Oprindelig projektbeskrivelse
|
|
- Torben Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elevers læsehandlinger- et performativt blik på læsestrategier (Anslag:11.510) Formål og forskningsspørgsmål Hvad gør elever for at lære sig at læse, og hvordan kan lærere understøtte at elever udvikler positive læsestrategier? Det vil projektet undersøge med henblik på at styrke folkeskolelæreres faglige forudsætninger for at undervise i læsning på inkluderende måder, så udbyttet af undervisningen kan forbedres for alle elever. Uddannelsespolitisk er der fokus på, at en større del af skolens elever skal blive stærke læsere og øge deres mulighed for uddannelse og beskæftigelse i et samfund, hvor skriftsprogskompetence tillægges afgørende betydning (Street 2003). En problematik i den nuværende literacykrise (Holm & Laursen 2011, Graf 1994) drejer sig om, at en del elever tilsyneladende mister interessen for at læse, når de når skolens mellemtrin (Bråten 2008). Læsning er nu prioriteret højt i Fælles Mål, og elevernes læsestrategier indtager en central placering, særligt fra mellemtrinnet (Faghæfte 1, 2009). Men lærernes mulighed for at udvikle læseundervisningen afhænger af, at de har et praktisk anvendeligt didaktisk begreb om læsestrategier til rådighed som medtænker den komplekse sproglige og sociale virkelighed, som eleverne befinder sig i, og handler strategisk ud fra, når de tilegner sig - eller ophører med at tilegne sig - læsefærdigheder i skolen. For at udvikle det didaktiske beredskab, er der brug for empirisk funderet viden om, hvad forskellige elever konkret gør, når de lærer sig at læse, og hvordan literacyidentiteter produceres i sammenhæng med de læsestrategier, eleverne udvikler fra skolestart og ind over mellemtrinnet. Projektet undersøger derfor strategibegrebet i lyset af skolens læseundervisning og med afsæt i et syn på hvad eleverne gør, når de lærer at læse, som komplekse performative handlinger, der knytter sig til tilegnelsen af konkrete læsefærdigheder såvel som til udviklingen af sociale og faglige identiteter som læsere. Denne viden udvikles med henblik på at kunne indgå som didaktisk grundlag for metodevalg og -udvikling i læseundervisningen. Projektet udforsker følgende spørgsmål: Hvilke performative læsestrategiske handlinger udfører elever i indskolingen og på det begyndende mellemtrin, når de læser og forholder sig til læsning i relation til skolen?
2 Hvordan kan et performativt begreb om læsestrategier gøres didaktisk anvendeligt og praktisk tilgængeligt for lærere til brug for undervisningen af elever med potentielt forskellige og komplekse læsestrategier? Arbejdshypotese Projektet er drevet af en empirisk baseret arbejdshypotese om, at elevers investeringer i læseridentiteter virker afgørende sammen med deres strategier og dermed har betydning for deres læsetilegnelse og således også for det begreb om læsestrategier, som læreren kan anvende. Hypotesen ligger i forlængelse af Laursen og Fabrin (under udgivelse, 2013) som på baggrund af interviews med børn i 0. klasse viser, at elever positionerer sig forskelligt, når de udtrykker sig om sig selv som læsere. Mens nogle elever investerer stabilt i identiteter som læsende personer, indtager andre elever en usikker position, og endnu andre afviser at se på sig selv som læsere. Analyser af empiriske data med de samme børn understøtter ovenstående arbejdshypotese, men peger samtidig på en høj grad af kompleksitet, idet eleverne ser ud til at investere forskelligt og benytte varierende strategier i de forskellige aktiviteter omkring literacy, de tager del i. Teoretisk grundlag og status over viden Projektet lægger sig i forlængelse af poststrukturalistiske og sociokulturelle tilgange til literacytilegnelse i uddannelseskontekster, som undersøger, hvordan identiteter produceres og får betydning i læreprocesser, der har sprog som fagligt indhold (Peirce 1995, Kanno & Norton 2003, Bartlett 2007). Projektet adskiller sig ved at fokusere på yngre elever i en skandinavisk uddannelseskontekst samt på læsestrategier. Det felt har teoretisk været domineret af kognitive og psykolingvistiske tilgange, hvor læsestrategier typisk forbindes til læseforståelse og defineres som indre procedurer, som elever individuelt kan benytte for at udlede mening fra tekster (Handsfield & Jimenez 2009, fx Bråten 2008). På feltet findes en række konkurrerende kategoriseringer, ligesom der ikke er konsensus om, hvad strategibegrebet dækker i relation til beslægtede begreber som teknikker eller indlæringsstrategier (Ellis 1994). Projektet kan bidrage til en konkretisering af, hvad strategier er i relation til læsning, når konteksten tages i betragtning. Måderne, hvorpå lærere kan undervise i læsestrategier, afhænger i det perspektiv bl.a. af, hvilke forestillinger elever gør sig om læsning, hvilke mål de har, og hvilke strategier, de enkelte elever allerede har udviklet som biprodukt af tidligere undervisningserfaringer (Donato & McKormick 1994).
