Citydistribution i ydertimerne. Finn Zoëga, sektionsleder, logistik

Relaterede dokumenter
Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Citylogistikk København Fra idé til virkelighet

Dansk strategi for ITS

Distribution i Ydertimerne

GODS I BYER: CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Godstransport til byerne. Trafikdage Aalborg Universitet tirsdag den 25. august

City-logistik En disciplin med mange interessenter

Citylogistik baseret på dialog

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas

CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

Danske Fragtmænd A/S Jens Peder Bjerg Leverandørens digitale styring af transporter, lagre, lagerhotel og handel

Bilag 5 Til TMU/BR. Citylogistik-projekt: Grøn varelevering Sagsnr Dokumentnr

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

CO 2 -tiltag her og nu

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Vejdirektoratets planer for ITS

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

DB Schenker Rail Scandinavia

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet

KATTEGAT- FORBINDELSEN

Smart Cities - optimalt teknologi-samarbejde med transportører på tværs af forvaltninger med miljøgevinst

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

Hvidbog om forudgående høring om tung trafik zone

Fredensborg Kommune. Borgermøde A6

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

NOAH-Trafik Nørrebrogade København N noahtrafik@noah.dk

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Oplæg for Folketingets transportudvalg Transport manager, Ole Boye Madsen, Arla

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

DIGITALE LØSNINGER I ALBERTSLUND FOR AT STYRKE OPFYLDELSE AF 2025-MÅLSÆTNINGER OG FN S VERDENSMÅL

AUTOMATISERING AF GODSTRANSPORTEN. Trafikdage 2018

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014

Afleveringsopgave 1 Logistik

Collaborative Logistics Horisontal vs. Vertical

VEJADGANG TIL NY DALIGVAREBUTIK FRA ELVERDAMSVEJ 308 I KIRKE HYLLINGE

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

Transkript:

Citydistribution i ydertimerne Finn Zoëga, sektionsleder, logistik

Transport og Logistik Citydistribution i ydertimerne København, Aarhus, Odense og Aalborg Et projekt, delvis finansieret af Center for Grøn Transport Ledet og styret af Incentive Partners og Teknologisk Institut, Emballage og Transport

Citydistribution i ydertimerne København, Aarhus, Odense og Aalborg I Baggrund Transportministeriet udgav i efteråret 2010 publikationen Effektiv godstransport i byerne, som adresserer en række af de problemstillinger, der er forbundet med at sikre en mere effektiv og miljørigtig distribution i og til byerne. Det typiske billede for en række byer herunder især for de større byers (København, Aarhus, Aalborg, Odense) centrum og bycentre er, at vejnettet ofte er fyldt rigtigt godt op med distributionsbiler og varevogne især mellem kl. 9 11, hvor det er muligt at få bragt varer ind til butikker og virksomheder.

Citydistribution i ydertimerne København, Aarhus, Odense og Aalborg II Formål Projektets hovedformål er at demonstrere reduktion af energiforbrug, CO2, og tid i citydistributionen via forskellige delprojekter, der har det tilfælles, at ydertimerne i døgnets 24-timer udnyttes således at fremkommeligheden øges betydeligt og et bedre flow i forsyningssystemerne sikres. Det anses samtidig for afgørende at kunne fremlægge underbyggede eksempler på, at de løsninger, der opbygges er bæredygtige såvel ud fra en drifts- som ud fra en samfundsøkonomisk tilgang, samtidig med at fokus på tilgængelighed, trafiksikkerhed og miljø fastholdes

Citydistribution i ydertimerne København, Aarhus, Odense og Aalborg III Delmål: At skabe programmer via innovative logistikløsninger og udveksling af data mellem transportører og deres kunder med henblik på at finde løsninger til sænkningen af miljøbelastningen i godstransporten samt øge kapacitetsudnyttelsen og effektiviteten ved citydistributionen. At udnytte en langt større del af døgnets timer end tilfældet er i dag, bl.a. også med henblik på at kunne opnå en mere optimal udnyttelse af kapitalapparatet, herunder af lastbiler og andet kørende materiel. At hjælpe til med at reducere trængsel for lastbiler og øvrige trafikanter gennem at flytte lastbiltrafikken fra hårdt belastede tidspunkter på døgnet At øge trafiksikkerheden såvel objektivt som oplevet, gennem i langt højere grad end i dag, tidsmæssigt at separere tunge køretøjer fra anden trafik. At sikre en mere præcis og fleksibel vareforsyning og godsdistribution end tilfældet er i dag. At sikre et bedre bymiljø med stærk reduktion af de genevirkninger distributionskørslen ofte leder til i dag. At demonstrere differentierede løsningsmuligheder, der er tilpasset forskellige butikstyper med forskellige behov og modtagefaciliteter. At fastholde projektets karakter af et demonstrationsprojekt, som med fokus på reelt gennemførte projekter identificerer og videreudvikler implementerbare succeser, som også efter projektperioden fortsættes og udvikler sig. Som eksempel kan nævnes forskelle mellem mindre udvalgsforretninger, butikskæder og supermarkeder/dagligvareforretninger.

