Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen. Kritisk tekstbevidsthed Dekonstruktion
|
|
|
- Maria Bendtsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen Betty Mikkelsen og Anne Marie Jakobsen Sølystskolen Genrepædagogik Induktiv & deduktiv undervisning Omdrejningspunktet er Læreren og elevernes sproglige aktiviteter Sprogbaseret Hverdagssprog til fagsprog. Læreren skal være obs. på hvilke sproglige aktiviteter der understøtter elevernes sproglige udvikling. Sprog skal læres i konkrete meningsfulde sammenhænge i samspil med andre Tekstarbejde der forener læsning, skrivning og viden om tekster Teaching Learning Cycle Undervisningsmodel, hvor teksten/skriftligheden er omdrejningspunktet Funktionel grammatik Processer, deltagere Sprog skal læres og beskrives i relation til sprogbrugssituationer Sneglen Populært sagt, så er sneglen en udvidelse af læseskrive-cirklen, mest brug til faktatekster. Arbejdet med tekster er kun en del af sneglen og eleverne som forskere, undersøgere og sprogbrugere er i sneglen en vigtig del af forløbet. Planlægningsmodel til fagtekster Genreorienteret (Kulturbestemte tekststrukturer) Mulighed på lige fod at lære skolens sprog, koder, genrer Skolens sprog er specialiseret, præcist, kontekstuafhængigt, skriftligt og mundtligt Dagligdagssproget er kontekstafhængigt, mundtligt og interaktivt. Stilladsering. Opbygning af viden 1. fase Selvstændig konstruktion Kritisk tekstbevidsthed Dekonstruktion 4. fase 2. fase Fælles tekstkonstruktion 3. fase 1
2 Ekskursion til Aqua Sproget som ledsagelse til handling Mundtlig sprog Lærer som guide Elever som udforsker Rører- observere Elever som observatør Inde - ude 5. dekonstruktion Læsning for information 4. Eksemplarisk tekst Fotos (feltnoter) Almen viden Usystematisk Naturvejleder som fisk, dyr, ekspert odder Sproget som Svømmehud Personlig rekonstruktion Eleverne som pels vidende Eleverne som Mundtlig bidragsyder deltagere/forskere Bæver odderpassage Genopfriske via De 7 f er Læreren som fotoserie skribent i fælles konstruktion Fælles konstruktion Af personlig Eleverne som forskere Mønstre og struktur Læreren som guide Tidsord Brainstorm Individuel konstruktion Individuelt - fælles Mundtlig og skriftlig Klassifikation 3. Klassifikation Sproget som refleksion - skriftlighed Uafhængig af voksne Elever som vidende eksperter Specifikt fagligt sprog Sproget ledsager handling - mundtlighed Nærhed med voksne Eleverne som udforskende Elevernes hverdagssprog Undervisningsforløbet Tværfagligt forløb Forløbet er afviklet på 1. årgang (indskolingen) Eleverne er bekendt med genrepædagogik 40 % tosprogede elever 2
3 Formålet med emnet om odderen Eleverne: skal skrive en faktatekst/beskrivende rapport efter et nøje tilrettelagt undervisningsforløb om odderen skal tilegne sig de relevante faglige begreber og udtryk skal lære om Odderens kendetegn skal udvide deres ordforråd skal lære om klassifikation & beskrivelse(kategorier) - de 7 f er skal kunne begynde at se forskel mellem faktateksterog narrative tekster skal lære at være på tur. Kunne lytte ude i det fri Rapporter Formål Typer Struktur Sproglige træk Øvrigt Formålet med rapporter er at klassificere og beskrive fænomen, dvs. At organisere og samle information om fænomenet. Beskrivende rapport klassificerer og beskriver et fænomen. Klassificerende / taksonomisk rapport der klassificerer og beskriver forskellige typer inden for en gruppe. Komponentrapport beskriver forskellige dele som sammen danner en helhed. Rapporter indeholder to trin, klassifikation og beskrivelse. Generelle deltagere som Begrebet rapport refererer til en gruppe. anvendes til hverdag for at referere til mange Relationelle processer forskellige typer af informationsrapporter Et antal aktionsprocesser fx. nyhedsrapport, lab. rapport, vejrrapport Generelle osv. I den omstændigheder som genrepædagogiske præciserer hvornår, hvor, hvorfor og omfanget af tid model har begrebet rapport en meget Lange norminalgrupper specifik betydning og farve, form og størrelse anvendes kun om tekster hvis mål er at Modalitet og kun formelle klassificere og beskrive udtryk for evaluerende fænomener i vores sprog. verden. Det