3 Da projektet tager afsæt i indskolingen og følger udviklingen over overgangen til mellemtrinnet, adskiller de didaktiske ambitioner sig fra læsedidaktik, der lokaliserer elevers behov for læseforståelsesstrategier til mellemtrinnet og udskolingen. Tendensen afspejler en tradition for at skelne mellem afkodning og forståelse og anskue læseudviklingen som et forløb, hvor afkodning kommer før forståelse. (Se fx Elbro 2006) En risiko kan være, at elever som et biprodukt af undervisningen kommer til at opfatte læsning som tekniske afkodningsfærdigheder. (Laursen, 2009) Ved at kombinere det poststrukturalistiske og sociokulturelle teoretiske grundlag med indsigter fra socialsemiotisk orienteret forskning (Hodge & Kress 1988, Laursen 2012a) søger projektet at udvide synet på læsestrategier til at medtænke også yngre elevers meningssøgende udforskning af skriftsprog. For at gøre et begreb om læsestrategier didaktisk anvendeligt forankrer projektet sig læringsteoretisk i forlængelse af det sociokulturelle perspektiv, som rummer bud på, hvordan literacytilegnelse kan finde sted som socialt situerede og sprogligt medierede processer (Bruner 1978, Donato 1994, Gibbons 2009). I projektet ses individers agency som noget centralt, og det antages at undervisning kan have et transformerende potentiale (Hagood, 2002, Norton & Toohey 2011). Samtidig skærper teoretisk indflydelse fra New Literacy Studies og positioneringsteori projektets blik for, at undervisning også kan bidrage til marginaliseringsprocesser (Street 1993, Gee 1990, Davies & Harré 1990 ). Med et performativt perspektiv, hvor elevers læsestrategier forstås som diskursive handlinger i sociokulturelle kontekster (Butler 1990,1993, Pennycook 2004, Harissi et al. 2012), bidrager projektet med ny viden ved at undersøge konsekvenser af the performative turn for begrebet om læsestrategier i de literacydiskurser, som forbinder sig til læseundervisningen i skolens praksisfællesskaber (Holm & Laursen 2011, Wenger 1998). Forskningsdesign og metodisk grundlag Projektet er udviklet i samspil med det igangværende forsknings- og udviklingsprogram, Tegn på Sprog (TEPS), ledet af lektor ph.d. Helle Pia Laursen, IUP, Aarhus Universitet. (se fx Laursen 2012b) I forlængelse heraf undersøges elevers læsestrategier ved hjælp af data produceret gennem etnografiske metoder og i lyset af undervisningen i et skolemiljø, hvor bl.a. sproglig diversitet er et vilkår for alle elever (Blommaert 2010). Projektet adskiller sig fra TEPS ved at fokusere på læsestrategier og ved ikke som udgangspunkt at vælge fokuselever ud fra sproglige
4 kriterier (tosprogethed). Læsetilegnelsesprocesser undersøges med henblik på forbedring af læringsudbyttet for alle elever, dvs. med et blik for undervisningens inklusionspotentiale. Projektet udvikler en analysestrategi, hvor det teoretiske grundlag bl.a. indebærer, at elevernes læseridentiteter og læsestrategier forstås som virkninger af subjektiveringsprocesser i literacypraksisser (Barton & Hamilton 1998), og at de kan iagttages som performative læsehandlinger i form af sproglige og kropslige ytringer i literacy events (Heath 1982). For at opnå viden om, hvad elever gør, når de læser, benytter projektet videooptagelser af læseundervisning i klasserummet og af forskergenererede aktiviteter som højtlæsning individuelt