Vækst og innovation i Storkøbenhavn

Vækst og innovation i Storkøbenhavn

Indholdsfortegnelse Fremtiden Kreativitet og innovation Samfundslogikker Creative Man Creative Man som individ Virksomheden og Creative Man Rammebetingelser for Creative Man Storkøbenhavn Motivation Produktionsfaktorer Kompetencer Netværk Økonomisk infrastruktur Vækst og innovation i Storkøbenhavn Udarbejdet af Kåre Stamer Andreasen Instituttet for Fremtidsforskning Nørre Farimagsgade 65 1364 København K Tlf.: +45 3311 7176 E-mail: iff@iff.dk www.iff.dk Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 2

Hvordan skaber vi vækst og innovation i Storkøbenhavn? Storkøbenhavn er defineret som Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg kommune Forandring Globalisering Fremtiden Et bredt udsnit af erhvervslivet i Storkøbenhavn deltog på Danske Vækstkonference 2005 i netværksdiskussioner over temaet "Hvordan skaber vi vækst og innovation i vores region?" Målet for konferencen var at belyse kreativitet og innovation i Storkøbenhavn i dag samt diskutere, hvorledes Storkøbenhavn bliver endnu mere innovativ i fremtiden. På konferencen var der undervejs oplæg af Velfærdskommissionen, Instituttet for Fremtidsforskning og Danske Banks regionsdirektør. Instituttet for Fremtidsforskning har fungeret som videnspartner i forbindelse med Danske Vækstkonference 2005. Denne artikel behandler de udfordringer og muligheder, som vi står overfor i fremtiden. Innovation er et af fokusområderne, og i artiklens første del inddrages tankerne fra Instituttets bog Creative Man. Anden del af artiklen ser på Storkøbenhavn med fokus på innovation og vækst. I en globaliseret verden med stigende forandringshastighed, kan det være svært at vurdere fremtidige udviklinger og deres konsekvenser. Her kommer fremtidsforskningen ind i billedet. Fremtidsforskning forsøger ikke at forudsige fremtiden, men arbejder ud fra de overordnede udviklingstendenser, og vurderer de mulige og sandsynlige udviklinger og konsekvenser. De forholdsvis sikre overordnede udviklingstræk kan eventuelt kombineres med formulering af forskellige mulige scenarier. Det er så op til den enkelte person, virksomhed eller organisation selv at være med til at forme fremtiden og præge udviklingen i en ønsket retning. Som det er blevet formuleret af Peter F. Drucker: The best way to predict the future is to create it. I samme ånd stilles spørgsmålet på Danske Vækstkonference 2005 samt i denne artikel: Hvordan skaber vi vækst og innovation i vores region? Indledningsvis vil vi belyse nogle af de vigtigste overordnede udviklingstræk, der kommer til at indvirke på fremtidens Danmark: Globaliseringen samt befolkningsudviklingen. Globalisering kan karakteriseres som den hastigt voksende globale integration. Globaliseringen manifesteres gennem den voksende udveksling af mennesker, kapital, varer, services, informationer, teknologier og kultur. Globalisering er som fænomen ikke nyt. Ud fra ovenstående definition, så har globaliseringen stået på siden de store opdagelsesrejsers tid. Det er imidlertid den accelererende hastighed og det voksende omfang af globaliseringen, der har sat den højt på dagsordenen. Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 3

Globaliseringen er en flertydig størrelse. På en lang række områder lever vi i stigende omfang under ensartede vilkår på globalt plan, og vi bliver tættere integreret. Modsatrettet har globaliseringen ikke medført én global landsby, hvor alle har én fælles referenceramme og ensartede adfærdsmønstre. Snarere kan man tale om mange globale landsbyer, med mange nye fællesskaber på tværs af gamle strukturer. Danmark og globaliseringen Danmark har med sit lille hjemmemarked og stærke traditioner inden for handel og transport deltaget stærkt i globaliseringen. I sammenligning med de fleste andre økonomier er den danske økonomi meget åben, med en stor import og eksport. Danmarks samhandel med udlandet er steget kraftigt gennem de sidste årtier. Nye markeder er åbnet for danske produkter, og udenlandske leverandører leverer billige produkter. Globaliseringen presser imidlertid også mange virksomheder, eksempelvis gennem hård priskonkurrence, og det resulterer for nogle virksomheder i outsourcing og nedlæggelse af danske arbejdspladser. Danmarks erhvervsliv står ganske givet overfor betydelige udfordringer og forandringer i de kommende år som følge af globaliseringen. I n d e k s(1971=100) 450 4 0 0 3 5 0 3 0 0 2 5 0 2 0 0 1 5 0 1 0 0 50 71 Samhandlen med udlandet er steget kraftigt 74 77 Kilde: ADAM s databank 80 Samhandel handelm med ed udlandet u d l a n d e t 83 86 89 92 9 5 I n d e k s ( 1971=100) 450 B N P 9 8 0 1 400 350 300 250 200 150 100 50 04 Ny demografi De store krigs- og efterkrigsgenerationer kan i disse år fejre deres 60-års fødselsdage. En del vil gå på efterløn, og andre vil vælge at blive nogle ekstra år på arbejdsmarkedet. Langt størstedelen kan dog forventes at forlade det traditionelle arbejdsmarked, senest når de bliver 65 år. Det er således store årgange, der i de kommende år forlader arbejdsmarkedet. Samtidig er det relativt små generationer, der er på vej ind på arbejdsmarkedet. Den sidste store udvidelse af arbejdskraften i Danmark skete med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i anden halvdel af sidste århundrede, specielt fra 1960 erne og frem. Det var medvirkende til Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 4

