Biologi: Sådan flår du en rødspætte
|
|
- Emilie Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 1 Biologi: Sådan flår du en rødspætte - Opgaverne kan løses enkeltvis eller i par. - Forudsætninger: Forud for opgaven skal eleverne undervises i fiskens og pattedyrets anatomi. - Begge opgaver kan løses, eller man kan nøjes med A. - Udstyr: Håndvask, rødspætte, skærebræt, skarp kniv, klud og opvaskemiddel. Hvis rødspætten også skal steges, skal der også bruges et kogeblus, en pande, fedtstof, mel, salt og peber. Til opgave B: en bog/planche/hjemmeside om fiskens anatomi. - Tid: Mellem 45 minutter og 90 minutter. - Under siden Til læreren finder du artikler, hvor du kan tjekke, hvilke fælles mål opgaverne herunder opfylder. Opgaver til eleverne: A. Parter en rødspætte 1) Se Jonnys video og prøv, om du kan flå en rødspætte. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du klikke ind på dette link: 2) Skal rødspætten steges bagefter, så følg opskriften i artiklen. B. Undersøg rødspættens organer 1) Når du flår fisken, så læg fiskens organer til side. 2) Efter at fisken er flået, skal du udpege, hvilke organer der er hvad med hjælp fra en fiskebog, en planche eller en søgning på internettet. 3) Bagefter skal du finde ud af, hvilke organer en fisk og et pattedyr har tilfælles, og hvilke organer der adskiller dem.
2 Side 1 af 1 Biologi: Tæt på Danmarks eneste fuglefjeld - Opgaverne kan laves enkeltvis eller i grupper. - Alle tre opgaver kan løses, eller en enkelt kan vælges ud. - Udstyr: Adgang til fuglebog og/eller computer. Evt. tegnegrej. - Tid: Mellem 20 minutter og to lektioner. - Mulighed for ekskursion. - Under siden Til læreren finder du artikler, hvor du kan tjekke, hvilke fælles mål opgaverne herunder opfylder. Opgaver til eleverne: A. Mere om riden og mallemukken Slå op i en fuglebog eller undersøg på internettet, hvad der kendetegner riden og mallemukken udover det, der står i artiklen. Skriv bagefter en kort tekst om en eller begge fugle. Du/I skal som minimum svare på følgende spørgsmål: 1) Hvilken fuglefamilie tilhører riden/mallemukken? 2) Hvad spiser riden/mallemukken? 3) Hvordan ser riden/mallemukken ud? (gengiv gerne fuglen(e) på en tegning) 4) Hvilke naturforhold foretrækker riden/mallemukken? 5) Hvilke fugle ligner riden/mallemukken, og på hvilke punkter ligner de hinanden? 6) Hvordan adskiller riden/mallemukken sig fra de fugle, de ligner? B. Fugle naturen tæt på din/jeres skole Undersøg, hvilke fugle der lever i eller passerer naturen tæt på dig. Undersøgelsen kan foregå ved at gå ud i naturen med en fuglebog, ved at spørge en naturvejleder i lokalområdet eller ved at undersøge, om svaret findes på internettet. Når du/i har fundet en eller flere fugle, skal I vælge en fugl ud og i en kort tekst skrive, hvad der kendetegner fuglen. Du/I skal som minimum svare på følgende spørgsmål: 1) Hvilken fuglefamilie tilhører fuglen? 2) Hvad spiser fuglen? 3) Hvordan ser fuglen ud? (gengiv gerne fuglen(e) på en tegning) 4) Hvilke naturforhold foretrækker fuglen? 5) Hvad sker der i fuglens yngleperiode? 6) Hvordan er fuglens årscyklus? (Bliver den i Danmark, eller trækker den til fjernere egne på nogle årstider? 7) Hvor gammel bliver fuglen? 8) Hvorfor trives den godt eller mindre godt i skolens lokalmiljø? 9) Hvilke fugle ligner fuglen, og på hvilke punkter ligner de hinanden? 10) Hvordan adskiller fuglen sig fra de fugle, den ligner?
3 Side 1 af 2 Biologi: Tæt på Danmarks eneste fuglefjeld C. Sjældne og hyppige dyrearter tæt på din/jeres skole I Danmark ser man kun mallemukken på land ved Bulbjerg i Nordjylland. 1) Undersøg, om der på samme måde findes sjældne fugle eller andre dyr i naturen tæt på dig. Undersøgelsen kan foregå ved at gå ud i naturen med en fuglebog, ved at spørge en naturvejleder i lokalområdet eller ved at undersøge, om svaret findes på internettet. Hvis der ikke findes sjældne fugle eller dyr kan du/i undersøge, hvilke fugle der er flest af i naturen tæt. Når du/i har fundet en fugl eller et andet dyr, skal du/i i en kort tekst beskrive, hvad der kendetegner dyret. Du/I skal som minimum svare på følgende spørgsmål: 1) Hvilken familie tilhører dyret? 2) Hvad spiser dyret? 3) Hvordan ser dyret ud? (gengiv gerne dyret på en tegning) 4) Hvilke naturforhold foretrækker dyret? 5) Hvilke forhold gør, at dyret lever i naturen tæt på dig? 6) Hvor gammel bliver dyret? 7) Hvorfor trives den godt eller mindre godt i skolens lokalmiljø? 8) Stiger eller falder antallet af dyr af netop den art i Danmark, og hvad er forklaringen på det?
