Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

Transkript

1 Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrenes beskæftigelsesindsats. Udover at give et overblik over indsatsen giver resultatrevisionen også det enkelte jobcenter mulighed for at nligne sig med gennemsnittet for klyngen (det vil sige de jobcentre, der har rammevilkår og som Hørsholm nlignes med). I resultatrevisionen for 2012 skal der kommenteres på følgende tabeller og grafer: Resultatoversigten, der viser hvordan Hørsholm Kommune klarer sig i forhold til ministerens mål, i forhold til forskellige ydelsesgrupper samt i forhold til selve indsatsen (aktivering og rettidighed). Besparelsespotentialet. Scorecard i forhold til ministerens mål for Opfølgning på mål og resultatkrav opstillet for indsatsen i forbindelse med tildeling af midler fra puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering. På de ovenstående mål bliver Jobcenter Hørsholm nlignet med Allerød, Egedal, Gentofte, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Solrød, der alle tilhører klyngen af nligningskommuner med rammevilkår som Hørsholm. Resultatrevisionen opgøres én gang om året, men på kan der løbende hentes opdaterede opgørelser af resultaterne af jobcentrets indsats i form af resultatoversigten og scorecard for ministermålene, der opdateres hver, og besparelsespotentialet og rettidigheden, der opdateres hvert kvartal. I resultatrevisionen vil der primært blive fokuseret på de udfordringer som jobcenteret står overfor. I vejledningen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen anbefales at jobcentret forholder sig til de problemstillinger hvor: a) Resultaterne i indsatsåret er blevet forringet i forhold til året før. b) Resultaterne i jobcentret er mindre gode end nligningsgrundlaget. c) Resultaterne i jobcenteret kan forbedres set i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Det fremgår af resultatrevisionen at Jobcenter Hørsholm bl.a. har haft succes på følgende områder: Tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser Kontanthjælp match 2 Hørsholm Kommune ligger nummer 2 på scorecard et i forhold til udviklingen i ministermålene. Der identificeres dog også nogle udfordringer for Hørsholm herunder: Arbejdskraftreserven Forsikrede ledige Kontanthjælp match 3 1

2 Resultatoversigt Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. udvikling i udvikling i en året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. Arbejdskraftreserven A-dagpenge Kontanthjælp Permanente forsørgelsesordninger Tilgang til permanente forsørgelsesordninger Unge under 30 år Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. udvikling i udvikling i en året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Ledighedsydelse Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Ledighedsydelse Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse Forrevalidering - fuldtidspersoner Fleksjob - fuldtidspersoner Førtidspension - fuldtidspersoner Jan Ukendt match fuldtidspersoner Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Høj./laveste Ift. Ift. Gnsn. niveau niveau i en året i klyngen i klyngen før, pct. før, pct. i point point, pct., pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Kontanthjælp, jobklar Kontanthjælp, indsatsklar Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Jun Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Kilde: Jobindsats.dk Anm.: let af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 2

3 1: Tilgang til permanente forsørgelsesordninger viser tilgangen de seneste 12 er (inkl. den anførte ). Hvis den anførte f.eks. er januar 2011, viser målingen tilgangen i perioden februar januar : Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. Ministermålene: Arbejdskraftreserven: Arbejdskraftreserven er steget med 12% fra december 2011 til december For a-dagpenge er arbejdskraftreserven steget med 6%, hvilket svarer til en stigning på 35 personer. Dette er primært begrundet i den generelle stigning i ledigheden. For kontanthjælp er arbejdskraftreserven steget med 65% fra december 2011 til december 2012, hvilket svarer til en stigning på 17 personer. Denne udvikling kan blandt skyldes både den almindelige konjunkturudvikling hvor flere mister arbejdet og at Hørsholm har lykkedes med at fastholde flere ledige borgere som arbejdsmarkedsparate, samtidig med den stigende ledighed. Permanente forsørgelsesydelser: Tilgange til de permanente forsørgelsesydelse, der omfatter fleksjob og førtidspension, er faldet med 25% i 2012, hvilket svarer til et fald på 13 personer fra december 2011 til december Faldet har blandt andet baggrund i at Hørsholm at stort fokus på at arbejde med andre redskaber for at gøre borgerne klar til arbejdsmarkedet blandt andet revalidering. Herudover arbejder Hørsholm også med tværgående indsatser i forhold til borgerne. Unge under 30 år: let af unge er faldet med 1% fra december 2011 til december 2011, hvilket svarer til et fald på to personer. Hørsholm har gennem flere år haft særligt fokus på de unge, blandt andet via projekt Styrkeprøven for unge med psyko-sociale problemer og projekt Håndholdt Indsats, der blandt andet har fokus på at motivere og hjælpe deltagerne i uddannelse og arbejde. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere: Hørsholm har fastholdt udviklingen i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på 0% fra december 2011 til december Hørsholm har blandt andet omorganiseret integrationsindsatsen og etableret et integrationsteam, der tager sig af alle integrationsborgerne. Den resterende indsats: Revalidering og forrevalidering: Forrevalidering bruges som et erhvervsmodnende og/eller -afklarende aktivitet, primært forud for et egentligt revalideringsforløb Hørsholm har haft en stigning i antallet af personer på forrevalidering på 92% fra december 2011 til december Revalidering er til gengæld faldet i Dette skyldes Hørsholms beslutning om, i mindre omfang, at reducere brugen af revalidering, både i forhold til antallet af revalideringer og i forhold til hvilken type af revalidering borgeren deltager i. I stedet bliver der gjort større brug af de almindelige aktiveringsredskaber, herunder virksomhedsnær aktivering. Da antallet af personer på forrevalidering er steget må det dog forventes at der kommer en stigning i antallet af revalidender i Kontanthjælp: På kontanthjælpsområdet er der sket en stigning i antallet af arbejdsmarkedsparate borgere. Dette skyldes udviklingen i konjunkturerne samt at flere matches match 1 fremfor match 2, hvorfor der også er sket et fald i match 2 borgere. 3