at skabe et unormalt overskud i antallet af personer i arbejdsstyrken i forhold til personer uden for arbejdsstyrken. I de kommende årtier er vi dermed nærmest på vej mod en normal tilstand med flere personer uden for arbejdsmarkedet end på arbejdsmarkedet. Den demografiske struktur i Danmark er dog anderledes end tidligere, specielt med relativt flere ældre. Fremtidens store udvidelse af arbejdsstyrken i Danmark kan komme i form af inddragelse af større dele af befolkningen i arbejdsstyrken. Dette spørgsmål bliver taget op i afsnittet Creative Man. Danmarks befolkning 2005 100.000 90.000 80.000 38 år Efterløn 58 år Folkepension 70.000 60.000 50.000 20 år 40.000 30.000 20.000 10.000 0 0 3 6 9 12 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 72 75 78 81 84 87 90 93 96 99 år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Kilde: Danmarks Statistik Faldende industribeskæftigelse Den danske beskæftigelsesstruktur er under løbende forandring. De store teknologiske fremskridt og automatiseringer af produktionen har medvirket til den høje produktivitetsvækst i dansk industri gennem de seneste årtier. Den resulterende højere indtjening per medarbejder har imidlertid ikke resulteret i flere ansatte i industrien, som tvært i mod har oplevet et stort fald i antallet af beskæftigede. For 40 år siden var der over 650.000 ansatte i industrien. Nu nærmer vi os de 400.000 ansatte. Blandt flere medvirkende årsager til den faldende industribeskæftigelse i Danmark er virksomhedslukninger, den stigende outsourcing og udflytning af produktion. Industrivirksomhederne vil i fremtiden i stigende omfang blive presset af den internationale konkurrence, hvorved kravene til produktivitetsvæksten vokser yderligere. Det betyder et behov for øget satsning på medarbejderudvikling og indfasning af ny teknologi, udvikling af nye kunderelationer og organisationsformer og fokus på innovative løsninger. Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 5

Faldende industribeskæftigelse 1.000 personer 1.000 personer 700 700 650 600 550 500 450 Industribeskæftigelsen i Danmark 650 600 550 500 450 400../figurbibliotek/ 70 75 80 85 90 95 00 400 05 Kilde: ADAM s databank Stigende beskæftigelse inden for service Sideløbende med den faldende industribeskæftigelse har der været en stigende beskæftigelse inden for servicesektoren. Fra 1966 og frem til nu er der blevet skabt 320.000 job i den private servicesektor. I samme periode er der skabt 550.000 job i den offentlige sektor, som dermed har over 30% af de beskæftigede i Danmark ansat. I perioden 1994-2004 har væksten i antallet af beskæftigede været specielt højt inden for forretningsservice, som er vokset med næsten 60 % og i dag udgør over 250.000 personer. Stigende beskæftigelse inden for service sikrer rekordhøjt antal arbejdspladser 1.000 personer 1.000 personer 1400 2750 Den samlede beskæftigelse >> 2700 1200 << Den private servicesektor 2650 1000 2600 800 600 400 200 70 Kilde: ADAM s databank 75 << Den offentlige beskæftigelse 80 85 90 95 00 2550 2500 2450 2400 2350 05 Konkurrence fra lavtlønslande med lavere miljøkrav og lavere beskatning end i Danmark skaber et pres for lempelse af konkurrenceforvridende regler. Det kan imidlertid indvendes, at ligesom konkurrence optimerer virksomheders produktivitet, så kan høje offentlige krav og stramme rammebetingelser ligeledes resultere i innovative løsninger og produktivitetsstigninger. Forudsætningen er Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 6

selvfølgelig, at det er kvalificeret modspil, der kommer fra det offentlige. Eksempelvis har de relativt høje miljøkrav i Danmark i nogle tilfælde presset virksomhederne til at innovere, hvilket på længere sigt skabte konkurrencefordele. Ved at den danske stat stillede krav til virksomheder inden de udenlandske konkurrenter blev udsat for lignende krav, kom mange danske virksomheder på forkant med udviklingen. En anden positiv effekt af de høje danske miljøkrav har været, at der blev skabt grobund for udvikling af nye produkter og produktionsmetoder inden for mange brancher. Hvis man skal sætte det på en spids, så kan man sige, at medvirkende årsager til, at Danmark fortsat kan være blandt verdens rigeste lande i fremtiden, er de mange barrierer, vi nu står overfor. Presset fra lavtlønslande, den faldende arbejdsstyrke og offentlige krav vil medføre, at Danmark presses til at være overordentlig innovativt i de kommende år. Kreativitet og innovation I fremtiden er der særligt behov for de innovative, i Danmark som i udlandet. Mennesker, virksomheder, samfund og netværk der forstår at formulere idéer, løsninger og produkter mere fleksibelt, effektivt og hurtigere end andre, vil være højt værdsatte. Kreativitet Innovation Kreativitet kan forstås som evnen til at bryde med vanetænkningen og få idéer til noget nyt. Den menneskelige kreativitet er en afgørende faktor for vores udviklingshistorie. Den skabende kraft bag udviklingen af kultur og fremskridt. Det er imidlertid ikke altid, at kreativitet fører til resultater. De fleste læsere vil kende mennesker, som er fulde af gode ideer, men som aldrig får dem ført ud i livet. Disse mennesker er meget kreative, men de er ikke innovative. Innovation handler ikke så meget om at få nye originale idéer, som at føre dem ud i praksis. Det handler om arbejdet med at komme fra idé til løsning. En vellykket satsning på innovation i Danmark handler således ikke kun om frontforskning inden for udvalgte områder. Lavteknologisk innovation kan ligeledes føre til nye store forretningsmuligheder, eksempelvis gennem nye produkter og smartere processer. Af stor betydning er evnen til at transformere eksisterende og ny viden til nye løsninger. Innovation på alle planer i samfundet og i virksomheder kræver inddragelse af såvel lagerarbejderen som forskningschefen. Innovation er en målrettet proces, hvad enten det handler om at virkeliggøre en opfindelse, udvikle et nyt produkt eller skabe et nyt kunstværk. Kreativitet kan indgå flere steder i forløbet, men ellers er innovation i høj grad en analytisk proces, hvor man opstiller, tester og forfiner, udfører eller bortkaster mulige løsninger. Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 7

