Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11



Relaterede dokumenter
Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF

Kvalitetspolitik. For. Aalborg Katedralskole

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Viborg Gymnasium og HF s værdigrundlag, målsætning, strategier og handlingsplaner i perioden Sidst vedtaget på bestyrelsesmødet d

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Strategipapir for Områdeudvalg for Sundheds- og omsorgsområdet

Bilag 4. Strategi STØVRING GYMNASIUM

Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 For hh3e Team 1

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Velkommen til Stavnsholtskolen

!" #$%&!$ "#'&!$ $ (!)%% $ +,-,

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Målsætning for

Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for hh 3i Team 2

It. Strategi og handlingsplan

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Team 1

Målsætning for

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

GLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for 3C

Målsætninger og handlingsplaner for

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Velkommen til vores verden

Christianshavns Gymnasium

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Studieplan 3. år Skoleåret 2017/18 For HH3.b Team 2

HTX Opfølgningsplan 2015

Handlingsplan for studentertilfredshedsundersøgelsen og undervisningsmiljøvurdering Pædagoguddannelsen i Randers

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for HH3a

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Studieplan 3. år Skoleåret 2018/19 for HH3A

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetssystem SG. Skole. Undervisning. Elev

Studieplan 1. år Skoleåret 2017/18 for HH1A Markedsføring og Økonomi Team 3

HTX Opfølgningsplan 2016

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Struer Statsgymnasium Aug 15

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 For HH3.b

Strategi for Næstved Gymnasium og hf

Målsætning for

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 For HH3.b Team 2

Evalueringsstrategi

Favrskov Gymnasiums organisationsstruktur

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

STUDENTER- EKSAMEN FOR UNGE MED AUTISME

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

et relevant fagligt samarbejde omkring studieretningen planlægges. Studieretning k: Der arbejdes med videre internationalisering indenfor studieretnin

EVA s personalepolitik

Princip for Undervisningens organisering

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Studieplan 1. år Skoleåret 2017/18 For hh1b Team 2

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Målsætning for

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium

HVAD EVALUERES HVEM ER RESULTATER OG HVORNÅR ANSVARLIG

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Årsrapport for Viby Gymnasium

NB: 80 elever ud af 86 mulige har svaret, hvilket giver en svarprocent på 93.

Nordfyns Gymnasium Bestyrelsen Nye fællesskaber

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium

FREDERICIA GYMNASIUM. Demokratisk dannelse på ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet Dato: November /7

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Aftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Skolebestyrelsens principper

Resultatlønskontrakt for skoleåret

Resultatlønskontrakt for rektor Jens Skov for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015

Studieplan 3. år Skoleåret 2018/19 For ashhx 3b

Efteruddannelsestilbud

MIO-møde tirsdag

Værdier Bjergsted Bakker

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2E Team 2

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune


At lære mere betyder for elever og ansatte på Struer Statsgymnasium:

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 3. år Skoleåret 2018/19 for hh 3i

Strategi Horsens Statsskole

Transkript:

Skoleprofil Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 1. Et godt studie- og arbejdsmiljø Det primære formål er at give eleverne en god uddannelse. En væsentlig forudsætning herfor er et godt studie- og arbejdsmiljø for såvel elever som ansatte. Studie- og arbejdsmiljøet understøttes af et socialt liv med en god atmosfære, hvor der lægges vægt på, at der er et godt forhold mellem elever, lærere og det øvrige personale. Fysiske rammer 1) Skabe en hyggelig atmosfære på skolen a) Der skal skabes flere hyggekroge. b) Der nedsættes et kunstudvalg, som skal virke for at variere skolens kunst, fx ved løbende at få kunstnere til at udstille og skabe muligheder for elevudsmykning af skolen. c) Der laves en billedvæg med billeder af afgangsklasserne og en væg med plakater fra forestillinger og lign. d) Der skal ske en forbedring af opholdsmulighederne på udendørsarealet foran kantinen, herunder en bedre udnyttelse af terrassen under studievejledningen. e) Der skal løbende laves indsatser for at holde skolen ren og pæn. 2) Forbedre skolens funktionalitet a) Det skal overvejes, hvordan spiseområderne ved kantinen kan udvides. b) Kantineudvalget skal løbende drøfte åbningstiderne for kantinen og om der uden for kantinens åbningstid også kan være et tilbud (fx automat eller andet). c) Det skal præciseres, hvad man kan forvente af skolens it-faciliteter. Der skal lægges et niveau, som det er realistisk, at skolen har ressourcer til at leve op til. d) Der skal fortsat arbejdes på, at elever og lærere får et tilstrækkelig kendskab til skolens itfaciliteter og de aftaler, der er, om hvordan systemerne skal benyttes. Studiemiljø 1) Lektiecaféen og anden støtte udvikles, således at eleverne får endnu større udbytte af den. a) De fysiske rammer skal forbedres for at sikre en både velfungerende og hyggelig lektiecafé. b) Behovet for flere lærere og andre undervisere (fx universitetsstuderende) i den enkelte lektiecafé skal løbende vurderes, ligesom behovet for udvidelse af tilbuddet til flere dage om ugen eller udvidelse af tidsrummet. c) Elever, der har vanskeligt ved at gennemføre uddannelsen eller af andre grunde er frafaldtruede, skal tilbydes særlig støtte og vejledning ud over lektiecaféen, fx mentorordning, individuel støtte, supplerende undervisning. 1/5

