TILBUD OG BEHANDLING TIL PATIENTER MED DOBBELTDIAGNOSE

Transkript

1 TILBUD OG BEHANDLING TIL PATIENTER MED DOBBELTDIAGNOSE Lotte Sønderby Amund Aakerholt Lars B. Merinder I Skandinavien 2006 Birgitta Ravens

2 Tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose - Skandinavien 2006 Tilbud og behandling til dobbeltdiagnosepatienter I S K A N D I N A V I E N L O T T E S Ø N D E R B Y, A M U N D A A K E R H O L T, L A R S B. M E R I N D E R O G B I R G I T T A R A V E N S F O R O R D Dette er en banebrydende kortlægning af de nordiske behandlingstilbud til sindslidende med dobbeltdiagnose. Formålet med denne kortlægning er at bidrage til den aktuelle nordiske viden og udvikling af psykiatrisk social psykiatrisk arbejde som fag og som profession ved at give indblik i, hvordan behandlingstilbud til sindslidende med dobbeltdiagnose i dets mangfoldighed praktiseres i de nordiske lande. Sindslidende med dobbeltdiagnose betragtes som et smertensbarn, idet de meget ofte falder mellem to stole. Misbrugsbehandlingssystemet synes, de er uhåndterlige, fordi de har en sindslidelse, og behandlings- og socialpsykiatrien har også svært ved at tage sig af dem, fordi de har et misbrug. Den sindslidende med dobbeltdiagnose er et menneske med stort behov for behandling, men han evner ikke at tale sin egen sag og falder derfor ofte mellem de to stole. Sindslidelse og samtidigt misbrug kan behandles. Det kræver særlige kompetencer i forhold til at behandle begge lidelser. Side 2

3 Tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose - Skandinavien 2006 Med denne unikke kortlægning af nordiske behandlingstilbud til sindslidende med dobbelt diagnose er det første spirende frø lagt i jorden til at udvikle det nordiske samarbejde og internationale samarbejde På denne baggrund håber vi at denne kortlægning kan interessere og inspirere ikke kun til dem der i forvejen beskæftiger sig med socialpsykiatrisk og medicinsk arbejde men også embedsmænd og politikkerne der er bag beslutningerne for den økonomiske og faglige udvikling inden for området. Denne kortlægning er blevet til i et samarbejde mellem repræsentanter for Dual Diagnosis service, Dept. N, Aarhus University Hospital, Denmark ( team for misbrugspsykiatri ) Centre for Addiction Issues ( Østnorsk Kompetance center ) The Swedish association for Double Diagnosis ( Svenska Nätverket Dubbeldiagnoser ) Nordisk Ministerråd har bedraget med økonomisk støtte. Videre har Socialstyrelsen i Sverige og Helsedirektoratet i Norge bidraget økonomisk og fagligt gennem henholdsvis Svenska Nätverket og Østnorsk kompetansesenter. God Læsning Kathrine Telcs NOPUS T H E N O R D I C E D U C A T I O N A L P R O G R A M M E F O R T H E D E V E L O P M E N T O F S O C I A L S E R V I C E S : W W W. N O P U S. O R G. D E T S V E N S K E N E T V Æ R K F O R D O B B E L T D I A G N O S E : W W W. S N - D D. S E. Ø S T N O R S K K O M P E T E N C E C E N T E R : W W W. R U S - O S T. N O. T E A M F O R M I S B R U G S P S Y K I A T R I : W W W. M I S B R U G S P S Y K I A T R I. R M. D K Side 3

4 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION RAPPORT TIL NORDISK MINISTERRÅD VEDRØRENDE DE BEHANDLINGSTILBUDDENE DENE TIL DOBBELTDIAGNOSEPASIENTER I DE TRE T SKANDINAVISKE LANDENE INDLEDNING Baggrund for undersøgelsen Metode Udvælgelse af dobbeltdiagnosetilbud til undersøgelsen Generelle overvejelser Udvælgelse-Enkelte kommentarer Kortlægning af tilbud Spørgeskemaet Pilotundersøgelse Telefoninterview Data analyse Introduktion til dobbeltdiagnosetilbud i Danmark, Sverige og Norge Danmark Sverige Norge RESULTATER Introduktion Dobbeltdiagnosetilbud; Udvikling i Sverige, Norge og Danmark Figur 1: Etablering af dobbeltdiagnosetilbud i Sverige, Norge og Danmark i perioden Beskrivelse af interventioner: Bo, behandling og ambulante tilbud Formål med tilbuddet Figur 2: Mål for ophold i tilbuddet ifølge tilbuddets leder Tilbuddenes primære funktioner Figur 3: De primære funktioner fordelt på de 3 lande Ledelsesmæssig organisering af tilbuddene Figur 4: Ledelsesmæssig organisering i 139 skandinaviske dobbeltdiagnosetilbud Det faglige samarbejde om klienterne Henvisere og modtagere af klienter. De kliniske stier

