Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008
Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere systematisk i de efterfølgende kapitler. Vi forestiller os et marked for lejeboliger til studerende.
Set-up Alle lejligheder er identiske. Nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring). Prisen på lejligheder i ydre ring er exogen - tages for givet. Prisen på lejligheder i indre ring er endogen - bestemmes indenfor model.
To fundamentale koncepter Optimering: De økonomiske agenter vælger den bedste løsning blandt de givne alternativer. Ligevægt: Priser tilpasses indtil udbud = efterspørgsel.
Efterspørgselskurven: Antag at den person der er villig til at betale mest vil betale max $500 (per måned). Antag at den person der er villig til at betale næstmest vil betale max $490. etc... En forbrugers maksimale betalingsvillighed for et gode kaldes ofte reservationsprisen. Nb.: For en given pris p ( husleje ) er antallet af folk der er villig til at leje identisk med antallet af personer med reservationspris p. Efterspørgselskurven: Plot antallet af efterspurgte lejligheder for hver given pris p.
Figure: Efterspørgselskurve Mange antal lejere kurven bliver pænt glat
Udbudskurven: Tænk på en situation med mange uafhængige udlejere: Et kompetitivt market. På kort sigt har vi et givet antal udlejere og et givet antal lejligheder. Så udbuddet er konstant uanset pris! Udbudskurven: Plot antallet af udbudte lejligheder for hver given pris p. Grafisk illustration af udbudskurven!
Ligevægt: Hvis p er høj, da efterspørgsel < udbud: tomme lejligheder! Hvis p er lav, da efterspørgsel > udbud: ventelister! Vi har en ligevægtspris p når efterspørgsel = udbud. Alle må betale den samme pris p Med andre ord: En ligevægtspris bringer markedet i balance - clearer marked. Grafisk illustration af ligevægt
Komparativ statik: Statik - ikke at forveksle med statistik som jo er noget helt andet... Komparativ statik: Hvorledes ændrer en ligevægt sig når de underliggende faktorer ændrer sig? Nb: Vi sammenligner ligevægte - ikke selve overgangsfasen fra en ligevægt til en anden.
Efterspørgsel uændret, udbud stiger:
Nogle af lejlighederne sælges til ejerlejlighed: Efterspørgsel falder, udbud falder
Andre markedsformer: Vi har set på ligevægt i et kompetitivt market: Mange lejere, mange udlejere. Mindst tre andre muligheder: Monopolist Diskriminerende monopolist Huslejeloft
monopolist Udlejer som monopolist Kun en udlejer (som udlejer mange lejligheder), eller udlejere danner priskartel. Udlejer(e) sætter pris - derefter bestemmer lejere om de kan acceptere tilbud. Lad D(p) være efterspørgslen ved pris p. Da er omsætningen ( revenue ) pd(p). Hvis der ikke er omkosninger ved at udleje (eller p fortolkes som nettegevinst ved udlejning) da vælger monopolisten p der maksimerer pd( p). Typisk har vi p > p (mere om det senere i kurset), og monopol fører til lavere output (her: tomme lejligheder).
Diskriminerende monopolist Udlejer som diskriminerende monopolist Antag at monopolist kender alle lejeres reservationspris. Monopolist kan da prisdiskriminere: Hver lejer får tilbudt lejlighed til personlig reservationspris. Dette kaldes prisdiskriminering af 1. grad: Også andre former for prisdiskriminering.
Kompetitivt marked med huslejeloft Antag at regulerende myndighed (f.eks. staten) fastsætter huslejeloft p max < p. Nu kommer overskudsefterspørgsel: Alle lejligheder udlejes igen. Men: Ikke nødvendigvis samme lejere - nu muligvis også lejere med reservationspris p hvor p max p < p. Præcist hvem der får lejlighederne afhænger af rationeringsmetode: lotteri, venteliste, alder, udseende...
Hvilket marked er bedst? Sammenlign med det uregulerede kompetitive marked Alm. Monopolist: Bedre for udlejer(e), ringere for lejere (hvorfor?). Diskriminerende monopolist: Bedst muligt for udlejer(e), ringest muligt for lejere (hvorfor?). Kompetitivt marked med huslejeloft: Ringere for udlejere, bedre for nogle lejere - ringere for andre lejere (hvorfor?).
Pareto princippet, definitioner: Hvis man kan gøre nogle bedre stillet uden at gøre andre ringere stillet da har vi en Pareto forbedring. En tilstand er Pareto inefficient, hvis der findes mindst én Pareto forbedring. En tilstand er Pareto efficient, hvis der ikke findes en Pareto forbedring. Vi er - som et minimumskrav - interesserede i Pareto efficiente tilstande.
Hvilke markeder er Pareto efficiente? Tjek-spørgsmål: Kan vi finde en omallokering af lejligheder og penge så alle bliver bedre stillet? Bemærk: hvis alle lejlighederne ikke går til dem med højest betalingsvillighed, da vil den person med højest betalingsvillighed der ikke får en lejlighed være villig til at overtage lejemål fra en som har en lejlighed og som har en lavere betalingsvillighed, mod en kompensation så begge ville blive bedre stillet. - en Pareto-forbedring!
Hvilke markeder er Pareto efficiente? Kompetitivt marked: Pareto efficient! Alm. Monopolist: Pareto inefficient! Diskriminerende monopolist: Pareto efficient! Kompetitivt marked med huslejeloft: Pareto inefficient (typisk)! Selvom om et givent marked er inefficient, så er det ikke sikkert at alle ville foretrække en af ovennævnte efficiente markeder frem for det inefficiente market. Vi kan med simple modeller - og uden at nødvendigvis at regne på noget som helst - få resultater.
Ligevægt på lang sigt: Udbud ikke konstant på lang sigt (udbudskurven ikke lodret). Igen kan vi se på effekten af forskellige markedsinstitutioner - og det vil vi gøre - i senere kapitler!
Ekstra Opgave Betragt et tilfælde 5 lejere, med reservationspriser {500, 490, 420, 310, 250} 4 lejligheder a) Find ligevægtsprisen på et kompetetivt marked b) Hvad er den optimale pris for en monopolist? og hvem får en lejlighed? c) Antag at 2 lejligheder omdannes til ejerlejligheder, bestem prisen på lejligheder på et kompetitivt marked i hvert af tilfældene i) personerne med reservationspriserne {490, 420} flytter i ejerlejlighed ii) personerne med reservationspriserne {420, 310} flytter i ejerlejlighed