Samarbejde om billedkunst Sønder Felding Skole og Herning Billedskole

Transkript

1 Samarbejde om billedkunst Sønder Felding Skole og Herning Billedskole Sdr. Felding Skole har i skoleåret 16/17 være pilotskole på et fra starten planlagt 3 årigt billedkunstprojekt iværksat af CBL. Første år er gået, og nu ansøger vi om at fortsætte i 2018/19 for at videreudvikle de mange spændende tiltag, vi allerede er godt i gang med, og se progressionen for eleverne, da vi bla sætter fokus på en bestemt gruppe elever over år. Et af målene på sigt er, at fremlæggelser og projektopgaver bærer præg af større billedkunstfaglighed og bevidsthed om æstetik. Vi lever i en digital tid, hvor elever oftest bruger computere til alle fag. Vi oplever, at mange elever ikke bruger deres håndskrift efter 6. klasse, at elever mangler træning og kompetencer i basale færdigheder i billedkunst. Dette billedkunstsamarbejde er med til at sætte fokus på billedkunst for de enkelte elever og de enkelte klasser. Det fællesskab, eleverne oplever både via fagligheden i billedkunst og det sociale i samarbejdet, medvirker til, at elever oplever at være en del af fællesskabet, - vi kan sætte et aftryk, - vi kan fortælle en historie på mange måder, - vi kan være stolte af det vi udstiller/viser frem. Jo mere man øver sig, jo bedre bliver man. Jo bedre man kender til sine materialer og redskaber, jo nemmere har man ved at sætte dem sammen på en ny måde. En bred basisviden er fundamentet for innovative kreative tanker, ideer, projekter. Billedkunst skal have modet til at være kreativ og samtidig være omhyggelig. Baggrund for projektet: Indhold i reformen: Åben skole Herning Billedskole og Sdr. Felding Skole har indledt et samarbejde om synliggørelse af billedkunst. Det brænder vi meget for på Sdr. Felding Skole. I den målbevidste læring kan billedkunst give nogle fantastiske gode læringsprocesser for mange børn, som også kan medvirke til, at elever føler sig som en del af fællesskabet. Vi ønsker at indsamle data på, om projektet har en positiv transfer til andre fagområder og styrkelse af den æstetiske

2 sans for den enkelte. Endvidere vil det give et kompetenceløft til lærerne/pædagogerne og skolen og en videndeling til andre skoler. Aktører: Elever og medarbejdere på Sdr. Felding skole/ SFO, Herning Billedskole Projektejer: Center for Børn og Læring Tidsplan 1/ / , hvorefter skolen selv overtager driften Herning Billedskole og Sønder Felding Skole tilbyder forløb med fordybelse og høj faglighed. Billedkunstlærerne Majken Wallin og Christina Tannebæk fra skolen og Else Egsgaard og Lisbet Hauge fra Herning Billedskole planlægger forløbene i fællesskab i tæt samarbejde med viceinspektør Karen Marie Gaardsvig. Undervisningen foregår dels på Herning Billedskole og dels på Sønder Felding Skole med undervisere fra Sønder Felding Skole og Herning Billedskole. Billedskolen byder ind med vores kunstneriske faglighed og har samtidig fuld forståelse for læringsmålene. Udgangspunktet for undervisningen er glæden ved at udtrykke sig, lysten til at eksperimentere og muligheden for refleksion og fordybelse både inden for den enkelte genre og på tværs af genrer. Eleverne skal lære at se/sanse virkeligheden og lære at oversætte det sete til et billedligt udtryk. Vi afprøver teknikker, redskaber og undersøger materialer. Fantasi og forestillingsevne udfordres og udvikles gennem eksperimenter og andre perspektiver på emnet. Undervejs vil eleverne blive præsenteret for forskellige typer billedkunstneriske værker inden for kunsten. Eleverne arbejder både alene og sammen. I løbet af hvert år arbejdes der specifikt med områderne tegning, rum, maleri, skulptur og grafik. Indenfor hvert område tilegnes en basis, hvor der ved gentagelsen vil blive arbejdet videre på de eksisterende færdigheder og erfaringer. Afslutning af hvert område skal pege fremad mod aktiviteter og handlemuligheder i skolens og elevens daglige arbejde. Udstilling og formidling I arbejdet med udstilling og formidling skal eleverne lære at præsentere eget billedarbejde som en fysisk udstilling på skolen og som en digital præsentation på nettet. Og hvordan er det så gået? Helt overordnet er det gået godt.