Projektets indhold Rammebetingelser regler, tider, infrastruktur Køretøjsteknologi el-køretøjer til stykgods og pakker / hybridkøretøjer til pallegods mv. Logistik- og distributionsløsninger It-løsninger, vareflow, planlægning, tidsvinduer og økonomi Støjsvagt materiel og nedbringelse af støj fra vej- stibelægninger Adgangsforhold og modtageforhold på lager, herunder natbokse Videnformidling

Forventet CO 2 -besparelse og øvrige effekter af projekter Der skitseres og testes en række fordele ved at distribuere gods i ydertimerne i bykernerne f.eks. Mindre trængsel på vejene en distributionsrute ville tage kortere tid Reduktion i det tidstab vare- og lastbiler påfører andre trafikanter Mindre trængsel betyder også mindre tomgang, mere glidende kørsel og reduktion af omvejskørsel og dermed mindre energiforbrug og CO2 udledning. Desuden betyder det mindre energiforbrug, at der potentielt åbnes for anvendelse af andre køretøjstyper på el eller biobrændsel.

Yderligere, positive effekter i relation til det trafikale billede og miljøet i byerne. Der kan her især peges på følgende: Færre trafikuheld, bl.a. fordi andelen af bløde trafikanter mindskes i tidsrum uden for myldretiden. Hermed vil kunne opnås såvel en reel som ikke mindst en oplevet forøgelse af trafiksikkerheden. Primært dagligvarebutikkerne kræver varer i butikken fra morgenstunden liberaliseringen af lukkeloven har skærpet denne forventning, således at flere forretninger i fremtiden vil kunne forventes at holde åbent i længere tidsrum end tilfældet er i dag. Bedre udnyttelse af det kørende materiel og dermed mulighed for at reducere investeringerne i dette/anvende større enheder med en bedre miljømæssig performance regnet per transporteret godsenhed. Vurdering af effekt ved forskudt arbejde hos lastbilchauffører og logistikpersonale vurderes ud fra bl.a. en arbejdsmiljø- og helbredsmæssig synsvinkel.

Projektpartnere er som udgangspunktet følgende: Københavns Kommune, Odense Kommune, Aarhus Kommune og Aalborg Kommune Organisationer: DTL, Københavns Vognmandslaug, Dansk Erhverv, Danske Speditører, DI Transport, 3F, Horesta, Citycenterforeningerne i København, Odense, Aarhus og Aalborg Transport og logistikvirksomheder: Danske Fragtmænd, Lantmännen Schulstad, Alex Andersen Ølund, Nomeco, Carlsberg, Renovation Handlen: Coop, Dansk Supermarked Øvrige virksomheder: Scania Danmark, Mercedes, CC Containercentralen, Amagerforbrændingen

Tidsplan Projektet afvikles over en to årig periode med start i årsskiftet 2012

Smart city Distribution i alle døgnets 24 timer City logistik (distribution i ydertimerne) Region Syddanmark, 24T Centrale lagre (København Kommune s projekt med DTU) Undgå rødt lys (intelligent fremkommenlighed) I-GTS Trafikcentral (opsamling af information) I-GTS Intelligent farttilpasning Information om gode priviligerede ruter (a la røde rutenet) Privat information service (via det mobile internet) I-GTS Samling af offentlig information Chaufførerne bidrager selv via deres smart phone/device Få tilsendt kun relevant information (styret af den planlagte rute) + Send information om din egen rute Få råd om at vælge alternative ruter Sikker aflevering af varerne

Smart City Overvågning vs. Services

Benyt lejligheden til at få yderligere inspiration 6. Marts 2012 Intelligente Transport Systemer (ITS) for Godstransporten Tak for opmærksomheden! fzo@teknologisk.dk tlf.: 72 20 31 70