Sundhedstjek i Norddjurs Kommune

Sundhedsafdelingen Juli 2009 Sundhedstjek i Norddjurs Kommune - Evalueringsrapport om Norddjurs Kommunes tilbud til alle ansatte om sundhedstjek i 2009 1

Forord Denne rapport er udarbejdet på baggrund af et tilbud om sundhedstjek til alle ansatte i Norddjurs Kommunes. Tilbuddet om sundhedstjek er en del af kommunens sundhedspolitik, og et af de tilbud kommunen har til de ansatte. Projektet er blevet gennemført i perioden februar til december 2009. Resultaterne fra sundhedstjekket vil blive anvendt lokalt i det videre arbejde med at udarbejde tilbud til kommunens ansatte i Norddjurs Kommune. Formålet er at understøtte de ansattes sundhed og trivsel, give dem øget indsigt i egen sundhedstilstand, blive mere opmærksomme på sundhedsskadelige tilstande og få mulighed for at ændre på sundhedsmæssige vaner og mål. Rapporten og den interne evaluering er udarbejdet af Rikke Krogh, sundhedskonsulent, sygeplejerske, og Anne Lyhr Kyed, sundhedskonsulent, kandidat i idræt. Carsten Rix, sundhedskonsulent, ergoterapeut, cand.scient.san., har lavet de statistiske udregninger. Tak til eksterne sygeplejersker og idrætsstuderende for den stor indsats og fleksibilitet i forbindelse med udførelse af sundhedstjekket. Tak til alle de medarbejdere der har deltaget i sundhedstjekket og evalueringen. Pia Moldt, sundhedschef, cand. scient. pol. Juli 2009 2

Indholdsfortegnelse Resume... 4 Baggrund... 6 Metode... 7 Formål... 7 Hypoteser... 7 Design og metode... 8 Deltagere... 8 Rekruttering... 8 Booking... 8 Dataindsamling og spørgeskema... 8 Interessentanalyse... 8 Etiske overvejelser... 9 Tidsplan... 10 Budget... 10 Beskrivelse af målingerne og referenceværdier... 10 Succeskriterier... 12 Tilfredshedskriterier... 12 Resultater... 13 Baggrundsdata... 13 Målinger... 19 Tilfredshedsundersøgelse... 30 Kommentarer... 33 Diskussion... 34 Konklusion... 36 Litteraturliste... 38 Bilagsliste... 39 3

Resume Som en del af Norddjurs Kommunes sundhedspolitik tilbydes alle kommunens medarbejdere et sundhedstjek i 2009. Allerede i 2007 igangsatte Norddjurs Kommune projektet Sundhed på arbejdspladsen, som indbefattede tilbud om sundhedstjek til alle medarbejdere. Derfor tilbød Sundhedsafdelingen igen i 2009 sundhedstjek, både førstegangs tjek til dem, som ikke var med i 2007 og gentjek af dem som ønskede at følge op på resultaterne fra 2007. Sundhedstjekket varede en lille times tid og bestod af målinger af højde, vægt, BMI (Body Mass Index), fedtprocent, talje-hofte-ratio, blodtryk, blodsukker, kolesterol, kulilte (hvis medarbejderen var ryger eller passiv ryger) og konditionstal. Der var tilknyttet syv timelønsansatte, og tre deltids ansatte i Sundhedsafdelingen til at udføre sundhedstjekket (tjekteamet). Deres faglige baggrunde er sygeplejerske, kandidat i idræt eller idrætsstuderende på mindst 5. semester. Formålet med projektet var at understøtte de ansattes sundhed og trivsel via sundhedstjekket. Et bredere formål var, at medarbejderne fik øget indsigt i egen sundhedstilstand, blev mere opmærksomme på sundhedsskadelige tilstande, og fik mulighed for at ændre på sundhedsmæssige vaner og mål. Derved kunne medarbejderne potentielt motiveres til enten at fortsætte en sund livsstil eller ændre livsstilen i positiv retning. Planlægningsarbejdet af sundhedstjek 2009 startede i januar 2009, og allerede midt i februar blev de første sundhedstjek udført. Der blev lavet tjek i hele perioden frem til midt december 2009. Sundhedstjekkene blev tilbudt i begge ender af kommunen, primært i den østlige del af kommunen i foråret og i den vestlige del i efteråret. Dette for at tilgodese så mange medarbejdere, som overhovedet muligt. Det erfaredes hurtigt, at det var svært for medarbejderne at komme frem til de steder sundhedstjekkene blev tilbudt i arbejdstiden. Derfor blev der lavet tilbud om, at sundhedstjekket kunne komme ud på den enkelte arbejdsplads. Der var kun enkelte krav, for at sundhedstjekket kunne blive på egen arbejdsplads, hvilket var, at der på arbejdspladsen var minimum ti medarbejdere, der ønskede at få foretaget sundhedstjek, samt at arbejdspladsen kunne stille to lokaler til rådighed. Herudover blev tiderne på sundhedstjekket lavet, så der nogle dage var mulighed for sundhedstjek indtil kl. 20.00. Herved tilgodeså man også dagplejemødrene. Der blev indsamlet kvantitative data dels gennem et interview med medarbejderen inden målingerne blev foretaget, målinger i forbindelse med sundhedstjek og via en tilfredshedsundersøgelse. Gennem tilfredshedsundersøgelsen modtog man også kvalitative data. Medarbejdernes data behandledes anonymt gennem hele forløbet. Der blev foretaget en statistisk analyse med illustrationer af de forskellige parametre i figurer og tabeller. Den hertil anvendte analyseramme var udarbejdet i forhold til anerkendte referenceværdier fra eksempelvis Sundhedsstyrelsen. Det betød, at der blev taget afsæt i et forebyggende perspektiv og en forståelse af sundhed som fravær af sygdom og risikofaktorer i objektiv forstand. Sundhedstjekket var ikke en screening eller diagnosticering. Resultaterne gav en overordnet pejling af medarbejderens sundhedstilstand og ved eventuelle afvigelser rådedes medarbejderen til at gå til egen læge. Der lå mange etiske overvejelser til grund for sundhedstjekket. Det var frivilligt for den enkelte medarbejder at tage imod hele eller dele af sundhedstjekket. Sundhedstjekket var drøftet med Arbejdstilsynet og BST, som ikke så nogen problemer ved gennemførelse af projektet. Der blev i alt brugt 712.504 kroner til sundhedstjek, hvor hovedposten udgør løn til tjekteamet. Dertil kom løn til projektledelse, løn til sekretærhjælp, samt løn til udarbejdelse af nærværende rapport. Der var indkøbt udstyr til en værdi af ca. 80.000 kroner i 2007 og yderligere supplerende udstyr for 45.838 kroner i 2009. 798 ud af 3444 medarbejdere svarende til 23 %, har gennemført et sundhedstjek. Resultaterne fra sundhedstjekket viser, at hele 92,8 % af de ansatte der har deltaget har et normalt 4

