SKRIVNING PÅ FVU FOR TOSPROGEDE I ET GENREPÆDAGOGISK PERSPEKTIV
|
|
- Bodil Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKRIVNING PÅ FVU FOR TOSPROGEDE I ET GENREPÆDAGOGISK PERSPEKTIV Line Lorenzen En morgen da jeg vågnede var jeg af ukendte grunde blevet en tragedie i 4 akter. Jeg skulle samme aften opføres på byens teater. Nu havde jeg imidlertid allermest lyst til at være en komedie i 2 akter. Jeg indgik derfor et forlig, så min optræden blev en tragikkomisk forestilling i 3 akter. Stor succes. Louis Jensen
2 Dagens program Introduktion til genrepædagogik Gennemgang af tekstaktiviteter og deres karakteristika Teaching-learning-cycle en pædagogisk model Didaktiske overvejelser Didaktiske udfordringer Line Lorenzen
3 Dagens fokus Hvad gør genrepædagogikken relevant i forhold til tosprogede? Hvordan kan vi med en genrepædagogisk tilgang hjælpe kursisterne videre i deres skriftsproglige udvikling? Line Lorenzen
4 Hvorfor genrepædagogik? At skrive uden genrebevidsthed er som at køre bil uden at vide, hvor turen går hen. Det kan godt være, man er heldig at ende der, hvor man gerne vil være, men risikoen for det modsatte er for høj ikke mindst, når det gælder de elever, som har ringe eller ingen genreviden med sig hjemmefra. (Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen) I den australske genrepædagogik undervises der derfor direkte i sammenhængen mellem genre, tekstformål, afsendermodtagerforhold, tekststruktur og sproglige virkemidler Line Lorenzen
5 Hvad er genrepædagogik? Blev formuleret af lærere og sprogforskere i Australien i 80 erne på baggrund af mange analyser af elevtekster Mange elever fra uddannelsesfremmede miljøer havde store udfordringer Traditionelle redskaber virker ikke fx procesorienteret skrivepædagogik svage elever Læreren skal have redskaber til at give konkret respons ikke godt skrevet eller uklar formulering. Line Lorenzen
6 Hvad er genrepædagogik? Genrepædagogik sammensat af 3 elementer: Teori om læring (Nærmeste udviklingszone (Vygotsky) afstanden mellem det, man kan klare uden hjælp, og det, man kan udføre med støtte fra en mere erfaren person modeltekster. Stilladsering (Bruner), hvor læringsprocessen udfolder sig i en pædagogisk interaktion mellem lærer og kursist meget dialogbaseret lærer sproget ved at bruge sproget) Teori om sprog (Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL) fokus på at beskrive, hvordan mennesker bruger sproget til at skabe betydning i forskellige sociale sammenhænge. (betydningsgrammatik). Fokus er på betydning og funktion det handler derfor ikke om at indlære regler for at opnå sproglig korrekthed. Der er fokus på, hvilket arbejde de forskellige dele af sproget gør for at overføre og skabe betydning. Hvilke ord i sproget skal jeg bruge, og hvordan skal jeg organisere dem for at opnå det, jeg vil med kommunikationen? Teori om pædagogik (teaching-learning-circle) Line Lorenzen
7 Hvad er genrepædagogik? Barn: ha fætter på Voksen: Vil du gerne have sweateren på Sproglig viden tilbydes: Reglen om hjælpeverbum (vil) Inv. i ja/nej spørgsmål (vil du..) Best. form (sweateren) Høflighed (gerne) Udtale (sv i stedet for f) Line Lorenzen
8 Hvad er genrepædagogik? Når en kursist får adgang til en grundig beskrivelse af den genre, hun skal skrive i, kan hun bruge det som et stillads for sin egen produktion. Line Lorenzen
