Endovaskulær terapi ved iskæmisk apopleksi
|
|
- Michael Andersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Endovaskulær terapi ved iskæmisk apopleksi Mattis Jørgensen 1, Trine Stavngaard 1, Thomas Truelsen 2, Klaus Hansen 2, Daniel Kondziella 2, Markus Holtmannspötter 1, Marie Elisabeth Cortsen 1, Sarah Taudorf 2, Hanne Søndergaard 2 & Henrik Gutte 1 STATUSARTIKEL 1) Radiologisk Klinik, Rigshospitalet 2) Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Ugeskr Læger 2018;180:V I Danmark er der årligt ca nye tilfælde af apopleksi, hvoraf 85% er på iskæmisk basis. Apopleksi er den fjerde hyppigste dødsårsag og den hyppigste årsag til erhvervet handikap hos voksne i Danmark [1, 2]. Siden 2006 har intravenøs trombolyse (IVT) været standardbehandling til patienter med akut iskæmisk apopleksi som følge af blodpropper i Danmark. Som supplement hertil har man igennem en årrække forsøgsvis tilbudt selekterede patienter endovaskulær terapi (EVT). Hidtil har EVT forudgået af IVT været standardbehandling ved store blodpropper, hvis behandlingen igangsættes mindre end seks timer efter ictus. EVT op til 24 timer efter ictus har siden februar 2018 været standardbehandling uden forudgående IVT hos nøje udvalgte patienter. I denne artikel præsenteres den videnskabelige baggrund, proceduren samt de danske erfaringer og resultater med EVT. Figur 1 A. Trombe, der okkluderer en større intracerebral arterie. B. A direct aspiration in first pass technique, hvor et kateter føres helt op til tromben, som forsøges aspireret. C. Stent-retrieving af en trombe. A B C HOVEDBUDSKABER Apopleksi er den fjerdehyppigste dødsårsag og den hyppigste årsag til erhvervet handikap hos voksne i Danmark. BAGGRUND EVT er en kateterbaseret behandlingsteknik, som kan benyttes til fjernelse af store blodpropper intrakranialt, hvor IVT har ringe effekt. Der benyttes lange katetre, typisk indført i arteria femoralis, til at skabe adgang til halsens og hjernens blodkar (Figur 1) [3-6]. Ved IVT foretaget inden for 90 min efter ictus, er number needed to treat (NNT) ca. fire for at opnå et godt resultat defineret som fuld eller betydende remission, således at patienten er helt selvhjulpen. Der er aftagende klinisk effekt af IVT, jo længere tid efter debut den gives. Ved behandling mere end fire en halv time efter ictus overstiger komplikationsrisikoen gevinsten ved behandlingen [2, 7]. Effekten af IVT er afhængig af trombens størrelse og lokalisation. Hos ca. 10% af patienterne er tromben længere end 8 mm og sandsynligheden for rekanalisering Endovaskulær terapi (EVT) er en yderst effektiv metode til behandling af patienter med store blodpropper i hjernen og kan bruges hos selekterede patienter, hvor medicinsk behandling er kontraindiceret. I fremtiden forventes det, at endnu flere patienter vil have gavn af EVT pga. et udvidet behandlingsvindue på helt op til 24 timer efter symptomdebut. ved hjælp af IVT falder [8]. De lange tromber er typisk lokaliseret i a. carotis interna, de to første segmenter af a. cerebri media eller a. basilaris [8, 9]. Kontra indikationer for IVT er bl.a. koagulationsforstyrrelser, store infarkter, blødning samt nylig operation. I 2015 blev der publiceret fem studier [10-14], hvor effekten af akut EVT og medicinsk behandling blev sammenholdt med effekten af medicinsk behandling alene. I studierne benyttede man udelukkende de nyeste stentrievers og inkluderede kun patienter med angio grafisk verificeret cerebral storkarsokklusion med ictus inden for seks timer. I studierne konkluderede man, at behandling med EVT efter IVT ved storkarsokklusion var bedre end medicinsk behandling alene. I en metaanalyse baseret på ovenstående studier påviste man, at 46% af de EVT-behandlede patienter opnåede funktionel uafhængighed bedømt ud fra modified Rankin Scale (mrs) (Tabel 1) mod blot 26% af de patienter, som udelukkende blev behandlet med IVT. For at opnå en reduktion på et point på mrs var NNT kun 2,6, og for fuld eller betydende remission var NNT
