Foto: Marianne Diers Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune 14. marts 2013
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Odsherred Kommune 27 3. Befolknings- og forbrugsforhold 39 4. Handelsbalance og oplande 45 Bilag 1: Branchefortegnelse
Foto: Marianne Diers Konklusion, vurderinger og anbefalinger
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Institut for Center-Planlægning (ICP) har i samarbejde med Odsherred Kommune gennemført en detailhandelsanalyse for Odsherred Kommune. Formålet med analysen er dels at levere input til kommunens planlægning for detailhandel i forbindelse med Kommuneplan 2013-2025, dels at give en række konkrete anbefalinger i forbindelse med detailhandelens udviklingsmuligheder samt vurdere en række konkrete detailhandelsprojekter. På baggrund af analysen har Odsherred Kommune fastlagt mål og retningslinjer for udviklingen af den overordnede detailhandelsstruktur i Odsherred Kommune, herunder foretaget en række ændringer i afgrænsninger af de centerområder, hvor detailhandelen primært skal lokaliseres. Udviklingstendenser i detailhandelen En række forhold vil markant påvirke detailhandelen i de nærmeste år. I 2012 blev reglerne om lukketider i detailhandelen ophævet helt, undtagen på enkelte specielle dage og helligdage. Specielt muligheden for generelt forlænget åbningstid og søndagsåben vil være positiv for de større butikker og for detailhandelen i de større udbud, der kan samordne åbningstiderne. Dette kan betyde, at butikkerne i Odsherred Kommune generelt vil opleve et skærpet konkurrencebillede. E-handel har igennem de senere år været voldsomt stigende. De varer, som danskerne køber mest af på internettet, er tøj, elektronik, bøger, musik og film. Der findes ikke entydig statistik, der belyser hvilken betydning nethandel har for den traditionelle detailhandel, ligesom der ikke er nogen klar skillelinje mellem e-handel, traditionel postordre og varer, der bestilles over nettet, men afhentes i en butik. Det vurderes, at den samlede omsætning for fysiske varer i Danmark var over 15 mia. kr. i 2012. Samlet set vurderes det, at e-handel med udvalgsvarer udgør omkring 10 % af den samlede udvalgsvareomsætning i Danmark. 4
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Planloven, der stiller krav til en regulering af detailhandelsudviklingen, herunder målsætning og dokumentation i kommuneplanerne, ligesom lokalplaner skal opfylde en række krav, er senest revideret i 2013. Planloven bestemmer bl.a., at der er maksimale butiksstørrelser på 3.500 m 2 for dagligvarebutikker og generelt 2.000 m 2 for udvalgsvarebutikker. Der kan i byer med mere end 40.000 indbyggere planlægges for udvalgsvarebutikker større end 2.000 m 2 i bymidterne, dog max. 3 stk. i hver planperiode. Således kan der f.eks. ikke planlægges for store udvalgsvarebutikker i hverken Odsherred eller Holbæk Kommune. Den maksimale størrelse på et lokalcenter er 3.000 m 2. Hver butik må maksimalt have et areal på 1.000 m 2. I forbindelse med de senere års stærke priskonkurrence har discountbutikken (f.eks. Netto, Fakta eller Lidl), som markedsfører sig prisaggressivt, opnået en omsætning på mere end 35 % af den totale kolonialsektor. Samtidig har discountbutikken fået en udbredelse, hvor den nu forekommer i alle byer over 5.000 indbyggere, samt i ca. tre fjerdedele af byerne mellem 3.000 og 5.000 indbyggere. Discountbutikken dækker så stor en andel af forbruget på dagligvareområdet, at den i mange mindre byer og markedsområder fungerer som en nærbutik, som i sit