering og opsøgende arbejde i forhold til borgere i målgruppen. N edenfor præsenteres midtvejsevalueringens hovedresultater og anbefalinger baseret på data indsamlet i projektets første to år. Koordinering og sam arbejde Et af de centrale tiltag i Projekt D obbeltdiagnose er udviklingen og forankringen af et tværsektorielt mødeforum, hvor sager om dobbeltdiagnosticerede kan bringes ind og koordineres. Iprojektet er etableret et Fællesteam med deltagelse af samarbejdsparterne, som ofte har fælles berøring med de vanskelige dobbeltdiagnosesager. Fællesteamet har i projektperioden mødtes fem gange, hvor de på hvert møde har koordineret én sag. Iforhold til udviklingen og afprøvningen af Fællesteamet som en samarbejdsmodel for koordinering af sager kan der fra midtvejsevalueringen fremhæves følgende vurderinger og anbefalinger: Projektets mål om at udvikle og afprøve en samarbejdsmodel er grundlæggende opfyldt. D eltagerne i Fællesteamet finder, at den anvendte koordineringsmodel er relevant og meningsfuld og den sikrer, at de valgte tovholdere har konkrete opgaver at arbejde videre med efter møderne. D et vurderes, at Fællesteamet har den rette sammensætning af faggrupper og personer. D og kan det overvejes at inddrage den regionale psykiatri og hjemmeplejen. For at undgå handlingslammelse på møderne er der behov for en løsning på, hvordan teamet kan koordinere på områder, hvor de relevante myndighedspersoner ikke er til stede. H idtil har der primært været ledelsesmæssig deltagelse i Fællesteamet. D er opstår derfor hurtigt et gab mellem Fællesteamets sagskoordinering på ledelsesniveau og det praktiske udførende niveau i de enkelte forvaltninger, når Fællesteamets planlagte aktiviteter skal udmøntes. D er er derfor behov for en dag-til-dag tovholderfunktion på praksisniveau, som kan holde styr på koordineringen og de indgåede aftaler. En tovholder på praksisniveau vil samtidig sikre en bedre systematik for opfølgning på behandlede sager. Samarbejdsmodellen indeholder ikke elementer, der sikrer inddragelse af brugernes perspektiver. Medbestemmelse og ansvarliggørelse er væsentlige elementer for at sagskoordineringen ender med succes. D er er derfor behov for en tættere dialog og inddragelse af borgernes ønsker og vurderinger i Fællesteamets sagsbehandling. Evalueringen viser, at projektets samarbejdsmodel ikke på tilstrækkelig vis er blevet forankret i kommunen. Projekt D obbeltdiagnose betragtes hovedsagligt som en sideaktivitet, som noget supplerende til driftsorganisationen. D er er i højere grad behov for at definere projektet som en uadskillelig del af kerneydelsen, hvor indsatsen samtænkes med kommunens øvrige politikker og strategier på området. Side 1

6 B rugerne Projektets brugerorienterede indsats har primært bestået af opsøgende arbejde og indledende koordinering af dobbeltdiagnosesager. Iperioden fra juli 2008 til november 2010 er der i alt foretaget indledende koordinering og/eller opsøgende arbejde i forhold til 28 personer. D e 28 sager er kommet fra ni forskellige instanser. Med den store variation i leverandører kan det konkluderes, at mange samarbejdspartnere har fået øjnene op for projektets muligheder i forhold til opsøgende arbejde. Projekt D obbeltdiagnose har som sit mål at det opsøgende arbejde, herunder udredning af funktionsniveau samt indledende koordinering højst varer tre måneder. G ennemsnitligt har det opsøgende arbejde imidlertid haft en varighed på 13 måneder og kun 14 % af sagerne er afsluttet inden tre måneder. Sammenfattende kan følgende anbefales: Projektet bør have fokus på at afslutte sagerne hurtigere. Iden forbindelse bør der indgås klare aftaler med den afdeling eller myndighed, der bestiller det opsøgende arbejde. Aftalernes skal omhandle hvilken rolle den opsøgende medarbejder skal have, hvad der forventes af den, der henvender sig, fordeling af tovholderrolle samt ikke mindst fastlæggelse af en tidshorisont for opgaven, herunder eksempelvis hvornår og hvordan der skal gøres status for indsatsen. Medarbejdere og sam arbejdspartnere Projekt D obbeltdiagnose afholder konferencer, temadage og Bedre Liv kurser med henblik på opkvalificering og videndeling af medarbejdere i Skanderborg Kommune og samarbejdspartnere i og uden for kommunen, som har brugerkontakt. Projektet henvender sig dermed bredt til blandt andre jobcentre, pårørendeforeninger, politi, behandlingspsykiatri og botilbud. Ievalueringsperioden er der gennemført to temadage med deltagelse af ca. 100 personer samt ét Bedre Liv kursus. Sammenfattende om de gennemførte aktiviteter kan følgende konkluderes og anbefales: D eltagerne på de to temadage har haft meget varierende erfaringsgrundlag i forhold til dobbeltdiagnosesager, hvilket også afspejler sig i deltagernes vurderinger af temadagenes faglige udbytte. D et kan tale for, at man fremadrettet målretter temadagene til særlige grupper. D er var en omfattende kritik af første temadag, som både rettede sig mod det faglige indhold og udbytte samt tilrettelæggelsen af dagen. Projektet lærte imidlertid af de begåede fejl, idet vurderingerne af anden temadag var langt mere positive. D eltagernes mestring af dobbeltdiagnosesager er blevet målt inden for fem områder før deres deltagelse i temadagene. D ét område hvor medarbejderne havde størst behov for viden omhandlede forhold omkring organisering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede. Efter temadag 2, som netop havde fokus på samarbejdspartnernes tænkning og organisering, ses en klar fremgang i deltagernes kompetencer på dette felt. Målingerne viser desuden at selv på områder, hvor deltagerne på forhånd havde stor viden, er der sket en positiv udvikling i kompetencer efter temadagenes afholdelse. Side 2

