Ulykker 2002. Tilskadekomne registreret på skadestuen, Odense Universitetshospital

Ulykker 2002 Tilskadekomne registreret på skadestuen, Odense Universitetshospital Accident victims treated at the A & E department, Odense University Hospital UlykkesAnalyseGruppen Accident Analysis Group

Ulykker 2002 Tilskadekomne registreret på skadestuen, Odense Universitetshospital Redigeret af Indlæg af: Overlæge Lars Binderup Larsen Afdelingslæge Søren Larsen Læge Lars Hansen/overlæge Tune Ipsen/overlæge, lic.med. Jens M. Lauritsen Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Læge, ph.d.-studerende Tine Nymark/overlæge Ole Ovesen Afdelingslæge Hans Gad Johannsen UlykkesAnalyseGruppen Accident Analysis Group

Ulykker 2002 Tilskadekomne registreret på skadestuen, Odense Universitetshospital 2002 ISSN 0906-9208 Redaktion: Lars Binderup Larsen, Morten Schultz Larsen og Jens M. Lauritsen Ulykkes Analyse Gruppen Odense Universitetshospital 5000 Odense C Tlf.: 66 11 33 33, lokal 2283, ved selvvalg: 6541 2283 Fax: 66 13 65 81 E-mail: uag@ouh.fyns-amt.dk Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Såfremt indholdet af denne rapport bliver citeret eller anvendt i anden sammenhæng, vil Ulykkes Analyse Gruppen være taknemmelig for kopi af det publicerede materiale. Ulykkes Analyse Gruppen blev stiftet i 1977 som en interessegruppe med tilknytning til Odense Universitetshospital og senere med tilknytning til Odense Universitet. I 1986 blev UAG omdannet til en selvejende institution støttet af midler fra Assurandørsocietetet og Fyns Amt. Fra 1993 er UAG en del af Ortopædkirurgisk afd. O ved Odense Universitetshospital. UAG ledes formelt af afdelingsledelsen i Ortopædkirurgisk afd. O, den har en fast stab og er endvidere afhængig af sekretariatet i skadestuen, som med nidkærhed varetager den omfattende registreringsopgave, som igennem årene har haft national og international bevågenhed. Data bearbejdes af sekretariatet i samarbejde med interesserede læger og andre med interesse for ulykkesforebyggelse. UAG's eksistens er i høj grad baseret på den ekspertise og viden og det kontaktnet, som gruppens stifter, nu afdøde overlæge, dr.med. Erik L. Nordentoft opbyggede i sit mangeårige virke for ulykkesforebyggelse.

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Emner for ulykkesanalyse 2002 Side Trafikulykker med tilskadekomne på motorvejen over Fyn... 6 Overlæge Lars Binderup Larsen HVU - Havarikommissionen for Vejtrafik-Uheld... 10 Overlæge Lars Binderup Larsen Vold med brug af kniv 1991-2002... 12 Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Skader forårsaget af forsætlig vold i Odense Kommune 1991-2002 3. delprojekt: Registersamkøring... 15 Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Rideulykker... 18 Afdelingslæge Søren Larsen Fyrværkeriskader nytår 2002/2003... 23 Læge Lars Hansen, overlæge Tune Ipsen & overlæge, lic.med. Jens M. Lauritsen Registeret for hoftenære frakturer i Fyns Amt... 26 Læge, ph.d-studerende Tine Nymark/overlæge Ole Ovesen Børneforgiftningsulykker... 29 Afdelingslæge, Hans Gad Johannsen Kapitel 2 Skadestueregistreringen i Odense Problemstillinger ved beskrivelse af tilskadekomst... 34 Bortfaldsproblematik... 35 Skadestueregistreringen i Odense... 36 Registerets indhold... 36 Trafikskaderegistrering... 36 Henvendelser til skadestuen i 2002... 39 Skadesmekanismer... 40

Side Kapitel 3 Basisregistreringen af tilskadekomst i 2002... 43 Hvor skete ulykkerne... 44 Alder og køn... 44 Aktivitetskode... 44 Behandlingen... 46 Behov for yderligere behandling... 47 Hjemme-/fritidsulykker 1991-2002... 48 Arbejdsulykker... 51 Trafikulykker... 55 Tilskadekomne fodgængere... 61 Tilskadekomne cyklister... 61 Tilskadekomne på knallert... 62 Tilskadekomne på motorcykel... 63 Tilskadekomne i personbil... 64 Dækningsgraden af den officielle færdselsuheldsstatistik... 65 Kapitel 4 Baggrundstabeller... 69 Kapitel 5 Publikationer og andre aktiviteter i Ulykkes Analyse Gruppen i 2002... 107 Kapitel 6 Bilag.... 109

Forord UlykkesAnalyseGruppen havde sidste år 25-års jubilæum. Registreringen af tilskadekomst og specielt registreringen af tilskadekomst efter færdselsuheld har gennem denne periode gennemgået en markant udvikling. Der blev i begyndelsen kun foretaget ganske basale registreringer, hovedsageligt koncentreret om de læsioner, som de tilskadekomne havde pådraget sig. Disse registreringer dannede et betydende grundlag for trafiksikkerhedsarbejdet både lokalt og nationalt. Man havde behov for en mere præcis viden om antallet og alvorligheden af skader i trafikken end den, man kunne få fra de officielle færdselsuheldsstatistikker. I perioden frem til nu er registreringen udvidet betydeligt. Færdselsuheldsregistreringen omfatter detaljerede oplysninger med data om den præcise uheldssituation og den geografiske placering af uheldet. Denne registrering gør det nemmere for vejmyndigheder at benytte data fra skadestuerne til uheldsforebyggelse og validering af allerede iværksatte foranstaltninger. Den detaljerede færdselsuheldsregistrering er hidtil kun blevet foretaget på skadestuen ved Odense Universitetshospital, men er siden 1999 udvidet til at omfatte skadestuerne på Middelfart Sygehus og Svendborg Sygehus. Alle åbne skadestuer i Fyns Amt er således inkluderet i registreringen. Fyns Amt har dermed, som det eneste amt i Danmark, en fortløbende skadestueregistrering af tilskadekomst efter færdselsuheld dækkende hele amtet. Man kan på den måde få værdifulde oplysninger om udviklingen i tilskadekomst i trafikken på amtsligt plan samt for de enkelte kommuner på Fyn. Det sidste er af stor betydning, da halvdelen af alle trafikulykker sker på kommuneveje. Fyns Amt har netop vedtaget Trafiksikkerhedsplan 2001 2012. Målsætningen er en reduktion i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40% i perioden. Som det eneste amt i Danmark har man på Fyn inddraget uheldsoplysninger fra sygehusenes skadestuer i trafiksikkerhedsplanen. Der er i Ulykker 2002 fremlagt data, der angiver antallet af tilskadekomne i de enkelte kommuner. Den udvidede registrering er desuden benyttet til analyse af uheldene for motorvejen over Fyn. Brug af data fra skadestuerne både i Middelfart og Odense har betydet, at man har en fuldstændig registrering af alle tilskadekomne på strækningen. Data fra registreringen af tilskadekomne skal være valide og inkludere alle tilskadekomne. Dette kræver et engageret personale både ved den primære registrering og ved den videre behandling af data. Oplysningerne fra registreringerne har ringe værdi, hvis de kun dækker en del af de tilskadekomne. Vi er derfor i UlykkesAnalyseGruppen yderst tilfredse med den omhyggelige registrering, der foregår på de tre skadestuer i amtet. Som eksempel på dette kan nævnes, at der ud af 15.111 tilskadekomne ved trafikulykke i perioden 1999 2001, kun hos 22 tilskadekomne ikke var oplysning om transportmiddel. Der var kun 12 tilskadekomne, hvor modparten ved ulykken ikke var oplyst. De erfaringer, som UlykkesAnalyseGruppen har fået gennem årene med skadesregistrering, er værdifuld. Der påbegyndes mange aktiviteter i Danmark med ulykkesregistrering på skadestuerne, og erfaringerne fra Fyn danner ofte basis for dette arbejde. Vi forventer også i fremtiden at kunne medvirke til yderligere udvikling i arbejdet med skaderegistrering og håber, at erfaringerne fra Odense fortsat vil kunne bruges i det sikkerhedsfremmende arbejde både lokalt og nationalt samt at der i de kommende år udvikles et samarbejde med andre instanser i amtet om forebyggelse. Odense, ------------- 2003 Niels Dieter Röck Ledende overlæge

