Kombineret Ungdomsuddannelse

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for Kombineret Ungdomsuddannelse Greve afdelingen

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Fakta om skolen...4 Fælles værdier...5 Lokale samværsformer...5 Ide - og værdigrundlag...6 Visioner...6 Mission...6 Dannelsesideal...7 Uddannelsens pædagogiske grundlag...7 -læringsmiljø -kompetencestyret undervisning -helhedsorientering -undervisningsdifferentiering og individualisering -samarbejde -forløbsplaner -elevens læring Den Nationale Kvalifikationsramme, niveau Kvalifikationer og læringsudbytte viden -færdigheder -kompetence Overordnet bedømmelsesplan...11 Om uddannelsen...11 Erhvervstemaer i Greve Iværksætteri, Handel og Turisme -Håndværk, Natur og Miljø Oversigt over uddannelsens fire dele...13 Øvrige undervisningsaktiviteter...16 Oversigt over KUU- medarbejdere...17 Henvisninger til relevante love, bekendtgørelser og publikationer

3 Forord På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup vægter vi en stor bredde af værksteder, som kan tilgodese en meget bredt differentieret målgruppe, og som har et relevant indhold i forhold til, at de unge kan komme videre i uddannelse og arbejde. Vi vægter høj faglighed såvel hos lærere som hos vejledere samt et stort nærvær i forhold til skolens elever. Vi vægter et godt undervisningsmiljø og gør os umage i forhold til alle samarbejdspartnere. Vi oplever Produktionsskolen som en velfungerende skole, som har et godt image blandt unge, forældre, vejledere og blandt samarbejdspartere generelt. I 2006 og i 2015 blev skolen tildelt undervisningsmiljøprisen 'UMP' og vi arbejder fremadrettet på at beholde og udvikle det gode læringsmiljø. Denne lokale undervisningsplan for Den kombinerede Ungdomsuddannelse på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrups Greve afdeling, skal betragtes som omdrejningspunkt for skolens kvalitetscirkel. Den beskriver tydeligt mål og intentioner for undervisningen, hvor indhold og metoder åbent evalueres, og hvor evalueringen analyseres og resulterer i fremtidige mål for undervisningens mål og metoder. Der fokuseres på undervisningens tilrettelæggelse, undervisningens indhold, de valgte undervisningsmetoder, samt udstyr og rammer. Dette danner basis for en revurdering af handleplaner, så der opnås en kvalitetsudvikling af uddannelsen. Endvidere justeres undervisningsplanen løbende i overensstemmelse med nye bekendtgørelser og vejledninger, samt de input som tovholderskolen og de øvrige hjemstedsskoler bringer. Greve den Jákup Heinesen Forstander Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 3

4 Fakta om skolen Skolens to afdelinger er placeret i landlige omgivelser på henholdsvis Grevevej 20, 2670 Greve og i bymæssige omgivelser på Selsmosevej 2, Øst, 3.sal, 2630 Taastrup. Tune Kursuscenter er skolens største værksted og hører til Greve afdelingen. Kursuscentret drives på almindelige markedsvilkår, og fungerer som en optimal træningsbane for eleverne indenfor samtlige uddannelser og forløb. Produktionsskolens målgruppe er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Det drejer sig om den andel af en ungdomsårgang (p.t. ca. 20%), der ikke får en ungdomsuddannelse, enten fordi de ikke påbegynder en sådan uddannelse, eller fordi de ikke gennemfører den. Skolen kan desuden optage unge som led i en erhvervsgrunduddannelse (EGU) og unge som kan optages som Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (PBE) samt særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Der er ingen nedre aldersgrænse for produktionsskoledeltagere, men de skal som hovedregel have afsluttet undervisningspligten. Produktionsskoleloven giver mulighed for, at skolen kan optage enkeltelever eller grupper af elever fra folkeskolens 8. og 9. kl. i særlige undervisningsforløb, der f.eks. kan etableres i henhold til folkeskolelovens 33. stk.4. Sådanne forløb skal betales af den skole/kommune, der rekvirerer forløbet. Derudover kan produktionsskolen optage deltagere i særlige projekter som indtægtsdækket virksomhed. Fra august 2015 udbyder skolen Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) med en kapacitet i Greve afdelingen på et årligt optag af 36 elever. Skolen indgår som en af hjemstedskolerne i udbudsområdet Køge, Roskilde og Greve med Produktionsskolen Klemmenstrupgård som tovholderskole. Den samlede produktionsskole har en undervisningskapacitet til 249 indskrevne produktionsskoledeltagere, 12 PBE -lærlinge, 10 EGU -elever, 10 STU- elever og 36 KUUelever. Nærværende undervisningsplan er udarbejdet af: Annette Riisager Viceforstander Grevevej Greve aa@produktionsskole.dk