4 Side 1 af 5 Biologi: En tur på stranden - Opgaverne kan løses enkeltvis eller i grupper. - Alle opgaver kan løses, eller en enkelt eller flere kan vælges ud. - Forudsætninger: Eleverne skal have lært om en eller flere af disse emner: økosystemer, kvælstofkredsløb, klimaforandringer og om menneskets påvirkning af naturen. - Tidsforbrug: Fra 45 minutter til flere lektioner afhængigt af, hvilke opgaver der vælges ud. - Udstyr: Planche eller software til at illustrere et økosystem/ kvælstofkredsløb. Til ekskursionen: se beskrivelsen af ekskursionen nedenfor. - Under siden Til læreren finder du artikler, hvor du kan tjekke, hvilke fælles mål opgaverne herunder opfylder. A. Økosystem 1. Hvad er et økosystem? 2. Hvilke økosystemer findes der ved de danske kyster både på land og under vand? (Beskriv i tekst eller illustrer et eller flere økosystemer). 3. Hvad kendetegner et kystområde på land? (Dyr, planter, underlag) 4. Giv eksempler på, hvordan nogle dyr og planter ved kysterne har tilpasset sig, så de kan leve i området. B. Kvælstofkredsløb 1. Hvad er et kvælstofkredsløb? (Beskriv i tekst eller illustrer kvælstofkredsløbet). 2. Hvordan optræder kvælstofkredsløbet ved kysterne? 3. Hvad kan skabe ubalance i kvælstofkredsløbet? C. Klimaforandringer 1. Hvordan kan klimaforandringerne påvirke naturen omkring de danske kyster? 2. Hvordan ville det påvirke kystområder i Danmark, hvis havet æder sig ind på land? D. Mennesket og kysten 1. Hvordan påvirker mennesker naturen ved kysten? 5. Hvilke forskelle er der på en dansk strand og en tropestrand? 2. Hvem bør bestemme, hvordan kysten skal bruges? 3. Hvad kan du gøre for at forbedre kysternes forhold?
5 Side 2 af 5 Biologi: En tur på stranden E. Ekskursion I undervisningsministeriets Fælles Mål for biologi (2009) bliver der givet en detaljeret eksempel på, hvordan man kan føre feltbiologi ud i livet gennem en ekskursion. Eksemplet kan med fordel bruges som inspiration til ekskursion i forbindelse med undervisning ud fra dette undervisningssite. Ekskursionsforløbet er beskrevet herunder og kan også findes i hæftes Fælles Mål for biologi (2009) på side 30: Kortskitser med indtegning af fx plantegrupper og sær- lige biologiske/geografiske forhold Billeder og beskrivelser af de mest karakteristiske plan- ter og dyr og deres levesteder Forslag til arbejdsmetoder og nyttige feltskemaer til diverse undersøgelser Ideer til forarbejde og efterbehandling, stationsinddeling i felten, samarbejde med naturcentre, brug af diverse materialer, it mv. En beskrivelse af særlige miljøproblemer Forslag til hvilke kundskaber og færdigheder, emner og perspektiver, der kan tilgodeses En kontaktliste til fx naturskoler og rensningsanlæg Overvejelser om stedets tilgængelighed og risikomomenter, fx giftige planter, dybe vandhuller. Forberedelse til den feltbiologiske ekskursion Eleverne er ude ved et strand- og klitområde og står i grupper og prøver at danne sig et indtryk af området. Det er første gang, de er på stedet. Til hjælp har de nogle enkle forstørrede kort over området samt kompasser. På forhånd har klassen valgt at arbejde med et emne om hav, strand og klit. Læreren har som en introduktion vist klassen en række billeder, der fremhæver områdets særpræg (dyr, planter, zonering, opskyl, menneskets indflydelse, tidevand m.m.). På denne baggrund har klassen og læreren diskuteret, hvilke faktorer der kan spille en rolle for planter og dyrs livsbetingelser, for samspillet mellem mennesker og natur mv. Det er en stor fordel, hvis læreren på forhånd har et grundigt kendskab til det valgte levested. Fagteamets biologilærere har derfor gennem nogle år samlet informationer over velegnede lokale ekskursionssteder i mapper eller på intranet, omfattende fx: Elevernes dokumentation af feltarbejdet kan ligeledes lagres på skolens intranet, som andre elever på et senere tidspunkt kan bruge til sammenligning med deres egne resultater. De enkelte lokaliteter er blandt andet udvalgt, fordi de hver især giver eleverne tydelige muligheder for at finde svar på spørgsmål om fx: Hvilke dyr lever af hvilke planter? Hvilke dyr lever af hvilke dyr? Hvilken betydning har nedbryderne? Hvilke fællestræk karakteriserer plante- og dyresamfundet? Hvordan påvirker mennesket lokaliteten? Hvilke gradienter kan tydeligt iagttages i forbindelse med fx temperatur, lys, fugtighed, ph? Enhver tur bør indgå i en undervisningssammenhæng, hvor det på forhånd er aftalt, hvad formålet er, hvad der skal arbejdes med, og hvilke forhold der ønskes belyst. Hvis klassen fx besøger en virksomhed, et landbrug, en naturskole eller et offentligt anlæg, er det afgørende, at både elever og lærer møder op med en forhåndsviden, så de aktivt kan deltage i gæstelærernes oplæg. Det betyder naturligvis ikke, at mere sociale aktiviteter er udelukket. En vellykket tur indeholder i høj grad hyggelige episoder, og måske er de endda planlagt på forhånd, men det er sjældent turens hovedformål.
