gladsaxe.dk Lokalplan 201 Søborg Hovedgade m.fl.
|
|
|
- Freja Johannsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 gladsaxe.dk Lokalplan 201 Søborg Hovedgade m.fl.
2 Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af bygninger, og når forældede byplanvedtægter skal moderniseres. Hvad er en lokalplan? En lokalplan består af to dele - en redegørelse for planen og planens juridiske bestemmelser. Formålet med redegørelsen er at orientere kommunens borgere og andre interesserede om den planlagte udvikling. I redegørelsen for planen beskrives de eksisterende forhold i området. Lokalplanens indhold og dens forhold til den øvrige plan lægning beskrives. Desuden forklares lokalplanens retsvirkninger. Den juridiske del indeholder de bestemmelser, der efter lokalpla nens vedtagelse er bindende for grundejerne og brugerne. Lokalplanens bestemmelser er udformet som paragraffer og supple ret med kortbilag. Alle gældende lokalplaner kan ses på og på kommunens egen hjemmeside, gladsaxe.dk. Hvad er et kommuneplantillæg? Gladsaxe Kommuneplan 2009 blev endeligt vedtaget i juni Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur for kommunen, byde lene og kvartererne, dels retningslinjer for hele kommunen og rammer for de enkelte områder i kommu nen. Kommuneplanens rammer fastlægger, hvad der kan bestemmes i de fremtidige lokalplaner med hensyn til bebyggelsens art og an vendelse, bebyggelsens tæthed, trafiksystemet, grønne områder m.v. Byrådet kan ændre kommuneplanens rammer ved at udarbejde et kom muneplantillæg, f.eks. for at imødekomme et konkret byggeønske. Rammeændringen kan imidlertid kun foretages efter en forudgående offentlig høring af mindst 8 ugers varighed hos overordnede myn digheder og borgerne i kommunen. En rammeændring vil som regel blive fulgt op af en lokalplan. Lokalplanen kan dog tidligst vedtages endeligt samtidig med eller efter vedtagelsen af rammeændringen.
3 Redegørelse for lokalplan 201 Søborg Hovedgade m.fl. i Søborg kvarter Baggrund Gennem en årrække har fire ejendomme på Søborg Hovedgade fra nummer 96 til 102 stået helt eller delvis tomme. Søborg Hovedgade 102, som var ejet af Gladsaxe Kommune, blev revet ned i Skiftende ejere af de tre andre ejendomme har gennem årene haft planer om at nedrive de udtjente bygninger og i stedet opføre en ny bebyggelse på den attraktive hjørnegrund overfor Søborg Kirke. Lokalplanens område Foruden de fire førnævnte ejendomme omfatter lokalplanen også naboejendommen Søborg Hovedgade og Carl Blochs Allé 1-5. Planen afgrænses dermed af de tre gader Niels Finsens Allé, Søborg Hovedgade og Carl Blochs Allé. Mod nordøst grænser området op til det bagvedliggende villakvarter. Lokalplanens formål Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for et nyt erhvervs- og etageboligbyggeri på Søborg Hovedgade overfor Søborg Kirke. Byggeriet skal opføres i 5-5½ etager langs Søborg Hovedgade, og trappes ned til 3 etager langs Niels Finsens Allé. Med lokalplanen indføres desuden bestemmelser, der sikrer bevaringsværdigt byggeri. Historie De fire ejendomme, som ønskes nedrevet og erstattet af ny bebyggelse, stammer fra årene omkring 1915, hvor de blev opført som boliger. Gennem årene har facaderne ændret udseende, og lokalerne i stueetagen har været indrettet til butikker, kontorlokaler og bodega. I de senere år har Søborg Hovedgade 96 og 98 stået tomme og været genstand for stor opmærksomhed fra lokalbefolkningen. Der har været mange skriverier i lokalpressen, og borgere har henvendt sig til kommunen med forslag til, hvordan området kunne anvendes på en ny måde. Blandt andet har en borger foreslået at omdanne området til bypark, men ønsket har ikke haft opbakning hos grundejerne. SØBORG HOVEDGADE Indhold Planen vil give mulighed for at opføre en sammenhængende randbebyggelse med boliger og erhverv langs Søborg Hovedgade og Niels Finsens Allé. Byggeriet kan blive i fem etager med udnyttet tagetage langs Søborg Hovedgade og trappet ned til 3 etager langs Niels Finsens Allé. Bygherren har udarbejdet et skitseprojekt, der beskriver et moderne byggeri i lyse materialer og med utraditionelle tagformer. Lokalplanen åbner dog også mulighed for et mere traditionelt byggeri med røde mursten og tegltage. LOKALPLANENS OMRÅDE 3