blodsukker (< 10 mmol/l) svarende til 741 ud af 798 medarbejdere (6 medarbejdere har ikke fået målt blodsukker). Derudover har 27,3 % af medarbejderne forhøjet blodtryk (> 140 / > 90 mmhg), 44,6 % har et for højt BMI (> 25), 42,6 % har en for høj fedtprocent, og 51,1 % har et for højt taljehofte-mål. Endelig har 28,4 % et for højt kolesteroltal (> 5 mmhg) og 24,3 % har en dårlig kondition. Disse resultater var risikofaktorer i forhold til udvikling af hjertekarsygdomme og andre kroniske sygdomme. Den enkelte medarbejders antal risikofaktorer blev ikke undersøgt statistisk, men medarbejderen blev selv bekendt med disse via sundhedstjekket. Mange medarbejdere har efterspurgt mulige forklaringer på afvigende værdier. Tjekteamet gjorde sig stor umage med at forklare, at de ikke kunne stille diagnoser, men give varsomme bud på, at eksempelvis forhøjet blodtryk kunne hænge sammen med overvægt og/eller stress. På lignende vis var overvægt ofte forbundet med en dårlig kondition mv. Kønsmæssigt havde mændene gennemsnitligt et højere blodtryk, BMI og blodsukker end kvinderne, hvorimod kvinderne gennemsnitligt havde et større taljemål og taljehofte-ratio, en højere fedtprocent og en dårligere kondition end mændene. Resultaterne viste endvidere, at sundhedstilstanden generelt forværredes med alderen, hvilket generelt var naturligt ud fra et fysiologisk perspektiv. Tilfredshedsundersøgelsen viste, at 99,7 % var tilfredse eller meget tilfredse med sundhedstjekket som helhed. Hele 96,7 % af deltagerne havde svaret, at de havde følt sig godt informeret under sundhedstjekket, og dermed fået større indsigt i egen sundhedstilstand. Ligeledes havde 95,5 % svaret, at sundhedspersonalet kunne svare på deltagerens spørgsmål, hvilket tilkendegav at flere deltagere havde fået større opmærksomhed på egen sundhedstilstand og sundhedsskadelige tilstande. Desuden var 97,7 % af deltagerne interesseret i et nyt tilbud om sundhedstjek Dette gav mange af de adspurgte medarbejdere udtryk for i de åbne linjer i tilfredshedsundersøgelsen. Rigtig mange af de uddybende kommentarer i tilfredshedsundersøgelsen var meget positive, men nogle bidrog også med ønsker til fremtidige sundhedstjek. For eksempel var der ønske om at få målt bodyage, får mere information om kost, og at der var mere fokus på stress. Derudover mente flere at bookingen af sundhedstjek kunne gøres nemmere, og at de ønskede sundhedstjek som et kontinuerligt tilbud til medarbejderne i kommunen hver 2-3 år. Resultaterne fra sundhedstjekket kan således give en pejling af behovet for fremtidige sundhedstiltag til medarbejderne, og hvor der er størst behov for at gøre noget. Eksempelvis tyder det på, at flere tiltag inden for kost og motion kan have en gavnlig effekt på medarbejdernes sundhedstilstand. Et øget fokus på arbejdsmiljøet, herunder stress og belastninger, vil også indvirke gunstigt på blodtryksniveauet, men også skabe overskud til at tage vare på egen sundhed, med alt hvad det indebærer. 5

Baggrund Som en del af Norddjurs Kommunes sundhedspolitik 1 tilbydes alle kommunens medarbejdere et sundhedstjek i 2009. Der er tidligere udført sundhedstjek for medarbejderne i 2007. Sundhedstjekket udføres af sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune. Sundhedstjekket er gratis for medarbejderen og har til formål at give et bedre indblik i egen sundhedstilstand. Tilbuddet omfatter måling af blodtryk, blodsukker, fedtprocent, talje hofte ratio, vægt, højde, BMI, kolesterol, kuliltekoncentrationen i blodet og konditionstal. Sideløbende med sundhedstjekket tilbyder Norddjurs Kommune borgere og ansatte forskellige livsstilskurser herunder vægttabskurser, indkøbskurser, motionsvejledning, rygestopkurser mm. Der findes ingen samlede anbefalinger vedrørende implementering at sundhedstjek til alle borgere eller grupper af disse, men i det nedenstående er det forsøgt at sammenstille resultaterne fra danske og udenlandske undersøgelser. Et af de første systematisk randomiserede kontrollerede forsøg med henblik på at vurdere effekten ved helbredstjek/sundhedstjek i Danmark blev udført i 1996 i Ebeltoft, hvor der blev randomiseret 2000 borgere til deltagelse (1.507 deltog) i et forebyggende helbredstjek. Denne undersøgelse viste en signifikant lavere kardiovaskulær (blodtryk, kolesterol) risiko for udvikling af hjertekarsygdomme i interventionsgruppen ved 5 års opfølgningen. Ved en tilknyttet tilfredshedsundersøgelse vistes stor interesse for at deltage i sundhedsfremmende helbredsundersøgelser og samtaler 2 Sundhedsstyrelsen har også udarbejdet en Medicinsk teknologi vurdering, hvor fokus blev lagt på patientperspektivet, her konkluderedes det, at der ikke var noget der talte imod at indføre helbredstjek til befolkningen 3. I en nyere followup undersøgelse af sundhedsprojektet i Ebeltoft blev vist, at helbredstjek var cost-effektiv 4 og samtidig fandtes en øget overlevelsesrate for interventionsgruppen 5. Undersøgelsernes resultater er samlet i en rapport fra Sundhedsstyrelsen, hvor det ligeledes konkluderes, at helbredstjek og forebyggende samtaler har en sundhedsmæssig effekt og er costeffektive 6. Det skal bemærkes, at der i sundhedsprojektet i Ebeltoft ikke blev tilbudt livsstilsændrende kurser, som der er blevet tilbudt ved andre forsøg. I et amerikansk studie med en kohorte på 4928 deltagere fra 33 arbejdspladser hvor der blev udført helbredstjek af en praktiserende læge, fandt man ved followup efter 6 måneder kun en meget beskeden reduktion i serum kolesterol 7. Årsagen til det beskedne resultat er ikke diskuteret i artiklen, men en lignende undersøgelse fra Sverige viser en signifikant forbedring i forhold til BMI, blodtryk, puls, rygning og kolesterol. Den svenske undersøgelse strakte sig over en længere periode end den amerikanske, og der var tilknyttet livsstils interventioner efter sundhedstjekket 8. I en nyere litteratursøgning 9 udført af Dansk Sundhedsinstitut (DS)I fandtes ikke entydig evidens for effekten af sundhedsfremmetiltag på arbejdspladser, og det blev konkluderet, at der er behov for yderligere undersøgelser. En engelsk screeningsundersøgelse (helbredstjek), hvor 4.158 familier blev randomiseret til deltagelse i en screening hos en praktiserende læge, blev 3850 personer indskrevet til et helbredstjek. En stor andel af deltagerne havde forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og/eller diabetes. Derfor konkluderedes det, at et sundhedstjek udført af en sygeplejerske i det primære sundhedsvæsen kunne have en gavnlig effekt i forhold til at reducere risikofaktorerne for udvikling 1 Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune 2008 2 Engberg 2002 3 Larsen 2006 4 Billigere og har samme eller bedre effekt end tidligere behandling. 5 Rasmussen 2002 6 Rasmussen 2006 7 Wang 1998 8 Nilson 2001 9 Effekten af sundhedsfremme på arbejdspladsen 6