eller i par. Analysen vil bl.a. interessere sig for elevernes respons på forskellige former for stilladsering. Eleverne følges fra indskoling til mellemtrin. I forhold til deres positioneringer interesserer projektet sig særligt for de narrativer om literacy, som er produceret gennem TEPS interviews med eleverne i 0. og 4. klasse. Projektet benytter TEPS omfattende og for ansøger velkendte databank om børns literacy fra klasse på fem skoler fulgt over seks år ( ). Data og 2-3 fokuselever udvælges fra en klasse på en af disse skoler. Gennem analyserne oparbejdes opmærksomhedspunkter i relation til elevernes læsestrategier, læseridentiteter og undervisningens transformerende potentiale. På den baggrund undersøges det andet forskningsspørgsmål yderligere ved hjælp af feltarbejde med observationer af læseaktiviteter i undervisningspraksis med eleverne i 6. klasse. Formålet er at give et bud på et praktisk og didaktisk anvendeligt performativt begreb om læsestrategier, som i den efterfølgende vidensomsætning kan diskuteres og sættes i relation til mulige stilladseringer af forskellige elever i en inkluderende læseundervisning. Forskningetik Der foreligger tilladelse til at benytte data fra Tegn på Sprogs databank, og der indhentes tilladelse og informeres etisk ansvarligt vedr. feltarbejdet. Projektet overholder forskningsetiske retningslinjer ( Forskningsverden og professionsmiljø Gennem hovedvejleder lektor ph.d. Helle Pia Laursen er projektet forankret på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), dels i forskningsprogrammet for Fagdidaktik, hvor der er et aktivt miljø omkring literacy, læsning og didaktik og dels i programmet Diversitet og læring. Via UCC-vejleder lektor ph.d. Vibeke Schrøder er projektet forankret i videns- og udviklingsmiljøet i programmet Didaktik og Læringsrum, Professionshøjskolen UCC.
5 Projektet funderes internationalt gennem forskningophold på Language and Literacy Education Department, University of British Columbia, Vancouver. Vidensomsætning Projektets viden formidles til de relevante forskningsmiljøer via nationale og internationale forskningsmiljøer, netværk og konferencer. For at nå professionsfeltet bidrager ansøger undervejs med undervisning i efter- og videreuddannelse af folkeskolelærere. Endvidere påtænkes et samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning samt et workshopforløb med deltagelse af dansklærere i læreruddannelsen, hvor projektets didaktiske perspektiver og mulige konsekvenser for læreres metodevalg- og udvikling diskuteres og evt. afprøves med inddragelse af lærerstuderende i praktik. Tidsplan, milepæle og succeskriterier* Forår 2014 Efterår 2014 Forår udforske state of the art - udkast til kapitler om teori og metodologi* - udvælge og beskrive data - ph.d. kurser -udarbejde analysemodel - analyse af data* - klasserumsobservationer - analyse af data - udkast til analysekapitel* - ph.d.kurser - deltage i nordisk konference -følgeforskning/undervisning i UCC Efterår 2015 Forår 2016 Efterår udkast til kapitel om - forskningsophold, - fremlægge paper på begrebsliggørelse af læsestrategier - fortsat arbejde tilknyttet stipendium Vancouver international konference - diskuterende kapitel - færdiggøre afhandling* om elevers performative læsehandlinger, læringsteori og læsedidaktik*