4 Bevaring En del af den eksisterende bebyggelse inden for lokalplanområdet er udpeget som bevaringsværdigt i klasse 4. Det drejer sig om hjørneejendommen Søborg Hovedgade og baghuset i to etager til samme ejendom. Hjørneejendommen er en fin og tidstypisk etageejendom i røde sten med manzardtag. Der er klassicistiske vinduesdetaljer, men vinduesrammerne er udskiftet med ruder uden sprosser. Baghuset er et velbevaret, jævnt byggeri med bindingsværk i overetagen, oprindeligt opført som hestestald. Lokalplanen fastlægger, at der for de nævnte bygninger ikke må ske udvendig ombygning uden Byrådets godkendelse. BEVARINGSVÆRDIG HJØRNEEJENDOM, SØBORG HOVEDGADE Trafik Søborg Hovedgade er en af kommunens primære trafikveje, hvor der kører dagligt ca biler. På grund af trafikken på Søborg Hovedgade stiller lokalplanen krav om, at indkørslen til den nye bebyggelse skal ske fra Niels Finsens Allé. Parkeringsforhold Parkering til den nye bebyggelse skal være i parkeringskælder eller som enkelte garager med direkte adgang fra Niels Finsens Allé. Vejadgang skal ske fra Niels Finsens Allé. Der skal indrettes mindst 1 parkeringsplads pr. bolig. På grund af den stationsnære beliggenhed er parkeringskravet til erhverv fastlagt til mindst en p-plads pr. 100 m2 etageareal. BEVARINGSVÆRDIGT BAGHUS TIL EJENDOMMEN SØBORG HOVEDGADE Vejtrafikstøj Miljøstyrelsens vejledning fra 2007 om Støj fra veje anbefaler, at det indendørs støjniveau i boliger ikke må overskride 46 db i sove- og opholdsrum, når vinduer er åbne. For de udendørs opholdsarealer bør støjen ikke overskride 58 db. Miljøstyrelsen anbefaler desuden, at man anvender støjreducerende vejbelægninger, og at boliger så vidt muligt disponeres, så sove- og opholdsrum orienteres mod den stille facade. I kommuneplan 2009 (retningslinje 6.1 om trafikstøj) har Byrådet vedtaget, at Miljøstyrelsens anbefalinger om støjhensyn så vidt muligt skal følges. Det er imidlertid også et ønske fra kommunens side, at de nye lejligheder kan få gavn af den øgede boligkvalitet, en velbeliggende og solorienteret altan giver. Lokalplanen giver derfor mulighed for at indrette altaner mod Søborg Hovedgade. Altanerne skal dog udformes, så de i videst muligt omfang er skærmet mod trafikstøj. Dette kan eksempelvis ske ved brug af støjabsorberende byggematerialer og ved at udforme altanernes værn, så de reflekterer trafikstøjen fra gaden. Alternativt kan støjbelastede altaner udformes, så de kan lukkes med glasruder eller lignende. Altaner langs Søborg Hovedgade medregnes ikke i bebyggelsens samlede areal for udendørs opholdsarealer. 4
5 Vejbyggelinie Der gælder en vejbyggelinje på 12,5 meter fra midten af Søborg Hovedgade. Hensigten med byggelinjen er at give mulighed for eventuelle fremtidige ændringer af vej- eller fortovsarealet på Søborg Hovedgade. Beskyttelseslinier Søborg Kirke ligger umiddelbart overfor lokalplanområdet på modsatte side af Søborg Hovedgade. Da kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse hele vejen rundt, afkaster den ikke bekyttelseszone efter naturbeskyttelseslovens 19. Byrum Søborg Kirke, som er opført i 1914, er et væsentligt kulturhistorisk element i byen, der bør respekteres af den omgivende bebyggelse. I forbindelse med områdefornyelsen af Søborg Hovedgade, som blev gennemført i 2010, er netop gaderummet ud for Søborg Kirke udvalgt som et særligt fokuspunkt i gaden. Der er udført belægningsskift i fortov, og der er plantet plataner imellem fortov og cykelsti og i gadens midterhelle. På gadens nordside er det også tanken at plante træer. I et område ud for Søborg Kirke vil facadelinjen på det kommende byggeri blive rykket 1½ m tilbage, så der opstår en lille udvidelse af gaderummet ud for kirken. Et tilsvarende spring i facaden findes i den bevaringsværdige bygning, Søborg Hovedgade Herved opnås en rumlig virkning, der vil fremhæve kirken, og som vil gøre det muligt at færdiggøre områdefornyelsen af Søborg Hovedgade. EKSISTERENDE BEBYGGELSE LANGS SØBORG HOVEDGADE Privat udkørsel Fortov - chausséstensbelagt med to bordurstensbånd Eksist. busstop kan bevares Cykelsti - asfalt æ øborg Hovedgade Plataner Bordursten Helle med chaussésten - hævet over kørevejens niveau Eksist. Helle Ny overgang Eksist. helle Helle med chaussésten i niveau med kørevej Cykelsti - asfalt Gennemg cykelsti o P-Udkørsel Fortov - chausséstensbelagt med to bordurstensbånd Eksist. fortov Eksist. bøgepur Eksist. Trappe Eksist. bøgepur ng Frødnings Allé Eksist. bordursten Eksist. plataner Eksist. træ Chaussésten Chaussésten SØBORG KIRKE I PROJEKTET FOR OMRÅDEFORNYELSE AF SØBORG HOVEDGADE ER OMRÅ- DET UD FOR SØBORG KIRKE UDVALGT SOM ET FOKUSPUNKT I GADEN. HER ER DER LAVET BELÆGNINGSSKIFT I FORTOV, OG DER ER PLANTER TRÆER LANGS CYELSTI OG I MIDTERHELLEN. SØBORG KIRKE 5
