Slotsholm A/S / Fotograf Anders Clausen / Mollerup Designlab A/S Aktivitet er vejen til job Velfærdsaftalens nye regler om ledige 2007-2008 Arbejdsmarkedsstyrelsen Oktober 2007
Mange ændringer ét formål Aktivitet står ikke i vejen det er vejen Denne pjece handler om de ændringer af beskæftigelsespolitikken, der følger af velfærdsaftalen fra 2006. Nogle ændringer er trådt i kraft i 2007, mens andre kommer til i løbet af 2008. Målet med pjecen er at bidrage til et overblik hos de mange, der finder beskæftigelsesindsatsen væsentlig, men som ikke har behov for en lovteknisk gennemgang af reglerne. En mere detaljeret gennemgang af loven findes på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside. Det politiske formål med ændringerne af beskæftigelsespolitikken er at øge beskæftigelsen på kort sigt. Og vejen er klar: Aktivitet. Der er nemlig solidt belæg for, at aktivitet jobsøgning, jobsamtaler og aktivering er vejen til job. De ledige skal hele tiden være jobsøgende. Jobcentre og a-kasser skal støtte op med samtaler og andre jobrettede aktiviteter. Alle parter skal sikre, at ledige retter fokus mod ét klart slutmål: Job inden for kort tid. Med de nye regler får jobcentrene en klar økonomisk tilskyndelse til at aktivere ledige til tiden og i det rette omfang. Hvis ikke, reduceres eller bortfalder statsrefusionen. Loven fastsætter en række regler for, hvornår systemet skal sætte ind over for de ledige. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at der er tale om minimumsstandarder. Jobcentre og a-kasser skal så tidligt som muligt tage fat, holde samtaler og sætte aktiviteter i gang. Det drejer sig om målrettede og relevante aktiviteter med fokus på job. Ingen bør vente på hinanden. Det er bare at gå i gang. 1
Fokus på job Ledigheden er historisk lav. I mange brancher oplever man, at det bliver stadig vanskeligere at skaffe arbejdskraft. Arbejdskraften mangler også på områder, hvor der fortsat er relativt mange personer, der har været ledige i længere tid. Reglerne for samtaler i jobcentrene er blevet forenklede emnet er hver gang det samme: Hvilke jobåbninger og behov er der på arbejdsmarkedet, og hvad vil du gøre for at matche dem? Ledige stillinger og ledige personer i Stillingsbetegnelse Stillinger, der er søgt besat uden held Arbejdsmarkedsparate med mere end tre måneders ledighed foråret 2007 Pædagogmedhjælper 551 8.023 Rengøringsassistent 868 6.231 Lagerarbejder 370 4.274 Kontorassistent 283 4.249 Butiksmedhjælper 517 3.687 Tabellen viser udvalgte stillingskategorier, hvor der på én gang er ubesatte stillinger og mange ledige. For eksempel er der godt 8.000 ledige pædagogmedhjælpere i en periode, hvor ca. 550 pædagogmedhjælperstillinger ikke er blevet besat. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens Virksomhedssurvey forår 2007, CRAM og CV-banken. En række af de nye regler drejer sig om at sikre, at de ledige ikke bare ønsker og kan tiltræde et job, men at de også gør noget meget aktivt for at få det. Det gælder både om at være en aktiv bruger af Jobnet.dk og om at medvirke positivt i mødet med en arbejdsgiver. Ledige skal hver uge bekræfte, at de søger job Fremover skal ledige gå på Jobnet.dk hver uge. På nettet skal de lede efter nye job og bekræfte, at de fortsat er arbejdssøgende. Det er i bund og grund en forudsætning for, at de fortsat kan få deres ydelse. Hvem modtagere af a-dagpenge samt personer, der får kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed. Hvornår ordningen er under implementering. Planen