Forebyggelse af selvmord. Social- og Sundhedsskolen i Viborg Amt
|
|
- Ella Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forebyggelse af selvmord Social- og Sundhedsskolen i Viborg Amt
2 Sted Social- og Sundhedsskolen Viborg Amt, afdeling Skive Tidspunkt Forårssemestret 003 Uddannelse Social- og sundhedshjælperuddannelsen Tidspunkt i uddannelsen. skoleperiode Antal deltagere 8 deltagere Undervisningens omfang 4 lektioner fordelt på 4 delemner over 4 hele + en halv dag Antal undervisere 4 undervisere (inkl. to af projektlederne) Gæstelærere Nej Deltagende fag Pædagogik med psykologi, sundhedsfag, dansk, aktivitets- og praktiske fag Projektledere Sygeplejerske, voksenpædagog, underviser Susanne Thomsen Sygeplejerske, underviser Lis Reslow Sygeplejerske, kursus- og afdelingsleder Lene Dahlgaard Metode Udgangspunktet for temadagene var problembaseret læring, hvor eleven er aktiv i egen læreproces. Der blev lagt vægt på elevens evne til at handle på grundlag af etiske overvejelser Projektets indhold Tværfaglig temaundervisning med oplæg fra undervisere, klassedialog, videofilm Når katastrofen rammer, Det tavse råb og spillefilm, rollespil udført af lærerne, case- og projektarbejde Projektmål At udvikle og beskrive undervisningsmateriale, som kan virke som idébank for alle skolens undervisere og at opkvalificere social- og sundhedselevernes viden, færdigheder og holdninger med henblik på forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg mplementering Projektet er gentaget i beskåret form i efteråret 003 i fagene pædagogik/psykologi. Fra foråret 004 udbydes emnet tre gange årligt som valgfagsuge (30 timer) på tværs af hjælper- og assistentuddannelsen Kontaktadresse Social- og Sundhedsskolen Viborg Amt, afdeling Skive Nordbanevej 6, 7800 Skive, Tlf Webadresse Kontaktperson Susanne Thomsen. susanne.thomsen9@skolekom.dk Fagligt pædagogiske overvejelser Lektionerne samles i et koncentreret forløb fordelt på 5 dage, for at give eleverne størst mulighed for fordybelse og engagement. Udgangspunktet for undervisningsplanen er at koble undervisningen til de fag og den viden, eleverne allerede har fra skoleforløb og praksis og at bruge undervisning om selvmord og selvmordsforebyggelse som udgangspunkt for bl.a. sociologiske, psykologiske, pædagogiske og medicinske vinkler på emnet. Undervisningsformen skal tage hensyn til elevernes forskellige læringsstile gennem en bred tilgang til emnet. Skolens læringssyn tager udgangspunkt i det konstruktivistiske læringssyn, hvor eleven ud fra egne erfaringer og forudsætninger tilegner sig viden, færdigheder og holdninger. 9
3 Forebyggelse af selvmord Med udgangspunkt i det høje antal af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark har Social- og Sundhedsskolen i Viborg Amt anset det for relevant at lave et forsøgs- og udviklingsprojekt med undervisning i selvmordsforebyggelse for social- og sundhedshjælperelever på. skoleforløb. Projektets mål Formålet med forsøgsprojektet var at udvikle undervisningsmateriale, som kan være med til at øge elevernes viden, færdigheder og holdninger i forhold til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord. Projektets mål var: At udvikle og beskrive undervisningsmateriale, der kan virke som idébank for alle skolens undervisere At opkvalificere social- og sundhedshjælperelevernes viden, færdigheder og holdninger med henblik på forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord At social- og sundhedshjælpereleverne bliver bevidste om deres rolle i forhold til at medvirke til nedbrydelse af myter og tabuer i samfundet inden for dette faglige felt Projektets baggrund Baggrunden var, at social- og sundhedshjælpere i deres praksis vil være i kontakt med brugere, som på den ene eller anden måde kan være selvmordstruede f.eks. på grund af sygdom, alderdom eller ensomhed. Ønsket med udviklingsarbejdet var at være med til at inspirere og give ideer