6 DEN 21. JUNI KL. 18. DEN 21. MARTS KL. 14. DEN 21. SEPTEMBER KL. 14. DEN 21. MARTS KL. 16. DEN 21. SEPTEMBER KL. 16. DEN 21. DECEMBER KL
7 Lokalplanens miljømæssige konsekvenser Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer gennemført en screening af de miljømæssige konsekvenser ved vedtagelsen af Lokalplan 201. Byrådet konkluderer på baggrund af screeningen, at der ikke er behov for at gennemføre en miljøvurdering. Som et led i lokalplanprocessen er der udarbejdet skyggediagrammer for den kommende bebyggelse. Diagrammerne viser, at byggeri i 5½ etager langs Søborg Hovedgade på visse tidspunkter vil kaste skygger mod de nærmeste naboejendomme. Det er imidlertid kommunens vurdering, at man som udgangspunkt langs Søborg Hovedgade må forvente en vis skyggepåvirkning fra gadens bebyggelse. Desuden er det kommunens vurdering, at problemet er reduceret til et acceptabelt niveau ved at indføre en bestemmelse i lokalplanen om, at bebyggelsens etageantal skal nedtrapppes til højst tre etager langs Niels Finsens Allé. Kommunen vurderer, at en sluttet randbebyggelse i 5½ etager langs Søborg Hovedgade vil bidrage positivt til den arkitektoniske oplevelse af Søborg Hovedgade som et helstøbt byrum. Varmeforsyning og lavenergi Lokalplanens område er i dag naturgasforsynet, men det forventes, at området overgår til fjernvarme i Da lokalplanen fastlægger, at nybyggeri skal opføres som lavenergibyggeri, er der imidlertid ikke tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Planlovens bestemmelser for lavenergibyggeri giver bygherren ret til dispensation fra tilslutningspligten. Afvandingsforhold Det er kommunens målsætning at fremme grundvandsdannelsen. Derfor opfordrer Gladsaxe Kommune til at tagvand nedsives, såfremt jordbunds- og forureningsforhold tillader det. Befæstede arealer kan eksempelvis udføres som græsarmerede flader. Nedsivning af regnvand fra veje og parkering, tagvand fra større byggeri og erhvervsbygninger kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Spildevand og regnvand, der ikke nedsives, skal afledes til kommunens offentlige spildevandssystem i overensstemmelse med kommunens spildevandsplan. Det samlede afløb må ikke overstige den vandmængde, der svarer til de gældende afløbskoefficienter på hhv. 0,5 for delområde 1 og 0,75 for delområde 2. Det er muligt at få gode råd om nedsivning samt information om nedsivningsforhold ved henvendelse til By- og Miljøforvaltningen. Vandforsyning Lokalplanområdet ligger i Nordvand A/S vandforsyningsområde. ILLUSTRATIONERNE HEROVER VISER ET EKSEMPEL PÅ, HVORDAN DEN KOM- MENDE BEBYGGELSE KAN UDFORMES. LOKALPLANEN GIVER OGSÅ MULIG- HED FOR MERE TRADITIONELT BYGGERI I RØDE TEGL. Jordforurening Lokalplanens område er beliggende i byzone, og ejendomme, der ligger i byzone, er som udgangspunkt klassificeret som lettere forurenet i henhold til jordforureningsloven. Dette kaldes områdeklassificering. Forureningen er opbygget gennem mange år og skyldes boligop varmning, bilers udstødning, industriens udledning, opfyld og terrænreguleringer samt andre diffuse kilder. Hvis der skal flyttes jord fra et areal, der er områdeklassificeret, skal jorden anmeldes til kommunens miljøafdeling. På to ejendomme inden for lokalplanens område er der desuden registreret forureninger: Søborg Hovedgade 100, matr. 22ep er kortlagt på vidensniveau 1. Søborg Hovedgade 92-94/Carl Blochs Allé 1-5, matr. 22de er kortlagt på vidensniveau 2. Der er ikke registreret yderligere jordforurening inden for lokalplanområdet. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der ikke findes jordforurening i området, men blot at der ikke på nuværende tidspunkt findes oplysninger herom, som er registreret af myndighederne. Træffes jordforurening i forbindelse med nedrivning eller jordarbejde på ejendommene, skal kommunens miljøafdeling kontaktes. 7
