AKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING
|
|
- Frida Knudsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING Anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab Baggrund... side 2 Anbefalinger... side 4-7 Flowdiagram... side 8 Tabel og figur... side 9-10 Referencer... side 10 Side 1 af 10 08/11/16
2 Baggrund Formål: Diagnostik og behandling af voksne patienter med etableret eller med formodet risiko for udvikling af akut nyrefunktions påvirkning, som indlægges via Fælles Akut Modtageafsnit. At sikre tidlig opsporing af patienter i risiko for udvikling af akut nyrefunktionspåvirkning samt hindre progression af tilstanden ved rationel intervention. Baggrund Akut nyrepåvirkning er associeret med en betydeligt øget morbiditet samt kort - og langtidsmortalitet hos alle grupper af indlagte patienter. Gennem den sidste decade er publiceret en omfattende dokumentation 1-2 for at denne association indtræder lang tid før, der i klassisk forstand er tale om nyresvigt i betydningen dialysekrævende tilstand. Associationen er ikke afhængig af genesen til nyrefunktionspåvirkningen. Det har givet anledning til øget fokus på selve dette, at der optræder en nyreskade (fremfor fravær af nyrefunktion) og analogt med akut myokardie infakt (AMI) er der nu international konsensus om at benævne dette AKI (Acute kidney injury) 3. AKI kan definitorisk allerede indtræde ved p-kreatinin stigning på 26,5 µmol/l dvs. i mange tilfælde allerede indenfor normal området for p-kreatinin. AKI defineres ud fra stigning i p-kreatinin samt diurese 3. Undersøgelser fra London, UK, synes at indicere at blandt patienter, der dør af nyresvigt under indlæggelse, debuterer nyresvigtet hos 25% under indlæggelse og i en række tilfælde kunne nyrefunktionspåvirkning / forværring heraf være undgået 2. Patienter med kendt nedsat nyrefunktion er særligt sårbare overfor AKI, som man igen må formode kan være promotor for yderligere kronisk forværring af nyrefunktionen. Det er således af største vigtighed at erkende selv en beskeden akut nyrefunktionsnedsættelse og agere relevant i situationen 4. Der findes aktuelt ingen specifik behandling mod akut nyrefunktionspåvirkning. Fokus bør således være på at forebygge tilstanden i videst muligt omfang samt at have fokus på at hindre progression af en allerede igangværende akut nyreskade. Hovedparten af patienter med akut nyreskade har ikke behov for overflytning til nefrologisk specialafdeling. Arbejdsgruppen mener imidlertid, at det er væsentligt at inddrage specialviden tidligt i alle forløb og derfor anbefales liberal holdning mht. kontakt til nefrologisk afdeling mhp. sikring af relevant håndtering af denne patientkategori. Det anbefales, at alle patienter, der har haft akut nyrefunktionspåvirkning, henvises til ambulant kontrol hos egen læge eller medicinsk ambulatorium indenfor 3 måneder efter udskrivelse mhp. at identificere de, der ikke opnår habituel nyrefunktion efter indlæggelse. Patienter med egfr <30 ml/min bør henvises direkte til nefrologisk ambulatorium til kontrol. Side 2 af 10 08/11/16
