VEJE TIL BEDRE MÅLTIDSOPLEVELSER INDSIGTER FRA PROJEKT MÅLTIDSOPLEVELSER I HILLERØD KOMMUNE 2011/12

VEJE TIL BEDRE MÅLTIDSOPLEVELSER INDSIGTER FRA PROJEKT MÅLTIDSOPLEVELSER I HILLERØD KOMMUNE 2011/12

Indledning 3 Centrale aktiviteter i projektet 4 Kickoff: Projektet skydes i gang 4 Feltarbejde: Observationer og interviews med beboere og medarbejdere 4 Køkkensessioner: Mad til hver Dag møder den lokale virkelighed 5 2 workshops: Medarbejderne klædes på med ny viden 6 De små skridts-metode: Fra viden og indsigter til læring og forandring 7 Modeller over Måltidsoplevelsen 8 Indsigter - veje til bedre måltidsoplevelser 11 Ejerskab 11 Værtskab 12 Stjernestunder 13 Individuelle behov 14 Læring til plejecentre og centralkøkken 16 Til plejecentrene 16 Til centralkøkkenet 20 Gode historier fra Projektet 23 Fra Mad til hver Dag 23 Fra Bauneparken plejecenter 25 Fra Sophienborg plejecenter 27 Kontakt 29 2

INDLEDNING Kære læser, Veje til bedre måltidsoplevelser henvender sig til medarbejdere og ledere fra plejecentre og centralkøkkener i hele landet, som ønsker at blive klogere på, hvordan man skaber bedre måltidsoplevelser for beboerne på plejecentrene. Til gavn for både beboere og medarbejdere. Plejecentrene Sophienborg og Bauneparken i Hillerød Kommune havde sammen med centralkøkkenet Mad til hver Dag et fælles ønske om at blive klogere på, hvordan man kunne gøre måltidsoplevelsen bedre for beboerne i en tid, hvor produktionen af maden ikke længere foregår på plejecentrene. I denne pjece formidles indsigterne og nogle af de gode historier fra Projekt Måltidsoplevelser i Hillerød Kommune. Herigennem håber vi at gøre jer klogere på, hvordan man kan løfte måltidets status som helhed, skabe bedre måltidsoplevelser til gavn for både beboere og medarbejdere samt forbedre samarbejdet mellem plejecentre og centralkøkken. Livingplusfood har været tilknyttet projektet som eksterne konsulenter. Udover det antropologiske feltarbejde, som projektets indsigter er baseret på, har Livingplusfood gennem en række workshopforløb klædt deltagerne i projektet på med den nye viden og præsenteret dem for en konkret metode til, hvordan man kommer fra viden til handling og forandring. Projektet blev gennemført i 2011/2012 med økonomisk støtte fra Socialministeriets Pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Vi håber med denne pjece at kunne inspirere dig og dine kolleger i jeres arbejde med at skabe gode måltidsoplevelser for beboerne på plejecentrene. Med venlig hilsen Projektgruppen for Projekt Måltidsoplevelser 3

CENTRALE AKTIVITETER I PROJEKTET KICKOFF: PROJEKTET SKYDES I GANG I maj 2011 blev projektet skudt i gang med et kickoff-seminar for ledere og medarbejdere fra Bauneparken og Sophienborg Plejecentre i Hillerød Kommune samt centralkøkkenet Mad til hver Dag. Forventningerne til projektet blev diskuteret og projektets formål og forløb blev skitseret. Og vigtigst af alt blev præmissen for projektet slået fast: Beboernes måltidsoplevelse kræver tværfagligt samarbejde. Projektets mål var at skabe bedre måltidsoplevelser for beboerne, et mere frugtbart samarbejde mellem plejecentrene og centralkøkkenet, og sidst men ikke mindst forståelsen af, at plejecentre og centralkøkken arbejder mod det samme mål - at beboerne skal have gode måltidsoplevelser hver dag. Allerede til kickoff-sessionen blev det tydeligt, at det personlige møde mellem plejemedarbejderne og køkkenet kan nedbryde fordomme og skabe værdifulde forandringer. Fx blev fordommen om, at maden fra centralkøkkenet ikke bliver lavet af rigtige mennesker nedbrudt, da man pludselig fik sat ansigter på de mennesker, som til dagligt rører i gryderne. Kickoff-sessionen gødede jorden for det videre arbejde mod bedre måltidsoplevelser til gavn for både beboere og medarbejdere på de to plejecentre. FELTARBEJDE: OBSERVATIONER OG INTERVIEWS MED BEBOERE OG MEDARBEJDERE I maj måned tilbragte konsulenterne fra Livingplusfood 150 timer på de to plejecentre. Hverdagen - inkl. dagens måltider - blev observeret, og beboere og medarbejdere blev interviewet. Alt sammen med det formål at blive klogere på, hvad der påvirker beboernes måltidsoplevelse i en positiv retning, og hvilke veje man skal gå for at nå målet om at skabe endnu bedre måltidsoplevelser for beboerne i fremtiden. 4