til planlægning og afvikling af undervisning i selvmordsforebyggelse på social- og sundhedsskoler generelt. Det var også tænkt ind i projektet, at eleverne selv kan blive genstand for stress, sorg eller lignende, og at de derfor kan have behov for at blive gjort bevidste om den indflydelse, de har på deres eget liv. Tilrettelæggelse af undervisningen Forebyggelse af selvmord placeres bedst i første halvdel af. skoleperiode og indgår som et tema sammen med beslægtede emner som sorg, krise og døden. Eleverne har på dette tidspunkt mulighed for at inddrage praksiserfaringer samt fordybe sig i og inddrage relevant teori fra. skoleperiode. Undervisningen skulle tage hensyn til, at eleverne på social- og sundhedshjælperuddannelsen har en aldersmæssig stor spredning typisk fra 7 til 50 år hvilket betyder, at der vil være elever, som har mere livserfaring end andre, dog ikke nødvendigvis inden for emnet. Forebyggelse af selvmord blev tilrettelagt på følgende måde: alle undervisere læste projektbeskrivelsen og udarbejdede i fællesskab undervisningsplanen ud fra spørgsmålene: Hvad skal eleverne lære? Hvorfor skal de lære det? Hvordan skal de lære det? Skolens læringssyn tager udgangspunkt i det konstruktivistiske læringssyn, hvor eleven ud fra egne erfaringer og forudsætninger tilegner sig viden, færdigheder og holdninger. Udgangspunktet for temadagene var problembaseret læring (PBL), hvor eleven er aktiv i egen læreproces. Der blev lagt vægt på elevens udvikling af personlige kompetencer samt evne til at handle på grundlag af etiske overvejelser. Desuden blev der lagt vægt på det tværfaglige samarbejde. Undervisningsmetoden var deduktiv med oplæg fra underviserne, klassedialog, rollespil udført af lærere, case-/projektarbejde og filmfremvisning i relation til emnet, fordi det erfaringsmæssigt giver stor variation i undervisningen og appellerer til elevernes forskellige måder at lære på. Både områdefagene: pædagogik/psykologi, sundhedsfag, aktivitets- og praktiske fag og grundfaget dansk blev integreret i temaet, og underviserne fordelte emnerne efter deres faglige baggrund, så både en sygeplejerske, en socialrådgiver, en fysioterapeut og en dansklærer medvirkede i projektet. Netop fordi emnet skulle belyses fra mange vinkler, blev der afsat 4 lektioner til udviklingsprojektet. De blev samlet i én blok, da en samlet temaundervisning giver større mulighed for fordybelse og engagement og skaber mindre forvirring hos den enkelte elev. 30
4 Som indgang til projektet oprettede projektlederne en idébank, i form af en håndbog, til undervisningen i selvmordsforebyggelse. Her kunne/kan kollegerne finde inspiration og materiale til projektundervisningen, hvortil der i øvrigt var metodefrihed. ndholdet i idébanken var: Definitioner på selvmordsforsøg og selvmord Statistik om selvmord Myter og tabuer Tværfagligt samarbejde Pædagogik Psykologi og kultur Etik og normer WHO Kriser og tab Den vanskelige samtale Forebyggelsesstrategier Samarbejde med pårørende Selvmordsadfærd Omsorg og støtte Samarbejde med frivillige netværk og organisationer i Viborg Amt Undervisningen på social- og sundhedshjælperuddannelsen indeholder i forvejen enkelte emner, som relaterer sig til selvmord, f.eks. udviklingspsykologi, traumatisk kriseteori samt det normale sorgforløb. Derfor var disse emner både tænkt ind i projekt-/caseundervisningen, i klasseundervisningen og dialogen samt i diskussionerne om selvmordsproblematikken. Der blev lagt vægt på at give eleverne mest mulig viden om selvmordssignaler og mulighed for at diskutere handlemuligheder og redskaber, bl.a. med fokus på følgende spørgsmål: Er der grupper, der skal have særlig bevågenhed? Hvad gøres i den konkrete situation? Hvad er vi selv herre over at kunne ændre, og hvad har vi med i vores bagage? Er der barrierer, der forhindrer os i at hjælpe den selvmordstruede? Hvor hentes akut hjælp? Gennemførelsen af undervisningen