Mentorordning - et redskab til integration

Transkript

1 Mentorordning - et redskab til integration Tyske sygeplejersker valfarter i disse år til Danmark - håbet om et arbejde, bedre løn og bolig trækker. Mødet med kulturforskelle kan blive til en barriere i samarbejdet, og det kan være medvirkende til, at de tyske sygeplejersker ikke oplever en følelse af tilhørsforhold. Igennem sprogkursus kan man lære sproget, men det er sværere at forstå et andet tankesæt og kultur. En metode til at få tyske sygeplejersker bedre integreret på arbejdspladsen, og lærer dem om den danske kultur, kan ske gennem mesterlærebegrebet. Der er også et arbejde i at der på arbejdspladsen, er en fælles forståelse og forventning til dette samarbejde, for at der kan blive skabt en god integration og opstart i Danmark for de tyske sygeplejersker. Af Mette Holmgaard I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går. Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når, dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland! (H.C. Andersen) Med citat af H.C. Andersens I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme fra 1850 er tonen sat for denne artikel. Sangen er velkendt og klinger i vores øre. Det er jo nærmest nationalsangen. En del af vores kulturkanon. Denne artikel har et multikulturelt fokus, og det som gør sangen interessant i denne kontekst er, at den i 2008 blev fortolket af Isam Bachiri, som er af Marokkansk afstamning. Hvem havde troet, at en 150 år gammel dansk folkevise ville blive gjort multikulturel i dag. Sangen er valgt til denne artikel, fordi den viser at det er muligt med integration, ved at en anden generations indvandre kan gøre sangen til sin. Teksten signalere også en kultur, som repræsentere det ståsted, jeg som forfatter har, og vil blive den røde tråd igennem artiklen. rekrutteringsbureau er medvirkende til, at en strøm af tyske sygeplejersker kommer til Danmark. Udsigten til job, bolig, institutioner, arbejde til familien, sprogkursus osv. er flere af de tilbud, der hører til aftalen. Det er ikke kun en god aftale for Tyskland men også for Danmark, da der er mangel på arbejdskraft på de danske sygehuse. Denne romantisering af hvad fremtiden i Danmark kan tilbyde for de tyske sygeplejersker, kontra hvordan virkeligheden egentlig ser ud kan være meget anderledes. For h v a d m e d k u l t u r f o r s k e l l e, sprogbarrier, hierarki i sundhedssystemet og ikke mindst danskheden. Som sangen udtrykker i mit hjem der har jeg rod, derfra min verden går, du danske sprog, du er min moders stemme. Hvordan forholder vi dansker os til dem tysker? Grundlæggende er nogle mennesker lette at forstå og nemmere at have med at gøre, mens andre er sværere at omgås, fordi de tænker og handler på en anderledes måde. Anderledes i forhold til det vi forventer og er vant til, og forskelligt i forhold til det vi mener, er den normale måde at tænke og opføre sig på. Bliver vi ét under Dannebro, når vi bor i samme land, eller vil vores kulturforskelle dele os op? Jeg tror integration kan lade sig gøre, og jeg vil i denne artikel give et bud på, h v o r d a n u d f o r d r i n g e r n e k a n imødekommes. Kulturmødet Denne artikel kommer til at tage udgangspunkt i et feltstudie på Aalborg sygehus mere betegnet nyremedicinsk afsnit, som er en af de afsnit, der har modtaget tyske sygeplejersker gennem Grith Tschorn Valfart til Danmark Tyske sygeplejersker valfarter i disse år til Danmark for at arbejde på de danske sygehuse. Et håb om en fremtid i det danske land, gode arbejdstider og god løn lokker arbejdskraft til Danmark. En samarbejdsaftale mellem Region Nordjylland og Grith Tschorns Rekruttering af medarbejdere til sundhedssektoren Grith Tschorn tilbyder international rekruttering, integration og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere på alle niveauer til såvel offentlige som private arbejdspladser. De har en helt særlig ekspertise inden for rekruttering af medarbejdere til sundhedssektoren. Deres erfaring baserer sig på et flerårligt samarbejde med regioner og hospitaler i hele Danmark - og omfatter både speciallæger og sygeplejersker. Deres vision er at medvirke til at sikre kvalitet i det danske Sygehusvæsen - og give udenlandske medarbejdere de bedste muligheder for et godt liv i Danmark. 1

