ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER. Arbejdsmiljø i tal

Transkript

1 ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER Arbejdsmiljø i tal

2 FORORD INDHOLD 2 Der er i disse år i Danmark en stor interesse for sundhedsforhold og levealder, og flere undersøgelser viser betydelige forskelle i forskellige befolkningsgruppers sundhed. Data om middellevealder, social ulighed i sundhed, arbejdsmiljø og livsstil har derfor været væsentlige elementer i regeringens Folkesundhedsprogram , hvor indsatser for sundhedsfremme på arbejdspladsen tillægges stor betydning. I denne pjece kommenterer og resumerer vi nyere undersøgelser med fokus på udviklingen og uligheden i sygelighed fordelt på erhverv og brancher. Vi fokuserer på alvorlige konsekvenser, nemlig dødelighed, indlæggelser på hospital og afgang fra arbejdsmarkedet. Undersøgelserne er udført af Socialforskningsinstituttet, Sundhedsministeriet, Danmarks Statistik samt Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). Undersøgelserne viser: Generelt er danskernes sundhed målt ved levealder forbedret. Men forskellene/ulighederne i dødelighed i den erhvervsaktive alder i forskellige erhvervsgrupper er stor og måske stigende. Indlæggelser på hospitaler viser også store forskelle mellem socialgrupper og mellem forskellige job og brancher. Endelig viser undersøgelser, at det er de traditionelle job, fx i industrien, som er årsag til, at forholdsvis mange forlader arbejdsmarkedet. Det er de ikke-faglærte, der har den højeste sygelighed, og de veluddannede, der har den laveste. Men også inden for samme socialgruppe er der store forskelle på sygeligheden i de forskellige job. Undersøgelserne kan ikke give et svar på, hvor stor en del af dødeligheden og sygeligheden der skyldes dårligt arbejdsmiljø, og hvor stor en del der skyldes social arv og livsstil. Det ville selvfølgelig være godt at vide. Men det er ikke nødvendigt for at iværksætte effektive forebyggelses- og sundhedsfremmeaktiviteter på arbejdspladsen. Samtidig med denne pjece introducerer vi på AMI's hjemmeside en forenklet udgave af AMI's Erhverv og HospitalsindlæggelsesRegister (EHR). Alle kan gå ind og finde resultater om sygelighed målt ved indlæggelser på hospital i forskellige brancher. Registret findes på København, oktober 2001 IB ANDERSEN Arbejdsmiljøinstituttet ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER Elsa Bach Layout: TOPP GRAFIK TRYKT PÅ SVANEMÆRKET PAPIR Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 DK-2100 København Ø Tlf: Fax: E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: Middellevealder Social ulighed i dødelighed Erhverv og hospitalsindlæggelser Afgang fra arbejdsmarkedet AMI s nye statistik Referencer

3 MIDDELLEVEALDER SOCIAL ULIGHED I DØDELIGHED Gennem snart mange år er danskernes middellevetid steget mindre end middellevetiden i de lande, vi normalt sammenligner os med. I de sidste fem år er dødeligheden reduceret og middellevealderen dermed vokset, se figur 1, således at Danmark nu langsomt er på vej til at indhente de andre europæiske lande. Danskernes middellevealder i år 2000 var 74,3 år for mænd og 79,0 år for kvinder en stigning på 1,7 år for mænd og 1,2 år for kvinder i løbet af en femårs periode. På trods af stigningen i middellevealder ligger Danmark dog stadig under gennemsnittet for middellevealder i EU-landene. Der er fortsat store sociale forskelle i dødelighed i den erhvervsaktive alder i Danmark og dermed også store sociale forskelle i middellevealder. De fleste dødsfald i Danmark skyldes hjertesygdomme og kræft. Både for mænd og kvinder har der været et stort fald i dødeligheden