7 2 Projekt Dobbeltdiagnose 2.1 B aggrund Skanderborg Kommune har via Socialministeriets pulje til styrkelse af kommunernes sociale indsats, 19M puljen, fået midler til i perioden at etablere og udvikle et tilbud målrettet borgere med dobbeltdiagnoser. ISkanderborg Kommune har man et ønske om at udvikle den faglige indsats for borgere med en dobbeltdiagnose på flere områder. For det første har kommunalreformen nødvendiggjort et fornyet fokus på at få systemer til at tale sammen, der før var adskilte. H vis systemerne skal kunne arbejde sammen, er der behov for større gensidig viden om samarbejdspartnernes kompetencer, muligheder og perspektiver på sager om dobbeltdiagnosticerede. Medarbejdere i psykiatrien og lokalpsykiatrien har behov for mere viden om misbrug, og misbrugsbehandlere har behov for mere viden om psykiatri. D et har traditionelt været forskellige systemer, forskellige kulturer og forskellige pengekasser forhold der tilsammen har betydet, at mennesker med dobbeltdiagnoser har haft en tendens til at falde mellem stolene og blive skubbet rundt mellem systemer. D et er baggrunden for, at man i Skanderborg Kommune har oprettet Projekt D obbeltdiagnose, som dels skal forsøge at hjælpe systemerne til at tage bedre hånd om de dobbeltdiagnosticerede og dels skal være med til at styrke medarbejderes og samarbejdspartneres faglige indsigt i målgruppen. 2.2 Form ål Projekt D obbeltdiagnose i Skanderborg har en undertitel, der hedder Læring, koordination og sammenhæng. D et er tre nøgleord for projektets formål. Iforhold til læring har Projekt D obbeltdiagnose defineret et primært mål, der hedder at videreudvikle kompetencer hos medarbejdere i Socialpsykiatrien samt samarbejdspartnere i forhold til håndtering af borgere med dobbeltdiagnose. Kommunens egne medarbejdere i socialpsykiatrien har givet udtryk for, at de har behov for øget viden og flere handlemuligheder i forhold til at hjælpe dobbeltdiagnosticerede. Projektet skal derfor løfte medarbejderes færdigheder og kompetencer i de enkelte sektorer på området. D et skal bl.a. ske gennem sparring, kurser, temadage og konferencer. N øgleordene koordination og sammenhæng indgår i projektets øvrige formål om at bidrage til udviklingen af et tværsektorielt samarbejde om koordinering af dobbeltdiagnosesager. D er er ofte mange forskellige aktører på banen i forhold til dobbeltdiagnosticerede borgere, bl.a. fordi deres problematikker går på tværs af den kommunale og regionale sektor, og manglende koordinering blandt disse aktører kan betyde manglende sammenhæng i borgerens indsats. For nogle borgere kan problematikken være, at der igangsættes forskellige indsatser uden at indsatserne spiller sammen, og der foretages tilstrækkelig opfølgning. Andre borgere med dobbeltdiagnoseproblematikker, risikerer at falde ud af systemet, fordi der ikke er klarhed over, hvilke aktører der har det overordnede ansvar for borgerens sag. Projekt D obbeltdiagnose vil forsøge at nedbryde disse barrierer ved at udvikle og afprøve en særlige samarbejds- og koordinationsmodel i et tværfagligt forum, hvor centrale aktører med relevans for dobbeltdiagnosesager samles og koordinerer sager. Projektet skal dermed understøtte samarbejdsformer, der medvirker til at udvikle en sammenhængende og koordineret indsats på området og hindrer, at borgeren falder mellem stolene og skubbes rundt mellem systemer og tilbud. Side 3

8 2.3 Målgruppe Iforhold til målsætningen om at øge kompetencer er målgruppen medarbejdere i Skanderborg Kommune samt samarbejdspartnere i og uden for Skanderborg Kommune med brugerkontakt. D erudover har projektet også brugere med dobbeltdiagnoser og deres pårørende som sin målgruppe. B rugerne kan have en diagnose, men kan også befinde sig i en gråzone, hvor de ikke er afklaret diagnostisk. Ofte vil brugerne udover misbrugs og psykiatriske problemstillinger også have sociale problemer af forskellig karakter. D et er vanskeligt at opgøre målgruppen antalsmæssigt, da den både indeholder kendte i systemet og nye. D et skønnes, at der er ca. 100 personer i målgruppen. 2.4 Evaluering Projekt D obbeltdiagnose har indgået aftale med Center for Kvalitetsudvikling 2 i Region Midtjylland om at evaluere projektet. Aftalen er gældende for hele projektperioden, og omfatter processtøtte, udvikling af registreringsskemaer og måleredskaber, løbende leverance af indsamlede data samt udarbejdelse af rapporter, hvoraf nærværende rapport er en midtvejsevaluering baseret på data om projektets første to et halvt års levetid. Midtvejsevalueringen sætter fokus på projektets tre primære indsatsområder, henholdsvis koordinering og samarbejde, brugerne samt medarbejdere og samarbejdspartnere. Indsatsom råde Aktiviteter Ø nskede langsigtede virkninger Datakilder Etablering af Fælles- Koordinering og samarbejde team U dvikling af koordi- Ø get tværsektorielt samarbejde Registreringsskemaer Telefoninterview nationsmodel Brugerne Indledende koordinering Opsøgende arbejde Ø get livskvalitet og funktionsevne Registreringsskemaer Medarbejdere og samarbejdspartnere Temadage Bedre Liv kurser Ø get mestring af dobbeltdiagnosesager Før og eftermålinger Telefoninterview Midtvejsevalueringen er bygget op i tre kapitler med overskrifter, som modsvarer de tre nævnte indsatsområder. Ide enkelte kapitler gøres der nærmere rede for aktivitetsmål og anvendte metoder. 2 Ibilag 1 findes en kort præsentation af Center for Kvalitetsudvikling. Side 4

9 3 Koordinering og sam arbejde Mennesker med dobbeltdiagnoser har ofte mange forskelligartede støttebehov, og derfor er der ofte mange forskellige aktører involveret i indsatsen. D et betyder, at borgeren nemt mister overblikket, og fagpersonerne kan have vanskeligt ved at tilrettelægge en helhedsorienteret indsats. Med mange parter involveret opstår en risiko for modstridende handlinger og mål eller måske endnu værre, at der ikke iværksættes nogen indsatser. En af løsningerne på at undgå sådanne situationer er tværsektorielt samarbejde og koordinering af sager på tværs. Et af de centrale tiltag i Projekt D obbeltdiagnose er derfor udviklingen af et tværsektorielt mødeforum til koordinering af dobbeltdiagnosesager på tværs af sektorer og afdelinger. D ette mødeforum benævnes Fællesteamet og har til formål at sikre en langsigtet koordinering af sager, der af forskellige årsager har vist sig vanskelige at håndtere. I Fællesteamet deltager centrale samarbejdspartnere, som i mange tilfælde har fælles berøring med nogle af de vanskelige dobbeltdiagnosesager. Fællesteamet har fast repræsentation af ledelse fra socialpsykiatrien, Rusmiddelcentret, Jobcentret, kommunens specialrådgivning samt Projekt D obbeltdiagnose. Fællesteamet kan suppleres ad hoc af medarbejdere og repræsentanter fra andre sektorer, blandt andet Pensionskontoret, når de har sager med relevans for Fællesteamet. Fællesteamet behandler blandt andet sager om borgere, der befinder sig i en gråzone, dvs. mangler en diagnostisk afklaring. D et er ikke tanken, at Projekt D obbeltdiagnose skal overtage de sager, der behandles i Fællesteamet. Fællesteamet skal fastlægge mål, succeskriterier, rollefordeling og opfølgning i sagerne, men ikke overtage behandlingen af sagerne. Projekt D obbeltdiagnose og Fællesteamet har i fællesskab udviklet og afprøvet en samarbejdsmodel for, hvordan sager med dobbeltdiagnose kan koordineres. Samarbejdsmodellen anses for at være et vigtigt bidrag til udvikling af et tværsektorielt samarbejde. Samarbejdsmodellen er dynamisk, idet et vigtigt element i projektet er, at afprøve, vurdere og eventuelt løbende justere samarbejdsmodellen 3. Afsnit 2.1 omhandler etableringen af Fællesteamet, herunder teamets mødefrekvens, repræsentation af deltagere og vurdering af mødeform. Iafsnit 2.2 ses på, om Fællesteamet har bidraget til at øge det tværsektorielle samarbejde i kommunen. 3.1 Etablering af Fæ llesteam et Aktivitetsm ål D et er målet, at Fællesteamet mødes én gang om måneden og på hvert møde behandler og koordinerer én ny sag samt følger op på tidligere behandlede sager. Med koordinering menes, at en sag har været behandlet i alle led i samarbejdsmodellen i henhold til modellen i projektbeskrivelsen side D et er desuden en særskilt målsætning, at Fællesteamet skal udvikle og afprøve en model for samarbejde og koordinering af dobbeltdiagnosesager. 3 D er findes en uddybende beskrivelse og illustration af samarbejdsmodellen i Projekt D obbeltdiagnoses projektbeskrivelse side Side 5