Samfundslogikker Globaliseringen, demografien og andre vigtige udviklingstræk som den teknologiske udvikling og individualiseringen medfører sandsynligvis tilsammen et skift i samfundslogikken. I perioder med sådanne skift, er der en risiko for, at man som virksomhed eller samfund udvikler løsninger til den gamle samfundslogik. Samfund, menneske og marked Creative Man Samfundsformationer og produktionsmetoder skifter over tid. Sideløbende ændres menneskets adfærdsmønstre, herunder forbrugeradfærden. Det 20. århundredes industrilogik gjorde billige masseproducerede varer tilgængelige for menigmand. Det resulterede i en stærkt stigende materiel velfærd, der dækkede de basale behov, samt nye behov forbrugerne knap anede, de havde. I takt med, at de materielle behov bliver tilfredsstillet, får de immaterielle behov større betydning. Denne udvikling beskrev Instituttet for Fremtidsforskning i bogen Dream Society. At tillægge produkterne værdi ved hjælp af historier og følelser er i stigende grad blevet en supplerende logik til industrilogikken. I Dream Societys logik er følelser og fortællinger vigtige. Produkters signalværdi om identitet er ofte langt vigtigere for kunden end varens funktionalitet. Creative Man I såvel industrisamfundet som i Dream Society har forbrugeren en ret passiv rolle med lille mulighed for at skille sig ud individuelt gennem sit forbrug. Forbrugeren får dækket de rationelle og materielle behov med masseproducerede varer eventuelt med inkorporerede fælles historier. Denne standardisering af produkter og historier harmonerer imidlertid dårligt med den stigende individualisering og skabertrang. Den stigende individualisering kombineret med menneskets grundlæggende skaberkraft er hoveddrivkræfter som udmønter sig i det Instituttet for Fremtidsforskning kalder Creative Man. Der er tale om en sammenhængende logik for samfund, menneske og marked, hvor nedenstående behov og muligheder fører frem til Creative Man. Creative Man, behov Et stigende antal mennesker lægger vægt på at udfolde deres kreativitet og opfindsomhed i deres forbrug, på deres arbejde og i deres fritid. Derfor er der et menneskeligt behov for mere kreativitet og innovation. Erhvervslivet får stadig vanskeligere ved at konkurrere på traditionel masseproduktion, både når det gælder materielle produkter og vidensprodukter. Derfor er der samfundsmæssigt behov for mere kreativitet og innovation. Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 8

Creative Man, muligheder Nye produktionsmetoder gør det muligt for forbrugere at blive meddesignere af deres forbrugsgoder. Forbrugerne er ikke i fremtiden nødt til at være passive aftagere af masseprodukter; de kan tage aktiv del i produktionen. Fortidens konsumenter bliver afløst af fremtidens prosumenter, der på én gang er producenter og konsumenter. Ny teknologi og nye systemer skaber nye hjælpemidler og værktøjer til kreativitet og innovation. Derfor bliver den kreative proces lettere for både virksomheder og privatpersoner. Fremtidens tre markedslogikker Med Creative Man er der ikke tale om en logik, der erstatter henholdsvis industrilogikken eller Dream Societys logik. Derimod komplementerer Creative Man de to tidligere logikker. Der, hvor de største fremtidige vækstpotentialer findes, er dér, hvor logikkerne overlapper. Creative Mans logik Industri logik Dream Societys logik Creative Man har altid eksisteret Creative Man som individ Creative Man kendetegner mennesker, for hvem kreativitet og innovation fylder meget i fritiden og/eller på arbejdet. Det er mennesker, der ønsker at skabe deres egen identitet og deres eget udtryk. Creative Man har altid eksisteret i alle mennesker i et vist omfang. Det har dog forudsat, at de basale behov var dækket, for at Creative Man kunne udfolde sig kulturelt. Tidligere i historien har det derfor ofte været overklassen, der karakteriserede Creative Man. Creative Man er dog også i tidligere samfundsformationer kommet til udtryk Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 9

eksempelvis gennem husflid og små innovative løsninger i arbejdet og hverdagen. Den moderne tids Creative Man er vokset op uden mangel på materielle goder og har derfor ikke nogen speciel trang til at samle yderligere materiel velstand. Rigdom måles derimod i at kunne fremvise resultater af sine skaberevner og derigennem opnå anerkendelse i egne sociale og erhvervsmæssige netværk. Creative Man som forbruger Forbrugerne bliver stadig mere velstillede sideløbende med, at de bliver stadig mere bevidste om deres unikke behov. Det influerer selvfølgelig på forbrugeradfærdsmønstrene. For lav-interesse produkter vil forbruget fortsat følge industrilogikken med et ønske om vægt på funktion og billig pris. Høj-interesse produkter følger derimod en anden logik. Her vil de immaterielle, emotionelle værdier have stor betydning. Det gør sig gældende både i Dream Society og Creative Man. Forskellen på de to logikker er, at hvor immaterialiseringen i Dream Society er et masseprodukt med en fælles historie, så er produktet og historien mere individuel i Creative Man. For individualiserede, innovative forbrugere er konceptet med ensartede produkter, fælles historier samt passivt forbrug mindre tiltrækkende. Et overdrevent materielt forbrug af standardiserede produkter kan ligefrem opfattes som fravær af personlig smag og identitet. Creative Man ønsker indflydelse på det endelige produkt, og ofte er deltagelse i selve processen en del af den værdi kunden tillægger produktet. Individualiseret masseproduktion Prosument At imødekomme kundens krav om individualiserede produkter og egen deltagelse i processen er umiddelbart dyrt for producenten. Den skræddersyede produktion er imidlertid ved at være prismæssigt konkurrencedygtig med ensartede masseproducerede varer inden for flere områder. Produktionsapparatet i den moderne industri er blevet mere fleksibelt, og prisen for at variere produkterne er faldende. Også inden for immaterielle produkter og serviceydelser har de teknologiske fremskridt og nye organisationsformer muliggjort mere skræddersyede løsninger til forbrugerne. Creative Man bliver meddesigner og medproducent af produktet. Dermed udviskes grænsen mellem producent og konsument i stigende omfang og afløses af fremtidens prosument. For de virksomheder, der forstår at kommunikere og interagere med disse prosumenter, kan der være store forretningsmuligheder i vente. I visse tilfælde kan det forandre hele opfattelsen af og konceptet for, hvad virksomheden egentlig sælger. En bevægelse væk fra at sælge et fysisk eller immaterielt produkt til i stedet at sælge en proces og/eller stille værktøjer til rådighed. Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 10