8 Kommuneplan Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 14.B.6, hvor det er fastlagt, at området må anvendes til boligformål, service- og kontorerhverv og institutioner. Der må højst bygges i 5 etager, og husdybden må være 10 meter. Lokalplanen er i overensstemmelse med rammebestemmelserne bortset fra, at planen tillader byggeri i 5½ etager med en husdybde på op til 13 m. For at kunne tilvejebringe tilstrækkelige udendørs opholdsarealer ønsker bygherren at udnytte tagetagen til terrasse og tilhørende opholdsrum. Herved bliver bebyggelsen i 5½ etage i stedet for 5 etager langs Søborg Hovedgade. Den udnyttede tagetage vil ikke forøge bygningens højde. Husdybden er fastlagt efter ønske fra bygherren, for at muliggøre en bedre udnyttelse af grunden. Til gengæld indeholder lokalplanen en bestemmelse om, at synlige gavle ikke må være bredere end 10 m. Parallelt med lokalplanen er udarbejdet et kommuneplantillæg 18, der ændrer rammebestemmelsen om etageantal fra 5 til 5½ og bestemmelsen om husdybde fra 10 m til 13 m for område 14.B.6 Byplanvedtægt Området er hidtil omfattet af byplanvedtægt 9, tinglyst 17. marts Byplanvedtægten gav mulighed for etageboliger og erhverv i 5 etager langs både Søborg Hovedgade og Niels Finsens Alle. Efter byplanvedtægten ville der kunne etableres butikker i stueetagen, hvilket strider mod kommuneplanens detailhandelsbestemmelser. Derfor har Byrådet ønsket en ny lokalplan til regulering af det kommende byggeri. En del bestemmelser i den gamle byplanvedtægt havde desuden mistet deres relevans i nutidig sammenhæng. Hidtidige rammer Enkeltområde 14.B.6 Betegnelse Søborg Hovedgade Anvendelse Etageboliger, service- og kontorerhverv og institutioner Maks. antal etager 5 Maks. husdybde 10 m Andet stationsnært område Forslag til nye rammer i kommuneplantillæg 18 Enkeltområde 14.B.6 Betegnelse Søborg Hovedgade Anvendelse Etageboliger, service- og kontorerhverv og institutioner Maks. antal etager 5½ Maks. husdybde 13 m Andet stationsnært område Lokalplanens retsvirkninger Efter Byrådets offentlige bekendtgørelse af lokalplanens vedtagelse har lokalplanen retsvirkninger som beskrevet i 16. Lokalplanplanens fremlæggelse og vedtagelse Forslaget til lokalplan blev vedtaget af Byrådet 26. september 2012 og blev offentligt bekendtgjort 9. oktober Lokalplanforslaget var fremlagt i perioden 9. oktober 2012 til 4. december Fremlæggelsen af lokalplanen gav anledning til 9 tilkendegivelser. Indsigelser og ændringsforslag vedrørte blandt andet det kommende byggeris højde, omfang og udseende, ligesom byggeriets nærhed til Søborg Kirke var et emne. Lokalplanen blev vedtaget på Byrådets møde 20. februar 2013, hvor der i forhold til lokalplanforslaget blev foretaget fire mindre ændringer. Ændringerne betyder, at omfanget af glas i tagfladen mod Søborg Hovedgade begrænses, at husdybden nærmest naboejendommen Søborg Hovedgade 94 begrænses, at strækningen med tilbagerykket facade langs Søborg Hovedgade forlænges med ca. 10 meter, og at det præciseres, at byggeri skal omfatte alle ejendommene langs Søborg hovedgade. Meddelelse om den endeligt vedtagne lokalplan blev offentligt bekendtgjort 24. februar
9 Lokalplan 201 Søborg Hovedgade m.fl. i Søborg kvarter I henhold til lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 937 af ) med senere ændringer fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: I stueetagen mod Søborg Hovedgade må desuden indrettes café eller lignende publikumsorienteret virksomhed, men ikke detailhandel. Baghusbebyggelse må ikke anvendes til bolig. 1 Lokalplanens formål Denne lokalplan har til formål: at give mulighed for at opføre en ny bolig- og erhvervsbebyggelse på hjørnet af Niels Finsens Allé og Søborg Hovedgade, så der opnås en sluttet randbebyggelse langs Søborg Hovedgade. at sikre, at den nye bebyggelse kan opføres i 5½ etager langs Søborg Hovedgade, men nedtrappes til højst 3 etager langs Niels Finsens Allé. at sikre hensigtsmæssige tilkørselsforhold til området. at sikre bevaringsværdig bebyggelse. at aflyse den utidssvarende byplanvedtægt 9. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet, som er beliggende i byzone, afgrænses og opdeles i to delområder, som vist på kortbilag Lokalplanområdet omfatter følgende matr. nr., alle af Buddinge: Delområde 1 22eo, 22ep, 22eq og 22dg Delområde 2 22de 3 Områdets anvendelse Lokalplanens område må kun anvendes til helårsboliger i form af etageboliger, samt service- og kontorerhverv. 