OUTPUT FRA FELTARBEJDE Konsulenterne brugte sommeren på at analysere materialet fra feltarbejdet og køkkensessionerne. Og i september blev indsigterne fremlagt for projektgruppen. Den store mængde data var blevet kogt ned til 4 hovedindsigter - eller 4 veje til at skabe bedre måltidsoplevelser for beboerne på plejecentrene. De fire indsigter er: ejerskabet til måltidet værtsskab tiden før og efter måltidet (stjernestunder) imødekomme individuelle behov KØKKENSESSIONER: MAD TIL HVER DAG MØDER DEN LOKALE VIRKELIGHED Til kickoff-sessionen blev det tydeligt, at både plejemedarbejdere og medarbejdere fra køkkenet ønskede en tættere relation. For at imødekomme dette ønske blev der arrangeret en række køkkensessioner. En køkkensession består i, at en medarbejder fra køkkenet kommer på besøg hos en boenhed/fløj på et af plejecentrene. Her hjælper køkkenmedarbejderen med at færdigtilberede aftensmaden, dække bordet i samarbejde med plejemedarbejdere og eventuelle beboere, og i sidste ende sidder hun med ved bordet og nyder måltidet i selskab med beboere og medarbejdere. Udover at skabe en tættere relation mellem beboere, plejemedarbejdere og køkkenmedarbejdere er hensigten med køkkensessionen også at give køkkenmedarbejderne en bedre forståelse for den virkelighed, som køkkenets produkter skal fungere i. Det er også en rigtig god mulighed for centralkøkkenet til at udpege uopfyldte behov hos plejecentrene. Hvor kan vi blive bedre til at støtte plejemedarbejderne i deres arbejde med at skabe gode måltidsoplevelser for beboerne? 5

Der blev afholdt fire køkkensessioner, og det var en stor succes. Erfaringerne fra køkkensessionerne blev opsamlet på en efterfølgende workshop, hvor medarbejdere fra køkkenet og plejepersonale fra plejecentrene deltog. Resultatet af køkkensessionerne var overordnet, at de deltagende medarbejdere fra både køkken og plejecentre følte, at de havde fået en tættere relation. En plejemedarbejder fortalte, at hun ikke tidligere havde villet skrive eller ringe til køkkenet, hvis hun oplevede problemer med maden. Men efter køkkensessionen følte hun, at hun kendte personalet i køkkenet, så i fremtiden ville hun ikke tøve med at kontakte køkkenet. 2 WORKSHOPS: MEDARBEJDERNE KLÆDES PÅ MED NY VIDEN De fire indsigter blev omdrejningspunktet i to workshopforløb, som skulle klæde medarbejderne fra de to plejecentre og Mad til hver Dag på med den nye viden. Overskiften på den første workshop var Ejerskab & Værtskab. Her arbejdede plejemedarbejderne med, hvordan de kunne få mere ejerskab over maden fra køkkenet, så det i højere grad blev deres mad og ikke køkkenets mad. Derudover var værtskabet i fokus, og medarbejderne arbejdede i mindre grupper med, hvordan man i dagligdagen kan gribe rollen som værter for måltidet an. Den anden og sidste workshop fokuserede på tiden før og efter måltiderne. Hvordan kan vi skabe stjernestunder for bebeboerne mellem måltiderne, så måltidet ikke skal gøre det ud for den eneste stjernestund i løbet af dagen? Derudover blev der også sat fokus på vigtigheden af at imødekomme beboernes individuelle behov og ønsker under måltiderne. 6

DE SMÅ SKRIDTS-METODE: FRA VIDEN OG INDSIGTER TIL LÆRING OG FORANDRING Efter hver workshop fik medarbejderne tre uger til at arbejde med den nye viden. Rammen for dette arbejde var de små skridts -metode. Metoden går i al sin enkelthed ud på at tage små skridt i arbejdet med at skabe forandringerne. Under workshoppen formulerede medarbejderne derfor små tiltag, som de skulle udføre i de efterfølgende tre uger. Et vigtigt element i de små skridts - metode er, at man som medarbejder formulerer et konkret mål med tiltaget. Derefter planlægges, udføres og evalueres tiltaget i forhold til det mål, som man fra starten havde sat sig. 7

MODELLER OVER MÅLTIDSOPLEVELSEN På de følgende sider kan du se to modeller, som illustrerer, hvilke elementer der indgår i beboernes oplevelse af måltidet på plejehjemmet. Model 1: Beboernes primære oplevelse af måltidet KULINARISK DIMENSION Tilberedning Maden Servering Anretning SOCIAL DIMENSION Samvær Samtale Værtskab Iscenesættelse Bordplan Belysning Borddækning Udluftning FYSISK DIMENSION Som det fremgår af model 1, er 'maden på tallerkenen' langt fra det eneste element, som har betydning for beboernes oplevelse af måltidet. 8