6 Side 3 af 5 Biologi: En tur på stranden Afgrænsning af arbejdet på biotopen Hjemmefra har eleverne i grupper valgt at beskæftige sig med forskellige levesteder inden for området. Det vil ofte være en fordel med en opdeling, frem for at alle elever undersøger hele biotopen. Det kan dreje sig om: 1) det lave vand, sten og strandkant 2) opskylszonen og forstranden 3) selve klitten og 4) området bag klitten. Planteundersøgelser Indsamling og bestemmelse af planter er et arbejde, som kan bidrage til at give en præcis karakteristik af områdets særlige forhold, fx jordbund, næringsstoffer, saltholdig- hed og fugtighed. Ofte er denne vurdering endda mere præcis end de analyser, der kan udføres med forskellige slags testsæt. Der medbringes en miniflora med tegninger over udvalgte planter på stedet. Tegningerne bør indeholde karakteristiske kendetegn, så fejlmulighederne i forbindelse med bestemmelsen er færre. Gode farvefloraer er en stor hjælp. Eleverne skal nu afgrænse det levested, de nærmere vil beskæftige sig med. Målebånd, snor og mærkepinde kommer i brug, og klitgruppen må i gang med en nivellering med pinde, snor og vaterpas for at kunne tegne profilen ind på kortet. Mange af disse aktiviteter er gode at lave i et samarbejde med geografi. Kendskabet til målestoksforhold kommer på en prøve! Eleverne diskuterer placeringen af de enkelte måle- og indsamlingsstationer. Typiske spørgsmål drejer sig fx om, hvor de skal foretage en linjetaksering for at se eventuel bæltedannelse. Om hvor de skal sætte fælder, tage jordprøver og udføre abiotiske målinger eller om, hvor menneskets indflydelse bedst ses. Det er ikke umiddelbart læreren, som kommer med svarene. Lad eleverne selv overveje mulighederne, komme med idéerne og afprøve deres forslag. Pres dem gerne til konstant at begrunde deres løsninger. Inden klassen forlader lokaliteten, skal der fotograferes og videofilmes. På forhånd er det aftalt, at videofilmen ikke skal redigeres, men blot bruges med henblik på genkendelse, sammenligning og dokumentation. Hvis planterne ikke bestemmes på stedet, så opbevares de pakket ind i våde aviser, i en plastpose eller i en spand vand. Prøv at få eleverne til gennem direkte iagttagelser af planternes udseende at diskutere sammenhænge mellem tilpasning og miljøfaktorer. Det kan fx være vand- planters manglende styrkevæv på grund af livet i vand eller landplanters behåring og vokslag til beskyttelse mod fordampning. Igen er det vigtigt at lade eleverne komme med deres egne formodninger. Nogle af disse kan måske testes gennem nye undersøgelser. Andre kan diskuteres, tjekkes i bøger og begrundes over for klassen/læreren. Ved betragtning af planternes bygningstræk er forskel- lige lupper en stor hjælp (en almindelig 10 ganges indslagslup, tovejslupper, lupper med fokuseringsstøtte). Hjemme i klassen er det en god øvelse at sætte eleverne til at tegne planterne i deres helhed, men med vægt på detaljerne (rod, stængel mv.). Planterne kan også scannes ind, og klassen kan på den måde opbygge et digitalt herbarium. Hvis man går efter et systematisk kendskab, er det en givtig øvelse at lade eleverne udarbejde hver deres lille feltflora indeholdende bestemmelsesnøgler med fx fem udvalgte planter. Byt derefter floraer og prøv at bruge dem.
7 Side 4 af 5 Biologi: En tur på stranden Dyreundersøgelser Eleverne er nu i gang med at indsamle dyr. Nogle går ude i vandet med en sigteketsjer eller et fintmasket net. Ved siden af dem flyder en plastbakke med ekstra høj kant. Her opbevares dyr, som er rystet fri fra tang, ålegræs eller sten. Inde på land grovsorteres dyrene og anbringes i spande eller store syltetøjsglas med tydelige mærkater på. Andre kigger efter bunddyr med en vandkikkert. Skrab fra store sten og opskyl på stranden indsamles i plastposer. En krabbe fanges, og nogle af eleverne presser sig selv til at overskride en grænse ved at tage den op i hån- den. En gruppe undrer sig over antallet af smådyr og vil undersøge, hvor stor biomassen er i bunden på det helt lave vand. De graver en bundprøve op på et opmålt areal. I en bakke sorteres dyrene fra og hældes i en sigte, hvor de kan dryppe af. Eleverne tæller dem, og dyrene vejes på en medbragt vægt. Måske udføres der sammenligninger med andre prøver. Oppe i klitten arbejder grupperne med at fange nogle af de mange insekter. En gul fotobakke med vand viser sig at være særdeles effektiv. En gruppe bruger en kraftig slagketsjer i vegetationen, og nogle ligger på alle fire for at fange dyrene på overfladen med en sugeflaske. En elev bliver overrasket over mængden af bladlus på strandært. En plastpose trækkes ned over planten, som derefter klippes af lige over jordoverfladen. Han vil forsøge at tælle dyrene derhjemme! Fra klitten er i øvrigt et godt over- blik, og enkelte elever bruger kikkerterne til at observere de mange strandfugle. De fleste dyr bestemmes på stedet og slippes derefter løs igen. Pas dog på med at bruge al tiden på at finde et arts- navn. Ofte vil det være tilstrækkeligt, hvis blot større systematiske grupper navngives, fx klasse, orden eller familie svarende til insekt, bille, rovbille. Der kan med fordel tages digitale billeder af dyrene. Det er en god ide at iagttage dyrenes adfærd i naturlige omgivelser. Ofte giver det nyttige informationer til senere brug. Bestemmelsesduge, lupper og enkle håndbøger er uundværlige. Det kan være vanskeligt, men også her er det en stor hjælp, hvis læreren medbringer en liste over de mest almindelige dyr i området. Nogle dyr skal bruges hjemme i klassen, så de lægges enten i oppustede mærkede plastposer eller i glas sammen med lidt af den vegetation, de er fundet på. Der tages også nogle jordprøver til senere uddrivningsundersøgelse. Det fortsatte arbejde Noget af bestemmelsesarbejdet foretages bedre hjemme i faglokalet, hvor eleverne har muligheder for at arbejde med håndbøger, systematisk samling, egne notater og stereolupper. På forhånd har eleverne gjort terrarier og akvarier klar til at modtage de indsamlede organismer. De fleste saltvandsdyr er temmelig følsomme over for høje temperaturer og lavt iltindhold, og de skal derfor stå koldt med ilttilførsel. De enkelte resultater og iagttagelser analyseres på baggrund af de spørgsmål, der på forhånd er opstillet. Her fylder især de økologiske og udviklingsmæssige perspektiver. Der er mange muligheder for at undersøge dyrs adfærd. Enkle spørgsmål kan sætte aktiviteter i gang, som fører til nye undersøgelser, fx:
8 Side 5 af 5 Biologi: Et dyk under overfladen Hvor hurtigt kan hjertemuslinger eller sandorm grave sig ned? Hvor mange bladlus kan en mariehøne spise på en halv time (tæl fx 50 op og kom dem i et lukket bur sammen med en sulten mariehøne!)? Foretrækker dyrene fx lys/mørke, varme/kulde? Klassen har afsat tid til at besøge lokaliteten flere gange. De enkelte grupper har hver to projekter. Dels skal de arbejde med et hovedtema, som de har valgt efter det første besøg. Det kan fx være nye spørgsmål, der er dukket op om planter eller dyr, deres forekomst og tilpasninger. Eller det kan være undersøgelser af menneskets påvirkning af naturen, fx slitage på klitten eller stranden, olieforurening, inddæmning af arealer. Dels skal grupperne følge et fast undersøgelsesprogram, hvor de hver gang foretager de samme målinger og indsamlinger for senere at fokusere på en eventuel sammenhæng mellem observationerne. Det er klart, at logbogen er en god støtte. Her nedskrives resultater, gode idéer og ting, man skal huske. Brug mulighederne Alle ture er naturligvis ikke lige så omfangsrige som den her beskrevne. Feltbiologiske opgaver kan være af meget forskellig slags og varighed. Ofte foregår de i umiddelbar nærhed af skolen. Måske er eleverne ude 20 minutter med en bunden opgave (find 10 forårsplanter, fang 5 fly- vende dyr), måske er det en iagttagelsesopgave i en time eller to (kig på ænderne og skriv deres reaktioner ned), måske er det en mere åben opgave af længere varighed på en naturskole eller som eksemplet her. I lighed med andre biologiske aktiviteter giver feltarbejdet ikke blot mulighed for at bruge sanserne, men også for mangfoldige udtryksformer i forbindelse med arbejdet og den følgende formidling, fx: Udstillinger (levende som dødt) Tegninger og fotografier Lyd og videooptagelser Præsentation via it Rollespil og drama Forældreture til området Elevernes egen undervisning af andre elever. Aktiviteterne skal naturligvis ses i sammenhæng med fagets perspektiver, så de bredes ud og får betydning for eleverne. I øvrigt skal det også fremhæves, at det ofte vil være frugtbart med et samarbejde med andre fag, således at der afsættes flere timer på dagen til turen. Eksempler på aktiviteter, hvor andre fag eller måske en projektopgave kan inddrages, er: Indsamling af planter eller svampe til madlavning eller plantefarvning Kortlægning af et område historisk, geografisk og biologisk Undersøgelse af en virksomheds produktion Fremstilling af fuglekasser Redskaber til feltbiologisk arbejde Miljø- og sundhedsundersøgelser Overnatning i bivuak og orienteringslege i en skov.
9 Side 1 af 1 Biologi: Maggis fiskefrikadeller - Opgaverne kan løses enkeltvis eller i par. - Forudsætninger: Forud for opgaven skal elever undervises i fiskens og pattedyrets anatomi. - Begge opgaver kan løses, eller man kan nøjes med A. - Udstyr: Til opgave A: Håndvask, en hel torsk, skærebræt, skarp kniv, klud og opvaskemiddel. Og en bog/planche/hjemmeside om fiskens anatomi. Til opgave B: Se, hvilke ingredienser der skal bruges i opskrifterne i artiklen. - Tid: Mellem 45 minutter og 90 minutter. - Under siden Til læreren finder du artikler, hvor du kan tjekke, hvilke fælles mål opgaverne herunder opfylder. Opgaver til eleverne: A. Undersøg torskens organer Du skal flå og partere en torsk. Har du brug for hjælp, kan du klikke ind på disse links: og Efter at fisken er flået, skal du udpege, hvilke organer der er hvad med hjælp fra en fiskebog, en planche eller en søgning på internettet. Bagefter skal du finde ud af, hvilke organer en fisk og et pattedyr har tilfælles, og hvilke organer der adskiller dem. B. Maggis opskrifter i køkkenet Prøv kræfter med nogle gamle danske retter og følg en eller flere af Maggi Isaksens opskrifter fra artiklen.
10 Side 1 af 5 Biologi: Et dyk under overfladen - Opgaverne kan løses enkeltvis eller i grupper. - Alle opgaver kan løses, eller en enkelt eller flere kan vælges ud. - Forudsætninger: Eleverne skal have lært om en eller flere af disse emner: økosystemer, kvælstofkredsløb, klimaforandringer og om menneskets påvirkning af naturen. - Tidsforbrug: Fra 45 minutter til flere lektioner afhængigt af, hvilke opgaver der vælges ud. - Udstyr: Planche eller software til at illustrere et økosystem/ kvælstofkredsløb. Til ekskursionen: se beskrivelsen af ekskursionen nedenfor. - Under siden Til læreren finder du artikler, hvor du kan tjekke, hvilke fælles mål opgaverne herunder opfylder. A. Økosystem 1. Hvad er et økosystem? 2. Hvilke økosystemer findes der ved de danske kyster både på land og under vand? (Beskriv i tekst eller illustrer et eller flere økosystemer). 3. Hvad kendetegner livet på lavt vand og på dybt vand i de danske have? (Dyr, planter, underlag) 4. Giv eksempler på, hvordan nogle dyr og planter i havene har tilpasset sig, så de kan leve i det område, de gør. B. Kvælstofkredsløb 1. Hvad er et kvælstofkredsløb? (Beskriv i tekst eller illustrer kvælstofkredsløbet). 2. Hvilken rolle spiller havet i kvælstofkredsløbet? 3. Hvad kan skabe ubalance i kvælstofkredsløbet? C. Klimaforandringer 1. Hvordan påvirker det fisk og planter, hvis temperaturen i havet stiger eller falder? 2. Hvordan kan klimaforandringer påvirke de danske have? 3. Hvordan kan klimaforandringer påvirke have andre steder i verden? 4. Hvordan kan klimaforandringerne komme til at påvirke dansk fiskeri? D. Mennesket og havet 1. Hvordan påvirker mennesker havet? 2. Hvem bestemmer, hvordan havet skal behandles? 2. Hvem bør bestemme, hvordan havet skal behandles? 3. Hvad kan du gøre for at forbedre forholdene i verdenshavene?