4 Bebyggelsens omfang og placering Delområde Bebyggelse må kun placeres inden for de byggefelter, som er vist på kortbilag 2. Dog må garager, skure, cykeloverdækninger og lignende småbygninger i højst 1 etage samt parkeringskælder opføres uden for byggefelterne. Det samlede etageareal må ikke overstige m². 4.2 Bebyggelse langs Søborg Hovedgade skal opføres i mindst fem etager og højst 5½ etage. Langs Niels Finsens Allé og Carl Blochs Allé skal etageantallet nedtrappes til højst tre etager. 4.3 Den totale bygningshøjde inden for byggefeltet for bebyggelse i højst 3 etager må ikke overstige 12 m, bebyggelse i højst 4 etager må ikke overstige 15 m, bebyggelse i højst 5½ etager må ikke overstige 22 m. 4.4 Bebyggelse inden for delområde 1 må kun opføres som en sammenhængende randbebyggelse, der omfatter hele delområdet, og som i hovedtrækkene følger byggefeltets afgrænsning mod Søborg Hovedgade. Overfor Søborg Kirke skal facadelinjen være trukket 1½ m tilbage, som vist på kortbilag Husdybden må være højst 13 m bortset fra altaner og andre mindre bygningsfremspring. Mod gadesiden må der ikke være bygningsfremspring i en højde indtil 3 m over terræn. Altaner må højst rage 0,8 meter ud fra facaden. 4.6 Alle synlige gavle må ikke have større bredde end 10 m. 9
10 4.7 Taget af en eventuel parkeringskælder må udformes som et hævet plateau, som må være højst 1½ m over terræn. Langs naboskel må terrænforskellen være højst 1 m. Delområde Bebyggelse langs Søborg Hovedgade skal opføres i fem etager. Langs Carl Blochs Allé skal etageantallet nedtrappes til højst tre etager. 4.9 Bortset fra garager, skure, cykeloverdækninger og lignende småbygninger i højst 1 etage eller mindre tilføjelser til eksisterende bygninger, må der ikke opføres ny bebyggelse inden for delområdet. 7 Byggelinier og parkering 7.1 Langs Søborg Hovedgade gælder en byggelinje på 12,5 m fra vejmidte. Altaner og andre bygningsfremspring i en højde over 3 m over terræn må overskride byggelinjen. 7.2 Der skal etableres mindst 1 parkeringsplads pr. bolig og mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m² erhverv. Al parkering i delområde 1 skal være i parkeringskælder eller i enkelte garager integreret i bygningen langs Niels Finsens Allé. 7.3 Der skal etableres overdækket cykelparkering svarende til mindst 2 cykler pr. bolig. 5 Bebyggelsens ydre fremtræden Delområde Ny bebyggelse skal mod gaden fremstå med overvejende hvidpudsede facader eller røde tegl. 5.2 Tage skal være enten saddeltag eller på anden måde indeholde tagformer med skrå tagflader mod gaden. Tagflader må gerne udformes, så de møder bygningens facade i en ikke vandret linje, der ikke følger bygningens etageantal. Tage skal udføres med hvid tagdug, tagpap, røde tegl eller zink. 5.3 Glasarealet i tagfladen mod Søborg Hovedgade må højst udgøre 35 % af tagfladens areal. 5.4 I stueetagen langs Søborg Hovedgade skal glasarealet udgøre mindst 50 % af facaden, når anvendelsen ikke er boliger eller garager. 5.5 Eventuelle solceller skal indarbejdes som en integreret del af bygningens arkitektur. 5.6 Der må indrettes altaner langs Søborg Hovedgade, når der ved udformningen af disse arbejdes med virkemidler til at afhjælpe støjgener fra gaden. 6 Veje og overkørsler Ny bebyggelse i delområde 1 skal vejbetjenes alene fra Niels Finsens Allé. Bebyggelsen i delområde 2 skal vejbetjenes fra Søborg Hovedgade eller Carl Blochs Allé. Se kortbilag 2. 8 Ubebyggede arealer og hegning 8.1 Der skal indrettes udendørs opholdsarealer svarende til mindst 10 % af det samlede etageareal til boliger. Opholdsarealer kan anlægges direkte på terræn, på taget af parkeringskælder, eller som tagterrasse. Altaner mod Søborg Hovedgade medregnes ikke som opholdsarealer. 8.2 Gårdrummet inden for delområde 1 skal indrettes som fællesareal for delområdets beboere. De ubebyggede arealer skal bearbejdes landskabeligt, så gårdrummet så vidt muligt kan udnyttes til attraktive adgangs- og opholdsarealer. 8.3 Tagterrasse på taget af en bygning i 5½ etage langs Søborg Hovedgade, skal indrettes som fællesareal for alle bygningens beboere. 8.4 I forbindelse med boligbyggeri inden for delområde 1, skal der indrettes legeplads for børn. 8.5 Der skal indrettes en hensigtsmæssig og afskærmet plads til affaldscontainere, hvorfra disse kan afhentes af renovationsvognene fra Niels Finsens Allé. 8.6 Ubebyggede, private arealer langs Søborg Hovedgade skal befæstes som fortov. Området overfor Søborg Kirke skal udføres efter samme belægningsplan som på modsatte side af gaden. 9 Bevaring af bebyggelse Bygninger, som på kortbilag 2 er udpeget som bevaringsværdige, må ikke nedrives, og den ydre udformning må ikke ændres uden Byrådets tilladelse. 10