på grund af hjertesygdom, mens dødeligheden af kræft er uændret. Danmarks Statistik offentliggjorde i 2001 en analyse af i alt dødsfald i forskellige erhverv i perioden Undersøgelsen sammenligner dødeligheder i en afgrænset aldersgruppe, nemlig den erhvervsaktive alder. En øget dødelighed i den erhvervsaktive alder betyder, at middellevealderen bliver kortere (nogle dør før pensionsalderen). Undersøgelsen viste, at der er ganske betydelige forskelle i dødelighed blandt personer i den erhvervsaktive alder i Danmark. Det drejer sig ikke alene om dødelighedsforskelle mellem personer i og uden for erhverv, men også mellem forskellige erhvervsgrupper. Personer i den erhvervsaktive alder, der er ude af erhverv, har en meget høj dødelighed. Målt i forhold til personer i erhverv er dødeligheden 3,0 gange større for mænd ude af erhverv og 2,4 gange større for kvinder ude af erhverv. De store forskelle skyldes fortrinsvis, at personer, der er ude af erhverv i den erhvervsaktive alder, har et svagere helbred end de erhvervsaktive. Blandt personer i erhverv var det gene- Alder MÆND KVINDER Landbrug og gartneri Slagteriarbejder Bygningsarbejder i privat entrepenørvirksomhed Jern- og metalværkstedsarbejder Lager- og engroshandelspersonale Taxachauffør Hotel- og restaurationspersonale FIGUR 2: DØDELIGHEDS- INDEKS FOR UDVALGTE FAGGRUPPER BLANDT IKKE- FAGLÆRTE ARBEJDERE. MÆND ALLE MÆND I ERHVERV = 100 KILDE: DØDELIGHED OG ERHVERV FIGUR 1: MIDDELLEVETIDEN I DANMARK KILDE: SUNDHEDSNYT 2001:19 Omsorgspersonale socialvæsen, kommunal adm. Jern- og metalindustriarbejder Rengørimgspersonale, pedel, stat/kommune Restaurant Glas- og keramikarbejder Arbejder i fiskeindustrien Træindustriarbejder FIGUR 3: DØDELIGHEDS- INDEKS FOR UDVALGTE FAGGRUPPER BLANDT IKKE- FAGLÆRTE ARBEJDERE. KVINDER ALLE KVINDER I ERHVERV = 100 KILDE: DØDELIGHED OG ERHVERV

4 relle billede, at jo højere stilling, desto lavere dødelighed og dermed højere middellevealder. Blandt mænd har nogle erhvervsgrupper en relativ lav dødelighed. I forhold til alle mænd i erhverv ligger arkitekter og ingeniører i rådgivende ingeniørfirmaer og hospitalslæger på det halve af gennemsnittet, og lærere, praktiserende læger og administrationschefer på 3/4 af gennemsnittet i perioden Andre mandlige erhvervsgrupper har relativt høj dødelighed. Fx ligger ikke faglært hotelog restaurationspersonale og taxachauffører på næsten det dobbelte (ca. 180%) og lager- og engrospersonale ligger også meget højt (167%) sammenlignet med befolkningens gennemsnit, se figur 2. Blandt kvinder har nogle erhvervsgrupper en relativ lav dødelighed. I forhold til alle kvinder i erhverv ligger bankassistenter på 2/3 (67%), og pædagoger i vuggestuer og børnehaver på 77%. Andre kvindelige erhvervsgrupper har relativt høj dødelighed ( ). Fx ligger ikka faglærte kvinder i træindustri, fiskeindustri og glas- og keramikarbejdere på mellem 150 og 190% af befolkningens gennemsnit, se figur 3. Udviklingen over tid i social ulighed i dødelighed Fra er der et generelt fald i dødeligheden hos mænd i erhverv, mens faldet i dødeligheden hos kvinder i erhverv er langt mindre. Forskellen i dødelighed mellem de ikke-faglærte mænd og andre stillingsgrupper er alligevel øget væsentligt i de 25 år. Mens de ikke-faglærte arbejdere i havde en dødelighed på samme niveau som faglærte arbejdere, lå deres dødelighed ca. 20% højere i Udviklingen viser en øget social ulighed i sundhed mellem de veluddannede og de mindre uddannede. Mandlige faglærte arbejdere har en dødelighed, der svarer til gennemsnittet for alle mænd i erhverv ( ). Der er meget stor forskel fra faggruppe til faggruppe. Mandlige