2 Der var ingen forskel på dødelighed eller symptomatisk intrakranial blødning ved de to behandlinger [15]. Ovenstående resultater medførte, at apopleksiguidelines blev opdateret [16], således at EVT anbefales til patienter, som har cerebral storkarsokklusion og har fået IVT inden for fire en halv time, hvis arteriepunktur kan nås inden seks timer. EVT må ikke hindre, at der påbegyndes IVT, når dette er indiceret, og IVT må ikke forsinke EVT [17]. I to nyligt publicerede randomiserede studier (DAWN-studiet og DEFUSE-3) [18, 19] beskrives klinisk effekt af EVT hos patienter, der blev behandlet inden for 6-24 timer efter ictus. Ved den kliniske vurdering tre måneder efter ictus opnåede 45-48% af de patienter, der blev behandlet med EVT, funktionel uafhængighed (mrs 0-2), mens dette var tilfældet for kun 13-17% i kontrolgruppen. Den markante behandlingseffekt i DAWN- og DEFUSE-3-studierne er relateret til en optimeret neuroradiologisk selektion af patienter, som har storkarsokklusion, men fortsat vitalt hjernevæv. Det iskæmiske væv kan, hvis der er god kollateral blodforsyning, klare sig langt ud over seks timer, såfremt blodtilførslen reetableres med EVT, men går med stor sandsynlighed til grunde uden intervention. Resultaterne har medført, at man siden februar 2018 har ændret guidelines i Danmark, så patienter, hvor man har mistanke om storkarssygdom i tidsvinduet 6-24 timer efter ictus, skal udredes akut og tilbydes EVT, hvis de findes egnede. Med disse nye resultater vil det betyde, at ca patienter årligt skal vurderes klinisk og neuroradiologisk for, om der er indikation for akut EVT. EVT udføres på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital, og der er planlagt start af EVT i Aalborg i løbet af Tabel 1 Modified Rankin Scale. Point Handikap Helt symptomfri 0 Intet Helt symptomfri 1 Ikke betydende Lette symptomer, klarer alle sædvanlige opgaver og aktiviteter 2 Lettere Klarer ikke samtlige tidligere udførte aktiviteter men er i stand til at klare sig selv uden hjælp til personlige gøremål fra andre personer: må godt have praktisk hjælp til f.eks. rengøring og indkøb 3 Moderat Har brug for nogen hjælp til personlige gøremål, f.eks. påklædning eller hjælp til at klare en bankforretning men er i stand til at gå uden hjælp fra andre personer: må godt bruge stok eller rollator 4 Moderat-svært Ude af stand til at gå uden hjælp fra andre personer og ude af stand til at klare personlige behov uden hjælp fra andre personer 5 Svært Sengeliggende, inkontinent, konstant pleje- og opmærksomhedskrævende 6 - Død BEHANDLING AF PATIENTER MED ISKÆMISK APOPLEKSI Patienter, som har symptomer på apopleksi og opfylder kriterierne for IVT, visiteres enten til et af i alt ni trombolysecentre i Danmark eller et af de tre EVT-centre. Her udføres en akut neurologisk undersøgelse og billeddiagnostik. Neurologiske udfald vurderes ved en neurologisk undersøgelse og kvantificeres ved hjælp af National Institutes of Health Stroke Scale (NIHSS) [20]. Tiden fra ictus til reperfusion er afgørende for udfaldet, hvorfor alle præhospitale enheder om muligt bør vurdere sværhedsgraden af stroke, så flest mulige patienter hurtigst muligt når frem til den relevante behandlingsenhed. I den nationale behandlingsvejledning påpeges det, at der pga. geografiske forskelle i Danmark bør udfærdiges varierende regionale retningslinjer [21]. Der foretages en ikkekontrast-ct eller -MR-skan ning af cerebrum mhp. vurdering af infarktstørrelsen samt grad og omfang af tidlige infarktforandringer og udelukkelse af anden patologi. Hvis der ikke er kontraindikationer, kan IVT påbegyndes. Ved klinisk mistanke om storkarsokklusion (NIHSS > 8-10) suppleres der med MR- eller CT-angiografi. En radiolog vurderer trombens størrelse og placering samt hjernens kollaterale blodforsyning og bedømmer anatomi og eventuel patologi i halskarrene. I tilfælde af påvist storkarsokklusion konfereres der med en neurointerventionsradiolog på et EVT-center med henblik på EVTbehandling. Der tages hensyn til patientens komorbiditet, funk tionsniveau og omfang af nytilkomne neurologiske symptomer vurderet ved NIHSS. For at undgå unødig behandlingsforsinkelse kræves der hurtig billedtransmission hospitalerne imellem. Større etablerede infarkter vurderet på CT (The Alberta