11 10 Antenner og skiltning 10.1 Der må ikke opsættes synlige antenner eller paraboler på bygningernes gadefacader Skiltning skal være i overensstemmelse med Designmanual for Gladsaxe Kommune (januar 1998). 11 Trafikstøj Støjniveauet i boliger og på udendørs opholdsarealer må så vidt muligt ikke overstige Miljøstyrelsens grænseværdier for trafikstøj (Støj fra Veje, 2007). Altaner langs Søborg Hovedgade medregnes ikke som udendørs opholdsarealer. 12 Afvandingsforhold 12.1 Ved afvanding til kloaksystemet må den maksimale vandmængde ikke overstige de gældende afløbskoefficienter på 0,5 for delområde 1 og 0,75 for delområde Regnvand må nedsives, såfremt jordbunds- og forureningsforhold tillader det. 13 Energiforbrug 16 Lokalplanens retsvirkninger 16.1 Ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, må kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Eksisterende lovlig anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil, idet lokalplanen ikke medfører en handlepligt i form af krav om etablering af de anlæg, som planen muliggør Byrådet kan meddele dispensationer til mindre afvigelse fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser kan kun finde sted ved tilvejebringelse af en ny lokalplan Private servitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Således vedtaget som forslag af Gladsaxe Byråd, den 26. september 2012 Karin Søjberg Holst / Philip Hartmann Nybyggeri må kun udføres som lavenergiklasse i henhold til det til enhver tid gældende bygningsreglement. 14 Vilkår for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er etableret vejadgang som beskrevet i 6 der er etableret parkeringsarealer som beskrevet i 7.2 og 7.3 der er etableret udendørs opholdsarealer som beskrevet i 8.1, 8.2 og 8.3 og legeplads som beskrevet i 8.4 der er etableret støjdæmpende foranstaltninger som beskrevet i 11 og 5.6 Lokalplanen er i henhold til planlovens 27 vedtaget endeligt af Gladsaxe Byråd den 20. februar 2013 Karin Søjberg Holst / Philip Hartmann 15 Ophævelse af byplanvedtægt Byplanvedtægt nr. 9 med tillæg, tinglyst den ophæves for de ejendomme, der er omfattet af denne lokalplan. 11
12 12
13 Jonas Lies Vej Niels Finsens Alle H-A B 1 1A eo 1 22ep Carl Blochs Alle A 8B Lykkesborg Alle A Søborg Hovedgade Søborg Kirke eq 22dg 94 94B Søborg skole 2 22de Vilh. Bergsøes Alle A Frødings Alle 5 3 Wergelands Alle A C-A 72B-A 78 69A Lokalplan 201 Kortbilag 1 Lokalplanens afgrænsning og inddeling i delområder Gladsaxe Kommune byplanafdelingen 1:2000
14
15 22hc 22ev 22eh 2 22ex Niels Finsens Alle 22el 22ek 22ei 22b 22dm 22eæ 22em 22hb 22ez 3 etager 4 etager 22hx 22dk 22eo 5-5½ etager Søborg Hovedgade 22ep 22di 5-5½ etager 22eq 5-5½ etager 22dg 5-5½ etager 22de 1ih 1ig Carl Blochs Alle 22da 1nu Søborg Kirke 1ox 22db 1rq Lokalplan 201 Kortbilag 2 Byggefelt med facadelinje og etageantal Vejbyggelinje Vejadgang Gladsaxe Kommune byplanafdelingen Bevaringsværdige bygninger 1:1000
16 Lokalplan 201
Der reserveres areal til skolens parkering og til et kiss and ride anlæg til afsætning af elever på forarealet ud mod Niels Lyhnes Alle.
Byplanafdelingen 12.04.2007 Redegørelse for forslag til lokalplan nr. 193 Den Lille Skole på Gammelmosevej, Stengård kvarter Baggrund Den Lille Skole på Gammelmosevej 228 ønsker at anvende bygningen på
LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter
LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der
gladsaxe.dk Lokalplan 199 Højtoft på Granvej 6-10 m.m.
gladsaxe.dk Lokalplan 199 Højtoft på Granvej 6-10 m.m. Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres større udstykninger
gladsaxe.dk Lokalplan 192 Bagsværd Torv, Bagsværd Hovedgade og Til Jernbanen
gladsaxe.dk Lokalplan 9 Bagsværd Torv, Bagsværd Hovedgade og Til Jernbanen Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres
LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter
LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres
gladsaxe.dk Lokalplan 258 Kiplings Allé 6, Søborg
gladsaxe.dk Lokalplan 258 Kiplings Allé 6, Søborg Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres større udstykninger
gladsaxe.dk Forslag Lokalplan 199 Højtoft på Granvej 6-10 m.m.