9 Hvad er genre? Begrebet genre anvendes i mange forskellige sammenhænge (fx litteratur, musik, kunst) En genre er: en tekststruktur/sprogligt mønster, der bevidst eller ubevidst anerkendes af de fleste sprogbrugere i en given kulturel kontekst (rockerkultur, ungdomskultur, forstadsfruekultur, den vestlige kultur). Når vi kommunikerer med andre, vælger vi de sproglige mønstre, der passer bedst til formålet, situationen, emnet og modtageren. Line Lorenzen
10 Hvad er genre? Genrer er en slags forventningskontrakt mellem afsender og modtager i en bestemt kultur og en bestemt kommunikationssituation. Line Lorenzen
11 Hvad er genre? Hey Line! Fuck dig, hvis du ikke ryster op med kr inden 1. juli Vi smadrer dig din tabernar! Told og Skat Line Lorenzen
12 Hvad er genre? Kære Line Lorenzen I henhold til skrivelse af 1. februar 2015 vedr. manglende indbetaling af restskat for 2014, anmodes De om snarest muligt og inden 1. juli 2015 at bringe forholdet i orden. Venlig hilsen Told og Skat Line Lorenzen
13 Hvad er genre? Formelt skriftsprog Kære Line Lorenzen I henhold til skrivelse af 1. februar 2015 vedr. manglende indbetaling af restskat for 2014, anmodes De om snarest muligt og inden 1. juli 2015 at bringe forholdet i orden. Venlig hilsen Told og Skat På hinanden følgende præpositionsforbindels er (i henhold til skrivelse af ) Verbalsubstantiver (skrivelse, indbetaling) Passiver (anmodes)
14 Hvad er genre? At have adgang til sprogets mange ressourcer er betingelsen for at kunne indgå i en kultur (demokrati, familie, venskaber, job og uddannelse) Genrernes kulturelle bundethed indikerer nogle af de udfordringer vores kursister kan have i deres omgang med genrer, som ligger uden for deres sproglige og kulturelle bevidsthed men det kan læres! Didaktisk overvejelse: Kortlægning af relevante genrer og tekstaktiviteter Line Lorenzen
15 Hvad er genre? Genretermen skaber ofte forvirring i forhold til den gængse opfattelse. Muldvad introducerer derfor et nyt begreb: Genrebegrebet deles derfor i to kategorier : tekstaktiviteter (omfatter den mere teoretiske/abstrakte konstruktion af sociale formål med at bruge sproget hvad gør sproget? beretter, instruerer etc.) og genre (betegner de konkrete kulturelle realiseringer af en tekstaktivitet et tekstligt produkt: opskrift, essay etc.) Alle genrer har en funktion de tjener et særligt formål; som kan være: (tekstaktiviteter) berettende, instruerende, forklarende, informerende, beskrivende og argumenterende
16 Tekstaktiviteter er sociale processer som: Beretter Instruerer Beskriver informerende forklarer argumenterer Der typisk bruges i: biografier fortæl omhistorier dagbogsnotater feriepostkort opskrifter manualer spilleregler ordensregler Naturvidenskabelige beskrivelser geografiske beskrivelser beskrivelser af tid, sted, miljø og personer definitioner Naturvidenskabelige, historiske forklaringer redegørelser debatter diskussioner læserbreve essays og indgår i multigeneriske tekster som fx anmeldelser - interview - breve - nyhedsreportager - artikler - hjemmesider - rejseguider - logbøger analyser - fortolkninger - fysikrapporter - kommentarer undervisningsmaterialer - eksamensopgaver...