er, at ledige, der tilmeldes efter den 7/1-08, omfattes af ordningen. Ledige, der allerede er tilmeldt den 7/1-08, ventes at blive omfattet af ordningen i løbet af januar 2008. Ledige får brev om regler, ikrafttrædelsestidspunkt og konkret vejledning lige inden de omfattes af reglen. Ledige skal motiveres til at søge aktivt en formidling uden resultat skal følges op igen og igen Jobcenteret skal tænde en advarselslampe, hvis en formidling til et konkret job ikke bærer frugt. En tændt lampe betyder, at jobcentret skal starte et såkaldt systematisk formidlingsforløb. Hvilket vil sige: Ny formidling hurtigst muligt. Hvis også det falder negativt ud, skal der formidles til et nyt job. Og så videre. Efter tre måneder uden succes har den ledige ret og pligt til aktivering. Hvem modtagere af a-dagpenge samt personer, der får kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed. trådte i kraft 1. august For at skabe Ud over den første CV-samtale fokus på job er skal jobcentrene fremover kun enhver samtale holde én slags samtaler jobsamtaler. Enhver samtale skal munde en jobsamtale ud i en aftale om, at den ledige søger mindst to job. Samtidig skal der holdes snor i udfaldet af denne jobsøgning. A-kasserne har i 2007 fået tre nye opgaver i relation til a-dagpengemodtagere: De skal holde cv-samtaler med alle, de skal bidrage til jobformidlingen, og de skal foretage rådighedsvurderinger hver tredje måned. At a-kasserne har fået disse opgaver betyder ikke, at jobcentrenes opgaver i relation til de ledige er blevet mindre. Det betyder blot, at flere bruger ressourcer på at hjælpe ledige i job. Alle ledige A-kassen har hidtil skullet vurdere også a-dagpengemodtagere ledighedsforløbet eller efter behov. den lediges rådighed én gang i skal have vurderet De skal nu ligesom kommunerne rådigheden hver hidtil har skullet det for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælps- tredje måned modtagere lave systematiske rådighedsvurderinger af alle a-dagpengemodtagere hver tredje måned. Hvis der er en stærk mistanke om, at en ledig arbejder sort, samtidig med at han eller hun modtager offentlig ydelse, skal der sættes ind med det samme. Ledige, der Der opstår helt naturligt tvivl om den mistænkes for lediges rådighed, når vedkommende at arbejde sort, træffes på arbejdet som led i en skal aktiveres kontrolaktion som når Skat og straks Arbejdsdirektoratet f.eks. tjekker kiosker, pizzeriaer eller grønthandlere. Når der er en sådan tvivl om rådigheden, skal jobcentrene hurtigst muligt aktivere den pågældende. Hvem alle modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp. (CV-samtale og krav om konkret jobsøgning gælder kun personer, der modtager ydelse alene på grund af ledighed). trådte i kraft 1. marts Hvem alle modtagere af a-dagpenge. trådte i kraft 1. marts Hvem alle modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp. trådte i kraft 1. marts 2 3
Aktivitet virker siger vismændene Det fremgår af vismandsrapporten fra foråret 2007, at der er store effekter af obligatoriske møder, af vejledning og af, at rådigheden bliver prøvet af. Kontaktforløbet betyder, at de ledige søger job mere aktivt. Derfor: Fokusér på intensive og tidlige forløb. Støt samtidig de ledige og forpligt dem i deres jobsøgning. Tjek rådighed og følg om nødvendig op med sanktioner. Det øger sandsynligheden for beskæftigelse. Vismændene konkluderer også, at alene udsigten til aktivering motivationseffekten reducerer den gennemsnitlige ledighedsperiode med knap en uge.