3 Arbejdsgruppens medlemmer: Jesper Juul Larsen, overlæge, Kardiologisk, Nefrologisk, Endokrinologisk afd., Nordsjællands Hospital Michael Strate, overlæge, Fælles Akut Modtageafdeling (FAM), Odense Universitetshospital Lisbet Brandi, ledende overlæge, Kardiologisk, Nefrologisk, Endokrinologisk afd., Nordsjællands Hospital Mette B. Damholt, overlæge, Nefrologisk afd. P, Rigshospitalet Lena Helbo Taasti, overlæge, Kardiologisk, Nefrologisk, Endokrinologisk afd., Nordsjællands Hospital Stine Finsen, reservelæge, nefrologisk afd. Y, Odense Universitetshospital Iain Bressendorf, PhD studerende, Nordsjællands Hospital Marija Kristina Novosel, afdelingslæge, speciallæge i intern medicin: nefrologi, Sygehus Lillebælt Side 3 af 10 08/11/16
4 Anbefalinger Akut nyrefunktionspåvirkning defineres således: (*)Definition: Patienten opfattes som havende akut nyrefunktions påvirkning såfremt flg. optræder: a. Stigning i p-kreatinin på mere end 26,5 µmol/l i løbet af seneste 48 timer, eller b. Stigning på 50% eller mere indenfor 7 døgn fra udgangsværdi, der opfattes som patientens habituelle kreatinin niveau, eller c. Urinproduktion trods relevant terapi på under 0,5ml/kg/time gennem de seneste 6 timer. Udgangsværdi: Estimeres ved laboratorie tilbageblik, hvor der tages gennemsnittet af de målte kreatinin værdier i perioden - 7 til -365 dage inden aktuelle indlæggelse. (oversat fra ref. 3) Udred altid akut nyrefunktionspåvirkning Generelt om udredning af akut nyrefunktionspåvirkning Der anbefales følgende retningslinjer for diagnostik og behandling af disse patienter: Alle patienter, der indlægges akut, bør risikovurderes for mulig nyrefunktionpåvirkning Patienter, der udvikler akut nyrefunktionspåvirkning eller er i risiko herfor, bør opfattes som risikopatienter uanset genese til den akutte nyrefunktionspåvirkning I risiko er dels patienter med visse karakteristika og dels patienter under visse omstændigheder Risikopatienter: Ældre (>65 år) patienter med kendt nedsat nyrefunktion Nyretransplanterede Patienter med kronisk hjerte-, lunge- eller leversygdomme Patienter med cancer eller persisterende anæmi Patienter, der er dehydrede eller volumendepleterede. Risikoomstændigheder: Sepsis Cirkulatorisk shock Forbrændinger Traumer Kritisk sygdom (Medicin)forgiftning Side 4 af 10 08/11/16
5 Anbefalede mindste udredningstiltag A. Urin-stiks mhp. screening for proteinuri og hæmaturi B. Bred blodprøvescreening samt carbamid, bicarbonat/pco2-total, ion-ca, fosfat, urat og albumin C. Monitorering af urin output over 6 timer D. UL af nyrer og urinveje mhp. afløbsforhold og nyrestørrelse Undgå yderligere nyreskade Undgå nyreskadelige stoffer A. Undgå rutinemæssig anvendelse af aminoglykosid. Aminoglykosider bør kun anvendes når der er tungtvejende grunde til at anvende denne stofgruppe B. Undgå i videst muligt omfang anvendelsen af NSAID C. Gennemgå patientens medicin og lav justering i henhold til aktuelle formodede nyrefunktion, således at iatrogen skadevirkning mindskes. Hertil hører pausering af antihypertensiva ved hypovolæmi og hypotension D. Undgå rutinemæssigt brug af loop-diuretika til behandling af akut nyrefunktionsnedsættelse. Loop-diuretika bør kun anvendes for at undgå overhydrering eller hyperkaliæmi E. Kontrastundersøgelser bør om muligt undgås. Hvis kontrastundersøgelser er nødvendige, bør det sikres at patienten er velhydreret og modtager intravenøs væske. F. Der er ikke indikation for profylaktisk dialyse efter administration af kontrast til patienter med nedsat nyrefunktion Side 5 af 10 08/11/16
