8 Botaniske undersøgelser af udvalgte habitattyper Af Henrik Tranberg, Trandberg Naturconsult.

Transkript

1 8 Botaniske undersøgelser af udvalgte habitattyper Af Henrik Tranberg, Trandberg Naturconsult. Undersøgelsen omfatter en kortlægning af habitatnaturtyper samt en oversigt over udvalgte arter af karplanter inden for de udersøgte biotoper. For habitattypernes vedkommende benyttes de af tidl. Fyns Amt anvendte habitat kategorier. Med den givne tidsramme har det ikke været muligt at registrere alle forekomster af habitatnaturtyper i et område på 464 ha, hvorved det ikke kan udelukkes, at enkelte forekomster fortsat er uregistrerede. Feltarbejdet har fundet sted: 06. april (med anlægsgartner Bo K. Stephensen), 22. maj, 24. maj, 26. maj, 28. maj samt 30. maj (med skovrider Henrik Staun). 8.1 Mosetyper I Moser i Fyns Amt - Faaborg Kommune (1992) defineres begrebet mose således: Begrebet moser og lignende i lovforslagets forstand omfatter således udyrkede eller ekstensivt udnyttede områder præget af en ferskvandspåvirket naturlig eller overvejende naturlig vegetation, som er knyttet til gennemsnitlig høj vandstand, og som ofte har dannet tørv eller anden organisk aflejring. Begrebet er således en fællesbetegnelse for en række vådbundsområder med plantesamfund, der har betegnelsen efter vegetationens sammensætning (f.eks. rørsump, starsump, ellesump, birkekær og pilekrat) eller efter vandtilførsel (højmose, kærmose, vældmose), eller efter andre forhold (f.eks. dyndeng, fugteng). Om et område kaldes en mose eller et kær har ingen betydning. I definitionen lægges der primært vægt på de botaniske forhold. Afhængig af vegetationens artsammensætning kan moser inddeles i de tre hovedgrupper: Rørsumpe, skovsumpe og egentlige moser (lavtvoksende fugtigbundssamfund). Disse hovedgrupper kan endvidere underinddeles jf. nedenstående tabel 8.1 Tabel 8.1. Oversigt over mosetyper. Rørsump Indre rørsump Ydre rørsump Skovsump Ellesump Birkesump Pilesump Askesump Egentlige moser Højmoser Ekstremfattigkær Overgangsfattigkær Overgangsrigkær Ekstremrigkær 79

2 8.1.1 Rørsumpe Rørsumpe er plantesamfund, der domineres af sumpplanter - ofte høje græsser eller andre græslignende planter. Disse sumpe udvikles ofte som en randvegetation i de mere permanent vanddækkede lavvandede områder langs søer og vandhuller samt langsomt strømmende vandløb. De kan dog også udvikles som tilgroningssamfund i moser, hvor græsning er ophørt. Der skelnes desuden mellem ydre (regnes med til søarealet) og indre rørsump (regnes med til mosearealet). Den ydre rørsump karakteriseres bl.a. af arter som Tagrør, Bred- og Smalbladet Dunhammer og Sø-Kogleaks. Typiske arter for den indre rørsump er Tagrør, Høj Sødgræs, Vandpeberrod og Gifttyde. Ellesump ved Nyborgvej, Knagelbjerg Skov. Foto: Naturama/TBB Skovsumpe Ved skovsumpe forstås fugtigbundssamfund, der domineres af buske og træer og der findes flere forskellige typer: Elle-, pile-, birke- og askesumpe samt blandinger heraf. Elle- og askesumpe knytter sig ofte til næringsrig jordbund, mens pile- og birkesumpe kan findes på alle jordbundstyper. Skovsumpene er typisk opstået ved tilgroning af tidligere lysåbne moser. Undervegetationen domineres bl.a. af Alm. Mjødurt, Gul Iris, Blåtop, Kær- og Stiv Star og Mosebunke. I ellesumpe er der ofte megen Stor Nælde og i gamle ellesumpe mange bregnearter Lavtvoksende fugtigbundssamfund (de egentlige moser) Ved denne type forstås lysåbne plantesamfund på periodisk vandmættet jordbund, med en vegetationsmæssig dominans af arter som typisk ikke tåler udtørring. Grundet græsning, slåning eller generelt ugunstige vækstforhold for træer og buske domineres vegetationen af græsser, halvgræsser, siv og urter, med betydelige variationer i artssammensætningen. 80