af hjertekarsygdomme. Et efterfølgende engelsk randomiseret kontrolleret studie viste god effekt ved sundhedstjek udført af sygeplejersker i det primære sundhedsvæsen. Borgere, der modtog dette sundhedstjek, fik et reduceret kolesteroltal, en mindre reduktion i blodtryk og en varig kostomlægning. Effekten af sundhedstjek var der stadig efter 3 år. Ligeledes viste studiet ingen signifikant forskel på resultaterne i forhold til, om sundhedstjekkene blev udført hvert år eller med 3 års intervaller 10. Et forsøg på at estimere cost-effektiviteten ved sundhedstjek viste, at et sundhedstjek med opfølgning kostede 29,27 pund (1996). Herudover estimeredes der en kostpris på ca. 2 pund for 1 % reduktion i risikoen for udvikling af hjerterkarsygdomme. Undersøgelsen konkluderer ikke direkte på den samlede effekt af sundhedstjek, men adderes kostprisen for 1% reduktion af risikoen for at udvikle en hjertekarsygdom med kostprisen for et sundhedstjek, viser det, at et sundhedstjek med opfølgning reducerer risikoen for at udvikle en hjertekarsygdom på ca. 15% 11.. Udover den sundhedsmæssige gevinst for borgerne og den økonomiske gevinst for sundhedsvæsenet vurderer Ledernes Hovedorganisation, at tilbuddet om sundhedstjek medfører en reduktion i sygefraværet på ca. en fraværsdag pr. år 12. Denne undersøgelse bygger dog kun på ekspertvurderinger. Opsummering Der findes således god dokumentation for, at en stor del af befolkningen er i risiko for udvikling af hjertekarsygdomme. Ligeledes findes god dokumentation for, at et sundhedstjek foretaget af sygeplejersker i primærsektoren, med opfølgning i form af livsstilsændrende sundhedstiltag har en gavnlig effekt i forhold til udvikling af hjertekarsygdomme. Endelig viser flere undersøgelser, at sundhedstjek/helbredstjek er en cost-effektiv metode. Derfor synes Norddjurs Kommunes indsats omkring sundhedstjek og kurser vedrørende livsstilsændringer som en veldokumenteret, effektiv og cost-effektiv sundhedsfremmende strategi til at bekæmpe hjertekarsygdomme samt en række andre livsstilssygdomme. Metode Baggrunden for anvendelsen af sundhedstjek som sundhedsfremmende tilbud til de ansatte er understøttet ved en systematisk gennemgang af den foreliggende litteratur indenfor området. Dette er beskrevet i baggrundsafsnittet. Formål Formålet med sundhedstjekket er at understøtte de ansattes sundhed og trivsel. Delmål - At de ansatte får øget indsigt i egen sundhedstilstand - At de ansatte bliver opmærksomme på sundhedsskadelige tilstande - At de ansatte får ændret deres sundhedsmæssige vaner samt forbedret intermediære mål for sundheden herunder reduceret blodtryk, sænket serum kolesterol, reduceret rygning og øget motion. Hypoteser - De ansatte i Norddjurs kommune får større indsigt i egen sundhedstilstand. - De ansatte i Norddjurs Kommune bliver mere opmærksomme på egen sundhedstilstand. - De ansatte i Norddjurs Kommune tilegner sig sundere vaner som følge af større viden om egen sundhedstilstand. 10 Coulter 1995 11 Langham 1996 12 Ledernes Hovedorganisation 2003 7

- De ansatte i Norddjurs kommune får nedsat blodtryk, reduceret kolesteroltal og bedret motions-, kost- og rygevaner. Design og metode Sundhedstjekket er bygget op omkring erfaringerne fra Sundhedstjek i 2007, som også blev varetaget af Sundhedsafdelingen. Undersøgelsesdesignet er karakteriseret ved overvejende at være beskrivende. Der indsamles kvantitative data dels gennem målingerne, dels via en tilfredshedsundersøgelse. Ved tilfredshedsundersøgelsen var det dog også muligt at komme med kommentarer, dvs. kvalitative data. Der er lavet statistisk analyse ud fra data materialet, og dette er illustreret via tabeller og figurer i afsnittet Resultater. Den anvendte analyseramme udgøres af anerkendte referenceværdier. På bilag 1 ses en nærmere beskrives af sundhedstjekkets udførelse. En tilfredshedsundersøgelse beskriver alene brugernes oplevede kvalitet, hvilket ikke nødvendigvis er sammenfaldende med den faglige eller organisatoriske kvalitet. Som minimum giver tilfredshedsundersøgelsen dog en pejling, som beslutningstagere kan bruge til at indrette en service mest muligt i overensstemmelse med brugernes ønsker. Deltagere Alle 3444 ansatte i Norddjurs Kommune inviteres til at modtage et sundhedstjek (se bilag 2). Det forventes, at ca. 25 % af de ansatte ønsker deltage. Dette er baseret på deltagelsen til sundhedstjek i 2007. Rekruttering Der er blevet udsendt mails til alle medarbejdere i Norddjurs Kommune. De medarbejdere som ikke er tilknyttet Kommunens mailsystem har fået en invitation til sundhedstjek af deres leder. Booking Medarbejderne har på mail modtaget en række forslag til tider og steder, hvor der blev afholdt sundhedstjek. Hver medarbejder har så efterfølgende ringet eller skrevet for at få en tid til sundhedstjek. Nogle arbejdssteder foretog selv bookningen og sundhedstjekket blev herefter udført på arbejdspladsen. Dette krævede dog, at de kunne stille med mindst 10 ansatte, der var interesserede i at få udført et sundhedstjek og stille to separate rum til rådighed. Dataindsamling og spørgeskema Data er indsamlet ved et struktureret interview udført at sygeplejersken der udførte sundhedstjekket. Målingerne er udført i forlængelse af det strukturerede interview. Herefter er konditionstesten foretaget af en idrætsfaglig person. Resultaterne fra sundhedstjekket er nedskrevet i samme resultat ark (se bilag 3). Deltagernes tilfredshed blev målt ved en anonym spørgeskemaundersøgelse, som blev udleveret og afleveret umiddelbart efter sundhedstjekket (se bilag 4). Interessentanalyse Følgende interessenter er identificeret i projektet: Interne interessenter: Kultur- Udviklings- og Sundhedsudvalget 8

Sundhedsgruppen den tværgående interne styregruppe Direktionen Medarbejderne (tillidsmænd, MED-udvalg mv.) Eksterne interessenter: Praktiserende læger Foreninger (idræts- og patientforeninger mv.) Lokale medier Andre kommuner Selektions og informationsbias Da deltagelsen er frivillig, kan der, hvis det fortrinsvist er en bestemt type medarbejdere der deltager, forekomme en skævvridning af resultaterne. Ligeledes kunne der være grupper, der ikke vil deltage i denne type tilbud. Informationsbias er søgt minimeret ved, at alle der udfører sundhedstjek påfører deres navn på dataarket. Herved kan der justeres for interobservatør-variation. Confoundere I vurderingen af kommunens ansattes sundhedstilstand er der risiko for, at en særlig gruppe ikke ønsker at blive sundhedstjekket. Der kunne f.eks. være tale om ansatte som i forvejen går til kontrol hos egen læge eller som er i et behandlingsforløb. Der kunne også være personer, som ikke ønsker at vide, hvordan det står til med deres sundhedstilstand. Der vil ikke blive foretaget en egentlig frafaldsanalyse, men der udarbejdes en variansanalyse over køns- og aldersfordelingen ved sundhedstjekket, som sammenlignes med Kommunens ansattes gennemsnitsalder og kønsfordeling. Tilladelser Datatilsynet er søgt om tilladelse til at registrere og opbevare personfølsomme data. Tilladelse er givet den 8/2 2009. Den lægelige autorisation til at udføre invasive indgreb i form af hudgennemtrængende undersøgelser er ordineret af læge Dorthe Boyer, Nytorv 6, 8500 Grenå. Lægen har det lægefaglige ansvar, men er ikke juridisk forpligtet til at være til stede under sundhedstjekket. Ansvaret omfatter blandt andet, at sundhedstjekket udføres forsvarligt og efter hygiejniske forskrifter. Etiske overvejelser Sundtjekket er et tilbud til den ansatte og er frivilligt. Informationer om den enkelte ansattes resultater må ikke videregives til arbejdsgiver eller andre. Ved identifikation af direkte sundhedsskadelige tilstande handles der adækvat i forhold til problemstillingen. Ved værdier langt fra referenceværdierne i blodsukker, blodtryk og kolesterol anbefales det, at den ansatte søger egen læge. Ved formidlingen af resultaterne tilsigtes en formidlingsform der er konsistent med et sundhedsfremmende tiltag og ikke en screeningsundersøgelse. Sagt med andre ord skal sundhedstjekkets formidling motivere til en bedret sundhedsadfærd og ikke gøre medarbejderne bange, så de søger læge. Sundhedstjekket er for alle, og dermed ikke kun rettet mod medarbejdergrupper som formodes at have en dårlig sundhedstilstand. 9