5 Fælles værdier På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har alle uanset køn, etnicitet, seksuel orientering og kulturel baggrund samme ret til uddannelse, personlig frihed og respekt. Skolen respekterer princippet om religiøs frihed i enhver henseende, og anser religionsudøvelse for en personlig og privat sag. Dialogen mellem skolens medarbejdere og skolens elever samt eleverne imellem hviler på åbenhed, ligeværd og respekt for det enkelte menneske og dets holdninger. Produktionsskolen tilbyder et fagligt, kompetent læringsmiljø i alle sine uddannelser og forløb og forventer, at alle deltager aktivt og konstruktivt i undervisning og produktion. På Produktionsskolen kender alle elever, lærlinge og produktionsskoledeltagere deres rettigheder og pligter i forbindelse med uddannelsesforløbet og får løbende information om, hvordan de klarer sig i uddannelsen eller forløbet. Produktionsskolen inddrager forældrene i samarbejdet om den enkelte elevs uddannelse indtil eleven er personlig myndig (18 år). Skolen forventer, at forældrene møder op, og aktivt deltager og støtter op om elevens deltagelse i undervisningen og skolens sociale liv. Skolens regler om elevers, deltageres og lærlinges studie -og arbejdsaktivitet og adfærd er enkle og klare og håndhæves med konsekvens. Lokale samværsformer på Grevevej 20 Der er mødepligt til undervisningen på Grevevej 20 og der foretages registrering af alle elever. Ved fravær/sygdom gives besked til egen lærer pr. telefon inden kl. 8:30. Lån af udstyr foregår via holdets lærer, og eleven er ansvarlig for tilbagelevering i god stand. Hvis udstyret bortkommer er det elevens ansvar og dennes forsikringsselskab (værges forsikring) skal kontaktes med henblik på erstatning. Det udleverede udstyr skal behandles med forsigtighed. Lokalerne, kantine og udendørs arealer skal holdes rene og afleveres i ordentlig stand hver dag. Der er rygeforbud indendørs og det er tilladt at ryge på udvalgte steder udendørs. Der må ikke indtages alkohol og andre euforiserende stoffer på skolen. Overtrædelse af dette forhold kan medføre bortvisning og udmeldelse af skolen. Trusler eller vold mod enten lærere eller elever medfører bortvisning og udmeldelse fra skolen. Tyveri eller hærværk mod skolens inventar/bygninger kan medføre bortvisning og udmeldelse fra skolen. 5

6 Ide -og værdigrundlag Det grundlæggende ide -og værdigrundlag på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er at skabe et praktisk orienteret læringsmiljø, der kan give unge under 25 år lyst, mulighed og kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller klare sig i et almindeligt job på arbejdsmarkedet. Det er tankegangen bag det praktisk orienterede læringsmiljø, at det skal stemme overens med de unges generelle forudsætninger og orienteringer og give dem troen på sig selv. Mange unge i Kombineret Ungdomsuddannelse oplever måske for første gang at der er brug for deres praktiske, tekniske eller kreative evner. Mange af de unge i denne uddannelse har svage kompetencer og forudsætninger, fordi deres sociale baggrund ofte er ringere og deres boglige kvalifikationer dårligere, end andre unges. Disse unge har i høj grad brug for at få vendt den negative spiral. De har brug for læringssucceser, der kan give dem lyst til at lære mere. På produktionsskolen får de unge mulighed for at lære på en anden måde end den, de har mødt i andre skoleformer. De møder en pædagogik, der tager udgangspunkt i praksis i at skulle udføre et reelt arbejde og bruge deres praktiske, kreative eller tekniske evner til at producere noget, som andre kan drage nytte af. De deltager i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor de tilegner sig sociale kompetencer og oplever anerkendelse og nødvendighed som centrale begreber. På værkstedet møder de engagerede og nærværende voksne, de kan identificere sig med og leve op til voksne der både fungerer som mester og mentor. Og de møder en pædagogisk tilgang til læring, der tager udgangspunkt i anerkendende relationer til de unge. Produktionens nødvendighed, arbejdsfællesskabet og de overskuelige mål og rammer gør, at disse unge bliver engagerede og får personlige sejre. Opnåelsen af konkrete faglige kompetencer kan ligeledes være med til at give de unge mere selvtillid og højne deres selvværd, hvad der er uhyre vigtige uddannelseskompetencer. De jeg kan -oplevelser, som de får på produktionsskolen, giver dem mod og vilje til at tænke uddannelse igen og opstille realistiske fremtidsplaner. Visioner Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup vil arbejde hen imod at give unge kompetencegivende uddannelse, som er både formelt og samfundsmæssigt anerkendt. Driften af Tune Kursuscenter giver muligheder for en række gode og reelle arbejdsopgaver af høj pædagogisk og læringsmæssig værdi for skolens deltagere og elever. Kursusdelen er således en integreret del af skolens undervisningstilbud. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup skal høre til de bedste produktionsskoler med et godt undervisningsmiljø for skolens deltagere, elever, lærlinge, medarbejdere og kursuscentrets gæster. Vi tilstræber en høj faglig standard og god kundeservice både på kursuscentret og skolens øvrige produktionsværksteder. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har desuden en vision om, at skolen skal arbejde på at blive bæredygtig i forhold til miljøbelastning, og at Tune Kursuscenter på sigt skal kunne godkendes som medlem af Den Grønne Nøgle. 6

