Når tanken tændes Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den? Af PUK DAMSGÅRD ANDERSEN Allerede fra du læste overskriften og til nu, et tidsspand på cirka 7,40 sekunder, har du tænkt en masse tanker. Måske har du ikke lagt mærke til dem. Måske har du grebet én af dem, den der blev til»den artikel gider jeg godt at læse«, eller også tænkte du»ellers tak«og er i så fald ikke nået til denne linje. Muligheden foreligger også, at du slet ikke har taget stilling til, at du nu læser en historie om menneskets øverste 1,3 kg, som flyder med tanker, men at der var noget, som greb din ubevidsthed og førte dig ned gennem ordene. Eller også blev du grebet af noget uvist, der aktiverede en tidligere oplevelse, vakte dine sanser, din interesse. For tankerne er overalt, hele tiden. Vi kan principielt tænke hvad som helst, når som helst, og videnskaben har alle dage været optaget af at dissekere menneskets usynlige brusen af tanker. Men hvad styrer dem, kan man være tankeløs? Hvis kroppen kan tænke, kan tanken så kroppe, og hvad nu hvis man kunne se, hvad andre mennesker tænker? Spor af tanken Neurovidenskaben mener til dels at kunne opsnappe spor af tanker. Den måler hjerneaktiviteten bl.a. ved hjælp af blodgennemstrømning, blodtryk og iltningsprocent, og således hævder videnskaben at kunne se hjerneaktivitet og tanker på hjernescanninger. Men filosof Steen Nepper Larsen fra Aarhus Universitets forskningsinitiativ til studiet af mentale strukturer - GNOSIS, mener, at det er en forsimpling at forklare tankerne alene ud fra en scanning af hjernen. Centrene for frygt og glæde kan ligge tæt på hinanden, så det er vanskeligt præcist at se, hvilken type tanker, der udgør en bestemt farve på et billede af hjernen.
Men hvordan er mennesket så i stand til at forklare, hvad tanker er? Det er en udfordring, som efterlader mennesket uden ét sandt svar.»tænkning er ikke centralt placeret i hjernen, den er overalt, i kroppen, i sproget, i menneskets samspil med omverdenen. Det er svært præcist at definere, hvad en tanke er, og filosofferne er uenige. Nogle siger, at kroppen indskriver perspektiver og tanker i hjernen, så vi hver især tænker på en særlig måde, fordi vi har en særlig krop. Det særegne ved tanker er, at de mærkværdigvis er uden alder. En ældgammel mand kan tænke en ung viril tanke, og en ganske ung kvinde kan tænke rigtig gammeldags. Hjernen er ikke en skæbne, der én gang for alle er givet, men udvikler sig, i takt med at vi lever livet. Og det gør vores tanker også,«siger Steen Nepper Larsen. Billioner af forbindelser Forskere har udregnet, at hjernen kan danne op mod 13 billioner forbindelser, også kaldet synapser. Hver forbindelse skaber en ny mulighed, nogle af dem er vi født med, som når vi som spæde ved, hvordan vi skal sutte på moders bryst.»men for et kolossalt stort antal forbindelser gælder, at de bliver dannet, afhængigt at det liv vi lever. De farer, glæder, det sociale og kropslige liv opbygger vores hjernes kvaliteter. Derfor er jeg skeptisk over for at isolere hjernen og sige, se, der er en tanke. Den er jo et produkt af et levet liv.«tænker vi hvert eneste sekund?»hvis det er bevidst, refleksiv tanke, du kan gøre holdt ved, som du kan tænke eftertænksomt over med din fulde bevidsthed, så gør vi det ikke, for det kan vi slet ikke nå. Men vi sanser hele tiden. Nogle forskere hævder, at 95 pct. af det, der dukker op i vore tanker, kommer til os ganske ubevidst. Sanserne fodrer på en måde hele tiden bevidstheden med indtryk, men det svære er så at finde koblingen mellem tankens niveau og kroppens niveau, at løse det der kaldes for den psykofysiske problemstilling. Det er mig, der tænker, men min krop, der går. Hvis det var bevidstheden, der skulle fortælle alle muskler, hvordan du skulle gå ud ad døren, så kunne det ikke lade sig gøre. Men i løbet af livet oparbejdes ubevidste kropslige ubevidste erfaringer og rutiner, som du ikke tænker over, som f.eks. hvordan du ikke kvaser et andet menneske i et håndtryk. Du kan heller ikke tænke dig til, hvordan du løber slalom, det kommer med erfaringen og viljen.«