17 Tekstaktiviteter 1. At berette (personlig/faktuel) (dagbogsnotat, blog, brev, nyhedsartikel) 2. At instruere (opskrift, brugsanvisning, spilleregler) 3. At beskrive/informere (leksikonartikel, artikel i fagblad/på vidensformidlende hjemmesider, klassesamtale, hvor faglige begreber klarlægges)) 4. At forklare (redegørelser) 5. At argumentere (læserbreve, reklamer)
18 Tekstaktiviteter At berette (personlig eller faktuel): Tekstformål: at genfortælle et antal hændelser i kronologisk orden. At underholde (ud fra tekstformålet kan man se, at tiden, stedet og de involverede personer er vigtige kompositoriske aspekter). Tekststruktur: 3-4 trin (emnet: overskrift, orientering (hvem, hvad, hvor), begivenheder trin for trin, evt. kommentar.) Klare mål at evaluere ud fra
19 Tekstaktiviteter - FVU-Læsning trin 2, 2014 Struktur Tekst Sproglige træk Overskrift Orientering (hvornår, hvem, hvor og hvorfor) Hændelse 1 (hvad) Hændelse 2 Hændelse 3 Afslutning med feedback og vurderende kommentar. En drømmedag Det er lørdag morgen en sommerdag i juli. Jeg er lige stået op. Resten af min familie sover endnu. Først laver jeg en stor kande kaffe og bager morgenbrød, så det dufter i hele huset. Og så går jeg op for at vække min familie. Jeg synes, det er hyggeligt, når vi spiser morgenmad sammen. Når vi har spist morgenmad, cykler vi alle sammen en tur i skoven. Solen skinner, og fuglene synger. Jeg synes, det er dejligt. Om aftenen køber vi pizza og ser film. Og mens vi ser film, spiser vi en masse slik. Det har været en skøn dag med familien, og jeg håber, der kommer flere af den slags. Skal fange læserens opmærksomhed Specifikke deltagere. (Jeg, min familie) Præteritum Jeg-fortælling Mentale verber: synes, håber (evaluerende sprog) Tidsforbindere (det er lørdag, først, og så, når, om aftenen)
20 Berettende Tekstformål: at genfortælle et antal hændelser i kronologisk orden. At underholde. Tekststruktur Overskrift Orientering Hvem, hvad, hvor evt. hvordan og hvorfor Begivenhed 1 Begivenhed 2 Begivenhed 3 Begivenhed. Kommentar Line Lorenzen
21 Tekstaktiviteter At instruere: Tekstformål: at få nogen til at gøre noget efter en bestemt plan. Tekststruktur: tre trin: mål, materiale, metode. Overskrift, underoverskrift, nummerering, diagram, fotos etc. er ofte med for at tydeliggøre og lette forståelsen. Ofte mange fagspecifikke og førfaglige ord
22 Struktur Tekst Sproglige træk Overskrift (informerer om målet) Ingredienser Fremgangsmåde Handling 1 Handling 2 Handling 3 Handling 4 Handling 5 Bulgursalat med agurk 1 ¼ dl. bulgur 1 ½ dl. vand ½ tsk. salt 1 ½ spsk. citronsaft 2 spsk. olivenolie 1 ½ dl. frisk persille 50 g. agurker 100 g. cherrytomater 1 tsk. forårsløg Salt og peber Kom først bulgur, vand og salt i en gryde. Bring det derefter i kog og lad det simre i min. eller til alt vandet er absorberet. Overfør nu bulguren til en skål og lad det afkøle. Rør til sidst citronsaft, olie, hakket persille og agurk, tomater i kvarte og forårsløg i tynde skiver sammen med bulguren. Smag til med salt og peber. Nominalgruppe Materielle processer (gøre-processer) (kom, bring, rør) på themapladsen Tidsforbindere (først, derefter, nu, til sidst) Imperativ
23 Tekstaktiviteter At beskrive/informere: Tekstformål: at formidle faktuel viden om et emne (ud fra tekstformålet ses det, at de typiske sproglige mønstre som findes i denne slags tekster er: at generalisere, at beskrive et fænomen præcist, at relatere kategorier til hinanden). Tekststruktur: to trin, klassifikation og beskrivelse. Denne teksttype svarer på spørgsmål som: hvad er en personkarakteristik, og hvad består den af?, hvad er ordklasser?, hvad er en skovflåt?... Masser af gange i løbet af en dag er det nødvendigt at sige hvad og hvordan noget er, fx filmen var et italiensk mesterværk, vejret er typisk dansk. Megen klassesamtale handler om at lærere og kursister i fællesskab konstruerer informerende beskrivelser af forskellig slags fx få klarlagt et fagligt begreb, defineret et ords betydning.