3 Der skelnes normal mellem to forskellige mosetyper: Højmoser. Vandtilførsel sker udelukkende fra nedbør. Højmose en meget sjælden mosetype på Fyn. Kær. Vandtilførsel kommer både fra nedbør og grundvand. Inddeles traditionelt i 4 hovedtyper: 1. Ekstremfattigkær 2. Overgangsfattigkær 3. Overgangsrigkær 4. Ekstremrigkær Opdelingen afspejler bl.a. jordbundens indhold af kalk og andre næringsstoffer. Inden for hver af de fire hovedtyper findes kær, der karakteriseres ved et relativt stillestående grundvand. Disse udvikles i terrænlavninger, langs søbredder og åløb. For fattigkærenes vedkommende kan typen værer dannet ved, at tørvemosser (Sphagnum) vokser ud over en sø, hvorved der dannes en såkaldt hængesæk. Ekstremfattigkær Denne type er artsfattige kærsamfund og findes udviklet på næringsfattig jordbund. Fyns Amt har på 5 lokaliteter i Svanninge Bjerge (1992) registreret kær-typen ekstremfattigkær (se skema nedenfor). De fleste kær af denne type er opstået i tilknytning til søer, der enten allerede er tilgroet med Sphagnum-mosser eller er under en sådan tilgroning (dannelse af en hængesæk). Specielt for ekstremfattigkær er, at de med tiden (dog mere end 1000 år) kan udvikle sig til højmoser - vel og mærket forudsat der ikke foretages dræning og/eller at de gror til med vedplanter og derved omdannes til skovsumpe. Overgangsfattigkær Er som regel mere artsrige end ekstremfattigkær og har ofte en bundvegetation af tørvemos. Udvikles ligesom ovenstående på næringsfattig jordbund. Inden for Svanninge Bjerge har Fyns Amt registreret 3 lokaliteter af denne type (se skema nedenfor). Overgangsfattigkær tåler ikke græsning og pleje kan da ske gennem rydning af træopvækst, evt. kombineret med vandstandshævning. Både ekstremfattigkær og overgangsfattigkær med hængesæk er knyttet til de sandende områder i Svanninge Bjerge (og De Fynske Alper). Disse klassificeres af Fyns Amt som lokaliteter af største betydning. Til denne kategori hører også mose nr. 89 (Lergraven), da amtet i 1992 har registreret Vellugtende Agermåne, der er truet eller sårbar i Danmark. Overgangsrigkær Har større artsrigdom end fattigkærene og større indhold af urter. Findes ofte udviklet på moræneaflejringer med et relativ stort indhold af næringsstoffer og er den mest almindelige kærtype i Danmark og på Fyn. 81

4 Ekstremrigkær Det er den danske vegetationstype, der kan indeholde flest plantearter. Udviklet bl.a. på kalkholdige moræneaflejringer med et meget højt næringsstof indhold. Er ikke registreret i Svanninge Bjerge Moser i Svanninge Bjerge registreret af Fyns Amt Fyns Amt (1992) har registreret 15 moser i Svanninge Bjerge (Tabel 8.2) Tabel 8.2 Oversigt over moser i Svanninge Bjerge registreret af Fyns Amt (1992). (S): Stensgård Skov, (K): Knagelbjerg Skov, EFK: Ekstremfattigkær, OFK: Overgangsfattigkær. For kortnr se Fig. 8.1 Nr. Fyns Amt nr. Kortnr. Type Navn 1 26 SM SM-4 EFK Pouls Tørvelung (S) 3 28 SM-1 EFK Brille Søerne (S) 4 29 SM-3 OFK Peter Nielsens Sø (S) 5 30 KM-5 EFK (K) 6 82 SM-14 (S) 7 83 SM-10 EFK (S) 8 84 SM-7 OFK (S) 9 85 SM-18 EFK (S) KM-4 3 Trolde Kær (K) KM-13 Lergraven (K) KM-11 Vænge Mose (K) KM-6 3 Bloms Tørvelung (K) KM-11 3 OFK Vænge Kær (K) KM-22 3 Lådne Mose (K) 82

5 Fig Kortnumre for søer og moser i Svanninge Bjerge 83

6 8.2 Konklusion Resultatet af den samlede registrering (besøgte lokaliteter) af habitatnaturtyper i Svanninge Bjerge kan sammenfattes i tabel 8.3. Tabel 8.3. Kilde: Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. (Miljøog Energiministeriet/Skov- og Naturstyrelsen, 2000). Koden i venstre kolonne svarer til naturtypen i højre kolonne. ( ) = Prioriterede habitatnaturtyper. Kode Samlet antal Stensgård Skov Knagelbjerg Skov Naturtype Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Brunvandede søer og vandhuller Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Hængesæk og andre kærsamfund dannet i flydende vand Bøgeskov på morbund uden Kristtorn Bøgeskov på morbund med Kristtorn Egeskove på mere eller mindre rig, ofte vandlidende bund 91D Sumpbevoksede tørvemoser 91E Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Sum Perspektivering Svanninge Bjerge er et varieret naturområde med mange forskellige naturtyper. Det er ikke officielt udpeget habitatområde, men det kan det måske blive en gang i fremtiden. Set i regionalt perspektiv er de mange, omend små partier, med Sphagnumhængesæk vigtige. I nogle tilfælde ledsages de endnu af de brunvandede søer, som de er opstået ud fra. Dernæst kommer skovmoserne og de gamle bøgeskove - det gælder især såfremt de udgør selvsåede bevoksninger af 84