ikke-faglærte har en dødelighed, der er 125% sammenlignet med alle mænd i erhverv. Kvindelige ikke-faglærte har en dødelighed på 109% sammenlignet med alle kvinder i erhverv. For mændene er dødeligheden faldet i alle stillingsgrupper, se tabel 1. Faldet har været størst for selvstændige, for funktio- nærer og faglærte arbejdere, hvor der er et fald på 25-30%. For ikke-faglærte sker faldet først ved periodens slutning, og faldet er kun på 13%. Forskellen mellem de ikke-faglærte og de øvrige grupper er derfor øget væsentligt i perioden. Også for kvinderne er der sket et generelt fald i dødeligheden, se tabel 2. Det samlede fald er mindre end for mændene og ligger på 12-21%. Tabte leveår Den erhvervsaktive alder er ca. 45 år. Med den gældende dødelighed for en given erhvervsgruppe kan vi udregne, hvor mange tabte leveår gruppen har. For mænd i erhverv var det gennemsnitlige antal tabte leveår 2,3 og for mænd ude af erhverv næsten 9. Kvinder i erhverv tabte i gennemsnit 1,4 leveår og kvinder ude af erhverv 4,3 år. De fleste tabte leveår findes hos begge køn inden for hotel- og restaurationspersonale, og de færreste blandt funktionærerne. Du kan læse mere om dette i rapporten Dødelighed og erhverv (se litteraturlisten). TABEL 1. DØDELIGHEDSINDEKS ERHVERVSAKTIVE MÆND. INDEKS = 100 FOR ALLE MÆND I ERHVERV KILDE: DØDELIGHED OG ERHVERV Alle i erhverv Selvstændige Funktionærer Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere TABEL 2. DØDELIGHEDSINDEKS ERHVERVSAKTIVE KVINDER. INDEKS = 100 FOR ALLE KVINDER I ERHVERV KILDE: DØDELIGHED OG ERHVERV Alle i erhverv Selvstændige Funktionærer Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere

5 ERHVERV OG HOSPITALSINDLÆGGELSER FAKTA Alle erhvervsaktive mænd og kvinder har en aldersstandardiseret Hospitaliserings- Ratio (SHR) på 100 i gennemsnit. Hvis en branchegruppe har en SHR på 200, betyder det, at der er dobbelt så mange indlæggelser i branchegruppen. SHR er beregnet for mænd og kvinder hver for sig, så man kan ikke ud fra tallet sige, at der er flere indlæggelser for det ene køn end for det andet. 8 Her vil vi præsentere tal fra Erhverv og HospitalsindlæggelsRegistret (EHR). Det er Arbejdsmiljøinstituttets system til at identificere erhvervsrelaterede legemlige sygdomme, der medfører hospitalsindlæggelser i Danmark, se pjecen Helbred som indikator for arbejdsmiljøpåvirkninger. Sociale uligheder i hospitalsindlæggelser Ikke-faglærte indlægges hyppigt, mens overordnede funktionærer sjældent indlægges. Det gælder for stort set alle sygdomsgrupper, at der er en stor social ulighed, og det gælder både for kvinder og mænd. I figur 4 ses sociale uligheder i indlæggelser for iskæmisk hjertesygdom (aldersstandardiserede Hospitaliserings- Ratioer, SHR). Samme mønster blev vist for 10 andre udvalgte sygdomme inden for kredsløbssygdomme, mave-tarmsygdomme, sygdomme i bevægeapparatet og luftvejslidelser i pjecen Helbred som indikator for arbejdsmiljøpåvirkninger. Uligheder i hospitalsindlæggelser i forskellige branchegrupper De seneste analyser har koncentreret sig om indlæggelser blandt personer ansat i forskellige branchegrupper. Nemlig de branchegrupper, som er omfattet af et Branche Arbejdsmiljø Råd (BAR) samt de underliggende branchegrupper, der tilsammen udgør branchegruppen for en BAR. Sygeligheden målt ved hospitalsindlæggelser varierer meget mellem branchegrupperne under BAR-brancherne for alle sygdomme. I figur 5 ses forskellene i indlæggelsesratioer for diskusprolaps i lænden hos mænd, og kun de signifikant høje og signifikant lave er vist. Hele 12 branchegrupper ligger signifikant over gennemsnittet for erhvervsaktive