10 Metode D er er udviklet et registreringsskema til brug for koordinering af sager i Fællesteamet (se bilag 2). Skemaet fungerer som teamets dokumentation af de planlagte aktiviteter, herunder beskrivelse af sagen, aktører i sagen, problemstillinger, planlagte tiltag og succeskriterier. Skemaet indeholder desuden spørgsmål til evaluering af Fællesteamets behandling af en sag. D ata fra registreringsskemaerne er suppleret med telefoninterview med fire af de faste medlemmer af Fællesteamet med henblik på at vurdere Fællesteamets organisering, mødeform, funktion og indhente forslag til fremtidige forbedringstiltag R esultater Mødefrekvens D er er i perioden fra februar 2010 til december 2010 afholdt fem møder i Fællesteamet, hvor der på hvert møde er behandlet én sag. Iprojektets indledende fase er møderne dermed afholdt med et interval på i gennemsnit to måneder. D e fire interview ede medlemmer af Fællesteamet vurderer alle, at møderne afholdes med et passende interval. En enkelt vurderer, at møderne på sigt kan afholdes sjældnere, men i opstartsfasen, hvor medlemmerne af Fællesteamet skal lære samarbejdsmodellen at kende og øve sig i det gode samarbejde, er det nuværende interval mellem møderne passende. Mødedeltagere På to af møderne har der deltaget fem forskellige samarbejdspartnere, og på tre af møderne har tre aktører været repræsenteret. Det er endnu ikke lykkedes at samle alle fem faste medlemmer af Fællesteamet til samme møde. På ét af møderne har der været deltagelse af to aktører, som ikke er en del af Fællesteamets faste besætning. D e fire interview - personer er enige om, at det grundlæggende er de rette fagområder, der er repræsenteret i Fællesteamets faste kerne. Det påpeges imidlertid, at teamet kan have gavn af et mere stabilt fremmøde. To øvrige aktører nævnes som relevante deltagere i Fællesteamet, henholdsvis en psykiater og hjemmeplejen. Iforhold til deltagelse af en psykiater er der en erkendelse af, at det formentlig forbliver ønsketænkning, da denne har vanskeligt ved at afse tid til deltagelse. Iforhold til hjemmeplejen påpeges det, at mange dobbeltdiagnosticerede modtager hjemmehjælp, enten i form af sygepleje, medicinhåndtering eller rengøring, så deltagelse af hjemmeplejen i Fællesteamet kan skabe en bedre helhedstænkning om borgerens indsats. Én af interview personerne finder det desuden oplagt, at der udover ledelsesrepræsentanter også deltager de behandlere, som arbejder med sagerne til dagligt. Ifølge interview personen har det flere gange vist sig på møderne, at den løsning, som lederne er nået frem til, allerede er afprøvet, eller at visse elementer mangler, fordi lederne mangler dybdegående viden om sagerne. Interview personen har en overvejelse om, at Fællesteamet på sigt alene kan bestå af behandlere, men påpeger samtidig selv dilemmaet i at koordinering på tværs af sektorer bedst lader sig gøre på lederniveau. Interview personen mener på den baggrund, at Fællesteamet bør drøfte, om alle aktører bør være repræsenteret af en leder og en behandler. Side 6

11 Mødeform Behandlingen af en sag ved hjælp af samarbejdsmodellen indebærer, at der sættes fokus på otte faste elementer, startende med at den, der har rejst sagen, fremlægger sagens problemstillinger. H erefter får mødedeltagerne lejlighed til at bidrage med deres umiddelbare indtryk af sagen. Dernæst kortlægges sagens aktører, hvilket fører til, at deltagerne drøfter hvad, der skal sættes i værk for borgeren, og konkrete tiltag og fordeling af roller præciseres. På baggrund af de konkrete tiltag opstilles succeskriterier efterfulgt af en drøftelse af, om de relevante parter har de fornødne kompetencer til at løse opgaven. Afslutningsvis foretages en evaluering af, om Fællesteamet har koordineret sagen tilfredsstillende. D e mange faste fokuspunkter i samarbejdsmodellen stiller samtidig krav til en særlig struktureret mødeform. Interview personerne er blevet spurgt om, hvordan de oplever mødeformen, og om de har oplevet en udvikling i den måde, møderne er blevet afviklet på. Interview personer er enige om, at mødestrukturen er befordrende for udbyttet og til at fastholde diskussioner, men at det har taget tid at vænne sig til en stram mødeform. Strukturen sikrer, at deltagerne kommer til orde og at alle relevante aspekter af en sag bliver belyst. D et bemærkes i øvrigt, at tonen på mødet har været anerkendende og konstruktiv. Flere oplever en positiv udvikling i mødeformen og deraf også i udbyttet af møderne. Iden indledende fase har flere været skeptiske og derfor tilbageholdende, men i takt med at de forskellige parter har oplevet, at komme til møderne og få løst en konkret sag, har det bevirket, at flere deltager aktivt på møderne. D et påpeges dog af en interview person, at succesen på møderne er meget afhængig af repræsentation fra de relevante afdelinger og sektorer. 3.2 Ø get tvæ rsektorielt sam arbejde Aktivitetsm ål D et langsigtede mål med Fællesteamet er at bidrage til øget tværsektorielt samarbejde og koordinering af sager blandt centrale samarbejdspartnere. D et indebærer blandt andet, at samarbejdspartnerne involveres på passende tidspunkter i koordineringen og udførelsen af dobbeltdiagnosesager. D et forudsætter for det første, at samarbejdsparterne kender deres roller og ansvarsfordelingen mellem dem. For det andet er det et mål, at Fællesteamet og dets funktioner forankres i kommunen og bliver en integreret del af kommunens indsats for dobbeltdiagnosticerede. Metode Realiseringen af ovenstående målsætninger er undersøgt ved at gennemføre telefoninterview med centrale aktører i Fællesteamet. Side 7