Aktivering for alle Princippet for aktivering er klart: Ingen skal være passiv i længere tid, uden at der stilles krav og gives tilbud. De ledige skal vide, at aktivering er en tilbagevendende begivenhed. Ledige skal aktiveres tidligere og mere intensivt end hidtil. Det gælder også de mennesker, der har problemer ud over ledighed. Og det gælder de ledige, som er kommet lidt op i årene. Der er ingen gode argumenter for at friholde de såkaldt svagere ledige fra aktiviteter. For det første er der rent faktisk gode erfaringer med via en aktiv indsats Alle skal have ret til gentagen aktivering efter seks måneder Fremover skal personer med problemer ud over ledighed behandles som andre. Det betyder, at det første aktiveringstilbud kommer senest inden 9 måneder, og at der herefter er ret og pligt til aktivering, hver gang en person har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i 6 måneder. Hvem kontant- og starthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. træder i kraft 1. juli 2008. at bringe disse ledige videre på arbejdsmarkedet. For det Aktivering skal sætte ind inden ni måneders ledighed andet er en plads på arbejdsmarkedet den bedste garanti for, at mennesker ikke bliver udstødt af samfundslivet. Satsningen på aktivering for alle sker ganske enkelt, fordi der er solid dokumentation for, at aktivitet er vejen frem. På linje med samtaler og kontakt er aktivering simpelthen et effektivt redskab til at bringe alle ledige videre ikke mindst fordi selve udsigten til aktivering får ledige til at søge mere aktivt. Som arbejdsmarkedssituationen Hvem alle modtagere er, bør der ikke gå op til et år, før af a-dagpenge, kontanthjælp og en ledig har garanti for en aktivitet. starthjælp over 30 år. Der er masser af muligheder for, A-dagpengemodtagere at jobcentrene kan sætte ind helt over 60 år skal fortsat aktiveres efter seks i starten af ledighedsforløbet, men måneder. som noget nyt skal der nu med sikkerhed ske noget senest inden ni måneder. Der er således ret og trådte i kraft 1. august pligt til det første aktiveringstilbud inden ni måneder og ikke som tidligere inden tolv måneder. Konstant aktivering efter to et halvt år på a-dagpenge Stop for særregler for ledige over 55 år de har mange år tilbage på arbejdsmarkedet Omkring hver 14. dagpengemodtager når at være i dagpengesystemet to et halvt år eller mere. De har imidlertid behov for en helt særlig indsats. Efter to et halvt års ledighedsforløb, skal jobcentrene sikre intensiv aktivering i resten af ledighedsperioden. Det er nyt, for hidtil har der kun været krav om et nyt tilbud hver sjette måned, og ingen krav om varigheden af tilbuddet. Hidtil har der for ældre ledige været særlige regler. Mange ledige over 55 år har haft ret til en længere dagpengeperiode end andre, og de 58-59-årige har kunnet fritages for aktivering. Men der er brug for flere ældre på arbejdsmarkedet. De ældre skal derfor i store træk behandles som alle andre dagpengemodtagere. Dag- Hvem a-dagpengemodtagere, der har været ledige i mindst to et halvt år. trådte i kraft 1. oktober Hvem a-dagpengemodtagere over 55 år. trådte i kraft 1. januar pengeperioden er fire år, og man har Netop nu, hvor der er mange ledige job, er der en særlig samme ret og pligt til aktivering, uan- gunstig mulighed for at få de sidste med. Der er ganske enkelt set om man er 30 år, 45 år eller 55 år. brug for at satse på de mennesker, man ikke hidtil har troet så meget på. Måske er de kommet lidt op i årene. Måske har de været længe væk fra arbejdsmarkedet. Eller måske er det ikke bare ledighed, der er problemet. Opgaven med at få dem i job er ikke nødvendigvis nem. Men udgangspunktet har aldrig været bedre. Seniorjob til de ældste langtidsledige Personer over 55 år, der har været ledige i fire år og derfor har mistet dagpengeretten, får som noget nyt ret til et seniorjob. Det er et job i bopælskommunen på almindelige løn og ansættelsesvilkår. Retten gælder, ind- Hvem 55-årige eller ældre, der har mistet dagpengeretten. træder i kraft 1. januar 2008. til vedkommende kan gå på efterløn. Personer i seniorjob skal fortsat stå til rådighed for formidlet ordinært arbejde. 6 7