mænd, se de røde søjler. Det drejer sig ikke overraskende om industrifag, transport, sygehuse, fiskeri, brandvæsen/fyrvæsen/redningskorps, men også om kontor og administration (service). Branchegrupper med signifikant lave værdier er angivet med grønne søjler. For kvinder er mønsteret for diskusprolaps i lænden noget anderledes, se figur 6. I de fleste brancher, hvor mænd har relativt høj frekvens af indlæggelser på grund af diskusprolaps, er der så få kvinder ansat, at SHR ikke kan beregnes med en acceptabel sikkerhed. Derfor er disse brancher ikke med på figuren. Kvinders oversygelighed af diskusprolaps i lænden er koncentreret i sundhedssek- toren. Kvindelige ansatte på sygehuse har en signifikant høj sygelighed på grund af diskusprolaps i lænden, og det samme har kvinder ansat i hjemmeplejen og institutioner. Vi har beregnet sygdomsprofiler for de branchegrupper, som hver BAR dækker, eller de underliggende branchegrupper. Her viser vi sygdomsprofilen for kvinder i to branchegrupper, dels en med generelt høj sygelighed, dels en med generelt lav sygelighed. FIGUR 4: ISKÆMISK HJERTESYGDOM SOCIALE ULIGHEDER I UDVALGTE SYGDOMME FOR MÆND KILDE: HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER, AMI SHR En branchegruppe med generelt høj sygelighed er kvinder i rengøring/vaskerier/renserier, se figur 7. Den største sygelighed findes for kredsløbssygdomme, sygdomme i fordøjelsesorganerne samt akutte forgiftninger. Kvinder i undervisning og forskning ligger lavt for næsten alle sygdomme, bortset fra to typer af ulykker (indre læsioner og ledskred mv.), se figur 8. Sygeligheden inden for de enkelte BARområder varierer ikke så meget, idet områderne dækker over brede branchegrupper med meget forskellig sygelighed i de enkelte brancher. Men der er forskelle. Sygeligheden af diskusprolaps i lænden er således signifikant højere for mænd i bygge og anlæg, social og sundhed samt transport og en gros, sammenlignet med alle mænd i erhverv SOCIALE ULIGHEDER I UDVALGTE SYGDOMME FOR KVINDER KILDE: HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER, AMI. SHR 1 Overordnede funktionærer 2 Ledende funktionærer 3 Andre funktionærer 4 Faglærte arbejdere 5 Ikke faglærte arbejdere 9

6 Brandvæsen, fyrvæsen, redningskorps El- og varmeforsyning engroshandel Finans/Offentlig sektor kontor og adm. Fiskeri Jern- og metalvareindustri Jord, beton og belægning Kontor og adm (service) Murer-, snedker-, og tømrerforretning Private kontorer og administration Rengøring, vaskeri og renseri Svine- og kreaturslagterier Sygehuse Transport af gods Transport af passagerer Trykkerier og udgevelsesvirksomheder Træ- og møbelindustri Undervisning og forskning Autobranchen Biblioteker og arkiver Hjemmepleje, døgninstitutioner m.v. (voksne) Isolering og installation Privat kontor og administration Supermarkeder og varehuse Sygehuse Undervisning og forskning FAKTA, FIGUR 5-8 Befolkningsgennemsnittet, SHR = 100, er vist som lodrette sorte streger på figurerne. Hvis SHR ligger over befolkningsgennemsnittet, vises en rød bjælke. Hvis SHR ligger under befolkningsgennemsnittet vises en grøn bjælke. Alle figurer er uddrag af figurer fra AMI s hjemmeside. SHR = SHR = 100 FIGUR 5: OVERSIGT OVER FORE- KOMST AF DISKUSPROLAPS I LÆND HOS MÆND FORDELT PÅ BRANCHEGRUPPER, STANDARDISERET HOSPITALS- INDLÆGGELSES RATIO (SHR). KILDE: FIGUR 6: OVERSIGT OVER FORE- KOMST AF DISKUSPROLAPS I LÆND HOS KVINDER FORDELT PÅ BRANCHEGRUPPER, STANDARDISERET HOSPITALS- INDLÆGGELSES RATIO (SHR). KILDE: Akut forgiftning Ledskred og forvridning af led og ligamenter Traumer, forgiftninger, anden vildelig legemsbeskadigelse Sygdomme i urin- og