Tidsplan Planlægning fra den 5. januar til december 2009 Sundhedstjek fra den 16. februar til den 16. december 2009 Evaluering fra den 1. februar til den 1. august 2010 Planlægningen er foretaget i sundhedsafdelingen af Anne Lyhr Kyed, Rikke Krogh Hansen og Carsten Rix. Budget Sundhedsudvalget har budgetteret 757.695 kr. til projektet. Løn: 623.723 kr. Kørsel: 42.943 kr. Udstyr: 45.838 kr. Samlet har der været udgifter for 712.504 kr., dvs. projektet har haft et overskud på 45.191 kr. Fra sundhedstjekket i 2007 var der en del udstyr, der kunne benyttes igen. Det drejer sig om: 2 stk. Tanita TBF 300 GS professionel vægte og fedtprocentmålere 4 stk. centimeterbånd 2 blodtryksapparater Kivex UA-767 Ekstra blodtryksmanchet 2 stk. koleserolapparater 2 stk kuliltemålere 2 stk. blodsukkerapparater 2 ergometercykler Cateye Ergociser EC-1200 Derudover er der indkøbt: Strips til kolesterolmåling, paprør til kuliltemåling, fingerprikkere, strips til blodsukkermåling, spritservietter, håndsprit, nye pulsmålere, reservedele til ergometercyklen, vat, engangshandsker, vandkander, plastickrus, kufferter til at bære udstyret i samt t-shirts til tjekteamet. Udstyrsposten dækker desuden over et kursus afholdt for alle sundhedstjekmedarbejderne i februar 2009, hvor de fik en grundig opdatering på den nyeste viden. Beskrivelse af målingerne og referenceværdier I følgende afsnit beskrives de målinger, der foretages ved sundhedstjekket og de referenceværdier, der danner baggrund for den statistiske analyse. Højde: Højden måles med målebånd ophængt på væggen. Højden måles i centimeter og afrundes til nærmeste hele tal. Vægt, BMI og fedtprocent: Vægt, BMI og fedtprocent måles med Tanita Body Composition Analyzer 13. Hvis medarbejderen træner mere end 10 timer om ugen, indtastes træningstilstanden som athlete i modsætning til standard. BMI og fedtprocenten fremkommer automatisk på Tanita-udprintet efter indtastning af køn, alder, højde og træningstilstand samt måling af vægt. Fedtprocenten klassificeres efter 13 TANITA brugervejledning 10

nedenstående figur. Kvinde Undervægtig Anbefalet Overvægtig Meget overvægtig 20-39 år 1-21 % 21-33 % 33-39 % 39 - % 40-59 år 1-23 % 23-34 % 34-40 % 40 - % 60-79 år 1-24 % 24-36 % 36-42 % 42 - % Mand Undervægtig Anbefalet Overvægtig Meget overvægtig 20-39 år 1-8 % 8-20 % 20-25 % 25 - % 40-59 år 1-9 % 9-22 % 22-28 % 28 - % 60-79 år 1-13 % 13-25 % 25-30 % 30 - % Klassificering af fedtprocent Talje-hofte ratio: Taljen måles med målebånd imellem den nederste ribbenskant og øverste kant af hoftebenet, og hoften måles hvor der er størst mulig omkreds på hoften. THR udregnes efter formlen: taljeomkreds / hofteomkreds, og afrundes til nærmeste hele tal. THR klassificeres på følgende måde: (sst) Kvinder < 0,8 Mænd < 1,0 Blodtryk: Blodtrykket måles med Kivex UA-777. Manchetten sættes på medarbejderens overarm umiddelbart over albuen med slangen ind imod albuebøjningen. Medarbejderen informeres om, at manchetten vil komme til at stramme lidt, samt at de ikke må sidde med korslagte ben. Blodtrykket måles. Blodtryk klasseficeres på følgende måde: (sst) Maximalt 140/90 mmhg. Blodsukker: Blodsukker måles med Ascensia Contour. Medarbejderes finger sprittes af med en steril swaps. Prikket foretages med en engang fingerprikker, og en bloddråbe placeres på strimlen i blodsukkerapparatet. Resultatet aflæses efter 5 sek. Blodsukker klassificeres på følgende måde: (sst) Mellem 3,5 og 7,5 mmol/l Kulilte: Kulilte måles med MicroIV Smokerlyzer, men kun hvis medarbejderen ryger eller er passiv ryger. Medarbejderen gøres opmærksom på sit kulilteniveau ved en klassificering ud fra en figur, som er frit udarbejdet efter inspiration fra Kræftens Bekæmpelse 14. (bilag 8) Konditionstal: 14 Lind & Jaspers (2006) 11

Konditionstallet måles ved 2 punkts testen på en Cateye Ergocisr EC-1200 ergometercykel. Medarbejderen instrueres grundigt i testens udførelse, og starter med at varme op i fire min. Se yderligere procedure på bilag 6. Medarbejderens konditionstal klassificeres ud fra nedenstående tabeller 15 : Normalbefolkning - Mænd: Alder Meget Lavt Lavt Middel Højt Meget Højt 15-19 < 43 44-48 49-56 57-61 > 62 20-29 < 38 39-43 44-51 52-56 > 57 30-39 < 34 35-39 40-47 48-51 > 52 40-49 < 30 31-35 36-43 44-47 > 48 50-59 < 25 26-31 32-39 40-43 > 44 60-69 < 21 22-26 27-35 36-39 > 40 70- <19 20-24 25-32 33-37 >38 Normalbefolkning - Kvinder: Alder Meget Lavt Lavt Middel Højt Meget Højt 15-29 < 28 29-34 35-43 44-48 > 49 30-39 < 27 28-33 34-41 42-47 > 48 40-49 < 25 26-31 32-40 41-45 > 46 50-64 < 21 22-28 29-36 37-41 > 42 65- <19 20-26 27-34 35-39 >40 Succeskriterier Alle medarbejdere i Norddjurs Kommune får tilbudt et sundhedstjek i 2009 25% af medarbejderne tager imod tilbuddet. Procentsatsen er fastsat på baggrund af deltagelsen ved sundhedstjek i 2007. Sundhedsafdelingen og tjekteamet oplever, at sundhedstjekket fungerer planmæssigt. Tilfredshedskriterier Hver medarbejder blev straks efter sundhedstjekket bedt om at udfylde et kort evalueringsskema og aflevere det med det samme i en lukket evalueringskasse. På denne måde sikres en høj deltagelse i tilfredshedsundersøgelsen. Procentsatserne relateret til tilfredshedsmålingen er hovedsagligt anslået ud fra erfaringerne fra sundhedstjekket i 2007. 90% af medarbejderne forstår formålet med de forskellige undersøgelser til sundhedstjekket 95% er tilfredse eller meget tilfredse med sundhedspersonalets besvarelse af spørgsmål 95% føler sig godt informeret om resultaterne 95% procent mener at samlet set var sundhedstjekket tilfredsstillende 90% vil gerne sundhedstjekkes igen 15 (www.motion-online.dk) 12