Tre logikker for samfund, menneske og marked Der kan komme stigende problemer angående, hvem der har ansvar og ejerskab over de endelige individualiserede produkter. Ligeledes kan der opstå tvister om ophavsretten til produkter i takt med at producent, forhandler og forbruger smelter sammen. Fremtiden stiller også store forandringskrav til det danske skattesystem. Det bliver sværere at beskatte de mange fremtidige transaktioner af varer og tjenesteydelser, der ikke indgår i pengeomløbet. Eksempelvis vidensdeling, open source og Creative Man. Logikker for samfund, menneske Industri Dream Societys Creative Mans og marked Logic logik logik Organisationsform Hierarki Værdifællesskab Netværk Motivation Materielle behov Immaterielle behov Rematerielle behov Den gode arbejdsplads Godt fysisk arbejdsmiljø Godt socialt arbejdsmiljø Godt kreativt arbejdsmiljø Den gode arbejder Stabil Loyal Innovativ Vigtigste kvalitet for produkter En god pris En god historie Det personlige præg og valg Rekreation Afslapning Oplevelser Kreative udfoldelser Teknologi Produktionsapparat Kommunikation Kreative værktøjer Produktion Masseproduktion Masseproduktion + symbolproduktion Fleksibel produktion Udvikling, produktion og tilpasning i samarbejde med den enkelte forbruger Virksomheden og Creative Man Virksomheder, der følger logikken i Creative Man, skal være i stand til at udvikle, producere og tilpasse produktet i samarbejde med den enkelte forbruger. Deres salgs- og udviklingsfolk skal i tæt dialog med Creative Man kunne omsætte hans idéer til individualiserede produkter eller services. Det stiller store krav til virksomhedernes omstillingsparathed. Produktionsapparatet skal geares til individualiseret masseproduktion og kommunikation med forbrugeren skal være ægte dialog. Fleksibilitet og innovation bliver dermed blandt de vigtigste kvaliteter hos fremtidens vindere. Teknologien gør det stadig nemmere og billigere at individualisere såvel fysiske som immaterielle produkter. Skræddersyede produkter kommer dermed prismæssigt i nærheden af masseproducerede produkter. Der findes en parallel til prosumenten på B2C-markedet i udviklingen på B2B markedet. Her er udviklingen præget af et mere intensivt samarbejde mellem under- og overleverandør. Creative Man som medarbejder Skellet mellem arbejde og fritid udviskes hos Creative Man. Den kreative idé eller den innovative løsning kan lige såvel opstå på et splitsekund i fritiden som i den normale arbejdstid. Det er dermed Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 11

sværere at organisere, måle og værdifastsætte arbejdet hos Creative Man. Det vigtigste er at tilvejebringe de rette rammebetingelser, incitamenter og muligheder for udfoldelse, og så fokusere på de samlede resultater. Kvalifikationerne hos Creative Man handler i mindre grad om viden. Viden er selvfølgelig en basis og et fundament, men det er evnen til at udvikle nye processer, produkter eller ydelser, der er de efterspurgte kvalifikationer. Der vil være et langt større fokus på skaberen/innovatøren, der ikke blot besidder viden, men også forstår at omsætte viden og kreativitet til nye løsninger eller produkter. Creative Man og organisationen Creative Man som iværksætter En hierarkisk organisations ledelsesværktøjer som styring og kontrol kan ofte være ødelæggende for kreativitet og innovation. Med Creative Man som medarbejder vil disse ledelsesredskaber i stigende omfang blive erstattet af målsætninger, selvforvaltning og målkontrakter med den enkelte medarbejder. Creative Man vil være styret af udfordringer og muligheder og vil være tiltrukket af det kreative og innovative arbejdsmiljø frem for det fysiske arbejdsmiljø, der dominerede industrisamfundet eller det sociale arbejdsmiljø, der blev vægtet i Dream Society. Arbejdstid og fritid blandes også for mange iværksættere. Det der begynder som en fritidssyssel, kan vokse til et bierhverv og måske ende som en selvstændig virksomhed med flere ansatte. Eller det kan ende med et kulturprodukt som millioner globale forbrugere tager til sig, som eksempelvis det danske popband Aqua. I OECD s rapport The Creative Society of the 21st Century fremføres argumentet, at støtteordninger, der tilskynder til eksperimenter og til at tage chancer, er af stor betydning for at kunne udnytte ressourcen af kreativt talent. Det er dog vigtigt at undgå, at støtteordningerne skaber afhængighed eller fører til blindgyder. Det kan indvendes, at i stedet for støtteordninger eller som supplement er der i Danmark behov for mere fleksible systemer for kombination af overførselsindkomster med indtjening. Det vil udvide arbejdsstyrken samt skabe øget iværksætteri. Arbejdsbegrebet tilhører industrisamfundet Fordi hænderne skal pensioneres som 60-årige er det ikke ensbetydende med, at hjernerne også skal. I fremtidens immaterielle og kreative produktion kan flere ældre fortsat deltage fuldt ud i erhvervslivet. Danmark får i de kommende år store årgange, der passerer 60-års grænsen. I de mange tilfælde, hvor det medfører pensioneringer og fuld tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, går der store vidende og innovative ressourcer til spilde. Man kan forvente, at mange af disse kommende pensionister øn- Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 12