12 3.2.1 R esultater Ø get tvæ rsektorielt sam arbejde Interview personerne er blevet spurgt, om de oplever, at Fællesteamet har bidraget til bedre koordinering af sagerne, dvs. fastlæggelse af mål og fordeling af opgaver mellem teamets medlemmer. En af de gennemgående kommentarer er, at Fællesteamet har betydet øget viden om og forståelse for, hvordan samarbejdspartnerne arbejder og indsigt i hinandens kompetencer. D et vurderes at gøre en betydelig forskel, at parterne sidder fysisk sammen. D et gør, at samarbejdet bliver mere forpligtende. Én udtrykker det på denne måde deltagerne bliver tvunget til at tage ansvar, for de områder af borgerens liv, som de er involveret i. D en fælles dialog bidrager til, at man ser mere på muligheder. Flere nævner, at der tidligere har været en tendens til i svære sager, at håbe på, at andre afdelinger kunne varetage borgerens behov. N år de relevante parter sidder samlet om samme bord, kan det hurtigt afklares, hvilket område, der kan bidrage. D et gør indsatsen mere effektiv, når man kan få fastlagt en fælles plan med det samme frem for, at der skal foregå en løbende korrespondance mellem aktørerne. D et opleves desuden af flere, at Fællesteamet har medført en større respekt for hinandens arbejdsområder. Interview personerne er blevet bedt om, at tænke på de sager, de har været med til at koordinere, og vurdere om koordineringen har været tilfredsstillende. D er tegner sig et entydigt billede af, at koordineringen har været udbytterig og der bruges ord som handlingsorienteret, konstruktiv og fyldestgørende. D et vurderes, at de som var tovholdere fik noget konkret at gå hjem med. Én af interview personerne finder, at koordineringen i Fællesteamet giver udbytte på tre niveauer;idet der sker noget på det brugeroplevede niveau, det faglige niveau og på det organisatoriske niveau. B orgeren får forbedret livskvalitet, når de modtager en mere koordineret indsats og får mulighed for at komme videre. De sagsansvarlige oplever at levere et bedre fagligt arbejde, og rent organisatorisk forbedres samarbejdet på tværs i organisationen. Interview personerne kan imidlertid også få øje på nogle barrierer for at Fællesteamet fungerer optimalt. D er peges særligt på to centrale områder, hvor der er behov for udvikling, henholdsvis teamets beslutningskompetence og struktur for opfølgning på behandlede sager. Om sidstnævnte siger én af interview personerne, at det er teamets svage punkt og formulerer sig på denne måde. N år vi går derfra, er der en klar opgavefordeling, men vi går jo tilbage i vores travle hverdag, så der kunne være behov for en fast procedure for tilbagemelding og opfølgning. D en opfølgningsprocedure der er pt. er ikke helt tilstrækkelig. H vad angår beslutningskompetencen finder to af interview personerne, at det er et problem, at beslutningskompetencen fortsat ligger i de enkelte forvaltninger. H vis Fællesteamet skulle gøre en afgørende forskel, skulle Fællesteamet eksempelvis tildeles visitationskompetence. Forankring af Fæ llesteam et i kom m unens øvrige organisation N år man har at gøre med et projekt, som Fællesteamet, er der en risiko for, at det ikke bliver integreret med Skanderborg kommunes øvrige organisation og den måde driftsorganisationen arbejder på. Interview personerne er blevet spurgt, om de oplever, at Projekt D obbeltdiagnose og herunder Fællesteamet er blevet forankret i kommunen, hvilket blandt vil betyde, at der i den øvrige organisation er en bevidsthed om at anvende og medtænke Fællesteamet som en mulighed. Side 8

13 Interview personerne vurderer, at de fleste relevante medarbejdere og samarbejdspartnere i og udenfor Skanderborg Kommune har hørt om Projekt D obbeltdiagnose, og særligt har de personer, der har mulighed for at gøre brug af projektet, et godt kendskab til det. To af interview personerne fortæller, at de besøg, som medarbejderne fra projektet har aflagt hos samarbejdspartnerne, har haft en stor betydning for spredning af kendskabet til projektets muligheder. D et vurderes dog samtidig, at Fællesteamets arbejdsform og koordinationsmetode i form af samarbejdsmodellen ikke er blevet overført til kommunens øvrige organisation, idet koordinationen kun foregår, når der holdes mødes i Fællesteamet. D et er en stor udfordring at få løftet projektet, og de erfaringer det har frembragt om at koordinere dobbeltdiagnosesager, ud i resten af organisationen. D en opgave har projektet endnu ikke aktivt taget hul på, udover hvad der måtte være sket af vidensoverførsel fra Fællesteamets medlemmer til egen organisation. Af interview ene fremgår det, at der ikke er taget skridt i retning af at sikre modellens faglige kvalitet i forbindelse med overgang fra projekt til drift. Flere interview personer har en bekymring om, at projektet er skrøbeligt så længe der ikke er taget stilling til, hvordan tovholderrollen skal varetages efter projektets afslutning. Én af interview personerne udtaler om den nuværende kurs D et øjeblik Fællesteamet afvikles, er vi tilbage ved udgangspunktet. H vis Fællesteamet skal blive en integreret del af kommunens indsats for dobbeltdiagnosticerede kræver det en tydelig ledelsesmæssig opbakning, og at det tværfaglige samarbejde tænkes ind i kommunens politikker og strategier på området. D erudover er det, som flere interview personer påpeger, væsentligt at placere en tovholderfunktion hos en person, der kan hellige sig tid til alt det administrative omkring mødeindkaldelse, opfølgning mv. D et skal ikke være en funktion der eksempelvis skal gå på skift mellem deltagerne, den model kan ikke lykkes. Endeligt påpeges nødvendigheden af, at den tværgående sagsbehandling sker på mere end ledelsesniveauet. D er mangler inddragelse af sagsbehandlere, som har konkret fagligt kendskab til borgerne. Samarbejdsmodellen bør udvides til også at indeholde elementer, der sikrer at koordineringen også lykkes på medarbejderniveau. 3.3 Sam m enfatning og anbefalinger Projekt D obbeltdiagnoses mål om at udvikle og afprøve en samarbejdsmodel for koordinering af dobbeltdiagnosesager er grundlæggende opfyldt. D eltagerne i Fællesteamet finder, at det er en meningsfuld model for koordinering, som sikrer, at de valgte tovholdere har konkrete opgaver at arbejde videre med efter møderne. Frem til denne midtvejsevaluering er der i alt afholdt fem møder, hvor der er koordineret én sag pr. møde, hvilket er færre end oprindeligt planlagt. Fællesteamets medlemmer finder imidlertid, at møderne afholdes med passende intervaller. En forudsætning for fyldestgørende koordinering er, at de rette faggrupper og personer er repræsenteret i Fællesteamet. D et synes grundlæggende at være tilfældet, selvom det kan undre, at den regionale psykiatri ikke er repræsenteret, da en velkendt udfordring er at bygge bro mellem de kommunale og regionale systemer. D et vurderes desuden, at inddragelse af perspektiver fra psykiater og hjemmepleje kan styrke den samlede koordinerende indsats. Fra flere sider påpeges, at et mere stabilt fremmøde blandt medlemmerne vil styrke Fællesteamets helhedstænkning. D eltagelse af alle parter vil være ressourcebesparende for organisationen, idet man sparer fagpersoners ad hoc koordinering og ventetid i sy- Side 9