Beboernes måltidsoplevelse opstår i samspillet mellem den kulinariske (maden), den sociale og den fysiske dimension (se model 1). Der knytter sig imidlertid forskellige handlinger til de tre dimensioner. Tilberedning af maden hører fx til den kulinariske dimension. Borddækning, udluftning og belysning hører til den fysiske dimension. Og samvær og samtale hører til den sociale dimension. Men der er også handlinger, der går på tværs. Bordplanen ligger sig fx mellem den fysiske og den sociale dimension, og serveringen ligger sig mellem den kulinariske og den sociale dimension. I midten har vi værtskabet, som går på tværs af alle tre dimensioner. Som vært har man nemlig ansvar for at iscenesætte måltidet, så de tre dimensioner bindes sammen. Udover de tre dimensioner (kulinarisk, fysisk og social) er der en række andre faktorer, som også har en stor betydning for, hvordan måltidet som helhed opleves af beboerne (se model 2). Medarbejdernes ejerskab til maden og måltidet og den rolle, som medarbejderne indtager under måltidet, spiller en meget stor rolle for beboernes oplevelse af måltidet som helhed. Det samme gør tiden mellem måltiderne. Hvad sker der for beboeren her? Og sidst men ikke mindst spiller det også en rolle, om beboerens individuelle behov og præferencer i forbindelse med måltidet bliver mødt. Model 2 understreger overordnet nødvendigheden af et tværfagligt samarbejde mellem køkken- og plejepersonale, når man arbejder med at forbedre oplevelsen af måltidet for beboerne. Maden produceres i centralkøkkenet, men måltidet som social begivenhed iscenesættes af plejemedarbejderne og skabes dermed på plejehjemmet. 9

Model 2: Beboernes oplevelse af måltidet som helhed 10

INDSIGTER - VEJE TIL BEDRE MÅLTIDSOPLEVELSER På de følgende sider kan du læse om fire veje, som du og dine medarbejdere med fordel kan følge for at løfte beboernes måltidsoplevelser til nye højder. Det bedste resultat opnås selvfølgelig, hvis I kan arbejde med alle fire veje, men I behøver ikke at gøre det hele på samme tid. Det kan sagtens ske i forlængelse af hinanden. EJERSKAB Medarbejdernes ejerskab til maden og måltidet er vigtigt, fordi beboernes måltidsoplevelse afhænger af medarbejdernes ejerskab til maden og måltidet. Når medarbejderne har ejerskab til maden, er det meget lettere at skabe glæde og god stemning, når maden sættes på bordet. Og det smitter af på beboernes oplevelse af måltidet som helhed. I Projekt Måltidsoplevelser var det meget tydeligt, at beboernes kritik af maden var størst dér, hvor medarbejdernes ejerskab til maden var mindst. Derfor var det typisk også det varme aftensmåltid - som produceres af centralkøkkenet - der fik flest kritiske bemærkninger. Umiddelbart kan man drage den konklusion, at beboerne hellere vil have fire halve med pålæg end hakkebøffer med løg, sovs og kartofler. Men det er ikke sådan, observationen skal tolkes. Det interessante er her, at tilfredsheden og oplevelsen af måltidet ikke udelukkende bestemmes af det, som ligger på tallerkenen. Måltidsoplevelsen bliver også påvirket af det ejerskab til maden og måltidet, som medarbejderne (måltidets værter) udviser. Og det var helt tydeligt, at medarbejdernes ejerskab var størst, når de på den ene eller anden måde havde bearbejdet maden (eller rammerne for måltidet), så den var blevet deres. 11

Når medarbejderne lavede maden eller dele af maden selv skete der en transformation fra produkt til måltid. Og i denne proces skabtes ejerskabet til måltidet naturligt. Transformationen skete eksempelvis, når medarbejderne smurte madder og lagde pynt på tallerkenen. Måske var det sæson for jordbær, og man havde derfor købt en bakke friske jordbær til dessert, som blev serveret for beboerne med omsorg og stolthed. Medarbejderne havde hermed ikke kun transformeret de enkelte produkter til et måltid, de havde også lagt tanke, følelser og omsorg ind i processen. Anderledes var det med de måltider, som blev leveret klar til opvarmning fra centralkøkkenet. Her behøvede medarbejderne ikke gøre andet med maden end at sætte den i ovnen. Når maden blev leveret færdig, var der mindre rum til, at medarbejderne kunne lægge den nødvendige tanke og omsorg ind i måltidet, som skaber ejerskabet. Når maden produceres i et centralkøkken, er det derfor helt nødvendigt, at medarbejderne gør en indsats for at gøre maden og måltidet til deres. Ejerskabet til maden opstår ikke af sig selv - det skal skabes. Men det er ikke nødvendigvis noget, som er svært at skabe. Ofte kan små handlinger være nok - fx stege bløde løg til hakkebøfferne, pifte kartoffelmosen op, pynte maden med krydderurter osv. Ejerskabet kan også skabes ved at arbejde med de fysiske rammer, som måltidet skal foregå i - fx dække bordet fint og folde servietterne. VÆRTSKAB Et måltid er en social begivenhed, hvor mennesker mødes for at spise sammen. Mødet er derfor lige så vigtigt som maden. At anskue måltidet fra dette perspektiv betyder også, at dem, som producerer maden, kun kan være ansvarlige for en del af måltidsoplevelsen - nemlig det som ligger på tallerkenen. Overordnet kan man sige, at køkkenet leverer maden, mens måltidet (mennesker der mødes + mad) skabes på plejecenteret. Derfor blev det også tydeligt i Projekt Måltidsoplevelser, at et måltid ikke er noget, som sker af sig selv. For at noget kan opleves som et måltid, er der roller, der skal udfyldes og indtages, og regler som skal følges. Og vigtigst af alt kræver det ansvar, styring og handling. 12