sker et fortsat aktivt arbejdsliv, forudsat at de får mulighed for at gøre det på egne præmisser. Efterløn og pensionsordninger kan i denne sammenhæng være delvist tvangspassiviserende, og er i bund og grund udtryk for en fortsat industrilogik. Ændringer af hidtidige arbejdskrav, for såvel pensionister som for andre, kan frigøre ressourcer til skabertrang og social adfærd. Det giver mulighed for den enkelte til at udfolde sig på det kommercielle og det private plan. Rammebetingelser for Creative Man I det kommende afsnit om vækst og innovation i Storkøbenhavn, belyses regionens rammebetingelser for Creative Man og vækst. Der er opstillet nedenstående rammebetingelser for Creative Man. Rammebetingelserne anvendes ligeledes til at belyse vækstpotentialet i regionen. De 5 opstillede rammebetingelser er meget brede definitioner, og der indgår mange parametre i dem. I det kommende afsnit om Storkøbenhavn bliver der fokuseret på 5 parametre til at måle på Creative Man i dag og i fremtiden. Først kommer der en kort beskrivelse af hver af de 5 rammebetingelser, og hver beskrivelse afsluttes med at udpege, hvilken parameter der vil blive brugt til belysning af innovation, vækst og Creative Man i Storkøbenhavn. Rammebetingelser for Creative Man Økonomisk infrastruktur Motivation Netværk Produktions faktorer Kompetencer Motivation Motivation er en grundlæggende rammebetingelse for innovation, vækst og Creative Man. Som tidligere beskrevet, har mennesket en grundlæggende skabertrang, der sammen med den stigende individualisering virker som hoveddrivkræfter for Creative Man. Der kan også være en stærk drivkræft i form af mulighed for økonomisk gevinst. Af ydre drivkræfter kan nævnes regional og global Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 13

konkurrence samt offentlige krav. Holdninger og kultur kan være af overordentlig stor betydning. En kultur med åbenhed over for forskellighed og diversitet giver plads til nye idéer og forandringer. Iværksættermiljø og selvstændighedskultur kombineret med inspiration og stimulation, giver gode rammebetingelser for Creative Man. Til belysning af innovation, vækst og Creative Man i Storkøbenhavn vil der blive fokuseret på forandringsparathed. Her anvendes Instituttet for Fremtidsforsknings datamateriale og analyser fra tidssyns undersøgelsen, der blev foretaget i 2004. Produktionsfaktorer Kompetencer Netværk Økonomisk infrastruktur Produktionsfaktorer omfatter de ressourcer som medvirker ved produktion af varer og tjenesteydelser. Traditionelt dækker termen over henholdsvis kapital, arbejdskraft og teknologi. I denne model for rammebetingelser for Creative Man er arbejdskraft defineret som arbejdskraft tid. Termen er således tømt for arbejdskraftens kompetencer. Til belysning af innovation, vækst og Creative Man i Storkøbenhavn vil der blive fokuseret på produktionsfaktoren arbejdskraft. Videnssamfundet med en veluddannet befolkning, fri forskning og udveksling af information er af stor betydning for Creative Man. Viden skal imidlertid kombineres med andre kompetencer for at føre til innovation. Analytiske evner, social intelligens, samt kreative og personlige kompetencer er vigtige brikker i Creative Man. Til belysning af innovation, vækst og Creative Man i Storkøbenhavn vil der blive fokuseret på regionens uddannelsessammensætning. Til udveksling af varer, tjenesteydelser, idéer med videre, er såvel fysiske som immaterielle netværk nødvendige. Netværk skal dermed forstås på flere planer, herunder erhvervsstruktur og regionale som internationale netværk. Til belysning af innovation, vækst og Creative Man i Storkøbenhavn vil der blive fokuseret på regionens erhvervssammensætning. Den økonomiske infrastruktur er som begreb bredt dækkende. Det indbefatter alt fra skatteprocenter, trafikal infrastruktur, kvaliteten af den offentlige administration, uddannelsescentre, m.v. Til belysning af innovation, vækst og Creative Man i Storkøbenhavn vil der blive fokuseret på kultur. Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 14

Storkøbenhavn Storkøbenhavn er defineret som Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg kommune Motivation Velstand er ikke nødvendigvis det samme som velfærd Storkøbenhavn er inde i en spændende udvikling med store fremtidige udfordringer og muligheder, men også store kompetencer til rådighed. I det følgende vil der blive set på rammebetingelserne for Creative Man og vækst i Storkøbenhavn. Der vil være specielt fokus på forandringsparatheden, beskæftigelsen, uddannelses- og erhvervssammensætningen, samt kultur i Storkøbenhavn. Motivation Motivation er tæt forbundet med menneskets værdier. Hvilke værdier er det, som vi gerne vil yde en indsats for? Er det eksempelvis værdier med mest vægt på de fysiske og materielle aspekter, eller vægter danskerne de bløde immaterielle værdier højere? En afklaring af den slags spørgsmål er helt afgørende for analysen af, hvilke faktorer der skal til for at motivere folk, og hvilke mål vi opstiller som individ, virksomhed eller samfund. En afklaring af værdier er dermed også afgørende for spørgsmålet om, hvorledes vi skaber vækst og innovation. Hvis udgangspunktet eksempelvis er, at danskernes kerneværdier er familien, venner, fritid eller personlig skabertrang, så bør der efterstræbes vækst og innovation, der understøtter disse værdier. Er danskernes kerneværdier derimod med relativt stort fokus på øget økonomisk velstand, fastetablerede velfærdsgoder, mv., så bør der satses mere på vækst og innovation der, kan understøtte dette. Velstand er ikke nødvendigvis det samme som velfærd. Målt i økonomisk velstand, vil der eksempelvis være et velstandstab, hvis en person går på forlænget barselsorlov. Målt i velfærd, vil mange imidlertid betragte forlænget barselsorlov som et stort gode, ja ligefrem en luksus. Danskernes stigende individualisering og tabet af de samlende fortællinger og identitetsbærere udmønter sig i forskelligartede værdier. Værdierne skifter ofte over et livsforløb, og de kan være situationsbestemte og på anden vis omskiftelige. Ofte findes flere værdier sideløbende, så man eksempelvis ønsker såvel materiel velstand som velfærd i kraft af bløde værdier. Creative Mans kerneværdier er muligheden for selvudfoldelse og indflydelse på arbejds- og privatlivet. Det er altså i højere grad rammebetingelser og værktøjer, der skal stilles til rådighed for Creative Man, end det er færdige løsninger og økonomiske goder. Det bør imidlertid erindres, at en væsentlig faktor for udbredelsen af Creative Man er høj økonomisk velstand. Forandringsparathed En parameter for motivation til vækst, innovation og Creative Man er forandringsparatheden. Mennesker reagerer forskelligt på foran- Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 15