14 stemerne. Mødefrafald undgås imidlertid ikke. For at undgå handlingslammelse er der derfor behov for, at teamet finder en løsning på, hvordan man koordinerer på områder, hvor de relevante myndighedspersoner ikke er til stede. Med den nuværende ledelsesmæssige deltagelse i Fællesteamet og intervaller på ca. to måneder mellem møder er der en risiko for, at der opstår et koordineringsmæssigt gab mellem Fællesteamets sagskoordinering og det praktiske niveau i de enkelte forvaltninger, hvor Fællesteamets planlagte aktiviteter skal udmøntes. Målsætninger kan hurtigt ændre sig i dobbeltdiagnosesager. D er er derfor behov for en dag-til-dag tovholderfunktion, som kan holde styr på koordineringen og aftalerne mellem Fællesteamet og basiskoordineringen. D er peges derfor på et behov for samtidig deltagelse af ledere og sagsbehandlere på Fællesteamets møder. D et er vigtigt, at den valgte tovholder ikke blot er endnu en fagperson, som borgeren skal forholde sig til, men en person, der kan guide borgeren gennem systemet og via sin brede indsigt i dobbeltdiagnosesager kan skabe kontakt mellem relevante fagpersoner. En tovholder på praksisniveau vil samtidig sikre en bedre systematik for opfølgning på behandlede sager, hvilket efterspørges af Fællesteamets medlemmer. Evalueringen viser, at samarbejdsmodellen og den faste mødestruktur, der følger af at arbejde med modellen, er befordrende for fokuseret sagskoordinering og dermed en grundsten for, at systemerne kan arbejde sammen. Modellen indeholder imidlertid ikke elementer der sikrer, at brugerens perspektiv på sagen inddrages. Såvel den teoretiske beskrivelse af modellen som den praktiske evaluering af dens anvendelse viser ikke tegn på, at der i Fællesteamets sagskoordinering indgår brugerens egne overvejelser eller ønsker. Medbestemmelse og ansvarliggørelse er væsentlige elementer for succesfuld koordinering. D er kan på den baggrund peges på et behov for tættere dialog og inddragelse af brugerens målsætninger og perspektiver i Fællesteamets koordinering. Projekt D obbeltdiagnose har i løbet af den hidtidige projektperiode formået at sprede kendskabet om projektet til relevante samarbejdspartnere i og udenfor kommunen. Evalueringen viser imidlertid, at projektets samarbejdsmodel og måde at tænke tværfagligt samarbejde på, ikke på tilstrækkelig vis er blevet forankret i kommunen. D er er blandt samarbejdspartnerne en bekymring om, at projektets erfaringer ikke bliver spredt og integreret med kommunens øvrige indsats for dobbeltdiagnosticerede. Interview med projektets centrale samarbejdspartnere viser, at Projekt D obbeltdiagnose hovedsageligt betragtes som en sideaktivitet, som noget supplerende til driftsorganisationen. D er er i højere grad behov for at definere projektet som en uadskillelig del af kerneydelsen, fordi gevinsterne ved det tværfaglige samarbejde kun opnås, hvis de involverede samarbejdspartnere er villige til at investere i samarbejdet. Investeringen i tværfaglighed består i at samarbejdsformerne understøttes af kommunens overordnede strategier på området, at der løbende afsættes de nødvendige personale- og ledelsesressourcer og man forholder sig konkret til, hvordan den faglige kvalitet sikres ved overgang fra projekt til drift. Side 10

15 4 B rugerne Projekt D obbeltdiagnose er målrettet borgere, som på samme tid har en eller flere psykiske lidelser, misbrug og oftest kombineret med massive sociale problemer. Massive sociale problemer kan eksempelvis være kendetegnet ved social isolering, hjemløshed, arbejdsløshed, manglende eller dårligt netværk. Borgerne kan være diagnosticerede, men kan også befinde sig i en gråzone og ikke være afklaret diagnostisk. Misbruget kan være af alkohol, stoffer eller medicin og have et omfang, der skaber udfordringer i forhold til etablering af en socialpsykiatrisk indsats. D et er anslået, at der findes ca. 100 borgere i målgruppen med disse kendetegn i Skanderborg Kommune. Projekt D obbeltdiagnose har som ét af sine mål at øge livskvalitet og funktionsevne for borgerne. For at realisere dette overordnede mål havde Projekt D obbeltdiagnose oprindeligt planlagt to former for aktiviteter. D en ene form for borgerrettet aktivitet handlede om at arrangere cafédage med tilbud om fælles aktiviteter, fx musik, drama og fisketure. Iprojektets opstartsfase blev disse og lignende aktiviteter afviklet ca. 1 gang om ugen. Medarbejdere fra Projekt D obbeltdiagnose lagde et stort stykke arbejde i at hente brugerne og køre dem til lokalerne på Sverigesveji Skanderborg, hvor cafédagene fandt sted. D er var også tanker om, at igangsætte et teaterprojekt, hvor borgerne kunne bidrage til at opsætte et teaterstykke, som kunne præsenteres på en opstartskonference. Efter ca. 10 afholdte cafédage blev det i foråret 2010 besluttet, at lukke denne aktivitet. Årsagen var, at medarbejderne i Projekt D obbeltdiagnose brugte meget tid på at løse ad hoc problemer hos brugerne, hvilke gjorde det vanskeligt at gennemføre de planlagte aktiviteter. Man ønskede i stedet at anvende ressourcerne på projektets øvrige aktiviteter. Lukningen af aktiviteterne for borgerne betyder samtidig, at der ikke som oprindeligt planlagt gennemføres målinger på borgernes livskvalitet og funktionsniveau 4. D en anden form for borgerrettet aktivitet er opsøgende arbejde. Afprøvningen og udviklingen af metoder i det opsøgende arbejde har bidraget til at udvikle SKP funktionen i socialpsykiatrien i Skanderborg Kommune og herunder udvikle det opsøgende arbejde omkring sindslidende med et misbrug. D et opsøgende arbejde har samtidig været en bevidst strategi med henblik på at synliggøre projektet og skabe goodw ill omkring det. Iforbindelse med det opsøgende arbejde ydes støtte til borgeren. Projektet bistår således socialpsykiatrien med at lave opsøgende arbejde, funktionsudredninger med henblik på at afklare en brugers funktionsniveau og indledende koordinering af dobbeltdiagnosesager, dvs. de indledende aftaler med samarbejdspartnere om borgeren. Idet følgende beskrives aktivitetsmål, målemetode og resultater i Projekt D obbeltdiagnoses arbejde med opsøgende arbejde og indledende koordinering. 4 Center for Kvalitetsudvikling havde udviklet et måleredskab i samarbejde med Projekt D obbeltdiagnose og Team for Misbrugspsykiatri til måling af udvikling i borgernes livssituation og livskvalitet. Måleredskabet var udviklet med afsæt i Aron Antonovskys teoretiske begrebsapparat om følelsen af sammenhæng bestående af faktorerne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. D isse begreber var operationaliseret til 17 spørgsmål. D et udviklede skema blev indledningsvist anvendt på nogle få brugere, men datagrundlaget er for begrænset til at kunne indgå i denne midtvejsevaluering. Skemaet kan ses i bilag 3. Side 11

