HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. juni 2010 Sag 64/2007 (2. afdeling) AB Vibrator ApS (advokat Lars Karnøe) mod Scan-Vibro A/S (advokat Asger Heine Jensen) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 19. januar 2007. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Børge Dahl, Poul Søgaard, Jytte Scharling og Michael Rekling. Påstande Appellanten, AB Vibrator ApS, har gentaget sine frifindelsespåstande og sin subsidiære påstand om betaling af et mindre beløb. Indstævnte, Scan-Vibro A/S, har gentaget sine påstande, for så vidt angår påstand 2 dog således, at der kræves procesrente af 100.000 kr. fra sagens anlæg den 19. maj 2005 og af det overskydende beløb fra den 22. december 2005. Subsidiært har Scan-Vibro A/S påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er afgivet supplerende forklaring af Alfred Rasmussen, Peder Hviid og Poul Pedersen og forklaring af Jens Jørgen Petersen, Vagn Hansen og Morten Skak.
- 2 - Alfred Rasmussen har om sin forklaring gengivet i Sø- og Handelsrettens dom supplerende forklaret, at selskabet, Aktieselskabet Valdemar Skak, ikke solgte 15-20 vibrationssigter af typen SLS, men kun 2-3 sigter, mens han var ansat i selskabet. Aktieselskabet Valdemar Skak solgte i alt 40-50 maskiner i den periode, han var ansat, og ikke om året, således som det er anført i dommen. Han har endvidere forklaret, at Valdemar Skak døde den 31. december 1999. Han købte selskabets computere med indhold, testsigten, varelager, fjedre og andre reservedele, som var på lager, af dødsboet. Sønnen, Morten Skak, drev virksomheden videre og afviklede den langsomt. Da han købte testsigten i 2000, var han klar over, at virksomheden ikke ville blive ført videre. Testsigten kan indstilles i forskellige retninger og dermed teste sigtens størrelse i forhold til kundens behov for en vibrationssigte. Det er efter hans opfattelse nødvendigt at have en testsigte, idet testmålingerne af skridningsvinkler og produktkarakteristika afgør sigtens størrelse. Valdemar Skak fremstillede testsigten. Han var også involveret i fremstilling af testsigten. Der findes normtal til fastsættelse af længde og bredde af nettet, alt efter hvilken størrelse sigte, der skal anvendes. Forholdet mellem nettets længde og bredde er således givne i forhold til normtallet. Hvis sigten skal scaleres op til en større sigte, anvendes normtallene. Der bruges typisk standard net-størrelser, der ligger lige over kundens krav til sigten. Vinklen på udløbet skal tilpasses, så produktet kan løbe ud fra sigten. Dette gør, at maskinerne ofte ligner hinanden. Kunderne stiller ofte krav til udløbshullets størrelse og afstanden fra udløbshullet. Ud fra disse retningslinjer fastsættes netstørrelse og skridningsvinkler. I branchen findes standardnet, som er baseret på normtallene, f.eks. i forholdet 1-2½. Udformningen af de forskellige fabrikanters maskiner kan være temmelig ens, fordi nettene ligner hinanden, og fordi netfabrikanterne producerer nettene i ens bredder. Stålpladernes dimensioner sætter også i en vis grad standarder for maskinernes størrelse og udseende. Nettet er ofte spændt op over en bue pilhøjder fordi det ikke må spændes fladt op. Der anvendes som oftest to metoder til opspænding af net. Ved den ene metode anvendes et rundt rør med takker, som trækkes om sin egen centerakse og derved strammer nettet, såkaldte netopspændingsrør. Ved den anden metode anvendes et træksystem, hvor der trækkes i siderne. Han anvender som regel træksystemet med netopspændingsrør, ligesom Scan-Vibro. Det er et almindeligt anvendt princip.