24 Tekstaktiviteter - FVU-læsning, trin 3, 2014 (opgave i læseteknik) Struktur Tekst Sproglige træk Overskrift Klassificering (placerer fænomenet i en vis form for gruppetilhørsforhold) Beskrivelse Skovflåt En skovflåt er en lille, blodsugende mide. Den kaldes ofte fejlagtigt for en tæge, men der er ingen grund til at skelne, da en tæge er et insekt, som ikke gør mennesker noget. Man kan kende forskel på de to ved at tælle deres ben. En tæge ligner en bille og har seks ben Nominalgrupper med nedrangerede sætninger (et insekt, som ikke gør mennesker noget) Ubestemt form betegner generalisering i fagsproget (en skovflåt, en tæge, et insekt) Fagsprog, som ligger langt fra hverdagssproget. Almene deltagere, der refererer til en hel gruppe (mennesker) Relationelle processer (væreprocesser)(er, kaldes, ligner) skal relatere noget til noget andet Ofte præsens
25 Tekstaktiviteter At argumentere: Tekstformål: at overbevise læseren/tilhøreren om rigtigheden af et synspunkt eller at overtale nogen til at handle på en bestemt måde. Tekststruktur: tre trin, et synspunkt, en række argumenter til støtte for synspunktet og en underbygning af synspunktet.
26 Struktur Tekst Sproglige træk Overskrift Synspunkt (orientere læseren om, hvilket standpunkt, der er på spil) Argument 1 - Ordnes i den rækkefølge, skribenten finder mest logisk Argument 2 Underbygning af synspunktet Guerilla-gartnerne (FVU-læsning Trin Du skriver et brev til byrådet og argumenterer.) vi synes, det er synd at mange byer bliver mere og mere kedelige og grå i Danmark. Vi synes, de trænger til at blive mere grønne. Det er bl.a. derfor, at vi i Guerilla-gartnerne tager rundt i mange af de store byer og planter smukke blomster, frodige træer og fine frugtbuske. For det første gør vi det, fordi vi synes,. For det andet mener vi, det er vigtigt. Sammenfattende vil jeg sige, at jeg mener, man bør. Almene deltagere (frivillige, ansat personale, man) Mentale processer (synes, mener) Evaluerende sprog (synd, smukke kedelige, vigtigt, frodige, fine) læsereren spores tidligt ind på holdningen. Årsagsforbindelser (derfor, fordi) Præsens Modalitet (vil, bør)
27 Tekstaktiviteter At forklare: Tekstformål: at klarlægge, hvordan visse fænomener fungerer, og hvorfor forskellige processer og forteelser opstår. Tekststruktur: to trin: identifikationstrin og forklaringstrin.
28 Struktur Tekst Sproglige træk Overskrift Hvordan påvirkes Jorden af den globale opvarmning? Tekstaktiviteter Spørgsmål eller påstand. Fagspecifikke ord i form af abstrakte og tekniske termer (global opvarmning, Jorden) Nominaliseringer (opvarmning) Materiel proces i passiv (påvirkes) Identifikation af fænomen - Udpeger og afgrænser emnet Konsekvens/forklaring Den globale opvarmning indebærer, at klimaet på Jorden bliver varmere, fordi vi lukker store mængder drivhusgasser, f.eks. Kuldioxid og metan, ud i atmosfæren. Kuldioxid kommer fra forbrænding af kul, olie og naturgas, hvorimod metan kommer fra f.eks. risdyrkning og fra køer og får. Når kloden bliver varmere smelter gletsjerne ved polerne, så havvandstanden stiger og oversvømmer kystområderne. Opvarmningen betyder også, at det ofte bliver tørrere, hvor det i forvejen er tørt, og regner mere, hvor det allerede regner meget. Fagspecifikke ord i form af abstrakte og tekniske termer (global opvarmning, kuldioxid, klimaet) Nominaliseringer (opvarmning, forbrænding, risdyrkning) betydning pakkes ind i nominaliseringer forløb skal ikke blot gengives som de sker, men gøres til genstand for faglig forklaring. Årsagsforbindere (fordi) Præsens Relationelle processer (væreprocesser)(bliver) Materielle processer (gøreprocesser) (stiger, smelter, oversvømmer) Årsagsforbindere (når.så ) Tidsforbindelser (så)
29 Teaching-Learning-cycle Opbygning af viden/kontekst Research eller opbygning af viden om genren - eks. Gennem læsning af modeltekst Selvstændig konstruktion - evt. med progression fra minitekst(er) til færdigt produkt Viden om og beherskelse af en bestemt genre Modellering og dekonstruktion Dekonstruktion/ analyse af modeltekst(er) Fælles tekstkonstruktion Dialogisk konstruktion af egne tekster i samarbejde og dialog med andre