Mange plejemedarbejdere indtog ofte ubevidst en rolle som tjenere eller tilskuere til måltidet. Men den gode måltidsoplevelse for beboerne viste sig at være afhængig af, at medarbejderne i stedet tager ansvar for måltidet og deltager aktivt i måltidet som værter. Beboerne anså medarbejderne for værter, hvad enten medarbejderne ville det eller ej. Det betød også, at der var fare for, at beboernes oplevelse af måltidet blev forringet, hvis medarbejderne ikke tog værtsrollen på sig. Beboerne blev usikre, når medarbejderne ikke deltog i måltidet. Af politiske grunde har mange medarbejdere på landets plejecentre ikke mulighed for at spise pædagogiske måltider. Derfor viste det sig endnu vigtigere, at medarbejderne kunne indtage rollen som værter og deltage socialt i måltidet. For at medarbejderne kan indtage rollen som værter for måltidet, er det vigtigt at skabe bevidsthed omkring, hvad rollen indebærer. Man kan ikke indtage en rolle, hvis ikke man ved, hvordan rollen skal spilles - dvs. hvilke konkrete handlinger man forventes at skulle udføre. Der er altså brug for at styrke medarbejdernes kompetencer i forhold til at udfylde rollen som værter for måltidet. STJERNESTUNDER Måltidet som oplevelse er ikke en isoleret størrelse. Det blev klart under Projekt Måltidsoplevelser, at oplevelsen af måltidet som helhed blev påvirket af aktiviteterne, eller mangelen på samme, mellem måltiderne. Hvis der ikke skete noget i tidsrummet mellem måltiderne, som skabte glæde i beboernes hverdag, så blev der opbygget et meget stort forventningspres på måltidet som oplevelse fra beboernes side. Forventninger som måltidet ofte kunne have svært ved at leve op til. 13

Derfor viste det sig at være vigtigt at fokusere på at skabe flere stjernestunder mellem måltiderne - fx om formiddagen og eftermiddagen. Det kunne bl.a. handle om at inddrage beboerne i aktiviteterne før, under og efter måltidet. Således kunne beboerne også få et større ejerskab over måltidet, og det var med til at gøre kritiske stemmer mindre. At arbejde med at skabe stjernestunder for beboerne mellem måltiderne er generelt en måde, hvorpå man kan fjerne noget af presset på måltidet. Derudover giver det samtaleemner, så samtalen omkring bordet kan handle om andet og mere end mad. Under måltiderne bliver der ofte ikke snakket om andet end maden på tallerknerne. Smager det godt?, Vil du have mere? osv. Det betyder, at spisesituationen sjældent bliver forvandlet til et måltid. Et måltid er nemlig mere end bare mad, og derfor er det også nødvendigt at snakke om andet og mere end mad. Dette blev som sagt understreget i Projekt Måltidsoplevelser: Måltidet er et møde mellem mennesker - en social proces - hvor historier og levet liv skal fortælles og deles. INDIVIDUELLE BEHOV Selvom maden produceres og leveres udefra, er det stadig vigtigt at have fokus på den enkelte beboers behov og personlige præferencer. Beboerne har brug for at blive set og hørt som mennesker. Derfor er det vigtigt, at man arbejder meget målrettet med at tilgodese beboernes individuelle behov i forbindelse med måltiderne, selvom produktionen af mad varetages af et centralkøkken. I Projekt Måltidsoplevelser gav mange beboere udtryk for, at de (selvfølgelig) har et behov for at blive mødt som individer - ikke kun i relation til personlig pleje og aktiviteter, men også i spisesituationen. Som flere beboere gav udtryk for, så har man jo ikke lyst til det samme bare fordi, man er blevet gammel og bor på plejehjem. Beboerne havde altså et tydeligt behov for, at der fortsat var rum til, at de kunne være forskellige med alt, hvad det indebar - også når det handlede om mad og måltider. 14

Et manglende fokus på beboernes individuelle behov og præferencer i forhold til måltiderne kan altså generelt set være årsag til, at beboere er sure eller negative i spisesituationen. Negativiteten kan altså handle om, at beboerens individuelle behov ikke bliver hørt, imødekommet og tilgodeset. Men når det er sagt, er det også meget vigtigt at være opmærksom på, at negativiteten kan handle om noget helt andet. Når en beboer udtrykker utilfredshed med maden på tallerkenen, så handler denne utilfredshed sjældent kun om maden eller spisesituationen. 15

