Sag 2: Redegørelse til Statsforvaltningen om rejse for unge. Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift.

Transkript

1 Sag 2: Redegørelse til Statsforvaltningen om rejse for unge Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Sag nummer 2, redegørelse til Statsforvaltningen om rejse for unge. Peder Udengaard: Den her sag er jo noget, der har fyldt en del i medierne både i denne uge og også tidligere. Der har faktisk været rigtig meget polemik omkring sagen. Men den indstilling, vi behandler her i dag, handler egentlig meget kort fortalt om, hvorvidt Aarhus Kommune har handlet lovligt i forhold til at kunne arrangere ture for unge i byen. Og der er hjemmel i lovgivningen til at arrangere sådanne ture. Men ikke nok med det, så har Børn og Unge-forvaltningen jo fulgt de retningslinjer, som et bredt flertal i Aarhus Byråd har vedtaget. Det er en tidligere Venstre-rådmand, der fremsendte en indstilling til Aarhus Byråd, som lægger op til de retningslinjer, som vi netop har fulgt. Før tirsdag d. 19. november kunne man høre en række af de borgerlige partier, der er repræsenteret her i byrådet, tale om, hvor vigtigt det var at stole på aarhusianerne, at stole på medarbejderne, og at man selvfølgelig gjorde det. Man gik ind for at decentralisere beslutninger. Og når vi så ser på en lang række af de områder, hvor vi så har decentraliseret beslutningerne, så hører vi så efter valget selv samme politikere udtrykke voldsom kritik over for, at vi faktisk giver medarbejderne muligheder for at træffe nogle beslutninger. Man kan diskutere, hvorvidt vi som kommune og byråd prioriterer at give børn og unge, der bor her i byen, mulighed for at komme på lejrture, studieture og få sådanne oplevelser. Socialdemokraterne er af den holdning: Ja, det skal vi. Og Socialdemokraterne er af den holdning, at vi skal passe enormt på med som byråd både at lege dommere og undersøgere i forhold til, hvad det er, der er foregået på den tur til Tyrkiet. Igen vil jeg understrege, det vi behandler i dag er et spørgsmål om et svar til statsforvaltningen om, hvorvidt vi har handlet lovligt i denne sag. Og der er den entydige konklusion: Ja, det har vi. Thomas Medom: Zlatan Ibrahimovic er en af verdens tre bedste fodboldspillere. Han har for nyligt begået bogen Jeg er Zlatan, hvor man blandt andet beskriver sin egen opvækst i Rosengården. Det er en bydel i udkanten af Malmø. Han beskriver blandt andet, at første gang han kom ind til Malmø by og i det hele taget forlod Rosengården, det var dengang, han var 17 år gammel. Og det var kun fordi, han var på vej til at blive professionel fodboldspiller i Malmø FF. Hans egen udlægning var også, at havde han ikke været så enormt et fodboldtalent, så havde kulturkløfterne banket ham tilbage til Rosengården. 1

2 Jeg er stolt af, at vi i Aarhus har mennesker, der laver et rigtig vigtigt stykke pædagogisk arbejde, der åbner verden op for en masse unge mennesker, også selvom de ikke bliver professionelle fodboldspillere. Det arbejde øger de unge menneskers chancer for at klare sig godt i samfundet og i livet. Derfor kan vi også bakke op omkring den her udtalelse til statsforvaltningen. Det er helt oplagt, at man inden for ungdomsskolelovgivningen arbejder med en lang række forskellige pædagogiske metoder. Og det kan ikke komme som den store overraskelse, at en dannelsestur er et af de redskaber, der bliver brugt. Ellers har man i hvert fald været ualmindeligt langt væk fra, hvordan det er, man arbejder med ungdomspædagogik og fritidspædagogik i Danmark. Men skal selvfølgelig opføre sig ordentligt. Det er på ingen måde en okay opførsel, der har været beskrevet i pressen. Man råber ikke skældsord til andre gæster. Og hvis der er noget om det, så skal der selvfølgelig tages hånd om det. Vi har også noteret, at vi har flere udlægninger af, hvad der er sket, og at der er tvivl om, om det overhovedet er aarhusianske unge, der har råbt efter de andre gæster. Det, vi ved, er, at der er blevet arbejdet seriøst med turen både før, under og efter rejsen. Det har været holdt møder med forældre. Der har været en grundig forberedelse både pædagogisk og fagligt omkring alle de praktiske ting. Der følger en hel masse med at tage på en stor rejse. Og der er blevet arbejdet dybt seriøst med den her rejse både fra personalet og fra de unges side. Efter turen er der blevet lavet fremlæggelser. Der er holdt foredrag om turen. Forældrene har været inddraget. Og vi er slet ikke i tvivl om, at der er en masse unge mennesker, der er blevet klogere og dygtigere oven på turen. Vi synes også, det ville være ualmindeligt uklogt, hvis