6 Kapitel 1. Emner for ulykkesanalyse 2002 Trafikulykker med tilskadekomne på motorvejen over Fyn Overlæge, Lars Binderup Larsen Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Antallet af trafikulykker med tilskadekomne i Danmark har gennem en længere årrække været faldende til trods for en markant stigning i vejtrafikken. Denne udvikling har imidlertid ikke omfattet motorvejsnettet. Antallet af politiregistrerede ulykker med personskade på motorvejsnettet er i den seneste 12-års periode steget med 85%, mens de politiregistrerede uheld med tilskadekomne for hele vejnettet i Danmark er faldet med 12%. Antallet af dræbte på motorvejsnettet er i samme periode steget med 48 %. Trafik Der har været en markant stigning i trafikken på motorveje i Danmark. Også på motorvejen over Fyn er der registreret en stigning. Trafikken ved et målepunkt syd for Odense er ifølge data fra Vejdirektoratet steget fra en årsdøgntrafik på 14.600 køretøjer i 1990 til 39.000 køretøjer i 2002. Dette er en stigning på 160 %. For motorvejen over Fyn er stigningen især øget efter Storebæltsbroens åbning i 1998 (Figur 1). Det ses desuden, at den største trafiktæthed findes på den vestlige ende af motorvejen op mod Lillebæltsbroen. Samtidig er den gennemsnitlige hastighed steget og ligeså andelen af køretøjer med større overskridelse af de tilladte 110 km/t. Tilskadekomne Vi har opgjort antal af tilskadekomne behandlet på skadestuerne ved Middelfart Sygehus og Odense Universitetshospital efter færdselsuheld på motorvejen over Fyn i perioden 1999 til 2002. I opgørelsen indgår uheld på selve motorvejen samt uheld lokaliseret på til- og frakørsler. I tabel 1 ses antallet af ulykker og antallet af tilskadekomne registreret ved skadestuerne på Middelfart Sygehus og Odense Universitetshospital. Der er gennem den seneste årrække foregået en ændring i visiteringen til de to sygehuse. Det oprettede traumecenter ved Odense Universitetshospital har medført en øget primær visitering til Odense Universitetshospital. Som det ses i tabellen, er det samlede antal af tilskadekomne efter færdselsuheld på motorvejen registreret på de to sygehuse fordoblet i perioden 1999 til 2002. Antallet af ulykker med tilskadekomne er steget med ca. 60%. Dette skal sammenholdes med, at den gennemsnitlige trafik på motorvejen i perioden er steget med knap 15%. Antallet af tilskadekomne, der blev indlagt til videre behandling eller observation, steg fra 22 i 1999 til 62 i 2002. Antallet af tilskadekomne med Maksimum AIS større eller lig med 2 steg fra 16 i 1999 til 41 i 2002. Registreringsgrad Som det er anført andetsteds i denne rapport bliver ikke alle trafikuheld med tilskadekomne registreret af politiet. Dette kan skyldes flere forhold, men bevirker, at uheldet ikke indgår i de officielle færdselsuheldsstatistikker. Registreringsgraden er afhængig af flere faktorer som for eksempel trafikantkategori og tidspunkt for ulykken. I tabel 2 ses registreringsgraden for uheldene med tilskadekomne på motorvejen i perioden 1999 til 2002. Det bør bemærkes, at registreringsgraden fra 2001 til 2002 ændredes fra 18% til 38%. Årsagen til dette kendes ikke. Registreringsgraden på motorvejen afviger ikke væsentligt fra registreringsgraden på hele vejnettet. Det skal bemærkes, at det kun har været muligt at beregne registreringsgraden for uheldene med tilskadekomne behandlet på skadestuen på Odense Universitetshospital. Ulykkessituation På figur 2 ses fordelingen af uheldssituationer. Det ses, at stigningen hovedsageligt skyldes et øget antal ene-uheld og uheld med påkørsel bagfra/ harmonikasammenstød. Tidligere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem trafikmængde og risiko for forskellige ulykkessituationer. Ved højere trafikintensitet fandtes ikke overraskende en højere andel af kollisionsulykker, mens eneulykkernes andel falder med aftagende trafikmængde. Der fandtes således i aften- og nattetimerne en højere andel af eneulykker (Ivan). På figur 3 og 4 ses fordelingen på henholdsvis måned og klokkeslæt på dagen. Der ses en sammenhæng mellem trafikmængde og antallet af tilskadekomne. Således findes et øget antal tilskadekomne i forbindelse med myldretiderne morgen og eftermiddag og i løbet af sommermånederne med øget ferietrafik. Der er ved andre undersøgelser fundet sammen-