er normalt at en Et sprog for at klassificere, tekst indeholder en fase sammenligne og som hører hjemme i en kontrastere anden genre. Det indebærer ikke Emnespecifikke deltagere nødvendigvis at det er på temaplads en makrogenre. Det er altid teksten Hypertema eller underrubrikker overordnede mål/sigte som bestemmer genren. Mange emnespecifikke En rapport indeholder ord fx ofte også forklarende faser ved siden af de Tiden er oftest nutid men klassificerende og kan være datid beskrivende Beskrivende rapport Formål Målet er at klassificere og beskrive fænomener i vores verden Overskrift I ubestemt form Klassificering Placere fænomenet i en form for gruppering og tilhørsforhold familie - findested Formering Form og farve Udseende Føde Fødekæde - fjender 3
4 Aktivering af forhåndsviden Gæt et ord Tip en tekst Gæt et ord Tip en tekst 4
5 Ekskursion til Aqua Sproget som ledsagelse til handling Mundtlig sprog Lærer som guide Rører- observere Elever som udforsker Elever som observatør Inde - ude Elever som fotograf Fotos (feltnoter) Almen viden Usystematisk Naturvejleder som fisk, dyr, ekspert odder Odderpassagen 5
6 Sproget som Personlig rekonstruktion Eleverne som vidende Mundtlig Bæver bidragsyder odderpassage Genopfriske via Læreren som fotoserie skribent i fælles konstruktion Fælles konstruktion Af personlig Mønstre og struktur Tidsord Individuel konstruktion 6
7 7
8 Overskrift orientering 1. hændelse 2. hændelse 3. hændelse 4. hændelse 5. hændelse 6. hændelse Afslutning 1.a på tur til Aqua I går var vi på tur til Aqua. Det var hele 1. årgang, som var afsted. Vi kørte med SFO busserne derud. Da vi kom derud kom Naturvejlederen Preben og sagde velkommen. Preben fortalte os om odderen, og vi så en odderlort. Derefter gik vi ud i skoven for at finde fiskeben og odderlort. Måske vi kunne få øje på en odder. Bagefter gik vi tilbage til huset og spiste madpakke. Senere gik vi hen til odder bassinet. Dyrepasseren fodrede odderne med små sild og andre små dyr. Nu måtte vi gå rundt alene. Inde på Aqua så vi alle dyrene, og vi måtte røre i et bassin med fisk. Til sidst skulle vi hjem til skolen. Det mest spændende var da odderne blev fodret, og vi måtte røre ved fiskene i bassinet. Det var en god dag til Aqua. Personlig Formål Typer Struktur Sproglige træk Øvrigt At berette om, hvad der er sket At more og underholde Personlig Faktuel Fantasi 3-delt struktur: 1. Orientering (hvornår, hvor, hvem og nogen gange hvorfor) 2. Hændelsesforløb en serie hændelser i kronologisk orden 3. Evaluering Tidsbindeord: først, siden, derefter, bagefter og logiske bindeord: og, men eller. Skrives i datid Mange aktionsprocesser, relationelle processer og mentaleprocesser. Norminalgrupper. Meget anvendt genre i skolen. Denne genre kan agere springbræt til den narrative genre. I den personlige er det en fordel med et evaluerende sprog i form af vurderende kommentarer. Omstændigheder som giver information om processerne: hvornår, hvor, hvem, hvorfor. De 7 f er Eleverne som forskere Læreren som guide Brainstorm Individuelt - fælles Mundtlig og skriftlig Klassifikation 3. Klassifikation 8
9 Mår familien Jærven Odderen Grævlingen Stinkdyr Husmår 9
10 4. Eksemplarisk tekst 3. Klassifikation Overskrift Klassificering Findested Formering Form og farve Føde Fødekæde Odder Odderen er et pattedyr, og den er også et rovdyr. Den hører til mårfamilien. Odderen lever mest i Jylland og også lidt på Sjælland. Den lever altid tæt på vand. En hunodder får 2 3 unger ad gangen. Odderen har en glat pels. Den er brungrå. Hannen og hunnen er ens. Odderen æder mest fisk. Den kan også æde frøer og andre smådyr. Odderen har ingen fjender, men mennesket udgør en fare. Odder Odderen er et pattedyr, og den er også et rovdyr. Den hører til mårfamilien. Odderen lever mest i Jylland og også lidt på Sjælland. Den lever altid tæt på vand. En hunodder får 2 3 unger ad gangen. Odderen har en glat pels. Den er brungrå. Hannen og hunnen er ens. Odderen æder mest fisk. Den kan også æde frøer og andre smådyr. Odderen har ingen fjender, men mennesket udgør en fare. 10