Resultater Først belyses deltagernes baggrundsdata, herunder køn, alder, bopæl, uddannelse, jobtitel, familieforhold og selvvurderede kost-, motions- og rygevaner. Derefter præsenteres målingerne fra sundhedstjekket. Der er knyttet kommentarer til resultaterne. De steder det har været muligt og samtidig relevant, er resultaterne fra dette sundhedstjek blevet sammenholdt med teorien samt med resultaterne fra sundhedstjekket i 2007. Baggrundsdata Til sundhedstjekket spurgte sygeplejersken medarbejderne om forskellige baggrundsdata. Svarene ses nedenfor. Det samlede antal mænd og kvinder, der har modtaget et sundhedstjek er ikke nødvendigvis lig med det samlede antal personer ved de forskellige resultater, da enkelte personer ikke har oplyst deres baggrundsdata f.eks. køn eller det har ikke været muligt at udføre alle målinger. Antal deltagere I alt har 798 medarbejdere gennemført et sundhedstjek svarende til 23 % af samtlige 3444 medarbejdere i kommunen. Medarbejdernes kønsfordeling til sundhedstjek ses i nedenstående tabel. Heraf ses at 82,5 % er kvinder og 17,2 % er mænd. I forhold til fordelingen af mandlige og kvindelige medarbejdere i kommunen på henholdsvis 75% og 25 %, er der en lille overrepræsentation af kvinder til sundhedstjekket. På bilag 2 ses kønsfordelingen blandt medarbejderne i kommunen. Antal deltagende medarbejdere Procentfordeling Kvinde 658 82,5% Mand 137 17,2% Køn ukendt 3 0,3% Samlet 798 100% Aldersfordeling De deltagende medarbejdere er aldersmæssigt fordelt som vist på nedenstående tabel og graf. Som det ses er størstedelen i alderen 50-59 år, hvilket stemmer fint overens med aldersfordelingen blandt medarbejderne i kommunen. Se bilag 2. Alder Antal Procentfordeling Under 29 55 6,9% 30-39 136 17,0% 40-49 250 31,3% 50-59 287 36,0% Over 60 66 8,3% Ikke oplyst 4 0,5% I alt 798 100 % 13

Alders fordeling 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Under 29 30-39 40-49 50-59 Over 60 Ikke oplyst Civilstand Af nedenstående tabel ses, at over 80% bor sammen med en partner. Antal Procent Bor alene 126 15,8% Bor sammen med partner 643 80,6% Andet 26 3,3% Ikke oplyst 3 0,4% Børn Nedenfor ses at over 85% har børn. Antal Procentfordeling Har børn 684 85,8% Har ikke børn 112 14,0% Ikke oplyst 2 0,2% Uddannelse Nedenstående tabel viser, at en stor andel af de deltagende medarbejdere havde en mellemlang uddannelse. Alt i alt kan siges, at størstedelen af medarbejderne har en erhvervsuddannelse, en kort videregående eller en mellemlang videregående uddannelse. Kun få har henholdsvis ingen uddannelse eller en lang videregående uddannelse. 14

Uddannelse Ingen Folkeskole Erhvervsuddannelse Folkeskole + en uddannelse Kort videregående Gymnasium, HF eller lign. + 2 år Mellemlang videregående Gymnasium, HF eller lign. + 3-4 år (bachelor) Lang videregående Gymnasium, HF eller lign. + >5 år (kandidat) Antal (%) 71 (8,9%) 217 (27,2%) 106 (13,3%) 358 (44,9%) 44 (5,5%) Mænd (%) Kvinder (%) 15 (11%) 56 (8,5%) 38 (27,7%) 179 (27,2%) 7 (5,1%) 99 (15,1%) 61 (44,5%) 296 (45,1%) 16 (11,7%) 26 (4,0%) Ikke oplyst 2 (0,2%) 0 1 (0,1%) Uddannelse opdelt på køn 50,0% 45,0% 44,9% 44,5% 45,1% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 27,2% 27,7% 27,2% 15,1% 13,3% 10,9% 8,9% 8,5% 5,1% Ingen Erhvervsuddannelse Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående 11,7% 5,5% 4,0% 0,3% 0,0% 0,2% Ikke oplyst Antal Mænd Kvinder Uddannelse Jobtitel Nedenstående tabel viser de 5 hyppigst angivne jobtitler. Der er ikke noget overraskende i fordelingen blandt andet ud fra det faktum, at eksempelvis har administrativt personale mange forskellige jobtitler, som ikke kan grupperes i så stort et omfang som de nedenfor angivne. Det er jobtitler såsom fuldmægtig, assistent borgerservice, sekretær og sagsbehandler. 15

Titel Sosu-assistent og sosuhjælper Antal 95 Pædagog 92 Folkeskolelærer 77 Pædagog medhjælper 59 Dagplejer 28 Selvvurderede kostvaner Medarbejderne blev bedt om at vurdere egne kostvaner. Sygeplejersken der stillede spørgsmålene forholdt sig objektivt, således at det var medarbejdernes egen definition af de forskellige kategorier, der var gældende. Det vil sige, at to medarbejdere med præcis de samme kostvaner godt kan have svaret indenfor forskellige kategorier. Som det ses af nedenstående tabel og graf, har langt hovedparten svaret, at de havde sunde kostvaner. Kostvurdering Antal (%) Mænd (%) Kvinder (%) Meget usund 3 (0,4%) 0 3 (0,4%) Lidt usund 130 16,3%) 15 (11%) 107 (16,2%) Sund 583 (73,1%) 99 (72,3%) 481 (73,2%) Meget sund 81 (10,1%) 23 (16,8%) 66 (10,1%) Ikke oplyst 1 (0,1%) 0 1 (0,1%) Selvvurderede kostvaner opdelt på køn 80% 70% 73,1% 72,3% 73,1% 60% 50% 40% 30% Antal Mænd Kvinder 20% 10% 0% 16,3% 16,3% 16,8% 10,9% 10,2% 10,0% 0,4% 0,0% 0,5% 0,1% 0,0% 0,2% Meget usund Lidt usund Sund Meget sund Ikke oplyst Kostvane 16

Selvvurderede motionsvaner Spørgsmålet omkring motionsvaner er stillet på samme præmisser som spørgsmålet omkring kostvaner. Af nedenstående tabel og graf ses, at 45% dyrker en del motion og 41% dyrker motion i et mindre omfang. Kun knap 4% dyrker ingen motion. Mændenes og kvinders motionsvaner er stort set ens. Motionsomfang Antal (%) Mænd (%) Kvinder (%) Ingen motion 31 (3,9%) 6 (4,3%) 25 (3,8%) I mindre omfang 327 (41,0%) 52 (38%) 273 (41,5%) En del 359 (45,0%) 63 (46%) 295 (44,8%) Meget motion 78 (9,8%) 16 (11%) 62 (9,4%) Ikke oplyst 3 (0,3%) 0 3 (0,5%) Selvvurderet motionsvaner 50% 45% 40% 41,0% 38,0% 41,5% 46,0% 45,0% 44,8% 35% 30% 25% 20% Antal Mænd Kvinder 15% 10% 5% 0% 11,7% 9,8% 9,4% 3,9% 4,4% 3,8% 0,4% 0,0% 0,5% Ingen motion I mindre omfang En del Meget motion Ikke oplyst Vane Selvrapporteret rygeadfærd Medarbejderne blev af sygeplejersken spurgt, hvorvidt de var rygere, passive rygere eller ikke rygere. Ved rygeadfærd er der ud for hver medarbejder kun sat ét kryds. Dvs., hvis medarbejderen er ryger, er der ikke blevet noteret, hvis medarbejderen samtidig er udsat for passiv rygning. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der på landsplan 27% rygere 16, hvilket viser, at de medarbejdere der fik et sundhedstjek ryger mindre end gennemsnittet blandt befolkningen generelt. 16 www.cancer.dk 17