16 4.1 O psøgende arbejde og indledende koordinering Aktivitetsm ål Projekt D obbeltdiagnose har som mål at foretage otte indledende funktionsudredninger om året. D obbeltdiagnoseteamet tilstræber desuden, at det opsøgende arbejde, herunder udredning af funktionsniveau samt indledende koordinering højst varer tre måneder. H erefter overdrages sagen til det tilbud, der er fundet relevant for den pågældende borger. Metode Isamarbejde med Projekt D obbeltdiagnose har Center for Kvalitetsudvikling udviklet et registreringsskema, som udfyldes i forbindelse med opstart og afslutning af alle sager, der omhandler opsøgende arbejde og/eller indledende koordinering. Skemaet fungerer samtidig som projektets dokumentationsværktøj, idet medarbejderne kan beskrive sagens problemstillinger, aktører, roller og behov for opfølgning R esultater Iperioden fra juli 2008 til november 2010 er der i alt foretaget indledende koordinering og/eller opsøgende arbejde i forhold til 28 personer. G ennemsnitligt har Projekt D obbeltdiagnose været i kontakt med disse personer i lidt over 13 måneder. Projektets målsætning om at afslutte sager efter højst tre måneder er dermed langt fra opfyldt. Blot 14 % af sagerne er afsluttet senest efter tre måneder, mens 18 % af sagerne har haft en varighed på over to år med to år og ti måneder som den længst varende sag. I15 sager er der foretaget indledende koordinering, og i 13 sager er der foretaget opsøgende arbejde. D er er stor variation i, hvor de 28 sager er kommet fra. Seks sager er kommet fra Rusmiddelcentret, fem sager er henvist fra borgerens praktiserende læge, fem sager er kommet fra Fagsekretariatet for H andicap og Socialpsykiatri/Myndighedsteamet, tre sager er kommet fra botilbuddet Kjærsholm, tre borgere har selv opsøgt teamet, to fra jobcentret og én sag fra henholdsvis Pensionskontoret, Teknisk Forvaltning, bostøtte og endeligt én, som dobbeltdiagnoseteamet selv har opsøgt. D er har i gennemsnit været involveret tre aktører i hver sag med en variation fra én til syv aktører. Itabel 1 ses, at 17 personer har fået en indledende funktionsudredning, og der er ydet en indsats overfor brugerens pårørende i 11 tilfælde. Tabel 1:Indledende funktionsudredning og pårørendeindsats (N :28) Spørgsm ål N ej Tilbudt,m en afslog Ja H ar brugeren fået en indledende funktionsudredning? Er der ydet en indsats over for brugerens pårørende? 36 % (10) 4 % (1) 61 % (17) 57 % (16) 4 % (1) 39 % (11) H yppigheden i opsøgende kontakt fordelt på kontaktformer er også undersøgt. D et ses af tabel 2, at der er afholdt over 10 personlige møder ude i byen og taget telefoniske kontakt over 10 gange til ca. to tredjedele af brugerne. D en mindst anvendte kontaktform er personlige møder i projektets lokaler på Sverigesvej. Knap halvdelen af brugerne har ikke mødtes med projektets medarbejdere på denne adresse. Side 12

17 Tabel 2:H yppighed i opsøgende kontakt (N :28) Spørgsm ål Ingen 1-2 gange 3-4 gange 5-10 gange O ver 10 gange Antal personlige møder ude i byen Antal personlige møder på Sverigesvej Antal gange telefonisk kontakt 7 % (2) 4 % (1) 14 % (4) 11 % (3) 64 % (18) 46 % (13) 11 % (3) 4 % (1) 4 % (1) 36 % (10) 18 % (5) 4 % (1) 4 % (1) 14 % (4) 61 % (17) Karakteren af dobbeltdiagnoseteamets indsats i de 28 sager er naturligvis meget varierende og kontekstafhængig. B landt teamets mange opgaver og roller i sager kan nævnes motivationsarbejde, hjælp til at finde egnede tilbud, støtte til gennemførelse af psykiatrisk udredning, hjælp til at sikre forsørgelsesgrundlag, finde bolig, etablering af kontakt til borger og netværk, tilknytning af hjemmepleje, koordinering af sagen, hjælp til nedtrapning, kontakt til læge, hjælp til visitation til bostøtte og pårørendesamtaler. 4.2 Sam m enfatning og anbefalinger D en oprindeligt planlagte aktivitet, fredagscafé for brugerne, er undervejs i projektperioden blevet lukket. Fredagscaféerne blev afholdt nogle gange i foråret, men blev stoppet fordi medarbejderne i Projekt D obbeltdiagnose brugte mange ressourcer på at løse ad hoc problemer hos brugerne hvilke gjorde det vanskeligt at gennemføre de planlagte aktiviteter. D et var desuden ressourcekrævende at hente brugerne til aktiviteterne. Lukningen af fredagscaféerne kan ses som et udtryk for, at Projekt D obbeltdiagnose er et udviklings- og læringsprojekt, som også har til formål at opnå viden om målgruppen og den rette indsats. Lukningen betyder imidlertid, at der ikke som planlagt er gennemført målinger af borgernes livskvalitet, da fredagscaféen var den primære aktivitet i processen med udvikling af brugerens livskvalitet. D erimod er der som planlagt gennemført opsøgende arbejde og indledende koordinering af dobbeltdiagnosesager. Iperioden fra juli 2008 til november 2010 er der i alt foretaget indledende koordinering og/eller opsøgende arbejde i forhold til 28 personer. H eraf er der udarbejdet funktionsudredninger i forhold til 17 borgere. Målet om otte funktionsudredninger om året er dermed ikke helt opfyldt. Projekt D obbeltdiagnose har som sit mål, at det opsøgende arbejde, herunder udredning af funktionsniveau samt indledende koordinering højst varer tre måneder. Igennemsnit for de 28 brugere har dette arbejde imidlertid varet lidt over 13 måneder, og blot 14 % af brugerne er afsluttet inden tre måneder. D et er et fokusområde for projektet at sikre, at sagerne afsluttes hurtigere. Samtidig skal det nævnes, at årsagen til, at teamet har haft sager i længere tid end de tre måneder i væsentlig grad skal søges i, at der på daværende tidspunkt var venteliste til visitation til bostøtte i Fagsekretariatet. D ette betød at det var vanskeligt at overdrage sagerne, og teamet varetog derfor en form for bostøttefunktion. En erfaring er desuden, at det er vigtigt at indgå klare aftaler med samarbejdspartnere, der henvender sig om en sag. Aftalernes skal omhandle hvilken rolle den opsøgende medarbejder skal have, hvad der forventes af den der henvender sig, fordeling af tovholderrolle samt ikke mindst fastlæggelse af en tidshorisont for opgaven, herunder eksempelvis hvornår og hvordan der skal gøres status for indsatsen. Side 13