Forud for selve undervisningen blev eleverne introduceret til temaet via udlevering af undervisningsplanen (se næste side) som også indeholder forslag til litteratur til hver enkelt lektion. De 4 lektioner blev afviklet samlet over 4 dage med undtagelse af timer, som, pga. praktiske forhold, måtte afvikles i ugen efter. Undervisningen blev afholdt i et almindeligt klasselokale med tavle og videofremviser samt overheadprojektor, og der var mulighed for at anvende grupperum, bibliotek og T-lokale. løbet af forsøgsprojektet fik eleverne undervisning i 4 delemner, som alle på et eller andet niveau relaterer sig til selvmord og forebyggelse. ndhold, metode og litteratur til de enkelte moduler fremgår af den samlede undervisningsplan. ntroduktion og fakta de to første moduler blev eleverne bedt om at tage stilling til følgende spørgsmål: Hvilke oplevelser har som social- og sundhedshjælperelever fra jeres praksis eller jeres liv om dette emne? Der blev summet i grupper inden opsamling på klassen. Eleverne blev herefter præsenteret for selvmordsstatistikker både generelt og for specifikke grupper som unge og ældre. For eleverne er det bl.a. vigtig viden, at flere end 00 ældre borgere især ældre mænd hvert år vælger at tage deres eget liv. 3
5 Undervisningsplan og litteratur Emne Lekt. Underviser Litteratur Metode ntro og elevernes erfaring om emnet sygeplejersker Artikel: Flest forsøger selvmord i april Klassedialog Generelt om selvmord statistik. Ældres selvmord, Unges selvmord sygeplejersker Faktahæfte nr fra Center for Selvmordsforskning Oplæg via overheads Klassedialog Videofilm: Det tavse råb Sygeplejerske Ses sammen med underviser. Opsamling Udviklingspsykologi forhold til emnet. Cullberg/Eriksson kriseteori 3 Pæd/psyk/ sygeplejerske Møller, Kirsten m.fl. Socialog sundhedshjælper Bind Læreroplæg og klassedialog Normalt sorgforløb. Dogmer om selvmord Sygeplejerske Møller, Kirsten m.fl. Social- og sundhedshjælper. Bind. Faktahæfte nr. 3 fra Center for Selvmordsforskning Læreroplæg og klassedialog Videofilm: Når katastrofen rammer undervisere Ses sammen med eleverne og relateres til emnet Hvilken rolle spiller psyken på vores soma? Smitter selvmord? Pæd/psyk Zachariae, Bobby. Eleverne prøver i grupper en test om depression opsamling Pæd/psyk Zachariae, Bobby. De 3 punkter læses af eleverne, som indbyrdes diskuterer Kommunikation. Aktiv lytning gensvar 3 Pæd/psyk Rosenberg, Marshall. kke voldelig kommunikation Kaiser, Birthe m.fl. Om girafsprog Efter kort læreroplæg, afprøves i grupper eksempler på girafsprog Optimist/pessimist personligheder undervisere Zachariae, Bobby. Lærere spiller de to personligheder i rollespil. Opsamling og debat på klassen Depressioner undervisere Zachariae, Bobby. Oplæg fra underviser eleverne tester sig selv via skema Hvordan skal vi observere og handle? Cases + undervisere To case-stories Arbejder projektorienteret ud fra cases i 4 grupper. Opsamling på klassen Muligheder for hjælp undervisere Diverse hjemmesider om selvmord og forebyggelse Skriftlig gruppevis tilbagemelding. Der søges på nternet Aktivitet som forebyggelse Fysioterapeut Møller, Kirsten m.fl. Socialog sundhedshjælper. Bind. Oplæg om forebyggende aktivitet og afprøvning af øvelser Evaluering underviser Evalueringsskema Evalueringsskema udleveres dagen før. Opsamling på klassen 3
