Forudsætninger. Om evaluering, dec.2004
|
|
- Martin Emil Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skitse til evalueringsplan i det 2-årige forløb i kultur- og samfundsfagsgruppen på hf, udarbejdet af Anne Grethe Dumstrei, Middelfart Gymnasium, Morten Damsgaard-Madsen, Århus Akademi og Torben Spanget Christensen, Amtscenteret for Undervisning, Århus Amt. Forudsætninger. Evaluering af undervisningen ses af mange som en tidsrøver. Det er derfor afgørende vigtigt at de benyttede evalueringsformer er en ressource for undervisningen. Det betyder imidlertid også, at den feedback som underviseren får, bliver inddraget i den løbende planlægning og undervisning. Evalueringsformerne må derfor ikke være særlig tidskrævende. Herudover er det vigtigt at evalueringsformerne i så høj grad som muligt kobles til den daglige undervisning, dels for at sikre løbende feedback og dels for at den ikke skal opfattes af eleverne som noget løsrevet i forhold til undervisningen. I dette papir tales udelukkende om metoder til formativ evaluering. Den summative evaluering sker til eksamen. Derfor har de skitserede evalueringsformer ikke til formål at værdisætte elevens præstationer her og nu men løbende at forbedre rammerne for indlæringen. Men i denne proces indgår naturligvis en evaluering af den enkelte elevs faglige niveau. Det særlige ved kultur- og samfundsfagsgruppen er det flerfaglige perspektiv som derfor i særlig grad skal tilgodeses ved evalueringen. Dette kan ske ved: at eleverne bliver bedt om at være særligt opmærksomme på flerfaglige problemstillinger at eleverne eksplicit arbejder med flerfaglige problemstillinger i alle prøvesynopser at succesfuld flerfaglighed i undervisningen angives som succesparameter i evalueringen at elevernes selvevaluering af fagligt overblik defineres som flerfagligt overblik For at den løbende evaluering kommer til at være en naturligt integreret del af undervisningen, er det vigtigt, at den løbende evaluering gøres til genstand for en langsigtet planlægning. En sådan planlægning bør forankres i klassens kultur-samfundsfags-team, således at der sikres en sammenhæng i evalueringen i de enkelte fag inden for gruppen. Samtidig vil det også være hensigtsmæssigt, at mindst én af lærerne fra kultur-samfundsfag-teamet er med i klassens overordnede team, således at evalueringsplanen kan koordineres med klassens øvrige lærere. Evalueringens omdrejningspunkter er det faglige indhold og arbejdsformerne. Evalueringer som fokuserer på den enkelte kursist personlige udvikling med hensyn til selvstændighed og selvforvaltning i forhold til undervisningen varetages af tutoren (jf. høringsudgaverne af bekendtgørelsene om 2 årigt hf 27 og 57 og om hf-enkeltfag 21 og 52 om tutorordningen og studiebog). Det vil dog sandsynligvis være således, at den løbende faglige evaluering i kultursamfundsfaggruppen har interesse for tutoren og kan inddrages i arbejdet med studiebogen. Der benyttes et mix af forskellige metoder, som alle skal introduceres og læres af eleverne. Denne proces starter allerede i introduktionskurset. Oversigt over evalueringsmetoder, der vil blive benyttet: 1. Fagligt evaluerende lærer-elevsamtaler 2. Reflekterende elevteams 3. Prøvesynopsis 4. Elektronisk logbog 5. Sparringsgrupper 6. Standpunktssamtaler 1
2 7. Mindre spørgeskemaer. Beskrivelse af metoderne 1. Fagligt evaluerende lærer-elevsamtaler Metoden er udviklet i et phd-projekt (Christensen 2004) 1 og gennemført som et samarbejde mellem forsker og lærere fra alle de gymnasiale uddannelser (Balling m.fl. 2004). 2 Fagligt evaluerende lærer-elevsamtaler består af to dialoger. En 5 minutter faglig dialog mellem læreren og én elev (dialog-rum 1) efterfulgt af en klassedialog (dialog-rum 2). Dialog-rum 1: Læreren og samtaleeleven er placeret overfor hinanden. Resten af klassen er placeret i social kreds, tæt omkring læreren og samtaleeleven. Tilhørereleverne har kun til opgave at lytte. De må hverken tale eller tage noter. Deres opmærksomhed skal være 100 % på de samtalende. Derfor må de heller ikke bringe papir, blyant, mobiltelefon, kalender eller andre ting med ind i kredsen. Der benyttes et stopur eller anden tydelig markering af, hvornår de 5 minutter er gået. Det skal ikke