Stroke Program Early CT Score (ASPECTS)) eller MR-skanning (diffusion-weighted imaging (DWI)) samt blødning kontraindicerer EVT. Hvis der findes indikation for EVT, overflyttes patienten til et EVT-center, imens man foretager IVT, såkaldt drip and ship. Patienter, som har akutte apopleksisymptomer samt storkarsokklusion og er uegnede til trombolyse, kan ligeledes overflyttes til EVT-behand ling. Selekterede patienter med symptomer på storkars okklusion og debut ud over sekstimersvinduet kan med fordel blive visiteret direkte til et EVTcenter, da EVT er det eneste behandlingstilbud til disse patienter. I 2016 fik 294 patienter foretaget EVT i Danmark (Tabel 2). Anbefalinger vedr. udredning, indikation og overflytning af patienter med apopleksi er sammenfattet i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for EVT [17]. PROCEDURE FOR ENDOVASKULÆR TERAPI Patienten transporteres fra trombolysecentret direkte til et angiografirum på EVT-centret. Reskanning med 3
3 Tabel 2 Endovaskulær terapi i Danmark, Værdierne er n (%). Succesfuld rekanalisering Hospital nej ja Uoplyst I alt 2016 RH 23 (19) 101 (81) OUH 5 (11) 39 (89) 0 44 AUH 29 (23) 97 (77) Total 57 (19) 237 (81) RH 23 (17) 108 (81) 3 (2) 133 OUH 5 (14) 29 (78) 3 (8) 37 AUH 31 (30) 73 (80) Total 59 (22) 210 (77) 5 (2) RH 22 (22) 70 (71) 6 (6) 98 OUH 4 (11) 27 (71) 7 (18) 38 AUH 16 (23) 53 (77) 0 69 Total 42 (20) 150 (73) 13 (6) 205 AUH = Aarhus Universitetshospital; OUH = Odense Universitetshospital; RH = Rigshospitalet. CT eller MR kan være nødvendig ved forværring af symptomerne. EVT-behandlingen varetages af et multidisciplinært team bestående af neurointerventionsradiologer, specialuddannede radiografer, neurologer, neuroanæstesiologer og anæstesisygeplejersker. EVT kan ligeværdigt udføres i vågen tilstand eller i generel anæstesi, afhængigt af patientens kooperation [22]. Arteriepunktur foretages typisk i a. femoralis med anlæggelse af en sheath, der fungerer som adgangs port for katetrene. Adgang til tromben via a. brachialis, a. axillaris eller i a. carotis communis kan i sjældne tilfælde være en mulighed, hvis der er udtalt arteriosklerotisk aortofemoral sygdom. Ved hjælp af katetre, som føres fra lysken til halskarrene, kan mindre katetre teleskoperes videre op til de intrakraniale kar. Navigering af katetrene sker ved digital subtraktionsangiografi (DSA), som giver mulighed for billeddannelse af karforløbet efter kontrastindgift uden knogleoverlejring. Ved trombektomi benyttes der primært to behandlingsmuligheder: 1) A direct aspiration in first pass technique (ADAPT) foregår ved at føre et aspirationskateter helt op til tromben. Derefter kan direkte aspiration på tromben udføres vha. et sug, der er koblet til katetret. Dette kan gentages. Ved manglende rekanalisering kan katetret benyttes til at føre en stentriever op igennem tromben. 2) Ved stentrieving føres en mikroguidewire igennem tromben. Over guidewiren føres et mikrokateter op til tromben, og guidewiren fjernes. En sammenklappet selvekspanderende stent (stentriever) føres op igennem mikrokateteret. Når den er beliggende ud for tromben, trækkes mikrokateteret tilbage, hvorved stentriever en udløses og udfoldes i tromben. Det finmaskede net skærer sig igennem trombematerialet, hvorved de to integreres. Herefter kan stentriever en med trombe retraheres ud i kateteret og under aspiration med et aspirationskateter tæt på tromben suges tromberester ud (Figur 2). For at undgå distal embolisering af løsrevene fragmenter kan blodgennemstrømningen stoppes midlertidigt ved balloninflation i ipsilaterale a. carotis interna med et ballonkateter. Ved samtidig aspiration ændres flowretningen, og dermed mindskes perifer embolisering af trombedébris under ekstraktion af stenten [23]. Efter hver trombektomimanøvre kontrolleres effekten af trombektomien med DSA. Graden af reperfusion og dermed prognosen, angives ved hjælp af graderingssystemet Thrombolysis In Cerebral Infarction (TICI), hvor rekanaliseringen inddeles i grad 0, 1, 2a, 2b og 3. Succesfuld rekanalisering defineres som 2b og 3 [24]. EVT kan også udføres hos patienter med okklusion af kar i det