gladsaxe.dk Forslag Lokalplan 199 Højtoft på Granvej 6-10 m.m. Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres større
gladsaxe.dk Forslag Lokalplan 192 Bagsværd Torv, Bagsværd Hovedgade og Til Jernbanen
gladsaxe.dk Forslag Lokalplan 9 Bagsværd Torv, Bagsværd Hovedgade og Til Jernbanen Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når
LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter
LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der
gladsaxe.dk Forslag Lokalplan 188 Gladsaxevej 22-26
gladsaxe.dk Forslag Lokalplan 188 Gladsaxevej 22-26 Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres større udstykninger
gladsaxe.dk Forslag Lokalplan 258 Kiplings Allé 6, Søborg
gladsaxe.dk Forslag Lokalplan 258 Kiplings Allé 6, Søborg Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres større
Forslag. Lokalplan 173 Område mellem Buddinge Hovedgade og Ærtemarken i Gladsaxe kvarter
GLADSAXE Forslag Lokalplan 173 Område mellem Buddinge Hovedgade og Ærtemarken i Gladsaxe kvarter Redegørelse for forslag til lokalplan nr. 173 Område mellem Buddinge Hovedgade og Ærtemarken i Gladsaxe
gladsaxe.dk Lokalplan 222 Søborg Skole m.fl.
gladsaxe.dk Lokalplan Søborg Skole m.fl. Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres større udstykninger eller
gladsaxe.dk Lokalplan 198 Kano- og Kajakklub, Kongshvilebakken 8
gladsaxe.dk Lokalplan 198 Kano- og Kajakklub, Kongshvilebakken 8 Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres
Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.
Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan
VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM
VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt
gladsaxe.dk Lokalplan 181 Forslag For et område på hjørnet af Gammelmosevej og Stengårds Allé
gladsaxe.dk Forslag Lokalplan 181 For et område på hjørnet af Gammelmosevej og Stengårds Allé Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,
LOKALPLAN 94. Stenhuggergrunden Gladsaxe kvarter
LOKALPLAN 94 Stenhuggergrunden Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1995 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres
LOKALPLANENS HENSIGT
LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.
LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade
LOKALPLAN 0-855 Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade Her skal ikke være fotos af marker, hegn o.lign, men gerne skråfotos, illustrationer eller fotos af eksisterende byggeri (Husk der er
gladsaxe.dk Lokalplan 248 Boliger på Holmevej 9-15
gladsaxe.dk Lokalplan 248 Boliger på Holmevej 9-15 Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres større udstykninger
Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk [email protected] T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan
Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk [email protected] T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan
gladsaxe.dk Lokalplan 190 Butiks- og boligbebyggelse ved Buddinge Hovedgade og Stengårds Allé
gladsaxe.dk Lokalplan 190 Butiks- og boligbebyggelse ved Buddinge Hovedgade og Stengårds Allé Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,
gladsaxe.dk Lokalplan 204 Boliger, butikker og serviceerhverv ved Gammelmosevej/Stengårds Allé
gladsaxe.dk Lokalplan 204 Boliger, butikker og serviceerhverv ved Gammelmosevej/Stengårds Allé Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,
Lokalplan nr D. Område til offentlige formål i Gørløse
Lokalplan nr. 3.50.D Område til offentlige formål i Gørløse 24.09.2003 Skævinge Kommune LOKALPLAN NR. 03.50.D Område til offentlige formål i Gørløse Juni 2003 HVORFOR LOKALPLAN? l en kommune skal der normalt
Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.
Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1
Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø
I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de
gladsaxe.dk Lokalplan 242 Rækkehuse på Gammelmosevej 217
gladsaxe.dk Lokalplan 242 Rækkehuse på 217 Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres større udstykninger eller
Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina
Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,
Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade
Lokalplan nr. 61 for et område mellem Mariendalsvej og Ågade Oktober 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for at opføre etageboligbebyggelse. Lokalplanen opdeles
LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter
LOKALPLAN 123 Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 2000 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der
Lokalplan nr. 72. for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé
Lokalplan nr. 72 for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé September 1991 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for opførelse af boligbebyggelse
gladsaxe.dk Lokalplan 242 Rækkehuse på Gammelmosevej 217
gladsaxe.dk g a sl r o F Lokalplan 242 Rækkehuse på 217 Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres større udstykninger
Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole
Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.
Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk [email protected] T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård Hvad er en lokalplan En lokalplan
LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE
LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 4-0306 PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE PLAN OG TEKNIK RÅDHUSET 6400 SØNDERBORG TLF 74126430 FAX 74126432 E-MAIL [email protected] I ndhold BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRÅDET
LOKALPLAN NR. 002.239
LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er
LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold
LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del af område
LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE
LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail [email protected] 1 SØNDERBORG
LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING
2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt
Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk [email protected] T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 7.10.1 Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet Hvad er en
HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05
HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05 INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLAN NR. 2.05 1 Lokalplanens formål... 2 Lokalplanens område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykninger... 5 Vej- og stiforhold...