7 hæng mellem trafikmængde, antal kørespor og ulykkessituation. Man har ved en fransk undersøgelse ikke kunnet påvise en øget sikkerhed ved tre-sporede motorvejsstrækninger sammenlignet med to-sporede. Ved lettere trafik sås tværtimod en øget uheldsrisiko på tre-sporede motorvejsstrækninger (Martin). Hastighed Gennemsnitshastigheden på det danske motorvejsnet er steget gennem en årrække. Den maksimalt tilladte hastighed for personbiler er 110 km/t, men på trods af dette er gennemsnitshastigheden i 2003 ca. 120 km/t. Amerikanske undersøgelser har vist en klar sammenhæng mellem øget hastighed på motorveje og et øget antal dræbte ved færdselsuheld. Ulykker med dræbte trafikanter steg signifikant gennem en periode i de stater, hvor man øgede den tilladte hastighed fra 55 miles per hour (88 km/t) til 65 miles per hour (105 km/t) sammenlignet med de øvrige stater (Farmer, Ossiander, Gallaher, Garber, Wagenaar). Konklusion Samtidig med en øget trafikmængde og en øget gennemsnitshastighed er der registreret en signifikant stigning i antallet af tilskadekomne efter færdselsuheld på motorvejen. Tidligere blev der kun registreret ganske få ulykker med mere alvorlige læsioner, mens dette antal nu udgør en væsentlig andel af de alvorligere ulykker med motorkøretøj. Det anbefales derfor, at der foretages yderligere analyse af de mere direkte årsager til ulykkerne, og at man forsøger at begrænse de faktorer man har kendskab til som årsag til antal og alvorlighed af ulykkerne. Summary On the motorway on the isle of Funen a significant increase in number of road traffic accidents and injuries has been registered. This increase also included the severe injuries with MAIS>=2 and MAIS>=3. The high number of injuries and accidents are probably caused by an increase in number of vehicles and mean speed of the vehicles. Referencer Ivan JN, Pasupathy RK, Ossenbruggen PJ. Differences in causality factors for single and multi-vehicle crashes on two-lane roads. Accid Anal Prev. 1999 Nov;31(6):695-704. Martin JL. Relationship between crash rate and hourly traffic flow on interurban motorways. Accid Anal Prev. 2002 Sep;34(5):619-29. Farmer CM, Retting RA, Lund AK. Changes in motor vehicle occupant fatalities after repeal of the national maximum speed limit. Accid Anal Prev. 1999 Sep;31(5):537-43. Ossiander EM, Cummings P. Freeway speed limits and traffic fatalities in Washington State. Accid Anal Prev. 2002 Jan;34(1):13-8. Gallaher MM, Sewell CM, Flint S, Herndon JL, Graff H, Fenner J, Hull HF. Effects of the 65-mph speed limit on rural interstate fatalities in New Mexico. JAMA. 1989 Oct 27;262(16):2243-5. Garber S, Grahman JD. The effects of the new 65 mile-per-hour speed limit on rural highway fatalities: a state-by-state analysis. Accid Anal Prev. 1990 Apr;22(2):137-49. Figur 1. Trafikken på den fynske motorvej i perioden 1990 til 2002. Angivet som årsdøgntrafik. Kilde Vejdirektoratet. Wagenaar AC, Streff FM, Schultz RH. Effects of the 65 mph speed limit on injury morbidity and mortality. Accid Anal Prev. 1990 Dec;22(6):571-85. Antal 1.000 motorkøretøjer i begge retninger 60 50 40 30 20 Fynske Motorvej, Ny Lillebæltsbro Fynske Motorvej, syd for Odense Fynske Motorvej, nord for Nyborg Storebæltsbroen 10 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

8 Tabel 1. Tilskadekomne efter trafikulykke på motorvejen over Fyn i perioden 1999-2002. Behandlet på skadestuen i Odense eller Middelfart. 1999 2000 2001 2002 Middelfart Tilskadekomne 62 63 45 53 Ulykker 39 35 32 30 Odense Tilskadekomne 57 78 102 183 Ulykker 43 52 65 104 Total Tilskadekomne 119 141 147 236 Ulykker 82 87 97 134 Figur 2. Antallet af tilskadekomne behandlet på skadestuerne på Middelfart Sygehus og Odense Universitetshospital i perioden 1999 til 2002 efter færdselsuheld på motorvejen. Fordelt efter uheldssituation. 150 100 Til- og frakørsel Samme retning Eneuheld Forfra- bagfra Andet 50 0 1999 2000 2001 2002

10 HVU - Havarikommissionen for Vejtrafik-Ulykker Overlæge Lars Binderup Larsen Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Den danske havarikommision (HVU) er en bredt sammensat kommission med deltagere fra Færdselsstyrelsen, Statens Bilinspektion, Danmarks TransportForskning, Vejdirektoratet, Færdselspolitiet og undertegnede som lægelig deltager fra Ulykkes Analyse Gruppen. Tema: Unge bilføreres eneuheld HVU udvælger hvert år et tema for dybdegående analyse, som godkendes af Trafikministeriet. I perioden fra efteråret 2001 til foråret 2002 var eneulykker med unge førere valgt som tema. Baggrunden for dette var officielle færdselsuheldsstatistikker, der viste, at hver fjerde dræbte i trafikken med motorkøretøjer var unge under 25 år. Statistikkerne viste desuden, at hvert fjerde færdselsuheld med unge og motorkøretøjer med tilskadekomne var ene-uheld uden involvering af nogen modpart. Unge bilførere har en øget risiko for tilskadekomst efter færdselsuheld. I forhold til deres andel af populationen har mænd i aldersgruppen 18-19 år tre gange så stor risiko for tilskadekomst ved uheld med bil. Metoder og materiale I ovennævnte periode blev alle alvorlige eneuheld med førere under 25 år inkluderet i undersøgelsen. Uheldene blev fra de forskellige politikredse rapporteret til Havarikommissionen. Metoderne til analyse af uheldene var baseret på kvalitative analyser af signifikante ulykkes- og skadesfaktorer, som havde betydning både for at uheldet var opstået og for alvorligheden og antallet af skader. Der blev i perioden inkluderet 32 ulykker med 69 involverede førere og passagerer. Der var ved ulykkerne dræbt 13 personer, 11 personer havde alvorlige skader, 36 personer havde mindre skader, og 9 personer havde ingen skader. Til dybde-analysen af uheldene blev brugt data fra politiets registrering af uheldene samt data fra Kriminalregistret. Havarikommissionen var ved hvert uheld ude at inspicere vejen, omgivelserne og de involverede køretøjer. Der blev desuden inkluderet data fra køretøjernes undersøgelse på Statens bilinspektion. Havarikommissionens psykologer foretog interview af de involverede personer og pårørende. Min opgave som læge var analyse af personskaderne og vurdering, hvilke faktorer, der havde forårsaget skaderne, og hvilke sikkerhedsmæssige tiltag eller mangel på samme, der havde haft betydning. For at vurdere skaderne rekvireredes journaloplysninger fra de behandlende sygehuse og skadestuer. Desuden indgik materiale fra obduktioner af dræbte og analyse af udtagne blodprøver. Analysens formål Formålet med kommissionens analyse var at vurdere, hvilke ulykkesfaktorer og hvilke skadesfaktorer, der havde haft betydning for uheldene. En ulykkesfaktor defineres som en faktor, uden hvis tilstedeværelse ulykken ikke ville have fundet sted. Ofte vil der ved en given ulykke være involveret flere ulykkesfaktorer. En skadesfaktor er en faktor, der er medvirkende til alvorligheden af de pådragne skader. En faktor kan ikke være både en ulykkesfaktor og en skadesfaktor. Ulykkesfaktorer Der blev ved analysen identificeret tre ulykkesfaktorer som årsag til de fleste ulykker. Dette var for høj hastighed, nedsat opmærksomhed og alkoholpåvirkning. Sandsynligvis ville ingen af de analyserede uheld have fundet sted i fravær af disse tre ulykkesfaktorer. For høj hastighed var en signifikant ulykkesfaktor i 22 ud af de 32 ulykker. Der var 5 førere, der overholdt den påbudte hastighed, 6 førere overskred hastighedsbegrænsingen med mindre end 20 %, 6 førere overskred med 20-40 %, og 15 førere overskred med mere end 40 %. Det skal bemærkes, at hastigheden kan være en ulykkesfaktor til trods for at gældende overordnede begrænsning overholdes. Der kan være særlige forhold med vejr, sigt eller vejbane, der gør at man skal nedsætte hastigheden yderligere. Ligeledes er en overskridelse af hastighedsbegrænsningen ikke ensbetydende med at hastigheden er en ulykkesfaktor. Nedsat opmærksomhed var en ulykkesfaktor i 17 ud af de 32 uheld. Denne var forårsaget af forskellige faktorer som træthed, alkohol og påvirkning fra passagerer i bilen. Alkohol var en ulykkesfaktor i 16 ud af de 32 uheld. Der var syv ulykker, hvor føreren havde en alkoholpromille over 1,2. Syv af disse 16 uheld inkluderede dødelige skader, og 11 ud af 13 dræbte var påvirkede af alkohol.