7 danske træer eller gammel kulturskov, evt. med arter af fællesskabsbetydning. I øjeblikket er partierne med græsland (overdrev) i sin vorden. De små oligotrofe (næringsfattige) kær med hængesæk er reelt et successionsstadium mellem en brunvandet sø og en skovsump. Pleje af disse lokaliteter kan således opfattes som et indgreb i vegetationsudviklingen, men kan forsvares ud fra den kendsgerning, af naturtypen er sjælden på Fyn. Mange arter af svampe, planter og dyr er stærkt tilknyttet denne habitatnaturtype og således afhængige af dens fortsatte eksistens. Skovene i området synes altovervejende at være kulturskove, men adskillige gamle bøgeskovspartier lever vel op til definitionen om naturvenligt drevet kulturskov og er derfor medtaget, omend noget kursorisk. To ældre bøgepartier ved Rislebækken i den nordlige del af Knagelbjerg Skov er begge habitatnaturtype 9110 og måske de eneste forekomster med dansk bøg (jf. kortet på s. 6 i visionsrapporten). Bøgetræerne her er relativt lave og med relativt retvinklede forgreninger (H. Staun, pers. medd.). Især i Knagelbjerg Skov findes mange gamle +/- enkeltstående bøge- og egetræer, der også bør kortlægges. Områderne med græsland er i visse dele tilsået med arter af danske græsser og urter. Italiensk Gyvel bekæmpes mekanisk. Klimaksstadiet af overdrevssamfundet er længe om at udvikle sig og der går måske flere hundrede år til de gamle dages overdrev med f.eks. en god forekomst af Opret Kobjælde på Lerbjerg en dansk ansvarsart, der p.t. findes med ét enkelt eksemplar på Fyn! For en nærmere forståelse af vegetationsudviklingen i området er det essentielt at rekapitulere de botaniske oplysninger, der findes fra Svanninge Bjerge. Såvel i Naturhistorisk Forening for Fyn s arkiv som i Dansk Herbarium/TBU-arkivet på Botanisk Museum findes adskillige floristiske oplysninger om både Stensgård Skov og Knagelbjerg Skov. De historiske botaniske oplysninger bør i et samspil med pollenhistorik, vegetationshistorie og en kortlægning af karakteristiske arter i nutiden kunne bidrage til, at Svanninge Bjerge styrker sin status som værende et spændende naturområde også i fremtiden. 85

8 8.4 Oversigt over de undersøgte lokaliteter Kort beskrivelse af forekomster med habitatnaturtyper. Placeringerne af de enkelte biotoper fremgår af figur 8.2. Felternes koder består af følgende informatioiner: Botanisk biotop nr./kortnr (Fig. 8.1)/Habitatkode (Tabel 8.3)/Fyns Amt nr./evt. navn Lokalitet 1 - Stensgård Skov Hvor det er vurderet, at forskellige plejetiltag er nødvendige, er dette anført ved de aktuelle lokaliteter. Relative størrelsesbegreber efter fynske forhold 1-A1/SM-5/91D0 og 91E0/Fyns Amt nr. 26) Ret lille ellesump med indslag af birk, flere steder med Sphagnum-hængesæk, artsrig. Plejeforslag: Almindelig pleje. Tilstopning af dræn, evt. med stigborg 1-A2/SM-14/91D0 og 91E0/ikke tidligere registreret Lille udtørrende skovsump, mod nord findes birkesump stadig med tæpper af Sphagnum og en del Grå Star (fugtige huller efter væltede træstammer). Mod syd aske- og ellesump med meget Kær-Starm nes der længst mod nord også findes et bælte af Ask. [Regnes i oversigten som 91D0]. Plejeforslag: Hængesæk kan næppe genskabes. Overvej evt. udgravning til sø. Dræn elimineres. Holdes lysåben mod syd og sydvest 1-A3/SM-30/91E0/ikke tidligere registreret Meget lille udtørrende askesump med dominans af Mose-Bunke, overalt med træaffald efter fældning (også fra højere bund?!). Plejeforslag: Træaffald fjernes og grøft elimineres (afvander også 1-A2). 1-A4/SM-15/91E0/ikke tidligere registreret Druknet ellesump, vest for Bikubenfondens areal gående over i druknet pilesump (ikke medtaget), vandflade med Kors- og Liden Andemad, brønd i sydøsthjørnet af søen. Plejeforslag: Grøfter elimineres. 1-A5/SM-11/91E0/ikke tidligere registreret Middelstor skovsump mest af El med indslag af Ask og Birk. Mod syd vandtrukket omend grøftet, mod nord mere oprindelig og med enkelte tæpper af Sphagnum, oftest domineret af Kær-Star, men i grøftede væld mod S af Vandkarse. Helt mod nordøst findes en flig med pilesump (ikke medtaget). En nyere vejdæmning mod vest har udtørret den forhenværende skovsump, der nu ligger vest for vejdæmningen. En mindre (og ældre) vejdæmning mod syd danner overgang til en noget kulturpræget askesump dog stadig med dominans af Kær-Star i de fugtigste partier mens højere bund domineres af især bregner. Desuden findes der åbent vand og en lille pilesump i det sydvestlige bryn (medtaget). I den sydlige del af området nord for vejdæmningen er lokaliteten ret kulturpræget med Ahorn, Ask og Birk. 86