5 Figur 5: De mest almindelige henvisere til de skandinaviske dobbeltdiagnosetilbud Figur 6: De mest almindelige henvisere fordelt i Danmark, Sverige og Norge Figur 7: De mest almindelige opfølgende instanser efter ophold i et dobbeltdiagnosetilbud. Fordelt på Danmark, Sverige og Norge Vigtige samarbejdspartnere Figur 8: De vigtigste samarbejdspartnere fordelt på nationalt niveau Samarbejdsform og struktur Figur 9. Samarbejdsstrukturer fordelt på interventionsformer Figur 10: Samarbejdsstrukturer i de 3 lande : En beskrivelse af målgruppen. Klienterne Hvem siger i nej til? Figur 11: Fravalgskriterier i forhold til indskrivning i dobbeltdiagnosetilbud i Danmark, Sverige og Norge Figur 12: Fravalgskriterier i forhold til Bo-, behandling og ambulante tilbud Antal klienter og kønsfordeling Fordeling på køn Figur 14: Antallet af hhv. mænd og kvinder i forhold til bo-, behandlings og ambulante tilbud.. 44 Figur 15: Fordeling af kvinder og mænd i de 3 landes populationer Aldersfordeling Figur 16: Gennemsnitsalder for populationerne i de 3 lande fordelt på bo-, behandlings og ambulante tilbud Figur 17: Populationens aldersfordeling på nationalt niveau Hoveddiagnoser Figur 18: Hoveddiagnosernes fordeling i undersøgelsens population Figur 19: Hoveddiagnosernes fordeling i Danmark, Sverige og Norge Figur 20: Hoveddiagnosernes fordeling på interventionsformerne: Bo- behandlings og ambulante tilbud Figur 21: Hoveddiagnoser fordelt på mænd og kvinder Rusmidler Figur 22: De foretrukne rusmidler i hele populationen Figur 23: De foretrukne rusmidler fordelt på bo-, behandlings og ambulante tilbud Figur 24: Foretrukne rusmidler fordelt på Danmark, Sverige og Norge Figur 25: Foretrukne rusmidler fordelt på mænd og kvinder Bosituation ved henvisning Figur 26: Bosituation ved henvisning : Kortlægningsmetoder i forhold til sociale, medicinske, psykiatriske og rus/ misbrugsforhold

6 Tabel 2: Hvordan kortlægges behov for ydelser i tilbuddene fordelt på interventionsform og nationalitet Figur 27: Kortlægningsmetoder fordelt på de 3 primære interventionsformer Figur 28: Kortlægningsmetoder fordelt i forhold til de 4 ydelsesområder Figur 29: Kortlægningsmetoder fordelt i forhold til de 3 lande : Sociale, medicinske, psykiatriske og rusrelaterede ydelser Tabel 3: Hvordan dækkes klienterne behov for ydelser i tilbuddene fordelt på interventionsform og nationalitet De sociale ydelser Medicinske/somatiske ydelser De psykiatriske ydelser Ydelser i forhold til rus/misbrug : Personaleressourcer, behandlingsmetoder Normering og fagligt personale Behandlingstilbuddene De ambulante tilbud Vejledning, metoder og kompetencer Vejledning Figur 30: Tilbud, der modtager vejledning fordelt på de 3 lande Metoder Figur 31 Behandlingsmetoder brugt af forskellige interventionsformer Figur 29: De mest benyttede metoder fordelt på de 3 lande Brug for mere kompetence? Figur 33: Ønske om mere kompetence fordelt på faglige hovedområder, fordelt på interventionsformer Figur 34: Ønsket om mere kompetence fordelt på faglige hovedområder. I forhold til de 3 lande Figur 35: Ønsket om mere kompetence fordelt på dobbeltdiagnose metoder I forhold til de 3 lande OPSUMMERING OG DISKUSSION Diagnoser Bolig og hjemløshed Kortlægning Personalesituationen Behov for mere kompetence Sammenfatning