11 5. dekonstruktion Læsning for information Svømmehud pels Eleverne som deltagere/forskere 4. Eksemplarisk tekst 3. Klassifikation Oversigt over værksteder De 7 f er ord der skal fordeles på en planche Pusletekst sæt den eksemplariske tekst i rigtig rækkefølge Puslesætninger dan sætninger med ordene, så de passer til den eksemplariske tekst Vendespil ord & ord Vendespil - ord& billede Læseværksted - indeholder tekster i forskellige sværhedsgrader Danske-dyr.dk læse og/eller høre om odderen lave quiz osv. Værksteder og notebookfiler Anagram lidt svær for en 1. klasse Basketball lidt svær for en 1. klasse Fakta tekst personlig hvor hører ordene til Lav den rigtige historie ordene i Den eksemplariske tekst sættes i rigtig rækkefølge Multi choise kan også bruges til evaluering Vendespil - ord og ord Vendespil ord og billede CL Ordene i de forskellige værksteder kan også bruges til forskellige CL - opgaver 11
12 5. dekonstruktion 5. Dekonstruktion 4. Eksemplarisk tekst 3. Klassifikation 5. dekonstruktion 5. Dekonstruktion 4. Eksemplarisk tekst 3. Klassifikation 12
13 Ekskursion til Aqua Sproget som ledsagelse til handling Mundtlig sprog Lærer som guide Elever som udforsker Rører- observere Elever som observatør Inde - ude 5. dekonstruktion Læsning for information 4. Eksemplarisk tekst Fotos (feltnoter) Almen viden Usystematisk Naturvejleder som fisk, dyr, ekspert odder Sproget som Svømmehud Personlig rekonstruktion Eleverne som pels vidende Eleverne som Mundtlig bidragsyder deltagere/forskere Bæver odderpassage Genopfriske via De 7 f er Læreren som fotoserie skribent i fælles konstruktion Fælles konstruktion Af personlig Eleverne som forskere Mønstre og struktur Læreren som guide Tidsord Brainstorm Individuel konstruktion Individuelt - fælles Mundtlig og skriftlig Klassifikation 3. Klassifikation Evaluering Tip en tekst Gæt et ord Evalueringsark Elevernes produkt som evaluering Hvem vil være millionær MultipleChoice Evaluering på Intra -eksempel Wordle brugt som evalueringsværktøj - eksempel Jeopardysom evaluering - eksempel med Faktatekst 13
14 14
Mælkens vej fra ko 0l køleskab Et fagligt undervisningsforløb med Forklarende tekster i indskolingen
Mælkens vej fra ko 0l køleskab Et fagligt undervisningsforløb med Forklarende tekster i indskolingen Undervisningsforløbet Fagfagligt forløb Forløbet er afviklet på 2. årgang (indskolingen) Eleverne er
Sproget i undervisningen
Sproget i undervisningen v/ lærer Betty Mikkelsen og Anne Marie Jakobsen Workshop 23.11.16 Workshop Kort intro til Genrepædagogik sprogbaseret undervisning Planlægningsmodel TLC Personlig beretning Målet
Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall
Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer
Sprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Lærerguide. beskrivende Informerende
Lærerguide Beskrivende informerende I skolestarten er det en stor hjælp for eleverne at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem at få en forståelse for, at tekster er bygget op af
Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning
Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015
Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,
2. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 Højtlæsning 2. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer En masse spændende Dialogisk læsning Læselyst Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed
Lærerguide Beretning
Lærerguide Beretning I skolestarten er det en stor hjælp for eleverne, at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem, at få en forståelse for, at tekster er bygget op af forskellige
1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende Dialogisk Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles læsning
Virupskolen? (Merete Langeland) undervisningen. (Maria Kousholt) Nielsen) Kornbeck Nielsen)
1. Hvorfor var det centralt at prioritere faglig læsning på Virupskolen? (Merete Langeland) 2. Derewiankas snegl. (v. Ruth Mulvad) 3. Hvordan underviste vi eleverne? Eksempler fra undervisningen. (Maria
Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen
Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets
SPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING I FAGENE HVORDAN BYGGER VI BRO TIL FAGSPROGET?
SPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING I FAGENE HVORDAN BYGGER VI BRO TIL FAGSPROGET? Workshop 11 Hillerød 7. august 2019 Helene Thise, [email protected] Helene Thise [email protected] Lektor Dansk som andetsprog Videreuddannelsen,
3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 Læse- skriveindlæring i indskolingen 3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende oplæsning Læselyst Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Introduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen
Introduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen I Fælles Mål for folkeskolen sætter det tværgående tema Sproglig udvikling fokus på den dobbelte opgave, som faglærere
Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling
Titel: Piloteringsmaskine Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Piloteringsmaskinen er en del af programserien Mægtige maskiner Filmens varighed: 6:00 min Kanal: DR1 Udgivet: 2010 Piloteringsmaskine
Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)
(Mailand 2007:43) vidensopbygning selvstændig tekstkonstruktion Udvikling af genrekom- petence model- analyse fælles tekstkonstruktion Elevens tilegnelse af viden anskues som værende en cyklisk proces.
Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus
Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK UVM Matematikfaglige temadage - Rebild 14.9.18 og Roskilde 21.9.18 Rasmus Greve Henriksen ([email protected]) Dagens pointer Sprogbaseret undervisning handler om: - at
Handling (To lektioner)
Forløb: Hvad gør du med affaldet? Handling (To lektioner) 1 Undersøgelse 1: Eleverne undersøger nedbrydning af forskellige typer affald. Sprog er ledsagelse til handling under gennemførelsen af forsøget,
Årsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Ideer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING
FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup [email protected] 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling
Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling Oplæg, november 2016 LLN Ulla Kofoed, Ruth Mulvad & Inge Regnarsson Opdrag Oplægget har til hensigt at pege på, hvorfor elevers sproglige udvikling
8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling
Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort
Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist
Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.
Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 Læse- skriveindlæring i indskolingen 3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende oplæsning Læselyst Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles
Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem.
Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem. Stamoplysninger om undervisningen. Uddannelse Hotel- og Restaurantskolen Varighed Fag/forløb/antal moduler Ca. 15 moduler Underviser Maria-Emilie Keller
Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015
Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne
4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende oplæsning Læselyst Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Hele året 4. kl. lærere Biblioteket Fælles
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse. Ole Goldbech og Stine Kragholm Knudsen
Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse Ole Goldbech [email protected] og Stine Kragholm Knudsen [email protected] Disposition - Præsentation hvem er vi og hvad er vores fokus i dag?