11 En stor del af ulykkerne havde relation til weekender og deltagelse i forskellige aktiviteter med fest og besøg i nattelivet. Ti af de i alt tretten dræbte blev dræbt i weekenden og halvdelen af ulykkerne fandt sted i perioden fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Skadesfaktorer Faste genstande uden for kørebanen blev vurderet som årsag til skadernes alvorlighed i 26 ud af de 32 ulykker. I ti af ulykkerne drejede det sig om træer, og i elleve af ulykkerne andre faste genstande som master, skilte, murer og lignende. I syv af ulykkerne var skrænter eller grøfter årsag til skadernes alvorlighed. Manglende brug af sikkerhedssele havde betydning for skadernes alvorlighed i 18 ud af de 32 ulykker. 42 personer brugte ikke sikkerhedssele, og ud af ti dræbte i denne gruppe ville otte sandsynligvis have overlevet, hvis de have brugt sikkerhedssele. Der fandtes et gennemsnitligt brug af sikkerhedssele på 40 %, som kan sammenholdes med et gennemsnitligt brug på 84 % i Danmark for alle trafikanter. Konklusion På baggrund af undersøgelsen anbefaler Havarikommissionen: at målrette kampagnemetoder mod de ungdomskulturer, der er repræsenteret i analysen og øge politiindsatsen på tidspunkter og steder, hvor unge færdes i bil. at forbedre de unge bilisters opfattelse af egne kørefærdigheder samt forbedre disse. at arbejde videre med tekniske og lovgivningsmæssige tiltag, der sætter ind over for spirituskørsel, for høj hastighed, manglende brug af sele, påkørsel af faste genstande mv. Indsatserne for at forebygge ulykkerne skal rettes mod: kørsel med for høj hastighed spirituskørsel manglende selebrug Der er desuden baggrund for forbedring og eventuelt opfølgning af køreruddannelsen for de unge: Fastholde og intensivere køreuddannelsens fokus på opfattelse af risici i trafikken. Følge op på effekten af ny øvelse i køre undervisningen med reaktion på kørsel med to hjul i rabatten. Overveje indførsel af opfølgning på køre undervisningen inden et år efter at kørekortet er erhvervet. Definition: Ulykkesfaktor: En omstændighed der er til stede ved en ulykke, uden hvilken ulykken sandsynligvis ikke var sket. Skadesfaktor: En omstændighed ved ulykken der bidrager til dens alvorlighed. Førere: 29 mænd, 3 kvinder 10 under uddannelse - lærling/ handelsskole 4 faglig uddannelse 8 ufaglærte, 2 arbejdsløse 2 i militæret, 6 uoplyst erhverv 29 under 22 år 5 uden kørekort 14 kendt for overtrædelse af færdselsloven og anden lovgivning Summary The Danish National Road Traffic Accident Investigation Team has analysed single accidents with motor vehicles and young drivers. Three main accident factors were identified. These were driving with hogh velocity, decreased awareness of road and vehicle, and driving under influence of alcohol. The main reason for high severity of injuries was missing use of safety belts.

12 Vold med brug af kniv 1991-2002 Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vold med brug af kniv udgør en mindre andel af alle voldsskader i Danmark. På Odense Universitetshospital udgør knivsvold mindre end 3% af alle behandlede voldsskader. Gennem den senere tid har der imidlertid været en ophobning af alvorligere overfald med kniv i Danmark. På baggrund heraf er denne opgørelse udarbejdet. Alle patienter med bopæl i Odense Universitetshospitals traditionelle optageområde (Odense, Munkebo, Otterup, Tommerup, Vissenbjerg, Aarslev og Langeskov Kommuner), der behandledes på Odense Universitetshospital eller indbragtes til Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet efter tilskadekomst ved knivvold 1991-2002 indgår i opgørelsen. Optageområdet havde 222.708 indbyggere i 1991 og 229.528 indbyggere i 2002. I alt 503 patienter fra optageområdets kommuner blev behandlet på Odense Universitetshospital, og 6 patienter blev indbragt direkte til Retsmedicinsk Institut til obduktion efter vold med kniv. Antallet var nogenlunde konstant i hele perioden 1991-2002 for begge køn (tabel 1). Samlet var der 443 (87%) mænd og 66 (13%) kvinder svarende til en kønsratio på 6,7. Gennemsnitsalderen var henholdsvis 29 år (9-89 år) og 33 år (1-77 år) for mænd og kvinder. Figur 1 viser den procentvise aldersfordeling fordelt på køn. Det fremgår, at yngre voksne (15-29 år) var overrepræsenteret, idet mere end halvdelen af skaderne forekom i denne aldersgruppe. Tabel 2 viser sted for voldshandlingen for begge køn. Blandt mændene skete over halvdelen af skaderne i trafik-, idræts- eller forlystelsesområde. Blandt kvinder skete derimod 2/3 af skaderne i boligområder. I alt 20% af patienterne kunne færdigbehandles i skadestuen uden behov for yderligere behandling, medens 52% gik til kontrol hos egen læge og 6% kom til kontrol i ambulatorium. Samlet blev 20% indlagt med en median indlæggelsestid på 3 dage. I alt døde 2% af patienterne som følge af skaderne. Samlet havde de 509 patienter 801 skader, idet 182 patienter havde mere end én skade. Tabel 3 viser skaderne fordelt på kropsregion for begge køn. Hyppigst involverede var arme og hoved, idet mere end 1/3 af skaderne involverede armene og 20 % involverede hovedet. Den høje andel af skader på hovedet forklares ved, at forskellige former for stump vold også kan forekomme sideløbende med brug af kniv. Skader på hals, brystkasse og mave med risiko for alvorligere skader udgjorde samlet 31% af skaderne. Hyppigste skader var ikke overraskende åbne sår (74%) samt overfladiske skader (14%), medens alvorligere skader på kar, nerver og sener samt indre organer udgjorde samlet 7%. Der forekom flere skader på indre organer samt kar, nerver og sener blandt kvinder i forhold til mænd. Konklusion Brug af kniv i forbindelse med vold udgør en mindre andel af alle voldsskader behandlet på Odense Universitetshospital. Antallet er uændret i perioden 1991-2002 svarende til Odense Universitetshospitals optageområde. Mænd udsættes oftest for vold med kniv uden for boligområdet, medens kvinder er mest udsat i boligområder. Hos kvinder resulterer vold med kniv hyppigere i skader på indre organer end hos mænd. Opgørelsen er en del af et igangværende ph.d.-projekt omhandlende vold. Projektet udføres ved Ulykkes Analyse Gruppen i samarbejde med Odense Politi, Syddansk Universitet og Center for Registerforskning ved Århus Universitet. Summary Overall 3 % of injuries following by violence treated at Odense University Hospital involve the use of knifes. In the period 1991-2002 509 patients from the admission area of Odense University Hospital were admitted to the hospital or brought to the Institute of Forensic Medicine at the University of Southern Denmark following intentional violence with knifes. There was no significant change in the annual number of patients admitted in the period. Overall 87% were men. The mean age was 29 years for men and 33 years for women. The 509 patients had 801 injuries. The upper extremities and the head were most frequently injured as 1/3 of the injuries involved the upper extremities and 20 % the head. About 1/3 of the injuries involved the neck, the thorax or the abdomen. Wounds were the most frequent injury (74%).