kønsorganer Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv Mavekatar Mavesår eller sår på tolvfingertarm Sygdomme i fordøjelsesorganer Kroniske sygdomme i nedre luftveje Sygdomme i åndedrætsorganer Åreknuder i underekstremiteter Apopleksi Karsygdomme i hjerne Akut hjerteinfarkt Iskæmiske hjertesygdomme Kredsløbssygdomme Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Neoplasmer Akut forgiftning Ledskred og forvridning af led og ligamenter Indre lessioner Traumer, forgiftninger, anden vildelig legemsbeskadigelse Sygdomme i urin- og kønsorganer Diskusprolaps i lænd Diskusprolaps i nakke Knæartrose Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv Mavekatar Mavesår eller sår på tolvfingertarm Sygdomme i fordøjelsesorganer Kroniske sygdomme i nedre luftveje Lungebetændelse Akut halsbetændelse Sygdomme i åndedrætsorganer Åreknuder i underekstremiteter Apopleksi Karsygdomme i hjerne Akut hjerteinfarkt Iskæmiske hjertesygdomme Kredsløbssygdomme Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Infektionssygdomme og parasitære sygdomme FIGUR 7: SYGDOMSPROFIL FOR KVINDER I RENGØRING, VASKERIER OG RENSERIER, STANDARDISERET HOSPITALS- INDLÆGGELSES RATIO (SHR). KILDE: SHR = 100 SHR = 100 FIGUR 8: SYGDOMSPROFIL FOR KVINDER I UNDERVISNING OG FORSKNING, STANDARDISERET HOSPITALS- INDLÆGGELSES RATIO (SHR). KILDE:

7 AFGANG FRA ARBEJDSMARKEDET 12 Analyser af, hvilke job folk forlader før den normale pensionsalder, bekræfter, at det er de traditionelle fag, især inden for industrien og fag med kort uddannelse, der er problemer i. Selv inden for samme socialgruppe er der markante forskelle afhængigt af arbejdsmiljøet og arbejdets karakter. Der er i de sidste år sket en udvikling i den måde, mange lønmodtagere arbejder på. Moderne virksomheder har en fleksibel arbejdsorganisering, hvor medarbejderne i stigende grad forventes at tage ansvaret for deres arbejde. Til gengæld får de større indflydelse på egen arbejdssituation og bedre muligheder for at uddanne og udvikle sig. Arbejdsmiljøinstituttets og Socialforskningsinstituttets Lønmodtagerundersøgelse (Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte) viser, at i 1995 havde 40% af lønmodtagerne et arbejde, der helt eller overvejende måtte betegnes som traditionelt og med begrænsede udviklingsmuligheder og indflydelse for lønmodtagerne. Analyser viser, at lønmodtagere med traditionelt arbejde oftere end personer med fleksibelt arbejde glider ud af arbejdsmarkedet. Analyser fokuseret på førtidspension og langvarigt sygefravær viser, at dette mønster er det samme, uanset om den direkte årsag til pension og/eller fravær er dårligt mentalt helbred, kronisk bronkitis eller nakke/skulder besvær. Lønmodtagere, der går fra at have et traditionelt arbejde til et mere fleksibelt arbejde, mindsker risikoen for at glide ud af arbejdet, se pjecen Det fleksible arbejde, ophør og marginalisering. I dag er det i overvejende grad veluddannede og ressourcestærke medarbejdere, der har et fleksibelt arbejde. Det er et åbent spørgsmål, om den positive effekt af et fleksibelt arbejde ville være lige så stor med hensyn til tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis denne organisationsform blev yderligere udbredt. Med det traditionelle arbejde følger nemlig også nogle andre negative arbejdsmiljøpåvirkninger, som fx høje ergonomiske påvirkninger. Andelen med små udviklingsmuligheder er næsten 5 gange så høj i socialgruppe 5 (ikke-faglærte arbejdere) som i socialgruppe 1 (chefer og akademikere). Desuden udvikler 3,4 gange så mange dårligt selvvurderet helbred i en femårs periode i socialgruppe 5 sammenlignet med socialgruppe 1. Blandt