6 Optimér kredsløb og korrigér hypovolæmi A. Pausering af ACE-I/ARB og spironolakton hos patienter med formodet hypovolæmi (ex. vis: dehydrering og sepsis) B. Start relevant væsketerapi, hvor der sigtes mod gennemsnitlig diurese svarende til 3-5 ml/kg bedømt over 6 timer C. Som udgangspunkt anbefales væsketerapi med krystalloider (isotonisk saltvand) og vasopressor behandling om nødvendigt der stiles mod MAP 65 mmhg Evaluering af eventuelle kompromitterede afløbsforhold A. Ved insufficient diurese bør der foretages blærescanning efter forsøg på spontan vandladning, og der bør anlægges KAD såfremt der forekommer residualurin. Dette for at sikre det infrarenale afløb B. UL af nyrer og urinveje mhp. vurdering af nyrestørrelse og afløbsforhold bør udføres umiddelbart, såfremt patienten har anuri eller der er begrundet mistanke om obstruktiv nefropati C. Aflastning af obstruktiv nefropati indenfor 12 timer anbefales gennemført Konference med nefrologisk afdeling A. Manglende effekt af basisinterventioner Kontakt nefrolog subakut ved B. Uforklaret proteinuri Side 6 af 10 08/11/16
7 Kontakt nefrolog akut ved A. Behandlingsrefraktær akut nyrefunktionspåvirkning og skønnet behov for dialyse, dvs: a. Hyperkaliæmi b. Metabolisk acidose, ph <7,2 c. Lungeødem eller overhydrering d. Komplikation som formodes at kunne henføres under uræmi: peicarditis, encefalopati eller kramper e. Forgiftning, der formodes tilgængelig for dialyse B. Akut nyrefunktionspåvirkning af uklar genese C. Mistanke om specifik nyresygdom i relation til den akutte nyrefunktionspåvirkning bør håndteres i samarbejde med en nefrolog: ex. vis: vaskulitis, glomerulonefritis, tubulointerstitiel nefritis eller myelomatose D. Manglende respons trods relevant igangsat terapi E. Stadie 3 akut nyrefunktionspåvirkning i henhold til KDIGO kriterier (se figur 1) F. Patient med kendt kronisk nyreinsufficiens, der oplever akut forværring i kendt nyresygdom sv.t. CKD stadie G4-G5 (se figur 2) G. Akut nyrefunktionsnedsættelse hos nyretransplanteret Side 7 af 10 08/11/16
8 Flowdiagram Side 8 af 10 08/11/16
9 Tabeller og figurer Figur 1: Stadieinddeling af AKI Stadie S-kreatinin Urin output 1 1,5-1,9 x habituel kreatinin eller stigning over 26,5 µmol/l <0,5 ml/kg/t i 6-12 timer 2 2,0-2,9 x habituel kreatinin <0,5 ml/kg/t i 12 timer 3 3 x habituel kreatinin eller stigning over 353,6 µmol/l eller behov for opstart af dialyse eller fald i egfr til <35 ml/min/1,73m 2 ved patienter <18 år Forkortelser: AKI: Acute Kidney Injury Jf. KDIGO (oversat fra ref. 3) <0,3 ml/kg/t i 24 timer eller anuri i 12 timer Figur 2: Graduering af kronisk nyreinsufficiens GFR kategori GFR Termer G1 90 Normal eller høj G Mildt nedsat* G3a Mildt til moderat nedsat G3b Moderat til svært nedsat G Svært nedsat G5 <15 Nyresvigt Forkortelser: CKD: Chronic Kidney Disease, * Relativt til normal for unge voksne Ved fravær af nyreskade opfylder hverken G1 eller G2 kriterierne for CKD Jf. KDIGO guidelines for CKD (oversat fra ref. 3) Side 9 af 10 08/11/16
10 Figur 3: Opsummering af KDIGO guidelines for AKI AKI stadie Høj risiko Seponer alle nefrotoksiske agens såvidt muligt Oprethold sufficient væskestatus og perfusionstryk Overvej funktionel hæmodynamisk overvågning Monitorer S-kreatinin og urin output Undgå hyperglykæmi Overvej alternativer til procedurer med røntgenkontrast Ikke-invasiv udredning Overvej invasiv udredning Gennemgå behov for nedsat dosis af medicin Overvej dialyse Overvej indlæggelse på intensiv Undgå subclaviske katetre Jf. KDIGO guidelines for AKI (oversat fra ref. 3) Referencer 1. Uchino S, Bellomo R, Goldsmith D, et al. An assessment of the RIFLE criteria for acute renal failure in hospita- lized patients. Crit Care Med 2006; 34: Ali T, Khan I, Simpson W, et al. Incidence and outcomes in acute kidney injury: a comprehensive population- based study. J Am Soc Nephrol 2007; 18: Kidney Disease: Improving Global Outcomes (KDIGO) Acute Kidney Injury Work Group. KDIGO Clinical Pra- ctice Guideline for Acute Kidney Injury. Kidney inter., Suppl. 