13 Tabel 1. Antallet af patienter fra Odense Universitetshospitals optageområde behandlet på Odense Universitetshospital eller indbragt til Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, 1991-2002 efter vold med kniv, fordelt på køn. 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 I alt Mænd 34 36 45 40 41 31 42 30 39 43 34 28 443 Kvinder 9 4 6 6 2 3 6 6 9 3 7 5 66 I alt 43 40 51 46 43 34 48 36 48 46 41 33 509 Figur 1. Den procentvise fordeling af aldersgrupper for patienter fra Odense Universitetshospitals optageområde behandlet på Odense Universitetshospital eller indbragt til Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, 1991-2002 efter vold med kniv, fordelt på køn. 30 Mænd Kvinder Procent 20 10 0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80- Alde r

14 Tabel 2. Skadested for patienter fra Odense Universitetshospitals optageområde behandlet på Odense Universitetshospital eller indbragt til Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, 1991-2002 efter vold med kniv, fordelt på køn (%). Trafikområde Boligområde Produktions- Institution/ Idræts- og Fri natur Uoplyst I alt og skole forlystelseshandelsområde område Mænd 201 (45) 145 (33) 19 (4) 22 (5) 46 (10) 2 (1) 8 (2) 443 (100) Kvinder 13 (20) 44 (67) 3 (5) 2 (3) 3 (4) 1 (1) 0 66 (100) I alt 214 (42) 189 (37) 22 (4) 24 (5) 49 (10) 3 (1) 8 (1) 509 (100) Tabel 3. Skader fordelt på kropsregion hos patienter fra Odense Universitetshospitals optageområde behandlet på Odense Universitetshospital eller indbragt til Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, 1991-2002 efter vold med kniv, fordelt på køn (%). Hoved Hals Brystkasse Mave Arme Ben Uoplyst I alt Mænd 145 (21) 37 (5) 95 (14) 74 (11) 246 (36) 62 (9) 30 (4) 689 (100) Kvinder 15 (13) 15 (13) 22 (20) 8 (7) 36 (33) 9 (8) 7 (6) 112 (100) I alt 160 (20) 52 (6) 117 (15) 82 (10) 282 (35) 71 (9) 37 (5) 801 (100) Tabel 4. Skader fordelt på type hos patienter fra Odense Universitetshospitals optageområde behandlet på Odense Universitetshospital eller indbragt til Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, 1991-2002 efter vold med kniv, fordelt på køn (%). Overfladisk Sår Knoglebrud/ Kar/nerve/ Indre organ- Uoplyst I alt skade ledskade seneskade skade Mænd 92 (13) 524 (76) 15 (2) 19 (3) 21 (3) 18 (3) 689 (100) Kvinder 18 (16) 65 (58) 4 (3) 8 (7) 13 (12) 4 (4) 112 (100) I alt 110 (14) 589 (74) 19 (2) 27 (3) 34 (4) 22 (3) 801 (100)

15 Skader forårsaget af forsætlig vold i Odense Kommune 1991-2002. 3. delprojekt: Registersamkøring Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Baggrund Vold har gennem en årrække været genstand for megen debat i nyhedsmedierne. I 1993 vedtog Folketinget en handlingsplan, der skulle reducere volden i Danmark over en årrække 1. Handlingsplanen fokuserede blandt andet på behovet for bedre redskaber til afdækning af vold, samt mere forskning omkring voldens epidemiologi. I 2002 igangsatte WHO en verdensomspændende kampagne mod vold 2. Kampagnen skulle føre til øget debat omkring vold samt implementere WHO s rekommandationer til forebyggelse af vold. Al målrettet forebyggelse kræver imidlertid et godt kendskab til den målgruppe, som forebyggelsen er rettet imod. Dette gælder også, hvis man skal forebygge tilskadekomst i forbindelse med vold, hvor det er vigtigt at kunne identificere og beskrive risikogruppen. Her er det oplagt at anvende data fra sundhedsvæsenet, idet de fleste voldsofre kommer i kontakt med sundhedsvæsenet 3. Projekt Skader forårsaget af forsætlig vold i Odense Kommune 1991-2002 er netop igangsætning af et samarbejde mellem Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Politi, Syddansk Universitet og Center for Registerforskning ved Århus Universitet. Ydermere bidrager Danmarks Statistik samt Institut for Psykiatrisk Grundforskning ved Århus Universitet. Projektet er støttet af Det Kriminalpræventive Råd. I det følgende beskrives tredje delprojekt. Projektet består af 3 delprojekter. Det første er en epidemiologisk beskrivelse af vold i Odense kommune, det andet omfatter en udvidet skadestueregistrering af voldsskader, medens det tredje og aktuelle delprojekt er en registersamkøring. Formål Formålet med projektets tredje delprojekt er at påvise prædisponerende sociale og sundhedsmæssige faktorer for udsættelse for vold. Vi håber hermed, at kunne identificere risikogrupper for udsættelse for voldshandlinger. Metode Delprojektet er et såkaldt case-kontrol studie. Fra skadestueregistreringen på Odense Universitetshospital indhentes oplysninger om alle patienter bosiddende i Odense Kommune, der behandledes på Odense Universitetshospital eller indbragtes til Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet efter tilskadekomst i forbindelse med en voldshandling 1991-2002. Dette drejer sig om i alt 14.400 personer. Fra skadestueregistreringen og journaler indhentes oplysninger om alder og køn. Desuden indhentes oplysninger om selve voldshandlingen, læsioner og behandling. Samtidig udtrækkes hos CPR-registret 72.000 tilfældigt udvalgte personer bosiddende i Odense Kommune med samme alders- og kønsfordeling som patienterne. Disse personer indgår i undersøgelsen som kontrolgruppe i de statistiske beregninger. Patientdata fra Odense Universitetshospital og Retsmedicinsk Institut samt udtræk fra CPRregistret samkøres herefter med sociale og sundhedsmæssige data fra Danmarks Statistik og Institut for Psykiatrisk Grundforskning omhandlende voldsofrene og baggrundsbefolkningen. Samkøringen vil ske med Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning 4, Forebyggelsesregistret 5, Kriminalregistret 6 og Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister 7. Figur 1 viser model for registersamkøringen. Ved personer under 18 år hentes ligeledes oplysninger om forældrene. Tabel 1 viser oplysninger om voldsofrene og baggrundsbefolkningen, der indhentes i de forskellige registre. Resultater Registersamkøringen vil finde sted i efteråret 2003. De første resultater ventes at foreligge i løbet af 2004. Ved registersamkøringen håber vi at kunne bidrage med detaljerede oplysninger om voldsofres sociale og sundhedsmæssige karakteristika, der kan bruges i forbindelse med målrettede forebyggende tiltag.