7 Mission Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup tilbyder bl.a. unge at starte på KUU. Produktionsskolens KUU- tilbud er en praksisnær skoleform, der giver unge mulighed for at lære på en anden måde end den, der tilbydes i andre skoleformer. Produktionsskolens særlige læringsmiljø sætter fokus på produktion og arbejdsfællesskab, dvs. læring ved at samarbejde med andre om at producere noget, der kan afsættes til Tune Kursuscenter og til kunder udefra eller anvendes på skolen i forbindelse med undervisningen. Det særlige læringsmiljø skal sikre den bedst mulige afklaring og udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer. Dannelsesideal Pædagogikken på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup bygger på et humanistisk menneskesyn, som har udgangspunkt i, at skolens elever er frie væsener og ikke kun er produkt af arv og miljø. Man kan derfor ikke stille forudsatte forventninger til elevernes udvikling. Men som skoleform kan man være bevidst om at skabe et demokratisk læringsrum, hvor eleverne har mulighed for at udvikle sig under frihed og ansvar i et socialt arbejdsfællesskab, hvor eleven kan finde egne værdier og normer i en demokratisk sammenhæng. Heraf kan udledes 3 dannelseselementer: Eleverne skal udvikle sig til selvforvaltende og selvreflekterende mennesker. Dette betyder: At eleverne har medindflydelse under ansvar i værkstedets daglige processer. At lærerne fremstår som rollemodeller. At eleverne kvalificeres til at mestre arbejdslivet. Eleverne skal lære at begå sig sammen med andre og udvise respekt og rummelighed. Dette betyder: At eleverne skal bibringes viden om almindelige gode omgangsformer. At eleverne udfordres ved skiftende samarbejdspartnere og arbejdsformer. At eleverne arbejder med deres hensynsfuldhed og tolerance i hverdagen. Eleverne skal indleve sig i en demokratisk skolekultur og derigennem udvikle sig til demokratiske mennesker. Dette betyder: At eleverne skal inddrages i de besluttende organer. At eleverne skal gives ligeværdig modstand på deres holdninger. 7

8 Uddannelsens pædagogiske grundlag Læringsmiljø KUU foregår som holdbaseret undervisning, hvor teori og praksis kombineres i anvendelsesorienteret, værkstedsbaseret undervisning i projekter. Undervisningen er differentieret, så den enkelte elev bliver udfordret på egne evner og interesser i udviklingen af relevante interesser. Kompetencestyret undervisning Undervisning og læring bestemmes af de konkrete og skiftende kompetencemål, som sættes ud for det enkelte undervisningsforløb. Kompetencestyret undervisning og læring er selve kernen i uddannelsen. Vi samarbejder med det lokale erhvervsliv om afgrænsning og indholdskonkretisering af de skiftende kompetencemål og gennemgående fag, som samarbejdslære, erhvervslære og arbejdspladslære. Hvert modul beskrives i separat undervisningsplan, der konkretiserer rammer, udstyr, mål, evaluering og læringsmiljø. Helhedsorientering Helhedsorienteringen indebærer integration mellem abstrakt teori og praktisk indlæring, integration mellem alment dannende og erhvervsfaglige emner og integration mellem hårde og bløde kvalifikationer. Teori og praksis supplerer og udfordrer hinanden og indgår i en inspirerende vekselvirkning. Ingen teori uden praksis og ingen praksis uden teori. Undervisningsdifferentiering og individualisering Eleverne fungerer inden for samme uddannelsesmæssige og fysiske ramme. Og eleverne arbejder under de samme mål -og indholdsbeskrivelser. Derudover tilstræber vi en høj grad af undervisningsdifferentiering, hvilket vil sige at undervisningen tilpasses den enkelte elevs læringsforudsætninger. Hensigten er at eleven i videst mulig udstrækning skal få lejlighed til at bruge sine ressourcer og få hjælp i forhold til sine svagheder. Individualisering indebærer, at eleverne ikke får lige behandling fra lærerens side, men at de får den behandling, de behøver. Læreren giver derfor forskellig undervisning til forskellige elever. Det er vigtigt at undervise differentieret, idet elevernes forudsætninger erfaringsmæssigt ofte er meget forskellige. Elevernes interesser falder desuden forskelligt inden for uddannelsens fagområder. Vores mål er, at gøre forskelligheden blandt eleverne til en fælles styrke. I et samarbejde mellem lærere og elever kan elevernes forskellige forudsætninger og interesser benyttes i bestræbelserne på at opnå såvel de fælles mål som de individuelle. Det kan bl.a. gøres ved at den enkelte elev påtager sig bestemte roller og funktioner igennem forløbet og aktivt deltager i planlægning og evaluering af de enkelte projektforløb. Elevens medindflydelse og de individuelle valgmuligheder sikres gennem klare og synlige målbeskrivelser og et dialogbaseret samarbejde mellem lærere og elever. 8