bagerste cerebrale kargebet (a. vertebralis og a. basilaris). A. basilaris-okklusion har ubehandlet en høj mortalitetsrate med ringe effekt af IVT [25]. Mindre studier har vist lovende resultater af EVT i det bagerste kargebet [26, 27], men den endelige effekt og sikkerhed er ikke klarlagt endnu. Ved samtidig betydende stenose i a. carotis interna, som typisk er lokaliseret ved bifurkaturen på halsen (tandemokklusion), kan indsættelse af en blivende stent forudgået af ballonudvidelse være nødvendig, dels for at få kateteradgang til en trombe, dels for at behandle en symptomgivende stenose i a. carotis interna. For at undgå en stenttrombose, skal patienten efterfølgende trombocythæmmes med acetylsalisylsyre og clopidogrel i minimum to måneder. Efter endt procedure vurderes patienten klinisk med NIHSS og observeres på et apopleksisemiintensivt eller neurologisk semiintensivt afsnit. Der udføres 24-timerskontrol-CT eller -MR-skanning for at afklare evt. blødningskomplikationer og infarktstørrelse før påbegyndelse af blodfortyndende behandling. Sædvanligvis gives der oral AK-behandling ved kardial embolikilde, eller trombocythæmmende behandling ved arteriel karsygdom [28, 29]. Patienten indkaldes til tre-måneders klinisk kontrol på en neurologisk afdeling. Alle EVT-procedurer registreres fortløbende i Dansk Apopleksiregister mhp. kvalitetssikring. KOMPLIKATIONER De hyppigste komplikationer i forbindelse med EVT er embolisering i nyt vaskulært territorium, arteriel dissektion og intrakranial blødning pga. reperfusion af infarktområder. I sjældne tilfælde opstår der perforation af intrakraniale kar under proceduren. Der kan des- 4
4 uden ses komplikationer fra indstiksstedet i lysken med blødning og pseudoaneurismedannelse. Der er i de nyeste randomiserede kliniske forsøg set komplikationer hos op til 15%, men uden negativ effekt på det endelige kliniske resultat [28]. Figur 2 A. Aspireret langstrakt trombe fra a. cerebri media. B. Trombefragmenter indfanget i en stentretriever. A B KONKLUSION EVT er en af de største landvindinger ved behandlingen af iskæmisk apopleksi. På ganske få år har behandlingen udviklet sig, til i dag at være et veldokumenteret, særdeles effektivt og relativt sikkert behandlingstilbud. I Danmark udbydes EVT-behandling på universitetshospitalerne i Odense og Aarhus samt på Rigshospitalet i København. Det forventes, at EVT vil få en stadig større rolle inden for de næste år pga. udvidet tidsmæssigt behandlingsvindue. Summary Mattis Jørgensen, Trine Stavngaard, Thomas Truelsen, Klaus Hansen, Daniel Kondziella, Markus Holtmannspötter, Marie Elisabeth Cortsen, Sarah Taudorf, Hanne Søndergaard & Henrik Gutte: Endovascular thrombectomy in ischaemic apoplexy treatment Ugeskr Læger 2018;180:V The goal when treating ischaemic apoplexy is a rapid, safe and effective recanalization. For some years, the main treatment has been the administration of IV thrombolysis, but due to several restrictions, lack of efficacy and a limited window of opportunity for treatment, an alternative method was needed. This formed the foundation for the development of endovascular thrombectomy. This review describes the development and the mechanisms involved as well as the results and treatment gains. Korrespondance: Henrik Gutte. henrik.gutte.borgwardt.04@regionh.dk Antaget: 7. juni 2018 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 27. august 2018 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Dødsårsager - Geografisk fordelt. (4. nov 2017). 2. Nationale Retningslinier Trombolyse uploads/nationale_retningslinier_trombolyse_2016_ pdf. Version 2, revideret udgave, februar (2. jul 2018). 