Genetisk, epi-genetisk og metabolomic studie af svær overvægt hos børn baseret på. den Danske Fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn
|
|
- Olaf Lauritzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Genetisk, epi-genetisk og metabolomic studie af svær overvægt hos børn baseret på den Danske Fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn Protokol, Oktober 2014 Ellen Aagaard Nøhr, Afd. For Epidemiologi, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Thorkild IA Sørensen, Camilla Schmidt Morgen og Camilla Schou Andersen, Institut for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Region H I samarbejde med Torben Hansen og medarbejdere, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet og George Davey Smith, Caroline Relton og medarbejdere fra Bristol s MRC Centre for Causal Analyses in Translational Epidemiology, University of Bristol, UK 1
2 Kort beskrivelse af projektet Formålet med dette studie er at undersøge genetiske, epigenetiske (et udtryk for hvordan generne bliver udtrykt, uden en ændring af den genetiske kode) og metabolomic (måling af små metabolitter i blodet, f.eks. aminosyrer, lipoproteiner og lipider) markører, og deres samspil med miljømæssige faktorer hos en gruppe svært overvægtige 7 årige børn (750 af de mest overvægtige børn, hvor der samtidig bliver taget hensyn til barnets præcise alder og køn) og deres mødre fra den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn (BSMB). Fra BSMB har vi tidligere udvalgt 2451 ekstremt overvægtige kvinder som cases (de 4% af kvinderne med det højeste prægravide BMI, hvor der samtidig blev taget hensyn til den generelle alders- og paritetsfordeling i kohorten), samt en tilsvarende gruppe tilfældigt udvalgte kvinder som kontrol gruppe, hvor der allerede er blevet foretaget en genome-wide genotyping (GWAS) på 1960 cases og 1948 kontroller. Derudover har vi fået tilladelse til at foretage epi-genetiske analyser af disse mødre, samt en GWAS og epigenetiske analyser på børnene af henholdsvis 609 case- og 739 kontrol-gruppe mødre, ved brug af allerede indsamlede navlesnorsprøver (VEK Sagsnr ). GWAS og de epigenetiske analyser er næsten færdigudført på børnene. Ved også at inddrage en gruppe af svært overvægtige børn og deres mødre opnår vi et helt unikt design med 3 mor-barn grupper (1; svært overvægtige kvinder og deres børn, 2; svært overvægtige børn og deres mødre samt 3; en kontrol gruppe af mødre og børn), hvilket giver mulighed for at lave avancerede transgenerationelle analyser der vil give detaljeret indsigt i hvordan det tidlige liv influerer på udviklingen af overvægt og fedme hos både mor og barn. Ved brug af genetiske data fra en gruppe af svært overvægtige børn og deres mødre, samt fra kontrol gruppen er det muligt at undersøge udvalgte genetiske varianter (SNP s) og eventuelle forskelle i polymorfi-mønstrene mellem de 2 grupper, som vil kunne lede til en bedre forståelse af den genetiske betydning for udvikling af svær overvægt blandt børn. De epigenetiske analyser af børn og mødre vil yderligere muliggøre undersøgelse af samspillet mellem hvorledes generne udtrykkes og det tidlige miljø i forhold til udvikling af overvægt i spædbarnsalderen og barndommen. De metabolomiske analyser vil give en dybdegående forståelse af hvordan faktorer i graviditeten og i det tidlige liv påvirker den kemiske sammensætning i blodet hos både mor og barn og yderligere hvordan det spiller sammen med den genetiske og epi-genetiske profil i forhold til kropsvægt, kropssammensætning og ændringer af disse. Resultaterne fra dette projekt vil kunne føre til en bedre forståelse af udvikling af svær overvægt hos børn og derved give os et bedre grundlag for udvikling af mere målrettede og succesfulde individuelle forebyggelsesstrategier. 2