- 3 - Ved motorkonsollen anvendes stålplader, som vibratorerne spændes fast på. Disse øreplader er spændt på siden af maskinen. Det er også en almindelig kendt fremgangsmåde i branchen. Han anvender en kuglebund med en tremmerist, som sidder under sigtenettet. Der er i risten anbragt gummikugler, som hopper op og ned på nettet, når det vibrerer. Herved renses nettet. Der er lavet sektionsopdeling af ristene, da alle kuglerne ellers ville ligge i udløbsenden, fordi der er fremdrift i produktet, som passerer gennem sigten. Ved sektionsopdeling virker kuglerne i hele sigtenettet. Denne metode er også almindelig anvendt i branchen. Han har annonceret på internettet siden 2000. Valdemar Skak markedsførte også sine produkter på internettet. Hans billedmateriale er stort set det samme, som Valdemar Skak anvendte. AB Vibrators sigter er ikke identiske med Scan-Vibro's sigter. Ved indløbssiden har Scan- Vibro et mindre dæksel, som sidder til venstre for indløbet på sigten. Scan-Vibro anvender endvidere en såkaldt uglepakning, hvor en gummipakning sidder på selve sigtekassen. På AB Vibrators sigte sidder pakningen i dækslet og følger med dækslet, når det tages af. På venstre side af sigten anvender Scan-Vibro et rundt dæksel, hvor AB Vibrator anvender et ovalt dæksel. På siden af Scan-Vibros dæksel er der huller, som angiver, at der er spændt noget på tværs både ved indløbet og ved udløbet. AB Vibrators sigte er helt glat ved udløbssiden. Der er således ingen bolte, hvor der er fastgjort noget. Endelig er udformningen af vibratorbjælken forskellig. Måden, vibratoren er boltet fast på, er efter hans opfattelse ikke identisk på de to modeller. Tegningerne i kataloget fra 1996 blev lavet i samarbejde med Valdemar Skak. Valdemar Skak godkendte som direktør i sidste ende tegningerne. Han husker ikke i dag, hvem der lavede detaljerne i tegningerne. Når han tidligere har udtalt, at tegningerne i det væsentligste er lavet af Valdemar Skak, er det et udtryk for, at Valdemar Skak som direktør godkendte tegningerne. Rundsigter kan i nogen grad løse samme opgaver som de sigter, som AB Vibrator fremstiller. Ikke alle kunder ønsker dog at få en rund sigte.
- 4 - Jens Jørgen Petersen har forklaret, at han er ansat i Skako Comessa A/S, herefter kaldet Skako, hvor han arbejder med salg til store kunder. Han blev for 20 år siden ansat hos Scan- Vibro. De seneste 7-10 år har han arbejdet med salg af lignende maskiner. Vibrationsteknikken blev først anvendt af Vester Åby Vibrator der senere blev til Scan-Vibro hvor Valdemar Skak var ansat i1950'erne. Valdemar Skak begyndte i 1961 sin egen virksomhed. Denne virksomhed udviklede sig til Skako i Faaborg først i 1960'erne. Valdemar Skak afviklede sit engagement i Skako sidst i 1990'erne. Valdemar Skak startede herefter en ny virksomhed, Aktieselskabet Valdemar Skak, Dansk Svingningsteknik, hvor Alfred Rasmussen blev ansat. Det er efter hans opfattelse således "Tordenskjolds soldater på Sydfyn", som går igen i virksomhederne. Der er færre end fem leverandører i Danmark. I Tyskland er der 40-50 konkurrenter. Leverandørerne i Danmark opfattes derfor mere som kolleger end som konkurrenter. Netopspænding ved firkantede sigter kan ske ved en tværopspænding med spændjern eller en længdeopspænding, hvor nettet ved hjælp af bjælker eller rør trækkes i længderetningen. Netleverandørerne anviser den måde, som deres net skal spændes op på. Selve vævningen af et net foretages altid af underleverandører. Skako anvender begge opspændingsmetoder