6 Myter om selvmord Når eleverne gennem klienter/patienter møder selvmordstanker og -signaler, er det vigtigt at de har konkret viden om selvmord, og at de er afklaret om deres holdning. Via dialog og holdningsdiskussion tog klassen fat på de mest udbredte myter og fordomme om selvmord: Mennesker, der taler om at begå selvmord, gør det ikke Hvis mennesker ønsker at dø, kan man ikke hjælpe dem Kun professionelle kan forebygge selvmord Kun psykisk syge og deprimerede begår selvmord Der sker flest selvmord i storbyerne Børn begår ikke selvmord eller forsøger på det Udviklings- og krisepsykologi Modulet tog fat på livskriserne, selvmord og spørgsmålet: Hvornår er vi mest sårbare i vores liv?. Da social- og sundhedshjælpereleverne i deres praksis ofte vil møde mennesker, som har mistet en ægtefælle, var det normale og det patologiske sorgforløb også en del af det teoretiske stof, der blev gennemgået. Efter undervisernes mening er det nødvendigt at gå tæt på også følelsesmæssigt for at få eleverne til at åbne sig for et tabuiseret emne som selvmord. Filmen Når katastrofen rammer gjorde et voldsomt indtryk på eleverne, men var også grobund for en diskussion af både generelle og mere personlige problemstillinger. Livskvalitet har stor betydning i forhold til selvmordsproblematikken, da et godt liv virker forebyggende. Med udgangspunkt i Bobby Zachariae's bog blev der på fire af undervisningsmodulerne arbejdet med emner, som alle betyder noget for borgere/klienter og for social- og sundhedshjælpereleverne. Hvad betyder sund levevis og relationer til andre mennesker for livskvaliteten og livslængden? Hvordan spiller psyken ind på såvel livskvalitet som dødelighed? Hvad betyder psyken for vores soma? Om vi trives og har et godt liv afhænger af mange ting. Livskvalitet afhænger af livstilsfaktorer: spise-, drikke- og motionsvaner, relationer til andre mennesker. Men velvære og tilfredshed afhænger også af, om vi føler, at livet for det meste arbejder med os og ikke imod os. Tilfredse mennesker er mindre selvmordstruede. Et positivt livssyn har indflydelse på helbredet, og f.eks. har personer med et pessimistisk livssyn et dårligere fysisk helbred. Som grundlag for en diskussion af, om det har betydning for selvmordsrisikoen, om man er optimist eller pessimist, udførte lærerne et rollespil på 0 min. Da depression er en højrisikofaktor i forhold til selvmordsproblematikken, fik eleverne også en grundig gennemgang af de forskellige typer og viden om, at depressioner er særligt udbredte blandt ældre. For at lære depressionssymptomerne bedre at kende, udfyldte eleverne selv Norman Rosenthals spørgeskema om vinterdepression. Sociologi, psykologi og medier Er det sådan, at mange af de mennesker, der er deprimerede og ulykkelige, og som har svært ved at beslutte sig for at begå selvmord, gør det, når de pludselig læser eller hører om én, der har begået selvmord? Lød spørgsmålet i et modul om den sociologiske og psykologiske vinkel på selvmord og om mediernes rolle i forhold til selvmord og dødsulykker. Kommunikation En vellykket verbal kommunikation forudsætter, at man er i stand til at opfatte borgerens nonverbale signaler. Hvordan det sagte bliver sagt, i hvilket tonefald og med hvilket ordvalg og minespil. Hvad der ikke bliver sagt, er også vigtigt. Samtalen skal foregå i øjenhøjde, og når det gælder selvmordsforebyggelse er det af afgørende betydning, at være bevidst om sin egen måde at kommunikere. En lektion præsenterede derfor eleverne for forskellige kommunikationsformer, så de kunne skabe sig et overblik over, hvilke kommunikative redskaber, de kan anvende over for selvmordstruede. Det blev understreget, at følsomme emner, tabuemner, mangelfuld indføling, dårlig kemi og usikkerhed angående formålet med samtalen kan forstyrre kommunikationen. 33
7 Til denne lektion havde eleverne forberedt sig hjemmefra ud fra udleveret materiale, og efter et kort læreroplæg lavede de øvelser i girafsprog (assertionstræning) med fokus på temaet selvmord. Desuden udførte de en personlighedsprofiløvelse. Selvmordssignaler At kende til selvmordssignaler, er vigtigt for en social- og sundhedshjælper, og eleverne arbejdede med to cases der tog udgangspunkt i hverdagssituationer: En ny klient, som ikke synes at livet er værd at leve og en fast klient, som bliver mere og mere trist og inaktiv og som ikke gider leve mere. Det er vanskeligt at tale om selvmordstanker og også at lufte sin mistanke om, at noget er galt. Med udgangspunkt i filmen Det