16 Etik og datasikkerhed Datasamkøringen er godkendt af Datatilsynet. Opbevaring og håndtering af data sker i overensstemmelse med gældende regler om diskretion og datasikkerhed fra Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen. Brug af data fra Kriminalregistret er godkendt af Rigspolitiet. Så snart data er samkørt, vil alle personhenførbare oplysninger blive fjernet. Opbevaring af data vil ske hos Danmarks Statistik. Summary In all preventional campaigns identification of the specific target group is crucial. Additionally, detailed description of the individual at risk is very important to achieve purposive campaigns. However, very little is known about the social and health determinants of victims of violence. Based on register linkage the Accident Analysis Group has launched a ph.d.-project which aims to describe sociodemographic and health determinants of victims of violence. The study is a case-control study based on registerlinkage. Data from the Trauma Register at the Odense University Hospital involving 14,400 victims of violence 1991-2002 are linked to various, established registers at Statistics Denmark and Psychiatric Science Centre, University of Aarhus. Additionally, a control group of 72,000 inhabitants of the Odense Municipality 1991-2002 are randomly selected. Both the patients and the controls are linked by the Danish person identification code (cprnumber) to the Integrated Database for Labour-market Science, the Danish Prevention Register, the Danish Psychiatric Register, and the Danish Criminal Register. The linked databases will contain detailed information on nationality, household, marital status, education, employment status, socio-economic group, income, social security, somatic health, psychiatric health, and criminal records for the cases and controls. The linkage of data initiates at the end of 2003. Data analysis will start in 2004. Referencer 1. Justitsministeriet. Regeringens handlingsplan vedrørende bekæmpelse af vold. Justitsministeriet, København 1993. 2. World Health Organisation. World report on violence and health. World Health Organisation, Geneva 2002. 3. Brink, O. Mindre vold og hyppigere politianmeldelse. En undersøgelse der sammenligner skadestue- og retsmedicinske registreringer med politiets døgnrapporter. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 1997;84:103-14. 4. Danmarks Statistik. Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA). Danmarks Statistik 2003. www.dst.dk/forsknings service. 5. Danmarks Statistik. Forebyggelsesregistret Data for forskning i sundhed og socioøkonomisk forhold. Danmarks Statistik 2002. www.dst.dk/fbregister. 6. Danmarks Statistik. Varedeklaration for Kriminalregistret. Danmarks Statistik. 7. Institut for Psykiatrisk Grundforskning. Variabelbeskrivelse for Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister. Afdeling for Psykiatrisk Demografi, Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Psykiatrisk Hospital i Århus 2002 4. udgave. Figur 1. Model for samkøring af data. Danmarks Statistik Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning Danmarks Statistik Kriminalregistret Forebyggelsesregistret Datakilder Odense Universitetshospital Retsmedicinsk Institut Cpr-registret Inst. for Psyk. Grundforskning Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister Datakilder Odense Universitetshospital Retsmedicinsk Institut Danmarks Statistik Inst. for Psyk. Grundforsk. Datakilder Cpr-registret Danmarks Statistik Inst. for Psyk. Grundforsk.

17 Tabel 1. Oplysninger fra de forskellige registre hos Danmarks Statistik og Institut for Psykiatrisk Grundforskning. REGISTER Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning Forebyggelsesregistret Kriminalregistret Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister VARIABLE Fødested, Statsborgerskab Bopæl, Husstandstype Civilstand, Ægteskabelig stilling Familietype, C-familiestatus Antal børn, Alder for børn Forældremarkering Højeste gennemførte uddannelse Igangværende uddannelse Erhvervsstilling Socio-økonomisk gruppe Ledighedsgrad, Bistandshjælp Indkomst SU, Social bistand, Efterløn, Pension Sygedagpenge, Pensioner Boligtype Indlæggelser, Sygehuse, Afdelinger Diagnoser, Operationer, Ambulante besøg Retslige afgørelser, Sted Straffetype Bøde, Hæfte, Frakendelser, Frihedsstraf Strafstørrelse Patienttype Indlæggelser, Sygehus Ambulante besøg Diagnoser, ydelser