9 Plejeforslag: Grøfter elimereres. Rydning som foreslået af Carl Bro er næppe ønskværdig, såfremt der er tale om oprindelig ellesump. Note: Ask mod syd synes plantet og stadig indhegnet, mens El i det mindste mod nord må formodes at være oprindelig. Det er desuden konstateret, at skovkortet er delvist forkert, idet Ask har langt mindre udbredelse end som noteret, helt mod NØ er der dog en del Ask og Birk. 1-B1/SM-4/7140/Fyns Amt nr. 27/Pouls Tørvelung Ret lille Sphagnum-hængesæk endnu med åbne partier, men under tilgroning med Birk især fra syd og nordøst. Plejeforslag: Rydning af birk. Pouls Tørvelung, lok. 1-B1, april Foto: Søren Skibsted. 1-B2/SM-1/7140/Fyns Amt nr. 28/mellem Brillesøerne Stor Sphagnum-hængesæk omkring og mellem 2 brunvandede søer (Brillesøerne), endnu med åbne partier med tydelig tue-hølje-struktur, men er næsten overalt under større eller mindre tilgroning med Birk. Blåtop findes mest i kanten af mosen ved søen mod syd. Plejeforslag: Rydning af birk. Grøft mod nord bør elimineres. Note: Forekomsten er en af de største tilbageværende af sin slags på Fyn. 1-B3/SM-3/7140 x 91D0/Fyns Amt nr. 29/Peter Nielsens Sø (regnes i oversigten som 7140) Lille Sphagnum-hængesæk omkring en brunvandet sø. Er under kraftig tilgroning med Birk. Plejeforslag: Rydning af birk. Grøft ved sydenden bør elimineres. 87

10 1-B4/SM-20/7140/ikke tidligere registreret Lille Sphagnum-hængesæk under tilgroning med Pil. Max. 5 m (oftest meget smallere) bred bræmme af Sphagnum inkl. det tilgroede parti. Der findes meget Lyse-Siv og Forlænget Star. Plejeforslag: Rydning af pil. 1-B5/SM-7/7140 x 0/Fyns Amt nr. 84 Små partier med Sphagnum-hængesæk (sydspidsen af halvøen samt lokalt mod nord på denne), som dele af ordinært oligotroft (næringsfattigt) kær domineret af Lyse-Siv. Er under tilgroning (spredt Dun-Birk, meget Grå Pil mod nord og Øret Pil mod sydøst). Søen er en del af det skovhistoriske afsnit Senglacial. Plejeforslag: Rydning af birk. 1-B6/SM-18/7140/Fyns Amt nr. 85 Ret lille Sphagnum-hængesæk, næsten rund, med dominans af Sphagnum og Næb-Star. Randzone er tilgroende med Birk, i laggzonen også meget Lyse- Siv. Lige sydvest for mosen står en stor Eg. Plejeforslag: Udtynding af træer på selve Sphagnum-fladen. 1-B7/SM-10/7140/Fyns Amt nr. 83 Middelstor Sphagnum-hængesæk med endnu vandfyldt laggzone. En ret kraftig tilgroning udgår fra laggzonen. Ret lille bestand af Tranebær (inkl. få blomstrende eksemplarer) findes især i det åbne parti med hængesæk, men også under Birk. Mod sydøst findes der en vandfyldt fraførende grøft, der ikke er med på kort 9 i Carl Bro rapporten. Forekomsten af Tranebær er en af de få på Fyn Plejeforslag: Grøft mod syd elimineres. Herved kan fældning af birk måske undgås. J-Søen, lok. 1-B5 og 1-C4, april Foto: Søren Skibsted. 88

11 1-C1/SM-1a/3160/Fyns Amt nr. 28/Den nordlige Brille Sø Middelstor brunvandet sø, der desværre endnu er præget af nyere tids intensive andehold, dog findes guldsmede og vandnymfer (om grøft: se 1- B2). Plejeforslag: Vedplanter fjernes ved bredden 1-C2/SM1b/3160/Fyns Amt nr. 28/Den sydlige Brille Sø Middelstor brunvandet sø, der desværre endnu er præget af nyere tids intensive andehold, dog findes guldsmede og vandnymfer. Plejeforslag: Vedplanter fjernes ved bredden 1-C3/SM-3/3160/Fyns Amt nr. 29/Peter Nielsens Sø Ret lille brunvandet sø, guldsmede og vandnymfer. Plejeforslag: Grøft elmineres 1-C4/SM-7/3160/Fyns Amt nr. 84/ J-søen Lille (antagelig) brunvandet sø. 1-D1/9110/ikke tidligere registreret Ret lille bøgeskov på morbund på og omkring bakke, ca. 95% kronedække (lysest på det analyserede sted), mange unge bøgeplanter (inkl. kimplanter). Note: Et parti af forekomsten er efter skovkortet plantet i 2002, men man synes kun at være kommet til indhegningen! Peter Nielsens Sø, lok. 1-B3 og 1-C3, april Foto: Søren Skibsted. 89