ved firkantede net. Sigter med netopspænding med drejelige rør har været i Skakos brochure i hvert fald de seneste 10 år. Opspænding med drejelige rør bruges især ved varme elementer, ellers anvendes normalt den billigere bjælkeopspænding. Han er bekendt med, at AB Vibrator anvender længdeopspænding ved hjælp af drejelige rør. Netdimensionen fastsættes efter en teoretisk beregning af arealbehov. Herefter anvendes nærmeste netstandard for så vidt angår længde og bredde. Disse størrelser er fastsat ud fra normtals-tabeller. Dansk Standard har et blad med disse normtal. Han ved ikke, hvem der oprindeligt har udregnet normtallene. Normtallene anvendes, når der springes fra en bredde til en anden bredde. Der er også fastsat normtal for pladetykkelsen på det anvendte stål. Normtallene anvendes generelt i vibrationsbranchen. Skako anvender primært øreplade-konstruktioner på vibrationssigterne for at føre kræfterne fra en tykkere til en tyndere plade ved overgangen fra drivenheden til sigtekassen. Der overføres store kræfter, hvorfor der er behov for store arealer. Pladen har ofte en V-form. Skako bruger øreplader både på udvendig og indvendig side af sigtekas-
- 5 - sen. Konceptet er dog det samme med hensyn til overførsel af kraft. Han ved ikke, hvem der først anvendte øreplader på sigter. Det er i branchen almindeligt at anvende kuglerensning af vibrationssigterne. Ved længdeopspændte net er nettet opspændt i sektioner. Herved opstår en naturlig opdeling af nettet. Hvis sigten har en hældning, skal nettet også sektionsopdeles. Sigten vil ikke fungere med kuglerensning uden en sektionsopdeling. Rundsigterne egner sig kun delvist til de samme produkter, som de firkantede sigter anvendes til. Rundsigterne egner sig bedst til meget fine materialer, f.eks. en størrelse under en halv millimeter. Ved tilbud til en kunde tages der udgangspunkt i teoretiske beregninger. 9 ud af 10 gange foretages der ikke test. De har dog muligheden for at anvende en testsigte. Oplægget til kunden tager udgangspunkt i de standardnet, som anvendes på markedet. Hvis standarden ikke kan bruges, foretages tilpasninger. Der er forskellige normtalsrækker alt efter kundens ønske til sigtens bredde. Ud fra normtallene fastsættes længden på sigten. Standardmålene på sigterne er kun sammenfaldende for nogle af produkterne fra de forskellige fabrikanter. Vagn Hansen har forklaret, at han er seniordirektør i Cabinplant i Hårby. Virksomheden laver maskiner og udstyr til fødevareindustrien. Virksomheden, som han var med til at starte, laver også vibrationssigter. I branchen findes visse bredder og standarder, som man forsøger at rette sig efter. Ved vibrationssigter er der meget naturgivent ved udformningen på grund af materialets karakter. Der er i Europa mange virksomheder, som laver vibrationssigter. Når der laves tilbud til kunden, tages der afsæt i det vibrationssigteprogram, som virksomheden har. Der laves ikke korrektioner på selve sigten uden at up-scale hele sigten. Peder Hviid har supplerende forklaret, at han i 1974 blev ansat i Vester Åby Vibrator som ingeniør. Han skulle udvikle en ny produktserie i udviklingsafdelingen, så der var et sammenhængende produktprogram. I 1979 købte han virksomheden sammen med nogle andre. I juni 2006 solgte han sin sidste ejerandel til direktør Steen Larsen. Den grundlæggende idé med produktprogrammet i 1976 eksisterer stadig i dag for så vidt angår nethældninger, typebetegnelser, grunddesign osv. Det bærende i designet er stadig det samme.