9 Samarbejde Elevernes sociale udvikling betyder som nævnt en del i vores uddannelse. Elever, som lærer at samarbejde og omgås andre, får et rigere liv både i og uden for skolen. Når lærere og elever samarbejder, lærer de demokrati i praksis. De må give og tage og indgå kompromiser for sammen at nå et fælles mål. God kommunikation er en forudsætning for et godt samarbejde. Eleverne stimuleres til at lytte til hinanden og til at give udtryk for oplevelser og meninger. Dersom der opstår konflikter, må eleverne opmuntres til at bearbejde dem. Konfliktsituationer kan give eleverne mulighed for at udvikle sig. Hvor meget læreren skal blande sig, er bl.a. afhængig af elevernes modenhed; følelsesmæssigt, intellektuelt og socialt. Elevernes spontanitet, kreativitet og evne til medindflydelse stimuleres, og eleverne skal have mulighed for at arbejde med problemer, der optager dem, og hvor de bliver opfordret til at samarbejde med andre for at løse forskellige opgaver. Forløbsplaner Vi udarbejder individuelle forløbsplaner sammen med skolens KUU- elever. Den første forløbssamtale skal udarbejdes indenfor 14 dage og de resterende hver 3. måned. Individuelle forløbsplaner er at betragte som et af skolens væsentligste pædagogiske styringsredskaber, da KUU- eleven dels foretager en selvevaluering og dels får feedback fra læreren/vejlederen. Forløbsplanen har til formål at sikre den faglige, personlige og sociale progression, der øger elevens muligheder for at komme i arbejde eller videre i uddannelse. Arbejdsportfolioen udarbejdes med udgangspunkt i forløbsplanen. Forløbsplanen er elevens plan, og kontaktpersonen indgår i dialog med eleven om kommende udviklingsområder. De mål der sættes for elevens faglige, sociale og personlige kompetencer er rettede mod arbejdsmarked og uddannelse, og arbejdsportfolioen udarbejdes med udgangspunkt i forløbsplanen. Elevens læring Viden er ikke bare fakta, der skal ophobes og huskes. Viden er evnen til at forandre og anvende fakta. Der er i dag tale om nye vidensformer, som har stor samfundsmæssig betydning, og som ikke længere kan isoleres i en snæver fagkreds, hvilket sker, når undervisningen har mere sigte på den faglige formidling end på elevens læringsprocesser og mentale træning. Vi tilstræber derfor en undervisning, der befinder sig i spændingsfeltet mellem instruktion og konstruktion, mellem lærerens evne til at formidle et budskab og elevens evne til at tage det til sig og gøre noget ved det. Men ingen af disse sider kan stå alene, faktisk er det først i samspillet mellem instruktion og konstruktion, at der sker noget afgørende. Læreren skal kunne give, men også give slip. Eleven skal kunne lytte og modtage, men også påtage sig en aktørrolle, hvor eleven bliver iværksætter og indgår i sociale handlinger. 9