tilstræbes at afrunde dialogen, den slutter bare, når de 5 minutter er gået. Der kan benyttes time-out, hvor samtaleeleven kortvarigt kan konsultere kredsen. Spørgeteknisk er det vigtigt, at læreren benytter sig af autentiske spørgsmål, optag, høj værdsætning, udfordring og platformbygning i lærer-elevdialogen (se nedenfor) Dialog-rum 2: Her er ordet frit. Alle kan bidrage og dialogen varer så længe læreren skønner det nødvendigt. Nogen gange er der blot tale om få minutter andre gange er der tale om minutter eller mere. Det afgørende er, at læreren tager stilling til, hvornår dialogen ophører med at være givende for undervisningen. Figur 1. Den fagligt evaluerende lærer-elevsamtale - Model for lærer og elevers placering i social kreds Dialog-rum 1 Elev Lærer Dialog-rum 2 1 Torben Spanget Christensen, Integreret evaluering en undersøgelse af den faglige evaluerende lærer-elevsamtale som evalueringsredskab i gymnasial undervisning, Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, Syddansk Universitet, Dinna Balling og Camilla Kølsen de Wit: Undervisningsevaluering. En håndbog. - En håndbog til Pædagogiske Udvalg, uddannelsesledere & inspektorer med ansvar for skolens dokumentation og evaluering/selvevaluering). 2
3 Elev Lærer En dobbeltpil i figuren angiver en dialogisk udveksling. De faglige evaluerende lærer-elevsamtaler afholdes i begyndelsen eller midtvejs af lektionerne, hvilket giver mulighed for at dialog-rum 2 kan udfoldes. Samtalerne finder sted fortløbende over skoleåret med 1 til 2 pr. uge. De går på skift mellem de tre fag, hvilket fag der i den pågældende uge holder de(n) fagligt evaluerende samtale(r). Lærerne opfordres til fra tid til anden at sætte sig ind i kredsen på elev-betingelserne, når der afholdes samtaler i et af de fag læreren ikke selv har. Samtalerne varieres på forskellig vis over skoleåret. Der kan være samtaler, hvor eleven er forberedt, der kan være samtaler, hvor eleven ikke er forberedt. Emnet kan være dagens lektie, det kan være et afgrænset fagligt problem, det kan være opsamling af projektarbejde, det kan være opsamling af et laboratorieforsøg, en ekskursion, en film, en gæsteforelæsning etc. I perioder, hvor der arbejdes projektorienteret og fler/tværfagligt benyttes samtalerne til at enkeltelever samtaler om et aspekt ved projektarbejdet, det kan være indholdet, samarbejdet/arbejdsformen, arbejdet med at værre sparring for en anden gruppe oa. Samtalerne kan være bagudrettet mod stofområder gennemgået tidligere i undervisningen eller i grundskolen, det kan fokusere på samspil med andre fag, det kan være fremadrettet mod kommende stofområder, det kan være fokuseret på arbejdsmetoder mv. Spørgeteknik (Christensen 2004 : 19-20) Autentiske spørgsmål har ikke indbygget på forhånd givne svar. Det er åbne spørgsmål, der ikke har til formål at kontrollere eller teste eleven, men at få eleven til at tænke over et eller andet. Hvis læreren søger bestemte svar med sine spørgsmål, og eleven er henvist til at gætte, hvad læreren tænker på, er det ikke oplæg til dialog. Det kan være meget vanskeligt for en lærer at stille autentiske spørgsmål, fordi målet med undervisningen jo er at gennemgå et bestemt pensum, og fordi der ofte findes et endeligt facit, som læreren målbevidst søger hen i mod. Hvis læreren f.eks. spørger, hvilke beslutningsprocedurer, der gælder i EU, er det ikke et autentisk spørgsmål, men et test- eller overhøringsspørgsmål. Hvis læreren derimod spørger, hvad eleven ved om beslutningsproceduren i EU, så er det et autentisk spørgsmål, fordi eleven ikke bliver spurgt om noget i EU, men om sin viden om noget i EU. Og læreren kender ikke svaret på spørgsmålet. Hvis eleven svarer, at det ved jeg ikke noget om, så må læreren opfatte det som et fagligt udgangsniveau for samtalen, som eleven markerer. Det er meget muligt, at det ikke er elevens reelle faglige niveau. Læreren kan så følge op med endnu et autentisk spørgsmål, f.eks har du nogensinde set tv-billeder af EU-politikere i jakkesæt? Hvis eleven bider på her, kan samtalens bygges op herfra. F.eks. med et spørgsmål om, hvilke tanker eleven har gjort sig i den forbindelse. 3