18 Rideulykker Afdelingslæge Søren Larsen Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital No horse is a safe horse, some are safer than others but the horse is a potentially lethal animal (1). Citat fra en nyligt publiceret amerikansk oversigtsartikel, som gennemgår det ridesportsrelaterede skademønster i USA. På baggrund af ovenstående finder vi det relevant at lave opgørelser af ridesportsrelaterede skader, som behandles på skadestuen, Odense Universitetshospital, med henblik på ulykkesforebyggende tiltag. På baggrund af den udvidede skadesregistrering, der startede i 1996 er vi i stand til at se, om skaderne er sket under organiseret ridesport, dvs. hvor den tilskadekomne har været aktiv i rideklub og dermed formentlig har været under opsyn og underlagt klubbens reglement (f.eks. obligatorisk brug af ridehjelm). I modsætning til skader sket under uorganiseret ridesport, dvs. hvor rideaktiviteten er foregået under private former, og udøverne derfor ikke er underlagt samme retningslinjer som under organiseret ridesport. Formålet med denne opgørelse er at analysere ulykkesmønsteret de seneste 7 år, hvor den udvidede skadesregistrering har eksisteret. I opgørelsen indgår alle ridesportsrelaterede skader, som er opstået i Odense Universitetshospitals optageområde (Odense, Munkebo, Otterup, Tommerup, Vissenbjerg, Årslev og Langeskov kommuner ca. 230.000 indbyggere), og som er blevet behandlet på skadestuen, Odense Universitetshospital. Tabel 1 viser, at antallet af aktive medlemmer under Dansk Rideforbund i Odense Universitetshospitals optageområde er faldet med 15% på trods af, at der på landsplan har været en stigning i antallet af klubber og aktive medlemmer de seneste 15 år (2). Overordnet svarede dette i 2002 til, at 5% af alle ridesportsaktive under Dansk Rideforbund er registreret i Odense Universitetshospitals optageområde. Tabel 1. Rideulykker 1996-2002. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Antal rideulykker org./uorg. 115/183 120/128 128/115 109/150 106/165 124/171 118/128 Antal org. medl. i OUH's optageområde 3700 3570 3443 3213 3347 3267 3180 Skadesincidens i % (org. medl.) 3,1 3,4 3,7 3,4 3,2 3,8 3,7 Antal aktive org. medlemmer i DK 61848 62039 62390 62216 64298 64981 64195 Antal rideklubber i DK 420 422 428 439 435 438 441

19 Med hensyn til antallet af aktive under uorganiserede former for ridesport er dette ikke muligt at angive. Det er derfor ikke muligt at sammenholde skadesincidensen mellem uorganiseret og organiseret, hvor sidstenævnte har været konstant til let stigende (3,0-4,0) på trods af det faldende antal aktive i denne gruppe. Derimod har antallet i den uorganiserede gruppe været mere flukturerende - fra 115 til 183 tilskadekomne pr. år og over hele perioden 25% højere end i den organiserede gruppe. Figur 1 viser den klassiske kønsfordeling af rideulykker med den langt overvejende andel hos piger/kvinder. Mønsteret er det samme i hhv. organiseret og uorganiseret ridesport. Overordnet udgør drenge/mænd mindre end 20% af de tilskadekomne. Som i andre undersøgelser viser tabel 2, at den store gruppe tilskadekomne piger/kvinder er i aldersgruppen 15-21 år, generelt lidt ældre i den uorganiserede gruppe. De tilskadekomne drenge/ mænd er ældre end pigerne/kvinderne, og de relativt store aldersmæssige udsving i drenge/ mænd-gruppen skyldes angiveligt gruppens beskedne størrelse (1, 3). Af tabel 3 fremgår det, at langt størstedelen af skaderne (>80%) opstår under fald fra hest hhv. direkte kontakt med hest, hvilket er i overensstemmelse med lignende udenlandske opgørelser (3). I den organiserede gruppe er de to skadesmekanismer ligeligt fordelt, hvorimod direkte kontakt med hesten er den dominerende mekanisme i den uorganiserede gruppe. Over- og underekstremiteter er som vist i tabel 4 de områder, som langt hyppigst læderes (70%), hvilket ikke er overraskende p.g.a. den velkendte afværgemekanisme tager fra med hånden (3). Hvis denne mekanisme mislykkes, vil hoved/hals som det næste beskadiges, og derfor er dette område ikke overraskende blandt de mest læderede områder. Tabel 5 viser, at langt den største del af skaderne i begge grupper er af lettere sværhedsgrad. Således er der i halvdelen af tilfældene tale om overfladiske bløddelsskader. Bruddene udgør 1/5 af skaderne, og disse brud er især lokaliseret til overekstremiteterne i henholdsvis 65% (organiseret) og 62% (uorganiseret) af tilfældene. Samme skademønster er også tidligere set (4). Figur 1. Antal rideulykker 1996-2002 fordelt efter køn, Odense Universitetshospital. 160 140 Drenge Piger 120 100 80 60 40 20 0 Org. Uorg. Org. Uorg. Org. Uorg. Org. Uorg. Org. Uorg. Org. Uorg Org. Uorg. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

20 Kranietraumer her i form af hjernerystelse - er den gruppe af skader, som har vist sig at være årsag til flest indlæggelser og den skadetype, som medfører størst risiko for varige mén (1, 5). Den udgør totalt en lige stor del i de to grupper, og antalsmæssigt ses over hele perioden en faldende tendens. Konklusion Incidensen af ridesportsrelaterede skader under organiseret ridesport i Odense Universitetshospitals optageområde har i de seneste 7 år været marginalt stigende, men over den totale observationsperiode, 15 år, er der en faldende tendens (6). Formentlig som udtryk for større opmærksomhed omkring sikkerhed blandt udøvere især blandt lederne. Om det samme er tilfældet i den uorganiserede gruppe er uvist, da udøverantallet i gruppen er ukendt. Ligeledes gælder det for begge grupper, at eksponeringsgraden er meget høj (antal ridetimer pr. uge) (7), men for den enkelte gruppe ukendt, og dermed er skadesrisikoen også forøget i forhold til andre sportsgrene, hvor eksponeringen er væsentligt lavere. På baggrund af denne og tidligere opgørelse i UAG-regi samt lignende udenlandske studier anbefaler vi med hensyn til fortsat ulykkesforebyggelse og reduktion af skadesantal og sværhedsgraden af skaderne: 1. Obligatorisk brug af ridehjelm. 2. Brug af andet sikkerhedsudstyr, som håndleds-, underarms- og albuebeskyttere. Alt sikkerhedsudstyr bør opfylde de nyeste EU-krav, European Standard/Dansk Standard DS/EN 1384, og dermed give den bedste beskyttelse, Level 4 garment. 3. Fortsat information og uddannelse af udøvere, trænere og beridere, som øger kendskabet til hestens signaler og adfærd. Forholdsregler omkring unge ridesportsaktives adfærd, samt instruktørers og berideres adfærd under ridning og i forbindelse med omgang med hestene. 4. Indsatsen rettes mod de rette segmenter, således mod forskellige aldersgrupper afhængig af køn. Tabel 2. Rideulykker 1996-2002, aldersfordeling. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Alder Organiseret: Piger: Mean (+/-SD) 20+/-13 19+/-9 18+/-9 17+/-9 21+/-12 22+/-13 21+/-12 Median 15 16 16 15 17 17 17 Drenge: Mean (+/-SD) 31+/-19 35+/-17 37+/-22 40+/-21 32+/-19 23+/-15 32+/-18 Median 30 44 39 45 28 19 35 Uorganiseret: Piger: Mean (+/-SD) 21+/-10 23+/-12 19+/-11 24+/-12 24+/-13 25+/-13 22+/-10 Median 18 18 17 22 20 21 21 Drenge: Mean (+/-SD) 36+/-18 34+/-20 35+/-18 32+/-17 36+/-15 40+/-16 34+/-19 Median 41 30 38 31 32 42 34