2012; 2: Stewart J et al ; Adding Insult to injury : A review of th care of patients who died in hospital with the primary diagnosis of acute kidney injury (Acute renal failure): National Confidential Enquiry into Patient Outcome and Dead. London UK 2009 Side 10 af 10 08/11/16
AKUT NYREFUNKTIONSPÅVIRKNING I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING
AKUT NYREFUNKTIONSPÅVIRKNING I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING baggrund...side 2 anbefalinger...side 2-5 tabel & figur...side 6-7 referencer...side 7 anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk
Læs mereAkut nefrologi. 30 min om hva
AKUT NEFROLOGI Akut nefrologi 30 min om hva Forståelsesrammen Nefrologen vs. FAM Definition af AKI Incidens og konsekvens egfr og kreatinin kinetik Håndtering og klassifikation Aldrig skade Det mener DNS
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereDSKB efterårsmøde 6. november 2015
DSKB efterårsmøde 6. november 2015 Søren Ladefoged overlæge, dr.med. ph.d. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan
Læs mereDet gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati
Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Oktober 2005 Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på det fremtidige
Læs mereForslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister
Forslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab ved møde i Kbh. den 18. juni 2013. Medlemmer:
Læs mereNefrologien og Fælles Akut Modtagelse
Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Overvejelser vedrørende samarbejdet mellem den nefrologiske afdeling og fælles akut modtagelse (FAM) fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab. Baggrund
Læs mereNatriumfolderen En guide til i.v. væskebehandling
Natriumfolderen En guide til i.v. væskebehandling I.v. væsker er medicin med virkninger og bivirkninger. I.v. væsker kan underdoseres, overdoseres og ændre plasma-natriumkoncentrationen (P-Na). Hyponatriæmi
Læs mereHenvisning til Nyremedicinsk Afdeling
Henvisning til Nyremedicinsk Afdeling Aalborg Sygehus Vejledningen retter sig til både almen praksis og andre specialer/sygehuse Udfærdiget af visitationsansvarlig overlæge, dr.med. Tom Buur, 27. juli
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereKredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet
Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg
Læs mere1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...
Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...
Læs mereA-kursus i Urogenital Radiologi 2014. Kontraststoffer. Overlæge Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby
A-kursus i Urogenital Radiologi 2014 Kontraststoffer Overlæge Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby Hvad er kontrast? Forskel i gråtone fra et punkt i et billede til nabopunktet
Læs mere12/03/11! Bente Jespersen, nyremedicinsk afdeling, Skejby!
Bente Jespersen, nyremedicinsk afdeling, Skejby! 1! 1) Nedsat GFR! 2) Proteinuri! 3) Strukturel nyrepatologi! 1) P-kreatinin! 2) P-karbamid! 3) Kreatinin clearance! 4) egfr! Hvilken er rigtigst! 2! www.nephrology.dk!