mænd med fysisk tungt arbejde inden for samme socialgrupper viser det sig, at diverse arbejdsmiljøfaktorer har indflydelse på tilknytningen til arbejdsmarkedet: Lav indflydelse, lave udviklingsmuligheder, arbejde med ryggen bøjet mindst 1/4 af tiden samt at skubbe tunge byrder øger risikoen for jobskifte og/eller afgang fra arbejdsmarkedet, se Work Environment Factors, Health, Lifestyle and Marital Status as Predictors of Job Exchange. I 1990 blev en tilfældig stikprøve af lønmodtagere i alderen 35 til 39 år i Danmark (1.674 mænd og kvinder) interviewet om deres psykosociale arbejdsmiljø, helbred og jobtilfredshed. I 1995 blev kohorten igen interviewet om nuværende erhvervsstatus. Prædiktorer fra 1990-interviewet for stadig at være i arbejde i 1995 blev identificeret i forhold til køn. Efter kontrol for alder viste det sig, at meget godt selvvurderet helbred og gode udviklingsmuligheder var uafhængige prædiktorer for at blive i arbejde blandt mænd. Blandt kvinder var prædiktorerne godt selvvurderet helbred, gode udviklingsmuligheder, stor indflydelse, rimeligt niveau af social støtte og den negative prædiktor ondt i knæene, se Work Environment and Self-rated Health. 13

8 AMI S NYE STATISTIK REFERENCER AMI offentliggør nu et system, hvor alle via AMI s hjemmeside kan få resultater om sygeligheden i branchegrupper for forskellige udvalgte sygdomme, der har givet anledning til hospitalsindlæggelser. De resultater, der er i denne pjece om ulighed i sygelighed målt ved hospitalsindlæggelser, er eksempler fra dette system. Hvis man vil se flere resultater, kan de ses på AMI s hjemmeside Når man registrerer sygeligheden i brancher, er det overordnede formål systematisk at kunne identificere brancher med høj sygelighed med henblik på at målrette det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Forebyggende indsatser må af praktiske grunde rette sig mod brancher snarere end mod job eller erhverv. Forskelle i sygeligheden mellem brancher må forventes at variere mindre end mellem job, da job er mere relaterede til eksponeringer i arbejdsmiljøet. Alligevel ses betydelige forskelle i sygelighed brancherne imellem, som det er vist i denne pjece. Systemet vil blive videreudviklet under hensyntagen til mulighederne og brugernes anvendelse af og forslag til forbedringer af systemet. Kamper-Jørgensen M. Største stigning i danskernes middellevealder siden 1950 erne. Sundhedsnyt 2001:19. København: Sundhedsministeriet. Andersen O, Laursen L, Petersen JK. Dødelighed og erhverv Danmarks Statistik; Hannerz H, Tüchsen F. Helbred som indikator for arbejdsmiljøpåvirkninger. Arbejdsmiljøinstituttet, Kingod J, Borg V. Social ulighed i sundhed. Arbejdsmiljøinstituttet, Lund T, Iversen L, Poulsen KB. Work Environment Factors, Health, Lifestyle and Marital Status as predictors of Job Change and Early Retirement in Physically Heavy Occupations. Am J Ind Med 40: (2001). Lund T, Borg V. Work Environment and Self-rated Health as Predictors of Remaining in Work 5 Years Later Among Danish Employees Years of Age. Experimental Aging Research;25, , (1999). Boll JL. Det fleksible arbejde, ophør og marginalisering. Socialforskningsinstituttet 01:

9 I denne pjece kommenterer og resumerer vi nyere undersøgelser med fokus på udviklingen og uligheden i sygelighed fordelt på erhverv og brancher. Vi fokuserer på alvorlige konsekvenser af helbredsforskelle, nemlig dødelighed, indlæggelser på hospital og afgang fra arbejdsmarkedet. Undersøgelserne er udført af Socialforskningsinstituttet, Sundhedsministeriet, Danmarks Statistik samt Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: fax: e-post: ami@ami.dk