3. Nakano S, Iseda T, Yoneyama T et al. Direct percutaneous transluminal angioplasty for acute middle cerebral artery trunk occlusion: an alternative option to intra-arterial thrombolysis. Stroke 2002;33: Mahon BR, Nesbit GM, Barnwell SL et al. North American clinical experience with the EKOS MicroLysUS infusion catheter for the treatment of embolic stroke. AJNR Am J Neuroradiol 2003;24: Smith WS, Sung G, Starkman S et al. Safety and efficacy of mechanical embolectomy in acute ischemic stroke: results of the MERCI trial. Stroke 2005;36: Furlan A, Higashida R, Wechsler L et al. Intra-arterial prourokinase for acute ischemic stroke. JAMA 1999;282: Lansberg MG, Schrooten M, Bluhmki E et al. Treatment time-specific number needed to treat estimates for tissue plasminogen activator therapy in acute stroke based on shifts over the entire range of the modified Rankin Scale. Stroke 2009;40: Riedel CH, Zimmermann P, Jensen-Kondering U et al. The importance of size: successful recanalization by intravenous thrombolysis in acute anterior stroke depends on thrombus length. Stroke 2011;42: Kamalian S, Morais LT, Pomerantz SR et al. Clot length distribution and predictors in anterior circulation stroke: implications for intra-arterial therapy. Stroke 2013;44: Jovin TG, Chamorro A, Cobo E et al. Thrombectomy within 8 hours after symptom onset in ischemic stroke. N Engl J Med 2015;372: Campbell BCV, Mitchell PJ, Kleinig TJ et al. Endovascular therapy for ischemic stroke with perfusion-imaging selection. N Engl J Med 2015; 372: Saver JL, Goyal M, Bonafe A et al. Stent-retriever thrombectomy after intravenous t-pa vs. t-pa alone in stroke. N Engl J Med 2015;372: Goyal M, Demchuk AM, Menon BK et al. Randomized assessment of rapid endovascular treatment of ischemic stroke. N Engl J Med 2015; 372: Berkhemer OA, Fransen PSS, Beumer D et al. A randomized trial of intraarterial treatment for acute ischemic stroke. N Engl J Med 2015; 372: Goyal M, Menon BK, van Zwam WH et al. Endovascular thrombectomy after large-vessel ischaemic stroke: a meta-analysis of individual patient data from five randomised trials. Lancet 2016;387: Wahlgren N, Moreira T, Michel P et al. Mechanical thrombectomy in acute ischemic stroke: consensus statement by ESO-Karolinska Stroke Update 2014/2015, supported by ESO, ESMINT, ESNR and EAN. Int J Stroke 2016;11: (17. jan 2018). 18. Nogueira RG, Jadhav AP, Haussen DC et al. Thrombectomy 6 to 24 hours after stroke with a mismatch between deficit and infarct. N Engl J Med 2018;378: Albers GW, Marks MP, Kemp S et al. Thrombectomy for stroke at 6 to 16 hours with selection by perfusion imaging. N Engl J Med 2018;378: Brott T, Adams HP, Olinger CP et al. Measurements of acute cerebral infarction: a clinical examination scale. Stroke 1989;20: Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling. wordpress/nnbv/iskaemisk-apopleksi-akut-udredning-og-behandling/ (23. apr 2018). 22. Simonsen CZ, Yoo AJ, Sørensen LH et al. Effect of general anesthesia and conscious sedation during endovascular therapy on infarct growth and clinical outcomes in acute ischemic stroke: a randomized clinical trial. JAMA Neurol 2018;75: Maegerlein C, Mönch S, Boeckh-Behrens T et al. PROTECT: PRoximal balloon Occlusion TogEther with direct Thrombus aspiration during stent retriever thrombectomy evaluation of a double embolic protection approach in endovascular stroke treatment. J Neurointerv Surg. 2018;10: Higashida RT, Furlan AJ, Roberts H et al. Trial design and reporting standards for intra-arterial cerebral thrombolysis for acute ischemic stroke. Stroke 2003;34:e109-e Fesl G, Holtmannspoetter M, Patzig M et al. Mechanical thrombectomy in basilar artery thrombosis: technical advances and safety in a 10- year experience. Cardiovasc Intervent Radiol 2014;37: Baek JM, Yoon W, Kim SK et al. Acute basilar artery occlusion: outcome 5
5 of mechanical thrombectomy with Solitaire stent within 8 hours of stroke onset. AJNR Am J Neuroradiol 2014;35: Möhlenbruch M, Stampfl S, Behrens L et al. Mechanical thrombectomy with stent retrievers in acute basilar artery occlusion. AJNR Am J Neuroradiol 2014;35: Evans MRB, White P, Cowley P, Werring DJ. Revolution in acute ischaemic stroke care: a practical guide to mechanical thrombectomy. Pract Neurol 2017;17: Kang D-H, Park J. Endovascular stroke therapy focused on stent retriever thrombectomy and direct clot aspiration: historical review and modern application. J Korean Neurosurg Soc 2017;60: Ugeskr Læger 179/xx xx. xxxx 2017
Udvidelse af behandlingsvinduet