10 Eleven skal opnå adaptive kompetencer, som er evnen til at leve i en stadigt ændrende verden med globale perspektiver. Det er evnen til at tilpasse sig, forme og udvælge sine omgivelser. Eleven skal kunne anvende eksisterende strategier og regler fleksibelt ved at skabe nye strategier og regler. Det handler om at kunne anvende den tilegnede viden i nye situationer, og udvikle sin kreativitet. Den nationale kvalifikationsramme Livslang læring får større og større betydning for væksten og velfærden i samfundet. Der er brug for, at alle uddanner sig gennem hele livet, og at man nemt kan bygge videre på det, man tidligere har lært også uden for det det etablerede uddannelsessystem. Samtidig bliver vi mere mobile: Vi skifter hyppigere job, og det er helt almindeligt at rejse ud og arbejde i en periode. Kvalifikationsrammen er især et værdifuldt redskab for de uddannelsessøgende og alle de mange virksomheder og institutioner, der er i berøring med uddannelsessystemet: Borgere, virksomheder og vejledere får en overskuelig indgang til informationer om uddannelser i Danmark, og hvilket niveau de befinder sig på både i et nationalt og europæisk perspektiv. Uddannelsesinstitutioner og myndigheder får et redskab, som alle uddannelser kan relatere sig til både i Danmark og i resten af Europa, så det blandt andet bliver lettere at sammenligne og anerkende uddannelser på tværs af landene. Den danske kvalifikationsramme består af otte niveauer, som tilsammen dækker de offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser fra folkeskole-niveau til universitetsuddannelser på højeste niveau. KUU er placeret på niveau 3 i Den nationale kvalifikationsramme. Der er knyttet en niveaubeskrivelse til hvert niveau, som beskriver de væsentligste træk ved læringsudbyttet ved hjælp af begreberne: viden, færdigheder og kompetencer. De skal ses som en helhed, der tilsammen beskriver læringsudbyttet på det enkelte niveau. Niveaubeskrivelserne er formuleret, så de kan rumme læringsudbyttet ved meget forskellige grader og uddannelsesbeviser fra teoretiske til praktisk funderede. VIDEN omfatter både viden om et emne og forståelse, det vil sige om man kan sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan være både praktisk og teoretisk. FÆRDIGHEDER er det, som man kan gøre eller udføre. De kan både være praktiske, kognitive, kreative og kommunikative færdigheder. KOMPETENCER er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber. Kvalifikationer og læringsudbytte I kvalifikationsrammen bruges betegnelsen kvalifikationer, ikke uddannelser. En kvalifikation er en offentligt godkendt grad eller uddannelsesbevis, der dokumenterer et læringsudbytte, 10

11 som man har opnået. Man kan opnå en kvalifikation på andre måder end gennem uddannelse, hvis det man har lært i fx arbejdslivet eller foreningslivet anerkendes gennem en realkompetencevurdering. Kvalifikationsrammen forholder sig altså til kvalifikationers LÆRINGSUDBYTTE det vil sige, hvad en person med en given kvalifikation forventes at vide og kunne. Fordelen ved at tale om uddannelser på den måde er, at det bliver lettere at sammenligne uddannelser og skabe sammenhæng mellem uddannelser samt at anerkende læring, der har fundet sted andre steder end i uddannelsessystemet. Her følger en beskrivelse af det læringsudbytte, som man forventes at have opnået med en kvalifikation på niveau 3. Læringsudbytte: Viden Skal have viden om basale metoder og normer inden for et erhvervs- eller fagområde. Skal have forståelse af egne indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet og i samfundet. Færdigheder Skal kunne udføre praktiske arbejdsopgaver inden for faget/erhvervet. Skal kunne løse faglige problemer. Skal kunne søge og vurdere information med relevans for en praktisk arbejdsopgave indenfor et fag eller et erhverv. Skal kunne anvende faglig terminologi i kommunikationen med kolleger, medstuderende og brugere. Kompetencer Skal kunne tage ansvar for afgrænsede arbejdsprocesser. Skal kunne indgå i tværfagligt samarbejde inden for et erhvervs eller et fags praksis. Skal kunne indgå aktivt i læringssituationer inden for et erhvervs- eller fagområde. Overordnet bedømmelsesplan Elevens arbejde dokumenteres kontinuerligt via elevens arbejdsportfolio, der dannes på baggrund af de individuelle forløbsplaner. Gennem dialog omkring arbejdsportfolioen vurderes eleven løbende. Kontaktpersonen afholder endvidere ugentlig evaluering i form af gruppevejledning af hele KUU- holdet. Formålet med den løbende bedømmelse er at konstatere elevens standpunkt, samt at vejlede ved konstateret manglende viden og færdighed i de tre KUU- fag, samt i de specifikke erhvervsrelevante kvalifikationer, der er indeholdt i uddannelsen. Formålet med den løbende bedømmelse er endvidere at evaluere undervisningens indhold og metoder. 11