politikere skal til at detailregulere, hvilken prisstruktur man lokalt bestemmer sig for at anvende, når man laver studieture eller dannelsesrejser. Vi har adskillige politikere, der har hyldet medarbejdernes handlefrihed i valgkampen, og krævet at de får lov til at bestemme mere. Nu er der så nogle af de selv samme politikere, der står forrest i kravet om mere regulering og flere regler. Man skruer selvfølgelig økonomien sammen i sådan en tur her, så den hænger sammen med de lokale budgetter, man har, og så man kan få nogle deltagere på turen. Et borgerligt ønske om mere bureaukrati, flere regler og mere regulering vil ikke skabe hverken bedre fritidspædagogik, mere ligebehandling men bare mere bøvl og flere benspænd for medarbejdere og for unge. For unge og det gælder ikke bare unge, der ellers sjældent kommer ud at rejse er der utrolig meget at lære ved at tage på en udlandsrejse. Og det er helt galt, når man forsøger at udstille klubbernes pædagogiske arbejde som en charterferie. Jeg har rent faktisk talt med en hel del af de unge, der har været med på turen. Og jeg har i hvert fald ikke noget billede af en flok hærgende unge, der har været på en fornøjelsestur. Men derimod en gruppe unge mennesker, der har glædet sig helt vildt, forberedt sig enormt grundigt og ikke mindst har lært en hel masse om både et andet land og ikke mindst om, hvordan man begår sig ordentligt og redeligt uden for en hverdag, man ellers befinder sig i. Og så er det altså ikke tale om et lukket tilbud eller forskelsbehandling, men om et klubtilbud der er åbent for alle byens unge. Så fuld opbakning til det arbejde, der øger de unges chance for at klare sig godt i samfundet og i livet og dermed også opbakning til udtalelsen til statsforvaltningen. 2

3 Rådmand Bünyamin Simsek: Hvis alt går vel, og konstitueringen falder, som vi tror den falder, den 11. december. Der er jo set noget i andre kommuner. Det håber vi ikke sker i Aarhus. Men man ved jo aldrig. Men hvis alt går vel, så kan jeg over for byrådet sige, at vi de næste fire år ikke vil se rejser til udlandet finansieret af skattekroner, hvor der er så stor proportionsforskel mellem, hvad kommunen bidrager med, og hvad forældrebetalingen er. Det vil ikke finde sted de næste fire år. Fra 2014 og fire år frem. Det kan jeg sige klokkeklart. Jeg synes, det er en rigtig god idé, at de unge mennesker kommer ud at rejse. Jeg synes, det er en rigtig god idé, at de unge mennesker kommer ud og ser verden. Men den her skævvridning i forhold til en bestemt gruppe unge mennesker, der lige tilfældigvis bor i en bestemt bydel, hvor der er tårnhøj forskel på, hvad kommunen går ind og finansierer, hvad forældrebetalingen er. Hvis der ikke er råd til, at der kan skabes balance i den økonomi, så må man jo melde andre rejsemål inden for Danmark grænser, hvor der er fornuft i balancen mellem egenbetaling og det, kommunen går ind med. Hvis man ser på et samlet skema, er der forelagt på baggrund af de spørgsmål, vi har stillet i sagen, så kunne man jo måske også undre sig lidt over, om det er de samme systemer, man bruger i Aarhus Kommune, som man bruger i udenrigsministeriet, således at tingene sådan tilfældigvis måske kommer frem efter, at kommunalvalget er overstået. Men vi tror på den forklaring, vi har fået, når der er sket en systemfejl. Men det ændrer ikke ved, at der ved de andre rejser, unge mennesker har været på, som er gode rejser, der er der en forholdsvis stor egenbetaling og en forholdsvis lille del, som betales af kommunen. Men det er jo her, en af de forskelle, der er i Aarhus Byråd, mellem den socialistiske fløj og den borgerlige fløj, er jo, at man mener, at fordi man bor i dele af vestbyen, uanset om man er advokat, læge som Rabih Azad-Ahmad meget fint har redegjort for, at der bor mennesker, der er velfungerende, som har et godt arbejde, også i vestbyen så mener et flertal i det har byråd, at man skal slippe med 200 kroner for et klubtilbud. Og hvis man bor et andet sted, skal man betale 7000 kroner. Og i den samme sag synes man jo, kan vi høre, at det er helt okay, at man skal op og have betalt over 4000 fra det offentlige, og så kan man betale under 1000 kroner i egenfinansiering for den samme rejse. Det er ikke i orden. Der er masser af unge mennesker i den her by, som har godt af at komme at rejse. Men der er faktisk en anden balance i forhold til deres egenfinansiering. Og i forhold til, hvad de får fra kommunen. Så det er ikke acceptabelt. Og så synes jeg, det er fint, at Peder Udengaard gør et stort nummer ud af, hvad det er for en sag, vi behandler her, fordi vi ikke skal blande tingene sammen, for det er alene et spørgsmål om, om vi har fulgt de retningslinjer, som byrådet har besluttet, som er fremsendt under en Venstre-rådmand. Så må jeg bare sige, at der i en anden sag var plads til, at der både politik og at forholde sig til sagen. Så i den her sag er der selvfølgelig også plads til at forholde sig til den konkrete sag, der er på dagsordenen, nemlig redegørelse af statsforvaltningen. Og det, jeg snakker om, er, hvordan man ser på og vil gøre noget for de unge mennesker, hvor der ikke bør være den her forskel, som 3