udviklingsforløb som butikstype efterhånden har forøget sit butiksareal, udvidet sit sortiment og forbedret sit serviceniveau. Det må forventes, at discountbutikkernes antal og betydning vil øges, hvilket vil ske på bekostning af især mindre supermarkeder, minimarkeder, kiosker og fødevarespecialbutikker. Fastfood, take-away og udespisning forventes generelt i de kommende år at erstatte en stadigt større del af forbrugernes indkøb af fødevarer. Det forbrugerne anvender til udespisning, udgør op mod 20 % af det samlede forbrug af dagligvarer. Det tilsvarende tal i USA er mere end 50 %. Der hersker generel enighed om, at andelen i Danmark vil stige, men i hvilken grad, vil afhænge af de generelle konjunkturer, modestrømninger og holdninger til madlavning. 5
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Kædevirksomheder har i de seneste år fået en stærkt stigende del af markedet, og i dag præges lejemålene i butikscentrene og centralt i de største bymidter af butikker, som ejes og styres centralt. Det må forventes, at de egentlige kæder vil få en stærkt øget betydning, og at medlemmerne i frivillige kæder og indkøbsforeninger må underkaste sig en stærkere central styring for at kunne imødegå konkurrencen fra de egentlige kædevirksomheder. Det vurderes, at andelen af kædebutikker er markant mindre i byerne i Odsherred, end det er tilfældet for f.eks. butikkerne i Holbæk bymidte eller Holbæk Megacenter. Også inden for udvalgsvaresektoren vil der gøre sig stærke koncentrationstendenser gældende, både med hensyn til beliggenhed og organisationsform. Generelt er beliggenheden blevet den altafgørende faktor i detailhandelens vurderinger i forbindelse med investeringer i nye butikker. For mange brancher er f.eks. huslejen for butikslokalerne af mindre betydning end kravet til en god beliggenhed. Inden for beklædningsområdet vil tendenserne til en centralisering af udbuddet være størst. Forbrugernes krav om et stort og varieret udbud af varer og butikker, når de skal købe beklædning, betyder, at de vil søge mod de større udbud. Dette kan generelt ses som en trussel mod de relativt små udbud i Odsherred Kommune. Konkurrencesituationen i Nordvestsjælland De væsentligste konkurrenter til butikkerne i Odsherred Kommune er udbuddene i Holbæk bymidte og i Holbæk Megacenter. I Holbæk bymidte planlægges der for et shoppingcenter på ca. 15.000 m 2 i Smedelundsgade. Shoppingcentret vil kunne åbne i 2015, desuden arbejdes der i kommunen for en væsentlig udvidelse af bymidte- Det vurderes, at etableringen af shoppingcentret vil styrke Holbæk i den overordnede konkurrencesituation i forhold til f.eks. butikkerne i Asnæs og Nykøbing. 6
Konklusion, vurderinger og anbefalinger I Holbæk Megacenter er det især butikker som Bauhaus og Elgiganten, der har betydning som indkøbssted for forbrugerne i Odsherred. Området har dog en størrelse og en attraktion, så det vurderes, at også butikker som Jem & Fix og Jysk, der også ligger i Nykøbing, har betydning som indkøbssted for mange forbrugere i Odsherred Kommune. Holbæk Megacenter vil, med de nugældende regler, ikke kunne udbygges væsentligt inden for udvalgsvarer, men trods dette arbejdes der med en udvidelse af Elgiganten, en flytning af Netto og et flytning af Silvan fra havnen til Megacentret. Desuden arbejdes der på at etablere flere bilforhandlere, herunder en flytning af Ford fra bymidten. Status på detailhandelen i Odsherred Kommune ICP har primo 2013 gennemført en rekognoscering af butikkerne i Odsherred Kommune. Der er i alt ca. 80 dagligvarebutikker, 130 