Læs mereLægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr
Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr. 1121-759 Indberetninger fra regionerne om gadoliniumholdige kontrastmidler og NSF Den 4. februar 2009 bad Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse regionsrådene
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: nefrologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereJakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme
Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del I MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Indledende diagnostik og terapi IV adgang(minimumdatabase
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereSteen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital
Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver
Læs mereReferat fra bestyrelsesmøde i Dansk Nefrologisk Selskab
Referat fra bestyrelsesmøde i Dansk Nefrologisk Selskab 5. marts 2009 Århus Universitetshospital, Skejby Deltagere Anne-Lise Kamper; Thomas Elung-Jensen (sekretær), Per Ivarsen, Claus Bistrup, Lena Helbo
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs merePraktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242
Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk og nefrologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Uddannelseskonsulent
Læs mereSvær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger
Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Kvalitetskonsulent, Staben Program Svær sepsis/sepsis shock har en høj dødelighed! DIAGNOSE HURTIGT
Læs mereFor hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg
HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:
Læs mereAkutte genindlæggelser. Spørgsmål nogle få svar og nye spørgsmål
Akutte genindlæggelser Spørgsmål nogle få svar og nye spørgsmål Definition af en genindlæggelse Vi anvender definitionen fra de nationale mål: En genindlæggelse er defineret ud fra følgende kriterier Indlæggelsen
Læs mereSpecialevejledning for Intern medicin: Nefrologi
Specialevejledning for Intern medicin: Nefrologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereNyreinsufficiens og AK-behandling. Thomas Elung-Jensen Nefrologisk Klinik P RH
Nyreinsufficiens og AK-behandling Thomas Elung-Jensen Nefrologisk Klinik P RH Hvornår anvendes blodfortyndende behandling og hvilken? Ved iskæmisk hjertesygdom ASA Efter PCI Clopidogrel, Ticagrelor, Prasugrel
Læs mereAbnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed
Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed 25. januar 2012 Børneafdelingen, Hvidovre Hospital September 2004, fosterdiagnostik Alle gravide skal have tilbud
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs mereNyre/pancreas-transplantationer
Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen
Læs mereBaggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)
REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,
Læs mereJakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme
Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del II MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Intensiv Care Unit (ICU) Courtesy of Bo
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Dialyse, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1
ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1 [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk som en betingelse
Læs mereINTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE
INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE FSAIO Landskursus 19. september 2011 PROJEKTSYGEPLEJERSKENS ARBEJDE INDEN FOR SEPSISFORSKNING
Læs mereDen ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune
Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs mereDen fynske model for diabetesbehandling
Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag
Læs mereundersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes
Nuklearmedicinernes undersøgelsesbatteri Hvad er relevant i almen praksis? d. 24.01.2019 Trine B. Andersen Speciale ansvarlig overlæge Nuklearmedicinsk Afdeling Den gode henvisning Generelt får vi relevante
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereNordsjællands Hospital. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015
Nordsjællands Hospital Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Hvem er vi? Ina Dyrdal Afd. Sygepl. Bjarne Myrup Overlæge Inger Briand Led. oversygepl. Kasper Larsen Afd. radiograf Camilla
Læs mereHvidbogsresumé Diabetes og Vaskulær Sygdom
Hvidbogsresumé Diabetes og Vaskulær Sygdom Baggrund Forskningsklyngen Diabetes og Vaskulær Sygdom er en ramme om et samarbejde mellem de lægelige specialer endokrinologi, nefrologi, kardiologi, neurologi
Læs mereGennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer
Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab
Læs mereAlle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.
Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over
Læs mereHvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom
Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.
Læs mereEfter2 til 4 Ugers behandling. * Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, eren hyppigere monitorering af nyrefunktionen påkrævet.
ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER PÆDIATRISKE PATIENTER MED HBV, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereCenterdanelse i Sygehus Sønderjylland Patientforløb og teams Konsekvenser for HU
Centerdanelse i Sygehus Sønderjylland Patientforløb og teams Konsekvenser for HU Videreuddannelsesrådet 13. december 2012 Ny struktur Baggrund for centerdannelse (I) NATIONALE MEGATRENDS REGION SYDDANMARK
Læs mereKronisk nyreinsufficiens og prædialysefase
Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase Sygeplejerske Mette Morsing Klinik P, RH. klinik P 2016 1 Program Anatomi/Fysiologi Behandlingsforløb i klinik P Årsager til nyreinsufficiens/nyresvigt Behandlingsmuligheder
Læs mereMistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Klinik for Nyresygdomme, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Dialyse, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereBeskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereKontraststoffer. A-kursus i Urogenital Radiologi 2013. Hvad er kontrast? Hvad er kontrast? Kontraststoffer - kemi. Farmakokinetik.