21 Summary According to our on-going and previous studies of injuries sustained in organized horse riding during the past 15 years and unorganized horse riding during the past 7 years in the area of the emergency room of Odense University Hospital (5% of all organized members in Denmark) we found an overall decrease in injury incidence. The following classical pattern is seen: Younger females are injured Injury-mechanism is a fall from the horse Upper extremities are injured Fractures in 20% of the cases, 65% located to the upper extremities It is still difficult to compare the numbers since the exact number of participants in unorganized horseriding is unknown. Future recommendation: Helmet-use should be a must Other protective garments for elbow, forearm and wrist could be of benefit All protective garment should be according to European Standard Continued information and education of students and instructors Referencer 1. Bixby-Hammett D, Brooks WH. Common injuries in horseback riding. A review. Sports Med. 1990 Jan; 9 (1): 36-47. 2. Årbøger Dansk Rideforbund 1988-2002. 3. Holland AJ, Roy GT, Goh V, Ross FI, Keneally JP, Cass DT. Horse related injuries in children. Med J Aust. 2001 Dec 3-17, 175 (11-12): 609-12. 4. Christey GL, Nelson DE, Rivara FP, Smith SM, Condie C. Horseback riding injuries among children and young adults. J Fam Pract. 1994 Aug; 39 (2): 148-52. 5. Silver JR. Spinal injuries resulting from horse riding accidents. Spinal Cord. 2002 Jun; 40 (6): 264-71. 6. Årsrapport 1997, Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Universitetshsopital. 7. Sørensen L, Larsen SE, Röck ND. Sports injuries in school-aged children. A study of traumatologic and socioeconomic outcome. Scand J Sci Sports 1998, 8: 52-56.

23 Fyrværkeriskader nytår 2002/2003 Læge Lars Hansen, overlæge Tune Ipsen & overlæge, lic.med. Jens M. Lauritsen Ortopædkirurgisk afd. O, OUH Siden nytåret 1995/1996 har alle Danmarks skadestuer givet oplysninger til Ulykkes Analyse Gruppen (UAG) om tilskadekomst med fyrværkeri i de to døgn omkring årsskiftet. Antallet af indlæggelseskrævende skader er faldet jævnt og har de seneste to nytår ligget på samme niveau. I mange år har der på landsplan været et samarbejde om forebyggelse af fyrværkeriskader koordineret af medieafdelingen i Vejle Amt. En evaluering af kampagnerne har vist, at den nedgang i tilskadekomst, der har været, kan tilskrives kampagnerne. Det er glædeligt, at det er lykkedes at nedbringe antallet af alvorligt tilskadekomne, således at der de seneste to nytår kun har været halvt så mange som i 1996-1998. Et andet samarbejde på landsplan er knyttet til Beredskabsstyrelsens kontrol og godkendelse af fyrværkeri. I dette samarbejde er der aftalt en udvidet kortlægning af tilskadekomst i de samme to døgn, hvor landets skadestuer i forvejen registrerer. Hvilke oplysninger indsamles? På alle landets skadestuer registreres patienternes køn, alder, skadens art, type af fyrværkeri samt en indirekte alvorlighedsvurdering baseret på, om patienten blev indlagt. Hvis patienterne giver tilsagn sendes fra UAG et udvidet skema med spørgsmål om tidspunkt, skademekanisme, type af fyrværkeri, afstand til fyrværkeriet, antal personer indvolveret, køber af fyrværkeriet, materielskade, personskade, forløb af skade fysisk såvel som psykisk, defekter ved fyrværkeriet, alkoholpåvirkning og køb af ulovligt fyrværkeri 1. Årsskiftet 2002/2003 Antallet af tilskadekomne i de to døgn omkring årsskiftet var 359, heraf blev 42 patienter indlagt og 317 blev behandlet ambulant (se figur 1). Cirka 20% var kvinder og 80% mænd (1 uoplyst). Gennemsnitsalderen var på 24,5 år. Fjorten procent havde skader i eller ved øjne, 34% på hænder og fingre, samt 18% på hoved og hals bortset fra øjne. 38% havde hverken øjen-, hoved/hals- eller hånd/finger-skader. 21% af de 359 på landsplan ønskede ikke at deltage i den udvidede undersøgelse og yderligere 42 patienters adresse kunne ikke findes, hvorefter der blev udsendt ialt 268 spørgeskemaer. Heraf blev 193 returneret (72% af de som ønskede at svare, hvor adressen var kendt). Resultater af det udvidede skema Størstedelen af fyrværkeriskaderne sker ved at den tilskadekomne selv tænder fyrværkeriet (52,8%). Den hyppigst skadevoldende fyrværkeritype var heksehyl (22,8%) og de større raketter (22,8%). I begge tilfælde opstod skaderne ved antænding af fyrværkeriet, dvs. nærskade med en afstand på under 1 meter (49,2%). Størstedelen af de tilskadekomne var omgivet af andre på skadetidspunktet, fra 4 til 9 personer. 5,7% af disse tilskuere blev skadet ved antændingen. 48,7 % oplyste at der ikke var teknisk fejl på fyrværkeriet og 73,4% oplyste, at de ikke benyttede ulovligt fyrværkeri. Det er bekymrende, at hele 63,2% oplyser, at de ikke benytter nogen form for sikkerhedsudstyr (beskyttelsesbriller osv.) ved omgang med fyrværkeri. 50,8% oplyste, at de ikke havde indtaget alkohol ved antænding af fyrværkeriet og kun 6,2% oplyser, at de havde indtaget en del og var meget påvirkede (fig. 2). Spørgeskemaerne indeholder udover ovenstående yderligere en lang række data omkring fyrværkeriskaderne, som vil indgå - i anonymiseret form - i det fortsatte samarbejde med Beredskabsstyrelsen. Dækning af registreringen Den landsdækkende totale registrering af personskader efter fyrværkeri siden midten af 1990 rne for de to døgn omkring nytår (31.1. og 1.1.) er i tiltagende grad blevet strømlinet, og ved årsskiftet 2002/2003 havde vi et samlet billede af omfanget af skader få dage inde i det nye år. Men da der ved større fester m.m. også anvendes fyrværkeri resten af året, har vi undersøgt årsfordelingen af henvendelser til skadestuen ved Odense Universitetshospital for perioden medio 1995 - første kvartal 2003. Samtlige henvendelser efter fyrværkeriskade til skadestuen er rubriceret efter årstid. Figur 2 viser, at ca. 2/3 af alle skader sker i de to nytårsdøgn, samt at godt 4/5 sker fra 20. december til 9. januar. Resten sker jævnt fordelt over hele året. Fremtidige planer Registreringen af nytårsskader i de to nytårsdøgn vil fortsætter fremover for hele landet med en grundlæggende registrering på skadestuerne