tavse råb blev der også sat lys på den enkelte social- og sundhedshjælpers faglige rolle og ansvar. Ønsket var, at eleverne fik konkret viden om, hvad de kan gøre, hvis de står over for en borger, der er selvmordstruet. Hvor hentes der hjælp? Og hvilke foranstaltninger skal iværksættes? Evaluering Elevernes evalueringer Både den skriftlige og den mundtlige evaluering viste, at eleverne overvejende oplevede undervisningen interessant og vedkommende. Har været et godt og lærerigt forløb Ville godt have været dybere i emnet og selv prøve nogle rollespil Det hele kan bruges, både emnerne omkring selvmord og kommunikation er meget relevant Jeg vil nu have det i baghovedet, når jeg ser folk have symptomer, men er lidt usikker på, hvor hjælpen findes Jeg vil være mere opmærksom på signaler fra brugerne og bruge spørgeteknikker mere bevidst, samt være mere bevidst om, hvordan de svarer og reagerer Vi ved nu, hvordan vi skal snakke til og håndtere selvmordstruede Nogle syntes godt om diskussionerne i plenum og gruppearbejdet ud fra egen erfaringer andre ikke. Enkelte syntes, det gik for tæt på, når egne erfaringer inddrages. Om selve forløbet blev sagt, at det var godt: At der var to lærere At emnet gribes tværfagligt an At vi havde mulighed for at bruge egne erfaringer At få aflivet nogle myter om selvmord Blandt mangler og efterlysninger pegede nogle elever på konkret viden: Viden om hvilke skader, der kan komme, hvis selvmordet ikke lykkes Ville gerne have hørt noget om, hvad jeg skal observere ved f.eks. indtag af sovepiller, nervepiller At spillefilmen Den kroniske uskyld og dermed faget dansk også var integreret i emnet blev opfattet meget positivt af eleverne. Projektledernes evalueringer Projektet er gennemført i overensstemmelse med projektets formål og mål. Projektet har været en succes, fordi undervisningen og materialet har været med til at øge elevernes viden, færdigheder og holdninger i forhold til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord. Eleverne er blevet bevidste om myter og tabuer og kan være med til at nedbryde dem på det faglige område. De har tilegnet sig ny viden, forholdt sig til problemstillinger og haft mulighed for at få øget deres kommunikative færdigheder i forhold til selvmordstruede. De er også blevet mere opmærksomme på sociale og samfundsmæssige forhold og de teorier, der har betydning for forebyggelse af selvmord. Det var et relevant og udbytterigt emne for tværfagligt samarbejde og vigtigt, at eleverne fik mange faglige vinkler og tilgange. Forløbet var koncentreret med megen stoftrængsel, fordi projektlederne i deres planlægning havde været for optimistiske, også selvom det ikke var muligt at få inddraget social- og samfundsfag i så høj grad, som ønsket. Hvad angår udviklingen af undervisningsmaterialet, er der brugt meget tid på at oprette idébanken, som har tjent sit formål i forberedelsen af undervisningen. 34
8 Dobbeltlærerbemanding på i alt 8 af de 4 timer har givet optimale vilkår i forhold til både kontinuiteten i undervisningen og i den individuelle vejledning i grupperne. forbindelse med rollespillet var det også vigtigt, fordi underviserne kunne opfange flere af elevernes reaktioner og bruge det i den efterfølgende undervisning. dette projekt var to-lærer-parret undervisere inden for sundhedsfag og pædagogik/psykologi en social- og samfundsfagslærer kunne have været én af de gennemgående lærere. Elevernes engagement og aktive deltagelse i klassen, case/projektarbejde, fremlæggelse, søgning på nettet og hjemmearbejde (lektier) har været med til at give gode vilkår for læring. En hel del af undervisningen har været holdningsbearbejdende og er foregået som dialog på klassen. Mange elever har oplevet, at temaet gik meget tæt på. Anvendelsen af de tre film gav efterfølgende anledning til megen debat, og der kunne være brugt lidt mere tid til dette. Justeringer på baggrund af evaluering Det er