2) Sikre en fyldestgørende, rettidig og præcis kommunikation og videndeling a) Der skal udvikles en overordnet kommunikationsplan, hvor brugen af FC, Lectio og hjemmesiden sammentænkes. b) Som supplement til den netbaserede kommunikation skal der også ske en videreudvikling af morgensamlinger, opslagstavler og andre former for kommunikation og videndeling. 3) Aktiviteter uden for undervisningen skal videreudvikles og forbedres Der skal arbejdes for a) udvikling af mere forpligtende frivillige aktiviteter som i foreninger, hvor vi forventer, at man møder op, hvis man har meldt sig. b) udvikling af elevstyrede klubber (fx en filmklub eller en kulturforening) for at styrke sammenholdet på tværs af klasser og årgange mulighed for reklame på morgensamlinger, på hjemmesiden og på FC-konferencer. c) at eleverne tilbydes foredrag af lærere eller folk udefra, der brænder for noget. d) for et større elevengagement i morgensamlinger. e) udvikling af fredagscaféerne og festerne, så de bliver endnu mere spændende med en hyggelig atmosfære - fx elevbands, konkurrencer, tema-café, tema-fest. Arbejdsmiljø Det skal sikres, at Egå Gymnasium er en attraktiv arbejdsplads med et godt fysisk, psykisk og socialt arbejdsmiljø. 1) Vi vil fortsat sikre en fleksibel arbejdstidsplanlægning, der på bedste vis forener medarbejdernes ønsker og hensynet til elevernes undervisning. 2) Det tilstræbes, at arbejdstiden bliver fordelt jævnt ud over skoleåret. 3) Ved aftale om udførelse af ekstra opgaver arbejdes på at få en præcis beskrivelse af rammerne for arbejdsopgaven. 4) Det tilstræbes at undgå uønsket overtid. 5) Skolen vil sikre information i god tid. a) Så mange opgaver som muligt indskrives i årsplanen fra skoleårets start. b) Vi vil fortsat arbejde på, at skemaændringer varsles med mindst 3 uger. 6) Medarbejderne skal sikres en faglig, social og personlig udvikling. Det skal ske via MedarbejderUdviklingsSamtaler, øgede muligheder for faggruppesamarbejde, tilbud om interne og eksterne kurser, afholdelse af mindst et arrangement om året, der både indeholder et fagligt/pædagogisk og et socialt element. Desuden vil skolen så vidt muligt støtte medarbejdernes egne initiativer til udviklingsprojekter inden for denne profils rammer. 7) Der skabes mulighed for at medarbejderne kan mødes under uformelle, ikke-arbejdsmæssige former fx skolens egne arrangementer, evt. etablering af en personaleforening eller støtte til en socialaktivitetsgruppe, og der sikres mulighed for at benytte skolens faciliteter uden for skoletid, fx motionsrum, idrætshal, lærerværelse og kantine. 2/5

2. En faglig og pædagogisk visionær skole Egå Gymnasium skal være en fagligt profileret skole med et mangfoldigt kreativt og innovativt miljø. som bidrager til udvikling af en levende og engagerende skole, hvor de unge udvikler deres innovative evner, kreativitet, fællesskab og arbejdsglæde. Der skal arbejdes 1) på at innovation og kreativitet bliver en integreret del af skolens hverdag. 2) med en klar faglig profilering af de forskellige studieretninger sikre en studieretningstoning i alle fag. 3) med variation i arbejdsformer. 4) på at udvikle undervisningsaktiviteter på tværs af klasser og årgange. 5) på at sikre lærerne tilbud om den nødvendige efteruddannelse til opfyldelse af ovenstående mål. 3. Lokal og global dialog Der skal være en god dialog og et synligt samarbejde med lokalsamfundet, og samtidig skal der satses på internationalisering. LOKALT SAMARBEJDE 1) Udbygning af samarbejdet med andre gymnasier a) Egå Gymnasium skal deltage i intergymnasiale arrangementer og konkurrencer, fx fælles korprojekter, det intergymnasiale MGP, idrætsstævner og konkurrencer på science området eller inden for samfundsfag og humaniora. b) Der arbejdes med udvikling af hverdagsarrangementer fx musikcaféer, som er åbne for elever fra andre gymnasier. 2) Udbygning af samarbejdet med videregående uddannelser a) Der udvikles mentorordninger, hvor studerende formidler viden og erfaringer om deres fag og studium til interesserede elever. b) Lærere og studerende udefra bidrager til undervisningen her på skolen via foredrag og lign. c) Hele klasser besøger en videregående uddannelse for at gennemføre en del af undervisningen der, og der skal være mulighed for at gennemføre dele af studieretningsprojektet på videregående uddannelser. 3) Udbygning af samarbejdet med lokalsamfundet a) I forbindelse med undervisningsforløb, kulturelle eller politiske arrangementer kan lokalområdet eksplicit inviteres indenfor til åbent hus. b) Der skal samarbejdes med virksomheder med henblik på at gøre undervisningen mere virkelighedsnær, herunder anvende innovative arbejdsformer i konkrete situationer. c) Skolen skal aktivt støtte udvikling af Fællesrådet 8250. 3/5