dringer. Nogle opsøger ligefrem det ukendte med stor begejstring, mens andre foretrækker det kendte og stabile. Menneskets forandringstolerance er altså forskellig, og menneskets tidssyn er blandt andet en indikator på denne forandringstolerance. Tidssyns undersøgelsen 3 parametre for tidssyn København og Frederiksberg kommune har høj andel af skabere Københavns Amt har høj andel af fastholdere Instituttet for Fremtidsforskning gennemførte i 1995 og igen i 2004 to store undersøgelser af danskernes holdninger til forandringer. Undersøgelsen kaldes tidssyn, og hver af de 2 undersøgelser er baseret på en række dybdeinterviews samt kvantitative undersøgelser hver med over 1.000 deltagere. 3 afgørende parametre bestemmer, hvilket tidssyn man har: For det første om man mener, forandringer grundlæggende er gode eller dårlige. For det andet om man mener, man selv har gode eller dårlige muligheder for at påvirke udviklingen og de forandringer, der sker i ens livsfærer samfundet, arbejdet og familien. Endelig for det tredje, hvilken tid man orienterer sig mest udfra, og derfor mener er den bedste: Fortiden, nutiden eller fremtiden. De 4 tidssyn kaldes henholdsvis skabere, fastholdere, tilpassere og navigatører. De to sidstnævnte kan betragtes som nutidsorienterede. København og Frederiksberg kommune er den region i Danmark med flest skabere. De udgør næsten 20% af befolkningen. I kontrast hertil ligger Københavns Amt med 14% skabere, hvilket er under landsgennemsnittet. Københavns Amt har til gengæld Danmarks højeste andel af fastholdere, som udgør 23,2% af befolkningen modsat Københavns og Frederiksberg Kommune med kun 15,2% fastholdere. De nutidsorienterede udgør næsten 2/3 af befolkningen. I Københavns Amt er der blandt de nutidsorienterede mange navigatører, hvor de to kommuner har relativt flere tilpassere blandt de nutidsorienterede. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sønderjylland, Ribe, Vejle Amt Ringkøbing og Viborg Amt Storstrøms, Vestsjællands, Bornholm, Roskilde Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns/Frederiksbegs kommune Nordjyllands Amt Århus Amt Københavns Amt Skaber Alle Navigatør Tilpasser Fastholder Kilde: IFF tidssyns undersøgelse 2004 Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 16

Nutidsorienterede Tilpassere Navigatører Skabere Fastholdere På landsplan er halvdelen af de nutidsorienterede tilpassere, mens den anden halvdel er navigatører. De nutidsorienterede forholder sig mere eller mindre neutralt til fremtiden, og de både tror og ønsker, den vil ligne nutiden en hel del. De mener ikke selv, de har mange muligheder for at påvirke udviklingen hverken i samfundet eller på arbejdspladsen. Fremtiden kommer bare, og den kan rumme held eller uheld og er i bund og grund upåvirkelig. Især den nutidsorienterede tilpasser forholder sig generelt ikke til fremtiden. Tilpassere agerer ikke proaktivt overfor de muligheder og trusler, som fremtiden kan rumme. Deres største ønske er stabilitet og mere af det samme. De er tryghedssøgende, og drømmen om det gode liv i fremtiden er, at dagen i morgen er ligesom i dag. Tilpassere er det tidssyn, der oftest ikke tager stilling. Navigatører er nutidsorienterede lige som tilpassere. De er imidlertid mere proaktive i forhold til fremtiden, og er i stand til at gribe og udnytte de chancer, der byder sig. Navigatøren skifter ofte retning, alt efter hvilke muligheder der dukker op, og kan dermed betragtes som forholdsvis opportunistisk. Navigatøren har dog samme udgangspunkt som tilpassere, og betragter forandringer i fremtiden som noget udefrakommende, der ikke kan påvirkes, men kræver tilpasning. Skaberne har en proaktiv og positiv tilgang til forandringer. Samtidig er skaberne den tidssyns gruppe, der har længst uddannelse. Over halvdelen har en videregående uddannelse, og kun 8% har folkeskoleeksamen som senest afsluttede uddannelse. Skaberne har en betydelig større andel, der arbejder som direktører, chefer og ledere end de andre tidssyns grupper. Skaberne er den tidssyns gruppe, der har den største andel ansat i det offentlige. Skaberne har kun en halvt så stor andel, som er ansat i industrien som de øvrige tidssyn. Der er ingen skabere ansat i henholdsvis post- og transportbranchen, og der er væsentlig færre, der arbejder som bygningsarbejdere, mekanikere og inden for landbruget. Fastholdere er fortidsorienterede, og reagerer på mange forandringer ved at vende sig mod det forgangne. Det er mennesker, som har brug for en entydig og sammenhængende fortælling, som ikke findes i den fragmenterede og hurtigt skiftende nutid. Derfor søger de tilbage til det oprindelige for at lade fortidens begivenheder give livet mening og retning. Blandt fastholderne har over ¼ folkeskoleeksamen som seneste afsluttede eksamen, og under 1/3 har en videregående uddannelse. Fastholderne har en relativ stor andel, der arbejder inden for handel og restaurationsbranchen og relativt få ansat inden for fiskeri, landbrug og råstofudvikling. Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 17