12 Eleverne bedømmes desuden i det daglige arbejde gennem lærernes kommentarer og vurdering af elevernes arbejde, engagement og deltagelse. De løbende evalueringer er procesorienterede, så de kan vise at den viden, eleven har tilegnet sig, også kan bruges i nye situationer. Elevens arbejdsportfolio fungerer som omdrejningspunkt for selvevaluering og dialog med kontaktperson og lærer. Eleven skal have indblik i egen læreproces ved selv at reflektere over læreprocessen, og ved at læreren gør de enkelte trin i læreprocessen synlige. Det handler om at eleven får skærpet sine mentale funktioner som evnen til at huske, analysere, reflektere, løse problemer, vurdere forskellige angrebsvinkler på et problem, vurdere om strategien er den rigtige og meget mere. Efter perioder med erhvervstræning, bliver eleven vurderet af de lokale private virksomheder, hvor erhvervstræningen planlægges og udøves. Denne vurdering indgår i elevens arbejdsportfolio. Undervisning efter anden uddannelseslovgivning gennemføres og dokumenteres ved den uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde den pågældende undervisning. Denne institution udsteder bevis for den gennemførte undervisning/prøve. Elevens kontaktperson sikrer at eleven orienteres om de lokale regler, krav til produktion og erhvervstræning m.m., som bedømmelsen bygger på. Den afsluttende eksamen, der kan finde sted efter 3.del eller 4.del, er en mundtlig eksamination over elevens præsentationsportfolio og vurderes som bestået/ikke bestået efter gældende regler i følge bekendtgørelsen. Tovholderinstitutionen udsteder herefter et uddannelsesbevis til eleven. Om uddannelsen Uddannelsen tager 2 år, og er for elever, som er under 25 år og har afsluttet 9. og/eller 10. klasse. Det vil sige at undervisningspligten i folkeskolen skal være overstået, men det er ikke et krav at eleven har bestået folkeskolens afgangsprøve. Det er muligt at afslutte efter 1,5 år. Eleven bliver uddannet som erhvervsassistent indenfor et bestemt erhvervstema, og der vil udover forløbet på produktionsskolen, være forløb på Køge Handelsskole eller Roskilde Handelsskole, samt VUC Roskilde, Køge og Greve. Erhvervstemaer i Greve: Iværksætteri, Handel og Turisme Håndværk, Natur og Miljø Undervisningen er afvekslende og det meste foregår på værkstederne i projekter med praktisk arbejde, hvor eleven arbejder sammen med sine holdkammerater. Der er en del erhvervstræning, hvor eleven arbejder med opgaverne i de lokale virksomheder. Desuden er der undervisning i Dansk + et fag efter eget valg som afsluttes med eksamen på D-niveau. 12

13 Desuden vælger eleven ud fra sin egen erhvervsprofil nogle kompetencegivende fag på andre uddannelses institutioner. Der er altid mange forskellige opgaver at gå i gang med, hvor eleven kan få erfaringer og færdigheder inden for de to uddannelsesretninger. Uddannelsen afsluttes med at blive Erhvervsassistent inden for det valgte arbejdsområde. Håndværk, Natur og Miljø vil beskæftige sig med vedligeholdelse af de udendørs arealer med beplantninger og belægninger, samt alle vores bygninger og faciliteter både inde og ude. Vi har en stor køkkenhave, et stort stykke jord med skovbeplantning, samt nogle heste og kreaturer. Så der er mange muligheder for at vælge mellem konkrete arbejdsopgaver inden for fagområdet Håndværk, Natur og Miljø. Iværksætteri, Handel og Turisme handler om salg af varer på vores kursuscenter, samt at drive en Netbutik, hvor der sælges varer af egen produktion. Flere gange om året er eleverne ude af huset for at sælge deres varer på markeder, offentlige institutioner og lignende. De fremstiller alle deres varer selv fra design til færdigt produkt. Så her får eleven mulighed for at lære forskellige produktionsteknikker, fremstille sine egne produkter, lagerstyring og indkøb, samt forskellige måder at sælge varer på. 13

14 Oversigt over uddannelsens fire dele indenfor begge erhvervstemaer Iværksætteri, Handel og Turisme Fra ide til produkt, til butik eller Netbutik samt turisme i nærområdet. Her arbejder du med det, der skal til for at drive en butik/ netbutik. Du lærer hvor og hvordan du kan sælge dine varer, og du lærer forskellige produktionsteknikker når du fremstiller dine egne produkter. Du får en masse konkret viden om at drive butik eller sælge dine produkter på andre måder. Du kommer til at arbejde med produktudvikling, styre indkøb og lager samt praktisere god kundeservice. Som Erhvervsassistent inden for Iværksætteri, Handel og Turisme kan du finde job i butikker, supermarkeder, stormagasiner, turistbureauer og forskellige former for turistattraktioner. Del 1 Her arbejder du med at finde ud af hvad du vil satse på under uddannelsen og planlægge dit forløb. Du tester dine kompetencer og udarbejder en foreløbig forløbsplan sammen med din kontaktperson. Du får ny viden om dig selv og laver nye mål for din fremtid. Du lærer hvordan du kan arbejde med din Portfolio. Gennem praktisk arbejde på værkstedet stifter du bekendtskab med emner som salgsteknik, udvikling af egen forretning, produktion og fremstilling af egne produkter, kundebetjening og salgsprojekter med personlig betjening. Du kan starte på dansk på D niveau eller færdiggøre dansk på andre niveauer. Der er 2 ugers erhvervstræning i en virksomhed Gennem hele første del dokumenter du din nye viden i en arbejdsportfolio. Der er undervisning i de tre KUU fag som er Erhvervslære, Samarbejdslære og Arbejdspladslære. Under hele uddannelsen har du en fast kontaktperson. Del 2 Her arbejder du med flere fag - og erhvervsrelevante projekter på værkstedet. Der er undervisning i Dansk + et andet fag som kan føre til eksamen på D-niveau Der er erhvervstræning 2 x 3 uger i en virksomhed Alt efter dine valg på forløbsplanen er der undervisning i kompetencegivende enkeltfag på erhvervs og handelsskole. Gennem hele modulet fortsætter du arbejdet med at dokumentere din nye viden i en arbejdsportfolio. Undervisning i de tre KUU fag som er Erhvervslære, samarbejdslære og Arbejdspladslære. 14