udvalgsvarebutikker og 20 butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer i Odsherred Kommune. Det kan konstateres, at det samlede antal butikker de seneste 14 år kun er faldet med ca. 30 fra ca. 240 i 1999 til ca. 210 i 2013. I forhold til den relativt decentrale detailhandelsstruktur, må dette betragtes som positivt. Bruttoarealet til detailhandel er dels opgjort ved besøg i butikkerne, dels ved hjælp af BBR. Det samlede areal til detailhandel i Odsherred Kommune er ca. 115.000 m 2, heraf udgør arealet til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer ca. 32.000 m 2. Den samlede detailhandelsomsætning i kommunen udgjorde i 2012 knap 1,9 mia. kr. incl. moms. Heraf udgjorde dagligvareomsætningen godt 1,25 mia. kr. Udvalgsvareomsætningen udgjorde godt 600 mio. kr. Definitioner Butikkerne opgøres i tre hovedgrupper: dagligvarer, udvalgsvarer og særlig pladskrævende varer. Dagligvarer: F.eks. discountbutikker, supermarkeder, fødevarespecialbutikker og materialister. Udvalgsvarer: F.eks. butikker inden for tøj, sko, hårde hvidevarer, underholdningselektronik, legetøj samt guld, sølv og ure. Særlig pladskrævende varer: Butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler jf. Planloven. 7
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Det samlede detailhandelsforbrug fra borgerne i Odsherred Kommune var i 2011 ca. 1,65 mia. kr. inkl. moms fordelt med ca. 850 mio. kr. på dagligvarer og ca. 800 mio. kr. på udvalgsvarer. Der var på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 147 % for Odsherred Kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 78 % i 2012. Foto: Marianne Diers Det vil sige, at dagligvareomsætningen er 47 % højere end det potentielle dagligvareforbrug hos fastboende borgere og udvalgsvareomsætningen er 22 % lavere end udvalgsvareforbruget hos borgerne i kommunen. Ser man disse tal i forhold til opgørelser fra 1998 og 2007 er der tale om nogenlunde samme niveau. Der er dog noget, der tyder på, at Asnæs markant har styrket sin position i markedet, mens Nykøbing har tabt terræn både inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Det vurderes, at turisterne, herunder især landliggerne, i Odsherred Kommune betyder et tilskud til dagligvareomsætningen på knap 500 mio. kr. Inden for udvalgsvarer vurderes det, at landliggere og turister betyder et tilskud til omsætningen på ca. 150-200 mio. kr. Det vurderes, at borgerne i Odsherred Kommune dækker ca. 90 % af deres dagligvareforbrug ved køb i dagligvarebutikkerne i kommunen og ca. 50 % af deres udvalgsvareforbrug på køb i butikkerne i kommunen. Arealudlæg til detailhandel i Odsherred Kommune Frem mod 2025 forventer Odsherred Kommune et fald i befolkningstallet på ca. 9 %. Bl.a. derfor ventes det, at forbruget i Odsherred Kommune frem til 2025 vil stagnere for så vidt angår dagligvarer, mens der forventes en stigning indenfor udvalgsvarer. 8
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Udviklingen på dagligvareområdet skal optimistisk ses i lyset af forventningen om en begrænset stigning i forbruget af dagligvarer pr. person samt forventningen om et fald i indbyggertallet i kommunen frem til 2025. Inden for udvalgsvarer forventes der årligt en mængdemæssig stigning i forbruget pr. person på ca. 1,75 %. Dette svarer til den årlige gennemsnitlige mængdemæssige stigning i udvalgsvareforbruget i perioden 1979 2012. En positiv udvikling i antallet af landliggere og turister i øvrigt vil dog kunne blive af stor værdi for detailhandelserhvervene. En arealramme for nyt butiksareal