4 let af kontanthjælpsmodtagere i match 3 er steget med 23% fra december 2011 til december smæssigt er der tale om en forholdsvis lille stigning på 10 personer. Stigningen skyldes blandt andet konjunkturerne, der betyder at flere af de mindre ressourcestærke borgere, der før havde et job, nu bliver fyret. Ledighedsydelse: Ledighedsydelse gives når en borger er bevilget fleksjob, men ikke har fundet et endnu. let af borgere på ledighedsydelse er steget 118% fra december 2011 til december 2012, antalsmæssigt er dette dog de små tals lov der gør sig gældende da er tale om en stigning på 6 personer. Minimumskrav: I forhold til opfyldelse af minimumskravene (rettidighed), viser resultatoversigten at Hørsholm ligger fint. 4

5 Besparelsespotentiale Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2012 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,17 2, ,0 Kontanthjælp 1,67 1, ,8 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,37 0, ,1 Sygedagpenge 1,42 1, ,9 Ledighedsydelse 0,28 0, ,7 Fleksjob 0,64 0, ,2 Førtidspension 3,31 3, ,0 I alt 9,85 10, ,9 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de nlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. For alle de opgjorte forsørgelsesydelser på nær revalidering og ledighedsydelse, har Hørsholm et mindre antal fuldtidspersoner på ydelsen i procent af befolkningen, end resten af klyngen. Hørsholm Kommune har et besparelsespotentiale på revalidering inklusiv forrevalidering og på ledighedsydelse. Det samlede besparelsespotentiale er på 3,9 mio. kr. Revalidering På revalideringsområdet er besparelsespotentialet på 2,1 mio. kr. Hørsholm Kommune har gennem flere år strategisk valgt at bruge revalidering aktivt, for at borgere med særlige vanskeligheder kan opnå arbejdsmarkedstilknytning. Dette medfører at der er et besparelsespotentiale på revalidering i forhold til klyngen. Selvom der er et besparelsespotentiale på revalideringsområdet ser Hørsholm Kommune dog fortsat revalidering som et vigtigt og godt redskab i beskæftigelsesindsatsen i den udstrækning det vurderes at den enkelte borger har behov for det. Fremadrettet vil Hørsholm derfor stadig bruge revalidering aktivt. Samtidig med at revalidering anvendes aktivt, har Hørsholm i 2012 fortsat de sidste års linje og haft fokus på at reducere brugen af revalidering, både i forhold til antallet af revalideringer og i forhold til hvilken type af revalidering borgeren deltager i. Alternativt bliver der gjort større brug af de almindelige aktiveringsredskaber, herunder virksomhedsnær aktivering. Ledighedsydelse På ledighedsydelse er besparelsespotentialet på 1,7 mio. kr. Ledighedsydelse gives når en borger er bevilget fleksjob, men ikke har fundet et endnu. På grund af krisen er det blevet sværere fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet hvis ikke man kan præstere 100%, flere fleksjobbere mister derfor deres arbejde, derfor er andelen er borgere på ledighedsydelse steget. 5