STROKE FORUM 2019 Udvidelse af behandlingsvinduet Claus Z. Simonsen Overlæge, ph.d. Neurologisk afd. Aarhus Universitetshospital Penumbra (at risk) Core (irreversibly damaged) Akut stroke MR 11 min before
Læs mereEndovaskulær Terapi. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig version 20. november 2018
Endovaskulær Terapi 2017 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig version 20. november 2018 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Regionernes
Læs mereEndovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport. 2014 Dansk Apopleksiregister. Endelig udgave
Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport 2014 Dansk Apopleksiregister Endelig udgave Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi
Læs mereEndovaskulær Terapi. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig version 24. juni 2019
Endovaskulær Terapi 2018 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig version 24. juni 2019 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Regionernes
Læs mereEndovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport Dansk Apopleksiregister
Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport 2016 Dansk Apopleksiregister Endelig udgave 9. maj 2017 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereNational retningslinie for trombektomi/endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: Baggrund, selektion, behandling og opfølgning
National retningslinie for trombektomi/endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: Baggrund, selektion, behandling og opfølgning December 2010 Formål Redegørelse og vejledning for endovaskulær terapi
Læs mereStatus for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus
Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter
Læs mereTIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen. Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital
TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital 1 APOPLEKSI Ca. 12.000 apopleksier pr. år i Danmark Apopleksi
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereIskæmisk apopleksi akut udredning og behandling
Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Rolf Blauenfeldt og Troels Wienecke Referenter: Grethe Andersen Godkender: Claus Z Simonsen,
Læs mereREMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial
REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING RESIST Stroke trial BAGGRUND Reperfusionsbehandlingerne har revolutioneret AIS behandlingen, kun et fåtal er dog kandidater Ved ICH, er der ingen effektive behandlinger. Begge
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse Apopleksi; Side 1 af 8 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende trombektomiregistreringsskema
På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende trombektomiregistreringsskema Gældende fra 1. januar 2015 Alle patienter (alder 18+) med akut
Læs mereAkut Stroke diagnose, behandling og prognose anno 2018
Akut Stroke diagnose, behandling og prognose anno 2018 Grethe Andersen, Overlæge, Professor dr. med Dansk Stroke Center, Aarhus Universitets Hospital Baggrund DK: 12.000 nye strokes hvert år 4.000 recidiv
Læs mereDANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse Juli 2015 Pr. 1. januar 2012 overgik Det Nationale Indikatorprojekt til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
Læs mereEndovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport. 2015 Dansk Apopleksiregister
Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport 2015 Dansk Apopleksiregister Endelig udgave 13. maj 2016 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereTrombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig version 20. november 2018
Trombolyse 2017 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig version 20. november 2018 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Regionernes Kliniske
Læs mereNationale retningslinier for intravenøs trombolysebehandling ved akut iskæmisk apopleksi December 2008
1 Nationale retningslinier for intravenøs trombolysebehandling ved akut iskæmisk apopleksi December 2008 Akut opstået Lammelse eller føleforstyrrelser i arm, ben, ansigt Afasi talebesvær Ring 112 Maksimal
