Microsoft Excel - en kort introduktion. Grundlag

Transkript

1 Microsoft Excel - en kort introduktion Grundlag Udover menuer og knapper - i princippet som du kender det fra Words eller andre tekstbehandlingsprogrammer - er der to grundlæggende vigtige størrelser i Excel: celler Cellen ovenfor har betegnelsen B5, fordi den er placeret i søjle B og i række 5 et formelfelt i formelfeltet kan du skrive matematiske formler - formlen gælder for dén celle, du aktuelt har markeret (navnet på den står i øvrigt i feltet til venstre for formelfeltet - her er det I26), og kan indbygge indholdet af andre celler MS Excel - kort introduktion - 11mat6 / JL s. 1

2 Et eksempel I cellen F4 står tallet 4, i cellen B7 står tallet 3 og i cellen F7 står (tilsyneladende) tallet 12. I virkeligheden står der - som du kan se - imidlertid en formel i cellen F7, nemlig: =F4*B7 Lad os udbygge eksemplet til en oversigt over den lille tabel. Kopiering med relative (uden $) og faste referencer (med $) Man kunne selvfølgelig celle for celle skrive tallene 1, 2, 3,..., 10, men lad os være dovne (tro mig, det vil være en stor hjælp - hvis nu din lærer skulle finde på at bede dig om at lave en tabel op til 1000 gange 1000). MS Excel - kort introduktion - 11mat6 / JL s. 2

3 i celle C4 og B5 skriver vi tallet 1 i celle D4 skriver vi formlen =C4+1 og tilsvarende i cellen B6 formlen =B5+1 derefter kopierer vi formlen fra cellen D4 på én gang til cellerne E4... L4 ved hjælp af menuen Rediger Kopier, Rediger Sæt ind (eller hurtigere: Ctrl + C, Ctrl + V) og tilsvarende formlen fra cellen B6 på én gang til cellerne B7... B14 Det vi har gjort her, kalder man kopiering med relative referencer - i cellen G4 står der f.eks. nu formlen =F4+1 selv om det jo egentlig var formlen =C4+1 vi kopierede derhen. Formlen er nemlig relativ og læses af Excel som tag tallet, der står en celle længere til venstre i samme række og læg 1 til. Hvis vi nu på samme måde kopierer formlen fra cellen F7 f.eks. hen i cellen G11, så får vi resultatet 0, selv om vi jo godt ved, at 5 7 = Men det skyldes, at vi som netop beskrevet har kopieret med relative referencer og der altså nu i cellen F7 står formlen =G8*C11 Excel læser tomme celler som 0 og så er det jo rigtigt, at 0 0 = 0 - selv om det ikke var det vi ville. Vi ændrer formlen i cellen F7 til =F$4*$B7 Med de to $-tegn låser vi referencen ( fast reference ) til række 4, henholdsvist søjle B, mens referencerne til søjle F og række 7 stadig er relative. Mens de relative referencer forandres ved kopiering er de låste eller rettere faste referencer uforanderlige ved MS Excel - kort introduktion - 11mat6 / JL s. 3

4 kopiering. Excel læser altså formlen som tag tallet i samme søjle i række 4 og gang det med tallet i søjle B i samme række. Herefter kan vi kopiere formlen fra celle F7 ud i alle celler C5... L14 og får: I cellen G11 står der nu f.eks. formlen =G$4*$B11 - sådan som vi gerne ville have det! Du skulle nu gerne have forstået begreberne celle, søjle, række og formel samt forskellen på kopiering med relative og faste referencer! MS Excel - kort introduktion - 11mat6 / JL s. 4

5 Øvelse med middelværdi, varians og spredning Geo, Diff, Sand; gym-mat-niv 2B, øv. kap. 5-1 Målet er at få lavet et regneark som dette: Som du kan se, er der en del muligheder udover de allerede beskrevne. Du kan skrive ord (tekst) i cellerne, du kan bestemme skrift, -form og størrelse, højre-, venstre- eller midtstilling i cellerne, indlægge baggrundsfarve osv. Ovenfor er der skrift i cellerne i området B3... G5 samt i cellerne B13, F12, G12 og G15 tal i cellerne i områderne B7... C10 og E7... E10 formler i resten af cellerne Prøv selv at omsætte de matematiske formler fra bogen til Excel-formler og brug kopiering med relative og faste referencer i så vidt omfang som muligt. I menuen Formater Celler kan du fastlægge at indholdet af bestemte celler f.eks. er procentstørrelser. På samme måde kan du fastlægge antallet af decimaler efter kommaet. Ved at udvide regnearket og ændre tallene kan du løse bogens øv. 5 og 6. MS Excel - kort introduktion - 11mat6 / JL s. 5

6 Graftegning Hvis vi med udgangspunkt i regnearket ovenfor vil tegne en graf, f.eks. et histogram over intervalfrekvenserne (det er det, der er tegnet i bogen s. 232), så gør du følgende: markér først de celler, der indeholder de tal, du vil have på x-aksen (hér C7... C10) tryk Ctrl og markér dernæst de celler, der indeholder de tal, du vil have på y-aksen (hér E7... E10) brug knappen Guiden Diagram og gå frem efter anvisningerne i programmet MS Excel - kort introduktion - 11mat6 / JL s. 6

7 Vi får så en graf, f.eks. som: Som du kan se, er det muligt at forsyne grafen med overskrift, tekst på akserne m.m. Excel råder over mange forskellige graftyper. Prøv på en tilsvarende måde at få tegnet sumkurven fra øv. 7 MS Excel - kort introduktion - 11mat6 / JL s. 7