18 Af mere general karakter kan det påpeges, at det opsøgende arbejde i forhold til målgruppen forudsætter god tid og udpræget fleksibilitet hos den opsøgende medarbejder. D et er derfor vigtigt, at den medarbejder, der udøver opsøgende arbejde ikke er bundet af for mange faste opgaver, som lægger beslag på dennes tid. D e 28 sager som Projekt Dobbeltdiagnose har arbejdet med, er kommet fra ni forskellige instanser. Med den store variation i leverandører af sager kan det konkluderes, at mange samarbejdspartnere har fået øje på Projekt D obbeltdiagnoses muligheder i forhold til opsøgende arbejde og indledende koordinering. Side 14

19 5 Medarbejdere og sam arbejdspartnere Borgere med dobbeltdiagnoser kan opleve frustrationer og afmagt, når de bliver mødt af systemer, der ikke er gearede til at tage sig af dem. D et kan være frustrerende for borgeren at være i hænderne på mange aktører på én gang. D et betyder blandt andet, at de skal fortælle deres historie mange gange til forskellige medarbejdere. Men det kan samtidig være en udfordring for medarbejderne at skulle tackle borgernes afmagt og frustrationer særligt hvis der er manglende klarhed over, hvilke aktører, der i en given sag kan bidrage, og hvordan det skal organiseres. H vis systemerne skal kunne arbejde bedre sammen, er det vigtigt med opkvalificering, vidensdeling, undervisning og sparring på tværs mellem forskellige medarbejdergrupper og samarbejdsflader. D erfor er konferencer, kurser og temadage en vigtig del af Projekt D obbeltdiagnose, og her kan centrale temaer være: H vordan virker de forskellige rusmidler ind på psyken? H vordan kommunikerer man med et menneske, der har et misbrug? H vordan kan man hjælpe brugere til at begå sig bedre socialt? H vornår kan man sige, at er der er tale om et misbrug? På Projekt D obbeltdiagnoses fælles konferencer, temadage og i undervisningssammenhænge kan samarbejdspartnerne mødes og danne netværk og få mulighed for at tilegne sig viden om dobbeltdiagnoseproblemstillinger og hinandens arbejdsområder. Målet er, at alle skal vide mere på tværs af sektorer: Kort sagt skal psykiatrien vide mere om misbrugere, og den, der arbejder med misbrugere, skal vide mere om psykisk syge. Målgruppen for Projekt D obbeltdiagnoses temadage, konferencer, undervisning og andre aktiviteter med henblik på opkvalificering er medarbejdere i Skanderborg Kommune samt samarbejdspartnere i og uden for Skanderborg Kommune, som har brugerkontakt. Af relevante interessenter kan naturligvis nævnes socialpsykiatrien, men projektet ønsker at nå langt bredere ud og henvender sig eksempelvis også til pårørendeforeninger, jobcentre, politi, behandlingspsykiatrien og botilbud. N ogle af de oprindeligt planlagte aktiviteter er ikke gennemført i projektperioden frem mod denne midtvejsevaluering. D et drejer sig om to temadage for psykologer og psykiatere, som er flyttet til den resterende projektperiode samt en konference, som er flyttet, og nu har planmæssig afvikling i februar D erudover var der planlagt et fyraftensmøde for praktiserende læger, som helt udgår fra projektet som følge af manglende tilslutning og manglende projektressourcer til planlægning og gennemførelse. Ide følgende afsnit 4.1 og 4.2 beskrives de gennemførte aktiviteter i perioden fra projektstart til december 2010, hhv. to temadage samt et Bedre Liv kursus. D er gøres rede for aktivitetsmål, målemetoder, målgruppe og ikke mindst hvordan deltagerne har oplevet aktiviteterne og deres udbytte heraf. Side 15

20 5.1 Tem adage for m edarbejdere og sam arbejdsparter Aktivitetsm ål Iløbet af hele projektperioden er det projektets mål at planlægge og afholde fire temadage for samarbejdspartnere, heraf er der på undersøgelsestidspunktet afholdt to temadage. D eltagermæssigt er det et succeskriterium for temadagene, at der skal deltage 50 personer i hver temadag. D et langsigtede mål med temadagene er, at de skal bidrage til at øge medarbejderes og samarbejdsparternes mestring af dobbeltdiagnosesager. D eltagerne skal opleve et udbytte af at have deltaget i temadagene, således at de efterfølgende har øget deres viden og kompetencer. Metode Æ ndringer i deltagernes viden og kompetencer på feltet er målt ved at foretage en screening inden temadagenes start af deltagernes selvvurderede kompetencer indenfor mestring af dobbeltdiagnosesager. D enne måling er gentaget 1 måned efter temadagsdeltagelse med henblik på at måle eventuelle ændringer i oplevede kompetencer og vidensniveau. Center for Kvalitetsudvikling har i samarbejde med Projekt D obbeltdiagnose og Team for Misbrugspsykiatri udviklet et måleinstrument til måling af mestringskompetencer forstået bredt som en styrkelse af faglige færdigheder og viden i forhold til brugere med dobbeltdiagnoser (måleinstrumentet kan ses i bilag 4). D er er søgt inspiration fra flere kilder ved udviklingen af det anvendte måleredskab. Først og fremmest er det udviklet på baggrund af indholdet i de planlagte temadage. D erudover er der foretaget litteraturstudier om mestringsstrategier. Måleredskabet indeholder 20 indikatorer på optimal mestring, som er fordelt på fem kategorier: Kommunikation med brugerne Fritid, venner og familie Motivation og færdighedstræning af brugerne Viden om dobbeltdiagnosticeredes problematikker Viden om organisering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede Medarbejdere og samarbejdspartnere har inden deltagelse i temadage foretaget en egenvurdering af handlekompetencer og viden om brugere med dobbeltdiagnoser. D esuden er deltagerne blevet bedt om at vurdere på hvilke områder, hvor de særligt kan opnå øget mestring. Før og eftermålingerne er blevet suppleret med en telefoninterview undersøgelse blandt udvalgte medarbejdere og samarbejdspartnere. D enne undersøgelse kan bidrage med kvalitative vurderinger af kursets konkrete betydning for kursisternes kompetencer i hverdagen Karakteristik af deltagerne på tem adagene Inden deltagelse i temadagene har deltagerne udfyldt et skema med en række baggrundsoplysninger (se tabel 3). D ette kendskab til deltagerne kan give Projekt D obbeltdiagnose nogle forudsætninger for at tilpasse temadagenes form og indhold. Side 16

