Akut Stroke diagnose, behandling og prognose anno 2018
|
|
|
- Alfred Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Akut Stroke diagnose, behandling og prognose anno 2018 Grethe Andersen, Overlæge, Professor dr. med Dansk Stroke Center, Aarhus Universitets Hospital
2 Baggrund DK: nye strokes hvert år recidiv strokes hvert år forbigående symptomer til udredning - som fejler noget andet 3. Hyppigste dødsårsag Hyppigste årsag til erhvervet handicap 85% af strokes er blodpropper 15% hjerneblødninger
3 Øget incidens af stroke/tia blandt unge Øget opmærksomhed (thrombolysis era?) Bedre diagnostik (DWI-MRI?) Inaktiv livsstil (Yngre mænd?) Tibæk M et al: J Am Heart Assoc 2016
4 De gode gamle dage Ugeskr Læger 2015;177:737
5 Hjernens blodforsyning og funktionstab Penumbra (i risiko) Core (dødt væv)
6 Akut MR: Vigtigt gennembrud Stor blodprop Penumbra (PWI) Akut vævstab (DWI og ADC) Udviklet til klinisk brug og forskning I samarbejde med Professor Leif Østergaard CFIN, AUH
7 Hovedhjørnestenen: Stroke Unit Virker uanset alder, stroke type og sværhedsgrad Bedre funktionsniveau efter endt genoptræning Indlæggelsestid kortere Færre udskrives til plejehjem Monitoreres via DAP: Dansk Apopleksi Register Bedre målopfyldelse: Færre komplikationer/ Kortere indlæggelser/ Lavere dødelighed 1 år Tværfagligt samarbejde Anette Ingemann PhD 2010
8 Akute Stroke Behandling Genåbning af det tilstoppede kar: Re-kanalisering - Medicinsk (trombolyse) - Mekanisk (trombektomi) ved stor blodprop Beskyttelse af væv med iltmangel: Neuroprotektion Eksperimentelt: Per-konditionering Eksperimentelt: iv Teofylamin + trombolyse
9 Vi måler effekten af stroke behandling dag 90 - modificeret Rankin Score (mrs) 0: Ingen symptomer 1: Lette symptomer men ikke funktionstab 2: Neurologiske udfald men selvhjulpen 3: Moderat handicap, brug for personassistance men kan gå 4: Moderat svært handicap, kan ikke gå 5: Plejebehov, sengeliggende det meste af tiden 6: Død
10 Intravenøs trombolyse (< 4,5 timer) Godkendt af Europæiske lægemiddel agentur 2002 Systematisk behandlingstilbud siden 2004 I Aarhus Initiativpris 2007 Landsdækkende tilbud % flere bliver helt uden neurologiske følger Observationelt studie fra DK: Langtidsopfølgning (1 år) viser også lavere dødelighed Kortere og færre genindlæggelser Marie Louise Schmitz PhD 2014
11 Sandsynlighed for rekanalisering med trombolyse: Afhængig af blodproppens længde! Stroke 2011;42:
12 Trombektomi 25-25% af akutte strokes har brug for trombektomi RM tog I 2010 initiativ til ekspertgruppe mhp nationale kliniske retningslinjer for EVT
13 Trombektomi møder modstand I fagkredse! studier neutrale resultater 3 erkendelser: Tiden afgørende Nye katetermetoder Der skal være en tilgængelig karokklusion
14 Gennembrud I EVT behandling randomicerede blinded studier viste samstemmende EVT > > trombolyse til stor blodprop < 6 timer. Første studie fra Holland MR CLEAN var multicentre nationalt alle kandidater blev indkluderet selection til behandling uden studiedeltagelse ikke mulig. 4 andre igangværende studier belv stoppet før tid, men var alle positive.