Fortsat høj befolkningstilvækst, men faldende antal i den erhvervsaktive alder Produktionsfaktorer Hovedstadsregionen har haft en meget høj befolkningstilvækst siden starten af 1990 erne. I de seneste par år er væksten taget lidt af, men ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose, er der udsigt til en fortsat høj vækst i antallet af indbyggere i hovedstadsregionen i de kommende 25 år. Som i resten af Danmark så er der udsigt til færre i den erhvervsaktive alder i forhold til den samlede befolkning. Således har antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder i hovedstadsregionen også været faldende de senere år. Denne udvikling forventer Danmarks Statistik vil tage til i de kommende årtier. Hovedstadsregionen kan se frem til et årligt fald i antallet i den erhvervsaktive alder på 0,2%. Det er dog under landsgennemsnittet i Danmark, der kan se frem til et fald på 0,3% om året. Der er selvfølgelig mange faktorer, der kan influere på befolkningsudviklingen og specielt de regionale bosætningsmønstre, så befolkningsprognoser kan over længere tidsperioder være ganske usikre. Der er dog forholdsvis stor sandsynlighed for, at den relativt positive befolkningsudvikling i hovedstadsregionen vil fortsætte en årrække endnu. Udsigt til færre i den erhvervsaktive alder 1.000 personer 1.000 personer 1950 1250 1900 << Hovedstadsregionen i alt Danmark i alderen 1200 20-64 år (normeret) >> 1850 Hovedstadsregionen i alderen 20-64 år >> 1150 1800 1100 1750 1050 1700 80../figurbibliotek/ 85 90 95 00 05 10 15 20 25 30 35 1000 40 Kilde: Danmarks Statistik Uddannelsessammensætning Kompetencer Fra 1993 til 2004 har Storkøbenhavn haft et stort løft i befolkningens uddannelsesmæssige kvalifikationer. Der har været et markant fald i antallet af personer uden kompetencegivende uddannelse fra 39,7% til 34,4%. Det har været en positiv udvikling, men over 1/3 af befolkningen i Storkøbenhavn har stadig ingen kompetencegivende uddannelse. Der har i de forløbne 12 år været et fald i andelen af befolkningen med en erhvervsfaglig uddannelse i Storkøbenhavn. I 2004 var Storkøbenhavn helt nede på 29,2% af befolkningen med en erhvervsfaglig uddannelse. For Danmark som helhed har 37,2% en erhvervsfaglig uddannelse. Til gengæld er andelens af befolkningen i Storkøbenhavn med en kort eller mellemlang Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 18

uddannelse vokset kraftigt fra 1993 til 2004, og i dag udgør denne gruppe 21,9% af befolkningen. Det er mere end 2 procentpoint over landsgennemsnittet. Ligeledes er andelen af Storkøbenhavns indbyggere med en lang videregående uddannelse vokset med over 70% i de forløbne 12 år, så de i dag udgør 11,9% af befolkningen. En andel der er betragtelig højere end landsgennemsnittet på 6,4%. Storkøbenhavn har haft en meget positiv udvikling i uddannelsesniveauet, og specielt andelen af befolkningen med en lang videregående uddannelse ligger langt over landsgennemsnittet. Der er til gengæld relativt få med en erhvervsfaglig uddannelse, og det må betragtes som problematisk, at over 1/3 af befolkningen stadig ingen kompetencegivende uddannelse har. De mange uden kompetencegivende uddannelse eller med en kortere uddannelse vil opleve et stigende pres på arbejdsmarkedet i fremtiden. Ligeledes vil en del af befolkningen med mellemlang eller lang videregående uddannelse opleve globaliseringens pres, eksempelvis inden for ITog finanssektoren. En kontinuerlig opgradering af det samlede uddannelsesniveau i Storkøbenhavn, inklusiv de dele af befolkningen der er fjernet fra arbejdsmarkedet, vil være med til at fremtidssikre vækst og Creative Man i Storkøbenhavn. Uddannelsessammensætningen i Storkøbenhavn og Danmark 1993 2004 Vækst 1993-2004 Storkøbenhavn % % Personer % Ingen kompetencegivende uddannelse 39,7 34,4-12.558-5,7 Erhvervsfaglig uddannelse 33,4 29,2-9.074-4,9 Kort-/mellemlang videregående udd. 17,0 21,9 38.369 40,3 Lang videregående uddannelse 7,6 11,9 29.954 70,2 Uoplyst 2,3 2,5 2.496 19,6 I alt 100,0 100,0 49.187 8,8 Danmark Ingen kompetencegivende uddannelse 42,3 34,4-163.880-15,2 Erhvervsfaglig uddannelse 36,2 37,2 65.809 7,1 Kort-/mellemlang videregående udd. 15,1 19,8 141.547 36,7 Lang videregående uddannelse 4,3 6,4 61.520 56,3 Uoplyst 2,2 2,1-345 -0,6 I alt 100,0 100,0 104.651 4,1 Kilde: Danmarks Statistik, RAS Anm.: Observationerne knytter sig til november året før Erhvervssammensætning Netværk Sideløbende med det stigende uddannelsesniveau og befolkningstilvæksten i Storkøbenhavn er der skabt mange nye arbejdspladser i de seneste 11 år. Væksten i antallet af beskæftigede i Storkøbenhavn har i perioden været på 7,8%, hvilket er en del over landsgennemsnittet på 4,9%. Der er dog store forskelle inden for Storkøbenhavn. Beskæftigelsen i København og Frederiksberg kommune er således faldet med ca. 10% over de seneste 20 år. Modsat er beskæftigelsen i Københavns Amt steget med ca. 15% siden 1985. Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 19