12 1-D2/9120/ikke tidligere registreret Ret lille bøgeskov på morbund med lidt Kristtorn* mod syd, ca. 90% kronedække. Mod nord ofte veludviklet urtedække med f.eks. Lund- Fladstjerne. En lille udtørret (grøftet) askesump op til skovvejen mod øst indgår ikke i lokaliteten. Note: *Kristtorn kan være tilfældigt fuglespredt eller indslæbt med Bøg, men teoretisk er én Kristtorn nok til, at naturtypen er 9120 i stedet for 9110! 1-D3/9120/ikke tidligere registreret Meget lille bøgeskov på morbund med lidt Kristtorn*, 100% kronedække. Der forekommer også f.eks. Tørst, Bølget Bunke, Énblomstret Flitteraks og Liljekonval. Note: *Kristtorn kan være tilfældigt fuglespredt eller indslæbt med Bøg, men teoretisk er én Kristtorn nok til, at naturtypen er 9120 i stedet for 9110! 1-D4/9120/ikke tidligere registreret Meget lille bøgeskov på morbund med en del Kristtorn*, 100% kronedække og et sparsomt urtedække. Der findes også f.eks. Stilk-Eg, Bredbladet Mangeløv, Bølget Bunke, Skovarve og Skovsyre. Note: *Kristtorn kan være tilfældigt fuglespredt eller indslæbt med Bøg, men teoretisk er én Kristtorn nok til, at naturtypen er 9120 i stedet for 9110! 1-D5/9110/ikke tidligere registreret Ret lille bøgeskov på morbund på og omkring bakke, mest 100% kronedække, Der findes flere troldetræer, et sparsomt urtedække, samt f.eks. Stilk-Eg, Glansbladet Hæg, Alm. Røn, Bredbladet Mangeløv, Bølget Bunke og Stor Fladstjerne. Ifølge målebordsblade er lokaliteten et gammel hede-areal. 1-D6/9110/ikke tidligere registreret Ret lille bøgeskov på morbund på og omkring bakke, ca. 95% kronedække. I lysninger meget Bølget Bunke, også f.eks. en del bregner (Alm. og Bredbladet Mangeløv), Miliegræs, Håret Frytle, Stor Fladstjerne og Læge-Ærenpris. Der findes også meget Bølget Bunke under ældre Bøg langs Nyborgvej. men forekommer mere kulturpræget end 1-D5. 1-E1/SM-8/3150/Carl Bro nr. 1 Lille næringsrig sø med mindre forekomster af Liden Andemad og Svømmende Vandaks. 1-E2/SM-12/3150/ikke tidligere registreret/ Jagtsøen Middelstor næringsrig skovsø 100% dækket af Liden Andemad. Søen er omgivet af især Birk, men har ingen moserand. En gammel Eg står på højere bund syd for søen. Plejeforslag: Der tyndes kraftigt ud i træbevoksningen mod syd. Eg, lind og frugtbærende trær/buske bevares. 1-E3/SM-16/3150/ikke tidligere registreret 90

13 Lille næringsrig sø med en del Liden Andemad og Vandrøllike. Der ses også Bredbladet Dunhammer og Star-arter. En Pil er væltet ned over vandhullet. 1-F1/6230/ikke tidligere registreret Meget lille og meget tarvelig rest af overdrev på højderyggen af Lerbjerg vest om det trigonometriske punkt ( stenen ) med, forblæst (morbundspræget!) vegetation på stiv sandjord (ler?), én tarvelig Italiensk Gyvel. Plejeforslag: Gyvel elimineres og græsning genoptages Lokalitet 2 - Knagelbjerg Skov 2-A1/KM-7/91E0/ikke tidligere registreret/studekær Lille ellesump på trunter. Overvejende åben vandflade med meget MannaSødgræs. Desuden meget Forlænget Star. Plejeforslag: Området lysåbnes, specielt granbevoksningen mod øst anbefales at blive tyndet kraftigt. Note: Ifølge Lars Brorsen skyldes fiskebensmønstret i flere moser ikke tørvegravning, men er en ren skovteknisk foranstaltning mod kuldesøer, hvorved kulden lægger sig nede i udgravningerne, mens beplantning blev foretaget på balkerne, hvor de unge træer var hævet over den værste kulde. I Knagelbjerg Skov findes der rigtig mange af disse kuldelavninger, der gav problemer om foråret. 2-A2/KM-8/91E0/ikke tidligere registreret/ærtedalen Meget lille ellesump på trunter på forhenværende tørvegravet areal. Overvejende åben vandflade med meget Manna-Sødgræs. Desuden meget Forlænget Star. Plejeforslag: Granbevoksningen mod syd udtyndes kraftigt.. Note: Om fiskebensmønster, se forrige lokalitet. Mose KM-8 i Ærtedalen, Foto: Naturama/TBB 91