15 Del 3 Her arbejder du med flere fag - og erhvervsrelevante projekter på værkstedet. Der er undervisning i Dansk + et andet fag som kan føre til eksamen på D-niveau. Der kan afsluttes med eksamen i Dansk D-niveau Der er erhvervstræning 2 x 3 uger i en virksomhed Alt efter dine valg på forløbsplanen er der undervisning i kompetencegivende enkeltfag på erhvervs og handelsskole. Du fortsætter arbejdet med at dokumentere din nye viden i en arbejdsportfolio. Undervisning i de tre KUU fag som er Erhvervslære, samarbejdslære og Arbejdspladslære. Udarbejde Præsentationsportfolio og Portfolioprøve (hvis du ikke skal gennemføre 4. del) Del 4 Her arbejder du med flere fag - og erhvervsrelevante projekter på værkstedet. Der er undervisning i Dansk + et andet fag som kan føre til eksamen på D-niveau. Der afsluttes med eksamen i fagene på D-niveau Der er erhvervstræning 2 x 3 uger i en virksomhed Alt efter dine valg på forløbsplanen er der undervisning i enkeltfag på erhvervs og handelsskole. Du fortsætter arbejdet med at dokumentere din nye viden i en arbejdsportfolio. Du udarbejder Præsentations portfolio til afsluttende eksamen Undervisning i de tre KUU fag som er Erhvervslære, samarbejdslære og Arbejdspladslære. Portfolioprøve. Undervisning i arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære Kompetencegivende undervisning efter andel uddannelseslovgivning Herunder undervisning i kompetencegivende fag der kan afsluttes på min. D-niveau Erhvervstræning af mindst 5 og højest 8 ugers varighed Undervisning i obligatorisk kompetencegivende fag på D-niveau afsluttes med prøve efter gældende regler for faget Portfolioprøve 15

16 Håndværk Natur og Miljø Renovation på byggepladsen, hjælp til håndværkeren, grønt- og ejendomsservice. Som elev på håndværk, natur og miljø har du mulighed for at arbejde med flere forskellige håndværksfag. Du har mulighed for at arbejde med vedligeholdelse af bygninger inde og ude, med områder fra anlægsgartnerfaget og som gartner på de grønne områder, samt lettere vedligeholdelse af VVS- installationer. Med uddannelsen Erhvervsassistent inden for Håndværk, natur og miljø kan du finde job i håndværks virksomheder som Tømrer, Anlægsgartner, Vej og Park og boligselskaber. Du kan også finde job på forskellige former for Miljøpladser. Del 1 Her arbejder du med at finde ud af hvad du vil satse på under uddannelsen og planlægge dit forløb. Du tester dine kompetencer og udarbejder en foreløbig forløbsplan sammen med din kontaktperson. Du får ny viden om dig selv og laver nye mål for din fremtid. Du lærer hvordan du kan arbejde med din Portfolio. Gennem praktisk arbejde på værkstedet stifter du bekendtskab med emner som introduktion til små maskiner, beskæring af træer og buske, vedligeholdelse af belægninger, aflæsning af forbrugsmålere og pleje og vedligehold af grønne områder. Du kan starte på dansk på D niveau eller færdiggøre dansk på andre niveauer. Der er 2 x 2 ugers erhvervstræning i en virksomhed Gennem hele modulet dokumenter du din nye viden i en arbejdsportfolio. Der er undervisning i de tre KUU fag som er Erhvervslære, Samarbejdslære og Arbejdspladslære. Under hele uddannelsen har du en fast kontaktperson. Del 2 Her arbejder du med flere fag - og erhvervsrelevante projekter på værkstedet. Der er undervisning i Dansk + et andet fag som kan føre til eksamen på D-niveau Der er erhvervstræning 2 x 3 uger i en virksomhed Alt efter dine valg på forløbsplanen er der undervisning i enkeltfag på erhvervs og handelsskole. Gennem hele modulet fortsætter du arbejdet med at dokumentere din nye viden i en arbejdsportfolio. Undervisning i de tre KUU fag som er Erhvervslære, samarbejdslære og Arbejdspladslære. Del 3 16