- 6 - I 2000 fik de en kontakt fra en kunde, som ønskede at købe en sigte mere. Kunden troede, at han havde købt sigten hos dem, men det viste sig, at han havde købt sigten af Alfred Rasmussen. De undersøgte sagen nærmere og sendte via en advokat brev til Alfred Rasmussen. De ønskede ikke at hindre Alfred Rasmussen i at drive virksomhed, kun at han ophørte med at sælge produkter, som kunderne kunne forveksle med Scan-Vibros produkter. Sagen blev herefter henlagt. 3 år senere blev de på en messe i Herning kontaktet af nogle unge ingeniører, som sagde, at deres virksomhed havde købt en tilsvarende maskine af Scan-Vibro. Maskinen viste sig at være købt af Alfred Rasmussen. En sigte kan bygges ind i mange designs. Scan- Vibro har sit eget design-særpræg, ligesom andre fabrikanter har deres særpræg. Hver fabrikant prøver at lave sit eget forhold mellem bredden og længden af sigtenettet. Ved forsøg fandt de i 1976 frem til forholdet 1-2 ½. På dette tidspunkt var der ham bekendt ikke andre i branchen, der brugte disse normtal. Valdemar Skak blev ansat i Vester Åby Vibrator først i 1950'erne. Valdemar Skak har arbejdet med samme type vibrationssigter, også før han blev ansat i Vester Åby Vibrator. Ved reklamationen over for Alfred Rasmussen blev der taget afsæt i en tegning, men han ved ikke, om Alfred Rasmussen har tegnet den, da der ikke var anført initialer i hjørnet. Sagen blev henlagt, fordi Scan-Vibro havde opfattelsen af, at AB Vibrator ville ophøre med at snylte på Scan-Vibro design. I levnedsmiddel- og sanitærbranchen er der ca. 10 konkurrenter på markedet. De ser derfor ofte konkurrenternes sigter hos kunderne. Scan-Vibro var de første, som anvendte øreplader. Skako anvendte øreplader, efter de havde set det hos Scan-Vibro. Der er dog ikke grundlag for at forveksle Skakos sigter i forhold til Scan-Vibros design. Scan-Vibro var også de første til at lave en opdeling af kuglebunden på tværs. Kuglerne skal adskilles, for at de ikke bevæger sig ned i den ene ende af sigten. Der er ikke udtaget patent, fordi virksomheden løbende laver små forbedringer på produktet, hvilket vil kræve en ny patentansøgning hver gang, der skete en ændring. Valdemar Skaks produktkatalog fra 1996 er for visse produkter en kopi af det program, som han tegnede i 1976, bortset fra at der nu anvendes elektromagnetiske vibratorer. Modelbetegnelserne er tilmed stort set identiske. På Scan-Vibros sigte er dækslet rundt. Ved tilløbshullet
- 7 - er der et inspektionsdæksel på Scan-Vibros modeller. Gummipakningen ved det store dæksel er placeret på sigten. Der er nogle modeller, hvor gummipakningen er placeret i dækslet. Rundsigter kan også anvendes til grovere materialer. Ved små partikler, under 0,2 mm, kan der kun anvendes rundsigter og ikke firkantede sigter. Poul Pedersen har supplerende forklaret, at han blev ansat i Scan-Vibro i 1976. Han kom efter kort tid i udviklingsafdelingen, hvor han var i 5-6 år. Han har siden 1993 arbejdet som salgschef på det danske marked. Scan-Vibros program har ikke grundlæggende ændret sig siden udviklingen i 1976. Scan-Vibros og AB Vibrators prøvesigter er identiske. Prøvesigten anvendes til at dimensionere alle de sigter, som Scan-Vibro har solgt siden 1976. Prøvesigten har stået i et selvstændigt testrum, da det var en slags forretningshemmelighed. Sigten har ganske kortvarigt været udlånt til kunder ved specielle produkter. Scan-Vibro udviklede metoden med netopspænding med rør og takker. AB Vibrator bruger en tilsvarende netopspænding. Scan-Vibro udviklede også øreplader i samarbejde med Svejsecentralen. Spændingsberegningerne afgjorde udformningen af ørepladerne. Scan-Vibro udviklede stangsystemet, hvor kuglerne hopper i felter. Det var et dyrt system at udvikle og producere. Scan-Vibro udviklede ligeledes sigter med net efter normtallet 1-2 ½. Andre producenter anvendte andre normforhold. Det er hans opfattelse, at netopspændingsrør kun anvendes af AB Vibrator og Scan-Vibro. Scan-Vibro producerer selv nettene til sigterne. Morten Skak har forklaret, at han er uddannet cand. polit. og er ansat som lektor ved Syddansk Universitet i Odense. Aktieselskabet Valdemar Skak blev startet af hans far, Valdemar Skak, og han var sammen med sine to søstre og deres familier aktionærer i selskabet. Fra 1994 var han direktør med ansvar for administration og regnskab. Efter Valdemar Skaks død blev selskabet likvideret og afregistreret ved udgangen af 2000. Selskabet producerede vibrationssigter. Valdemar Skak ville udvikle en ny type vibrationsmaskine, som blandt andet var mere energivenlig. Valdemar Skak brændte for produktudvikling, ikke drift eller kundekontakt.