vigtigt at veksle mellem forskellige undervisningsmetoder og udvælge stof, så eleverne ikke oplever stoftrængsel. Det har været positivt med dobbeltlærer. Hvis ressourcerne ikke er til stede, kan forløbet planlægges uden. Det vigtige er tværfagligheden i undervisergruppen. Temaet kan evt. lægges sammen med andre emneområder i uddannelsen som sorg og krise, døden, udviklingspsykologi, livsstil og livsform, kropsbevidsthed, aktivitet, m.v. Vigtigt at henvise til, at eleverne senere får undervisning i førstehjælp, hvis de ikke har haft det, når undervisningen i dette tema afvikles. Begrundelsen for at anvende cases til projektarbejdet var, at det skulle spare tid. Men det skal overvejes, om det ville være bedre at lade eleverne selv udvælge en problemstilling, som de vil arbejde i dybden med. Udviklings- og kriseteorier samt handleredskaber skal i fremtiden fylde forholdsvis meget, fordi eleverne ønsker at få redskaber og viden til det professionelle omsorgsarbejde til mennesker i krise. mplementering efteråret 003 var det ikke muligt at undervise særskilt i Forebyggelse af selvmord, og emnet indgik i stedet i faget pædagogik/psykologi. Løsningen er ikke optimal, fordi den ikke giver mulighed for at arbejde i dybden med emnet. Alle skolens elever (både kommende hjælpere og assistenter) har i deres uddannelsesforløb tværfaglige valgfagsuger. Temaet Forebyggelse af selvmord er planlagt som et af emnerne i valgfagsugen med 30 lektioner ( uge) fra foråret 004. Planen er, at emnet skal udbydes tre gange årligt. Da emnet bliver et valgfag, vil ikke alle elever komme til at arbejde med emnet selvmord. Nogle vil i stedet arbejde med beslægtede temaer. Da eleverne via en fremlæggelse skal formidle deres viden til klassen, vil alle elever få en vis viden om emnet. Litteratur anvendt i projektet Durkheim, Émile. Selvmordet: en sociologisk undersøgelse. Fremad 978 Faktahæfte 4. Center for Selvmordsforskning Gisiger, Charlotte. Tag dit liv fra selvmord til selvværd. Vadum Dahl 995 Hiim, Hilde m.fl. Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. En studiebog i didaktik. Gyldendal 997 Hillgaard, Lis m.fl. Sorg og krise. Munksgaard 000 Kaiser, Birte m.fl. Om girafsprog. CVU Vest 00 Kjeldsen, Birgitte. Selvværd selvfølelse. VPK opgave 994 Larsen, Steen. Den videnskabende skole. Steen Larsens forlag 993 Mabeck, Carl Erik. Samtalen med patienten. Munksgaard 000 Møller, Kirsten m.fl. Social og sundhedshjælper +. Munksgaard 995 Petterson, Roar C. Problembaseret Læring. Dafolo 999 Rosenberg, Marshall B. kke voldelig kommunikation. Girafsprog. Borgen 00 Zachariae, Bobby.. Munksgaard 003 For supplerende litteratur om selvmordsadfærd og forebyggelse, se side
Afrapportering Forebyggelse af selvmord
Afrapportering Forebyggelse af selvmord Afrapportering til Center for Selvmordsforskning på udviklingsprojektet Forebyggelse af selvmord i social- og sundhedshjælper uddannelsen afviklet på Social- og
Læs mereAfrapportering om forebyggende selvmordsundervisning
Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,
Læs mereSelvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet
Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet Sted Viborg-Seminariet Tidspunkt Efterårssemestret 2002 Uddannelse Pædagoguddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 4. semester Antal deltagere 40 deltagere Undervisningens
Læs mereUngdom og identitet. CVU-Jelling
Ungdom og identitet CVU-Jelling Sted CVU Jelling Tidspunkt Efterårssemestret 2002 Uddannelse Pædagoguddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 5. semester Antal deltagere 25 studerende (1 klasse) Undervisningens
Læs mereViden vi deler med andre. Social- og Sundhedsskolen i Odense
Viden vi deler med andre Social- og Sundhedsskolen i Odense Sted Social- og Sundhedsskolen i Odense Tidspunkt Februar 2003 Uddannelse Social- og sundhedsassistentuddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 2.