6 Litteratur Bråten, I. (red.) (2008). Læseforståelse. Læsning i videnssamfundet teori og praksis. Århus: Klim. Bartlett, L. (2007). To seem and to feel. Engaging cultural artefacts to do literacy. In M. Prinsloo & M. Baynham (Eds.), Literacies, Global and Local. Amsterdam / Philadelphia: John BenjAmmars Publishing Company, Barton, D., Hamilton, M. (1998). Local literacies: reading and writing in one community. London: Routledge. Brandt, D. (2001). Literacy in American Lives. Cambridge: Cambridge University Press. Bruner, J. (1978). The role of dialogue in language acquisition. In A. Sinclair, R. Jarvella and W. J. M. Levelt (Eds.), The Child s Conception of Language New York: Springer-Verlag, Butler, J. (1990). Gender trouble: Feminism and the subversion of identity. London: Routledge. Butler, J. (1993). Bodies that matter: On the discursive limits of sex. London: Routledge.. Donato, R. (1994). Collective Scaffolding in Second Language Learning. In Lantolf, J.P. & Appel, G. (Eds.), Vygotskyan Approaches to Second Language Research. Norwood, N. J.: Ablex Publishing Company, Donato, R., McCormick, D. (1994). A Sociocultural Perspective on Language Learning Strategies: The Role of Mediation. The Modern Language Learning Journal. 78, iv Ellis, R. (1994). Learning Strategies. In The study of second language acquisition. Oxford: Oxford University Press. Elbro, C. (2006). Læsning og læseundervisning. København: Gyldendal. etikk.kom.no Fabrin, L., H.P. Laursen (in Press, 2013): Children investing in literacy. Lingustics and Education. Fælles mål, Dansk 2009, København, Undervisningsministeriet Lokaliseret 5. juni 2013 på: Dansk/ Gee, J. (1996). Social Linguistics and Literacies: Ideology in Discourses. London: Taylor & Francis. Gibbons, P. (2009). English learners, academic literacy, and thinking: learning in the challengezone. Heinemann. Graf, H.J (1994) Literacy, myths and legacies: lessons from the history of literacy. In L.Verhoeven (ed.), Functional literacy. Theoretical issues and educational implications. Amsterdam: John Benjamins. Harissi, M., Otsuji, E. & Pennycook, A.D. (2012).The Performative Fixing and Unfixing of Subjectivities. Applied Linguistics. 33,
7 Heath, S. B. (1983). Ways with words: Language, life, and work in communities and classrooms. Cambridge: Cambridge University Press. Hodge, R., Kress, G. (1988). Social Semiotics. New York: Cornell University Press. Holm, L., Laursen, H.P. (2011). Migrants and literacy crises. APPLES-Journal of Applied Language Language Studies 5, Jackson, A.Y., Mazzei, L.A. (2012). Thinking with theory in qualitative research. Viewing data across multiple perspectives. London: Routledge. Kanno, Y., Norton, B. (2003). Imagined communities and educational possibilities: Introduction. Journal of Language, Identity and Education, 2, Jiménez, R.T., Handsfield, L. J. (2009). Cognition and Misrecognition: A Bourdieuian Analysis of Cognitive Strategy Instruction in a Linguistically and Culturally Diverse Classroom, Journal of Literacy Research, 41, Laursen, H.P. (2001). Magt over sproget om sproglig bevidsthed i andetsprogstilegnelsen. København: Akademisk Forlag. Laursen, H.P. (2009). Tegn på sprog. Tosprogede børn lærer at læse og skrive. Statusrapport 2. Lokaliseret 7. maj, 2013 på: ing/tegn%20p%e5%20sprog%20-%20statusrapport%20oktober% pdf