LÆRING TIL PLEJECENTRE OG CENTRALKØKKEN Med udgangspunkt i indsigterne fra Projekt Måltidsoplevelser kan du på de følgende sider læse om, hvordan du som plejecenter eller centralkøkken kan arbejde med at skabe gode måltidsoplevelser for beboerne på plejecentrene, når madproduktionen flyttes fra det lokale miljø til et centralt produktionskøkken. Læringspunkterne er grupperet i to dele. Den første del henvender sig til ledere og medarbejdere på plejecentre og den næste del henvender sig til medarbejdere og ledere i centralkøkkenerne. TIL PLEJECENTRENE På de følgende sider uddybes hovedindsigterne som læringspunkter til plejecentrene. LÆRINGSPUNKT TIL PLEJE # 1 MEDARBEJDERNES EJERSKAB TIL MADEN FRA CENTRALKØKKENET Når maden produceres uden for plejecentrerets matrikel, er medarbejderne nødt til at gøre en indsats for at få ejerskab til maden og måltidet. Når madproduktionen flyttes ud, er det derfor meget vigtigt også at fokusere på, at medarbejdernes ejerskab til aftensmåltidet bevares og styrkes. Her kan man med fordel tænke i, hvor og hvordan plejemedarbejderne kan sætte deres eget præg på måltidet og dermed skabe rum for den transformationsproces, som er helt essentiel for, at ejerskabet kan skabes. Et godt samarbejde mellem centralkøkkenet og plejecentrene er også vigtigt for at skabe det nødvendige ejerskab til maden. Måltidet på plejecentrene er en fælles opgave og et fælles ansvar. Og således er det vigtigt at både ledelse og medarbejdere på plejecentret er bevidst om, at måltidet som helhed stadig skabes på plejecentret, selvom maden bliver lavet et andet sted. Denne forståelse er en forudsætning for mere ejerskab over maden og måltidet på plejecentrene. 16

I Projekt Måltidsoplevelser havde plejemedarbejderne et tydeligt ønske om en tættere og mere personlig kontakt til centralkøkkenets medarbejdere. Denne kontakt mellem plejecentre og centralkøkken kan også bane vejen til et større ejerskab. LÆRINGSPUNKT TIL PLEJE # 2 VÆRTSKAB - MEDARBEJDERNES ROLLE I MÅLTIDET Måltidet som oplevelse skabes på plejecenteret - og tilstedeværelsen af en god måltidsvært kan i denne sammenhæng ikke overdrives. Værten er den, som binder hele måltidet sammen. Den gode vært tager ansvar for byde selskabet (beboerne) velkommen, præsentere menuen og inkludere beboerne i samtaler omkring bordet. Værten sørger også for, at måltidet rundes af og afsluttes på en hyggelig måde. Kort sagt er værten ansvarlig for at iscenesætte måltidet, sådan at det bliver en hyggelig stund for alle. Derfor er det også vigtigt, at medarbejderne ikke snakker om privat- eller arbejdsrelaterede emner med hinanden under måltidet. Når det sker, så træder man som medarbejder meget tydeligt ud af rollen som vært. Arbejds- og privatsnak er med til at skabe afstand mellem medarbejderne og beboerne. LÆRINGSPUNKT TIL PLEJE # 3 STJERNESTUNDER - HVAD OPLEVER BEBOERNE MELLEM MÅLTIDERNE? Hvis man fokuserer på at skabe aktivitet og stjernestunder for beboerne mellem måltiderne, så hjælper man indirekte de gode måltidsoplevelser på vej. Ofte oplever beboerne ikke meget mellem måltiderne. Det har den konsekvens, at forventningerne til måltiderne bliver meget høje, da de ofte - udover at opfylde målet om mad i maven - også skal opfylde en hel dags behov for socialt samvær og hygge. Et ansvar som måltiderne sjældent kan leve op til. Hvis det er svært at finde tid og ressourcer til at skabe selvstændige stjernestunder - fx gå ture, kigge i fotoalbums eller andet - kan en god måde at skabe stjernestunder på derfor være at knytte en eller flere beboere til aktiviteter i forbindelse med måltidet. Når beboerne inddrages i små opgaver i forbindelse med forberedelsen af måltidet, bliver måltidet udstrakt i både tid og rum. 17

Et eksempel fra Projekt Måltidsoplevelser fortæller om, hvordan en beboer har stor glæde af at være med til at folde servietter. Det er medarbejderen, som folder servietterne, mens beboeren kigger på. Men fordi medarbejderen sidder ved siden af beboeren, og har rettet kropssprog og al aktivitet mod beboeren, er beboeren ikke en passiv, men en aktiv tilskuer. Det er tydeligt, at beboeren oplever, at han er med til at folde servietter på trods af, at han ikke folder en eneste vifte. Ikke alle kan eller skal være med til at dække bord, skrælle kartofler eller folde servietter. Inddragelse og stjernestunder kan, som eksemplet ovenfor viser, være mange ting. Det gælder om at tænke kreativt. Men det kræver en indstats fra medarbejderne, som hele tiden skal have blik for, hvordan beboerne kan inddrages i dagligdagens opgaver - herunder måltiderne. Her er det vigtigt, at man ikke udelukker nogle beboere på grund af deres fysiske eller mentale helbredstilstand. I stedet for kun at inddrage de beboere, som kan deltage aktivt, kan man med fordel tænke i at skabe aktive tilskuere - og her kan alle være med. LÆRINGSPUNKT TIL PLEJE # 4 INDIVIDUELLE BEHOV Når medarbejderne opfylder beboernes behov under måltiderne, er det vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle behov er fælles. Nogle gange er det mindst lige så vigtigt for enkelte beboere at få opfyldt behov, som er deres egne og ikke kun få opfyldt de behov, som alle andre beboere også har. I Projekt Måltidsoplevelser blev en situation observeret, hvor det individuelle behov med lethed kunne være blevet tilgodeses: Som dessert blev der serveret jordbær med fløde. Uden tvivl en dessert som mange beboere syntes var rigtig dejlig. Efter maden spurgte personalet beboerne, om jordbærerne var gode. En beboer sagde ikke rigtig noget, hvortil medarbejderen svarede: Ja, du ville nok hellere have haft en ostemad. Det kan du jo meget bedre lide. 18