15 Meta-analysis trombektomy (EVT) (HERMES study) EVT > IVT ved stor stroke og karokklusion NNT: 4-7 for mrs 2 dvs. Selvhjulpenhed EVT er godkendt som standardbehandling I DK siden 2015 Lancet 2016;387:
16 Antal EVT DK TOTAL: 2014: : : : 475
17 Trombolyse rate iskæmisk stroke 2016: 16% >20% of AIS 15%-20% of AIS 10%-15% of AIS <10% of AIS Ialt (16%) af alle AIS patienter modtog trombolyse og 294 (18%) fik også EVT (23% I RM). EVT hyppigheden stiger og forventes at fordobles over 2-3 år. Men også her er variationen stor. EVT= endovaskulær behandling
18 Stroke logistik i Danmark Højt specialiseret Stroke Center Trombolyse Center Telemedicinsk trombolyse Helikopter terminal 18
19 Genkendelse af symptomer på STOR stroke Øjn- og/eller hoveddrejning mod rask side JA Lammelse af armen JA Sprog problemer JA Ved mistanke om STOR stroke direkte transport til center med trombektomi I Aarhus 19
20 Øjendrejning bedste enkeltstående tegn på stor blodprop Tilladelse fra CZ Simonsen og patient Sensitivity (95% CI) Specificity 0.54 ( ) 0.87 ( ) Hastrup S et all. Stroke 2016
21 Direkte transport af STOR stroke Prospektivt før og efter studie: 19% flere selvhjulpne 19% færre på plejehjem 21
22 Prognosen efter akut stroke behandling samlet Status anno 2017 Ingen symptomer: Diskrete neurologiske udfald men ikke handicap Handicap men selvhjulpen Afhængig af hjælp men kan gå Afhængig af hjælp og kan ikke gå Plejekrævende Død : trombolyse : trombektomi 60% 73% 40% 27%
23 WAKE-UP stroke trombolyse til DWI pos/flair neg patienter med ukendt debut af symptomer. 28% af alle ptt I Wake-up blev inkluderet fra DK
24 Wake-up stroke 503 patienter med unkendt debut Trombolyse vs. placebo 11,5% flere uden neurologisk handicap Chancen for forbedret mrs score er ca. 60% Blødning 2% (som I andre trombolysestudier) 1000 flere patienter I DK er potentielt kandidater til Wake-up trombolyse.
25 Tiden er afgørende og dog! Trombolyse Trombektomi Mazighi M et al. Circulation 2013 Emberson J et al. Lancet
26 EVT 6-24 timer udvalgt med billeddiagnostik: Slow progressors Kan behandles med trombektomi op til 24 timer. NNT = 2.5
27 Tiden stadig vigtig Fraktionen der kan behandles falder hurtigt indenfor 1. døgn 65% kan behandles I første timer falder til 15% I de sidste timer < 24 t Det går rigtig skidt hvis der ikke tilbydes behandling.
28 The Aarhus TIA study Consecutive follow-up study of all TIA s in Aarhus County Paul v Weitzel PhD % 35.5 TCI og milde strokes: 65% af alle tilfælde 30% 20% 10% Region Midt: Flere forebyggende halspulsåre operationer og hurtigere forløb 0% TIA mild stroke moderate stroke severe stroke very severe stroke stroke severity unknown
29 Vaskulær dagklinik forbigående blodpropssymptomer TCI/minor stroke kan være forvarsel for Stroke Recidiv stroke forebygges: absolut risikoreduktion op til 80%
30 Tissue vs. time defined TIA Akut skanning vigtig for prognosen mhp recidiv stroke. (Multicenter studie n=4574) ABCD2 Low DWI % stroke risk 4/ ; ( ) - DWI % stroke risk 1/ ( ) Intermediate 4-5 High / ( ) 24/ ( ) 7/ ( ) 1/ ( ) A: alder>60, B: BT>140/90, C: kliniske symptomer, D: Varighed >10min/60 min, D: DM Risikoen for en ny apopleksi stiger med stigende ABCD2 skore og læsion på skanning Giles MF; Neurology 2011;
31 Kryptogent stroke og PFO PFO forekommer blandt 25% af befolkningen 50% af unge stroke patienter uden anden erkendt årsag Den patofysiologiske mekanisme ukendt: Paradox emboli? (Kan være tilfældigt fund) Klinik som peger på sammenhæng: Valsalva manøvre ved stroke debut DVT risiko situationer Embolisk lokalisation ved MR af cerebrum. Ingen andre stroke risiko faktorer.