7 NOGLE UDFORDRINGER LITTERATUR SPØRGESKEMA: A. Beskrivelse af tilbuddet B. Uddannelse og vejledningsbehov C. Oplysninger om klienter/patienter i D. Oplysninger om henvisning/udskrivning E. Kortlægning, støtte- og behandlingsindsatser F. Samarbejde

8 INTRODUKTION Ideen om en fælles skandinavisk kortlægning af dobbeltdiagnosetilbud i Skandinavien blev født på den nordiske konference i Åre i august 2005, arrangeret af det svenske dobbeltdiagnosenetværk. Vi kan nu præsentere slutproduktet af en lang, spændende og lærerig proces. Igennem denne proces har vi som styringsgruppe, dataindsamlere og forfattere fået en bedre forståelse for de udfordringer som hvert af de tre lande står over for, men vi ser også muligheder for nye og spændende samarbejdsprojekter. Vi mener at denne undersøgelse og arbeidet med rapporten har styrket et allerede godt samarbejde mellem Team for Misbrukspsykiatri, Svenska Nätverket Dubbeldiagnoser og Østnorsk kompetansesenter. Som et resultat både av dette arbejde og Beat the Dragon - konferansen i Århus 2007 er det nu etableret et dobbeltdiagnosenetværk også i Danmark. I perioder har undersøglesen medført en betydelig arbejdsindsats. Vi vil takke både arbejdsgivere og kolleger, både på arbejdspladsen og i vores respektive netværk for tålmodighed, velvillig bistand og god inspiration. Vi vil også takke Socialstyrelsen i Sverige, Helsedirektoratet i Norge og Nordisk Ministerråd. Uden økonomisk bistand fra disse instanser havde vi ikke kunnet gennemføre denne undersøgelse. Til slut og ikke mindst vil vi takke NOPUS og Kathrine Telcs for god og nødvendig støtte under alle faser i projektet. Lars Merinder, Lotte Sønderby og undertegnede er ansvarlige for den endelige rapport. Dataindsamlingen har Ingvild Hansen (Norge), Birgitta Ravens (Sverige ) og Lotte Sønderby (Danmark) stået for. Lotte Sønderby, Amund Aakerholdt og Lars Merinder har haft ansvar for dataanalyse, databearbejdning og rapportskrivning. I styringsgruppen har Elin Löfroth, Lena Molin og Birgitta Ravens represænteret det Svenske netværk. Lars Merinder og Lotte Sønderby har repræsenteret Team for Misbrugspsykiatri og undertegnede har repræsenteret Østnorsk Kompetansesenter. NOPUS har været representæret af Kathrine Telcs. Rapporten blev oversat til engelsk af 8

9 Leslie Walke. Styringsgruppen har haft det primære ansvar for at udvikle det spørgeskema som er brugt i undersøgelsen. De tre samarbejdende instanser har årlige netværksmøder og disse har fungeret som referencegruppe for projektet. Vi vil igen takke alle som har bidraget og håber at dette projekt kan videreudvikles til også at inkludere vore andre Nordiske naboer. Amund Aakerholt, Leder af styringsgruppen RAPPORT TIL NORDISK MINISTERRÅD VEDRØRENDE DE BEHANDLINGSTILBUDDENE E TIL DOBBELTDIAGNOSEPASIENTER NTER I DE TRE SKANDINAVISKE NAVISKE LANDENE. 9