Beboeren fra eksemplet ovenfor kunne med lethed have fået en ostemad, da der altid er ost og brød i køleskabet. Så hvorfor fik beboeren ikke tilbuddet om en ostemad, når nu medarbejderen vidste, at hun bedre kunne lide det? Svaret på det spørgsmål er ikke så vigtigt, men eksemplet viser, at det muligt at opfylde beboernes individuelle behov. Men det kræver, at medarbejderne er opmærksomme på det og bruger deres viden om beboernes præferencer aktivt i hverdagen. 19

TIL CENTRALKØKKENET Fra køkkenets perspektiv handler det meget om at støtte op om plejecentrenes ejerskab til maden og måltidet. Det kan gøres på forskellige måder. På de følgende sider uddybes hovedindsigterne som læringspunkter til centralkøkkenet. LÆRINGSPUNKT TIL KØKKEN # 1 GIV EJERSKABET OVER MADEN VIDERE Indsigterne fra Projekt Måltidsoplevelser peger på, at beboernes glæde over maden er betinget af plejemedarbejdernes ejerskab til maden og måltidet. Derfor er dette ejerskabet en helt central faktor for, at beboerne får en god oplevelse af maden fra centralkøkkenet. Derfor kan centralkøkkenet med fordel tænke i, hvordan de kan bidrage til, at plejecentrenes medarbejdere får ejerskab til den mad, som de producerer. LÆRINGSPUNKT TIL KØKKEN # 2 MADEN SKAL VÆRE DERES - IKKE JERES En vej til at styrke plejemedarbejderes ejerskab er bl.a. at hjælpe medarbejderne til at se, hvor de kan sætte deres eget præg på maden. Et centralt element for, at medarbejderne får ejerskab over maden fra centralkøkkenet er nemlig, at der er rum til, at de kan gøre maden til deres egen. Det kan ske på mange måder. For nogle medarbejdere er det vigtigt, at de kan supplere de færdige retter med friske varer - fx en hel kylling. Eller at de selv kan lave tilbehør til retterne. For andre medarbejdere handler det mere om at vise dem, hvordan de kan smage maden til og pynte anretningen, så det hele fremstår mere hjemmelavet. 20

Centralkøkkenet kan derfor med fordel tænke i at udbyde forskellige undervisnings- og vejledningsforløb, som klæder plejemedarbejderne på til at varetage færdigtilberedningen af maden, så måltidet bliver en god oplevelse for både beboere og plejemedarbejdere. Det er vigtigt, at der er fokus på små handlinger. Hvordan færdigtilberedes maden fra centralkøkkenet bedst? Og hvordan kan man med få ressourcer gøre maden til sin egen? Udover idéer til tilbehør, som er let og hurtigt at lave, kan man fx hjælpe plejecentrene med en liste over råvarer, som egner sig særlig godt til pynt og tilbehør, og som de derfor med fordel altid kan have på køl. Råvarelisten skal selvfølgelig følge årstiderne. LÆRINGSPUNKT TIL KØKKEN # 3 KOMMUNIKER MULIGHEDERNE Det er vigtigt, at centralkøkkenet er opmærksom på at kommunikere de mange muligheder, som kan tilbydes plejecentrene. I Projekt Måltidsoplevelser blev det tydeligt, at plejemedarbejdernes viden om køkkenets produktsortiment var ganske mangelfuld. Mange medarbejdere vidste ikke, at det var muligt at bestille friske varer - fx en hel kylling eller en fersk flæskesteg. Nogle medarbejdere har både interessen for og kompetencerne til at lave dele af måltidet fra bunden. Hvis medarbejdernes kompetencer skal udnyttes fuldt ud, kræver det, at de har viden og overblik over mulighederne for at bestille ferske varer såvel som halv- og helfabrikata. LÆRINGSPUNKT TIL KØKKEN # 4 PERSONLIG KONTAKT SKABER BEDRE SAMARBEJDE I forlængelse af den kommunikative indsats har det også vist sig, at den personlige kontakt mellem centralkøkken og plejecentre er utrolig vigtig, når der introduceres et nyt madsystem for plejecentrene. For både medarbejdere og ledelse er det vigtigt at have et ansigt på en eller flere medarbejdere centralkøkkenet. Både for at man har følelsen af at kende dem, som rører i sovsen og former frikadellerne, men også for at de i højere grad føler, at organisationerne samarbejder om et fælles mål - gode måltider til de ældre borgere. 21