2 de sidste par år. Ud fra interviews der er blevet fortaget, både med danskeog tyske sygeplejersker, vil der her i artiklen være fokus på centrale problemstillinger i forhold til integration. Der er tidligere i Magasinet Indsigt & Udsyn blevet omtalt hvordan tyske sygeplejersker rekrutteres til Danmark, og hvordan de oplever deres ophold. Med denne artikel vil jeg mere konkret beskrive de udfordringer, der opstår i kulturmødet, og give et bud på hvordan dette samarbejde kan styrkes. Der vil også mere specifikt blive sat fokus på de kulturforskelle, der har betydning for, hvordan de tyske sygeplejersker oplever at bliver integreret. Tilhørsforhold For at kunne sætte sig ind i de dilemmaer, som opstår når man kommer til et nyt land og bliver integreret, vil jeg beskrive nogle elementer, som har betydning i denne sammenhæng. Tilhørsforhold er et begreb, som er centralt i forhold til en beskrivelse af integration. Dette at tilhøre en gruppe og blive socialiseret ind i et fællesskab - i en kultur, skaber en følelsen af stabilitet og tryghed. Det at blive en del af et fællesskab kan også sammenlignes med begrebet belonging, som betyder at føle sig hjemme og have et tilhørsforhold. Det vil sige, at det handler ikke kun om at blive integreret ind i et givent fællesskab, men også have en følelse af at høre hjemme. Integrationsprocessen foregår ved at man tilpasser sig den anden kultur, herved eksempelvis landets regler og læremåde og derved indlemmes i denne kultur, ved at opgive eller ændre egne overbevisninger. En vigtig forudsætning for at kunne lade sig integrerer og tilpasse sig til et andet samfund, sprog og tankesæt, er at opleve følelsen af at høre hjemme i et fællesskab. Hvad der mere konkret kendetegner den kultur, de Dataindsamlingsmetode Den valgte dataindsamlingsmetode e r i n s p i r e r e t a f d e n f æ n o m e n o l o g i s k e p o s i t i o n. Grundtanken bag fænomenologien er at forstå fænomener, herunder det umiddelbare, som viser sig for vores bevidsthed, og det som tilskrives en særlig betydning. U d g a n g s p u n k t e t f o r empiriindsamlingen har været at få en forståelse af den livsverden sygeplejerskerne befinder sig i. Gennem analysen af interviewene har jeg fortolket meningen med det, de interviewede konkret siger. Selvom man ud fra det fænomenologiske perspektiv også fokuserer på, hvilken måde interviewpersonerne siger tingene, i form af blandt andet stemmeføring og ansigtsudtryk, har jeg til dels afgrænset mig fra dette. Det kan være svært, at tolke hvad der bliver sagt mellem linjerne, da denne tolkning tit bliver ud fra ens subjektive vurdering. tyske sygeplejersker bliver integreret i, k a n k a r a k t e r i s e r e s i e n kulturmodel. Det kulturelle isbjerg Det jeg har fundet relevant, at trække frem i dette afsnit er en kulturmodel af Edgar Schein, som på en enkel måde beskriver, hvordan kultur kan konkretiseres. Det illustreres ved et billede af et isbjerg. Det som overordnet kan beskrives om metaforen er, at der er flere lag i forhold til at forstå kultur. Det er kun en lille del af toppen, som er synlig på isbjerget, og i en given kultur er det nemt at se artefakter, som er kendetegnet ved både det fysiske og sproglige. Det kan være kunst, myter, symboler, ritualer mv. Det jeg kort fik indblik i, da jeg lavede i n t e r v i e w s, v a r h v o r d a n sygeplejerskerne går klædt og deres daglige ritualer, det er synligt for alle, som kommer på nyremedicinsk afsnit. Hvis man derimod skal forstå kulturen og blive integreret, er man nød til at være tilstede i kulturen og tage del i den. Det oplevede jeg ikke, på den korte tid jeg befandt mig på afsnittet, men gennem interviews fik jeg en fornemmelse for den kultur, der er tilstede. Den første del af isbjerget som er gemt under vandoverfalden, er værdier. Værdierne kendetegner, det som har værdi for de mennesker, som er i kulturen. Nyremedicinsk afsnit