10 1. INDLEDNING Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital, Svenska Nätverket - Dubbeldiagnoser og Østnorsk kompetansesenter, rus- avhængighet, har igennem nogle år samarbejdet og har delt erfaringer om arbejdet med mennesker med alvorlig psykisk lidelse og omfattende og behandlingskrævende rusmiddelmisbrug (patienter med dobbeltdiagnose eller komorbide tilstande) I september 2005 søgte vi midler hos Nordisk Ministerråd til at gennemføre et forprojekt for at kortlægge og skaffe et overblik over behandlingstillbuddene i Norden for patienter med alvorlig psykisk lidelse (psykoser, alvorlige personlighedsforstyrrelser, alvorlige depressioner og andre tilstande præget av omfattende funktionssvigt) og samtidig omfattende rusmiddelmisbrug. Oprindelig ønskede vi at gennemføre et forprojekt som så kunne være udgangspunkt for videre forskning. Gennem forprojektet ønskede vi at skaffe oversigt over: Problemomfang, inklusive demografiske data. Relevante behandlingstiltag på forskellige behandlingsniveauer som eksplicit er rettet mod patienter med samtidig rus og psykisk lidelse. Det vil blive nødvendig at se på tiltag både indenfor kommuner/ fylker og regioner. Vi vil kortlægge hvilke udfordringer behandlingstiltagene står overfor og se på behov for kompetance-opbygning. (citat fra ansøgningen) Vi ønskede også at skaffe en oversigt over lignende undersøgelser i både Norden og i Europa. Vi mente også, at det var nødvendigt at drøfte brugen av begrebet dobbeltdiagnose. (Ansøgning til Nordisk Ministerråd ) Nordisk ministerråd accepterede ansøgningen og der blev herefter nedsat en styringsgruppe bestående av repræsentanter for de tre samarbejdsparter og NOPUS. Af praktiske grunde tog det nogen tid før vi kom i gang med arbejdet, men i løbet av 2006 blev projektmedarbejdere engageret i Norge og Sverige. Disse arbejdede samtidig med national kortlægning. Erfaringerne fra det nationale kortlægningsarbejde i de to lande blev brugt i udarbejdelsen af det fælles nordiske spørgeskema. I 2007 blev en 10

11 psykolog ansat i Team for misbrugspsykiatri, Universitetshospitalet, Århus som både skulle foretage den danske kortlægning og samle, koordinere og bearbejde data fra Danmark, Norge og Sverige. Et fælles spørgeskema blev udarbejdet i løbet af foråret Dette arbejde har været både tids- og ressourcekrævende Organisering av behandlingstilbuddene er meget forskellig i de tre skandinaviske lande og megen energi blev brugt på at opnå en fælles begrebsforståelse m.h.p at formulere spørgsmål på de tre sprog.. Sommer og efterår 2007 og frem til begyndelsen af 2008 er blevet brugt til indsamling af data(telefoninterview). Efterhånden har undersøgelsen fået mere præg af et hovedprojekt end af et forprojekt og i februar 2008 søgte vi Nordisk Ministerråd om en tillægsbevilling for at færdiggøre databearbejdning og rapportskrivning. Ansøgningen blev imødekommet og sammen med NOPUS vil styringsgruppen præsentere rapporten for ledere og beslutningstagere i Norden på en konference i Malmö i månedsskiftet 30 september - 1 oktober Baggrund for undersøgelsen elsen Behandling af patienter med samtidige rusmiddelproblemer 1 og psykisk lidelse (populært kaldet dobbeltdiagnose), er en stor udfordring for hjælpeapparatet både i 1 I rapporten bruger vi bl.a betegnelserne rusmiddelbrug, rusmiddelbehandling frem for misbrug (stofmisbrug, alkoholmisbrug) og misbrugsbehandling som mere neutrale og hensigtsmæssige 11