3 Baggrund WHO har defineret overvægt og fedme hos børn som en af de mest alvorlige folkesundhedsmæssige udfordringer i det 21. århundrede (1). I 2010 var der på verdensplan 42 millioner overvægtige børn. Selvom der flere steder i verden er blevet observeret en stagnation i udviklingen af overvægt og fedme (2) er forekomsten mange steder stadig alt for høj. I USA er forekomsten af overvægtige skolebørn på mere end 35%, hvilket også er tilfældet i flere europæiske lande (3). I Danmark var 16% af de 6-8 årige piger i Københavns Kommunes skoler overvægtige i 2007 hvoraf 4% var svært overvægtige, mens de tilsvarende tal for drenge var 12% og 3% (4). Endnu værre var forekomsten for de lidt ældre børn ved udskoling hvor 25% og 19% af henholdsvis piger og drenblandt de lidt ældre børn er forekomsten højere. Her var og 5% overvægtige og 4% var svært overvægtige (4). Tidlig debut af svær overvægt forventes at få alvorlige konsekvenser for det voksne individs helbred og i et stort dansk studie fandt man, at børnefedme havde betydning for senere udvikling af hjerte-karsygdomme (5). Desuden har overvægtige børn og unge også en højere risiko for at udvikle type-2 diabetes (6). Der er en stærk genetisk komponent i risikoen for at udvikle overvægt og fedme. I tvillingestudier er der fundet heritabilitets-estimater på mellem 40 og 80 % (7, 8). Den høje heritabilitet og den voldsomme stigning i prævalensen af fedme gennem de sidste 30 år vil kunne forklares af tilstedeværelsen af forholdsvis almindelige genetiske varianter, som disponerer til fedme, hvis individet udsættes for et bestemt miljø. Den forholdsvis mest almindelige polymorfi med en veletableret association med BMI, er det såkaldte FTO-gen, som både er relateret til fedme og til en generelt højere BMI, svarende til ca. 0.4 BMI enhed eller ca. 1,5 kg fedtvæv per risikovariant fra hver af forældrene, dvs. ca. 3 kg fedtvæv ekstra hvis man har risikovarianten fra begge forældre (9). Derudover er der også fundet mange andre gen-varianter (SNPs) som specifikt influerer på udviklingen af overvægt i barndommen (10, 11). Det må betragtes som en fordel at studere fedme-relaterede polymorfier allerede i den forholdsvis unge alder, fordi kropsvægt målt på dette tidspunkt sjældent vil være influeret af andre former for sygelighed, men i højere grad forventes at udtrykke den genetiske disposition. For FTO-genet sås således også en klar stigning i associationen mellem genet og BMI fra tidlig barndom til tidlig voksenalder, hvorefter yderligere ændringer med alder ikke var påviselige (9). I forhold til barnets vækst, er der studier der peger på, at miljømæssige påvirkninger i det meget tidlige liv i samspil med den velkendte arvelige betydning har en særlig indvirkning på sårbarheden for udvikling af overvægt og fedme (12-16). At få en bedre forståelse for det genetiske og det miljømæssige bidrag samt samspillet mellem dem til disse associationer vil være af stor værdi for vejledning, forebyggelse og behandling af svær overvægt hos børn. Formål 1 Vi ønsker at udføre et genetisk associationsstudie, hvor udvalgte SNP s hos case-gruppen af børn og gruppen af børn af kontrol gruppe mødrene sammenlignes for at påvise almindelige genetiske polymorfier associeret med udvikling af svær overvægt omkring 7 og års alderen. 3
4 Formål 2 Vi ønsker at undersøge den genetiske sammenhæng mellem mødre og børns genetiske disponering for at udvikle svær overvægt, for at få en dybdegående viden om hvordan samspillet mellem moderens og barnets genetiske profil indvirker på udviklingen af svær overvægt omkring 7 år og års alderen. Formål 3 Vi ønsker at undersøge samspillet mellem forskellige miljømæssige faktorer (moderens kost, rygning og fysiske aktivitet, inklusiv ændringer af disse når data tillader det) under graviditeten med moderens og barnets genetiske, epigenetiske og metabolomiske profil i forhold til udvikling af svær overvægt omkring 7 og års alderen. Metode Population: I projektet vil vi anvende data fra BSMB, hvor der i årene blev inkluderet gravide kvinder. Kvinderne deltog i telefoninterviews 2 gange under og 2 gange efter graviditeten. Der er yderligere foretaget en 7 års opfølgning, samt en igangværende 11 års opfølgning på børnene, hvor mødrene og børnene har udfyldt/udfylder et spørgeskema. Der er indsamlet biologisk materiale fra både mor og barn i form af 2 blodprøver fra kvinden under graviditeten og en prøve fra barnets navlesnorsblod ved fødslen. Formålet med dataindsamlingen var og er at skabe grundlag for forskning, der kan bedre forståelsen af hvilke faktorer relateret til graviditet og fødsel, der influere på kvinders og børns helbred på både kort og lang sigt. Studiet tager udgangspunkt i det allerede udtrukne case-kohorte sample fra BSMB (VEK Sagsnr ) da en del af kontrol-gruppen derfra også vil blive