30 En pædagogisk model Fase 1: Opbygning af viden/kontekst Viden om emnet og fagudtryk samles Læser f.eks. eksemplarisk tekst inden for genren. Hvilken slags tekst er det? Hvem har skrevet teksten? (afsender) Hvem er teksten til? (modtager) Hvad bruger man den her slags tekster til? (formål) Hvornår bruger man den her slags tekster? (situationskontekst/kommunikationssituation)
31 En pædagogisk model Fase 2: Dekonstruktionsfasen: I denne fase udforsker lærer og kursister en eksemplarisk tekst fra genren (modeltekst skal være så repræsentativ for genren som muligt). En god opgave skilles ad, sprog og genre undersøges i fællesskab. Hvad gør sig sprogligt gældende for netop denne genre? Eks. på spørgsmål til dekonstruktionsfasen: - Hvad er karakteristisk for denne genre? - Hvad er formålet med genren? - Hvad fortælles og i hvilken rækkefølge? Hvad er tekstens struktur? - Hvilke ord/sætninger bruger skribenten til at markere, at hun introducerer noget nyt? - Hvilke forbinderord bruges i afsnittene til at kæde sætningernes indhold sammen? - Bruges der overvejende være- og handleverber eller føle- og sanseverber? Tag udgangspunkt i Field, tenor og mode
32 En pædagogisk model Fase 3: Fælles tekstkonstruktion: Kursister og lærer skriver nu i fællesskab en lille modeltekst på tavlen. Taler om, hvilke sproglige valg, der knytter sig til en bestemt genre. Her mulighed for at eksperimentere med de nye sproglige træk og ordforråd. Kursister stiller forslag til tekstens indhold og formuleringer læreren skriver ned på tavlen. Pædagogisk styrke: sammenkobling mellem kursisternes egne talesprogsnære bidrag til teksten og de mere skriftsprogsnære formuleringer.
33 En pædagogisk model Fase 4: Selvstændig konstruktion Kursisterne får nu et skriveoplæg fra læreren. Udføres enten selvstændigt eller i makkerpar. Her selvstændig brug af de lærte sproglige træk. Kursister, der går i stå kan f.eks. støtte sig til genremodeller, læse flere tekster i genren, lave endnu en fælles konstruktion med lærer eller en kursist. - Svage kursister kan reproducere, dygtige være kreative inden for rammerne.
34 Teaching learning cycle Line Lorenzen
35 . fase Produkt Selvstændig konstruktion Kritisk Selvstænding genreskrivning tekstbevidsthed ordbank Gæt et ord Med støtte fra lærer Opbygning af viden, forforståelse, viden og erfaring Forhåndsviden aktiveres og kursisterne motiveres Parvis genreskrivning Læse i genren før, under og efter læsning Gæt et ord Brainstorm hvad ved vi om.. Byt og quiz Kategorisere ord udflugt ordbank ordkendskabsøvelser 1. fase genrens formål, struktur og sproglige kendetegn hultekst Dekonstruktion 2. fase Dekonstruktion af eksemplarisk tekst Faktabokse Klip teksten i mindre dele Fælles tekstkonstruktion Læreren som skribent i fælles konstruktion hvad skal vi begynde med? Kan man sige det på en anden og bedre måde? Hvilke ord skal står først i den her slags tekst? Hvilke ord kan vi bruge til at knytte teksterne sammen med i netop denne tekst? Sproglige kendetegn Mønstre og struktur evt. ud fra plancher Eleverne som vidende bidragsyder 3. fase dictogloss Samtale: hvor ser du typisk denne type tekst? Hvad kan man kende den på? Hvilket formål har den? Hvilke sproglige træk er kendetegnende?
36 Opbygning af viden, 1. fase forforståelse, viden og erfaring. fase Selvstændig konstruktion Kritisk tekstbevidsthed Dekonstruktion 2. fase Fælles tekstkonstruktion 3. fase
37 Tekst i kontekst Sproget skabes ifølge SFL inden for to kontekster: Kulturkontekst (rockerkultur, ungdomskultur, forstadsfruekultur, den vestlige kultur), hvor vi finder genrer Situationskontekst er den konkrete kommunikationssituation, som et sprogligt udsagn indgår i. Denne defineres bl.a. af register Tekster ses altså som værende sproglige realiseringer af ikke-sproglige forhold (kontekst og register). Didaktiske overvejelser: hvordan skaber vi forestillingen om disse kontekster i klasserummet? (autenticitet)
38 Didaktiske overvejelser Behovsanalyse skrivning er styret af et reelt behov. Derfor kan det være vigtigt at forsøge at inkorporere de tekster, som kursisterne rent faktisk får brug for at kunne. Hvilke teksterfaringer giver vi vores kursister?