12 kommuner, regioner og på statsligt niveau. Foruden at have mindst to behandlingskrævende lidelser at kæmpe med har disse patienter ofte omfattende sociale problemer i form af belastning af familien, manglende stabilitet på arbejdsmarkedet og i uddannelsestilbud, mangel på bolig (hjemløshed), hyppig kontakt med politi og retsvæsen og stor fare for selvskadende adfærd og selvmord (Mueser et. al 2003). Omfanget af samtidige rusmiddelproblemer og psykisk lidelse både i befolkningen generelt (Regier et al 1990) og i behandlingspopulationer (Landheim og Bakken 2002, Hansen et.al. 2000) er efterhånden godt dokumenteret. Komorbiditet med angst og depression er meget hyppig indenfor rusbehandling og % av patienter indlagt på akutte psykiatriske afdelinger har et rusmiddelproblem. Samtidig ved vi at systematisk kortlægning af rusmiddelbrug indenfor det psykiatriske sundhedssystem er varierende og at kompetencen til at kortlægge og behandle psykisk lidelse indenfor rusbehandlings-institutioner er lige så varierende. Dette til trods for at flere gode kortlægningsinstrumenter er udviklet indenfor rusmiddel-området. Disse kunne egne sig også til brug i psykiatriske behandlingstilbud. Man kan stille sig det spørgsmål om den manglende diagnosticering af rusmiddelproblemer i psykiatriske behandlingstilbud har mere med holdninger til dette område at gøre end med manglende kompetence (Hansen et.al 2000). Når det gælder behandling er det rimelig konsensus blandt fagfolk at anbefale samtidig behandling af ruslidelse og f.eks en psykotisk tilstand. De fleste studier vedrørende effekt av samtidig behandling er gjort med patienter med psykose eller den engelske betegnelse: Severe Mental Illness. For en oversikt se Drake mfl En systematisk beskrivelse av en samtidig eller integreret behandlingsmodel findes bl.a. hos Mueser et al (2003). Når det gælder behandling af samtidig ruslidelse og f.eks angst og depression er der mere diskussion om nytten af samtidig behandling af begge lidelser. Alligevel anbefaler betegnelser. At bruge betegnelsen rus(middel) frem for misbrug i den danske tekst er også mere på linje med den terminologi som bruges i Norge og Sverige. 12

13 en Canadisk ekspertgruppe at de fleste psykiatriske tilstande komorbide med ruslidelse bør behandles indenfor en samtidig behandlingskontekst selv om det for flere tilstande er nødvendigt at påbegynde rusbehandlingen først. ( Dette kræver at man i højere grad tænker i helhed end i den traditionelle opdeling i rusbehandling og psykiatrisk behandling. Muesers model indebærer behandling i team som har ansvar for alle opgaver vedrørende behandling og opfølgning. For de skandinaviske lande betyder dette udfordringer både fagligt og organisatorisk. Vores servicetilbud er ofte baseret på en klar opgavedeling mellem kommune, region og stat. Løsningen i de skandinaviske lande har været et udvidet samarbejde mellem sektorer eller forsøgsmodeller med teams på tværs av forvaltningsområder. Fortsat kan ideologiske og metodiske forskelle mellem behandlings- og støttesystemer bremse et effektivt samarbejde. Patienter med samtidig ruslidelse og psykisk lidelse vil have brug for et koordineret behandlings- eller servicetilbud som omfatter langt mere end bare psykiatrisk behandling eller rusbehandling. I denne undersøgelse prøver vi også at få svar på hvad som kendetegner dobbeltdiagnosepatienter i Skandinavien, behandlingstilbuddet for denne gruppe og samarbejdet om patienterne. Til trods for at der er forskelle mellem de organisatoriske modeller i Skandinavien har Norge, Sverige og Danmark meget til fælles når det gælder behandlingsmetoder og behandlingsideologi. Vi ønsker at denne undersøgelse kan bidrage til en bedre oversigt over, og forståelse av behandlingstilbuddene i vores nabolande. Ved hjælp af undersøgelsen håber vi i endnu højere grad end tidligere at kunne lære af hinandens erfaringer. Vi håber også at vi kan bruge rapporten til at inddrage resten af de nordiske lande i arbejdet med at forbedre behandlings-eller servicetilbuddet for til vores måske dårligst stillede patientgruppe. Spørgsmålet er om man kunne forestille sig en fælles nordisk eller skandinavisk model hvor centrale elementer fra den integrerede model bliver tilpasset et system hvor flere forvaltningsområder sammen har ansvaret for behandling og service til denne gruppe patienter. 13

14 3. Metode 3.1 Udvælgelse af dobbeltdiagnosetilbud til undersøgelsen GENERELLE OVERVEJELSER 14