3 Det lange seje træk er det, der rykker. Eleverne har via arbejdet med den faglige fordybelse, grundigheden, mere koncentration og progressionen i undervisningen flyttet sig rigtig meget, og billedkunstfagligheden er blevet meget større. De har arbejdet med teknikker, redskaber og undersøger materialer. Fantasien og forestillingsevnen er blevet udfordret. Pop up udstillinger og synliggørelse på skolen af pilotprojektets elevarbejder er inspirerende for alle skolens elever og andre, der færdes på skolen. At opleve elevernes opdagelse for mestring i de kreative, innovative processer er det eleverne udtrykker som spændende og meget lærerige. Eleverne har opnået mange færdigheder i billedkunst, hvilket tegneforløbene giver et meget godt billede af, da den enkeltes udvikling er meget tydelig og synlig her. Forløbene tager generelt udgangspunkt i elevernes nære udviklingszone, og der er ikke kun én løsning på opgaverne, hvilket gør at alle kan bidrage. Lærernes opkvalificeres via samarbejdet med Herning Billedskole og viden gives videre til flere klasser. I 2017 arbejdede vi med: Tegneforløb 1 for 4. og 5. klasserne Skulpturforløb for 4. og 5. klasserne Trykkeforløb over 6 uger for 4.og 5. klasserne I 2018 arbejder vi med Tegneforløb 2 for og 6. klasserne. Maleriforløb for 4. og 5. klasserne er under udarbejdelse. Samlet målbeskrivelse: Mål: Elevniveau - beskrevet i projektet Vi har valgt, at det er de samme 4 klasser (4.a, 4.b, 5.a og 5.b) der skal afprøve forløbet i de 3 år, så der sættes fokus på en bestemt gruppe elever. Eleverne kan via fordybelse i billedkunst opnå mange færdigheder og kompetencer. Et af målene på den lange bane er: At fremlæggelserne og projektopgaverne bærer præg at større billedkunstfaglighed og æstetisk sans. Elevernes udbytte af projektet Øget tegne, forme og trykkekompetencer. Blevet klogere på de beskrevne mål. Formative feedback til eleverne i processen. Eleverne har øvet sig i at se/sanse virkeligheden og øvet sig i at oversætte det sete til et billedligt udtryk. Mål: Lærerniveau: Kompetenceløft for billedkunstlærerne og medarbejdergruppen som helhed. Det afledte mål er: et kompetenceløft for medarbejdergruppen, så flere elever kan deltage i forløbet. Et samarbejde på tværs af skoler, videndeling mv. Lærernes udbytte af projektet Sidemandsoplæringen har fungeret godt. Denne sidemandsoplæring medførte at tegneforløb to for 4. klasses vedkommende efter maratontegnetimerne helt blev varetaget af Christina Tannebæk. Vi har arbejdet godt sammen, været trygge ved hinanden. Vi har været gode til at følge op på mails. Lærerne har fået et billedkunstfagligt løft allerede. Mål: Skolen/ lokalsamfundet/forældrene At det æstetiske får et løft på skolen/ byen. At forældrene inddrages i processen

4 At børnenes færdigheder bliver synlige i billedkunst og andre fag, og at projektet er synligt på skolen og i skolens omgivelser. Skolens udbytte af projektet Synlige flotte udstillinger af elevernes værker rundt om på skolen. Tegnefærdighederne viste sig tydeligt på 4. klassernes bidrag til Påskesang i Dygtigere billedkunstlærere der overfører billedkunstfærdigheder i andre fag og til andre lærere. Udfordringer undervejs, - områder vi skal huske på/tage hensyn til i det videre forløb: Vi har nået forældrene i form af udstillinger på skolen. Der er der blevet meget større opmærksomhed på de kulturelle arrangementer i Herning Kommune. Projekterne er fysisk ikke nået uden for skolens arealer. De mange udstillinger har inspireret andre medarbejdere i skole og SFO. Men måske ikke så stor afsmittende virkning på de øvrige lærere på skolen. Så fokus på at inddrage/inspirere/ideudvikle med flere lærere de næste år. Udfordringer på fordybelsesdelen: Størrelse på 4. klasse. Svært med kontakt til så mange elever på en gang. Elevsammensætningen i 5. klasserne. Rammerne for at nå at snakke sammen før og efter undervisningen Praktiske problemer med en defekt lerovn Tegning Eleven kan tegne helheder og detaljer ud fra iagttagelser Eleven har viden om iagttagelses- og tegnemetoder Eleven kan tilføre tegninger stemning med lys og skygge Eleven har viden om tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge og dybde i billeder Med tegning på skemaet som første del af et billedkunstforløb på Sønder Felding Skole ønsker vi at stimulere og udvikle tegning som kommunikationsform og give eleverne nye redskaber og inputs til at udfordre og styrke sig med tegning. Tegning er et kommunikationsredskab, som børn bruger, før de formulerer sig skriftligt. De fleste børn mister fortroligheden med deres tegnestil og stopper med at tegne i løbet af de første skoleår. Det vil vi gerne være med til at ændre. Tegning kan bruges som selvstændig udtryksform og tegning kan bruges som et værktøj til at understøtte flere fag. Det handler om at se. Om at udvide sin forståelse af det man ser. At tegne en form er også at forstå en form. Linien, fladen, konstruktionen, bevægelsen og mellemrummet. Der skal være tid til grundighed og fordybelse når 4. og 5. årgange på Sønder Felding Skole arbejder med deres skitsebøger og tegneredskaber.