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Inspirationskatalog til sprogudviklende undervisning
Hillerød Kommune Inspirationskatalog til sprogudviklende undervisning Dette inspirationskatalog er udviklet af lærere og vejledere i forbindelse med Projekt Læringsløft, der i perioden 2015-18 har været
Årsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Årsplan for dansk i 6.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Lær at læse på fagportal. - greb og begreb om hjemmesider
Lær at læse på fagportal - greb og begreb om hjemmesider Trin: Fag: Tid: 1. klasse kan også anvendes på 2. - 3. klassetrin Dansk N/T 10 lektioner Manchet For at eleverne kan få de nødvendige it-læsekompetencer,
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Børnenes Egen U-landskalender
Trækfuglen Opgaveark Dansk, 1.-5. klasse Omfang: 2-8 lektioner Børnenes Egen U-landskalender Lav en flot, digital lågekalender Her får du tips til, hvordan I arbejder bedst med værktøjet til elevernes
SKRIVNING PÅ FVU FOR TOSPROGEDE I ET GENREPÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SKRIVNING PÅ FVU FOR TOSPROGEDE I ET GENREPÆDAGOGISK PERSPEKTIV Line Lorenzen En morgen da jeg vågnede var jeg af ukendte grunde blevet en tragedie i 4 akter. Jeg skulle samme aften opføres på byens teater.
LIDT AF HVERT. Modultestseminar 24. oktober 2016
LIDT AF HVERT Modultestseminar 24. oktober 2016 Læsning - motivation Indre motivation lystbetonet Ydre motivation pligtbetonet Intet liv uden! en indre! motivation! KOMMUNIKATIV SPROGFÆRDIGHED Modultestseminar
5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Årsplan dansk - 3. klasse
M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41
ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Faglig læring ved at læse og skrive. 19. marts 2013 Inger-Lise Lund, [email protected]
Faglig læring ved at læse og skrive 19. marts 2013 Inger-Lise Lund, [email protected] Vi formidler på to grundlæggende forskellige måder Fiktion Betydningen ligger mellem linjerne Teksttyper: Fortællende tekster
1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Dansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense
Mundtlig fortælling Fortæller for hele klassen Begyndende arbejde med Fortælle forståeligt og Identitet genrer: eventyr, gyser, sammenhængende for Opmærksomhed Fabulere Fantaserer og digter referat mv.
At lære at læse er et fælles ansvar!
Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-
Sprogbaseret undervisning på Sølystskolen. - hvorfor, hvad og hvordan?
Sprogbaseret undervisning på Sølystskolen - hvorfor, hvad og hvordan? Kick off møde Onsdag d. 27. september 2017 v/ Claes Pedersen, skoleleder på Hvinningdalskolen SØLYSTSKOLEN SØLYSTSKOLEN Historik Etableret
Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole
Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole Skoleår 2015/2016 Uge Emne Mål Arbejdsform/metode Materialer 33-38 Basisdansk -Lære hinanden at kende -At kunne bruge talesproget i samtale, samarbejde og kunne
DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole
Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole N. Zahles Gymnasieskole tilslutter sig Undervisningsministeriets Fælles Mål i Engelsk. Undervisningen i Engelsk påbegyndes på Zahles Gymnasieskole
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen ([email protected]) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Forløbet er opbygget med udgangspunkt i sproglig og faglig stilladsering i idræt i udskolingen
Vejledning: Samarbejde og ansvar i arbejdet med redskabsaktiviteter og redskabsgymnastik Forløbet er opbygget med udgangspunkt i sproglig og faglig stilladsering i idræt i udskolingen Om dette forløb Forløbet
Dansklærerens dag. Professionshøjskolen Absalon Pernille Hargbøl Madsen
Dansklærerens dag Professionshøjskolen Absalon 2017 Pernille Hargbøl Madsen Mundtlighed i danskfaget Hvordan kan vi undervise i talesprog? Hvilke genrer, tekster og metoder skal vi undervise i? Hvordan
Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)
Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske
Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Kompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
SFL-baseret undervisning i DK: hvad sker der og hvordan?
SFL-baseret undervisning i DK: hvad sker der og hvordan? Workshop og 3. møde i foreningen for SFL i professionsuddannelserne den 16.-17. juni 2011 Denne tredje workshop har fokus på en kortlægning af,
Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst
Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst Indhold, arial 20 pt, normal 16. Marts 2009 Ruth Mulvad Dagens program Sproglige mønstre Sprogbaseret
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Fagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