4 der er i den her sag. Vi har ikke noget imod, og vi vil give tillid og decentral styring. Men når vi ser eksempler på, at man ikke kan forvalte det, så vil vi absolut gribe ind. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Rådmand Marc Perera Christensen: Det her er jo et af de tilfælde, hvor statsforvaltningen selv rejser en sag, hvor det ikke er et byrådsmedlem eller en borger eller andre, der har rejst en sag, men hvor statsforvaltningen siger, at det ser besynderligt ud og gerne vil have en redegørelse for det. Det er måske en god idé at starte med at få den redegørelse en tur i udvalget for lige at få diskuteret detaljerne i forhold til det. Hvis man nu skulle taget et udgangspunkt i ordføreren fra Socialistisk Folkepartis tale om en af verdens bedste fodboldspillere, så er det jo et interessant billede på integration. Og tænk hvis vi fulgte det og lagde vores integrationsindsats i det frivillige foreningsliv i fodboldklubberne i stedet for at lægge det i de kommunale tilbud. Det kan også blive en debat, vi kan få, når vi senere skal diskutere fritidspas. Tænk hvis vi brugte den merudgift, der er forbundet med at give et billigere klubtilbud i dele af byen, og lagde dem i fritidspasset i stedet for. Eller tog de penge og lagde dem direkte i det frivillige foreningsliv og lod dem arbejde i stedet for det kommunale tilbud. Det ville være en spændende tanke. Og det vil kunne understøtte det meget flotte billede, som ordføreren fra Socialistiske Folkeparti brugte om en af verdens bedste fodboldspillere. Tænk hvis det var der, vi lagde tyngdepunktet og ikke i den kommunale organisation. Det tror vi på kunne være et godt perspektiv. Vi ved ikke, hvem de unge, der var ballademagerne i Tyrkiet, var. Det er der rejst tvivl om. Og jeg har gentagne gange sagt, og jeg vil gerne gentage det her, at hvis det ikke er unge fra Gellerup, så synes jeg, det er vigtigt, at man fra klubben får bedt om et dementi fra Ekstrabladet eller får bragt en berigtigelse. For det er jo ikke byens interesse, at der hænger en tvivl om, hvilke unge det er. Og derfor er det et ønske til udvalgsbehandlingen at få et billede af, hvad man har gjort for at få dementeret historien. Hvilke henvendelser har der været til Ekstrabladet for at få historien berigtiget, hvis det ikke er aarhusianske unge? Så har debatten jo fået et helt forkert afsæt. Der skal selvfølgelig slås ned på bøller og ballademagere, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Det er ikke det, vi diskuterer i dag. Men lad os få det som en del af udvalgsbehandlingen, når vi nu får den her i udvalg. Er det så en kommunal opgave at sende folk på badeferie? Der er kommet en række forskellige pædagogiske argumenter for hvorfor. Og mange af dem er også tilforladelige. Og det er jo også et afsæt i en debat, vi har haft om klubområdet af flere omgange. Nu er den 10-dages forespørgsel, der blev stillet for ganske lang tid siden, forsvundet i et system, der måske minder om udenrigsministeriets system i forhold til, hvordan sager kan blive glemt hen over belejlige tidspunkter. Det er selvfølgelig ærgerligt. Men nu er den dog kommet frem. Og jeg ved også, at den er rettidigt afsendt fra Børn og Unge. Så det er i hvert fald ikke der, der ligger en fejl. Men den forespørgsel og besvarelsen af samme har givet anledning til, at vi har haft en grundig diskussion omkring, hvorvidt det er det rigtige sted at prioritere midlerne. Tidligere i dag har vi haft 4