kan ses som en subkultur på Aalborg sygehus med egne værdier, idet de har deres eget afsnit med egen ledelse og struktur. Det er ikke nok kun at sætte sig ind i hvilke værdier der er på afsnittet, men de skal også udvises i praksis, hvilket kan ses i den måde sygeplejerskerne behandler patienter, pårørende og hinanden på. Helt nede i de dybe lag af isbjerget er de grundlæggende antagelser, det er et udtryk for en kollektiv erfaring. De opfattes som selvfølgelige sandheder for medarbejderne og ledelsen. De er et udtryk for indgroede forestillinger, som er usynlige og indgår i ens underbevidsthed. Her kan tales om at kulturen sidder i væggene, det vil sige at den er blevet til en fasttømret del af personalet, og er noget, der er implicit tilstede. Sygeplejerskerne kan opnå en fælles kultur, idet de arbejder på samme afsnit og ved at artefakterne, værdierne og de grundlæggende antagelser bliver defineret og gjort til fællestræk for dem. De fællesstræk kan mere specifikt betegnes som 2

3 sygeplejerskernes adfærd og holdninger. Sygeplejerskerne kommer til at ligne hinanden mere, end de ligner mennesker uden for denne kultur. Det er således gennem disse fællesstræk, at de tyske sygeplejersker kan opleve at blive en del af kulturen på afsnittet. Vores grundlæggende antagelser er dem, som ligger mest forankret i os som mennesker og kan være de sværeste at rokke ved. De udfordringer der er ved at blive integreret, kan også have sit udgangspunkt i de forskellige ståsteder, vi som mennesker har, og blive til en barrie for samarbejdet. Fælles ståsted og forventninger Der har jeg rod, derfra min verden går. Det er nødvendigt, at værdierne og de grundlæggende antagelser på nyremedicinsk afsnit er defineret og får slået rod, både hos medarbejderne og ledelsen. Da en fælles forståelse og ståsted har betydning for, hvordan de nye sygeplejersker modtages. Den tyske sygeplejerske som blev interviewede udtaler, at hun ikke selv havde indflydelse på hvilken by hun skulle flytte til eller hvilken afdeling, hun skulle arbejde på. Jeg ville gerne i psykiatrien, men de mente at jeg havde bedre chancer her på afdelingen for at komme videre. I forhold til samarbejdet med Grith Tschorn og nyremedicinsk afsnit, u d t r y k k e r b å d e l e d e l s e n o g medarbejderne på afsnittet, at de ikke havde de tyske sygeplejersker til samtale og ikke selv var herre over, hvem der blev ansat og hvor mange sygeplejersker af gangen. Den danske sygeplejerske har været på afsnittet lige siden de første tyske sygeplejerske ankom, og hun har gjort sine erfaringer. Det er blevet trukket lidt ned over hovedet på os, ikke fordi vi ikke vil have tyske sygeplejerske, men der kommer 3 på en gang også stopper 2 også komme der 3 igen. Det er en hård en at sluge, og det tager tid fra det arbejde vi danske sygeplejersker elles går og gør. De tyske sygeplejersker kan ikke gå til hånde som os andre, og der er ikke overskud til at hjælpe. Der er det arbejde man skal lave, også er der de tyske sygeplejersker, man skal hjælpe. Men hvis der ikke er nok hænder på arbejdet, så går det ud over de tyske sygeplejerske, det er synd for dem, og det hjælper dem ikke at gå alene. Så sylter man dem lidt, det er, det som sker for nogen af dem, som er stoppet af de tyske sygeplejersker. De danske sygeplejersker har lidt kastet håndklædet i ringen Ud fra citaterne ser jeg nogle problematikker ved de grundlæggende antagelser, der kan være indlejret i kulturen på nyremedicinsk afsnit. Hvad er det for en for-forståelse, der er skabt i forhold til at skulle ansatte tyske sygeplejersker. Hvilke forventninger er der om samarbejdet, og syn på hvilke sygeplejersker der kan løfte opgaven. Disse problematikker kan være med til at gøre den første tid i Danmark svær for de tyske sygeplejersker. Dette kan ligge til grund for, at de ikke føler sig hjemme og får et tilhørsforhold til arbejdet og landet. Det kan ligeledes være svært at sætte sig ind i en ny kultur med dens værdier og grundlæggende antagelser, hvis der på samme tid er en sprogbarrie. Sproget hjælper os til at sætte ord på, hvad vi føler og