14 2-A3/KM-10/91E0/ikke tidligere registreret/røjle Maen Ret lille ellesump iblandt lidt Birk på trunter på forhenværende tørvegravet areal. Helt mod vest lidt præg af rækkestillede El. Plejeforslag: Granbevoksningen nord for sumpen udtyndes kraftigt. Vænge Kær, lok. 2-A4, maj Foto: Søren Skibsted. 2-A4/KM-11/91D0 x 91E0/Fyns Amt nr. 92/Vænge Kær Ret lille birkesump med lidt El (ofte mangestammede), meget Grå Pil og Tørst i underetagen og birke af mistænkeligt ens alder med næsten 100% kronedække på grøftet Sphagnum-hængesæk. En central grøft forløber nordvest-sydøst. I vandflader i laggzonen findes Manna-Sødgræs. Plejeforslag: Rydning af birk og el. Grøft elimineres. 2-A5KM-18/91D0 x 0/ikke tidligere registreret/feils Kær Meget lille birke- og pilesump. Der ses rydning mod SSØ. En grøft igennem mosen med afvandingsretning mod nordøst. Plejeforslag: Rydning af birk og pil. Grøft elimineres. 2-A6/KM-12/91D0/ikke tidligere registreret/kirkehullet Lille vandfyldt birkesump med lidt Liden Andemad samt Manna-Sødgræs. Starer ses især i kanten. Plejeforslag: Birk tyndes kraftigt ud. 92

15 2-A7/KM-21/91E0 x 0/ikke tidligere registreret/hjulmandens Tørvelun Lille elle- og pilesump over gamle tørvegrave, der leder grøfter ned til sumpen. Mod nord findes lidt Sphagnum. Plejeforslag: Pil tyndes og der sikres lysindfald. 2-A8KM-22/91E0/Fyns Amt nr. 93/Lådne Mose Lille delvist åben ellesump med indslag af Ask. Drænet af central grøft. Plejeforslag: Grøft elimineres. 2-A9/KM-25/91E0/ikke tidligere registreret Meget lille vandfyldt ellesump med mangestammede elle. Vandfladen dækket af Manna-Sødgræs og Bittersød Natskygge. Grøfter fører vand til stedet. Plejeforslag: Grøfter bevares. 2-B1/KM-31/7140/ikke tidligere registreret Meget lille Sphagnum-hængesæk under tilgroning med Birk og Pil. Plejeforslag: Rydning af birk og pil. Bloms Tørvelung, lok. 2-B2, april Foto: Søren Skibsted. 2-B2/KM-6/7140 x 0/Fyns Amt nr. 91/Bloms Tørvelung Ret lille grøftet Sphagnum-hængesæk under tilgroning med Birk og Pil. Mest Sphagnum findes mod nord og syd. Især mod syd bærer området præg af tidligere pleje. Det centrale parti er udtørrende og domineret af Lyse-Siv. En tør opadhældende grøft findes nord for mosen. Plejeforslag: Rydning af birk og pil. Grøfter elimineres. 93

16 2-B3/KM-5/7140/ikke tidligere registreret Lille Sphagnum-hængesæk med meget Næb-Star. Er under tilgroning med Birk og Pil. Plejeforslag: Rydning af birk og pil. 2-B4/KM-15/7140/Atlas Flora Danica lok. 78, /Øjelung Stor grøftet Sphagnum-hængesæk under tilgroning med Birk. I den nordlige del findes meget Blåtop. Der ses en del stubbe efter tidligere pleje. En omfattende beskrivelse af lokaliteten er udarbejdet af Jens Kristian Skou i Plejeforslag: Rydning af birk. Grøft elimineres. Note: Plejet 19/ af Erik Ehmsen m.fl. 2-D1/9110/ikke tidligere registreret Meget lille bøgeskov på morbund i smal stribe, 100% kronedække. Der findes også f.eks. Pille-Star, Bølget Bunke og Hvid Anemone. 2-D2/9110/ikke tidligere registreret Meget lille bøgeskov på morbund på vesthældende skråning, 100% kronedække. På stedet findes f.eks. også Ørnebregne, Bølget Bunke, Mangeblomstret Frytle og Lyng-Snerre. Note: Der er fejl på skovkortet: Beplantningen er ikke Ahorn! Øjelung, lok. 2-B4. I baggrunden t.v. ses stort solitærtræ af Europæisk Lærk, april Foto: Søren Skibsted. 94

17 2-D3/9110/ikke tidligere registreret Lille bøgeskov på morbund på vesthældende skråning, ca. 90% kronedække. Der findes meget Bølget Bunke lavest (mest lysåbent), samt f.eks. Alm. Gedeblad og Skovsyre. 2-D4/9110/ikke tidligere registreret Lille bøgeskov på morbund, ca. 80% kronedække. Der findes meget Ørnebregne, lidt Bølget Bunke, men også Alm. Gedeblad og Stor Fladstjerne. 2-D5//9120/ikke tidligere registreret Ret lille bøgeskov på morbund med én Kristtorn centralt placeret, ca. 90% kronedække mod syd, mere mod nord. Der ses også mange unge planter af Bøg, tæpper af Bølget Bunke samt en vindfælde centralt. Note: *Kristtorn kan være tilfældigt fuglespredt eller indslæbt med Bøg, men teoretisk er én Kristtorn nok til, at naturtypen er 9120 i stedet for 9110! Ung bøgeskov på morbund i den nordlige del af Knagelbjerg Skov. Foto: Naturama/TBB 2-D6/9110/ikke tidligere registreret Lille bøgeskov på jævn morbund, ca. 90% kronedække, med opvækst af Bøg. Stedet er ret lysåbent med meget Bølget Bunke og f.eks. Hassel i bryn. Desuden ses Hindbær, Stor Konval, Stor Fladstjerne og Skovsyre samt flere stubbe og store sten. 95