Rygeadfærd Antal (%) Mænd (%) Kvinder (%) Ryger 138 (17,3%) 20 (14,6%) 118 (17,9%) Passiv rygning i hjemmet 32 (4,0%) 3 (2,2%) 29 (4,4%) Ikke ryger 619 (77,6%) 114 (83,2%) 502 (76,3%) Ikke oplyst 9 (1,1%) 0 9 (1,4%) Rygeadfærd 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% Antal Mænd Kvinder 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Ryger Passiv rygning i hjemmet Ikke ryger Ikke oplyst Rygeadfærd i forhold til alder Nedenfor ses en oversigt over andelen af medarbejderne der er rygere og er passive rygere. Procentfordelingen er beregnet ud fra det samlede antal personer i hver alderskategori. Af tabellen ses, at den procentvise største andel rygere findes blandt dem under 29 år. Ryger (%) Passiv ryger Under 29 15 (27%) 3 (5%) 30-39 28 (21%) 3 (2%) 40-49 38 (15%) 6 (2%) 50-59 49 (17%) 17 (6%) Over 60 8 (12%) 3 (4%) Nedenfor ses en opgørelse over antal rygere på landsplan i de forskellige alderskategorier 17 17 www.cancer.dk 18

Hvor gamle er rygerne? Undtagen i kategorien under 29 år, så er der markante forskelle i andelen af rygere på landsplan sammenholdt med andelen af rygere i sundhedstjekket. Målinger Nedenfor er en gennemgang af de målinger, der blev gennemført ved sundhedstjekket. Alle målingerne med undtagelse af konditionstesten blev udført af sygeplejersken. Blodtryk 797 medarbejdere har fået målt blodtryk. Enkelte af medarbejderne var allerede i behandling med blodtrykssænkende medicin, og der er derfor en usikkerhed ved resultaterne, idet behandlingen har sænket deres blodtryk. Der er desuden andre usikkerheder forbundet med målingen i og med, medarbejderens blodtryk kan påvirkes af støj under målingen, samt være påvirket af forudgående fysisk aktivitet, et hektisk møde eller lignende. Sygeplejersken forsøgte så vidt muligt at minimere usikkerheder ved ikke at tale til medarbejderen under målingen, samt at sikre sig, at medarbejderen havde siddet afslappet i mindst 5 minutter inden målingen blev foretaget. Hvis blodtrykket var højere end referenceværdierne blev der spurgt ind til medarbejderens aktiviteter forud for sundhedstjekket. En cykeltur lige inden sundhedstjekket vil f.eks. medføre et højere blodtryk, og det regnes derfor som værende normalt. Et normalt systolisk blodtryk er defineret til at være mindre end 140 mmhg. Det betyder, at 72,6% procent af medarbejderne er vurderet til at have et normalt systolisk blodtryk, 13,3% har et letforhøjet (140-150 mmhg) og 14% har et forhøjet blodtryk (over 150 mmhg). I 2007 havde 69% af medarbejderne et normalt systolisk blodtryk og 31% et letforhøjet eller forhøjet blodtryk. Der er dermed sket en lille ændring, således at flere i 2009 havde et normalt blodtryk. I forhold til usikkerhederne ved målingen, kan der dog ikke konkluderes, at der er sket en markant ændring. Systolisk blodtryk Forhøjet > 150 mmhg Let forhøjet 140-150 mmhg Normalt < 140 mmhg 19

Antal (%) Mænd (%) Kvinder (%) Forhøjet 112 (14%) 30 (21,9%) 81 (12,3%) Let forhøjet 106 (13,3%) 29 (21,2%) 77 (11,7%) Normalt 579 (72,6%) 78 (56,9%) 499 (75,8%) Ikke oplyst 1 (0,1%) 0 1 (0,2%) I alt 798 137 658 Blodtryk 80% 70% 60% 50% 40% 30% Antal Mænd Kvinder 20% 10% 0% Forhøjet Let forhøjet Normalt Ikke oplyst Nedenstående tabel og graf viser, at det gennemsnitlige systoliske blodtryk stiger med alderen. Dette er normalt i og med, at pulsårerne med alderen bliver stivere og dermed mindre elastiske på grund af åreforkalkning 18. Gennemsnitligt systolisk blodtryk fordelt på alder. Gennemsnit samlet Antal (mmhg) Under 29 122,1 55 30-39 122,9 136 40-49 131,6 250 50-59 134,7 286 Over 60 143,6 66 18 www.sundhedsguiden.dk 20

Gennemsnitlig systolisk blodtryk fordelt på alder 150 145 143,6 140 135 130 131,6 134,7 125 120 122,1 122,9 115 110 Under 29 30-39 40-49 50-59 Over 60 Nedenstående tabel og graf viser, at det gennemsnitlige systoliske blodtryk er højere ved mændene end ved kvinderne. Det står i modsætning til andre kilder som viser, at mænd og kvinder næsten har samme andel af forhøjet blodtryk indtil 70 års alderen. Fra 70 års alderen stiger andelen af kvinder med forhøjet blodtryk. I 2007 var tendensen med det gennemsnitlige systoliske blodtryk det samme som ved dette sundhedstjek. Dengang havde mændene således også et gennemsnitligt systolisk blodtryk, som var højere end kvindernes. Gennemsnitligt systolisk blodtryk fordelt på køn og alder. Gennemsnit mænd (mmhg) Antal mænd Gennemsnit kvinder (mmhg) Antal kvinder Under 29 135,3 10 119,2 45 30-39 133,9 21 120,8 115 40-49 137,0 33 130,8 217 50-59 141,3 55 133,1 231 Over 60 143,6 18 143,6 48 21

Gennemsnitligt systolisk blodtryk fordelt på køn og alder 160 140 120 135,3 133,9 119,2 120,8 141,3 143,6 143,6 137 130,8 133,1 100 80 60 Gennemsnit mænd Gennemsnit kvinder 40 20 0 Under 29 30-39 40-49 50-59 Over 60 Diastolisk blodtryk Nedenstående figur og graf viser, at 72,2% af medarbejderne har et normalt diastolisk blodtryk, 19,9% har et letforhøjet og 7,9% har et forhøjet. Desuden ses at det diastoliske blodtryk er tilnærmelsesvist ens for mændene og kvinderne. I 2007 havde 67,6% et normalt systolisk blodtryk og 32,4% havde et let forhøjet eller forhøjet diastolisk blodtryk. Det vil sige, at der ligesom ved det systoliske blodtryk, var lidt flere medarbejdere i 2009, som havde et normalt diastolisk blodtryk. Forhøjet > 100 mmhg Let forhøjet 90 100 mmhg Normalt < 90 mmhg Gennemsnitligt diastolisk blodtryk fordelt på køn. Antal (%) Mænd (%) Kvinder (%) Forhøjet 63 (7,9%) 13 (9,5%) 50 (7,7%) Let forhøjet 158 (19,9%) 29 (21,2%) 129 (19,6%) Normalt 573 (72,2%) 95 (69,3%) 478 (72,7%) 22