tænker, og sproget hjælper os i vores kommunikation. Så ved at de tyske sygeplejersker ikke helt mestre det danske sprog, kan være endnu en udfordring i integrationen. Sproget som kulturforskel Som nævnt i indledningen er der nogle centrale problemstilling i forhold til integration. En af de problemstillinger er sproget. Som det fremgår af interviewene bliver sproget til en barriere i samarbejdet. Den tyske sygeplejerske udtaler Da jeg kom til Danmark, kunne jeg ikke dansk, så de andre sygeplejersker hjalp mig meget. De har sagt tingene 5-6 gange, indtil jeg har forstået det. Patienterne har også hjulpet mig, hvis de ikke helt har kunne forstå mig. De andre sygeplejersker har også nogen gange gået ind og sagt til patienterne, hvad det er, jeg mener. Nogle gange oplever jeg, at jeg sagde det på den samme måde, så det kan godt være lidt svært nogle gange, at jeg ikke bliver forstået. I Tyskland kender man kulturen, jeg ved hvordan jeg skal snakke med mine venner og kender sproget, og ved hvad de siger, når de siger noget. Det er svære her i Danmark, at helt forstå hvad folk siger og mener. Den danske sygeplejerske udtaler; Det er ikke altid, at jeg forstår hvad de prøver at sige til mig, og jeg har en opfattelse af, at de ikke helt forstår, hvad jeg siger til dem. Det har jeg også hørt fra mine kollegaer, I Tyskland kender man kulturen, jeg ved hvordan jeg skal snakke med mine venner og kender sproget, og ved hvad de siger, når de siger noget. Det er svære her i Danmark, at helt forstå hvad folk siger og mener. hvad var det hun prøvede at sige til mig, jeg misforstod det hun sagde. De tyske sygeplejersker starter med at komme på sprogkursus i Danmark, hvor de lærer at tale dansk. Men sproget kan ikke bare opfattes som et neutral 3

4 kommunikationsredskab, som skal læres og som man derefter behersker. Sproget er bærer af identitet, kultur og værdier. Det at lære dansk som andet sprog er også en indføring i et andet tankesæt, en anden kultur og nogle andre værdier. Mennesker med et andet modersmål end dansk lærer ikke dansk, sådan som de lærte deres modersmål. De tilegner sig ikke den danske kulturskat og vores danske værdier. Det handler ikke kun om at kunne tale dansk, for at opleve at man er integreret. Så selvom den danske sygeplejerske udtrykker følgende Hende fra tyskland havde nogle sproglige vanskeligheder, men jeg var meget overrasket over hvor meget hun kunne snakke dansk efter det sprogkursus, hun havde været igennem, hænger sprog og identitet sammen og det kan være svært at udtrykke sig på et andet sprog end sit modersprog. Så om Du danske sprog, du er min moders stemme med tiden bliver det udtrykte sprog for den tyske sygeplejerske, er svært at sige, men sproget giver en oplevelse af at høre til. Det at de tyske sygeplejersker kan beherske det danske sprog, og har en forståelse for kulturens betydning for deres integration. Vil disse forståelser også få en stor betydning for, hvordan de tyske sygeplejersker vil indtage ny viden. Opdragelse og læring Det fremgår også af de nedenstående citater, at der er en kulturforskel i vores syn på hierarki i sundhedssystemet. Den tyske sygeplejerske udtaler; Vi har hierarki i Tyskland, hvis lægerne siger noget, så skal vi springe. Sådan er der det ikke i Danmark, vi arbejder sammen som læger og sygeplejersker. Den danske sygeplejerske udtaler; Vi i Danmark må gøre flere ting end i Tyskland. Jeg kan mærke, at der er en barriere. Hun siger nogen gange må vi godt det. De er vant til i Tyskland at lægerne varetager medicineringen, men her i Danmark giver vi sygeplejersker medicin, der er der en kulturforskel. Hierarkiet er meget tydeligt i Tyskland men her i Danmark, er vi på lige fod med lægerne. Vi stiller os spørgerende overfor det de siger og tager en snak med dem omkring diagnoser og medicin. I tyskland har lægerne ret o g d e e r h ø j e r s a t o g sygeplejerskerne er ikke så meget værd. Den tyske sygeplejerske giver udtryk for at der ikke er hierarki i Danmark, men at alle er lige. Den påstand kan diskuteres, for jeg mener, at der i alle systemer og klasser, er en form