Laursen, H.P. (2012a). Et socialsemiotisk blik på literacy og sproglig diversitet. Tidskrift for Viden om Læsning Laursen, H.P. (2012b). Tegn på sprog. Tosprogede børn lærer at læse og skrive. Statusrapport 5. Lokaliseret 7. maj, 2013 på: ing/udviklings-%20og%20forskningsprogrammer/statusrapport% pdf Lave, J., Wenger, E. (1991) Situated learning. Legitimate peripheral participation. New York: Cambridge University Press. Menard-Warwick, J. (2006). Both a fiction and an existential fact: Theorizing identity in second language acquisition and literacy studies. Linguistics and Education. 16 (2005), Norton, B., Toohey. K., (2001). Changing perspectives on good language learners. TESOL Quarterly Norton, B.; Toohey, K. (2011). Identity, language learning, and social change. Language Teaching, 44, Peirce, B. N. (1995). Social identity, investment, and language learning. TESOL Quarterly Pennycook, A. (2004). Performativity and Language Studies. Critical Inquiry in Language Studies, vol. 1, Spolsky, B.; Hult, F.M. (2010). The Handbook of Educational Linguistics. Hong kong: Blackwell. Street, B. (2003). What s new in New Literacy Studies? Critical approaches to literacy in theory and practice. Current Issues in Comparative Education 5, Silverman, D. (2008). Doing qualitative research: a practical handbook. Los Angeles: SAGE Publications.
8 Wenger, E. (1998). Communities of practice: Learning, meaning & identity. Cambridge: Cambridge University Press. Wortham, S. (2006). Learning identity. The joint emergence of social identification and academic learning. New York: Cambridge University Press.
Følgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC
Følgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC 2014-2016 Arbejdstitel: Literacyidentiteter blandt flersprogede elever Formål og forskningsspørgsmål Børns tilegnelse af
Læs mereTegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard
Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret
Læs mereTurister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation
1 Liep, John; Olwig, Karen Fog: "Kulturel Kompleksitet" 1 Kilde: Komplekse liv Akademisk Forlag, 1994 ISBN: 8750032313 2 Sarangi, Srikant: "Culture" 16 Kilde: Culture and Language John Benjamins Pub. Company,
Læs mereMasterprojektmodulet
Sted: København og Århus. Forår 2014 Masterprojektmodulet (Masterprojektseminar og Sprogtilegnelsesdage) Master i dansk som andetsprog Undervisere og e-mail-adresse(r): Karen Lund karlund@dpu.dk Elina
Læs mereMasterprojektmodulet (15 ETCS)
København og Aarhus, efterår 2015 Masterprojektmodulet (15 ETCS) Master i dansk som andetsprog Modul 4 Koordinator: Karen Lund karlund@edu.au.dk Undervisere: Karen Lund karlund@edu.au.dk Elina Maslo elma@edu.au.dk
Læs merePå tværs af sprog i flersprogede klasser
På tværs af sprog i flersprogede klasser Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Lone Wulff Professionshøjskolen KP LW@UCC.dk Disposition for workshoppen Præsentation af forskningsprojektet
Læs mereEN PARAPLYBETEGNELSE VILLE KUNNE VÆRE SOCIALSEMIOTISK ETNOGRAFI
EN PARAPLYBETEGNELSE VILLE KUNNE VÆRE SOCIALSEMIOTISK ETNOGRAFI ET METODOLOGISK TILBAGEBLIK PÅ TI ÅR MED TEGN PÅ SPROG. DADI-SEMINAR 11. JUNI 2018 HELLE PIA LAURSEN METODOLOGISKE OVERVEJELSER Ikke alene
Læs mereAf Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet.