15 Data i denne undersøgelse stammer fra behandlingstilbud der specifikt henvender sig til mennesker med dobbeltdiagnose. Tilbuddene vil derfor være at betragte som de respektive landes erklærede specialisttilbud for dobbeltdiagnosticerede. Dette medfører at vi forventede at der i behandlingstilbuddene vil være særlige overvejelser omkring indsatsen, målrettet imod denne gruppe. Det var en beskrivelse af disse specifikke tilbud vi var interesseret i. I den europæiske undersøgelse ISADORA som fokuserede på behandlingstilbud for dobbeltdiagnose i 7 europæiske psykiatriske centre var inklusionskriteriet bredere sådan at et behandlingstilbud for at kunne inkluderes skulle vurdere at mindst 20 % af deres klienter havde en dobbeltdiagnose. En gentagelse af en sådan afgrænsning ville blive en beskrivelse af hvordan ikke specialiserede tilbud forholder sig til denne patientgruppe og ville være en mindre specifik beskrivelse af de faktiske behandlingstilbud til denne gruppe. Den aktuelle beskrivelse af de skandinaviske landes specialisttilbud omfatter også en beskrivelse af samarbejdsrelationer og kliniske stier i behandlingssystemet. Dette kan også bidrage til at afklare hvordan det ikke-specialiserede behandlingstilbud har indrettet sig i forhold til problemstillingen vedrørende komorbiditet eller dobbeltdiagnose UDVÆLGELSE-ENKELTE KOMMENTARER Hvis der i forbindelse med identifikation af tilbud som kunne inkluderes i undersøgelsen fremkom oplysninger om et tilbud som muligvis var specialiseret på dobbeltdiagnosebehandling og specialiseringen ikke fremgik tydeligt fra hjemmeside, trykt materiale eller lignende let tilgængelig information, vurderedes inklusionen ved interview med tilbuddets leder. Tilbud, som på tidspunktet for undersøgelsen kun havde dobbeltdiagnosticerede klienter blev ikke inkluderet hvis det ikke fremgik af det tilgængelige skriftlige materiale eller at dømme af en efterfølgende telefonsamtale at målgruppen var dobbeltdiagnosticerede 3.2 Kortlægning af tilbud 15

16 Identifikationen af de tilbud som indgik i kortlægningen foregik noget forskelligt i de tre deltagende lande: Sverige: I Sverige blev i 2007 netop Projekt KPM(Komplexa vårdbehov på grund av Psykisk sjukdom och Missbruk) afsluttet. Dette projekt blev igangsat af Socialstyrelsen og National Psykiatrisamordning. Dette betød at den aktuelle kortlægning kunne tage udgangspunkt i en tilgængelig liste over tilbud, som henvender sig til mennesker med svær psykisk lidelse og misbrug. Idet kriterierne for at indgå i den aktuelle undersøgelse var bredere end kriterierne for den allerede gennemførte undersøgelse blev den tilgængelige liste suppleret med flere tilbud Norge: I Norge eksisterer et netværk af tilbud, som er specialiseret i dobbeltdiagnose. Østnorsk Kompetencecenter som er samarbejdspartner i denne undersøgelse har fået tildelt opgaven med at servicere dette netværk og havde tilgængelige oplysninger om tilbud som kunne indgå i undersøgelsen. Danmark: I Danmark, fandtes ikke i forvejen nogen fortegnelse over tilbud som var specialiseret i dobbeltdiagnose. Det var ikke muligt at få oplysninger fra Servicestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Indenrigsministeriet eller Kommunernes Landsforening vedrørende sådanne tilbud. De danske tilbud er derfor fundet gennem manuel søgning på internettet. Herudover er kommunernes og regionernes hjemmeside gennemgået ved søgning på søgeordet dobbeltdiagnose. Desuden er kommunale visitatorer, misbrugscentre og psykiatriske ambulatorier kontaktet telefonisk med spørgsmålet; Hvor henviser man mennesker med en dobbeltdiagnose her i området/ kommunen?. Derudover er der suppleret med en gennemgang af Malmgreen et al (2006), som har en oversigt over dobbeltdiagnose døgntilbud, m.h.p om disse fortsat eksisterer og har den samme funktion. Der er også rettet henvendelse til private organisationer som Kirkens korshær, Blå kors etc. Endelig er yderligere tilbud efterlyst gennem Dansk Fagligt netværk for dobbeltdiagnose, oprettet i Spørgeskemaet 16