Storkøbenhavn har været gennem store forandringer i erhvervssammensætningen fra 1994 til 2004. Industribeskæftigelsen har oplevet et fald på 23,3% i beskæftigelsen, hvilket er markant over landsgennemsnittet. I dag udgør industrien kun 9% af arbejdsstyrken i Storkøbenhavn. Det er en relativ lav andel set i forhold til en industribeskæftigelse på 16% i Danmark. Storkøbenhavn har i de forløbne 11 år haft vækst i antallet af beskæftigede inden for bygge- og anlæg samt handel, hotel og restauration. Væksten i beskæftigelsen i de nævnte erhverv har dog været lavere end landsgennemsnittet, og erhvervene har en relativ lavere andel af de beskæftigede end Danmark som helhed. Også antallet af beskæftigede i den offentlige sektor har haft en lavere vækst i Storkøbenhavn end landsgennemsnittet, og der er relativt færre ansatte end i landet som helhed. Den store vækst i beskæftigelsen i Storkøbenhavn i perioden 1994 til 2004 er sket inden for forretningsservice, finansiering og udlejning samt anden privat service. Det er således i den mere videns tunge del af servicesektoren, at Storkøbenhavn oplever vækst. Det kan betragtes som mere fremtidssikrede erhverv end mange af de primære og sekundære erhverv, blandt andet fordi flere af serviceerhvervene er mindre udsatte for global konkurrence end eksempelvis industrien. Erhvervssammensætningen i Storkøbenhavn Storkøbenhavn 1994 2004 Fordeling 2004 Vækst 1994-2004 - - - Personer - - - % Personer % Landbrug, fiskeri mv 2.490 2.110 0,3-380 -15,3 Industri 84.749 65.000 9,0-19.749-23,3 - heraf kemisk industri 15.310 15.917 2,2 607 4,0 Bygge- og anlæg 31.668 35.724 4,9 4.056 12,8 Handel, hotel og restau. 120.598 129.796 17,9 9.198 7,6 Forretningsservice 65.502 106.373 14,7 40.871 62,4 Finansiering og udlejning 51.156 51.993 7,2 837 1,6 Anden privat service 107.195 117.857 16,2 10.662 9,9 Offentlig sektor 210.265 216.986 29,9 6.721 3,2 I alt 673.623 725.839 100,0 52.216 7,8 Danmark 1994 2004 Fordeling 2004 Vækst 1994-2004 - - - Personer - - - % Personer % Landbrug, fiskeri mv 132.883 94.296 3,5-38.587-29,0 Industri 480.726 432.440 16,0-48.286-10,0 - heraf kemisk. 45.689 51.918 1,9 6.229 13,6 Bygge- og anlæg 138.688 166.669 6,2 27.981 20,2 Handel, hotel og restau. 439.744 488.843 18,1 49.099 11,2 Forretningsservice 159.523 251.842 9,3 92.319 57,9 Finans og udlejning 118.320 117.294 4,3-1.026-0,9 Anden privat service 315.742 320.549 11,9 4.807 1,5 Offentlig sektor 787.865 827.922 30,7 40.057 5,1 I alt 2.573.491 2.699.855 100,0 126.364 4,9 Kilde: Danmarks Statistik, RAS Anm.: Observationerne knytter sig til november året før Økonomisk infrastruktur Økonomisk infrastruktur En forudsætning for økonomisk vækst og Creative Man i Storkøbenhavn er en velfungerende økonomisk infrastruktur. Der er behov for god fysisk infrastruktur, kompetente uddannelsescentre der fungerer i samspil med erhvervslivet og den offentlige sektor, en Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 20

kompetent offentlig forvaltning, med mere. Prioriteringen af de forskellige områder samt valget af skattetryk, er i sidste ende politiske beslutninger. Set med Creative Mans logik vil der være relativt mindre fokus på yderligere økonomisk gevinst. Af større betydning er eksempelvis de rette kreative eller innovative miljøer. Kvaliteten af den offentlige forvaltning vil være en vigtig faktor for Creative Man. Der skal være gode skoler, dagsinstitutioner, sundhedssektor med videre, der kan sikre det gode liv. Desuden skal ressourcerne og rammerne være tilstede for innovation og selvudfoldelse. Kultur Creative Man er ikke kun skaber, men også forbruger af kulturprodukter. En regions udgifter til kultur kan derfor have en vigtig signalværdi over for potentielle tilflyttere. Endvidere kan kulturlivet til gensidig gavn indgå i de mange netværk på tværs af brancher og geografi. En regions driftsudgifter til kultur kan opfattes som en indikator for amtets signaler til Creative Man. Driftsudgifter til kultur pr. indbygger bør dog ikke anvendes som et entydigt barometer på en regions kulturliv. Udgifternes størrelse i de forskellige amter kan eksempelvis være udtryk for, at kulturen må subsidieres, den er så at sige ikke selvkørende. Udgifterne kan også være et udtryk for, at man prioriterer mere marginale kulturelle tiltag, som ikke har den brede appel, og som derved ikke i sig selv kan tjene pengene ind. Driftsudgifter til kultur pr. indbygger, regnskab 2003 Indeks, alle amter = 100 Kilde: Amtsrådsforeningen Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 21

Hvordan skaber vi vækst og innovation i Storkøbenhavn? Vækst og innovation i Storkøbenhavn Belyst ud fra de rammebetingelser der blev opstillet for Creative Man og vækst samt målt på de fem valgte parametre, så kan Storkøbenhavn betragtes som godt rustet til fremtiden. Denne artikel skal dog ikke betragtes som en fyldestgørende regionalanalyse, men mere som en række betragtninger der kan inddrages til overvejelse og inspiration. Den demografiske udvikling i Storkøbenhavn er gunstig set i relation til andre dele af Danmark. Regionen kan forvente en fortsat stor befolkningstilvækst samt en relativ høj andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Den fremtidige demografiske udvikling i hovedstadsregionen peger imidlertid mod en stigende forsørgerbyrde. Uddannelsesniveauet i Storkøbenhavn er højt, og specielt inden for lange videregående uddannelser ligger befolkningsandelen væsentlig over landsgennemsnittet. Antallet af beskæftigede har været for opadgående i Storkøbenhavn gennem de seneste11 år, og faldet i ansatte i industrien er blevet mere end opvejet af væksten i antallet af beskæftigede i servicesektoren. Væksten i beskæftigelsen er for en stor dels vedkommende sket inden for brancher med et højt videns- og kompetenceindhold, der kan betragtes som forholdsvis fremtidssikrede. På de belyste parametre klarer Storkøbenhavn sig altså relativt godt og har mange kompetencer til rådighed. En af de store fremtidige udfordringer i Storkøbenhavn bliver at få højnet uddannelsesniveauet hos den 1/3 af indbyggerne, der ingen kompetencegivende uddannelse har. Der er store indbyrdes forskelle på Københavns kommune, Frederiksberg kommune og Københavns Amt. Det afspejler sig også i tidssyns undersøgelsen, hvor København og Frederiksberg kommune er den region i Danmark, der har flest skabere. I kontrast hertil ligger Københavns Amt med en andel af skabere der ligger under landsgennemsnittet. Alle tidssyn har deres kvaliteter, og virksomheder og samfund har brug for forskellige typer. I relation til fremtiden, er skabernes proaktive og positive tilgang til fremtiden imidlertid af stor betydning, jævnfør det indledende citat: The best way to predict the future is to create it. Vækst og innovation i Storkøbenhavn IFF 22