4 Optag betyder at indbygge noget af det, den anden har sagt, i sin egen replik. Der er tale om optag, hvis læreren bygger videre på noget af det, eleven allerede har sagt i dialogen. Høj værdsætning er konsekvensen af optag. Ved at bygge videre på det, eleven netop har sagt, viser læreren, at han tager elevens bidrag så alvorligt, at de kan indgå i dialogens videre udvikling. Både mine og andres undersøgelser viser tankevækkende eksempler på, hvad der sker med elevens selvtillid i en dialog, hvis læreren bare overhører det, eleven faktisk siger, hvor fagligt spinkelt eller forkert det end er, og kun forfølger sin egne idéer og tankegang (Christensen 2004 og Nystrand m.fl.1997). Optag og høj værdsætning af elevens bidrag er med til at skabe dialogen frem for lærerreaktioner som flot, godt, korrekt, som fastholder læreren som den faglige autoritet, der står uden for dialogen. Faglig udfordring betyder, at eleven bliver bedt om at åbne en dialog og i dialogens forløb fastholdes på egne udsagn, uanset om de er fagligt acceptable eller ej. Platformbygning betyder, at læreren understøtter det fagligt korrekte/acceptable i elevens usikre viden og på denne måde søger at bygge en faglig platform, der er tydelig for eleven, hvorpå denne kan føle sig på sikker grund i den videre samtale. 2. Reflekterende elevteams Hos Balling m.fl. (2004) er denne metode beskrevet. En gruppe på 3-4 elever har i en periode på ca. 3 uger til opgave særligt at rette deres opmærksomhed på et afgrænset område af undervisningen. Gruppen diskuterer og skriver jævnligt ned, hvad de observerer. Observationerne kan gemmes på en elektronisk konference, så alle klassens elever og lærere kan følge med i gruppernes observationer. Ved den enkelte periodes ophør lægger gruppen op til en kort drøftelse af deres observationer på klassen. Herefter nedsættes en ny kvalitetscirkel med en ny opgave. Kvalitetscirklens opgave kan eksempelvis være: Lektier (herunder lektieinstruktionerne, arbejdsspørgsmål, sværhedsgrad etc.) klasseundervisning, fremmøde og deltagelse i undervisningen, organiseringen af klassens arbejde, forskellige arbejdsmetoder, klasseundervisning, undervisningsmidlerne, skriftligt arbejde etc. 3. Prøvesynopsis Eksamen i faggruppen er en synopsiseksamen. Det gør det naturligt tilbagevendende at benytte prøvesynopser som faglige tests og tilbagemeldinger på skriftligt arbejde. Tilbagemeldingerne på skriftligt arbejde har form af at læreren retter de dele af synopsis, der udfoldes i heltekst (se nedenfor). Ved en synopsis forstås: Et overordnet spørgsmål, der er udtryk for en undren gerne et paradoks. En eller flere hypoteser og, der relaterer sig til det overordnede spørgsmål. Et antal underspørgsmål, som er nødvendige at stille for at få svar på det overordnede spørgsmål. En konklusion, hvor der tages stilling til de opstillede hypoteser og det overordnede spørgsmål. Hovedspørgsmål inkl. hypoteser/problemstillinger og konklusion udfoldes helt. Underspørgsmål medtages i stikordsform. 4
5 4. Elektronisk logbog I forbindelse med projektarbejde fører projektgrupperne en elektronisk logbog. 5. Sparringsgrupper I forbindelse med projekter etableres sparringsgrupper: Projektgrupperne får til opgave at være sparringsgrupper for hinanden. Opgaven for en sparringgruppe består bla. i at læse den anden gruppes log-bog og i den forbindelse forholde sig til, om de kan forstå, hvad den anden gruppe skriver og arbejder med. Sparringsgruppen skal stille spørgsmål, som kan være med til at bringe den anden gruppe videre i arbejdsprocessen, samtidig med at grupperne bliver bevidstgjorte om deres kommunikative kompetence. Sparringen kunne delvist foregå på en it-konference, så såvel læreren som sparringsgruppen har mulighed for at følge med i og kommentere gruppens arbejde. 6. Standpunktsamtaler Der afholdes individuelle standpunktssamtaler 2 gange om året. Disse kan med fordel tage udgangspunkt i det skitserede spørgeskema herunder. 7. Spørgeskemaer Eftersom de ovenstående metoder til dels sigter mod en løbende evaluering af undervisningen kan de med fordel suppleres af en selvevaluering i form af et kort spørgeskema. Denne selvevaluering kan ske på følgende måde: 1. Eleverne skal ved anvendelse af den normale karakterskala give sig selv en bedømmelse af: a. Fremmøde b. Fagligt overblik c. Forberedelse d. Aktivitet i timerne e. Forventet karakter til eksamen 2. Eleverne svarer kort på følgende spørgsmål: a. Hvad vil du arbejde på at gøre bedre? b. Hvordan vil du arbejde for at nå denne forbedring? c. Hvad kan læreren hjælpe dig med i processen? 3. Ved næste evaluering spørges der til konkrete fremskridt i forhold til besvarelsen af pkt. 2. Denne form for evaluering sætter fokus på elevernes egen bedømmelse af deres læreproces og tvinger dem til at tage aktivt stilling til, om der er overensstemmelse mellem deres præstationer og forventninger. 5