21 Særligt er det interessant at kende til deltagernes erfaringsgrundlag. D eltagernes erfaringer med dobbeltdiagnosesager spænder vidt, lige fra 3 personer, der angiver ingen erfaring med målgruppen til én person, der angiver at have hele 48 års erfaring med dobbeltdiagnosesager. D et kan være en udfordring, at tilrettelægge temadage for en målgruppe med så varierende erfaringsgrundlag. D et er dog overvejende erfarne personer, da to tredjedele af deltagerne har over 5 års erfaring med dobbeltdiagnosticerede. H alvdelen af deltagerne angiver, at de dagligt har med dobbeltdiagnosesager at gøre, men igen er der store forskelle. En femtedel af deltagerne beskæftiger sig i deres nuværende arbejde blot med dobbeltdiagnosticerede 1 gang om måneden eller sjældnere. D en varierende berøring med og deraf kendskab til målgruppen stiller store krav til oplægsholdernes evne til at formidle fælles interessante emner, og kan tale for at lave individuelt tilpassede temadage eventuelt i form af w orkshops med forskelligt indholdsmæssigt niveau. Tabel 3:Karakteristik af deltagere på tem adage (N :91) Svarpersoner Procent Køn Mand % Kvinde % 40 år % Alder år % 51 år % - 5 år % Antal års erfaring m ed dobbeltdiagnosesager 6 10 år % år % 16 år % H ver dag % H vor ofte har du m ed dobbeltdiagnosesager at gøre i dit nuvæ rende arbejde? 1 gang om ugen % 1 gang om mdr. 8 9 % Sjældnere 9 10 % Aldrig 1 1 % H vordan er den ledelsesm æ ssige opbakning til at im plem entere ny G od % N ogenlunde % viden om dobbeltdiagnosesager? D årlig 9 9 % Arbejdspladsens kvalifikationer G od % N ogenlunde % ift.varetagelse af dobbeltdiagnosesager D årlig % H ar du tidligere deltaget i tem adage, konferencer m v.m hp.at styrke din viden om dobbeltdiagnosesager? N ej, aldrig % 1 gang % 2-4 gang % Over 5 gange % Knap to tredjedele af deltagerne oplever en god ledelsesmæssig opbakning til at implementere ny viden om dobbeltdiagnosticerede. D et er velkendt, at engagement fra ledelses side er nøglen til succesfuld implementering. Resultatet er derfor et godt udgangspunkt for et nyskabende projekt som Projekt D obbeltdiagnose, der er meget afhængig af, at samarbejdsparterne ønsker at implementere den viden, der kommer fra projektet. Endeligt Side 17

22 er det interessant, at 63 % svarer nogenlunde og 13 % svarer dårligt på spørgsmålet om arbejdspladsens kvalifikationer til at varetage sager om dobbeltdiagnosticerede. D et er en indikator på, at der er et grundlæggende behov for opkvalificering og dermed for afholdelse af temadage og kurser som planlagt i Projekt D obbeltdiagnose. Ibilag 5 er oplistet de forskellige arbejdspladser som deltagerne på temadagene repræsenterer. D et kan betegnes som en succes, at det er lykkedes at opnå deltagelse af en så bred gruppe af samarbejdsparter, herunder fra behandliingspsykiatrien Tem adag 1:R usm idlernes kem i og psykologiske påvirkning D en første temadag blev afholdt den 16. april D er deltog knap 100 medarbejdere og samarbejdsparter. Formålet med den indledende temadag var overordnet, at give deltagerne viden om rusmidler, misbrug i relation til psykiatri og viden om behandlingsmuligheder. Temaet for dagen var imidlertid ikke afstemt med oplægsholderne fra Team for Misbrugspsykiatri. D agen fik derfor ikke så tydeligt et fokus på konkret viden om rusmidler, snarere handlede dagen om motivation. D et ændrede indhold var ikke på forhånd meldt ud til deltagerne. D ette medførte nogle skuffede reaktioner, hvilket også kan ses af deltagernes vurderinger af dagen se nedenfor. Deltagernes vurderinger af tem adag 1 Efter temadagen har deltagerne modtaget et elektronisk spørgeskema, som 61 personer (67 % ) valgte at besvare. D eltagerne havde mulighed for at angive deres tilfredshed på en skala fra 1-6. D ata er sammenfattet til tre kategorier, hvor svar i kategori 1-2 benævnes N ej, i lav grad, svar i 3-4 N ogenlunde og svar i 5-6 Ja, i højgrad. Ifigur 1 ses deltagernes svar på seks spørgsmål om temadagen. Figur 1:Deltagernes vurderinger af tem adag 1 (N :61) : Mulighed for aktiv deltagelse 2: God balance mellem oplæg og andet 3: Klarhed over hvad Dobbeltdiagnoseteamet er 4: God mulighed for netværksdannelse 5: Fysiske rammer var gode 6: Fik lyst til at deltage i Dobbeltdiagnoseteamets næste temadage Procent Nej, i lav grad Nogenlunde Ja, i høj grad D eltagernes tilbagemeldinger på temadag 1 er generelt ikke særligt positive, hvilket også giver sig udslag i, at blot en tredjedel af deltagerne svarer, at de fik lyst til at deltage i D obbeltdiagnoseteamets næste temadag (sp.6). D er er størst tilfredshed med de fysiske rammer (sp.5), som to tredjedele finder gode. En stor del af deltagerne savnede bedre mulighed for aktiv deltagelse (sp.1), netværksdannelse (sp.4), klarhed over, hvad D obbeltdiagno- Side 18