brugt i dette studie. Der var oprindeligt 2450 tilfældigt udvalgte kvinder med i kontrol-gruppen, men da nogle af kvinderne manglede DNA var genotypning kun mulig hos 1948 kvinder. Efter vi fik tilladelse til også at genotype børnene fandt vi, at der var brugbare blodprøver på 739 af børnene fra kontrol gruppen og 609 børn fra case gruppen, hvorfra der nu foreligger GWAS og epigenetiske analyser. Det er disse børn, som udgør kontrol-gruppen i det aktuelle studie. Inklusionskriterierne til case gruppen i dette studie er brugbart navlesnorsblod og blodprøve fra moderen, samt information om fødselsvægt og vægt, højde og eksakt alder ved 7 års alderen. Herefter vil følgende børn og mødre blive udtaget: Cases: 750 af de mest overvægtige børn i BSMB ved 7 år alderen med brugbart navlesnorsblod, hvor der samtidig bliver taget hensyn til barnets præcise alder og køn, samt mødrene til disse børn. Vi vil sample 2500 børn, for at få ca. 750 mor-barn par med brugbare blodprøver. Grunden til at vi ønsker at udtrække 2500 børn og mødre til case-gruppen, er at erfaringen viser at selvom der umiddelbart er brugbare blodprøver, er der ofte alligevel ikke nok ekstraheret DNA til videre analyser. Vi ønsker derfor at udtrække 2500, så vi er mere sikre på at ende på en case-gruppe af tilsvarende størrelse som gruppen af børn af svært overvægtige mødre og kontrolgruppen på hhv. 609 og 739 børn. 4
5 Fra mødrene ønsker vi at udtrække blod fra begge deres blodprøver under graviditeten for at kunne udføre epi-genetiske og metabolomiske analyser. Grunden til at vi ønsker blod fra begge blodprøver er, at både de epigenetiske og metabolomiske markører kan ændre sig over tid, hvilket vil være yderst interessant at undersøge i forhold til livsstils faktorer under graviditeten, og hvilken betydning disse ændringer kan have for barnet. Dette har vi allerede fået tilladelse til at foretage på kontrol-gruppen. Studiedesign Erfaring fra genetiske associationsstudier viser, at man typisk må forvente forholdsvis svage associationer mellem en polymorfi og dens fænotype, når man undersøger et komplekst fænomen som f.eks. overvægt. Derfor kræves der forholdsvis store stikprøvestørrelser for at opnå den nødvendige styrke. De fleste genetiske associationsstudier, der er udført for at påvise polymorfier associeret med overvægt og fedme, er udført i studier med en voksen case-gruppe, hvor fedme er defineret som BMI>30. I vores tidligere case-kohorte studie (17) har vi vist, at man kan opnå den samme statistiske styrke ved en mindre stikprøvestørrelse, ved at anvende et case kohorte studie, hvor man inkluderer individer fra den ekstreme ende af BMI fordelingen, som f.eks. individer med et BMI>35. Derfor vælger vi at sample de børn med den højeste BMI i kohorten ved 7 års alderen. Da der til de klassiske GWAS analyser (til påvisning af nye gener for f.eks fedmeudvikling), normalt skal være flere tusinde individer, kan dette ikke lade sig gøre i dette studie, men vi vil analyserer blodprøverne ved brug af Illumina s HumanCoreExome BeadChip med ~ SNP s dækkende exon regionernes varianter samt ~ andre SNP s dækkende de væsentligste andre varianter i det human genom med flere hundrede tusinder SNP s på. Studiedesignet og analyse ved hjælp af Illumina s HumanCoreExome BeadChip muliggør udvælgelse af allerede kendte gen-varianter, nye tilkommende gen-varianter samt identifikation af kombinationer af gener for udvikling af svær overvægt hos mor og barn. Disse gener vil blive undersøgt i sammenhæng med det tidlige miljø for barnet. Materiale Fra 7 års follow-up anvendes de selvrapporterede oplysninger om barnet vægt og højde til beregning af BMI. Desuden bruges relevante data fra interviews og spørgeskemaer, registeroplysninger samt de, forhåbentlig godkendte, genetiske, epigenetiske og metabolomic data fra børn og mødre, til at undersøge en lang række formodede fedmerelevante determinanter i samspil med miljømæssige faktorer. De genetiske, epigenetiske og metabolomic analyser af børn og mødre vil blive foretaget på allerede indsamlede blodprøver (navlesnorsblod fra børnene, blodprøver fra mødrene under graviditeten), som er lagret i BSMB s biobank på Statens Serum Institut. Når alle relevante godkendelser er opnået til dette projekt, 5