18 2-D7/9110/ikke tidligere registreret Lille bøgeskov på morbund på vesthældende skråning, ca. 95% kronedække. Det ses også f.eks. Alm. Mangeløv, Bølget Bunke, Miliegræs, Håret Frytle, Majblomst, Stor Fladstjerne, Skovsyre og Krat-Viol (cf.). 2-D8/9110/ikke tidligere registreret Ret lille bøgeskov på morbund på bakke og vesthældende skråning (og ryg mod Ø vel tættere), kun ca. 2/3 kronedække, da delvist hugget. Der er meget Bølget Bunke, samt f.eks. Brombær, Alm. Gedeblad, Tørst, Vellugtende Gulaks, Pille-Star, Hvid Anemone, Lund- og Stor Fladstjerne, Smuk Perikon, Skovsalat og Skovsyre. 2-D9/9110/ikke tidligere registreret Lille bøgeskov på morbund på sydvesthældende skråning, ca. 75% kronedække. Her findes også f.eks. Ørnebregne, Bølget Bunke, Lund- Fladstjerne og Klatrende Lærkespore. 2-D10/9110/ikke tidligere registreret Lille bøgeskov på morbund, ca. 95% kronedække, med lidt Bølget Bunke og Hvid Anemone samt Lund- og Stor Fladstjerne. 2-D11/9110/ikke tidligere registreret Lille bøgeskov på morbund på højderyg, ca. 95% kronedække, Der ses lidt Bølget Bunke og f.eks Lund- og Stor Fladstjerne samt Klatrende Lærkespore. Bøgeskov med træruiner. Foto: Naturama/TBB 96

19 2-D12/9110/ikke tidligere registreret Lille bøgeskov på morbund på sydvesthældende skråning, næsten 100% kronedække. Der er en del opvækst af Bøg og flere gamle stubbe. Bølget Bunke er pletvis dominerende. Der forekommer også f.eks. Hindbær, Glansbladet Hæg, Tørst, Håret Frytle og Hvid Anemone. 2-D13/9110/ikke tidligere registreret Meget lille bøgeskov på morbund, næsten 100% kronedække. Dominans af Bølget Bunke hhv. Ørnebregne. 2-D14/9110/ikke tidligere registreret Ultralille bøgeskov på morbund. Kun ét gammelt træ er ikke fældet, men der findes en værdifuld morbundsflora med dominans af Bølget Bunke. Der findes f.eks. også Tørst, Ørnebregne, Pille-Star, Majblomst, Alm. Fingerbøl og Smuk Perikon. 2-D15/9160/ikke tidligere registreret Lille egeskov af op til 30 m høje egetræer på relativt god bund med underetage af Bøg og Hassel, 100% kronedække. Der ses også en del Kristtorn og især Mahonia i busklaget (plantet iflg. skovrider Brorson (H. Staun, pers. medd.)). Der er næppe opvækst af Eg. Der optræder også f.eks. Lund-Fladstjerne, Alm. Guldnælde og Skovmærke. 2-D16/9110/ikke tidligere registreret Meget lille bøgeskov på morbund, næsten 100% kronedække. Der er dominans af Bølget Bunke samt f.eks. bladmos, Énblomstret Flitteraks, Miliegræs og Skovsalat. 2-D17/9110/ikke tidligere registreret Lille bøgeskov på morbund, ca. 90% kronedække, med meget opvækst af Bøg. Der er flere stubbe på stedet og lokalt meget Ørnebregne, Bølget Bunke samt f.eks. Håret Frytle og Smuk Perikon. 2-D18/9110/ikke tidligere registreret Lille bøgeskov på morbund på højderyg syd for forhenværende mose, ca. 80% kronedække. Der er dominans af Bølget Bunke og desuden optræder bladmos, Tørst, Ørnebregne, Pille-Star, Majblomst, Hvid Anemone og Stor Fladstjerne. 2-E1/KM-4/3150/Fyns Amt nr. 88/Trolde Kær Stor næringsrig skovsø næsten 100% dækket af Liden Andemad. Der er også mange grønalger. Øst for søen findes eng og vildtbræmme og mod vest en pilesump med enkelte lysåbne partier med starsump. Over halvdelen af den oprindelige sø er tilgroet med pilesump. Syd for søen findes en mosfyldt grøft omgivet af Grå El. Plejeforslag: Skoven vest for søen bag pilesumpen ryddes og erstattes af egebevoksning. Piletræerne i sumpen udtyndes kraftigt og halveres i bredden (øst-vest). 97