Diastolisk blodtryk 80% 70% 60% 50% 40% 30% Mænd Kvinder 20% 10% 0% Forhøjet Let forhøjet Normalt Som det ses af nedenstående stiger det gennemsnitlige diastoliske blodtryk med alderen. Det stemmer overens med teorien, der siger, at det diastoliske blodtryk stiger indtil ved 60 års alderen, hvorefter det falder 19. Ved mændene ses dette fald tydeligt, hvorimod der er en fortsat stigning ved de ældste kvinder. Både ved mændene og ved kvinderne kan man desuden se, at stigningen stiger lige så stille med alderen. Ved kvinderne er der dog ingen stigning fra 40-49 år til 50-59 år. Denne sammenhæng var desuden også tilfældet i 2007. Gennemsnitligt diastolisk blodtryk fordelt på alder Gennemsnit samlet Antal (mmhg) Under 29 80,7 55 30-39 81,3 136 40-49 86,5 250 50-59 86,6 286 Over 60 87,7 66 Gennemsnitligt diastolisk blodtryk fordelt på køn og alder Gennemsnit mænd Antal mænd Gennemsnit kvinder Antal kvinder (mmhg) (mmhg) Under 29 82,8 10 80,3 45 30-39 83,4 21 81,0 115 40-49 86,8 33 86,4 217 19 Franklin 1997 23

50-59 88,3 55 86,2 231 Over 60 85,8 18 88,4 48 BMI Som det ses af nedenstående har 53,5% af medarbejderne et normalt BMI. Med 1,3% undervægtige betyder det, at 33,2% er overvægtige og 11,4% er svært overvægtige. Disse tal et stort set identiske med sundhedstjekket i 2007, hvor ca. 1% var undervægtige, 53% var normalvægtige og 46% overvægtige. Sundhedsprofilundersøgelsen for Region Midtjylland viser, at i Norddjurs Kommune er 39% overvægtige og 17% svært overvægtige, dvs. 56% har et BMI over 25 20. Det vil sige, at andelen af overvægtige og svært overvægtige er lavere blandt de deltagende medarbejdere sammenlignet med kommunen generelt. Nedenstående tabel viser desuden, at den procentvise største del af de deltagende mænd er overvægtige, hvor den procentvise største del ved kvinderne er normalvægtige. Dette stemmer fint med teorien, hvor hver anden mand er overvægtig og det samme er tilfældet for hver tredje kvinde 21. BMI er ikke et sikkert mål for undervægt, normalvægt, overvægt og svær overvægt, idet der ikke tages højde for muskelmasse ved målingen. Det kan i undersøgelsen betyde, at nogle er placeret i den forkerte kategori. Dette kan muligvis til en vis grad forklare den lidt større andel overvægtige mænd end kvinder i sundhedstjekket 22. Undervægtige: under 18,5 Normalvægtig: 18,5 24,9 Overvægtig: 25 29,9 Svært overvægtig: Over 30 Antal (%) Mænd (%) Kvinder (%) Undervægtig 10 (1,3%) 0 10 (1,5%) Normalvægtig 427 (53,5%) Overvægtig 265 (33,2%) 58 (42,3%) 368 (55,9%) 68 (49,6%) 195 (29,6%) Svært Overvægtig 91 (11,4%) 11 (8,1%) 80 (12,2 %) Ikke oplyst 5 (0,6%) 0 5 (0,8%) I alt 798 137 658 Nedenstående tabel viser, at gennemsnits BMI stiger med alderen, dog ikke fra 40-49 år til 50-59 år. Dette kan skyldes, at vægten generelt stiger ved 30 års alderen pga. øget kalorieindtagelse og en lavere grad af fysisk aktivitet 23. 20 Larsen 2006 21 www.hjerteforeningen.dk 22 Bendixen 2007 23 Wilmore 1994 24

Gennemsnits BMI i forhold til alder Gennemsnit Antal Under 29 24,6 52 30-39 25,1 134 40-49 26,5 250 50-59 25,1 287 Over 60 25,3 66 Fedtprocent Som det ses af nedenstående tabeller og figur har 51,9% en anbefalet fedtprocent, 28,3% er overvægtige og 14,3% meget overvægtige. I 2007 havde 51,4% den anbefalede fedtprocent, 27,9% var overvægtige og 15,9% var meget overvægtige. Der er således ingen væsentlig forskel mellem fedtprocenten i 2007 og fedtprocenten i 2009. Antal (%) Mænd (%) Kvinder (%) Undervægtig 37 (4,7%) 1 (1%) 36 (5%) Anbefalet 413 (51,9%) 77(56%) 336 (51%) Overvægtig 225 (28,3%) 53 (39%) 172 (26%) Meget overvægtig 114 (14,3%) 6 (4%) 108 (16%) Ikke vejet 6 (0,8%) 0 6(1%) 60% 50% 40% 30% Kvinder Mænd 20% 10% 0% undervægtig Anbef alet Overvægtig Meget over vægtig Nedenstående figur viser fedtprocentfordelingen i forhold til køn og alder. Ved mændene er der en lille stigning med undtagelse af aldersgruppen 30-39 år. Ved kvinderne er der en stødt stigning. 25

Dette stemmer fint med teorien, hvor vægten generelt stiger fra 30 års alderen på grund af en øget kalorieindtagelse og en lavere grad af fysisk aktivitet 24. Mænd Gennemsnit Kvinder Gennemsnit Under 29 10 21,73 41 29,96 30-39 21 19,55 113 32,25 40-49 33 22,22 217 33,50 50-59 55 22,59 232 33,34 Over 60 18 23,11 48 34,65 Talje-hofte ratio I 2007 havde 35,4% et normalt hofte-talje mål og 64,6% havde over det anbefalede. Ligesom ved dette sundhedstjek, havde mændene i 2007 et gennemsnitligt hofte-talje mål, som var under det anbefalede og kvinderne havde et gennemsnitligt hofte-talje mål, som var over det anbefalede. Af nedenstående figurer ses, at 48,5% har et normalt talje-hofte mål, og 51,1% ligger over det anbefalede. Ved at kigge nærmere på kønsfordelingen ses, at en meget stor del af kvinderne ligger over det anbefalede, hvorimod dette kun er 10,9 % for mændene. I 2007 var 35,4 % normale og 64,6 lå over det anbefalede. Der er således sket en stigning fra 2007 til 2009 i andelen med for højt talje-hofte mål. Antal (%) Mænd (%) Kvinder (%) Normalt 387 (48,5%) Over det anbefalede 408 (51,1%) 122 (89,1%) 265 (40,3%) 15 (10,9%) 393 (59,7%) Ikke oplyst køn 3 (0,4%) 0 0 24 Wilmore 1994 26

1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 mænd kvinder 0,3 0,2 0,1 0 Under 29 30-39 40-49 50-59 over 60 Kvinders talje-hofte ratio bør være <0,8 og mænds <1,0. Af nedenstående tabel ses, at gennemsnits talje-hofte ratio stiger med alderen. Samme tendens var tilfældet i 2007. kvinder mænd Under 29 0,76 0,87 30-39 0,79 0,88 40-49 0,81 0,91 50-59 0,82 0,91 over 60 0,83 0,93 Blodsukker Som det ses af nedenstående har 92,8% et lavt eller normalt blodsukker, det betyder at 6,4% havde et højt blodsukker niveau. Der er usikkerheder ved blodsukkermålingen, da et nyligt indtaget måltid kan øge blodsukker værdien væsentligt. Det vil sige, at en for høj blodsukkerværdi ikke nødvendigvis er identisk med, at medarbejderen har sukkersyge. Normalværdien er mellem 3,5 og 7,5 mmol/l. Antal (%) Mænd (%) Kvinder (%) Lavt 2 (0,3%) 0 2 (0,3%) Normalt 739 (92,5%) 125 (91,2%) 614 (93,2%) Højt 51 (6,4%) 11 (8,1%) 40 (6,1%) Ikke oplyst 6 (0,8%) 1 (0,7%) 3 (0,4%) I alt 798 137 658 27