17 Vi har i undersøgelsen taget udgangspunkt i et allerede udarbejdet spørgeskema TODD (Treatment Options for Dual Diagnosis), udviklet i forbindelse med ISADORA projektet 2, samt et svensk spørgeskema udviklet i forbindelse med en national kortlægning af indsatsen overfor målgruppen, KPM-studiet. I udviklingen af spørgeskemaet har det været vigtigt at sikre at resultaterne var sammenlignelige på tværs af de skandinaviske lande. For at opfylde dette krav er det ikke bare vigtigt med en korrekt oversættelse mellem de skandinaviske sprog men også at tage højde for de indholdsmæssige forskelle i brugen af fagtermer i de respektive lande. F.eks. har et begreb som poliklinik som bruges i Sverige og til dels i Norge ikke nødvendigvis den samme denotation d.v.s faktiske betydning i begge lande. 3 Dette har bidraget til underholdning i arbejdsgruppen og spørgeskemaet er forsøgt formuleret i fællesskab i den interskandinaviske forskningsgruppe på et blandet skandinavisk sprog. En repræsentant for hvert land har derefter oversat dette fælles skandinaviske nordiske spørgeskema til eget sprog. De oversatte spørgeskemaer blev herefter gennemlæst og vurderet af de øvrige landes repræsentanter, som en sikkerhed mod sproglige og kulturelle misforståelser. Med udgangspunkt i de problemstillinger som blev nævnt indledningsvis og i de nævnte eksisterende spørgeskemaer blev resultatet et spørgeskema som omfattede følgende hovedpunkter: Beskrivelse av tilbuddenes organisatoriske ( hovedmænd ) og faglige tilknytning, oprettelsesår målsætning målgruppe, kapacitet og personaleressourcer (Del A) 2 ISADORA-projektet (Integrated Services Aimed at Dual diagnosis and Optimal Recovery from Addiction) er et projekt i 7 psykiatriske centre i Europa., der i 2002 gik sammen med støtte fra EU, for at beskrive og sammenligne tilbud til dobbeltdiagnosepatienter i Europa (ISADORA; Health Services for dual diagnosis in Europe, submitted for publication Acta Psychiatrica Scandinavica 2008) 3 I Danmark kan poliklinik måske oversættes til ambulatorium men organisationen og funktionen af et ambulatorium er ikke nødvendigvis det samme som for en poliklinik. 17

18 Beskrivelse av behovet for kompetenceudvikling og supervision(del B) Beskrivelse af klientpopulation: alder, køn, diagnoser, og eventuel fravalg (hvilke patienter/klinter afvises). (Del C) Beskrivelse av henvisning og opfølgning (kliniske stier) og af bosituation (Del D) Beskrivelse av hvilke opgaver man samarbeider om, og hvilke opgaver som man henviser til andre (Del E) Beskrivelse av kortlægnings-, udrednings- og behandlingsmetoder og beskrivelse av hvilke opgaver eller funktioner tilbuddene selv varetager (Del E) Beskrivelse av samarbejdsforhold (Del F) Spørgeskemaet blev mere omfattende end vi oprindelig havde tænkt, os men både styringsgruppen og referencegruppen mente at det var vigtigt at opnå en bred beskrivelse av både patientgrundlaget, de metoder som bruges og ikke mindst hvordan det samarbejdes og hvad man samarbejder om. (Se bilag: spørgeskema, skandinavisk version) 3.4 Pilotundersøgelse Efter at et udkast til spørgeskemaet blev færdiggjort på hver af de tre nordiske sprog blev det introduceret for udvalgte tilbud i de tre lande. I alt 11 tilbud afprøvede det første spørgeskema. 5 norske, 4 danske og 2 svenske. Proceduren for afprøvningen var den samme som for hovedundersøgelsen. Lederne af de udvalgte tilbud blev kontaktet telefonisk, spurgt om de ønskede at medvirke i pilotundersøgelsen og hvis dette var tilfældet informeret om, at spørgeskemaet ville blive udsendt i løbet af få dage. Meningen med pilotundersøgelsen var først og fremmest at teste forståeligheden af spørgeskemaet og meningsfuldheden(validiteten) af de spørgsmål som blev stillet. Lederne blev derfor både bedt om at udfylde skemaet og om at give en bedømmelse af forståeligheden og indholdet af spørgeskemaet. 18