5 en stor politisk debat om ældrepleje i en byggesagsbehandling i øvrigt en interessant kobling et sted hvor man ikke nødvendigvis diskuterede det, der var sagen, men diskuterede den tilstedkomne politik. En utrolig omfangsrig debat om Her er et billede på, hvor man måske kunne finde Vi har haft en valgkamp, hvor rigtig mange har haft et fokus på den stigning, vi har, i antallet af hjemløse i Aarhus Kommune. Tænk om vi måske brugte pengene der i stedet for at sende folk på ferier uanset hvor pædagogisk interessant det kunne være. Vi mener ikke, at det er et bureaukratisk helvede at lave en ensartet retningslinje for, hvor høj en egenbetaling skal være, eller hvor lav den kommunale betaling skal være til en tur. Det skal vel ikke være afgørende, om man har valgt det ene eller det andet klubtilbud, hvad det er for et tilbud, man får. Aarhus Kommune skal vel stille ensartede tilbud til. Vi har et udgangspunkt, der handler om, at vores fritidsindsats skal hænge sammen med stærke lokale miljøer. Og så lægger vi retorikken op på, at man så bare kan bevæge sig fra Sabro til Gellerup, hvis man hellere vil have det klubtilbud som ungt menneske. Det skal så i hvert fald ikke være med den kollektive trafik, for den er relativt håbløs at bruge om aftenen. Det må jo være sådan, at vores udgangspunkt er, at vi behandler vores lokalområder lige, men at vi skaber forskellige tilbud til mennesker med forskellige udgangspunkter, og at den særlige indsats for unge fra udsatte familier målrettes familien og ikke det geografiske område, hvor klubben ligger. Og derfor er debatten om fritidspasset interessant. For den går på familiernes vilkår og ikke på, hvad det er for en tilfældig geografi, vi indkredser fritidstilbuddet i. Derfor skal de her ting selvfølgelig ses i en sammenhæng. Og der er ikke meget fairness over for den unge. Og nu er det Stautrup, der er fremhævet i dagspressen det er ikke mig, der har fremhævet Strautrup i dagspressen, det er en avis, der har gjort det. Det er bare for at sige det, så man ikke pludselig bliver beskyldt for sognerådspolitik. Men det er vel ikke rimeligt, at en ung i Stautrup skal betale så meget mere for en ferietur, end en ung der er aktiv i en klub i Gellerup. Det synes vi ikke. Og jeg glæder mig til de nye initiativer, der så er på vej fra den kommende rådmand for Børn og Unge. Det vil vi følge tæt. Jette Skive: Uanset om de her unge mennesker er fra Aarhus eller ej det finder vi ud af, når den kommer i udvalg men uanset, om de er det, så er det krænkende, det der er sket for kommunale midler. Det er ikke nogen naturlov. Det er i det hele taget slet ikke nogen lov, at man skal på ferie. Og hvis man ikke har en videre fantasi i de pædagogiske rækker, end at man er nødt til at rejse til fjerne lande for at udføre sin pædagogik, så er der et eller andet, der er gået fuldstændig fejl. Det er også krænkende for den familie eller den ene forsørger, som ikke har råd til at sende sit barn på ferie, som for øvrigt har opført sig ordentligt. Det er for krænkende for de børn, der generelt kan opføre sig ordentligt, at de selv skal spare op til deres ferie. Jeg kunne sådan set nøjes med at bede jer om at læse lederen i Stiftstidende. Den siger alt om det her, alt. Og jeg er rigtig glad for Bünyamin Simseks løfte, der kom her, og det vil vi følge Bünyamin Simsek op på. 5

6 Men så kommer jeg med noget og jeg mener det faktisk jeg kan godt høre, det lyder plat hvis man har nogle unge, som føler, de er pokkers seje, og trænger til en pædagogisk afklapsning, så send dem ud til Karl Mar igennem pløret og lad os se, hvor seje de er. Og derefter kan de komme på weekendophold ude i Fuglesølejren, og så kan de få noget pædagogisk opdragelse. Det synes jeg. Det vil jeg godt være med til, hvis jeg så kunne se et positivt resultat bagefter. Men det her er krænkende for vores bevidsthed. Rabih Azad-Ahmad: Lad mig bare starte med at sige, at uanset, hvad det er sket, så er det selvfølgelig noget, vi alle sammen bør tage afstand fra. Om de er fra Aarhus eller andre dele af landet eller udlandet det, der er vigtigst, er jo at sige, at børn og unge skal opføre sig ordentligt, lige meget hvor de er henne. Og så er spørgsmålet i forhold til den her rejse. Jeg tror egentlig ikke, der er uenighed om, at det er rigtig godt at komme af sted med nogle unge, hvor de kan få noget i deres liv. De får nogle oplevelser, som kan være med til at danne dem som unge. Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at det her kan være godt. Uanset hvad man har af holdning til det at tage på rejse med en klub, så synes jeg faktisk, man skal passe på med, at man som politiker ikke lige pludselig skal blande sig i den pædagogiske del af, hvad der foregår i en klub eller en skole eller en børnehave. Og jeg synes faktisk, man skal passe på med, at vi ikke hverken skal være smagsdommere eller pædagoger. Det er jo ikke det, vi er uddannet til. Vi kan skabe rammer, og vi kan sætte nogle generelle retningslinjer. Men direkte at gå ind og se, om det her er det, der nytter mest og for udviklet og dannet de her unge, eller om det skal være noget andet. Hvis det er det, vi skal begynde at arbejde med her i Aarhus Byråd, så bliver det godt nok både kedeligt