6 vil DNA fra navlesnorsblodet og fra mødrenes blodprøver blive ekstraheret og gjort klar på Serum Instituttet. Der vil yderligere blive udtaget blod som kan bruges til metabolomic analyser og alt materiale vil blive afsendt til Torben Hansen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet, hvor prøverne vil blive opbevaret forsvarligt indtil brug. Vi har allerede nu konkrete planer om de genetiske analyser på både børn og mødre, da der fra en stor strategisk forskningsbevilling til projektet GENDINOB, hvor Thorkild IA Sørensen, Institut for Sygdomsforebyggelse, er bevillingshaver, er penge til sådanne analyser. De genetiske analyser vil blive gennemført i samarbejde med Torben Hansen. De epigenetiske og metabolomic analyser vil blive gennemført hos George Davey Smith, Bristol Universitet, når der er fundet økonomiske midler til det. Til alle analyser sikres det, at de nyeste og mest optimale analysemetoder anvendes, og at der under selve analyserne bliver foretaget løbende kvalitetskontrol. Til de genetiske og epigenetiske analyser forventes det, at der skal bruges 100 µl blod fra hver blodprøve, som skulle give 2-4 µg udbytte af DNA. Til metabolomic analyser forventes det at en helt ny metode vil blive brugt hvor der skal bruges en del mindre analyse materiale end tidligere (ca. 100 µl serum eller plasma i stedet for de i dag 350 µl serum eller plasma). Denne nye metode forventes at være gennemtestet og klar til brug i løbet af Overskydende DNA vil blive returneret til BSMBs biobank, så det kan anvendes i andre studier. Ekstrahering og forberedelse af prøverne hos Biobanken, samt fremsendelse og evt. returomkostninger af DNA er planlagt til at blive betalt af Institut for Sygdomsforebyggelse. Statistisk analyse Resultaterne fra de genetiske analyser på børn og mødre vil forblive på Metabolisme Centeret samt blive sendt til Institut for Sygdomsforebyggelse og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og de statistiske analyser vil foregå i tæt samarbejde mellem alle tre institutioner. De har på Metabolismecenteret meget stor erfaring i behandling og analysering af genetiske data og vil som partnere være uundværlige i de videre statistiske analyser. Når de epi-genetiske og metabolomic analyser af børn og mødre er foretaget, vil analyseresultaterne forblive i Bristol, samt blive sendt til Danmark, hvor de videre statistiske analyser vil foregå i samarbejde med vore engelske samarbejdspartnere. De har i Bristol stor ekspertise i de analysestrategier, der anvendes i epi-genetiske og metabolomic studier, og vil være en meget vigtig samarbejdspartner for os. En kopi af alt datamateriale vil samtidigt anbringes på BSMB s server. Det vil i forbindelse med resultater fra de genetiske, epi-genetiske og metabolomic analyserne være muligt at replicere vores analyser ved brug af data fra engelske kohorter med tilgængeligt biologisk materiale (hhv børn og voksne). 6
7 Datasikkerhed Alle deltagere i BSMB er tildelt et uigennemskueligt, krypteret løbenummer, som kun kan kobles sammen med deres CPR-nummer ved hjælp af en speciel datafil. Denne datafil forefindes udelukkende hos kohortens datamanagere i hhv. København og Århus, hvor den anvendes til nødvendige register-sammenkøringer. Også alle biologiske prøver er identificeret via dette krypterede løbenummer. Efter afsendelse af det biologiske materiale til analyser vil det ikke være muligt at bryde koden, da nøglefilen, som netop nævnt udelukkende forefindes hos specifikke personer i Danmark og opbevares under fastlagte sikkerhedsmæssige bestemmelser. Når resultaterne af de genetiske, epi-genetiske og metabolomic analyser foreligger, vil data i krypteret form transporteres tilbage til os på Institut for Sygdomsforebyggelse og til Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, samt forblive i Bristol og på Metabolisme Centeret til de videre statistiske analyser. Efter projektets afslutning vil data i krypteret form forblive opbevaret i BSMB s databank samt i Dansk Data Arkiv. Alle implicerede partnere i dette projekt er forskningsinstitutioner med indgående kendskab til fastelagte regler for dataopbevaring og sikkerhed. Alle forholdsregler vil blive taget, for at sikre den enkelte kvindes og hendes barns anonymitet samt at data ikke kommer i uretmæssige hænder. Etiske overvejelser Alle planlagte analyser baseres på allerede