39 Didaktiske udfordringer Udvikle redskaber til responsgivning, så omskrivninger bliver overkommelige og fagligt udbytterige. Udvikle redskaber til at give konkret respons ikke godt skrevet eller uklar formulering. Udvikle gode, præcise skriveopgaver med tydelige skrivefaglige mål (mål skal være synlige for kursisten)
40 I jeres praksis Hvilke genrer vil det være relevant at arbejde med (prøver/aktiv medborger i samfundet)? Hvilke tekstaktiviteter er relevante i forhold til de valgte genrer? Hvilke øvelser i de forskellige faser? Hvordan opbygges kursisternes beherskelse af det nødvendige sprog? Hvordan med feedback? Målbeskrivelser for undervisning Målbeskrivelser for prøver
41 Litteratur Ruth Mulvad: Sprog i skole Britt Johansson & Anniqa Sandell Ring: Lad sproget bære Jim Martin og David Rose: Learning to Write, Reading to Learn Beverly Derewianka: A New Grammar Companion Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen
42 Tal gerne med din sidemand/-kvinde Er genrepædagogikken relevant i forhold til tosprogede? Kan vi med en genrepædagogisk tilgang hjælpe kursisterne videre i deres skriftsproglige udvikling? Line Lorenzen
SKRIVNING PÅ FVU I ET GENREPÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SKRIVNING PÅ FVU I ET GENREPÆDAGOGISK PERSPEKTIV En morgen da jeg vågnede var jeg af ukendte grunde blevet en tragedie i 4 akter. Jeg skulle samme aften opføres på byens teater. Nu havde jeg imidlertid
Læs mereOpgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning
Læs mereFAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Læs mere24-04-2012. Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen. Kritisk tekstbevidsthed Dekonstruktion
Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen Betty Mikkelsen og Anne Marie Jakobsen Sølystskolen Genrepædagogik Induktiv & deduktiv undervisning Omdrejningspunktet er Læreren og elevernes
Læs mereSprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereGenrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015
Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,
Læs mereUdarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)
(Mailand 2007:43) vidensopbygning selvstændig tekstkonstruktion Udvikling af genrekom- petence model- analyse fælles tekstkonstruktion Elevens tilegnelse af viden anskues som værende en cyklisk proces.
Læs mereIntroduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015
Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereFAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE
Aalborg 260912 Rasmus Greve FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE Program 1. Hvad er opgaven / udfordringen ved faglig læsning i naturfagene? A. Multimodalitet og tekstaktiviteter /genrer - Multimodalitet i naturfagene
Læs mereGenrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall
Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereUndervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem.
Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem. Stamoplysninger om undervisningen. Uddannelse Hotel- og Restaurantskolen Varighed Fag/forløb/antal moduler Ca. 15 moduler Underviser Maria-Emilie Keller
Læs mereSproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Læs mereArbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:
Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. I biologi skal eleverne have viden om
Læs mereFaglig læring ved at læse og skrive. 19. marts 2013 Inger-Lise Lund, illu@ucc.dk
Faglig læring ved at læse og skrive 19. marts 2013 Inger-Lise Lund, illu@ucc.dk Vi formidler på to grundlæggende forskellige måder Fiktion Betydningen ligger mellem linjerne Teksttyper: Fortællende tekster
Læs mereSprog og læsning i erhvervsuddannelser
Sprog og læsning i Overskrift, erhvervsuddannelser arial 32 pt, normal 1 Indhold, arial 20 pt, normal Fagteksters struktur og funktion Genrekendskab 2. marts 2009 Ruth Mulvad Afgrænsning Læsepædagogik
Læs mereDansklærerens dag. Professionshøjskolen Absalon Pernille Hargbøl Madsen
Dansklærerens dag Professionshøjskolen Absalon 2017 Pernille Hargbøl Madsen Mundtlighed i danskfaget Hvordan kan vi undervise i talesprog? Hvilke genrer, tekster og metoder skal vi undervise i? Hvordan
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereFaglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereUndervisningsforløb 6M. - Ringsted by
Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,
Læs mereHVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?
HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret
Læs mereSkriftlighedsprojektet på VUC Vest
Skriftlighedsprojektet på VUC Vest Maria Schmidt, VUC Vest og SDU & Anke Piekut, postdoc, SDU Dat o mån Hvad er VUC? Voksen Uddannelses Center : Hf og avu Hf: Unge der har forsøgt sig i ungdomsuddannelserne
Læs mere5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.
Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereSkrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013
Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereDansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense
Mundtlig fortælling Fortæller for hele klassen Begyndende arbejde med Fortælle forståeligt og Identitet genrer: eventyr, gyser, sammenhængende for Opmærksomhed Fabulere Fantaserer og digter referat mv.
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereOm skriftlig fremstilling. Skrivningens funktioner
Om skriftlig fremstilling Indhold Skrivningens funktioner Teksttypekendskab som baggrund for skriftlig fremstilling o Forholdet mellem teksttyper og genrer o Teksttyper i Fandango Vinkler på dansk o Australsk
Læs mereEvaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.
Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereDidaktimodellen. Hvad er Didaktimodellen? Didaktimodellen
Genrepædagogik i praksis Manja Vestergaard Nielsen, Læsevejleder, Hastrupskolen, Køge og Mette Bech, Læsevejleder, Højelse skole, Køge I forbindelse med et fælles kommunalt udviklingsarbejde har alle læsevejledere
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereSKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering
SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde
Læs mereFOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk
FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereKan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?
Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereSKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering
SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereForløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år
Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.
Læs merePædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereÅrsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereSkriv om smagen - analyse og essayskrivning
Side: 1/9 Skriv om smagen - analyse og essayskrivning Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay, Skriveøvelser Kompetenceområder: Læsning, Fremstilling Introduktion: I aktiviteten
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereSkriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann
Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereKiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.
Læs mereFEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING
FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:
Læs mereNATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE
2017-18 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til faget i klassen Formål: Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk
Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale
Læs mereKOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN
KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereDansk som andetsprog og sproglig udvikling
Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset
Læs mereHandling (To lektioner)
Forløb: Hvad gør du med affaldet? Handling (To lektioner) 1 Undersøgelse 1: Eleverne undersøger nedbrydning af forskellige typer affald. Sprog er ledsagelse til handling under gennemførelsen af forsøget,
Læs merePlan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog
Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereObjective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk
Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne
Læs mereÅrsplan for dansk i 6.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereOMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE
OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE NYBORG GYMNASIUM 2013-14 http://sophiestroem.wordpress.com/ FØRST - EGNE BEDSTE ERFARINGER! FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - HF FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - STX LETTE
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Skoleår: efterår 2013 - grundforløb Institution: Teknisk Gymnasium Skive Fag og niveau: Dansk A Lærer(e): JPA Hold: 1.c Titel 1: Introduktion til danskfaget Periode: uge 33 Titel
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereTitel: Blæsten har så travlt i dag. Tema: Rim og remser Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling
Titel: Tema: Rim og remser Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Søren Eppler har i denne musikvideo sat musik til Halfdan Rasmussens tekst: BLÆSTEN HAR SÅ TRAVLT I DAG I musikvideoen følger vi en dreng gennem
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereSkrivning i alle fag
Skrivning i alle fag Hvorfor og hvordan? - Oplæg ved Århus Statsgymnasium, 18. april 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs mereFaglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh
Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og
Læs mereÅrsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012
Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs mereDanmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen
Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSkrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012
Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i dansk http://sophiestroem.wordpress.com
Læs mereStig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013
Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereKOMPETENT KOMMUNIKATION
KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereSmag på reklamen - analyse og fortolkning
Side: 1/10 Smag på reklamen - analyse og fortolkning Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Reklamer Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: I denne aktivitet skal
Læs mereKræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?
VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det
Læs mere