17 Her arbejder du med flere fag - og erhvervsrelevante projekter på værkstedet. Der er undervisning i Dansk + et andet fag som kan føre til eksamen på D-niveau. Der kan afsluttes med eksamen i Dansk D-niveau Der er erhvervstræning 2 x 3 uger i en virksomhed Alt efter dine valg på forløbsplanen er der undervisning i enkeltfag på erhvervs og handelsskole. Du fortsætter arbejdet med at dokumentere din nye viden i en arbejdsportfolio. Undervisning i de tre KUU fag som er Erhvervslære, samarbejdslære og Arbejdspladslære. Portfolieprøve (hvis du ikke skal gennemføre 4. del) Del 4 Her arbejder du med flere fag - og erhvervsrelevante projekter på værkstedet. Der er undervisning i Dansk + et andet fag som kan føre til eksamen på D-niveau. Der afsluttes med eksamen i fagene på D-niveau Der er erhvervstræning 2 x 3 uger i en virksomhed Alt efter dine valg på forløbsplanen er der undervisning i enkeltfag på erhvervs og handelsskole. Du fortsætter arbejdet med at dokumentere din nye viden i en arbejdsportfolio. Du udarbejder Præsentations portfolio til afsluttende eksamen Undervisning i de tre KUU fag som er Erhvervslære, samarbejdslære og Arbejdspladslære. Portfolioprøve. Undervisning i arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære Kompetencegivende undervisning efter andel uddannelseslovgivning Herunder undervisning i kompetencegivende fag der kan afsluttes på min. D-niveau Erhvervstræning af mindst 5 og højest 8 ugers varighed Undervisning i obligatorisk kompetencegivende fag på D-niveau afsluttes med prøve efter gældende regler for faget Portfolioprøve 17

18 Øvrige undervisningsaktiviteter Sideløbende med den undervisning, der foregår på værkstederne og i KUU- holdets undervisningslokaler, tilbyder hjemstedskolen en række øvrige undervisningsaktiviteter: Demokrati og medindflydelse. Eleverne inddrages mest muligt i planlægnings- og beslutningsprocesser, der vedrører skolens dagligdag og drift. Værkstedsmøder, og fællesmøder spiller i denne sammenhæng en vigtig rolle. Ekskursioner. Skolen arrangerer ekskursioner med særlige undervisningsaktiviteter. Øvrige undervisningsaktiviteter. Her kan være tale om f.eks. særlige temadage eller -uger, motion og sund levestil, musik eller sociale arrangementer som foredrag, film, åbent hus, familiedag og årstidsfester, f.eks. sommer- og juleafslutning Oversigt over KUU- medarbejdere: Kontaktperson i Greve Navn Jens Andersen Undervisningsområde KUU- fag: Arbejdslære Erhvervslære Samarbejdslære Portfolio Læreroversigt KUU i Greve afdelingen: Navn Ole Jensen Mads B. Sørensen Henrik Sørensen Karen Brinck Anja Moos Wagner Undervisningsområde Håndværk, Natur og Miljø ( Grønt) Håndværk, Natur og Miljø ( Grønt) Håndværk, Natur og Miljø (Ejendomsservice) Handel, Iværksætteri og Turisme Handel, Iværksætteri og Turisme 18

19 Henvisninger til relevante love, bekendtgørelser og publikationer Bekendtgørelse af lov om kombineret ungdomsuddannelse Hermed bekendtgøres lov nr. 631 af 16. juni 2014 om kombineret ungdomsuddannelse med de ændringer, der følger af 5 i lov nr af 27. december Bekendtgørelse om kombineret ungdomsuddannelse I medfør af 3, stk. 3, 4, stk. 2, 5, stk. 3, 7, stk. 3, 8, stk. 3, 10, stk. 2, 12, stk. 3, 13, stk. 3, 14, stk. 4, 16, 17, stk. 2, 22, stk. 3, 28, stk. 4, og 33, stk. 2 og 3, i lov om kombineret ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 15. juni 2015, Eleven som didaktiker, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr Det du kan på sporet af Danmarks skjulte kompetencer, UVM, Fortællingen i vejledningen, Narrativ vejledning, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Erhvervsuddannelse. Hvordan lærer man i praktik? Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr Kontaktlærerens arbejde lærerroller og helhed, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr Uddannelse, læring og demokratisering, UVM 2001 Jeg kommer heller ikke i dag, om støtte af sårbare unge i uddannelse, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3, 2010 Unges motivation og læring, 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet, Hans Reitzels Forlag, 2013 Undervisning i praksis; principper og metoder, af Bjarne Herskin, Nyt Teknisk Forlag, 2004 KRAP, Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, Lene Metner og Peter Storgård, Dafolo Forlag, 2008 Med hånd og ånd, -om arbejdsmarkedet og uddannelse, Bjarne Henrik Lundis, Forlaget Sidespejlet, 2013 På trods, stemmer fra Den Økologiske Produktionsskole på Nørrebro, Lene Byriel, Forlaget Ecopro, 2013 Vejledning og praksisteori, Per Lauvvås og Gunnar Handal, Forlaget Klim,