og et sted, hvor vi ikke får brug for de uddannelser, som vores medarbejdere får og skal bruge i deres pædagogiske arbejde. Jeg har tillid til, at pædagogerne, uanset hvilken klub de nu er i, finder ud af, hvad det er, der giver mening i forhold til deres medlemmer. Og jeg har også tillid til, at de unge, der ikke opfører sig ordentligt, selvfølgelig får de konsekvenser, der skal være, og at man viser, at man ikke vil acceptere en opførsel, der ikke passer ind i det billede i forhold til at komme af sted eller i en klub. Jeg vil være rigtig ked af, hvis vi her i byrådet, hver gang der opstår en uheldig episode, skal begynde at lave nogle generelle retningslinjer for, hvordan og hvor og hvad det er for noget pædagogisk arbejde, der skal laves rundt omkring. Det er altså ikke noget, jeg vil glæde mig til, heller ikke med en ny rådmand på området. Det, vi kan gøre, er at sige, at folk der er lige, skal behandles lige. Og folk, der er forskellige, skal også kunne få den behandling, der skal være. For folk, der er forskellige i forhold til deres sociale baggrund og adfærd, kan også få brug for en forskellig behandling i forhold til, hvad det er, man sætter i gang. Der er igen af os, der ved, hvorfor man er taget af sted med de her unge, andet end at det er en dannelsesrejse. Der er jo heller ikke nogen, der ved, om det er helt rigtigt, at det er vores unge, der 6

7 har været ude og lave de uheldige episoder. Vi kan gisne om, at det er det. Men der er jo heller ikke nogen, der ved, om det her kunne have fundet sted et andet sted. Man har henvist i pressen til nogle steder, hvor de har været billigere at tage hen med nogle unge. Måske har der været nogle andre aktiviteter, der har kostet endnu mere, hvor man har lavet aktiviteterne og med mindre brugerbetaling. Det er altså den måde, de har valgt at gøre det på i den her klub. Og det har jeg fuld tillid til, at man gør, ud fra en konkret vurdering i forhold til, hvor det pædagogiske kommer til at virke. Jeg håber virkelig, at vi går fra at skulle begynde at detailregulere i den her kommune. Rådmand Kristian Würtz: Jeg synes faktisk ikke, det var helt ufornuftigt, at den socialdemokratiske ordfører indledte med det, som sagen handlede om, nemlig om det er et hjemmelsgrundlag for de her ture, ja eller nej. Det er det, vi skal svare statsforvaltningen på. Det er der. Det er det, sagen handler om. Det er det, vi skal stemme om på et eller andet tidspunkt. Det bliver så sikkert efter en udvalgsbehandling. Det andet, som den her debat primært handler om, og som ind i mellem løber noget af sporet, det handler jo om rigtigheden af at tage på studieture, lejrtur og skolerejser i vores pædagogiske tilbud i Aarhus Kommune. Det synes jeg også er en rigtig god debat. Det giver jeg rigtig god mening. Og jeg synes i øvrigt og der er jeg fuldstændig klar i mælet, og det er jeg stensikker på, at vi vil være i Socialdemokratiet, også i næste byrådsperiode uanset hvem der er rådmand det er en god idé, at det er en del af tilbudsbilletten i vores klubber og ungdomsskoler, at man tager på rejser, udflugt og ture. Det er et godt element i et tilbud. Jeg tror, at de fleste af os har prøvet at være børn og unge og være på den her slags ture. Og det, der giver til et fællesskab, til en klasse, til et hold, eller hvad det er nu er, det kan man ikke nødvendigvis få derhjemme. Det tror jeg også, det har givet i det her konkrete tilfælde. Og det gør det for en masse børn og unge i dagens Aarhus. For hvad man også kan se af materialet, så er det jo en del af tilbudsviften i Gellerup, Tranbjerg, Kolt-Hasselager og alle mulige steder. Og det synes jeg også, det skal være i fremtiden. Så skal der selvfølgelig være nogle regler for, hvordan man opfører sig, når man er af sted. Og det skal være sådan, at der er et pædagogisk formål med rejsen, sådan at man ikke bare rejser af sted ud i det blå med hovedet under armen. Det har man jo heller ikke gjort. Det fremgår også tydeligt at materialet, at det har været fuldstændig klart, at man skulle opføre sig ordentligt. Inden man har været af sted på den her tur, har forældrene skullet skrive under på, at hvis ikke deres børn kunne opføre sig ordentligt, så kunne de i sidste instans blive sendt hjem på forældrenes regning. Det synes jeg er et godt og sundt princip. Så ved alle, hvad det handler om, når de træder ind i det. Desværre, hvis det er, at det er nogle af de unge, der har været med på den her tur, der har lavet den her i øvrigt ganske forkastelige ballade, så er man ikke blevet gjort opmærksom på det, og derfor har man ikke kunnet reagere, mens man har været af sted. Det er jo meget bittert og ærgerligt. For det gælder, uanset hvem man er, uanset hvor man kommer fra, uanset hvor man er 7