11 Side 2 af 5 Biologi: Et dyk under overfladen E. Ekskursion I undervisningsministeriets Fælles Mål for biologi (2009) bliver der givet en detaljeret eksempel på, hvordan man kan føre feltbiologi ud i livet gennem en ekskursion. Eksemplet kan med fordel bruges som inspiration til ekskursion i forbindelse med undervisning ud fra dette undervisningssite. Ekskursionsforløbet er beskrevet herunder og kan også findes i hæftet Fælles Mål for biologi (2009) på side 30: Forberedelse til den feltbiologiske ekskursion Eleverne er ude ved et strand- og klitområde og står i grupper og prøver at danne sig et indtryk af området. Det er første gang, de er på stedet. Til hjælp har de nogle enkle forstørrede kort over området samt kompasser. På forhånd har klassen valgt at arbejde med et emne om hav, strand og klit. Læreren har som en introduktion vist klassen en række billeder, der fremhæver områdets særpræg (dyr, planter, zonering, opskyl, menneskets indflydelse, tidevand m.m.). På denne baggrund har klassen og læreren diskuteret, hvilke faktorer der kan spille en rolle for planter og dyrs livsbetingelser, for samspillet mellem mennesker og natur mv. Det er en stor fordel, hvis læreren på forhånd har et grundigt kendskab til det valgte levested. Fagteamets biologilærere har derfor gennem nogle år samlet informationer over velegnede lokale ekskursionssteder i mapper eller på intranet, omfattende fx: Kortskitser med indtegning af fx plantegrupper og sær- lige biologiske/geografiske forhold Billeder og beskrivelser af de mest karakteristiske plan- ter og dyr og deres levesteder Forslag til arbejdsmetoder og nyttige feltskemaer til diverse undersøgelser Ideer til forarbejde og efterbehandling, stationsinddeling i felten, samarbejde med naturcentre, brug af diverse materialer, it mv. En beskrivelse af særlige miljøproblemer Forslag til hvilke kundskaber og færdigheder, emner og perspektiver, der kan tilgodeses En kontaktliste til fx naturskoler og rensningsanlæg Overvejelser om stedets tilgængelighed og risikomomenter, fx giftige planter, dybe vandhuller. Elevernes dokumentation af feltarbejdet kan ligeledes lagres på skolens intranet, som andre elever på et senere tidspunkt kan bruge til sammenligning med deres egne resultater. De enkelte lokaliteter er blandt andet udvalgt, fordi de hver især giver eleverne tydelige muligheder for at finde svar på spørgsmål om fx: Hvilke dyr lever af hvilke planter? Hvilke dyr lever af hvilke dyr? Hvilken betydning har nedbryderne? Hvilke fællestræk karakteriserer plante- og dyresamfundet? Hvordan påvirker mennesket lokaliteten? Hvilke gradienter kan tydeligt iagttages i forbindelse med fx temperatur, lys, fugtighed, ph? Enhver tur bør indgå i en undervisningssammenhæng, hvor det på forhånd er aftalt, hvad formålet er, hvad der skal arbejdes med, og hvilke forhold der ønskes belyst. Hvis klassen fx besøger en virksomhed, et landbrug, en naturskole eller et offentligt anlæg, er det afgørende, at både elever og lærer møder op med en forhåndsviden, så de aktivt kan deltage i gæstelærernes oplæg. Det betyder naturligvis ikke, at mere sociale aktivite-
12 Side 3 af 5 Biologi: Et dyk under overfladen ter er udelukket. En vellykket tur indeholder i høj grad hyggelige episoder, og måske er de endda planlagt på forhånd, men det er sjældent turens hovedformål. Afgrænsning af arbejdet på biotopen Hjemmefra har eleverne i grupper valgt at beskæftige sig med forskellige levesteder inden for området. Det vil ofte være en fordel med en opdeling, frem for at alle elever undersøger hele biotopen. Det kan dreje sig om: 1) det lave vand, sten og strandkant 2) opskylszonen og forstranden 3) selve klitten og 4) området bag klitten. Eleverne skal nu afgrænse det levested, de nærmere vil beskæftige sig med. Målebånd, snor og mærkepinde kommer i brug, og klitgruppen må i gang med en nivellering med pinde, snor og vaterpas for at kunne tegne profilen ind på kortet. Mange af disse aktiviteter er gode at lave i et samarbejde med geografi. Kendskabet til målestoksforhold kommer på en prøve! Eleverne diskuterer placeringen af de enkelte måle- og indsamlingsstationer. Typiske spørgsmål drejer sig fx om, hvor de skal foretage en linjetaksering for at se eventuel bæltedannelse. Om hvor de skal sætte fælder, tage jordprøver og udføre abiotiske målinger eller om, hvor menneskets indflydelse bedst ses. Det er ikke umiddelbart læreren, som kommer med svarene. Lad eleverne selv overveje mulighederne, komme med idéerne og afprøve deres forslag. Pres dem gerne til konstant at begrunde deres løsninger. Inden klassen forlader lokaliteten, skal der fotograferes og videofilmes. På forhånd er det aftalt, at videofilmen ikke skal redigeres, men blot bruges med henblik på genkendelse, sammenligning og dokumentation. Planteundersøgelser Indsamling og bestemmelse af planter er et arbejde, som kan bidrage til at give en præcis karakteristik af områdets særlige forhold, fx jordbund, næringsstoffer, saltholdig- hed og fugtighed. Ofte er denne vurdering endda mere præcis end de analyser, der kan udføres med forskellige slags testsæt. Der medbringes en miniflora med tegninger over udvalgte planter på stedet. Tegningerne bør indeholde karakteristiske kendetegn, så fejlmulighederne i forbindelse med bestemmelsen er færre. Gode farvefloraer er en stor hjælp. Hvis planterne ikke bestemmes på stedet, så opbevares de pakket ind i våde aviser, i en plastpose eller i en spand vand. Prøv at få eleverne til gennem direkte iagttagelser af planternes udseende at diskutere sammenhænge mellem tilpasning og miljøfaktorer. Det kan fx være vand- planters manglende styrkevæv på grund af livet i vand eller landplanters behåring og vokslag til beskyttelse mod fordampning. Igen er det vigtigt at lade eleverne komme med deres egne formodninger. Nogle af disse kan måske testes gennem nye undersøgelser. Andre kan diskuteres, tjekkes i bøger og begrundes over for klassen/læreren. Ved betragtning af planternes bygningstræk er forskel- lige lupper en stor hjælp (en almindelig 10 ganges indslagslup, tovejslupper, lupper med fokuseringsstøtte). Hjemme i klassen er det en god øvelse at sætte eleverne til at tegne planterne i deres helhed, men med vægt på detaljerne (rod, stængel mv.). Planterne kan også scannes ind, og klassen kan på den måde opbygge et digitalt herbarium. Hvis man går efter et systematisk kendskab, er det en givtig øvelse at lade eleverne udarbejde hver deres lille feltflora indeholdende bestemmelsesnøgler med fx fem udvalgte planter. Byt derefter floraer og prøv at bruge dem.