indsamlede blodprøver samt oplysninger, der allerede findes i BSMB. Hverken kvinderne eller børnene skal derfor kontaktes igen. Det vil være uforholdsmæssigt vanskeligt at indhente samtykke på grund af det forholdsvis store antal forsøgsdeltagere i dette studie. Studiet gennemføres ydermere uden sundhedsmæssige risici eller andre belastninger for de personer, hvis biologiske prøver benyttes. De biologiske prøver er oprindeligt indsamlet i forskningsøjemed og deltagerene i BSMB skrev ved tilmeldingen til kohorten under på, at de tillader interview-data, registeroplysninger samt biologisk materiale anvendt til forskning, som kan skabe en bedre forståelse for kvinder og børns helbred i forbindelse med graviditet og fødsel, både på kort og lang sigt (kopi af informeret samtykke er vedlagt). Af blanketten fremgår det at deltagelse er frivillig, og at kvinderne til enhver tid kan trække samtykket tilbage. De har ikke modtaget nogen form for gaver eller betaling for deltagelse. Alle data i projektet vil blive anonymiserede og der vil ikke forekomme resultater på personniveau, ligesom analyseresultaterne ikke vil få nogen konsekvenser for den enkelte deltager. Lov om behandling af personoplysninger vil blive overholdt. Der søges derfor om dispensation for indhentelse af samtykke iht. Komitelovens 10. Projektgruppen vil ved opslag sikre sig, at ingen af BSMBs donorer er anmeldt til Vævsanvendelsesregisteret, før vedkommendes biologiske materiale anvendes i undersøgelsen. Svær overvægt hos børn og de medfølgende helbredskomplikationer er væsentlige problemer i det danske samfund. Desværre er vor forståelse af overvægtens ætiologi samt af de underliggende biologiske mekanismer, der forbinder svær overvægt med de alvorlige sundhedsmæssige komplikationer stadig meget mangelfuld. 7
8 Undersøgelser af genetiske varianter for svær overvægt vil være et væsentligt bidrag til en bedre forståelse af betydningen i forhold til reproduktion og det fødte barns helbred og senere risiko for udvikling af svær overvægt. Vi mener derfor klart, at projektet ligger indenfor det samtykke, som deltagerne allerede har givet. Alle oplysninger behandles fortroligt og med de registerforskrifter, der gælder for BSMB. Projektet bliver naturligvis også anmeldt til Datatilsynet og til ledelses- og styregruppen i BSMB. Projektet vil i øvrigt blive gennemført i henhold til God Epidemiologisk Praksis. Perspektivering Fedme-epidemien betragtes som et af verdens mest alvorlige sundhedsproblemer, og vi har stadig kun en sparsom forståelse af, hvad der medfører fedmeudvikling hos det enkelte individ samt øger dets disposition for de medfølgende følgesygdomme. Det er dog klart, at både genetiske og miljømæssige faktorer spiller en stor rolle, og at få afdækket reelle genetiske varianter, samt samspillet med miljøet for fedme vil være et stort bidrag til vor forståelse af fedmens ætiologi og ko-morbiditet. Undersøgelsens resultater vil blive publiceret i videnskabelige, peer-reviewede tidsskrifter. Resultater af folkesundhedsvidenskabelig interesse vil blive publiceret og formidlet på anden vis, således at tilgængeligheden af resultaterne sikres for praktikere i sundhedsvæsenet. Ligeledes vil alment tilgængelige resuméer af de fremkomne resultater være tilgængelige for deltagerne i BSMB på kohortens hjemmeside ( Økonomi, projektdeltagere og institutionstilknytning Projektet er et internationalt samarbejdsprojekt, med danske og engelske partnere. Udgifterne til de genetiske analyser af børnene og mødrene vil blive betalt af forskningsprojektet GENDINOB. Midler til de epi-genetiske og metabolomiske analyser af børnene og mødrene, vil blive søgt igennem fondsmidler. Ingen af de deltagende partnere har økonomiske interesser i forskning af fedme. Danske samarbejdspartnere: Professor Ellen Aagaard Nøhr, Afd. For Epidemiologi, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Professor Thorkild IA Sørensen, Institut for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, en del af Københavns Universitet, Region H. MS, Ph.d. Camilla Smith Morgen, Institut for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, en del af Københavns Universitet, Region H. Ms, Ph.d. Camilla Schou Andersen, Institut for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, en del af Københavns Universitet, Region H. Professor Torben Hansen, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet. 8