styres dels af forbrugets udvikling, dels af ønsket om at styrke detailhandelen i kommunen. I vurderingen af det fremtidige arealudlæg er der taget højde for øget udbredelse af e-handel, for den skærpede konkurrencesituation, herunder motorvejens forlængelse til Vig og et nyt shoppingcenter i Holbæk og det faktum, at den generelle udvikling går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Der er dog også lagt vægt på ønsket om at øge især Nykøbings og Asnæs betydning som detailhandelsdestinationer. Generelt er der en tendens til, at arealeffektiviteten målt som omsætning pr. m 2 bruttoareal inden for detailhandelen er faldende. I dag ligger effektiviteten i Odsherred Kommune på ca. 31.000 kr./m 2 bruttoareal inden for dagligvarer og ca. 16.000 kr./m 2 bruttoareal inden for udvalgsvarer. Generelt er der meget stor forskel på arealeffektiviteten fra butik til butik. Dagligvarer Udvalgsvarer Odsherred 31.000 16.000 Næstved 25.000 24.000 Slagelse 25.000 21.000 Vordingborg 28.000 17.000 Tabel 1.1. Eksempler på arealeffektivitet (omsætning pr. m 2 bruttoareal i sjællandske kommuner) Inden for dagligvarer er der en række butikker, der har en meget høj arealeffektivitet. Da en stor del af den samlede omsætning i Odsherred Kommune stammer fra turister, er belastningen på butikkerne oven i købet meget større om sommeren end om vinteren. Dette indikerer, at forbrugerne ikke altid har tilfredsstillende indkøbsforhold. Omvendt er der også en lang række - også større - butikker, der f.eks. på grund af deres koncept og beliggenhed, ikke længere har den betydning for forbrugerne, som de engang havde. Disse har ofte et relativt stort bruttoareal, da f.eks. deres lagerfaciliteter er udviklet til et væsentligt større og bredere sortiment end det, de i dag præsterer. Nye butikstyper, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Personale og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. Den liberalisering af lov om butikstid, der trådte i kraft 1. oktober 2012, vil generelt have en tendens til, at omsætningen tidsmæssigt vil kunne udbredes og således vil behovet for yderligere areal alt andet lige blive mindre. 9
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Tager man højde for ovenstående, har ICP beregnet og vurderet, at der i 2025 er et behov et behov for yderligere bruttoareal til detailhandelsformål (dagligvarer og udvalgsvarer) på ca. 7.000 m 2 i hele kommunen. Såfremt det f.eks. lykkes at udbrede turistsæsonen, vil dette ikke betyde en stigning i arealbehovet, men alene sikre, at det eksisterende areal kan udnyttes mere effektivt over en længere periode af året. Af nedenstående fremgår det, hvorledes ICP vurderer de maksimale størrelser til dagligvare- og udvalgsvarebutikker samt arealrammen for nybyggeri og omdannelse til dagligvarer og udvalgsvarer i rammeområderne i de udpegede centerområder. Rammeområde: Havnebyen 1C1 Oddenvej Lumsås 2C1 Oddenvej Nykøbing 3.C1 Pakhusområdet Nykøbing 3.C2 Algade Nykøbing 3.C3 Stationsområdet Nykøbing 3.C4 Ruwel Nykøbing 3.C5 Havnevej Øst Rørvig 4C1 Rørvig centrale bydel Højby 5C1 Højby Hovedgade Højby 5C2 Højby ny handelscenter Nr. Asmindrup 6C1 Nr. Asmindrup butiksområde Vig 7C1 Vig Hovedgade Vig 7C2 Vig Center Egebjerg 8C1 Egebjerg Bygade Grevinge 9C1 Grevinge Centrale del Asnæs 10C1 og 10C2 Asnæscentret Asnæs 10C3 Asnæs bymidte Eksisterende areal (m 2 ) Maksimal størrelse til (m 2 ) Daglig- Udvalgsvarebutikkevarebutikker Dagligvarer Udvalgsvarer Ramme til nyudlæg og omdannelser (m 2 ): 1.000 250 1.000 0 1.500 Nedlægges og erstattes