Unge skal i gang I 1990 erne satte man massivt ind over for unge under 25 år Der er i forvejen særlige regler for unge under 30 år, der mod- de blev aktiveret hurtigt og fik ydelserne sat ned. Filosofien tager a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp. De præcise var enkel: Ingen ung må vænne sig til at blive forsørget. De regler afhænger af den konkrete gruppe. Det nye er, at aktivi- må simpelthen ikke opleve, at et liv som ydelsesmodtager teterne ud over at sætte ind tidligere og være mere massive er en mulighed. end for andre grupper retter sig mod at få de unge til at tage en ordinær uddannelse. Det virkede. Før indsatsen talte mange om den særlige ung- Indsats over for de helt unge fik ledigheden til at falde domsarbejdsløshed, men det er lang tid siden nu. Siden 1993 har unge under 25 år haft en ledighed under gennemsnittet. De har fundet job eller er gået i gang med en uddannelse. Databrud 1995/96 1,4 1,2 Tidlig aktivering af unge kontantog starthjælpsmodtagere Senest efter fem ugers ledighed får de unge et meget konkret valg: Tag imod et tilbud om otte ugers aktivering (projekt eller virksomhedspraktik) eller brug de otte uger på at finde en realistisk uddannelse. Uddannelsen skal være ordinær og kompetencegivende, f.eks. en erhvervsuddannelse, en uddannelse Hvem reglerne gælder 25-29-årige kontantog starthjælpsmodtagere, der (1) modtager ydelse alene på grund af ledighed, (2) ikke har en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse og (3) ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn. 1 til social- og sundhedshjælper eller en videregående uddannelse. Unge, der fortsat er ledige efter de otte Hvornår ændringerne trådte i kraft 1. juni 0,8 uger, skal med det samme aktiveres de næste 18 måneder. Også selvom 0,6 de vil søge eller har søgt ind på en uddannelse. Aktiveringen stopper, 1986 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 2000 01 02 03 04 05 06 når uddannelsen starter. Ledighed i alt er sat til 1 Ledighed for 18-24-årige sat i forhold til ledighed i alt Ledighed for 25-29-årige sat i forhold til ledighed i alt Siden 1993 har de 18-24-åriges ledighed udviklet sig anderledes end ledigheden for befolkningen som helhed. Skrappere regler for aktivering og nedsatte ydelser har fået deres ledighed til at falde markant. Anderledes ser det ud for unge over 24 år. De har konstant, frem til i dag, haft en ledighed, der ligger over ledigheden i alt. Kilde: Statistisk Tiårsoversigt, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Arbejdsmarkedsparate fuldtidsledige. Anm.: Der er databrud i 1996. Fra 1986 til 1995 omfatter tallene for 25-29- årige også 30-34-årige. For denne gruppe er tallene før og efter 1996 derfor ikke direkte sammenlignelige. Nu er turen kommet til de 25-29-årige uden uddannelse. Målet er det samme: Flest muligt skal have en ordinær uddannelse. Det vil sige en uddannelse, hvor man kan få SU, elevløn eller lignende. Ellers må de finde et job eller Målrettet aktivering af unge a-dagpengemodtagere Unge a-dagpengemodtagere mellem 25 og 29 år skal fortsat aktiveres, inden der er gået seks måneder. Men i modsætning til tidligere, hvor der ikke har været krav til varigheden, skal aktiveringen vare mindst seks måneder. Desuden kan 25-29-årige ikke længere vælge mellem en vifte af tilbud. Den unge bliver mødt med en klar besked: Tag imod et offentligt løntilskudsjob i seks måneder eller brug otte uger på at søge ind på en ordinær uddannelse. Når de otte uger er gået, skal den unge i aktivering. Hvem reglerne gælder 25-29-årige a-dagpengemodtagere, som ikke har en uddannelse, der berettiget til optagelse i en a-kasse. Hvornår ændringerne trådte i kraft 1. juni acceptere et aktiveringstilbud. 8 9
Målrettet refusion Aktivér til tiden og lev op til reglerne det kan svare sig økonomisk. Sådan lyder det nye princip om refusion fra staten til kommunerne i forbindelse med aktivering. At refusion bruges målrettet som styringsredskab er ikke noget nyt. I både stat og kommuner har der længe været enighed om, at differentieret refusion er en god metode til at fremme en bestemt indsats. Tidligere fik landets kommuner samme refusion fra staten, uanset om en ledig var passiv eller aktiv. Men i mere end et år har der været forskellige refusionssatser: Staten refunderer 65 pct. af udgifterne til aktivydelser og 35 pct. af udgifterne til passivydelser. Fremover bliver kommunerne yderligere motiveret til og belønnet for at følge reglerne om aktivering. Som