8 henne, uanset hvem man er sammen med. Man skal opføre sig ordentligt. Man skal behandle sine medmennesker respektfuldt. Det er jo helt oplagt på den mediebeskrivelse, der har været, at der er nogle mennesker, som overhovedet ikke har behandlet deres medmennesker ordentligt. Det er fuldstændig uacceptabelt. Og sådan noget vil der også kunne skrides ind overfor. Men jeg synes faktisk også, det er krænkende, at i en sag, hvor der ikke rigtigt er nogen, der ved, hvem der har gjort hvad, at der er en masse unge, der har været af sted på en tur, der skal have skudt i skoene, at de ikke har kunnet opføre sig ordentligt. Der sidder en masse unge eller i hvert fald de unge der har været med på den her tur som er temmelig krænkede over den beskrivelse, der har været af deres tur. De har oplevet, at de har haft en god tur. Så synes jeg faktisk også, det er vigtigt at sige, at der ikke finder nogen forskelsbehandling sted. Som man også kan se af materialet, så er rejser, udflugter og lejrture en del af tilbuddet masser af steder. Det er de samme retningslinjer, man arbejder ud fra. Det er også sådan, at alle børn og unge i de rigtige aldersgrupper, har mulighed for at melde sig ind i vores klubber i Aarhus. Nogle steder i byen er kontingentet lidt lavere. Det var oprindeligt et forslag, som tidligere Børn og Unge-rådmand Gert Bjerregaard lagde i byrådet. Det er der heldigvis stadigvæk flertal for, fordi Venstre er jo flygtet fra det. Og jeg synes, det er rigtig synd. For det gør faktisk, at der er en masse unge mennesker, som bliver del af nogle gode og stærke fællesskaber i vores klubber. Så der er ikke antydning af forskelsbehandling. I øvrigt er det sådan i hele Aarhus Kommune, at hvis man har få penge i en familie, så har man mulighed for at få nedsat kontingentet. Det er ligegyldigt, hvor man bor henne. Man skal bare være borger i Aarhus Kommune og være i den rigtige aldersgruppe. Jeg vil egentlig gerne foretage en lille perspektivforskydning, for sådan nogle uddannelsesrejser her giver ofte nogle misundelseshistorier. Sidste år var Børn og Unge-udvalget i Canada. Det var mig, der havde inviteret dem som rådmand. Det var ikke nogen helt billig tur. Vi var i Canada for at studere det canadiske skolevæsen, som hele verden ser til, fordi de gør bemærkelsesværdige faglige fremskridt samtidig med, at der er en rigtig stærk enhed mellem det politiske niveau, ledelsesniveauet, medarbejderniveauet. Det er super spændende og super flot. Det har vi været ovre og se. Det er jo også en af de ting, som har inspireret folkeskolereformen i Aarhus. Og jeg tror, at vi har fået et meget bedre grundlag som udvalg for at tage fat på folkeskolereformopgaven i Aarhus efter den tur, også selvom det kostede penge og kastede et par negative pressehistorier af sig, at vi af sted på den tur. Det skammer jeg mig ikke det mindste over. Og jeg vil gøre det igen, for jeg synes, det er det rigtige at gøre. At tage ud i verden og blive klogere på sig selv og klogere på andre mennesker, hvordan de gør det. Det synes jeg også, vores børn og unge skal. 8

9 Og jeg håber ikke, at når mine børn bliver gamle nok til at skulle på lejrtur med deres skoler og klubber, at der så i mellemtiden er nogen, der er gået i panik over en eller anden enkeltsag og ikke har kunnet administrere, at der er nogle enkelte, der ikke kunne opføre sig ordentligt og lade det gå ud over alle de andre. Det synes jeg ville være rigtig synd. Og den konsekvens synes jeg heller ikke, vi skal drage. Vi får en rigtig god anledning til at diskutere det her også i det nye byråd. For som en del af budgetvedtagelsen fra september, så er vi enige om, at der skal laves en ny FU-politik. En ny politik for fritids- og ungdomsskoleområdet, og der får vi jo god lejlighed til at diskutere, hvordan vi skal indrette os. Peder Udengaard: Den konservative ordfører på sagen Marc Perera Christensen spørger, om det er en kommunal kerneopgave at sende folk på badeferie. Nej, det er det selvfølgelig ikke. Og det er heller ikke det, der er tilfældet. Og fra Venstres rådmand Bünyamin Simsek kan vi så høre, at vi de næste fire år ikke vil se skattebetalte udlandsrejser med så lidt brugerbetaling. Samlet set har udgifterne for at sende 35 børn og unge på en dannelsesrejse været 63 kroner dyrere end de to borgerlige rådmænds udlandsrejser i indeværende byrådsperiode. 