af butik til et lokalområdes forsyning på 1.000 m 2 på Matr. Nr. 6 bk, Lumsås by, Højby 100 500 0 0 500 3.500 2.000 8.300 10.100 9.500 1.000 200 0 0 1.200 2.000 500 0 0 5.500 100 1.500 0 1.800 2.500 1.000 250 2.000 900 100 200 250 50 200 1.000 1.000 250 3.600 0 750 Bemærkninger: Se konsekvensvurderingerne 1.000 250 400 0 1.600 Samlet ramme er 2.000 m 2 1.000 500 1.000 1.000 1.000 Bymidteafgrænsningen er ændret, så bymidten alene ligger vest for banen 1.000 1.000 4.500 200 1.100 1.000 250 600 100 1.300 Samlet ramme er 2.000 m 2 1.000 250 800 0 1.200 Samlet ramme er 2.000 m 2 3.500 2.000 5.300 9.700 2.000 1.000 1.000 0 1.200 2.000 Området er blevet indsnævret i forhold til Kommuneplan 2009 10
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Rammeområder: Asnæs 10E3 Esterhøjvej Fårevejle Kirkeby 11C1 Butiksområde ved Kalundborgvej og Høvevej Fårevejle Kirkeby 11C2 Butiksområde ved Adelers Allé Fårevejle Stationsby 12C1 Adelers Allé - Hovedgaden Hørve 13C1 og 13C2 Nørregade-Vallekildevej-Søndergade Maksimal størrelse til (m 2 ) Eksisterende areal (m 2 ) Dagligvarebutikker Udvalgsvarebutikker Dagligvarer Udvalgsvarer Ramme til nyudlæg og omdannelser (m 2 ): Bemærkninger: 1.000 100 621 0 0 Området bør ikke udbygges 1.000 250 1.000 200 1.800 - - 300 0 0 Nedlægges som centerområde 1.000 250 1.100 200 1.700 1.000 250 1.400 300 1.300 Generelt er det ICP s opfattelse, at arealudlægget til detailhandel generelt skal styrke de nuværende centerområder. Samlet set, er rammerne til nyudlæg og omdannelser til detailhandelsformål i ovenstående knap 38.000 m 2. Inden for dagligvarer er det vigtigt at åbne mulighed for, at der i især Nykøbing bymidte så centralt som muligt kan etableres store dagligvarebutikker. Der opretholdes bymidter i Højby og Vig for, i forhold til Planlovens regler, at sikre disse byer udviklingsmuligheder på detailhandelsområdet. I lokalcentrene er det generelt væsentligt, at der kan etableres dagligvarebutikker på op til 1.000 m 2, der i planloven er øvre grænse for dagligvarebutiksstørrelse i lokalcentre. I enkelte lokalcentre er den samlede arealramme af markedsmæssige årsager dog kun 2.000 m 2. Der i dag meget få etableringer af dagligvarebutikker med et bruttoareal på mindre end 1.000 m 2. Skal grænsen give realistisk mulighed for nyetablering eller udvidelse, bør den generelt være 1.000 m 2 i de område, der er relevante for etablering af større dagligvarebutikker. For så vidt angår udvalgsvarebutikker, er det væsentligt, at de primært fremadrettet kan etableres i bymidterne i især Nykøbing og Asnæs. Der er i dag 22 butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer i Odsherred Kommune. Disse har et samlet bruttoareal på ca. 32.000 m 2. Dette indikerer, at de eksisterende enheder i dag er relativt små. Den trafikale tilgængelighed vurderes fremover at blive meget væsentlig for disse butikstyper, da de oftest har et stort opland. Herudover er det vigtigt, at man arbejder på at koncentrere de særligt pladskrævende butikker, da især bilforhandlere har en god synergieffekt af at være placeret tæt på hinanden. I dag findes der ikke egentlige koncentrationer af bilforhandlere i Odsherred Kommune, og med udviklingen i forhandlernettet og etableringerne i Holbæk vurderes det, at efterspørgslen vil være relativt begrænset. 11