situationen er nu, er der for mange kontant- og starthjælpsmodtagere nemlig ca. halvdelen der ikke får aktivering til tiden. De nye regler skal give en tilskyndelse til at rette op på det. Den første nye regel drejer sig om, at aktiveringen skal ske til tiden: Refusion kræver aktivering i mindst fire uger Som hovedregel er der kun statsrefusion på forsørgelsesydelser til personer omfattet af ret og pligtaktivering, hvis de har fået et tilbud på mindst fire uger i sammenhæng. Hvis en person får et tilbud på f.eks. to uger, er der ingen statsrefusion overhovedet. Hvem reglerne gælder alle modtagere af kontanthjælp og starthjælp, med mindre der i loven er fastsat noget andet (for personer under 30 år skal tilbuddene have længere varighed). træder i kraft 1. januar 2008. Den tredje nye regel handler om, at aktiveringen skal vare et vist antal timer pr. uge: Høj refusion Et aktiveringstilbud Hvem reglerne gælder alle modtagere kræver aktivering skal vare mindst 25 af kontanthjælp og starthjælp. Kommunerne i mindst 25 timer timer pr. uge, hvis kan få 65 pct. statsrefusion ved et lavere timetal end 25, hvis kommunen kan dokuom ugen kommunen skal have mentere, at det er nødvendigt pga. misbrugs- 65 pct. i statsrefusion. problemer eller lignende hos den ledige. Tidligere var kravet 10 timer om ugen. træder i kraft 1. januar 2008. Refusion kræver aktivering til tiden En ledig skal være begyndt ret Hvem reglerne gælder og pligt-aktivering til tiden, for at al ret og pligt-aktivering for alle modtagere kommunen kan få statsrefusion af kontanthjælp og for ydelsen. Der er ingen stats- starthjælp. refusion overhovedet fra det tidspunkt, hvor personen ifølge loven træder i kraft 1. januar skal starte i et ret og pligt-tilbud, 2008. og indtil det rent faktisk sker. Gives tilbuddet f.eks. to måneder for sent, er der ingen statsrefusion på forsørgelsesydelsen til den ledige i de to måneder. Den anden nye regel handler om, at aktiveringen skal strække sig over en vis periode, hvis den skal leve op til kravene bag ret og pligt. Der må ikke kun være tale om helt kortvarige tilbud: Tab ved for Kommunerne A og B ligner hinanden. Begge har 350 kontanthjælpsmodtagere, sen aktivering der skal have deres første ret og pligt-tilbud i løbet af året. Men der er én forskel på de to kommuner. I kommune A får alle kontanthjælps-modtagere deres ret og pligt-tilbud til tiden. Anderledes er det i kommune B, hvor kun halvdelen, dvs. 175 personer, får deres tilbud til tiden. Den anden halvdel får også tilbuddet, men det sker tre måneder for sent. Konsekvensen er, at kommune B får ca. 3 mio. kr. mindre i statsrefusion end kommune A. Tabet svarer til godt fire pct. af en gennemsnitskommunes nettoudgifter til kontanthjælp på et helt år. Tab af refusion ved for sen aktivering af kontanthjælpsmodtagere Kommune A Kommune B Antal personer, der aktiveres for sent 1 0 175 Ydelse til 175 personer i tre måneder 1 Kr. 4.567.500 Kr. 4.567.500 Refusion fra staten Kr. 2.968.875 2 Kr. 0 Udgifter i alt Kr. 1.598.625 Kr. 4.567.500 Merudgift i kommune B i forhold til kommune A Kr. 2.968.875 1) Beregningen er foretaget ud fra en gennemsnitsudgift til forsørgelse på kr. 8.700 pr. måned. 2) Det er forudsat, at alle 175 personer er i aktivering på fuld tid i samtlige tre måneder. Derfor får kommune A en refusion fra staten på 65 pct. af hele forsørgelsesydelsen. 10 11
Kommuner, der gør, hvad de skal, bliver betalt for det Aktivering skal ske til tiden, vare længe nok og indeholde nok timer for at kommunerne får 65 pct. i refusion fra staten. (1) (2) (3) Ret-og-pligtaktivering Aktiveringstilbud Aktivering Refusion på mindst fire uger mindst 25 timer fra staten til tiden i sammenhæng om ugen + + + 65 pct. + + 35 pct. + + 0 pct. + 0 pct. + + 0 pct. + 0 pct. + 0 pct 0 pct. Tabellen viser, hvor meget kommunerne får i statsrefusion i forskellige situationer. Hvis (1) ledige får ret-og-pligt-aktivering til tiden, hvis (2) tilbuddet har en sammenhængende varighed på fire uger og hvis (3) timetallet er mindst 25 timer pr. uge, får kommunen 65 pct. i refusion fra staten. Er timetallet under 25 timer pr. uge uden at der foreligger en særlig grund er refusionen 35 pct. Uanset timetallet er refusionen 0 pct. hvis tilbuddet ikke er givet til tiden eller hvis det ikke har en varighed på fire uger i sammenhæng.