6 Ministeren s mål Scorecard ministerens mål Arbejdskraftreserven Tilgang til permanente forsørgelsesordninger Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Jobcenter personer personer fuldtidspersoner fuldtidspersoner Placering Lyngby- Taarbæk 786 6, , , ,9 1 Hørsholm , , , ,1 2 Lejre 365-0,8 98 8, , ,0 3 Rudersdal , , , ,6 3 Egedal 579 0,3 86-6, , ,6 4 Solrød 344 0,0 43-2, , ,6 4 Allerød , , , ,7 5 Gentofte 976 4, , , ,6 6 Hele klyngen , , , ,7. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. året før, nlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Hørsholm Kommune ligger nr. 2 i klyngen når ministermålene nlignes. Arbejdskraftreserven: I forhold til resten af klyngen har Hørsholm Kommune har den højeste stigning i arbejdskraftreserven, og ligger over gennemsnittet i klyngen. Permanente forsørgelsesordninger: I forhold til resten af klyngen har Hørsholm Kommune haft den næstbedste udvikling i klyngen, og ligger klart bedre end gennemsnittet i klyngen. Unge under 30 år: I forhold til udviklingen i antallet af unge ligger Hørsholm Kommune blandt de tre bedste i klyngen, og ligger også bedre end gennemsnittet i klyngen. Ikke-vestlige indvandrere: I forhold til udviklingen i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse ligger Hørsholm Kommune som nr. 2 i klyngen, og ligger klart bedre end gennemsnittet i klyngen. For en uddybende forklaring af udviklingen i ministermålene se side 3. 6

7 Opfølgning på mål og resultatkrav opstillet for indsatsen i forbindelse med tildeling af midler fra puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering. Jobcenter Hørsholm har, som landets øvrige kommuner i 2010, fået bevilget et beløb over en fireårig periode fra puljen til ansættelse af virksomhedskonsulenter, der skal styrke indsatsen i jobcentrene i f.t. langtidsledige og virksomheder. Bevillingen fordeler sig som følger: 2010 er der bevilget , - kr., hvilket svarer til lønudgiften til en fuldtidsmedarbejder i ca. 3 uger 2011 er der bevilget ,- kr., hvilket svarer til lønudgiften til en fuldtidsmedarbejder i ca. 13 uger 2012 er der bevilget ,- kr., hvilket svarer til lønudgiften til en fuldtidsmedarbejder i ca. 13 uger 2013 er der bevilget kr., hvilket svarer til lønudgiften til en fuldtidsmedarbejder i ca. 10 uger At ansætte en fuldtidsmedarbejdere i ovenstående korte intervaller er knapt muligt eller ønskeligt. Jobcentret har derfor valgt at bruge bevillingen til finansiering af 10 arbejdstimer om ugen i tre år til virksomhedsvendt arbejde. Bevillingen over fire år er således slået n til en bevilling over tre år ved at overføre bevillingen fra 2010 til 2011 og så fremdeles således at den samlede bevilling på fordeles ligeligt over årene 2011, 2012 og I hvert af disse år vil der blive udført ekstra virksomhedsrettede opgaver i ca. 10 timer om ugen. I forbindelse med omstrukturering i jobcentret og omfordeling af opgaver har vi tilkøbt ti ekstra medarbejdertimer til at varetage ovenstående funktion. Dette betyder at jobcentret nu kan foretage mellem 1-2 virksomhedsbesøg mere om ugen samt yderligere gennemføre et mindre antal samtaler med relevante ledige m.h.p. omvendt formidling til enten virksomhedspraktikker, løntilskudsjob eller ordinære job. I f.t. hvilke resultater den øgede indsats vil medføre skønner jobcentret, at jobcentrets brug af virksomhedsvendte redskaber vil stige, og at vi via jobindsats.dk vil kunne se en stigning i anvendelsen af virksomhedspraktikker og private løntilskudsjob. Et realistisk skøn vil være en stigning på 30 flere virksomhedspraktikker og 15 flere private løntilskudspladser i h.h.v. 2011, 2012 og 2013 Målet med indsatsen er via øget anvendelse af virksomhedsrettet aktivering at sikre langtidsledige borgere det bedst mulige udgangspunkt for fremtidig selvforsørgelse. Som det fremgår af ovenstående, forventer Jobcenter Hørsholm at den tildelte pulje på ,- kr. i 2013 til ekstra ressourcer til det virksomhedsrettede arbejde vil blive anvendt på gennemsnitligt 10 ekstra arbejdstimer om ugen i en ti ugers periode. Indsatsen forventes at medføre etablering af ca. 30 ekstra virksomhedspraktikker og 15 flere løntilskudspladser på private virksomheder i 2013 end jobcentret ellers ville have haft mulighed for at etablere. 7