A-kursus i Urogenital Radiologi 2013 Hvad er kontrast? Kontraststoffer Overlæge Arne Hørlyck Billeddiagnostisk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Forskel i gråtone fra et punkt i et billede til
Læs mereVisionsrapport 2020 for dansk nefrologi
Visionsrapport 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom Hypertension Akut nyresvigt Immunologiske sygdomme Transplantation Dialyse og andre maskinelle behandlinger Maksimal medicinsk uræmibehandling
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mere12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20
12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger
Læs merePraktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242
Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk nefrologisk - endokrinologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Sygeplejerske
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereKRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus
KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.
Læs mereAudit på forebyggelige genindlæggelser
Audit på forebyggelige genindlæggelser Diagnostisk Center, marts 2015 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Definition: En akut indlæggelse som sker inden for 30 dage efter udskrivning og ikke som følge af
Læs mereFordeling af hændelser i sektorovergange. 2
Fordeling af hændelser i sektorovergange 2 www.regionmidtjylland.dk Samlet antal UTH vs. UTH i sektorovergange 3 www.regionmidtjylland.dk Hvor alvorlige er hændelserne i sektorovergange? 4 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereSvarprocent. Akut indlagte patienters oplevelser: LUP 2017 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Akut indlagte patienters oplevelser: Svarprocent Spørgeskemaet er udsendt til i alt 66.001 akut indlagte patienter fra perioderne 4. august til 31. august, 3. september til 30. september og 4. oktober
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Dialyse, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereOvervejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA)
Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA) Et samarbejde imellem Geriatri og cancerbehandlere 1 Lars-Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling G Odense Universitetshospital Den ældre
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereBehandlingsvejledning for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer
Behandlingsvejledning for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: nefrologi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: nefrologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mere3. semester Nyremedicinsk klinik og Dialyseklinikken Aarhus Universitetshospital
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Nyremedicinsk klinik og Dialyseklinikken Aarhus Universitetshospital 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation
Læs mereForstyrrelser i knogle- og mineralomsætningen ved kronisk nyresygdom
Forstyrrelser i knogle- og mineralomsætningen ved kronisk nyresygdom Guidelines for diagnostik og behandling K/DOQI guidelines konverteret til danske forhold Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereStandardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark
Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Danske Regioner - konference om kvalitet i det akutte patientforløb den 24. maj 2011 Jens Peter Steensen, Jan Dahlin, Mette Nygaard,
Læs mereTelemedicinske erfaringer på sygehuse og potentiale for kommunal anvendelse. Anne Sorknæs Michael Hansen-Nord
Telemedicinske erfaringer på sygehuse og potentiale for kommunal anvendelse Anne Sorknæs Michael Hansen-Nord Medicinsk Afdeling M, OUH Svendborg Sygehus Fionia Park Odense 6. november 2008 After 12 weeks:
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereNyretransplantation i Danmark
Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed
Læs mereHSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis
HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus
Læs mereNyt fra Dansk Intensiv Database
Nyt fra Dansk Intensiv Database Intensivsymposium 26. januar 2018 Christian Fynbo Christiansen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital E-mail: cfc@clin.au.dk
Læs mere% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9
!" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0
Læs mereKIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.
Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereLars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa
Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. endokrinologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereReferat for bestyrelsesmøde i Dansk Nefrologisk Selskab
Referat for bestyrelsesmøde i Dansk Nefrologisk Selskab 25. september 2014 Odense Universitetshospital Tilstede Lisbet Brandi, Thomas Elung-Jensen, Niels Henrik Buus, Jan Carstens, Susanne Bro Afbud Henrik
Læs mereICH Guideline fra European Stroke Organisation
ICH Guideline fra European Stroke Organisation Hanne Christensen, professor, overlæge, dr.med., FESO Tilknytning (seneste 2 år) Medlem af ESO s guideline udvalg, medforfatter på flere guidelines Formand
Læs mereNSAID. Klyngepakke. Introduktion
Introduktion NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende og er blevet anvendt i stort omfang. NSAID anvendes ved
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs mere