Flere løntilskudspladser Der er behov for flere offentlige løntilskudspladser. Både fordi det er et godt redskab til at bringe ledige videre, og fordi a-dagpengemodtagere vedvarende skal aktiveres efter to et halvt års ledighed. Nye regler betyder, at jobcentrene ikke længere skal overtale offentlige arbejdsgivere til at tage imod de ledige: Erfaringsmæssigt er det vanskeligt at få private virksomheder til at ansætte ledige, som længe har været uden job eller er lidt oppe i årene. Fremover får virksomhederne en meget kontant tilskyndelse til også at give disse grupper en chance på arbejdsmarkedet. Den offentlige sektor skal stille løntilskudspladser til rådighed Fremover kan jobcentrene bestille løntilskudspladser i kommunen, i regionen eller i staten. Hvis der ikke kan anvises en plads, skal den relevante offentlige arbejdsgiver finde en alternativ plads til den ledige eller finansiere et andet aktiveringstilbud fuldt ud, dvs. uden statsrefusion. Hvem a-dagpengemodtagere. Forpligtelsen gælder så længe offentlige arbejdsgivere ikke har opfyldt årets kvote. trådte i kraft 1. marts Højere løntilskud til udvalgte grupper Private virksomheder får fremover et løntilskud svarende til højeste a-dagpenge, når de ansætter langtidsledige og ældre. I 2007 er løntilskuddet kr. 92,30 pr. time mod normalt kr. 61,14 pr. time. Den ledige og virksomheden skal selv blive enige om ansættelsen, der højst må vare 12 måneder. Hvem kontant- og starthjælpsmodtagere, der har været forsørget af det offentlige i mindst 90 pct. af tiden gennem tre år, samt modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp, der er 55 år eller ældre, og som har været ledige i mere end et år. Offentligt løntilskud Andet halvår 2005 til første halvår 2006 Effekt Andel af tilbud Jobcentret skal blot tjekke, at de formelle betingelser er opfyldt. trådte i kraft 1. marts 2007 (kontant- og starthjælpsmodtagere) og 1. januar 2008 (ældre ledige). virker godt, Offentligt løntilskud 21 16 men bruges Privat løntilskud 42 10 lidt Vejledning og afklaring 9 10 Opkvalificering 10 53 Virksomhedspraktik 4 11 I alt 14 100 Tabellen viser, at a-dagpengemodtagere er 21 pct. mere selvforsørgende efter aktivering med offentligt løntilskud sammenlignet med perioden før. Kun privat løntilskud virker bedre. Men offentligt løntilskud bruges på trods af god effekt relativt lidt. Kun 16 pct. af alle afsluttede tilbud er offentligt løntilskud. Kilde: Jobindsats.dk 14 15
Jobfokus noget man viser ved konkret handling Aktivitet er vejen til job Velfærdsaftalens nye regler om ledige 2007-2008 Stop for særregler for ledige over 55 år Enhver samtale er en jobsamtale Ledige, der mistænkes for at arbejde sort, skal aktiveres straks Alle ledige også a-dagpengemodtagere skal have vurderet rådigheden hver tredje måned Den offentlige sektor skal stille løntilskudspladser til rådighed Forslag træder i kraft: 1. januar 2007 1. marts 2007 1. marts 2007 1. marts 2007 1. marts 2007 Højere løntilskud til langtidsledige startog kontanthjælpsmodtagere 1. marts 2007 Målrettet aktivering af unge a-dagpengemodtagere 1. juni 2007 Tidlig aktivering af unge kontant- og starthjælpsmodtagere 1. juni 2007 Aktivering skal sætte ind efter ni måneders ledighed 1. august 2007 Formidling uden resultat skal følges op igen og igen 1. august 2007 Konstant aktivering efter to et halvt år på a-dagpenge 1. oktober 2007 Højere løntilskud til 55+-årige, der har været ledige i mere end et år 1. januar 2008 Refusion kræver aktivering til tiden 1. januar 2008 Høj refusion kræver aktivering i mindst 25 timer om ugen 1. januar 2008 Refusion kræver aktivering i mindst fire uger 1. januar 2008 Seniorjob til de ældste langtidsledige 1. januar 2008 Ledige skal hver uge bekræfte, at de søger job Januar 2008 Alle skal have ret til gentagen aktivering efter seks måneder 1. juli 2008 Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2007