Læs mereTrombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig version 24. juni 2019
Trombolyse 2018 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig version 24. juni 2019 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Regionernes Kliniske
Læs mereTrombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig udgave 13. maj 2016
Trombolyse 2015 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig udgave 13. maj 2016 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for
Læs mereTrombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig udgave 9. maj 2017
Trombolyse 2016 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig udgave 9. maj 2017 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for
Læs mere2012 Dansk Apopleksiregister Endelig udgave
Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport 2012 Dansk Apopleksiregister Endelig udgave Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi
Læs mereTrombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig udgave 10. maj 2015
Trombolyse 2014 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig udgave 10. maj 2015 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for
Læs mereDefinition. Forkortelser ABC Airway, Breathing, Circulation
Akut iskæmisk stroke - Strategidokument Dokumenttype: Strategi Senest revideret: Februar, 2016 Forfattere: Rolf Blauenfeldt, Troels Wienecke Referent: Grethe Andersen Forkortelser ABC Airway, Breathing,
Læs mereTrombolyse ved apopleksi
Trombolyse ved apopleksi -primær håndtering Line Lunde Afd.læge Neurologisk afdeling Glostrup Hospital 24.04.14 Dagens tekst Anatomi Apopleksi fakta Trombolyse; hvem, hvad, hvor Cases Anatomi Forreste
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling
Læs mereCaro%s stenose: CEA versus CAS. Overlæge Marie Cortsen Neurovaskulær Sektor Radiologisk Klinik Rigshospitalet
Caro%s stenose: CEA versus CAS Overlæge Marie Cortsen Neurovaskulær Sektor Radiologisk Klinik Rigshospitalet DRS Årsmøde, 27.januar 2011 Caro%s stenose Atherosclerose i arteria caro%s communis ved bifurkaturen
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal)
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Apopleksi; Side 1 af 7 Alle patienter
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal)
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Apopleksi; Side 1 af 9 Alle patienter
Læs mereIndikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)
Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi(symptomdebut indenfor
Læs merePatientforløb der indgår i. nævner, hvor dato for indlæggelse/ambulant kontakt i sekundær sektor = dato for kontakt med primærsektor.
INDIKATOR 1a og 1b: Andel af patienter med akut som indlægges indenfor henholdsvis 3 timer og 4,5 timer efter symptomdebut. (Standard 3 timer: 30%) (Standard 4,5 time: 40%) 2a. Andel af patienter med symptomer
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)
Apopleksi; Side 1 af 8 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Læs merePerifer karsygdom Patientinformation
Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological
Læs mereHvad er årsagen til apopleksi?
A POPLEKSI 989 Hvad er årsagen til apopleksi? Dorte Damgaard, Paul von Weitzel-Mudersbach, Leif Sørensen & Grethe Andersen I en tidligere artikel har vi gennemgået, hvorfor moderne apopleksibehandling
Læs mereAarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation
Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Fredag d. 19. juni 2015 på Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygning 10, 8000 Aarhus C Program Kl. 10.00-10.15 Velkomst
Læs mereApopleksi i Århus Organisation og MR
The Danish National Research Foundation s Center of Functionally Integrative Neuroscience University of Aarhus / Aarhus University Hospital - DENMARK Apopleksi i Århus Organisation og MR Projektradiograf
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereDansk Stroke Center. Årsrapport 2014-15
Dansk Stroke Center Årsrapport 2014-15 Indholdsfortegnelse Dansk Stroke Center - Årsrapport - 2014-15 Indholdsfortegnelse... 2 Publikationer... 3 Posterpræsentationer... 3 Orale præsentationer/foredrag...