- 8 - Valdemar Skak leverede håndtegningerne til produktprogrammet fra 1994. I produktprogrammet fra 1996 er tegningerne tegnet på CAD af Alfred Rasmussen. Alfred Rasmussen blev dels ansat som sparringspartner for hans far og dels for at tage sig af salgs- og kundedelen af selskabet. Som han husker det, blev der solgt 40-50 maskiner i den periode, hvor Alfred Rasmussen var ansat i selskabet. Efter Valdemar Skaks død blev garantisager overtaget af boet efter Valdemar Skak. Alfred Rasmussen tegnede selskabets testsigte, da han blev ansat. Testsigten havde det drivaggregat, som Valdemar Skak havde udviklet. Han vil ikke afvise at have tegnet den tegning, som Scan-Vibros advokat henviste til i korrespondancen mellem parternes advokater i septemberoktober 2000. Alfred Rasmussen havde lavet et salgsprojekt til en kunde. Selskabet fik ordren, efter at Valdemar Skak var afgået ved døden, og Alfred Rasmussen var ude af selskabet. Han anvendte de tegninger på CAD, som lå i computeren, og lavede arbejdstegningerne til ordren. Der lå et forholdsvist detaljeret oplæg i salgsprospektet, som han tegnede videre på. Produktkataloget fra 1996 blev lagt ud på internettet. Både han og Alfred Rasmussen arbejdede hjemme. De sendte tegningerne til hinanden via internettet. Efter Valdemar Skaks død købte Alfred Rasmussen computeren med indhold, som han havde hjemme. Højesterets begrundelse og resultat Det er ikke godtgjort, at Scan-Vibro A/S blev bekendt med, at Aktieselskabet Valdemar Skak i årene 1996-99 solgte vibrationssigter, som havde meget betydelige ligheder med Scan-Vibros sigter. Det er heller ikke godtgjort, at Scan-Vibro blev bekendt med AB Vibrator ApS udbud af sådanne sigter før henvendelsen fra medarbejdere fra Scanima A/S på messen i november 2003. Det bemærkes herved, at korrespondancen mellem Scan-Vibros advokat og AB Vibrators advokat i september-oktober 2000 blev afsluttet, efter at sidstnævnte i brevet af 31. oktober 2000 fortsat havde afvist indsigelserne og havde anført, at den tegning, som Scan- Vibro havde henvist til, ikke var udført af AB Vibrator. Ved bedømmelsen af, om Scan-Vibro har udvist passivitet, må det derfor lægges til grund, at Scan-Vibro ikke forud for efteråret 2003 havde noget kendskab, som kunne udløse en handlepligt i relation til bevarelse af den beskyttede markedsposition. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af Sø- og Handelsretten, stadfæster Højesteret dommen.
- 9 - Sagsomkostningerne for Højesteret er fastsat til dækning af advokatudgift med 75.000 kr. under hensyn til bl.a., at der har været anvendt et betydeligt arbejde til forberedelse af et syn og skøn, som var begæret af AB Vibrator, men som blev frafaldet umiddelbart inden gennemførelsen af skønsforretningen. Thi kendes for ret: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal AB Vibrator ApS betale 75.000 kr. til Scan-Vibro A/S. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens 8 a.