63 kroner dyrere. Brugerbetaling for de 35 unge har været på , mens brugerbetaling, når vi er på studieture, er nul. Gør det, at det er en dårlig idé, at vi som byråd tager på studieture, finder inspiration og lærer af, hvordan det er, man griber tingene an andre steder i verden? Nej, det gør det ikke. Er det en dårlig idé, at vi giver vores børn og unge i Aarhus Kommune mulighed for at komme ud på dannelsesture og lære at blive inspireret? Nej, det er ikke en dårlig idé. Desværre er det, der er tilfældet, at en enkelt uheldig episode kommer til at fylde så meget og kommer til at ødelægge så meget for byens børn og unge. Og det finder Socialdemokraterne super ærgerligt. Rådmand Marc Perera Christensen: Der er jo flere debatter i debatten. En debat er debatten om, hvad der skete på et hotel i Tyrkiet. Og der er egentlig ikke ret mange, der har sagt andet, end at hvis det er aarhusianske unge, så er det selvfølgelig uacceptabelt. Nu er der rejst tvivl om, hvorvidt det er aarhusianske unge. Det skulle man starte med at få afklaret. Det er en debat. Så er der en anden debat. Det er, om det er rimeligt, at der er så store prisforskelle for, hvad unge skal betale, og hvad det offentlige betaler. Der mener det Konservative Folkeparti, at det ikke er rimeligt. Jeg er hverken smagsdommer eller pædagog. Jeg er politiker, og jeg synes politisk set ikke, det er måden, det skal indrettes på. Grundlæggende set synes jeg, at der skal være de samme vilkår. Det er en anden diskussion. Så er der diskussionen omkring studieture. Vi synes, at studieture i folkeskoleregi for eksempel er en rigtig god ting. Men her befægtiger vi os på et fritidsområde, og hvad man foretager sig i fritiden. Og så kan man diskutere skolereform. Den er vi også meget uenige om på en række områder. 9

10 Hvad man foretager sig i fritiden, og hvad man foretager af rejser der, der er det vores holdning. Og den er så blevet aktualiseret af debatten. Den er blevet aktualiseret af den hændelse. Det kan vise sig, at det er rigtig urimeligt, at det er den hændelse, især hvis det er københavnske unger og ikke aarhusianske unger, der er skyld i det. Den er blevet aktualiseret af det. Og nogle gange opstår politiske debatter på et mere bredspektret perspektiv som følge af enkeltstående begivenheder. Det er ikke første gang, det er sket, og det er næppe sidste gang, der sker i Aarhus Byråd. Jeg tror, hvis vi gravede lidt, at der ville være få, der ville kunne frasige sig, at man ikke selv har startet en principiel debat med udgangspunkt i en enkeltstående begivenhed. Men der er rigtig mange studieture, der giver mening. Det her er ikke en diskussion om studieture. Det her er en diskussion om rejser i fritiden. Det, mener vi, er en familieopgave og ikke nødvendigvis en offentlig opgave. Og hvis det skal være en offentlig opgave, så mener vi i hvert fald, som en af os fremhævede, lederen i Stiften, at tilskuddet til ferieturene må ensrettes. Om ikke andet som udgangspunkt. Rådmand Bünyamin Simsek: Jeg ved simpelthen ikke hvor rådmanden og den socialdemokratiske ordfører har på om indhold og faglighed og pædagogisk faglighed og begrundelse. Det er der ikke nogen, der anfægter. Det er der ikke nogen, der har gjort her i byrådssalen. Som Marc Perera Christensen meget fint har sagt, så har rådmanden sagt, at man må irettesætte Ekstrabladet, såfremt det ikke er aarhusianske unge, der ikke har opført sig ordentligt. Så det er ikke opførslen, eller hvad det er, der har fundet sted, eller om det pædagogisk var korrekt eller fagligt forsvarligt, det har jeg også udtalt til pressen. Det vil jeg ikke forholde mig til. For jeg tror på, de mennesker, der arbejder med den sag, har styr på det. Det har jeg ikke spørgsmålstegn ved. Ligesom når man rejser til Canada eller til Tyskland eller til Norge, så tror jeg på, at de udvalgsture byrådspolitikere rejser på, at der er et fagligt indhold, som man kan stå til måls for. Så det har jeg ikke noget problem med. Men jeg har et alvorligt problem med, at det, gentagne gange, skal være således, at fordi man bor i en bestemt bydel, så er det kommunale tilskud 4600 pr. person for en rejse, hvor egenbetalingen er 1800 kroner. Og hvis man bor alle andre steder end lige den bydel, så skal man betale kroner i egenbetaling, og så er det kommunale tilskud 1300 kroner. Det er den ubalance, jeg synes, der er forkert i den her sag. Jeg har ikke interesse i at detailstyre det her område. Men jeg har interesse i, at vi behandler unge mennesker, der bruger klubtilbud i vores by nogenlunde ens i forhold til, hvad det er, de skal rejse på. Jeg tror på, at rejser er sunde. Ture er sunde. Lejrture er rigtig sunde for unge mennesker i forhold til at udvikle deres sociale relationer også i forhold til at danne sig og være dannende. Jeg synes, det er rigtig godt. Så jeg tager ikke stilling til, hvad der er foregået på turen. Om det var en luksustur eller en billig tur. Jeg forholder mig til, hvad kommunen har gået ind og givet i forhold til kommunalt tilskud kontra egen finansiering i det konkrete tilfælde. Det er simpelthen bare ikke 10