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Arealudlægget til særlig pladskrævende varegrupper er baseret på et skøn over hvilke butikstyper, der kan være interesserede i at etablere sig i kommunen. Generelt vurderes det, at der i de kommende år ikke vil være nogen betydelig interesse for at opføre nye butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer. Det er derfor ICP s vurdering, at nyudlægget til særligt pladskrævende varegrupper minimum skal være ca. 20.000 m 2 i perioden frem til 2025. Arealerne foreslås placeret som vist nedenstående. Nykøbing 3E3 Vangen Nykøbing 3E4 Vesterlyng Vig 7E4 Vig nord Vig 7E5 Vig øst Asnæs 10E6 Asnæs Øst Hørve 13E1 Remisen Maksimal størrelse til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper (m 2 ) Ramme for nybyggeri (m 2 ) 2.000 0 3.000 4.000 10.700 4.000 Eksisterende areal, butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper Bemærkninger: - 0 0 Området nedlægges 4.000 0 15.000 Der er i dag udlagt 50.000 m 2 4.000 0 4.000 Området er blevet indsnævret i forhold til Kommuneplan 2009 5.000 2.700 2.300 Centerbyerne Nykøbing I Nykøbing bymidte er der i alt 55 butikker, hvoraf ca. 40 er udvalgsvarebutikker. Den samlede detailhandelsomsætning i Nykøbing bymidte var i 2012 ca. 420 mio. incl. moms. Foruden butikkerne ligger der i Nykøbing bymidte 40 andre kundeorienterede servicefunktioner. Kun godt 1/3 af den samlede omsætning i bymidten var udvalgsvareomsætning, hvilket peger på, at en meget væsentlig del af udvalgsvareforbruget i Odsherred Kommune dækkes ved køb i butikker i f.eks. Holbæk, Kalundborg og i Hovedstadsområdet. Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Nykøbing bymidte Nykøbing by er det største udbudspunkt i Odsherred. Det er et relativt veletableret og indarbejdet udbudspunkt, som kan tilbyde kunderne et relativt bredt butiksudbud. 12
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Der er i forbindelse med afdækningen af udviklingsmulighederne for Nykøbing bymidte bl.a. gennemført en kortlægning af butikkerne. Desuden bygger ICP s anbefalinger bl.a. på erfaringer fra andre byer i Danmark og udlandet og en generel viden omkring trends inden for dansk og udenlandsk detailhandel. SWOT Nedenstående skema viser Nykøbing bymidtes styrker, svagheder, muligheder og trusler: Styrker: Algade som gågade Hyggeligt købstadsmiljø Relativt god fremkommelighed i gågaden Bredt dagligvareudbud, med SuperBrugsen, SuperBest, Irma, Netto, Fakta og Aldi, der støtter udvalgsvaredetailhandelen Godt kundeflow i den centrale del af Algade En del gode individuelle og anderledes butikker Parkering relativt tæt på butikkerne Biblioteket og Pakhuset ligger i forbindelse med detailhandelsudbuddet. Svagheder: Begrænset opland Ulige fordeling af kunder og omsætning i forhold til årstiden Få kædebutikker inden for udvalgsvarer Manglende kombination af ude/inde miljø (shoppingcenter) Der er ikke en egentlig ankerbutik i den østlige del af Algade. SuperBest ligger lidt for langt ude og er delvis skjult Manglende mulighed for rundgang i bymidten Muligheder: Trusler: Danmarks største sommerhuskommune Større dagligvarebutikker i Nykøbings periferi Bymiljø styrkes centralt Etablering af attraktive dagligvarebutikker, En styrket detailhandel i Holbæk der er placeret, så de styrker bymid- Udbuddet i det Storkøbenhavnske område ten Manglende satsning på e-handel i bymidtens Flere oplevelser i gadebilledet butikker Brug i højere grad den østlige del af Algade til kræmmermarked etc. Koncentrationen kan øges Udnyt gårdene bedre Etabler bedre p-søgning Målrettet arbejde for at skaffe kædebutikker til bymidten Satsning på lidt skæve butikker i bymidtens yderområder Arbejde med iværksætterkulturen i bymidten Udnytte muligheden for kombination af e-handel og fysisk butik Øge Odsherred-borgernes tilknytning til bymidten Figur 1.13. SWOT for Nykøbing bymidte 13