for hierarki, hvilket der stadig er mellem den tyske sygeplejerske og lægerne. Jeg mener også, at det er et udtryk for hendes grundlæggende antagelser, af hvad hierarki er i Tyskland, som så bliver projiceret over i den danske kontekst. Ud fra min optik handler denne kulturforskel, mere om en forskel i den måde tysker kontra dansker er opdraget på. Hvordan vi har lært at tiltale andre mennesker, anvender vi De eller Du, og hvordan ser vi på kønsforskelle. Igennem hele vores liv indlærer vi mønstre af tanker, følelser og handlemuligheder. Størstedelen af disse mønstre har vi erhvervet gennem vores opdragelse, og er blevet til en integreret del af os. For at vi kan være i stand til at lære nye handle- og forholdemåder, er det nødvendigt at nogle af de tidligere mønstre bliver afkodet. Det vil sige, for at den tyske sygeplejerske kan lære noget nyt, det er både værdier, grundlæggende antagelser og nye handlemåder, er hun nød til at aflære den måde, hun indtil videre har tænkt og handlet på. Det at blive afkodet er meget sværere, end det at lære noget i første omgang, der er derfor brug for et støttende element i denne læreproces. Mesterlærebegrebet Igennem artiklen har jeg beskrevet de centrale problematikker, der afspejles i empirien. Jeg vil i det sidste afsnit kommer med et bud på, hvordan samarbejdet mellem tyske- og danske sygeplejersker kan styrkes og derved lette integrationen. Ud fra overvejelse over hvilke tiltag der ville kunne hjælpe på integrationsprocessen for tyske sygeplejersker, mener jeg at en af metoderne allerede er tilstede både på nyremedicinsk afsnit, og i den struktur Grith Tschorn har bygget op omkring rekrutteringen. Dette bud er mesterlærebegrebet, som er en interaktion, mellem én person som ønsker at lære, og en mere erfaren person på et område, hvilket også kan betegnes som en m e n t o r r e l a t i o n. I n d e n f o r mesterlærebegrebet er der tale om to læringsformer. Den første er den personorienteret, hvor det er mentor og lærlinge forholdet, som er central i læringen. Mentoren repræsenterer den viden og de færdigheder som lærlingen skal tilegne sig. Mentorordning G r i t h T s c h o r n v æ g t e r mentorordning højt. Hun signalerer at hun er tilstede 24 timer i døgnet, hvis der er nogen, som har brug for en snak. En gang om måneden er der fællesspisning og møde i forskellige byger i Danmark, hvor der kan netværkes og snakkes både om personlige og faglige ting. Her vil teamet bag Grith Tschorn være tilstede og give råd og vejledning. Derudover er der sommerlejr og julearrangement. 4

5 Først observeres der og efterfølgende imiteres der, det vil sige at lærlingen lærer via mentoren. Den anden læringsform er en decentreret forståelse, hvor lærlingen deltager i praksisfællesskabet. Det vil sige, at lærlingen lærer igennem fællesskabet, hvor viden ligger i relationen og tilegnelsen sker gennem deltagelse. Den tyske sygeplejerske beskriver at den måde hun lære bedst på, er er ved at være aktiv og via interaktion med andre. Det er hvis jeg gør noget, men også hvis der stå nogle ved siden af mig og vejleder mig. Men også hvis jeg læser det, jeg husker tingene bedst hvis jeg læser tingene og gør dem bagefter. Den danske sygeplejerske fortæller, at der er en interesse fra de tyske sygeplejersker i at være med på stuegang, og se hvordan der arbejdes. Hun pointerer, at det er ved, at de deltager i praksis, at de også bliver integreret. Hvis der er noget, vil de meget gerne med ind og kigge med hos patienten. Vi skal ikke tage over i hverdagen men vise dem hvordan man gør, få dem introduceret til de forskellige procedure, selvom det er hurtigere at det gør det selv, men det bliver de jo ikke integreret af. Vi sætter de nye udenlandske sygeplejerske til at gå sammen med en anden sygeplejerske, det bliver en slags mentor. Vi lader dem følge i vagterne, så de kan se hvordan vi gør, så de får en indsigt i vores hverdag og de ting som de ikke kender til med sygdomme og medicin. og adfærd som gør sig gældende i praksis. Igennem observation får den tyske sygeplejerske indsigt deri og kan begynde at udføre den