INTERNATIONALISERING 1) Etablering af og samarbejde med internationale kontaktskoler a) Så mange klasser på som muligt skal samarbejde med klasser på internationale kontaktskoler om (tvær)faglige projekter. Der bør være en kontinuerlig proces, der indarbejdes i den daglige undervisning med progression over tid. Det kan foregå netbaseret og kan også omfatte en studietur med besøg og et eventuelt genbesøg fra kontaktskolen. b) Det internationale samarbejde skal synliggøres, og eleverne bør inddrages tidligt i forløbet - fx i klassen, via morgensamlinger, opslagstavle eller skolens hjemmeside. c) Der kan være tale om egentlige udvekslingsrejser, hvori der indgår privat indkvartering og dermed en anden måde at lære et andet sprog på. 2) Udvikling af andre aktiviteter a) Der skal arbejdes for besøg af foredragsholdere og gæstelærere som supplement til sprogundervisningen og som bidrag til samfundsmæssige og kulturelle indslag fra forskellige sprogområder og kulturer. b) Skolen skal være åben over for muligheder for lærerudveksling, hvor lærere kan få internationale kontakter og indsigt i andre landes skoleforhold. c) Der skal arbejdes på at udvikle et fælles projekt, hvor skolen påtager sig et ansvar, eksempelvis af social eller økologisk karakter (fx samarbejde med og støtte til en kontaktskole i et udviklingsland). 4. Inddragelse af elever og personale i udviklingen af skolen Elever, lærere og det øvrige personale skal inddrages meget i den fortsatte udvikling af skolen og den daglige undervisning og opbygning af skolens traditioner. Der er løbende dialog mellem alle parter. Det sikres bl.a. gennem elevrådet, der fungerer som bindeled mellem elever, medarbejdere og ledelse. 1) Der udfærdiges en oversigt over skolens organisationsstruktur, der tydeliggør udvalgenes opgaver og kompetencer, samt hvor eleverne har medbestemmelse. 2) Elevrådet vælger løbende elever til relevante udvalg og arbejdsgrupper. Muligheden for at deltage i udvalg, selvom man ikke er elevrådsrepræsentant, tydeliggøres for eleverne. Fællesudvalget overvejer løbende, hvor eleverne skal være repræsenteret. 3) Ledelsen skal udvise åbenhed i forhold til afprøvning af elevers og medarbejderes idéer. Ledelsen forpligter sig til at overveje skriftlige velargumenterede elevforslag og give svar til forslagsstilleren. 4) Alle klasser tilbydes muligheden for at få et elevteam, der samarbejder med lærerteamet. 5) Eleverne inddrages så vidt muligt i planlægningen af undervisningen. 6) Der skal sikres gennemsigtighed, når arbejdsopgaver uddelegeres til personalet 7) Ledelsen giver mulighed for at uddelegere beslutningskompetence, hvor det er relevant. 8) Der skal fortsat arbejdes med at styrke det repræsentative demokrati i MIO-søjlen. 9) Det tilstræbes, at medarbejdere inddrages på et tidligt stadium i større beslutningsprocesser, som har indflydelse på deres arbejdsforhold. 4/5

5. Sikring af kvaliteten i skolens arbejde Der skal ske en systematisk udvikling af kvaliteten af den indsats, som finder sted på skolen. 1) Der gennemføres i overensstemmelse med vores kvalitetssikringssystem systematiske elev- og personaletilfredshedsundersøgelser. 2) Der skal normalt efter større evalueringer være en diskussion i PR / MIO med henblik på hvilke forbedringer/ændringer evalueringerne lægger op til. 3) Elevrådet skal inddrages i dette arbejde fx gennem deres repræsentanter i PU eller i Fællesudvalget. 4) Evalueringerne offentliggøres på skolens hjemmeside. 5) Teamets ansvar for udvikling af studieretningen og klassens studieplan skal præciseres, og teamet skal arbejde med at fastlægge, hvilke målsætninger de har for klassen, og hvordan de vil evaluere resultatet. 6) Lærernes evaluering af eleverne i form af faglige elevsamtaler skal udvikles og systematiseres. 5/5