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereEvalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Læs mereEvalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Læs mereEvalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereTutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007
Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereOpfølgningsplan på EVA s rapport om den naturvidenskabelige faggruppe på Århus Akademi 2007
Opfølgningsplan på EVA s rapport om den naturvidenskabelige faggruppe på Århus Akademi 2007 Problemfelt iflg. EVA Planlægningsprocessen: Samarbejde: - en stor del af planlægningen er lagt ud til de enkelte
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereDet sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense
Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra
Læs mereOverordnet Studieplan
Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereIntroduktionskursus - Hf Vejledning November 2007
Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens
Læs mereElevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau
System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereTutorordning på HF på
Tutorordning på HF på 1 Alle HF-elever på Rosborg Gymnasium & HF har en tutor tilknyttet. Din tutor en af dine faglærere, som du skal have en række samtaler med i løbet af din skolegang. Formålet med at
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereMed denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereSystem til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering
System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Baggrund og overordnet formål: Systemet er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereSkolens mål og rammer
Evalueringsplan Formål: 1. Formålet med evaluering af undervisningen og den enkelte elev er at sikre det bedst mulige faglige udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for justering af undervisnings- og
Læs mereKvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium
Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig
Læs mereEvaluering på Vestfyns Gymnasium
Evaluering på Vestfyns Gymnasium Udkast til kvalitetssikringssystem og evalueringsplan (revideret version) Præsentation af systemet Sammenhæng mellem Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Den
Læs mereEVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereKvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord
Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal
Læs mereEksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression.
Bilag 3: Uddrag af Matematik 1999. Skriftlig eksamen og større skriftlig opgave ved studentereksamen og hf. Kommentarer på baggrund af censorernes tilbagemeldinger HF-tilvalgsfag (opgavesæt HF 99-8-1)
Læs mereAdjunktpædagogikum & KNUD. Camilla Rump
Adjunktpædagogikum & KNUD Camilla Rump God undervisning? Nævn et kriterium I finder afgørende for hvornår undervisning er god undervisning. Sum med din sidemand i 2 minutter. God undervisning mit bud Undervisning
Læs mere1g - Progressionsplan for AT
1g - Progressionsplan for AT AT1: Politisk kommunikation (samfundsfag og dansk) De første to forløb alternerer imellem uge 41 og 46, således at halvdelen af 1g-klasserne har AT1, den anden halvdel har
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereEvaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole
Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Indledning BG s kvalitets- og evalueringsplan udgør den overordnede ramme for arbejdet med kvalitets- og evalueringsarbejdet. Arbejdet
Læs mere1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.
Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange
Læs mereKvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010
Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010 Organisation (obligatoriske områder) Værdier, skole- og ledelsesorganisering Skolens værdigrundlag (og sammenhængen med selvevalueringen)
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereProgressionsplan for skriftlighed og formativ evaluering i hf
Progressionsplan for skriftlighed og formativ evaluering i hf Aktivitet Hvornår og hvem Produktkrav/Skriftligt produkt Produktets omfang og fordybelsestid Evaluering Evalueringens karakter 1 NF-miniprojekt
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereEvalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i
Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet
Læs mereMål og evaluering i børnehøjde
Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvor studieforløbet afsluttes: Foråret 2011 Institution HTX- Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereDen danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.
Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være
Læs mereOverordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole
Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.
Læs mereKompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Læs mereSvendborg Gymnasium & HF
Svendborg Gymnasium & HF HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Svendborg Gymnasium & HF - HF Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF,
Læs mereKvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger. Mette Bøge Truelsen
Kvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereEvaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport
Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereEsbjerg Gymnasium og HF-kursus: System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. kvalitetssystem[1].doc 1. 1, stk. 4
kvalitetssystem[1].doc 1 Esbjerg Gymnasium og HF-kursus: System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Kvalitetsbekendtgørelsen 1, En institution, der udbyder en eller flere gymnasiale uddannelser,
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereGør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol
Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -
Læs mereEksamen og eksamensbilag :
Eksamen og eksamensbilag : 24 timers forberedelse 3 timers forberedelse Institutionen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer: Prøveform a): Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereS o l r ø d G y m n a s i u m
S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,
Læs mereRetningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører
Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereRybners Gymnasium HHX
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereSvendborg Gymnasium og HF
Svendborg Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 20 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF, STX Der har deltaget i alt 90 elever ud af 973 mulige. Det giver en
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereSpørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..
Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde
Læs mereUddannelsesplan for praktik for 2. årsstuderende på Ådalsskolen. Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke. Skoleåret
Uddannelsesplan for praktik for 2. årsstuderende på Ådalsskolen Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke Skoleåret 2015-16 1 1. Grundoplysninger og beskrivelse af kultur og særkende. Ådalsskolen er en lys og venlig
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs merePedersborg Skoles uddannelsesplan
Pedersborg Skoles uddannelsesplan Præsentation af praktikskolen Pedersborg Skole er en 2-3-sporet folkeskole med ca. 500 elever fordelt i klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der knyttet
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereRespondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt
Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g
Studieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g Indholdsfortegnelse 1. KLASSEN... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter... 4 4. Klassens studiemiljø og den
Læs mereFremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på
Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs merePÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG
PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 3. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereOpfølgningsplan. Det Blå Gymnasium, Business College Syd. Eksamensresultat hhx
Opfølgningsplan Det Blå Gymnasium, Business College Syd Eksamensresultat hhx 2015 Opfølgningsplan Baggrund for de iværksatte indsatser Elevernes eksamensresultater ved Det Blå Gymnasium, Business College
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereStenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.
Læs mereDet afsluttende projekt på grundforløbet i EUD
Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til
Læs mereØvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Læs mereHolstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen
Holstebro Gymnasium og HF Højere forberedelseseksamen hf 2016 Orientering om Uddannelsen Højere forberedelseseksamen på Holstebro Gymnasium og HF Denne brochure giver dig et overblik over hf-uddannelsens
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereHolstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen
Holstebro Gymnasium og HF Højere forberedelseseksamen hf 2014 Orientering om Uddannelsen Hf på Holstebro Gymnasium og HF Denne brochure giver dig et overblik over hf-uddannelsens opbygning på Holstebro
Læs mereLæringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereDe flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)
A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet
Læs mereRammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mere