Læs mereSelvmordsforebyggelse. Den Sociale Højskole i Aarhus
Selvmordsforebyggelse Den Sociale Højskole i Aarhus Sted Den Sociale Højskole i Aarhus Tidspunkt Efterårssemestret 2003 Uddannelse Socialrådgiveruddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 5. semester Antal deltagere
Læs mereSocialrådgivere og selvmord. Den Sociale Højskole i Odense
Socialrådgivere og selvmord Den Sociale Højskole i Odense Sted Den Sociale Højskole i Odense Tidspunkt Efterårssemestret 2003 Uddannelse Socialrådgiveruddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 4. semester Antal
Læs mereIT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.
Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede
Læs mereAfrapportering af undervisning i selvmordsforebyggelse som del af tilvalget Forebyggelse på socialrådgiveruddannelsens 5. semester.
DEN SOCIALE HØJSKOLE I AARHUS 26. januar 2004 Afrapportering af undervisning i selvmordsforebyggelse som del af tilvalget Forebyggelse på socialrådgiveruddannelsens 5. semester. Af: Adjunkt, cand. psyk.
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereØvelse 3: Fakta og myter om selvmord
Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Instruktion til øvelsen Dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: et, der betegner myte, og ét, der betegner fakta. Læs udsagnene op,
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereSelvmord i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv. Sygeplejeskolen i Viborg Amt
Selvmord i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv Sygeplejeskolen i Viborg Amt Sted Sygeplejeskolen i Viborg Amt, Afdeling Viborg og Afdeling Thisted Tidspunkt Efterårssemestret 2003 Uddannelse
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU
ÅBNE PÆDAGOGISKE ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER FORÅR/EFTERÅR 2016 PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereSkemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-
Læs mereØvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mere5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET
Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet
Læs mereObligatorisk grundforløb PA retning
Lokal undervisningsplan læringsaktivitetsniveau Grundforløb Obligatorisk grundforløb PA retning Elevrettet beskrivelse: Det obligatoriske grundforløb med retning mod Pædagogisk Assistent uddannelsen er
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereLokal undervisningsplan og bedømmelsesplan
Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Ejendoms-uddannelse Uddannelsesfamilie Anlæg, byggeri og installation Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 4. hovedforløb - Psykologi Timetal
Læs merePrøvebestemmelser for den
Prøvebestemmelser for den pædagogiske assistentuddannelse ved Randers Socialog Sundhedsskole Gældende fra november 2013 PRØVE I GRUNDFAG Prøven i det udtrukne grundfag følger bestemmelserne for prøve i
Læs mereopnår kendskab til samarbejdspartneres kompetenceområder og betydningen af tværfagligt samarbejde i forhold til selvmordsforebyggelse,
Afrapportering af projektet Viden vi deler med andre et elevprojekt om selvmord og selvmordsforebyggelse gennemført på Social- og sundhedsskolen i Odense, marts 2003. Inspireret af et seminar i marts 2002
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereSIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?
Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereGør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland
Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereErfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt
Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereMå et menneske tage sit eget liv? CVSU Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg
Må et menneske tage sit eget liv? CVSU Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Sted CVSU Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Tidspunkt Efterårssemestret 2003 Uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereSocial- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...
Læs mere6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE
6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5 ÅR) PAKKE 35 HAR START
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereUddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn
Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage
Læs mereNyt indhold i LUP for trin 1
Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:
Læs mereDato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereDato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereModul 7 Relationer og interaktioner
Sundhedsfaglig højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted August 2012 Relationer og interaktioner Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2009 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Psykologi C Birgitte
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereSkema til beskrivelse af valgfag.
Skema til beskrivelse af valgfag. Valgfagets Titel: kunsten at sige til og fra i forhold til andres og egne grænser, herunder konflikt håndtering og anerkendende dialog. ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes:
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereTema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb
Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereAnsøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter
Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:
Læs mereStruktur og indhold i Social og Sundhedshjælperuddannelsen i Vejle 2009 med start april 2009
Struktur og indhold i Social og Sundhedshjælperuddannelsen i Vejle 2009 med start april 2009 Uger fag indhold Materiale: Munksgaards Social og sundhedshjælperbøger nr. 1 (udg. 6), nr. 2 ( udg. 6), nr.
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I
Læs mereErfaringer fra udvikling og implementering af metoden
Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereLokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.
Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereÅbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012
Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, der arbejder med udsatte børn og unge KRAP er udviklet som et integreret
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereStøtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs mereLæringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb
Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet pædagogisk assistentuddannelse Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...
Læs mereKompetenceudviklings konference Nordjylland. D. 13. sept.2006
Kompetenceudviklings konference Nordjylland. D. 13. sept.2006 Kompetenceudvikling Projekterne jeg kort vil skitsere: A ) Uddannelsesafklaring i ældreområdet i Morsø Kommune, og kompetenceudvikling i ældreområdet
Læs mereBirgitte Grube, Annette Hansen Charlotte Anker Junker
SORGRÅDGIVER UDDANNELSEN Birgitte Grube, Annette Hansen Charlotte Anker Junker SAMTALESALON OM SORGRÅDGIVERUDDANNELSEN Agenda 5 min. kort oplæg om sorgrådgiveruddannelsen v. Birgitte Grube 10 min oplæg
Læs mereGenerel beskrivelse med information til klinisk praksis
Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016
Læs mereUnderviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Læs mereValgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2
Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes
Læs mereModul 7 Relationer og interaktioner
Sundhedsfaglig højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2013 Modulets tema og læringsudbytte Relationer og interaktioner Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og
Læs mereÅrsrapport 2009 Forebyggende hjemmebesøg
Årsrapport 2009 Forebyggende hjemmebesøg 5-02-10 Lov om Forebyggende hjemmebesøg: I lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre står: Formålet med tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg er at opprioritere
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereBEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE
BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE
Læs mereRapport til Center for Selvmordsforskning Vedrørende undervisningsforløb Sygeplejeskolen Viborg Amt Mona Klit og Heidi Christensen Efterår 2003
Rapport til Center for Selvmordsforskning Vedrørende undervisningsforløb på Sygeplejeskolen i Viborg Amt Mona Klit og Heidi Christensen Efterår 2003 2 Anerkendelse: Dette projekt er opstået på baggrund
Læs mereEvaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...
Læs mereSammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.
Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås
Læs mereFra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereAT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN
AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereLokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Fagretninger: Sundhed & Udvikling Læring & Leg Innovation, sundhed & pædagogik
Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Fagretninger: Sundhed & Udvikling Læring & Leg Innovation, sundhed & pædagogik 1 Indhold Grundforløbets første del... 3 Fagretninger på SOPU...
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereEt forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1
3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk
Læs mereEvaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014
Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: It-baseret forbedring af organisatoriske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2018 Institution Vejen Business College Uddannelse EUX Fag og niveau Psykologi Lærer (e) Jørgen Kofoed
Læs mere