1 Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 5 O, havde jeg dog tusinde tunger 406 Søndag morgen fra de døde 276 dommer over levende og døde 695 Nåden hun er af kongeblod 439 O, du Guds lam 387 v. 6 af Jesus se til os i nåde 396 Min mund og mit hjerte At være i kulsort mørke At blive kastet rundt, så man ikke aner, hvad der er op og hvad, der er ned. Ikke at kunne få fodfæste, fordi man er omgivet af en slimet glathed. Ikke at vide, om man foran sig har en fremtid eller en ensom og smertefuld død. At være viklet ind i tangplanter, så man følger sig bundet og uden mulighed for at handle Sådan er det at være slugt af en hval. Og sådan kan man have det. Og det har tit slået mig, at antihelten Jonas, ham som ikke vil være Gud profet og ender i en hvalmave at han, netop da han er blevet slugt af hvalen er en meget præcis spejling af en almen erfaring. At have det som om man var slugt af en hval.
2 Hvem har ikke prøvet det? Der er ligesom en anden storhed over at være slugt af en hval end at være depressiv eller fortvivlet eller føle sig fastlåst eller bange eller hvilke andre symptomer, vi får af at leve i det det samfund, som vi har fået skabt os. Det forekommer mig også at være en mere præcis beskrivelse af, hvordan livet undertiden opleves; for når man er slugt af en hval, er det indlysende, at det ikke er vores egen skyld og ligeså indlysende, at der skal andre kræfter til end vore egne, hvis vi skal spyttes ud på stranden. Måske er det det, vi skal til at sige, når livets hårdhed overmander os: Jeg kan ikke, jeg er blevet slugt af en hval. Som modvægt til alle ord i tiden om at håndtere og klare og mestre og blive bedre til. Biblen er jo i det hele taget et kolossalt forrådskamme, når det gælder om at have ord og fortællinger, der spejler vore erfaringer. Og vel at mærke mere nuancerede ord, fortællinger og beskrivelser end dem der svirrer i luften i disse år og hvor det ligger som en undertone, at når noget rammer os, så er der noget, vi ikke har gjort godt nok. Vi har ikke kunnet sige fra, vi har ikke kunnet sætte grænser, vi har ikke kunnet håndtere stress, vi har ikke kun mestrer balancen mellem familieliv og arbejde, vi har spist forkert og røget for meget osv. Men hvis man er blevet slugt af en hval, kan enhver forstå, at her handler det ikke om at sige fra eller håndtere eller spise
3 sundt her drejer det sig derimod om, at noget udefra kommende har frataget én enhver handlemulighed. At være slugt at en hval. Og netop det med ordene, hvilke ord vi bruger om virkeligheden, hvor de kommer fra, om hvordan menneskeord virker og har magt, er noget af det, der er på spil i dag. Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med, som Jesus siger. Er jeg blevet slugt af en hval eller har jeg ikke gjort det godt nok? Det er helt forskellige tydningshorisonter de to beskrivelser åbner. Men jeg er ikke i tvivl om, hvilken der er mest trøstende og lægende. - Hvilke ord bruger vi om virkeligheden? Hvilke ord er i vore hjerter og løber ud af vor mund? Og hvilke ord giver liv og hvilke slår ihjel? - - Før det sted, hvor vi dumper ned i dagens på én gang barske og strittende tekst, har Jesus helbredt en lam. Et menneske, hvis liv har været forkrøblet, er blevet helet. Men farisæerne og de skriftkloge siger, at helbredelsen er sket ved brug af Djævlens kræfter. En mand er blevet skænket livet, og de kalder det den ondes værk. Og man kan roligt spørge, hvad sådan en beskrivelse gør ved virkeligheden. Og ved livet?
4 Og det er derfor Jesus bliver så indigneret og siger de ord, dagens evangelium indledes med, og som især i forne tider har voldt folk fortvivlede grublerier, det med at spot mod Guds Hellige Ånd ikke skal tilgives. Det ord sagt af en meget vred Jesus, der netop har oplevet, at Guds godhed er blevet løjet om til ondskab, at virkeligheden er blevet fordrejet på en måde, der slår ihjel. Og det er derfor, han er så skræmmende rå. For hvis heling og oplivning og genskabelse af liv, hvis glæde og lys og lykke er ondt, hvordan skal man så overhovedet orientere sig i verden? Og stole på det, man oplever og erfarer? Og hvem er Gud så? Og hvem er vi? Hvad er op og ned? Og hvad er meningen? - Hvilke ord bruger vi om virkeligheden? Hvor henter vi vores ord fra? Hvilke ord er i vore hjerter og løber ud af vor mund? Er det ord, der heler eller ord, der slår ihjel? Er det ord til liv eller ord til død? Det er det spørgsmål dagens tekster stiller os? Hvilke ord kommer ud af din mund? Til ransagelse og eftertanke. Men også til trøst og heling. For det evangelium, der stiller spørgsmålet, åbner samtidig for videre horisonter og større fortællinger om virkeligheden end dem vi selv bærer med os.
5 Der er stor forskel på at være blevet slugt af en hval og så på ikke at gøre det godt nok. - - Og de ord, der taler sandt om virkeligheden og nænsomt om de andre, er Guds ord, og når de kommer ud af vores mund, er det Åndens gerning i os. De ord til at beskrive virkeligheden, som ikke spinder alting ind i løgn, som ikke gør de andre mindre, som kalder ondt for ondt uden at dæmonisere og godt for godt uden at være blind for ufuldkommenheden i verden, de ord, der vover at rumme enhver følelse vi har og enhver erfaring vi gør os uden at fordømme, de ord, der åbner mod håbet og friheden og evigheden, det er Gud ord og Åndens gerning i os. De ord, der kalder alting ved rette navn og bæres af håbet om, at Gud er altings begyndelse og ende, det er Guds ord. Men hvordan de ord kommer ud af vores mund, fordi de bor i vore hjerter, hvordan Ånden flytter ind i vort inderste og hvordan man kommer til at tro. Det er gåden over alle gåder. Og jeg kender ikke svaret. Men så meget ved jeg, at hvis Guds ord, skal have en chance for at flytte ind og bo i vore hjerter, så de kommer ud af vores mund og vi taler sandt og kærlighed om virkeligheden, da må de først høres.
6