9 Engelske samarbejdspartnere: Professor George Davey Smith and Professor Caroline Relton, Bristol s MRC Centre for Causal Analyses in Translational Epidemiology, University of Bristol. Tidsplan Så snart de nødvendige tilladelser er på plads, udtrækkes de relevante navlesnorsprøver og blodprøver fra mødrene fra BSMB s biobank på Serum Instituttet og gøres klar til forsendelse til Metabolisme Centeret, hvor de vil blive opbevaret indtil de forskellige analyser skal igangsættes. Da der allerede er penge til de genetiske analyser, vil disse analyser blive lavet først og forhåbentlig påbegyndt i starten af De epigenetiske og metabolomiske analyser forventes at blive kørt i Bristol og vil blive påbegyndt så snart vi har opnået økonomiske midler til det og når den nye metode til metabolomic analyser, hvor der kræves en mindre mængde blod er klar. Forhåbentlig vil dette være muligt i løbet af sommeren Dataanalyser forventes at blive afsluttet i december 2017 og hele projektet forventes færdigrapporteret i december Reference List 1. World Health Organisations - Population-based prevention strategies of childhood obesity. Report of the WHO Forum and Technical Meeting Rokholm B, Baker JL, Sorensen TI. The levelling off of the obesity epidemic since the year a review of evidence and perspectives. Obes Rev. 2010;11(12): Lobstein T, Jackson-Leach R. Child overweight and obesity in the USA: prevalence rates according to IOTF definitions. Int J Pediatr Obes. 2007;2(1): Pearson S, Hansen B, Sorensen TI, Baker JL. Overweight and obesity trends in Copenhagen schoolchildren from 2002 to Acta Paediatr. 2010;99(11): Baker JL, Olsen LW, Sorensen TI. Childhood body-mass index and the risk of coronary heart disease in adulthood. N Engl J Med. 2007;357(23): Wabitsch M, Hauner H, Hertrampf M et al. Type II diabetes mellitus and impaired glucose regulation in Caucasian children and adolescents with obesity living in Germany. Int J Obes Relat Metab Disord. 2004;28(2):
10 7. Pausova Z, Gossard F, Gaudet D et al. Heritability estimates of obesity measures in siblings with and without hypertension. Hypertension. 2001;38(1): Silventoinen K, Rokholm B, Kaprio J, Sorensen TI. The genetic and environmental influences on childhood obesity: a systematic review of twin and adoption studies. Int J Obes (Lond). 2010;34(1): Frayling TM, Timpson NJ, Weedon MN et al. A common variant in the FTO gene is associated with body mass index and predisposes to childhood and adult obesity. Science. 2007;316(5826): Bradfield JP, Taal HR, Timpson NJ et al. A genome-wide association meta-analysis identifies new childhood obesity loci. Nat Genet. 2012;44(5): Cousminer DL, Berry DJ, Timpson NJ et al. Genome-wide association and longitudinal analyses reveal genetic loci linking pubertal height growth, pubertal timing and childhood adiposity. Hum Mol Genet. 2013;22(13): Gillman MW. Developmental origins of health and disease. N Engl J Med. 2005;353(17): Gillman MW, Rifas-Shiman SL, Kleinman K, Oken E, Rich-Edwards JW, Taveras EM. Developmental origins of childhood overweight: potential public health impact. Obesity (Silver Spring). 2008;16(7): Gluckman PD, Lillycrop KA, Vickers MH et al. Metabolic plasticity during mammalian development is directionally dependent on early nutritional status. Proc Natl Acad Sci U S A. 2007;104(31): Gluckman PD, Hanson MA. Developmental and epigenetic pathways to obesity: an evolutionarydevelopmental perspective. Int J Obes (Lond). 2008;32 Suppl 7:S62-S Godfrey KM, Sheppard A, Gluckman PD et al. Epigenetic gene promoter methylation at birth is associated with child's later adiposity. Diabetes. 2011;60(5): Paternoster L, Evans DM, Nohr EA et al. Genome-wide population-based association study of extremely overweight young adults--the GOYA study. PLoS One. 2011;6(9):e
Genetisk og epi-genetisk studie af børn fra ekstrem fede mødre baseret på. den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn
Genetisk og epi-genetisk studie af børn fra ekstrem fede mødre baseret på den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn Protokol, juni 2013 Thorkild IA Sørensen, Ellen Aagaard Nøhr og Camilla
Læs mereVedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn.