Skriftkultur i daginstitutionen et bredt perspektiv på børns tegnbrug. Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Forskning har vist, at
Læs mereUndervisningslokale Der henvises til timeplanen:
Masterprojekt, Emdrup og Aarhus, forår 2016 Uddannelse: Masteruddannelsen i dansk som andetsprog Modul (nr. + navn): Modul 2, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2016 Undervisningssted: Emdrup
Læs mereProfessionelle skrivegenrer og læringsstrategier
Bind 1 1 Ulriksen, Lars: Kapitel 2: Læring og undervisning 1 Kilde: God undervisning på de videregående uddannelser Frydenlund, 2014 ISBN: 978-87-7118-381-8 2 Bazerman, Charles: Genre as Social Action
Læs mereDaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013
DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereSPROGLIG DIVERSITET OG LITERACY MANGE DANSKSPROGETHEDER ANDRE ANDETSPROGSHEDER HELLE PIA LAURSEN LITERACY I KLASSER MED TOSPROGEDE ELEVER
SPROGLIG LÆRERUDDANNELSESKONFERENCE DIVERSITET OG LITERACY 15.11.2016 MANGE DANSKSPROGETHEDER ANDRE ANDETSPROGSHEDER HELLE PIA LAURSEN LITERACY I KLASSER MED TOSPROGEDE ELEVER UFFE LADEGAARD SPROGLIG DIVERSITET
Læs mereAPPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Læs mereTurister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation
1 Agar, Michael: "Culture: Can you take it anywhere?" 1 Kilde: International Journal of Qualitative Methods IIQM, Nr. 5, 2006 ISSN: 16094069 2 Olwig, Karen Fog; Liep, John: "Kulturel Kompleksitet" 12 Kilde:
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereForord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for
Læs merediversitet Literacy og literacytilegnelse i et socialsemiotisk perspektiv
Et socialsemiotisk blik på literacy og sproglig diversitet Helle Pia Laursen, lektor, ph.d., Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Socialsemiotikken er en teori om, hvordan mennesker
Læs mereHvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet
Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse
Læs merePernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI
Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning
Læs mereFORMIDLINGSKONFERENCE
FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET
Læs mereProjekt Innovativ fagdidaktik At lave åben skole
Projekt Innovativ fagdidaktik At lave åben skole Birgit Brænder Bettina Buch Stine Dunkan Gents Mari-Ann Skovlund Jensen Connie Stendal Rasmussen Jeppe Trolle Program Kort om vores projekt 1. baggrund
Læs mereINTRODUKTION TIL JAMES PAUL GEE: HVAD ER LITERACY?
LITERACY OG DISKURS literacy.dk Nationalt Videncenter for Læsning INTRODUKTION TIL JAMES PAUL GEE: HVAD ER LITERACY? THOMAS ROED HEIDEN1, ADJUNKT, CAND.PÆD. UCL Indledning Artiklen What is literacy? er
Læs mereGrænser og grænsegængere i skolens literacypraksis Docent, Mette Vedsgaard Christensen VIA University College
Gør tanke til handling VIA University College Grænser og grænsegængere i skolens literacypraksis Docent, Mette Vedsgaard Christensen VIA University College Nordisk Netværk for Modersmålsdidaktisk Forskning,
Læs mereKan man finde balancen i Den
Kan man finde balancen i Den første læsning? Jesper Bremholm, Seniorforsker Nationalt Videncenter for Læsning Munkebjergkonference/ Læsevejlederdagen 2018 Onsdag d. 14. november Oplæggets 4 hoveddele 1.