nye viden i praksis. Det at skulle aflære noget er en proces og tager tid. Det er ved at se og høre det nye gentagende gange, at en forandring kan ske. Jeg mener ikke at læringsformen kan stå alene, der må også være et aspekt af refleksion, hvor den tyske sygeplejerske fortæller, hvorfor hun gør, som hun gør. Her kan der også være brug for generel undervisning. Den decentreret forståelse bygger m e r e p å d e r u t i n e r o g sygeplejehandlinger, der skal foregå i hverdagen, hvor den tyske sygeplejerske tilegner den nye viden via deltagelse. Det kan foregå ved at gå med ind til patienterne. Begge læringsformer er med til at styrke den individuelle læring og styrker dermed også integrationen. Integration via mentorering Aftalen mellem Grith Tschorn og Region Nordjylland løber til 2012, så der vil stadigvæk kommer tyske sygeplejersker til Danmark og på nyremedicinsk afsnit. De problematikker der er blevet belyst og diskuteret i artiklen, viser et billede af nogle af de kulturforskelle, som kan blive til barriere i samarbejdet mellem tyske- og danske sygeplejersker. Der er mange nye ting tyske sygeplejersker skal forholde sig til, når de kommer til Danmark. Det er sprog, dansk kultur med andre forholde- og handlemåder, at få et tilhørsforhold og bevare sin Vi sætter de nye udenlandske sygeplejerske til at gå sammen med en anden sygeplejerske, det bliver en slags mentor. fælles opgave der skal løses. For nemmere at blive integreret er det vigtigt at tyske sygeplejersker sætter sig ind i de kulturforskelle, som er i mødet med et andet land, og at der er noget af den tyske kultur, som skal a f l æ r e s. J e g m e n e r, a t e n mentorordning vil kunne styrke samarbejdet mellem tyske- og danske sygeplejersker. En vigtig pointe i at benytte mesterlærebegrebet som en metode til at støtte og udfordre tyske sygeplejersker i integrationen er, at t a n k e g a n g e n o m k r i n g mentorordningen allerede er tilstede i deres hverdag på afsnittet. Der skal skabes mere struktur omkring mentor relationen, og de danske sygeplejersker skal se deres rolle i at lære fra sig. Det handler ikke kun om sygeplejehandlingen, men også viden om værdier, holdninger og dansk kultur skal deles. Til spørgsmålet om bliver vi ét under Dannebro, når vi bor i samme land, eller vil vores kulturforskelle dele os op?. Tror jeg, at vi altid vil have en identitet i vores modersprog, og det er med til, at definere hvem vi er. Hvis vi skal se på spørgsmålet ud fra de elementer, artiklen allerede har fremlagt, er der nogle fællesstræk, som gør at sygeplejersker ser ens ud, lige meget om man er tysker eller dansker. Integration gennem arbejde og familiens integration gør, at det bliver nemmere at kunne stå sammen. Hvis vi graver lidt mere ned i de grundlæggende antagelser, og ser på hvad der har slået rod i vores liv, kan det være mere svært at rive en rod op af tysk kultur og helt slå samme rod i den danske jord. Som beskrevet i et tidligere afsnit er der noget, som skal afkodes/aflæres, for at der kan ske en ny læring. Denne afkodning kan ske gennem den personorienteret læringsform, hvor de danske sygeplejersker repræsentere de værdier, holdninger integritet. For at imødekomme de kulturforskelle der er og skabe et godt fundament for et godt samarbejde, må dette forberedes godt. Der er en opgave i at få afstemt forventningerne til at modtage udenlandske sygeplejersker, det er en 5

6 Referencer Bager, Torben m.fl "Organisation og strategi en introduktion". 2.udgave, 1. opslag. Universitetsforlaget. Gullestrup, Hans Kulturanalyse en vej til tværkulturel forståelse. Akademisk Forlag. Nielsen, Klaus & Kvale, Steinar Mesterlære læring som social praksis 2. oplag. Hans Reitzels forlag. Petersen, Anne (red) Danskbogen danskfaget i de pædagogiske uddannelser. 1. udgave, 2. opslag. Forlaget Klim. Rienecker, Lotte m.fl Skriv en artikel om videnskabelige, faglige og formidlende artikler. 1. udgave. Forlaget Samfundslitteratur. Rønn, Carsten Almen videnskabsteori for professionsuddannelserne. Iagttagelse, viden, teori, refleksion. 1. udgave, 1. oplag. Alinea. Internetside 6