19 Resultatet af pilotundersøgelsen var bl.a. at visse spørgsmål f.eks. spørgsmål vedrørende den primære funktion af tilbuddet, målgruppe for tilbuddet og kortlægning af indsatsen var svære at svare på i den form som spørgeskemaet lagde op til. Vedrørende målgruppen for tilbuddet besluttede vi at åbne for en kvalitativ/individuel beskrivelse af målgruppen for at forskergruppen herefter kunne placere målgruppebeskrivelserne i specifikke kategorier. Dette spørgsmål viste sig ved analyse af de kvalitative/individuelle svar dog ikke at have en tilstrækkelig validitet til at vi inkluderede analysen i rapporten. Vedrørende andre spørgsmål som de enkelte tilbuds funktion viste det sig at tilbuddene havde flere primærfunktioner og her valgte vi at åbne op for flere svarmuligheder end oprindeligt planlagt. Af pilotundersøgelsen fremgik det at ikke alle tilbud havde præcise oplysninger vedrørende sociodemografiske data som alder, køn eller vedrørende kliniske data som foretrukket rusmiddel eller anden psykiatrisk diagnose. I hovedundersøgelsen drejede det sig om cirka halvdelen af alle tilbud. De mundtlige instruktioner til spørgeskemaet blev derfor modificeret således at den interviewede klart skulle tilkendegive hvorvidt der var tale om skønsmæssige antal eller præcise oplysninger baseret på tilgængelig registrering. Som anført i analyseafsnittet blev herefter de skønsmæssige respektive de præcise oplysninger vedrørende disse områder analyseret dels separat og dels sammen. I rapporten er det på baggrund af disse analyser vurderet at en samlet præsentation af de skønsmæssige og præcise tal var holdbar og mest hensigtsmæssig. Disse klientdata skal derfor vurderes udefra denne forudsætning. 3.5 Telefoninterview Efter kortlægning af hvilke tilbud der kunne inkluderes i undersøgelsen blev lederne for disse tilbud kontaktet pr. brev. Herefter forsøgte projektmedarbejdere at opnå en aftale om et telefoninterview. Lederen blev opfordret til at gøre sig bekendt med spørgeskemaet inden interviewet for at have lejlighed til at indsamle de nødvendige informationer. 19

20 Intentionen med at gennemføre et telefoninterview frem for at sende spørgeskemaet ud til respondenten og bede om at tilbagesende den i udfyldt stand, var at øge responsraten og mindske risikoen for misforståelser vedrørende indhold af spørgsmål Data analyse Spørgeskemaet blev som anført omformuleret og justeret efter pilotundersøgelsen. I processen indgik statistiker Claus Jensen fra UNI-C Århus Universitet som bistod med gennemgang af spørgeskema og kodebog til oprettelse af database til brug for bearbejdning med statistikprogrammet SPSS (Statistical Package for Social Sciences 15). De besvarede spørgeskemaer fra Norge og Sverige blev sendt til Team for Misbrugspsykiatri i Århus, hvor data blev indtastet i den fælles skandinaviske database. Alle tilbud blev kategoriseret efter deres nationalitet. P.g.a. ubesvarede spørgsmål (missing data) indenfor visse kategorier af spørgsmål vil antallet af klienter(n) som indgår i forskellige analyser være varierende. Generelt er det enkelte tilbud den mindste enhed i undersøgelsen hvorfor analyser baseret på individer som den mindste enhed ikke kunne gennemføres. F.eks. kan der ikke foretages analyser af typiske comorbiditetsmønstre (sml. diskussion under Pilotundersøgelse). Spørgeskemaer med missing data er ikke udelukket fra analysen men alle besvarede spørgsmål er indgået i analysen. Da der er flere spørgsmål i undersøgelsen hvor respondenten(tilbuddet) kan give op til flere svar kan den enkelte respondent vægte mere end en anden respondent i enkelte analyser. F.eks. har flere tilbud som anført flere primærfunktioner(f.eks bo- eller behandling) og et enkelt tilbud kan således både indgå som botilbud og som behandlingsstilbud i den fortsatte analyse af f.eks mål for opholdet eller i analysen af behandlingsmetoder. Tilbud, der råder over bostedspladser såvel som behandlingspladser blev således registeret med senge til bolig såvel som til behandling. Hvis tilbud havde både sengepladser til behandling og bolig, vil det være antallet af bo- respektive behandlingspladser der afgør om tilbuddet bliver registreret som hhv. botilbud eller behandlingstilbud. I denne rapport er behandlingstilbud(med døgnpladser) av kortere og længere varighed (over og under 6 måneder) samlet i betegnelsen behandlingstilbud. Ambulante tilbud omfatter opsøgende behandlingsteam, poliklinikker, ambulatorier og bostøtteteams. 20