20 2-E2/KM-32/3150/ikke tidligere registreret Lille næringsrig sø på ca. 100m 2 i lysning i skov. Vandfladen er 70% dækket af Liden Andemad og 25% af Manna-Sødgræs (i randen). Der ses en stor gammel Eg øst for vandhullet. Plejeforslag: Søens bredder holdes fri for vedplanter 2-E3/KM-13/3150/Fyns Amt nr. 89/Lergraven Ret stor næringsrig skovsø dækket af lidt Liden Andemad og Svømmende Vandaks, der i alt udgør max. 5 % dække. Der er i øvrigt alt for mange grønalger. Mod vest nu fældet pilesump, mod øst smuk og artsrig rørsump iblandet store tuer af Top-Star. Plejeplan: Det anbefales at engen omkring søen holdes som eng, der kun afgræsses én gang årligt i september. Pilesumpen holdes inden for den nuværende udbredelse. Note: Denne type klassificeres af Fyns Amt som lokaliteter af største betydning. Fyns Amt har i 1992 registreret Vellugtende Agermåne, der er truet eller sårbar i Danmark. Lergraven. Foto Naturama/TBB. 98

21 1-B1 2-B3 2-D2 2-D1 2-B1 2-E2 2-E1 2-D3 2-E3 1-A1 2-D16 1-D1 2-D15 1-C1 1-C2 1-B2 2-A9 2-D18 1-C3 1-B3 1-B4 2-D5 1-B6 1-B7 1-B5 1-E1 2-A2 1-F1 2-D7 1-E2 2-D6 2-D9 1-A3 1-C4 1-B7 1-D4 1-D2 1-E3 1-D3 1-A2 1-D6 2-A6 2-A4 2-A3 2-D10 2-D14 2-D4 2-D17 2-B2 2-A1 2-D13 2-B4 2-D8 2-A8 2-A5 2-D12 2-A7 2-D11 1-D5 1-A4 1-A5 Fig Kort over botaniske biotoper der indgår i habitatanalysen

22 8.4.3 Lokalitet 3 - Sandbjerg Af. Stig Bachmann Nielsen og Jens Muff Hansen, Naturplan Som nævnt i indledningen blev dette område først gennemgået efter erhvervelsen i efteråret Beskrivelsen adskiller sig i dette område fra gennemgangen af de to foregående ved ikke at fokusere på vådområder, da der ikke findes sådanne inden for området, men i stedet at beskrive vegetationstyperne. Området blev gennemgået til fods den 5. november 2008 med støtte af luftfoto. Ud fra gennemgangen har vi vurderet områdets botaniske værdier og de fremtidige muligheder for udvikling af overdrev gennem ændring af områdets drift. Desuden blev to naboarealer med overdrev besøgt med henblik på at vurdere eventuelle indvandringsmuligheder (Svanninge Bakker samt et mindre overdrev syd for området øst for Skov- og Naturstyrelsens skovlege-plads) Vegetationstyper Hovedparten af området er beplantet med gran. Den vestlige del er ret kuperet med en bakketop nordvest for bygningerne. Området kan vegetationsmæssigt inddeles i 22 områder (fig. 8.3). For nærmere beskrivelse af disse 22 områder henvises til rapporten Naturhistorien på Sandbjerggård i Svanninge Bjerge Resultater og plejeplan, April 2009, Naturama. Figur botaniske områder. Tre områder skal omtales nærmere: Område 2, beliggende på bakketop og med skråning mod nord og vest. Området er tidligere nåleskov, der er afdrevet. Vegetationen består blandt andet af unge, spredte løvtræer, især vorte-birk og stilk-eg. Under-vegetationen er domineret af bølget bunke med indslag af fløjlsgræs. Der er meget opvækst af brombær og gyvel. Dominansen af bølget bunke tyder på en sur, kvælstof-fattig bund. 100

23 I område 9 blev der fundet klatrende lærkespore, der voksede mellem nyplantede graner. Det er en ret sjælden plante, der på Fyn kun er kendt i området omkring Svanninge Bakker og Knagelbjerg Skov. Den er dog i kraftig spredning i Danmark, og det er en pionerplante, der begunstiges af skovdrift. Det foreslås, at man ikke tager specielt hensyn til den ved den fremtidige drift af området, idet planten har mange alternative voksesteder i de omkringliggende skove. Det gælder også den nærliggende Knagelbjerg Skov, hvor planten er ret almindelig og vokser under mere naturlige forhold i skovbunden. Skov-hullæbe (en gøgeurt) ved grusvej nord for Lerbjerg, juni Foto: Søren Skibsted Område 17, Blandet løvskov, især vorte-birk, samt ahorn, stilk-eg, hyld m.m. Flankeret af fyrretræer mod nord langs vejen. Flere steder vokser orkideen skov-hullæbe, i alt blev der set 8 eksemplarer. Den er som alle danske orkideer fredet. Den er ret almindeligt forekommende i skove både på øerne og i Østjylland, og vil som en typisk skovplante, sandsynligvis blive negativt påvirket af græsning. Da område 17 er det eneste areal på området, hvor der er en naturpræget skov med hjemmehørende løvtræsarter, foreslås derfor at friholde området for græsning. 101