13 Side 4 af 5 Biologi: Et dyk under overfladen Dyreundersøgelser Eleverne er nu i gang med at indsamle dyr. Nogle går ude i vandet med en sigteketsjer eller et fintmasket net. Ved siden af dem flyder en plastbakke med ekstra høj kant. Her opbevares dyr, som er rystet fri fra tang, ålegræs eller sten. Inde på land grovsorteres dyrene og anbringes i spande eller store syltetøjsglas med tydelige mærkater på. Andre kigger efter bunddyr med en vandkikkert. Skrab fra store sten og opskyl på stranden indsamles i plastposer. En krabbe fanges, og nogle af eleverne presser sig selv til at overskride en grænse ved at tage den op i hån- den. En gruppe undrer sig over antallet af smådyr og vil undersøge, hvor stor biomassen er i bunden på det helt lave vand. De graver en bundprøve op på et opmålt areal. I en bakke sorteres dyrene fra og hældes i en sigte, hvor de kan dryppe af. Eleverne tæller dem, og dyrene vejes på en medbragt vægt. Måske udføres der sammenligninger med andre prøver. Oppe i klitten arbejder grupperne med at fange nogle af de mange insekter. En gul fotobakke med vand viser sig at være særdeles effektiv. En gruppe bruger en kraftig slagketsjer i vegetationen, og nogle ligger på alle fire for at fange dyrene på overfladen med en sugeflaske. En elev bliver overrasket over mængden af bladlus på strandært. En plastpose trækkes ned over planten, som derefter klippes af lige over jordoverfladen. Han vil forsøge at tælle dyrene derhjemme! Fra klitten er i øvrigt et godt over- blik, og enkelte elever bruger kikkerterne til at observere de mange strandfugle. De fleste dyr bestemmes på stedet og slippes derefter løs igen. Pas dog på med at bruge al tiden på at finde et arts- navn. Ofte vil det være tilstrækkeligt, hvis blot større systematiske grupper navngives, fx klasse, orden eller familie svarende til insekt, bille, rovbille. Der kan med fordel tages digitale billeder af dyrene. Det er en god ide at iagttage dyrenes adfærd i naturlige omgivelser. Ofte giver det nyttige informationer til senere brug. Bestemmelsesduge, lupper og enkle håndbøger er uundværlige. Det kan være vanskeligt, men også her er det en stor hjælp, hvis læreren medbringer en liste over de mest almindelige dyr i området. Nogle dyr skal bruges hjemme i klassen, så de lægges enten i oppustede mærkede plastposer eller i glas sammen med lidt af den vegetation, de er fundet på. Der tages også nogle jordprøver til senere uddrivningsundersøgelse. Det fortsatte arbejde Noget af bestemmelsesarbejdet foretages bedre hjemme i faglokalet, hvor eleverne har muligheder for at arbejde med håndbøger, systematisk samling, egne notater og stereolupper. På forhånd har eleverne gjort terrarier og akvarier klar til at modtage de indsamlede organismer. De fleste saltvandsdyr er temmelig følsomme over for høje temperaturer og lavt iltindhold, og de skal derfor stå koldt med ilttilførsel. De enkelte resultater og iagttagelser analyseres på baggrund af de spørgsmål, der på forhånd er opstillet. Her fylder især de økologiske og udviklingsmæssige perspektiver. Der er mange muligheder for at undersøge dyrs adfærd. Enkle spørgsmål kan sætte aktiviteter i gang, som fører til nye undersøgelser, fx:
14 Side 5 af 5 Biologi: Et dyk under overfladen Hvor hurtigt kan hjertemuslinger eller sandorm grave sig ned? Hvor mange bladlus kan en mariehøne spise på en halv time (tæl fx 50 op og kom dem i et lukket bur sammen med en sulten mariehøne!)? Foretrækker dyrene fx lys/mørke, varme/kulde? Klassen har afsat tid til at besøge lokaliteten flere gange. De enkelte grupper har hver to projekter. Dels skal de arbejde med et hovedtema, som de har valgt efter det første besøg. Det kan fx være nye spørgsmål, der er dukket op om planter eller dyr, deres forekomst og tilpasninger. Eller det kan være undersøgelser af menneskets påvirkning af naturen, fx slitage på klitten eller stranden, olieforurening, inddæmning af arealer. Dels skal grupperne følge et fast undersøgelsesprogram, hvor de hver gang foretager de samme målinger og indsamlinger for senere at fokusere på en eventuel sammenhæng mellem observationerne. Det er klart, at logbogen er en god støtte. Her nedskrives resultater, gode idéer og ting, man skal huske. Brug mulighederne Alle ture er naturligvis ikke lige så omfangsrige som den her beskrevne. Feltbiologiske opgaver kan være af meget forskellig slags og varighed. Ofte foregår de i umiddelbar nærhed af skolen. Måske er eleverne ude 20 minutter med en bunden opgave (find 10 forårsplanter, fang 5 fly- vende dyr), måske er det en iagttagelsesopgave i en time eller to (kig på ænderne og skriv deres reaktioner ned), måske er det en mere åben opgave af længere varighed på en naturskole eller som eksemplet her. I lighed med andre biologiske aktiviteter giver feltarbejdet ikke blot mulighed for at bruge sanserne, men også for mangfoldige udtryksformer i forbindelse med arbejdet og den følgende formidling, fx: Udstillinger (levende som dødt) Tegninger og fotografier Lyd og videooptagelser Præsentation via it Rollespil og drama Forældreture til området Elevernes egen undervisning af andre elever. Aktiviteterne skal naturligvis ses i sammenhæng med fagets perspektiver, så de bredes ud og får betydning for eleverne. I øvrigt skal det også fremhæves, at det ofte vil være frugtbart med et samarbejde med andre fag, således at der afsættes flere timer på dagen til turen. Eksempler på aktiviteter, hvor andre fag eller måske en projektopgave kan inddrages, er: Indsamling af planter eller svampe til madlavning eller plantefarvning Kortlægning af et område historisk, geografisk og biologisk Undersøgelse af en virksomheds produktion Fremstilling af fuglekasser Redskaber til feltbiologisk arbejde Miljø- og sundhedsundersøgelser Overnatning i bivuak og orienteringslege i en skov.