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereGenoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital
Genoptræning og rehabilitering efter stroke Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital Diagnosen 1.Akut fokal neurologisk tab af en funktion 2.> 24 h 3.Mest sandsynligt en cerebrovaskulær
Læs mereAarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation
Invitation Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Fredag d. 19. juni 2015 på Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygn. 10 Aarhus Universitetshospital inviterer
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereCerebral hypoperfusion. Paul von Weitzel-Mudersbach, MD, PhD The Danish Stroke Center Department of Neurology Aarhus University Hospital, Denmark
Cerebral hypoperfusion Paul von Weitzel-Mudersbach, MD, PhD The Danish Stroke Center Department of Neurology Aarhus University Hospital, Denmark Kronisk okklusion af a. carotis Asymptomatisk i de fleste
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs mereJens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereAurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital
Aurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital Orale antikoagulantia og Atrieflimmer (AF) CHADS 2 DS 2 -VASc score > 1 Orale antikoagulantia; klasse
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereDepartment of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital
Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital Faisal Mahmood MR och Strålterapi, Varberg 12. november 2013 Overview MRI projects in radiation therapy
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereForskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereBørneortopædi CP-hoften på 20 minutter
Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende
REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende Apopleksi; Side 1 af 6 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder: Hjerneblødning
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereDELTAGERINFORMATION. Bypassoperation vejledt af trykmåling i kranspulsårerne
DELTAGERINFORMATION Bypassoperation vejledt af trykmåling i kranspulsårerne (FFR-guided revaskulariseringsstrategi forud for CABG) Vi vil hermed spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg/projekt.
Læs mereFakta til "Er det mon en prop i hjernen?"
29. januar 2009 Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?" - HjerneSagen og Hjerteforeningen Apopleksi skader hjernen Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning og kaldes også
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereOpsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren. Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling.
Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling. AUH % 20-25 % af alle iskæmiske strokes Atrieflimren 40 35 30 25 20 15 10
Læs mereBilag til Årsrapport 2012. Dansk Apopleksiregister
Bilag til Årsrapport 2012 Dansk Apopleksiregister Indholdsfortegnelse INDIKATOR (HELE INDLÆGGELSEN) OG ALL-OR-NONE OPFYLDELSE - OVERSIGTSTABEL 2 INDIKATORER HELE INDLÆGGELSEN 3 Indikator 1: Andel af patienter
Læs mereBilag til svar på henvendelse vedr. MR-skanning
Bilag til svar på henvendelse vedr. MR-skanning Gennemsnitlig ventetid til MR-skanning Data er trukket i historiske ventetider på www.mitsygehusvalg.dk (tidligere www.venteinfo.dk). Hvis der ud for en
Læs mereProjekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer
Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi
Læs mereDEFACTUM. Effektmål: Hvad giver værdi for patienter med apopleksi?
DEFACTUM Effektmål: Hvad giver værdi for patienter med apopleksi? Marie Louise Overgaard Svendsen, ph.d., cand.scient.san. Tel. +45 2921 7802, e-mail: marie.louise.svendsen@rm.dk www.defactum.dk 1 RAMMEN
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereUddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge
Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereDet Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereResultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse
Formål Resultater kendskab til rapportering af resultater Andreas H. Lundh Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. JørgensenJ Øre-næse-halsafdeling, Århus Universitetshospital Mål At
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereInformation til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereAggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,
Læs mereInterventionel Onkologi Patientinformation
Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereSpecialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet
Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet Vejledning [Forside] [Bund] [Næste side] [Forrige side] [Indhold] Diagnostisk radiologi Beskrivelse Specialet diagnostisk radiologi
Læs mereForebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI
Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen
Læs mereInterventionel Radiologi Patientinformation
Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi I løbet af de sidste tyve år har interventionel radiologi re - volutioneret mange tidligere kirurgiske
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereBærende principper for organisering af det neurologiske område i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 87 82 44 33 www.regionmidtjylland.dk Bærende principper for organisering af det neurologiske område i Region Midtjylland Med
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereÅrsmøde 2018 Dansk center for organdonation
Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation Arbejdsgruppens rapport indeholder 23 konkrete anbefalinger til at styrke transplantationsområdet 7. De relevante vejledninger fra Dansk Neurokirurgisk Selskab,
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mere