I Projekt Måltidsoplevelser har det været en stor succes at arrangere såkaldte køkkensessioner. Her har medarbejdere fra køkkenet besøgt de enkelte enheder på plejecentrene for at få en fornemmelse for, hvilke lokale virkeligheder deres produkter skal fungere i og samtidig præsentere sig selv for plejemedarbejdere og beboere. Det viste sig at være nogle meget værdifulde og lærerige besøg - både for medarbejderne på plejecentrene og for køkkenets medarbejdere. Centralkøkkenet kan derfor med fordel tænke i at opprioritere den personlige kontakt. Nogle af de forslag og ønsker, som kom frem under køkkensessionerne i Projekt Måltidsoplevelser var bl.a. at indføre en fast kontaktperson, at plejemedarbejdere og beboere kunne komme på besøg i køkkenet, et ønske om flere køkkensessioner og billeder af køkkenpersonalet, som kan hænge på de enkelte enheder/fløje, så kokkene på en måde sidder med til bords. 22

GODE HISTORIER FRA PROJEKTET På de næste sider kan du læse et udpluk af de mange gode historier fra Projekt Måltidsoplevelser. De gode historier er refereret af ledere og medarbejdere fra centralkøkkenet Mad til hver Dag og de to plejecentre Bauneparken og Sophienborg. FRA MAD TIL HVER DAG KENDTE ANSIGTER SKABER BEDRE DIALOG Medarbejderne fra Mad til hver Dag fortæller, at de oplevede en meget negativ stemning til kickoff-sessionen. Det virkede som om, det var DEM mod OS. Men efterhånden som medarbejderne fra køkken og plejecentre gennem projektet mødtes flere gange blev dialogen mere og mere positiv. Personalet fra centrene har jo fundet ud af, at vi faktisk er nogle helt almindelige mennesker. Så det har virkelig gavnet dialogen, at vi gennem det her projekt har fået nogle ansigter og navne på hinanden. Når jeg får en mail fra en medarbejder fra et af centrene, som starter med et Hej Jytte!, eller en medarbejder ringer hjemmefra, fordi hun lige vil sige noget til mig, så bliver jeg rigtig glad og kan mærke, at projektet har båret frugt STØRRE FORSTÅELSE FOR HINANDENS ARBEJDE Udover bedre dialog oplever medarbejderne i køkkenet også, at plejecentrenes medarbejdere har fået en større forståelse for den måde, som Mad til hver Dag pakker maden på - og at det nogle gange ikke er muligt at gøre det anderledes. Men den øgede forståelse går begge veje. Medarbejderne fra Mad til hver Dag fortæller, at de også har fået en anden forståelse for plejecentrenes virklighed: Vi har gennem køkkensessionerne set deres begrænsede muligheder, og at der nemt kan opstå hændelser, som gør, at de ikke har så meget tid til maden. GENKENDELSENS GLÆDE OG ET FÆLLES MÅL Medarbejderne fra Mad til hver Dag oplevede det meget positivt, at de mødtes med plejecentrenes medarbejdere flere gange. Dialogen blev bedre fra gang til gang. Vi kunne spørge ind til noget fra sidst, og vi havde en oplevelse af, at vi arbejdede mod et fælles mål. 23

VIDENDELING OG GODE TIPS Køkkensessionerne og workshopforløbene har givet medarbejderne fra Mad til hver Dag lejlighed til at fortælle, hvordan plejecentrene kunne gøre maden bedre. Og efterhånden som projektet skred frem, oplevede de, at medarbejderne fra plejecentrene blev bedre og bedre til at gøre maden til deres egen. STØRRE VIDEN OM KØKKENETS MULIGHEDER Mad til hver Dag oplever også, at plejecentrene gennem projektet er blevet meget mere bevidste om køkkenets mange muligheder. At man eksempelvis kan bestille ferske varer, som fx en hel kylling eller en flæskesteg, kage eller andre råvarer. 24

FRA BAUNEPARKEN PLEJECENTER NU ER DET VORES MAD Bauneparken Plejecenter fortæller, at deres deltagelse i Projekt Måltidsoplevelser har været med til at ændre oplevelsen af aftensmaden. Nu ser vi ikke længere aftensmaden, som noget der blot kommer fra centralkøkkenet - nu er det vores måltid. For at gøre maden og måltidet til deres eget har medarbejderne på Bauneparken Plejecenter bl.a. haft gode oplevelser med at udnævne et smagehold bestående af både personale og beboere, som smager maden til, inden den serveres. De har også eksperimenteret med at stege rå flæskesteg og kylling på de enkelte fløje, så svær og skind bliver sprødt, som beboerne gerne vil have det. Andre tiltag har bl.a. været at eksperimentere med at lave ekstra tilbehør til de retter, som centralkøkkenet leverer - fx nystegte bløde løg til hakkebøfferne, brunede kartofler, og at pifte kartoffelmosen op med fløde og krydderier. INDDRAGELSE AF BEBOERNE Medarbejderne på Bauneparken Plejecenter har også arbejdet med, hvordan de kan inddrage beboerne mere aktivt i måltiderne - fx er der blevet afholdt beboermøder, hvor beboerne kunne komme med forslag til nye tiltag. Og derudover har de haft fokus på at dække bord og folde servietter i fællesskab med beboerne. På en af fløjene har beboerne i en måned haft til opgave at kvalitetsbedømme måltidet. Maden på tallerkenen blev bedømt med kokkehuer fra 1-5 i forhold til smag, temperatur, udseende og kødets kvalitet. Og da oplevelsen af måltidet er mere end bare maden, så skulle bordplan, borddækning, servering og det sociale samvær også bedømmes med karakterer fra 1-5. Her var det smileys - og ikke kokkehuer - som blev uddelt. HVEM RØRER I GRYDERNE? For at skabe en tættere relation til centralkøkkenet er der blevet arrangeret et besøg i centralkøkkenet for beboerne, så de kan se, hvem der til dagligt rører i gryderne og smager sovsen til. Det har været et ønske fra både medarbejdere og beboeres side. 25