15 Side 1 af 1 Biologi: Sådan fanger man fisk - Opgaverne kan løses enkeltvis eller i grupper. - Alle opgaver kan løses, eller en enkelt eller flere kan vælges ud. - Forudsætninger: Eleverne skal have lært om bæredygtighed, forskellen på leveforholdene i saltvand og ferskvand, og hvordan fiskeri- og landbrugserhverv er afhængige af naturforholdene omkring dem. - Tidsforbrug: Fra 20 minutter til flere lektioner afhængigt af, hvilke opgaver der vælges ud. - Udstyr: adgang til internet - Under siden Til læreren finder du artikler, hvor du kan tjekke, hvilke fælles mål opgaverne herunder opfylder. A. Fiskemetoder 1. Du skal ud fra artiklen beskrive, hvilke fiskemetoder der bliver brugt i Danmark, og hvordan de fungerer. 2. Du skal bagefter redegøre for, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige metoder. Du behøver ikke kun tænke på miljøet, men også fiskernes fortjeneste. 3. Hvad kendetegner et bæredygtigt fiskeri? B. Fiskeri i forskellige vandforhold 1. Der lever fisk i både saltvand og ferskvand. Hvilke typer af fiskeri foregår i saltvand? 2. Hvilke typer fiskeri foregår i ferskvand? 3. Hvorfor trives nogle fisk bedre i ferskvand end i saltvand og omvendt? 4. Det er forskelligt fra farvand til farvand, hvilke fisk man kan fange. Undersøg, hvilke fisk der lever i de søer/have, der er tættest på dig. C. Fiskeribyer Svaret kan findes gennem en søgning på Google. 1. Undersøg, hvilke danske byer der har den største fiskeriindustri. 2. Vurder, om der er en grund til, at byerne har den placering, de har i forhold til fiskerforholdene. 4. Hvilken fiskemetode ville du foretrække, hvis du var fisker og hvorfor?
Biologi: En tur på stranden
Side 1 af 5 - Opgaverne kan løses enkeltvis eller i grupper. - Alle opgaver kan løses, eller en enkelt eller flere kan vælges ud. - Forudsætninger: Eleverne skal have lært om en eller flere af disse emner:
Læs mereBiologi: Et dyk under overfladen
Side 1 af 5 - Opgaverne kan løses enkeltvis eller i grupper. - Alle opgaver kan løses, eller en enkelt eller flere kan vælges ud. - Forudsætninger: Eleverne skal have lært om en eller flere af disse emner:
Læs mereBiologi: Sådan flår du en rødspætte
Biologi: Sådan flår du en rødspætte A. Parter en rødspætte 1) Se Jonnys video og prøv, om du kan flå en rødspætte. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du klikke ind på dette link: http://bit.ly/vdyh37
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereNaturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.
Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og
Læs mereNatur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer
Små dyr på lavt vand I tilfælde af dårligt vejr kan man vælge at flytte stranddelen fra sandstranden til lagunen - waders bruges kun i koldt vejr, brug altid redningsveste. Beskrivelse Fælles Mål Faglige
Læs mereSkoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten
Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde
Læs mereBIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI
BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig
Læs mereTilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse
Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereLÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Læs mereForslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.
Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereNaturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.
Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og biologi i 7. 9.
Læs mereNATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER
NATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER FELTSTATION/TEMA LÆRINGSPAKKE INDEHOLDER PERIODE KOMPETENCE SAMT EKSTERNE 0. KLASSE LOKALT PÅ SKOLEN Liv Aktiviteter med forsøg i vindueskarmen: Blomster Spiring
Læs mereSkoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten
Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i
Læs mereJagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø
Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereLæseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereHAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV
HAVET FAG: LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet 7. klasse. Øresund og saltvand Ss LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde
Læs mereFormål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Læs mereÅrsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014
Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og
Læs mereKlassetrinmål: 1. klasse:
Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:
Læs mereSom optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m.
Svampe en mangfoldig gruppe Svampe er synlige, sjove, spiselige eller måske giftige og en super god indgangsvinkel til at arbejde med biologisk mangfoldighed på alle niveauer. Mange svampe udmærker sig
Læs mereEvaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014
Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereLæreplan for faget biologi
Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om
Læs mereÅrsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13
Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt
Læs mereRETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Læs mereNatur og Teknik 4 og 5 klasse
Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals
Læs mereNATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER
NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER FELTSTATION/TEMA LÆRINGSPAKKE INDEHOLDER PERIODE KOMPETENCE SAMT EKSTERNE 0. KLASSE LOKALT PÅ SKOLEN Liv Aktiviteter med forsøg i vindueskarmen: Blomster
Læs mereEleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.
Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige
Læs mereOM SKOLETJENESTEMATERIALET
OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i
Læs mereÅrsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereVonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi
Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt
Læs mereNatur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:
NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive
Læs mereDanmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Læs mereMUS et undervisningsmateriale fra klasse
MUS et undervisningsmateriale fra 5.-10. klasse 1 Forord I forbindelse med et besøg i Guldager Naturskole: http://skoletjenesten.esbjergkommune.dk/besøgssteder%20for%20folkeskoler/guldager%20natursk ole.aspx,
Læs mereNatur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning.
Natur og teknologi Natur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning. Nysgerrighed, arbejdsglæde, kreativitet og udforskning er i
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14
Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Biologi
Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4
Læs mereLIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE
LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her
Læs mereTilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning
Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler
Læs mereNaturBornholms skoletjeneste
NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...
Læs mereJORDBUNDSUNDERSØGELSE
JORDBUNDSUNDERSØGELSE Start med at se videoen Forsøg i hver sin ende af regnskoven, jordbundsundersøgelse. Herefter er det tid til at opstille hypoteser og efterfølgende tage en tur i skoven, hvor I i
Læs mereNATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE
2017-18 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til faget i klassen Formål: Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på
Læs mereÅrsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Læs mereFERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET
FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET SCAN KODEN OG INDTAST DINE MÅLINGER FRA FELTEN GODT AT HUSKE: Praktisk varmt tøj, der må blive snavset Regntøj og gummistøvler, hvis vejrudsigten tyder på regn
Læs mereI dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.
1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis
Læs mere0DULQ NRORJL. Abiotiske faktorer - vand: og BI5. Husk mærkning, hvis prøverne er forskellige. Abiotiske faktorer - havbund:
0DULQ NRORJL 0DWHULDOHU planktonnet vandhenter ketsjer planteklo eller haverive iltmåler grabbe til bundprøvetagning termometer ph-indikatorsticks pincetter indsamlingsglas plastposer blyanter plasticdunk
Læs mereÅrsplan for natur og teknik i 3.a
33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters
Læs mereNatur/teknologi 3. kl
Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering
Læs mereAt eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Læs mereBiologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur
Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal
Læs mereUndervisningsplan med slut- og delmål for. biologi
Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereÅrsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016
Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende
Læs mereMål for forløb Skovhugger for en dag
Natur/teknologi 5.-6. klasse Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. Eleven har viden om variabler i en undersøgelse. træarter der vokser i et bestemt
Læs mereÅrsplan Biologi 8. klasse 2011/2012
Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,
Læs mereLivet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Læs mereLav ure med sand og sol
Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er
Læs mereÅrsplan, biologi
Årsplan, biologi 2019-2020 8.-9. klasse Uhre Friskole Jannie Jakobsen Biologi 8.-9. klasse, Naturfag Uhre Friskole 19/20 Jannie Jakobsen Naturfagslærerne i 7.-8.-9. klasse planlægger emner og forløb fælles
Læs mereSeniorspejder: Stifindere
Seniorspejder: Stifindere Formål Dette mærke er for dem der vil blive vaskeægte ruteræve. Tanken med mærket er at spejderne får praktisk erfaring med orientering. De skulle gerne blive ægte ruteræve med
Læs mereÅrsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015
Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereVurdering af digitale lærermidler
Vurdering af digitale lærermidler...1 Indledning...1 Valg af emne...1 Første indtryk...1 Vurdering af Danske-dyr.dk...2 Hvem er www.danske-dyr.dk rettet mod...2 Hvem står bag...4 Indhold...4 Navigation...5
Læs mereDen hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin
Arkitekturundervisning i hele Danmark side 1 0. - 3. klassetrin Foto: Mariella Harpelunde Jensen er et kreativt undervisningsforløb, hvor eleverne eksperimenterer med at bygge modeller med inspiration
Læs mereBiologi for klasse. Uhre Friskole Jannie Jakobsen
Biologi for 8.-9. klasse Uhre Friskole 2018-2019 Jannie Jakobsen Indhold af årsplanen: Mål for undervisningen Undervisningens tilrettelæggelse Samarbejde med de øvrige Naturfagslærere Aktivitetsplan skrevet
Læs mereLandmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab
Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne. Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse Landboreformerne fik stor betydning for landet og landsbyerne. Fra landsbyens tætte fællesskab flyttede nogle af gårdene ud på markerne.
Læs merebuster i børnebiffen 2017
Børnebiffen i dyrenes verden buster Inspirations- og arbejdsmateriale til arbejdet med film i børnehaver og institutioner Sabaku, BUSTER 2017 Introduktion Film er et rigtig godt medie at arbejde med i
Læs mereSpil fødekæde-stratego
Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven
Læs mereUdgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser.
Naturfag Formål for faget. Formålet med undervisningen er at børnene tilegner sig viden om og forståelse for de faktorer, der er gældende for samspillet mellem naturen og kulturen, mellem det naturgivne
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,
Læs mereÅrsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014
Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke
Læs mereIntroduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder
Y, w og t 2013 Introduktion til faget Generelle biologiske principper Biologiens anvendelsesområder Omfang 3 timer. Uge: 34-35 Biologisk metode Fælles med andre fag diskuteres hvad Succes er. Eleverne
Læs mereFang en krabbe. Husk redningsvest!
Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i
Læs meresortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning
Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR Indhold 3 Indledning 4 Natur i Fremtidens Dagtilbud 5 Fokusområder 6 Pædagogiske principper 8 Eksempler på aktiviteter 9 Eksempel på pædagogisk
Læs mereGEOLOGISK PROFILTEGNING
Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereSØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for
SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer
Læs merePartnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø
Partnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø De eksterne læringstilbud kan: Bidrage til at eleverne forløser deres
Læs mereNATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER
NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.
Læs mereEn ordentlig mundfuld
En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene
Læs mereUndervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser
Læs mereNu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point.
Naturskolerne.dk Kaste kogler i en spand Mål en linje på 4 meter op. Marker start (0 meter) tydeligt med en pind. Først stilles spanden 1 meter fra start. Hver elev samler tre kogler og får tre kast. Først
Læs mere