Læs mereLæsning med flere sprog
Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder
Læs mereInformationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning
Informationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning Samarbejde mellem UNI og UC er Udvikling af tværgående miljøer for forskning og udvikling fokus på relevans og videnomsætning Styrkelse af den nationale
Læs mereVidenskabsteori - En tekstsamling
1 Weber, Max: "Den socialvidenskabelige og socialpolitiske erkendelses 'objektivitet'" 1 Kilde: Max Weber. Udvalgte tekster Hans Reitzel, 2003 ISBN: 8741225546 2 Weber, Max: "Die "Objektivität" sozialwissenschaftlicher
Læs mereElevers svære møde med litterære tekster i skolen
Elevers svære møde med litterære tekster i skolen en undersøgelse af hvordan læseforståelsesvanskeligheder manifesterer sig hos elever i krydsfeltet mellem kognitionspsykologisk læseforskning og sociokulturel
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereRikke Christoffersen Denning 2017
Rikke Christoffersen Denning 2017 Profession Professionsfaglighed Professionsidentitet Professionsdannelse Læremidler Funktionelle læremidler Semantiske læremidler Didaktiske læremidler (Carlsen og Hansen
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereMultikulturelle skoler 2018
Multikulturelle skoler 2018 Tegn på sprog udfordringer og potentialer med literacy gennem ti år i fem flersprogede klasser Lone Wulff Københavns Professionshøjskole Plan for præsentationen -Tegn på sprog
Læs mereDe nationale test som ny praksis i den danske folkeskole
Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mereStrategisk læsning med læseteknologi
Strategisk læsning med læseteknologi Otte strategier til en mere strategisk læsning af digitale fagtekster Ordblindenetværket Danmarks læringsfestival 2019 Baggrund for otte teknologiske læsestrategier
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereVidenskabsteori - En tekstsamling
1 Weber, Max: "Den socialvidenskabelige og socialpolitiske erkendelses 'objektivitet'" 1 Kilde: Udvalgte tekster Hans Reitzel, 2003 ISBN: 8741225546 2 Weber, Max: "Die 'Objektivität' sozialwissenschaftlicher
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereTekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
Læs mereArbejds- og Organisationspsykologi Læseplan
Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality
Læs mereHvad med børnene selv?
Hvad med børnene selv? Om små børns fællesskabelse i spændingsfeltet mellem tidlig opsporing og inkluderende bestræbelser i vuggestuens hverdagsliv Crisstina Munck Lektor, Ph.d. Pædagoguddannelsen & forskningsprogrammet
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs merePh.d. i uddannelsesforskning
Ph.d. i uddannelsesforskning Sikre højere fagligt niveau som grundlag for læringsprofessionerne på professionshøjskolerne Jens Rasmussen, Ph.d.-rådet Ph.d.-rådet Formand Jens Rasmussen (Aarhus Universitet)
Læs mereLæsning med flere sprog
Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning
Læs mereKA-TILVALG I DANSK SPROG
1 Saussure, Ferdinand de: Lingvistikkens objekt 1 Kilde: Strukturalisme: en antologi Rhodos, 1970 ISBN: 8774960091 2 Wille, Niels Erik: Tegnteoriens grundlæggere 16 Kilde: Fra tegn til tekst. En indføring
Læs mereKvalitative metoder MPH 2014
Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.
Læs mereGrænser for dannelse. - i den digitale erhvervsskole. Københavns Professionshøjskole. Marianne Riis, lektor, ph.d.
Grænser for dannelse - i den digitale erhvervsskole Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Institut for Didaktik og Digitalisering Agenda Den digitale erhvervsuddannelse
Læs mereLiteracy. sproglig. Helle Pia Laursen. Redigeret af. Aarhus Universitetsforlag
Literacy og Redigeret af Helle Pia Laursen sproglig diversitet Aarhus Universitetsforlag Literacy og sproglig diversitet Literacy og sproglig diversitet Redigeret af Helle Pia Laursen Aarhus Universitetsforlag
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs merePRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN MAJ/JUNI 2019 Københavns
Læs mereFra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen
Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter
Læs mereFlipped Classroom i Køge. undervisningsdifferentiering
Flipped Classroom i Køge It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Lad os få mere
Læs mereHvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning
Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC
Læs mereMetoder i sprogpsykologiske undersøgelser
1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research
Læs mereEt elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag
Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012
Læs mereKOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI
KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI Hvad taler jeg ud fra? Akademisk gennemsigtighed Casper Feilberg, Psykolog, ph.d., Adjunkt i pædagogisk
Læs merePRÆSENTATION AF CENTRET
PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereFjernundervisningens bidrag til læring
Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne
Læs mereOversigt over oplægget i dag
Udvikling i børns læseforståelse på mellemtrinnet FUA Jubilæumskonference Odense 28. september 2012 Louise Flensted Rønberg Cand.mag Audiolopædi Center for Grundskoleforskning Aarhus Universitet 1 Oversigt
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs merePh.d.-kursus: Kvalitativ sundhedsforskning - forskningsdesign, litteratursøgning og datagenerering i praksis
Ph.d.-kursus: Kvalitativ sundhedsforskning - forskningsdesign, litteratursøgning og datagenerering i praksis 1. session Projektdesign og empirisk datagenerering 3. session Projektdesign og kvalitet af
Læs mereKritiske potentialer i sprogpædagogisk
Kritiske potentialer i sprogpædagogisk praksis Siden 1970 erne har den pædagogiske dagsorden inden for sprogundervisning i stort omfang været kommunikativ, således at målet med undervisningen har været
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereAnimeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik.
Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik. Udvikling og afprøvning af en inkluderende læsepædagogisk praksis på folkeskolens mellemtrin, hvor animationspædagogikken bidrager
Læs mereEn ny tid, en ny vidensproduktion?
ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereen mulighed for styrkelse af den interkulturelle dimension? lone krogsgaard svarstad
kronikken Tidlig sprogstart en mulighed for styrkelse af den interkulturelle dimension? I august 2014 vil landets skolebørn møde engelsk allerede fra 1. klasse og fransk og tysk fra 5. klasse. Rundt omkring
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereBlended learning i studieaktivitetsmodellen - et sociomaterielt perspektiv
Blended learning i studieaktivitetsmodellen - et sociomaterielt perspektiv Bente Meyer, AAU Michael Jensen, UCL Anette Bøjgaard, UCL Samantha Aston-Fog, UCL Henriette Vognsgaard, UCL Undersøgelsesspørgsmål
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs merePRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN PRIMO JUNI 2017 Til
Læs merePRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FOR FORÅRET 2016 Til alle interesserede, Professionshøjskolerne
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereRealistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter
Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter national konference om læreruddannelsen 2019 rene b christiansen absalon fire positioner Adskillelse (forskning og undervisning
Læs mereModul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik
Campus København Forår 2014 Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Fagansvarlig(e) og e-mail-adresse(r): Stig Broström (stbr@dpu.dk) Undervisere, vejledere, samt deres
Læs mereDansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mereSTUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013
STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV
Læs merePsykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst
7. semester valgfag Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Psykomotorikuddannelsen Nordsjælland Marts 2018 Valgfaget afholdes: Københavns Professionshøjskole,
Læs mereRespons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København
Respons til Helle Pia Laursens oplæg Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Grundlag og retning for respons Grundlag Fortløbende (u)formel samtale siden Fremtidens
Læs merePædagogisk evaluering
Pædagogisk evaluering Et psykologisk approach 08.03.08 disposition Hvad er evaluering? Hvordan kan vi arbejde teoretisk med formativ evaluering Empiriske fund Plads til et selvpædagogisk afsæt 1 Hvad er
Læs merePraksisforskning i socialt arbejde teori og praksis Socialrådgiverdage 2013, workshop.
Praksisforskning i socialt arbejde teori og praksis Socialrådgiverdage 2013, workshop. Et samarbejde mellem; VIA Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde. Programmet Professionel praksis. Socialrådgiveruddannelsen
Læs mereSPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK TINE WIRENFELDT JENSEN & GINA BAY
SPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK PROBLEM Fremdriftsreformen betyder, at studerende er nødt til at udnytte tiden afsat til at skrive speciale optimalt. Det gælder også starten af specialeskrivningsprocessen,
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereFører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk
Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Paperpræsentation, NOFA 3, Karlstad Nikolaj Frydensbjerg Elf Download præsentation på www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereFaglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereProjektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler
Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektarsvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Synopsis Martin Krabbe
Læs mere