STJERNESTUNDER MELLEM MÅLTIDERNE På Bauneparken har de også arbejdet med at skabe flere stjernestunder for beboerne mellem måltiderne. Medarbejderne fortæller, at de bl.a. har inddraget beboerne i bagning af klatkager og kager til aftenkaffen, og så har de med succes varmet op til melodigrandprix med lækre kager og champagne. 26

FRA SOPHIENBORG PLEJECENTER SMÅ HANDLINGER GØR EN STOR FORSKEL Sophienborg Plejecenter fortæller, at deltagelsen i Projekt Måltidsoplevelser helt overordnet har øget bevidstheden blandt medarbejderne i forhold til, hvor stor en forskel ganske små handlinger og aktiviteter i hverdagen kan gøre. Gode eksempler på små handlinger, som medarbejderne har haft succes med, har fx været at inddrage beboerne i at folde servietter, dække bordet og rydde af igen, når alle er færdige med at spise og hyggesnakke. MAN BEHØVER IKKE AT VÆRE GOURMET Medarbejderne på Sophienborg Plejecenter har også oplevet, hvor stor en forskel, det gør for beboernes oplevelse af måltidet, at maden bliver pyntet med lidt grønt. Igen er det de små handlinger, som er i fokus. Derudover er der blevet skabt en fælles bevidsthed om, at den gode måltidsoplevelse ikke er betinget af plejemedarbejdernes gastronomiske udfoldelser. Medarbejdernes lyst til at skabe en hyggelig stund, hvor alle føler sig godt tilpas, er mindst lige så vigtig for beboernes måltidsoplevelse. PRAKSISNÆRE REDSKABER OG MERE EJERSKAB Gennem projektet har medarbejderne fået nogle enkle og praksisnære redskaber, der kan være med til at skabe større ejerskab til maden og bedre måltidsoplevelser for beboerne i hverdagen. Og medarbejdernes indsats gennem projektet har båret frugt. Medarbejderne fortæller, at beboerne udtrykker deres glæde for maden og selskabet omkring bordet. Og det er ikke sjældent, at beboerne siger: Tak, hvor har det været en dejlig dag. KØKKENETS MULIGHEDER GIVER TID MED BEBOERNE Medarbejderne er blevet mere fortrolige med køkkenets mange muligheder. Både med hensyn til køb af rå og ferske varer, men også i forhold til, at Mad til hver Dag kan være behjælpelig med at opfylde andre særlige ønsker. En af boenhederne på Sophienborg Plejecenter valgte fx at benytte sig af muligheden for at købe smørrebrød hele december måned, så der blev tid til at bage honninghjerter og køre på juleudstilling med beboerne. 27

Generelt oplever Sophienborg Plejecenter, at det har rigtig stor betydning for samarbejdet med køkkenet, at de nu føler, at de kender køkkenets medarbejdere. MAD UDEFRA MINDSKER IKKE BEBOERNES VALGFRIHED Selvom menuplanerne kommer fra køkkenet, så oplever medarbejderne alligevel, at der tilpas med valgmuligheder sådan, at beboerne stadig kan være med til at planlægge menuen for den enkelte boenhed. At maden laves et andet sted, betyder derfor ikke, at beboernes ikke kan blive inddraget og have indflydelse på, hvad de skal spise. Det er medarbejderne rigtig glade for, da det er en aktivitet, som har stor betydning for den enkelte beboers identitetsfølelse. 28

KONTAKT Projektgruppen har bestået af: Helle Thyge, køkkenchef (Mad til hver Dag) Anni Anker Thomsen, plejecenterleder (Bauneparken Plejecenter) Margit Bundgaard, kostansvarlig (Bauneparken Plejecenter) Jeanette Hjermind, plejecenterleder (Sophienborg Plejecenter) Lillian Engelhardt Kristiansen, områdeleder (Sophienborg Plejecenter) Nanna Weinholt Sardorf, konsulent (Livingplusfood) Jon Høyrup, konsulent (Livingplusfood) Har du spørgsmål til projektet, er du meget velkommen til at kontakte os. Helle Thyge, køkkenchef (Mad til hver Dag) het@hillerod.dk Anni Anker Thomsen, plejecenterleder (Bauneparken Plejecenter) atho@hillerod.dk Jeanette Hjermind, plejecenterleder (Sophienborg Plejecenter) jeah@hillerod.dk Nanna Weinholt Sardorf, konsulent (Livingplusfood) nanna@livingplusfood.dk 29