32 PFO kan lukkes via katetermetode
33 PFO lukning via kateter er effektiv hos yngre kryptogene stroke ptt <60 år. 646 ptt fulgt I 2 år I REDUCE (15% fra DK) 473 ptt fulgt I 10 år I Closure Procedure risiko: Tromber på device, AFLI forbigående ell. permanent (2%)
34 Ny metode I stroke profylakse ved AFLI: Aflukning af venstre forkammers aurikel via kateter (LAAO) Vist mindst lige så effektivt som marevan I primær profylaksen. Anbefales ved: blødningsproblemer Pt m brug for tripelterapi Alternativ til NOAK afprøves eksperimentelt Samarbejde med professor Jens Erik Nielsen Kudsk, afdeling for hjertesygdomme AUH
35 LAAO er mere effektiv end marevan efter 3 år
36 Neuroprotektion: Konditionering Ny metode; aktivering af kroppens eget forsvarssystem Virker I dyremodeller Kan aktiveres lokalt eller I et andet organ Vist effektiv ved akut blodprop I hjertet før PCI behandling
37 Per-konditionering ved akut stroke Proof of concept studie I samarbejde med Center for funktionel Integrativ Neurovidenskab, CFIN Præhospitalet i RM Første præ-hospital studie med stroke patienter Effekt størrelsen ikke kendt på forhånd MR som surrogate endemål (blindet) Mhp at estimere effektstørrelsen og virkemekanisme af per-konditionering
38 Resultater Klinisk Flere med forbigående symptomer Mindre syge før trombolysen Mindre penumbra 2 ml vs 10 ml (n.s.) Kontroller Mere reddet hjernevæv efter 1 md (p<0.001) Kristina Dupont Hovgaard, Stroke 2014 Kristina Dupont får international pris for Mest innovative publikation 2014 Per-konditionerede
39 Fysisk aktivitet blandt ældre beskytter Chancen øges 10x for bedre funktionsniveau efter 3 mdr. Ved høj aktivitet: Seneste uge før stroke Alm. fysiske aktiviteter Median infarkt volume stratified by pre-stroke PASE score Justeret for alder og risikofaktorer. Rolf Blumenfeldt, Cerebrovasc Dis 2016
40 Theophylline Effect in Acute ischemic Stroke Background: Thephylline (TPH) has vasoconstrictor effects on normal cerebral vessels - appears to improve collateral supply to the ischemic cerebral tissue. TPH is expected to improve perfusion in the iscemic penumbra. Aim: to evaluate safety and efficacy of add-on TPH treatment to standard thrombolytic therapy (N=120) Inclusion: baseline NIHSS is 4 and MRI shows acute lesions on DWI at Aalborg and Aarhus University Hospitals Dual primary Endpoint: 1. Infarct growth 24 hours 2. Clinical improvement 24 after add-on TPH treatment Boris Modrau, Int J Stroke 2016
41 Tak for opmærksomheden Besøg hjemmesiden:
Udvidelse af behandlingsvinduet
STROKE FORUM 2019 Udvidelse af behandlingsvinduet Claus Z. Simonsen Overlæge, ph.d. Neurologisk afd. Aarhus Universitetshospital Penumbra (at risk) Core (irreversibly damaged) Akut stroke MR 11 min before
Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus
Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter
REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial
REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING RESIST Stroke trial BAGGRUND Reperfusionsbehandlingerne har revolutioneret AIS behandlingen, kun et fåtal er dog kandidater Ved ICH, er der ingen effektive behandlinger. Begge
TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen. Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital
TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital 1 APOPLEKSI Ca. 12.000 apopleksier pr. år i Danmark Apopleksi
Aurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital
Aurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital Orale antikoagulantia og Atrieflimmer (AF) CHADS 2 DS 2 -VASc score > 1 Orale antikoagulantia; klasse
Genoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital
Genoptræning og rehabilitering efter stroke Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital Diagnosen 1.Akut fokal neurologisk tab af en funktion 2.> 24 h 3.Mest sandsynligt en cerebrovaskulær
Trombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig version 20. november 2018
Trombolyse 2017 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig version 20. november 2018 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Regionernes Kliniske
Trombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig udgave 13. maj 2016
Trombolyse 2015 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig udgave 13. maj 2016 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for
Trombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig udgave 9. maj 2017
Trombolyse 2016 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig udgave 9. maj 2017 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for
Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation
Invitation Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Fredag d. 19. juni 2015 på Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygn. 10 Aarhus Universitetshospital inviterer
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst
Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren. Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling.
Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling. AUH % 20-25 % af alle iskæmiske strokes Atrieflimren 40 35 30 25 20 15 10
RAPPORT FOR DANSK STROKE CENTER
RAPPORT FOR DANSK STROKE CENTER Første 5 år: 2011-2016 Aarhus Universitet/Universitetshospital Side 2 af 11 Indhold INDHOLD 2 INTRODUKTION 2 FORMÅL OG FOKUSOMRÅDER 3 KOMMENTARER TIL FOKUSOMRÅDER 3 KORT
Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse Apopleksi; Side 1 af 8 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi
Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital
Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital Afgrænsning Kan ikke appliceres på alle typer af hjerneskade den
Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt
Apopleksi i Århus Organisation og MR
The Danish National Research Foundation s Center of Functionally Integrative Neuroscience University of Aarhus / Aarhus University Hospital - DENMARK Apopleksi i Århus Organisation og MR Projektradiograf
DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse Juli 2015 Pr. 1. januar 2012 overgik Det Nationale Indikatorprojekt til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
Center of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019
KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB 2019 17. JUNI 2019 Et sundhedsvæsen i vælten (Udvalgte) udfordringer i sundhedsvæsenet Uønsket variation i behandlingstilbud
Endovaskulær Terapi. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig version 24. juni 2019
Endovaskulær Terapi 2018 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig version 24. juni 2019 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Regionernes
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Program. Aktuelle indsatsområder herunder en Stroke Plan Danmark. Aarhus Universitetshospital Dansk Stroke Center
Program Fredag den 17. juni 2016 på Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard, Hovedindgang 6, 8200 Aarhus N Aktuelle indsatsområder herunder en Stroke Plan Danmark Aarhus Universitetshospital
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer
Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi
Dansk Stroke Center. Årsrapport 2014-15
Dansk Stroke Center Årsrapport 2014-15 Indholdsfortegnelse Dansk Stroke Center - Årsrapport - 2014-15 Indholdsfortegnelse... 2 Publikationer... 3 Posterpræsentationer... 3 Orale præsentationer/foredrag...
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Multimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Hovedtraume. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery
Hovedtraume Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery Dagens hoved traume punkter Almene betragtninger Epidemiologi Klassifikation Svære hovedtraumer
Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby
Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det
Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling
Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Rolf Blauenfeldt og Troels Wienecke Referenter: Grethe Andersen Godkender: Claus Z Simonsen,
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende trombektomiregistreringsskema
På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende trombektomiregistreringsskema Gældende fra 1. januar 2015 Alle patienter (alder 18+) med akut
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal)
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Apopleksi; Side 1 af 7 Alle patienter
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?"
29. januar 2009 Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?" - HjerneSagen og Hjerteforeningen Apopleksi skader hjernen Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning og kaldes også
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
set fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Hvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge
Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret
Komorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Audit på forebyggelige genindlæggelser
Audit på forebyggelige genindlæggelser Diagnostisk Center, marts 2015 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Definition: En akut indlæggelse som sker inden for 30 dage efter udskrivning og ikke som følge af
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)
Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi(symptomdebut indenfor
Trombolyse ved apopleksi
Trombolyse ved apopleksi -primær håndtering Line Lunde Afd.læge Neurologisk afdeling Glostrup Hospital 24.04.14 Dagens tekst Anatomi Apopleksi fakta Trombolyse; hvem, hvad, hvor Cases Anatomi Forreste
Esbjerg d Neurologisk afdeling Esbjerg / Grindsted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg d. 24-4- 2018 Neurologisk afdeling Esbjerg / Grindsted Program: 16.45 Der serveres kaffe, te, frugt og kage 17.00 Velkommen ved ledende overlæge Allan Thimsen Pedersen, neurologisk
Velkommen til Lægedage
Velkommen til Lange medicinlister så stop dog Program 09.00 09.05 Indledning 09.05 10.30 Cases (hjerte/kar og CNS) 10.30 11.00 Kaffepause 11.00 11.35 Effektmål 11.35 12.50 Case opsamling praktisk (inkl
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Definition. Forkortelser ABC Airway, Breathing, Circulation
Akut iskæmisk stroke - Strategidokument Dokumenttype: Strategi Senest revideret: Februar, 2016 Forfattere: Rolf Blauenfeldt, Troels Wienecke Referent: Grethe Andersen Forkortelser ABC Airway, Breathing,
Databaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Forsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Forsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte
Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Evidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm
Hoftenære Frakturer, og Forskning Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Patienten
Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr
Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling
Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark
Hjertemedicinsk klinik Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertestarterkonference 2017 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 1 Disposition Hvad mener
Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
National retningslinie for trombektomi/endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: Baggrund, selektion, behandling og opfølgning
National retningslinie for trombektomi/endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: Baggrund, selektion, behandling og opfølgning December 2010 Formål Redegørelse og vejledning for endovaskulær terapi
INFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER
INFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER 02 Hvad er apopleksi? Alle kan blive ramt af apopleksi (slagtilfælde) unge som gamle. Apopleksi er en pludselig opstået neurologisk skade, der sker på grund af nedsat
Hvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Tidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration
Tidlig opsporing af psykoser TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration Forsker-praktikersamarbejde 16. november 2009 ERIK SIMONSEN Forskningschef, overlæge, forskningslektor, Københavns Universitet
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)
Apopleksi; Side 1 af 8 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