5 Eleverne vil blive ført gennem et tegneforløb på 6 uger med undervisning i tegning 1 time om ugen og de øvrige dage tegneøvelser i 15 minutter hver dag. Forløbet starter i uge 1 i I uge 1 besøger hver klasse Herning Billedskole i 3 timer til en introduktion af forløbet og tegning i det hele taget. Skulptur Eleven kan fremstille rumlige konstruktioner Eleven har viden om skulpturteknikker Eleven har viden om sammenføjningsteknikker Forskellige materialers beskaffenhed danner grundlag for tre forskellige arbejdsmetoder: modellering, sammenføjning og udhugning. Indholdet i undervisningen tager udgangspunkt i følgende områder inden for skulptur Grundlæggende viden om skulpturer Opbygning og arbejdsmetoder Materialer og processer Grafik Eleven kan fremstille billeder med trykteknikker Eleven har viden om højtryk, plantryk og dybtryk Indholdet i undervisningen tager udgangspunkt i følgende områder inden for tryk. Grundlæggende arbejde med tryk og grafik Kendskab til redskaber og teknikker Viden om det grafisk billedudtryk Eksperimenter med materialer og processer

6 Vi har endnu ikke arbejdet med maleri og rum/arkitektur Pt. er vi i gang med at planlægge maleriforløbet for 4. og 5. klasserne. Heri indgår bla. deltagelse i Kulturfest Herning til juni. Maleri Eleven kan fremstille billeder i flere lag Eleven har viden om lagdelt billedopbygning Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning Eleven har viden om farvelære Eleven kan fremstille en collage med en rumlig dimension Eleven har viden om assemblage Indholdet i undervisningen tager udgangspunkt i følgende områder inden for maleri Grundlæggende viden om redskaber, teknikker og farver Lys, skygge, farve, kontraster, dybde og stemning i maleri. Eksperimenter med materialer og redskaber Billedopbygning/komposition Rum-arkitektur Eleven kan fremstille billeder med arkitekturelementer Eleven har viden om arkitekturelementer Eleven kan fremstille en arkitekturmodel ud fra egen planlægning Eleven har viden om sammenhæng mellem form og funktion i bygninger Eleven kan inddrage omgivelserne i billedfremstilling Eleven har viden om installationskunst

7 I perioden med RUM arbejdes med lys, farver, materialer, overflader/facader, konstruktioner og evt. lyd. I første periode indarbejdes Påskesang i 4. klasse og kulisser til skolekomedien i 5. klasse. År to indarbejdes kulisser til skolekomedien. Elevernes arbejde med rumlig udtryk - installation, scenografi, tableau er en konkret udtryksform, hvor de gør brug af hele deres sanseapparat. De føler materialestruktur og form, tænker over fylde og tyngde. De får redskaber til at analysere, vurdere og tage stilling til, hvor meget skal der til, for at et rum eller et sted bliver interessant De skal selv at give et bud på indretningen af rum De får kendskab til professionelle kunstnere, der arbejder med installationer i uderum De får kendskab til nye handlemåder, der kan forandre og forbedre det fælles rum De oplever at betyde noget i den store sammenhæng og af, at de selv er en del af og har ejerskab til kulturlivet i Midt- og Vestjylland I arbejdet med billedkunst møder eleverne: En måde selv at fortælle historier på En måde at læse andres historier Faglig fordybelse Opleve mangfoldigheden af informationer et værk kan give Kunst der kradser Rum med tillid til at turde Respekt for andres arbejde Social adfærd Samarbejdsrelationer Omhyggelighed Vedholdenhed Projektet er oprindeligt berammet til 3 år med støtte fra CBL. I den forbindelse håber både Herning Billedskole og Sønder Felding Skole, at projektet fortsætter i hele projektperioden. Lisbet Hauge leder, Herning Billedskole Karen Marie Gaardsvig Viceinspektør Sønder Felding Skole