København, 20. september 2007 Opdateret november 2014 Vedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn. 1. Baggrund for det nationale fødselskohorteprojekt og dets
Læs mereAssociation mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn
BSMB j. nr 2010-35 Titel Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn Protokol Udarbejdet af Susanne Eifer Møller, studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, SDU. Sundhedsplejerske.
Læs mereKommissorium for Referencegruppen for Bedre sundhed i generationer
København, 2. oktober 2018 Kommissorium for Referencegruppen for Bedre sundhed i generationer 1. Baggrund for det nationale fødselskohorteprojekt og dets organisation Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen,
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereInternational Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion
Læs mereSammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling
Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for
Læs mereKost, kræft og helbred Næste generationer
EN BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE FOR FREMTIDEN KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer INFORMATION OM DELTAGELSE I FORSKNINGSPROJEKTET Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe
Læs mereKOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut
Læs merePrædiktion af almindelige fænotyper baseret på SNP data fra hele genomet
Prædiktion af almindelige fænotyper baseret på SNP data fra hele genomet Bjarke Feenstra Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut, Artillerivej 5 2300 København S email: fee@ssi.dk
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereKost, kræft og helbred Næste generationer
En befolkningsundersøgelse for fremtiden KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer Information om deltagelse i forskningsprojektet Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe
Læs mereBørn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD
Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereSocial ulighed i overvægt
Overvægt Social ulighed i overvægt Af Carina Sjöberg Brixval og Camilla Schmidt Morgen Biografi Carina Sjöberg Brixval er kandidat i folkesundhedsvidenskab og arbejder som akademisk medarbejder på Statens
Læs mereINTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET
INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereLuftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af
d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før
Læs mereTILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER. Center for Børn og Unges Sundhed. Praksisdag i Københavns Kommune 2018
TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER Center for Børn og Unges Sundhed Praksisdag i Københavns Kommune 2018 Julie Tonsgaard Kloppenborg Læge, PhD Center for Børn og Unges Sundhed, Københavns
Læs mereStatus for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed
Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet
Læs mereDD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes. Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S
Deltagerinformation Projekttitel: Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-20100082. Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereHvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start
Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan
Læs mereFedme handler ikke (altid) om kalorier
Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse Dogmet om at fedme skyldes...
Læs merefor Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse
Version 3 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs mereEpidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408
+ Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under
Læs mere1. Undersøgelsesmetoder, der hører under begrebet omfattende kortlægning
Version 5 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af individets arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45 7226
Læs mereBiologiske Signaler i Graviditeten
Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil
Læs mereDeltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma
Læs mereKomponenter i gestationel vægtstigning
Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar
Læs mereKost, kræft og helbred Næste generationer
KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer INFORMATION OM DELTAGELSE I ET SUNDHEDSVIDENSKABELIGT FORSKNINGSPROJEKT Foto: Shutterstock Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt
Læs mereDeltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig
Læs mereKombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Leif Jensen Forskningsservice
Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger Leif Jensen Forskningsservice >> Disposition Surveys- vs registerdata Hvorfor kombinere surveys og registerdata Nye forskningsmuligheder
Læs mereSkriftlig information til forsøgspersoner
Skriftlig information til forsøgspersoner Dette er information til dig, som deltager som forsøgsperson i forskningsprojektet Helbredsmæssige følger af graviditetsdiabetes. Den følgende information beskriver
Læs mereProjekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010
Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt
Læs mereDet bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark
Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af
Læs mereBlodprøveanalyser og biobank fra navlesnorsblod hos nyfødte
Deltagerinformation Blodprøveanalyser og biobank fra navlesnorsblod hos nyfødte Tilbud til alle, der fødes på Rigshospitalet og Herlev Hospital Hvis du ønsker at deltage i projektet, kan du finde samtykkearket
Læs mereFejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereSøger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.
Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med
Læs mereVejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse
Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mindreåriges
Læs merekøbenhavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE
københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE Hvem kan deltage 3 Aktiviteter i forsøget 3 Oversigt over aktiviteter i forsøget
Læs mereHealth literacy. Dagens program
Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og
Læs mereStudiedesigns: Case-kontrolundersøgelser
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereUdvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense
Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereFORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY
FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY 1. Østerbroundersøgelsen er oprettet som en selvstændig forskningsenhed. Stk. 2. Østerbroundersøgelsen drives hovedsagelig
Læs mereDeltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig
Læs mereSocial ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten
Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs mereVejledning om videregivelse. af personoplysninger til brug for forskning og statistik
Vejledning om videregivelse af personoplysninger til brug for forskning og statistik 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 2. Definitioner 2.1. Personoplysning 2.2. Anonymiseret personoplysning (i persondatalovens
Læs mereDeltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereVejledning om genomforsøg
Vejledning om genomforsøg Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@nvk.dk W: www.nvk.dk Indhold: 1. Undersøgelsesmetoder, der hører under begrebet omfattende kortlægning af individets
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereSocial ulighed i overvægt blandt børn
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 18, 2015 Social ulighed i overvægt blandt børn Matthiessen, Jeppe Published in: E-artikel fra DTU Fødevareinstitutet Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs mereNyhedsbrev, august 2017 Regionernes Bio- og GenomBank
Nyhedsbrev, august 2017 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionerne Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og en status
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereDet Medicinske Selskab i København. > Efterår 2012
Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2012 > Sæsonplan for efterår 2012 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 25. september Kl. 20.00 Astrid Krag, Ministeriet for Sundhed
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst
blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole.
Læs mereSøger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.
Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med
Læs mereHjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed
Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region
Læs mereDanske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer
Forfatter: Post Doc Sandra Feodor Nilsson Ph.d.-afhandlingens titel: Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark From a public health perspective Ph.d.-grad opnået/godkendt: 4. April 2018 Ph.d.-skoleleder:
Læs mereÅrsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev
Årsager Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Hvad er en årsag? Flere typer af årsager Hvad kendetegner en årsag? Hvorfor er årsager interessante? Identifikation af
Læs mereRevideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
Campus Sønderborg Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereOvervægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?
Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig
Læs mereAnvendelse af data - hvad kan vi lære?
Vi i Børn og Unge- ledelse og effekt 19. Marts 2015, Vingsted Centret Anvendelse af data - hvad kan vi lære? Carsten Obel Mindhood- Program for mental børnesundhed (www.mindhood.au.dk) Institut for folkesundhed,
Læs mereTeknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg
Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011 Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Berit L Heitmann, Målrettet forebyggelse af fedme et handlingsoplæg
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereBETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her
Læs mereVurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved
Læs mereUndersøgelse af arvelige faktorer ved autisme
Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet
Læs mereProjekt Sund Start København, September 2011
Projekt Sund Start København, September 2011 Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt der laver primær forebyggelse blandt normalvægtige børn i alderen 2-6 år, der er i høj risiko for at udvikle overvægt
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereDiabetes Impact Study
Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001
Læs mereVejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet
Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Dorte Riskjær Larsen Sagsnr.: 13/1121 E-mail: dorte.riskjaer.larsen @ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 26. september 2013 Telefon: 2128 4616 Vejledning til
Læs mereForekomsten af vektorbårne infektioner hos personer med risiko for flåtbid
Deltagelse i videnskabeligt forsøg om Forekomsten af vektorbårne infektioner hos personer med risiko for flåtbid Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg? Det er frivilligt at deltage
Læs mereJuridiske retningslinjer for indsamling af patientdata
INFORMATION Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata Til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Marts 2018 TS: 1317137 Indhold 1. Indledning... 3 2. Informeret samtykke...
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereAt skrive en god deltagerinformation (december 2011)
At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereHvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?
Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed
Læs merePatientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse. 1. udgave
Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er gener?... 3 Omfattende genetisk analyse... 3 Hvordan foregår undersøgelsen?... 3 Hvilke resultater
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereDet Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup
Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen Faxe Kommune Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereRund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide
Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Inge Øster 30. november 2011 Specialeprotokol udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet Faglig
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mere