LOKALPLAN NR. 078 # # Februar Indsigelsesfrist xx. xxxxxx Rønne. Nexø
LOKALPLAN NR. 078 Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2014 Rønne # # # Nexø Bevarende lokalplan for sammenhængende dobbelt-og rækkehusbebyggelser i Rønne og Nexø Februar 2014 Indsigelser og ændringsforslag Lokalplanforslaget
Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk [email protected] T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 4.3.1 Albertslund syd - Sportsplads Hvad er en lokalplan En lokalplan
Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2
Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4
VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev
VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-25 Smedegården, Boliger i Hårlev Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. 1 Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN,
gladsaxe.dk Forslag Lokalplan 184 Pleje- og ældreboliger ved Møllegården
gladsaxe.dk Forslag Lokalplan 184 Pleje- og ældreboliger ved Møllegården Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres
LOKALPLAN NR For et område ved Helsingørsgade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning
LOKALPLAN NR. 180 For et område ved Helsingørsgade Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan
Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej
Indhold Lokalplan nr. 2.1-4 for et boligområde ved Klintedalsvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens
Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge
Lokalplan nr. 01.53.C Bolig- og centerområde i Skævinge 25.08.2004 LOKALPLAN NR. 01.53.C Område til bolig- og centerformål i Skævinge Arkitektfirma Jørgen Groth & Max Brüel A/S i samarbejde med Teknisk
LOKALPLAN 83. Tobaksvejen Gladsaxe erhvervskvarter
LOKALPLAN 83 Tobaksvejen Gladsaxe erhvervskvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres
INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE
INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund s. 2 Lokalplanændring s. 2 Lokalplanens formål s. 3 Lokalplanens indhold s. 3 Lokalplanens forhold til s. 4 anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger
gladsaxe.dk Forslag Lokalplan 185 Søborg Hovedgade
gladsaxe.dk Forslag Lokalplan 18 Søborg Hovedgade 11-173 Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres større
Lokalplan nr Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals
Lokalplan nr. 5.36 Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals Fremlagt fra den 25.06.2003 til den 20.08.2003 Endelig vedtaget den 19.11.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan for et mindre
YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby
YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet
LOKALPLAN NR. 26 HERLEV KOMMUNE
LOKALPLAN NR. 26 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 26 vedrører et areal ved det nordøstlige hjørne af vejkrydset Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej og fastlægger, at området kun må anvendes
LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg. Næsset
LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg Næsset Skanderborg Kommune 1996 NDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 078 REDEGØRELSE Lokalplanområdet Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanens
Lokalplan 231. for Hartmanns Plads i Nærum
Lokalplan 231 for Hartmanns Plads i Nærum Rundforbivej Nærum Hovedgade Hvad er en lokalplan? Ifølge Lov om planlægning kan Kommunalbestyrelsen beslutte at udarbejde en lokalplan, når en bestemt udvikling
Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2
ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby
HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted
HOLSTED KOMMUNE Del af centerområde ved torvet i Holsted Holsted Kommune Side 1 del af centerområde ved torvet i Holsted. Udarbejdet af Teknisk afdeling, Holsted Kommune. Godkendelsesdatoer: Vedtaget af
for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej
Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens
LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning
LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan
LOKALPLAN 134 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE VED C.V.E. KNUTHS VEJ OG RYGÅRDS ALLÉ I GENTOFTE KOMMUNE 1997
LOKALPLAN 134 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE VED C.V.E. KNUTHS VEJ OG RYGÅRDS ALLÉ I GENTOFTE KOMMUNE 1997 LÖKÅLPL~NNR. 134 FOR ET OMRÅDE VED C.V.È. KNUTHS VEJ OG RYGÅRDS ALLÉ i GENTOFTE KOMMUNE. TEKNISK FORVALTNING
LOKALPLAN 57. For et område ved Mørkhøjvej Mørkhøj kvarter
LOKALPLAN 57 For et område ved Mørkhøjvej Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1990 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når
Lokalplan nr Område for Plejecentret Hotherhaven og boliger for ældre
Vallø Kommune Lokalplan nr. 1-22 Område for Plejecentret Hotherhaven og boliger for ældre Indhold Lokalplanens baggrund 2 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Kommuneplan
Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan
Indhold Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 1.2-1 for en McDonald s restaurant ved Kvickly Indledning Lokalplantillæggets forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplantillæggets bestemmelser
Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.
Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt
VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby
VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet
Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune
Frederiksværk Kommune Lokalplan 04.14 for erhvervsområde ved Havnevej September 1987 Frederiksværk Kommune LOKALPLAN 04.14 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED HAVNEVEJ. INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE... 1 LOKALPLAN...
Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej
Lokalplan nr. 89 for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Januar 1995 1 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen går ud på at erstatte den gældende lokalplan nr. 52 med tillæg, som åbner
LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE
LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE PLAN OG TEKNIK RÅDHUSET 6400 SØNDERBORG TLF 74126430 FAX 74126432 E-MAIL [email protected] I NDHOLDSFORTEGNELSE
LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022
LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg
Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06
Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06 For et område til blandet bolig- og erhverv i Stjær Brugsen Forslag, November 2006 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 for et område til
gladsaxe.dk Forslag Lokalplan 189 Krogshøjvej øst
gladsaxe.dk Forslag Lokalplan 19 Krogshøjvej øst Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres større udstykninger
"rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL
"rn ROSKILDE KOMMUNE i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 231 for ungdomsboliger på Himmelev Bygade 27, REDEGØRELSE FOR