Kolesterol 532 ud af 743 medarbejdere havde et normalt kolesteroltal. Dette svarer til 71,6%. 211 medarbejdere, 28,4%, havde et forhøjet kolesteroltal. I 2007 havde 69,9% et normalt kolesteroltal og 33,1% et forhøjet kolesteroltal. Disse tal stemmer fint overens med kolesteroltalsmålingerne fra 2009, når andelen af ikke oplyst ikke medregnes. Normalt < 5 mmol/l Antal (%) Normalt 532 (71,6%) Forhøjet 211 (28,4%) 55 personer har ikke fået målt kolesterol. Nedenstående tabel viser, at det gennemsnitlige kolesteroltal stiger med alderen. Dette kan muligvis skyldes en forringet kondition med alderen, kombineret med større madindtag, idet et lavere konditionsniveau, samt større madindtag vil forhøje kolesteroltallet. Endvidere vil der med alderen lejres mere kolesterol i blodkarrene. Den samme tendens med gennemsnitskolesteroltallet i forhold til alder var tilfældet i 2007. Gennemsnit Antal Mænd Antal Kvinder Antal Under 29 4,20 48 3,88 7 4,25 41 30-39 4,25 127 4,41 16 4,23 111 40-49 4,67 239 4,82 30 4,65 209 50-59 4,95 262 4,77 51 4,99 211 Over 60 5,05 63 5,04 16 5,05 47 Kuliltemåling Rygerne, de passive rygere samt andre, hvor det vil være aktuelt f.eks. hvis de havde en brændeovn i huset, fik tilbudt måling af kulilteniveauet. En kuliltemåling viser, hvor mange af de røde blodlegemer, der er besat med kulilte i stedet for med ilt. Resultaterne fra kuliltemålingerne er ikke anvendelige i forhold til statistiske sammenligninger, men er brugbare i forhold til en dialog med den enkelte medarbejder og dennes rygevaner. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem en storryger og et stort udslag på kuliltemålingen, da målingen er afhængig af flere faktorer. Der er en halveringstid på 8 timer for kuliltekoncentrationen i blodet, og derfor vil kuliltekoncentrationen afhænge af, hvornår den sidste cigaret er blevet røget. Det skal i denne forbindelse nævnes, at der kan være store individuelle forskelle, da hvert individ påvirkes forskelligt, og dermed er det forskelligt fra person til person, hvor modtagelige de er for tobaksrøgen. Desuden inhalerer nogle rygere mere end andre, således at en storryger godt kan have en lav kuliltekoncentration i blodet. Nedenfor ses en tabel med resultaterne fra kuliltemålingerne. 154 personer fik en kuliltemåling, til sammenligning var der i alt 170 rygere og passive rygere. Af de 154 målinger havde 104 personer, dvs. 13 % af samtlige medarbejdere der fik et sundhedstjek, en kuliltekoncentration på 5 ppm eller højere. 28

Antal Kvinder Mænd Passiv ryger (ikke-ryger) (0 5 ppm) 50 41 9 Små-ryger (5 10 ppm) 19 15 4 Ryger (10 20 ppm) 48 44 4 Stor-ryger (20 50 ppm) 37 32 5 I alt 154 132 22 Konditionstal Som det ses af nedenstående tabel har 24,3% et lavt eller meget lavt konditionstal, 75,7% har et tilfredsstillende konditionstal (normalt, højt eller meget højt) Andelen der ikke har fået målt konditionstal er ikke medtaget i den ovenstående procentberegning. Af tabellen ses desuden, at en større andel af kvinderne set i forhold til mændene har et lavt eller meget lavt konditionstal. Dette stemmer overens med teorien, der viser, at hver 5. mand og hver 10. kvinde i aldersgruppen 45-66 år dyrker motionsidræt, og dermed må forventes at have et bedre konditionstal end de inaktive 25. I 2007 havde 29 % et meget lavt eller lavt konditionstal og 71% havde et tilfredsstillende konditionstal. Antal (%) Mænd (%) Kvinder (%) Meget lavt 44 (5,5%) 9 (6,6%) 35 (5,3%) Lavt 135 (16,9%) 12 (8,8%) 123 (18,7%) Middel 304 (38,1%) Højt 144 (18,0%) Meget højt 109 (13,7%) 41 (29,9%) 27 (19,7%) 40 (29,2%) 263 (40,0%) 117 (17,7%) 69 (10,5%) Ikke oplyst 62 (7,8%) 8 (5,8%) 51 (7,8%) I alt 798 137 658 Der er ikke lavet en oversigt over gennemsnits konditionstallet i forhold til alder, da der i vurderingen allerede er taget højde for alderen. Som det ses i tabellerne i afsnittet med referenceværdier, sker der en udvikling med alderen således, at jo ældre en person bliver, jo lavere er grænsen for et tilfredsstillende konditionstal. 25 www.hjerteforeningen.dk 29

Tilfredshedsundersøgelse I forbindelse med sundhedstjekket blev der udført en tilfredshedsundersøgelse. Data blev indsamlet ved at sygeplejersken udleverede et spørgeskema til den der havde fået udført et sundhedstjek. Personen blev oplyst om, at besvarelserne var anonyme og skulle udfyldes med det samme sundhedstjekket var afsluttet. Spørgeskemaet blev herefter lagt i en postkasse, der var lavet til formålet. Spørgsmålene i spørgeskemaet er inddelt efter en likhart scale Ja, i høj grad, Ja, i nogen grad, Kun i mindre grad, Slet ikke, Ved ikke/ej relevant. Disse svar støttes visuelt af smileys (se bilag 4) Der er 798 besvarelser. Nedenfor ses resultaterne fra tilfredshedsundersøgelsen. Spørgsmål 1: Jeg forstår, hvad formålet er med de forskellige undersøgelser? 94 % svarede ja i høj grad hvilket afspejler at 750 personer af de 798 i høj grad har forstået formålet med undersøgelserne. 5,6 % har i nogen grad forstået formålet og kun 0,4 %, 3 personer føler kun i mindre grad de har forstået formålet med øvelserne. Der er ikke nogen som ikke har forstået formålet, eller som er i tvivl om, at de har forstået formålet. Som tilfredshedskriterie for sundhedstjekket forventes der, at 90% af medarbejderne har forstået formålet med undersøgelserne, hvilket er opnået. Jeg forstår formålet med de forskellige øvelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja i høj grad Ja i nogen grad Kun i mindre grad Slet ikke Ved ikke / Ej relevant Spørgsmål 2: Sundhedspersonalet kunne svare på mine spørgsmål? 95,5 % svarede ja i høj grad, hvilket afspejler at 762 personer i høj grad følte at personalet kunne besvare deres spørgsmål. 2,8 % vurderede at personalet i nogen grad kunne besvare deres spørgsmål, imens 0,1 % svarende til 1 person vurderede, at personalet i mindre grad kunne besvare spørgsmål. Der var ingen som følte, at personalet ikke kunne besvare spørgsmål. 10 personer besvarede med ved ikke eller ikke relevant, svarende til 1,3 %. I forhold til sundhedstjek i 2007, er der sket en forbedring i informationen ved sundhedstjek. Spørgsmålene er dog ændret, hvilket gør det svært direkte at sammenligne resultaterne. Men på spørgsmålet fra 2007 Hvor tilfreds var du med informationerne om sundhedstjekket svarede 39,4 % meget tilfredse og 48,8 % tilfreds, 9,4 % enten eller, 0,6 % utilfreds og 1,3 % var meget utilfreds. Så på trods af at der har deltaget betydeligt flere i undersøgelsen fra 2009, er det samtidig lykkedes helt at eliminere svar i kategorierne kun i mindre grad og slet ikke. Ifølge 30