11 acceptabelt. Det må ikke finde sted igen. Og det vil ikke, som jeg sagde, finde sted de næste fire år. Der vil være udlandsrejser. Der vil være ture. Der vil være lejrture også for vores klubtilbud som er arrangeret af vores pædagoger, også de næste fire år. Men der vil være balance i det regnskab i forhold til, hvad kommunen bidrager med, og hvad egenfinansieringen er, så der ikke vil være forskel på, hvor man bor i den her kommune. Jette Skive: Jeg vil ikke gentage, hvad Marc Perera Christensen og Bünyamin Simsek lige har sagt, men jeg er fuldstændig på linje med dem. Det, der får mig op, er Peder Udengaard, der siger og sammenligner byrådet med en fritidsklub ude i vestbyen. Jeg synes simpelthen, det er uartigt, Peder Udengaard, at sammenligne os med en fritidsklub. Vi driver en virksomhed med små ansatte. Vi har en økonomi på knapt små 20 milliarder. Vi skal forvalte. Hvis ikke vi skal rejse ud i verden og lære og åbne og udadtil og se, hvad der foregår. Vi er jo ikke på genopdragelsesrejse. Vi er jo ude for at administrere en kæmpe virksomhed. Jeg synes simpelthen ikke, det er i orden at sammenligne os med det. Og så siger Peder Udengaard, at vi ikke har egenbetaling. Skal vi betale for at styre den her virksomhed? Selvfølgelig skal vi da ikke det. Men vi skal da også tage ud. Og så vil jeg gerne bede mig frataget for, at jeg skal sammenlignes med en fritidsklub ude fra vestbyen. Og jeg har altså heller ikke anfægtet, om de her unge mennesker kommer fra vestbyen, østbyen eller nordbyen, eller om de i det hele taget kommer fra Aarhus. Jeg har bare bedt om at få at vide, om de kommer fra Aarhus. Peder Udengaard: Lad mig sige det klart. Jeg vil være stolt af, at blive samarbejdet med de medarbejdere, der hver dag løfter en enorm social opgave ude i vestbyen. Det er super kompetente og super dygtige medarbejdere, der hver eneste dag lægger en enorm indsats i at gøre en forskel for unge i Aarhus Kommunes liv. Og det synes jeg egentlig også, at vi som byråd kan finde noget inspiration i. Den gejst, der er ude blandt de ansatte, og den ildhu de lægger i deres arbejde for at forbedre hverdagen for de aarhusianske unge. Det er en af grundene til, at jeg er Socialdemokrat. Det er nemlig ambitionen om at forbedre hverdagen for de aarhusianske borgere. Og derfor vil jeg til enhver tid være stolt af at blive sammenlignet med de ansatte, der knokler hver eneste dag for netop at indfri den ambition. Jeg får at vide, at jeg som ordfører for Socialdemokraterne er uartig, fordi jeg sammenligner beløbene på, hvad vi bruger for at give unge en mulighed for at få en oplevelse for livet, en dannelse for livet, i forhold til de beløb, vi som byrådsmedlemmer benytter. Jeg synes egentlig, det er fair, når vi snakker om, hvordan det er, vi prioriterer skatteborgernes penge, at det også er noget, vi husker på. Rabih Azad-Ahmad: Det er i forhold til, hvem vi egentlig vil sammenligne os selv med her i byrådet. Der er selvfølgelig et godt formål med at tage på studierejse, når vi er byrådsmedlemmer, for vi skal bruge det i 11

12 forbindelse med vores arbejde her i byrådet, ligesom vi selvfølgelig også skal investere i vores kommende fremtid. Og det er jo sådan set vores børn og unge. Jeg håber da også, vi en dag ser dem som byrådsmedlemmer, og hvad det nu kan være, som kan være med til at bidrage. At rejse er at leve. Og det har også mange gode fordele. Og det er også noget af det, der gør, at nogle af vores unge måske kan komme på rette spor efter, de har været på en udenlandsrejse. Og jeg er fuldstændig enig med Peder Udengaard i, de pædagoger, der er taget på den her rejse, har vurderet, at det her har haft noget godt for dem selv som pædagoger og selvfølgelig også for de børn og unge, som de er taget af sted med. Og jeg har fuld tillid til, at de har vurderet det på baggrund af den pædagogiske og faglige viden, som de har. Og jeg er ikke i tvivl om, at det her er noget, man har gjort, fordi man gerne vil have den her dannelse, hvor vores unge, som må siges at være vores fremtid dem der skal være med til at udvikle, godt nok ikke i byrådet i dag, men de er her jo for vores fremtid også. Borgmesteren: Godt der er et ønske om en udvalgsbehandling. Sagen er sendt til behandling i Børn og Ungeudvalget. 12