Tanken og viljen Hænger viljen og tanken sammen?»viljen er altid fremadrettet, hvorimod tanken kan være tilbageskuende, den kan gå i dialog med sig selv om, hvad der gik galt i fortiden. Den kan også foregribe drømmen om, at der skulle være en anden dagsorden.«hvad sker der, når jeg siger: Dette er jeg nødt til at tænke igennem?»så prøver man at trække på alle de erfaringer og oplevelser og kvaliteter, man har. Man begynder måske også at konsultere de kunstværker, man har set, begivenheder, bøger. Man tænker i kraft af meget andet end det, man selv har oplevet. Man kan også tænke på, hvad ens mor ville have gjort i denne situation.«hvordan kommer man på den tanke?»mennesket kan sætte sig i en andens sted. Vi har åbenbart en evne til at decentrere os selv og forestille os, hvordan en given situation vil være for en anden person. Det muliggør blandt andet ganske livgivende, at vi kan afholde os fra at gøre ondt med vilje. Tankeløshed Hvad betyder det, når mennesket er tankeløst?»logistikchefen Adolf Eichmann i Auschwitz forklarer i en retssag, at han har gjort sin pligt over for føreren ved at leve op til budskabet om færrest mulige jøder. Han er på en måde en banal bureaukrat og forfærdelig tankeløs. Han bruger ikke sin tænkning til at sætte sig i de andres sted. Han ser ikke
konsekvenserne af sine handlinger, og det er en uhyggelig farlig tankeløshed. Hvis han i stedet havde haft indlevelsesevne og havde turdet at kvalificere sin tænkning, så kunne den måske have fungeret som stopklods for bestialitet.«kan vi udvikle os fra at være tankeløse til tankefulde?»det handler meget folkeoplysning om. Forskningen i miljøproblemerne og CO2-udledningen får vi måske på kort sigt intet ud af, så længe vi blot higer efter billige biler og nye råstoffer. Men hvis vi til sidst går til i røg, og husene langs vandet forsvinder, så bliver det tydeligt, at nutidig tankeløshed må bekæmpes med en forestilling om, at hvis vi tænker os om, så kan vi handle anderledes.«når så mange tanker farer gennem vores hoved, hvad afgør så, om vi husker en tanke?»det er vældig kompliceret. Den samfundsmæssige kontekst, vi lever i, betyder meget. I øjeblikket lever vi i en jeztzeit, en nutid, hvor historien er ligegyldig, og det går hurtigt fremad. Hvorfor interessere sig for guldhornene, for det er jo i morgen, vi skal vinde kampen om globaliseringen. Det smitter af på, hvad der er vigtigt at huske. Når det handler om det enkelte menneske, er der en blanding af frivillige og ufrivillige erindringer. En duft, en opgang vækker pludselig ubevidste indfald fra barndommen, mens vi mere bevidst kan oparbejde husketeknikker til at opbygge en intellektuel erindringsbank. Ud fra den kan vi begynde at lave et eget nyt kreativt bibliotek. Det er jo fordret i dag. Samfundet ønsker sig, at vi finder på noget kreativt.«styring af tanken Kan man øve sig i at styre tankerne hen mod noget nyt og kreativt?»hvis man er åben over for verdens vrimmel af begivenheder. Ikke designede events, men rigtige begivenheder som forelskelsen, krigen, jordskælvet, fusionen. En rigtig begivenhed kræver, at man kan håndtere usikkerhed, som man kan træne sig til i stedet for at blive forvirret, når der opstår usikkerhed. Men i øjeblikket lever vi i et samfund, der desværre er bange for usikkerhed og fremmedhed.«
Hvordan?»Man indretter sig for meget efter målinger af, hvad læsere og lyttere vil have. Det bliver til målinger af tilbageskuende konservatisme, for folk svarer ud fra, hvad de kender. Men hvis man i 1920'erne og 30'erne spurgte folk, hvad de sagde til funktionalistisk arkitektur, ville de nok sige nej tak. Det er et problem, hvis man aldrig tør bryde med det, folk regner med, de skal se, høre, smage og forbruge. Det fører til en utrolig konservatisme, og det bliver jo et sikkerhedsfreaksamfund. Men nu skal vi være kreative, bliver der sagt. Deri ligger jo en mærkelig modsætning. Ligesom sursød sovs. For kan man tvinges til at tænke kreativt?«puk.andersen@jp.dk<mailto:puk.andersen@jp.dk>