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Skal Nykøbing bymidtes position på detailhandelsområdet sikres og udvikles yderligere og arbejdspladser opretholdes, er det afgørende nødvendigt, at der sikres mulighed for, at bymidten udvikles, så detailhandelen, de øvrige kundeorienterede servicefunktioner og bylivet hele tiden kan leve op til det, som borgere og forbrugere forventer. Algade - det primære handelsstrøg Som det fremgår af nedenstående kort, er det den centrale del af Algade, der udgør rygraden i bymidtens detailhandelsliv. Strækningen har en samlet længde på ca. 450 m. Figur 1.2. Butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner i Nykøbing bymidte Nykøbing bibliotek, Pakhuset og de større dagligvarebutikker udgør ankeret i den vestlige ende af Algade, hvor der ikke er noget egentligt anker i den østlige del, selvom SuperBest er en betydelig butik med stor kundestrøm. Algade øst for Havnegade har en række caféer og restauranter. Her er gode muligheder for udeservering, aktiviteter, markedsdage og byliv. Omvendt er butikskoncentrationen her mindre end i Algade vest for Havnegade Markedsdage er generelt en aktivitet, der tilfører en by liv og farver. Ligeledes understøtter markedsdagene bymidten som et autentisk sted med en lokal forankring og bidrager til at øge forbrugernes tilhørsforhold og glæde og stolthed ved bymidten. Kædebutikker er en vigtig markør Andelen af kædebutikker fortæller generelt noget om en stræknings attraktion. Jo flere kædebutikker, jo højere husleje og jo højere kommercielle tryk er der på strækningen. Forholdet mellem antallet af butikker og antallet af andre kundeorienterede servicefunktioner, fortæller meget om en gades overordnede attraktion. Jo større andel butikkerne udgør, jo mere attraktiv er en gade. 14
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Ser man på, hvorledes fordelingen er i en typisk bymidte, vil andelen af butikker være højest i de mest attraktive strækninger. Dette hænger sammen med, at butikkerne har en væsentligt højere evne til at betale husleje, end det er tilfældet med klinikker, frisører og restauranter generelt. Figur 1.3 Kædebutikker i Nykøbing bymidte Som det fremgår af ovenstående, er der ikke mange kædebutikker i Nykøbing bymidte. Inden for udvalgsvarer er der kun 10, der er medlem af et profileret kædesamarbejde. Ser man på antallet af beklædningsbutikker, der også er markøren for et udbuds overordnede attraktion, var der kun 14, hvilket er relativt få. Asnæs Asnæs bymidte består i al væsentlighed af Asnæscentret og butikkerne i umiddelbar tilknytning hertil. Der er i alt 35 butikker i Asnæs bymidte, hvoraf ca. 30 er udvalgsvarebutikker. Den samlede detailhandelsomsætning i Asnæs bymidte var i 2012 ca. 400 mio. incl. moms. Foruden butikkerne ligger der i Asnæs bymidte 24 andre kundeorienterede servicefunktioner. Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Asnæs bymidte Asnæs by er det næststørste udbudspunkt i Odsherred og har omsætningsmæssigt stort set lige så stor betydning som Nykøbing bymidte. 15
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Figur 1.4. Butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner i Asnæs bymidte Butiksudbuddet er attraktivt med en relativt stor andel af kædebutikker. Der er dog kun er 35 butikker, hvilket betyder, at bredden i udbuddet ikke er helt så stor som i Nykøbing. 16
Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1.5 Kædebutikker i Asnæs bymidte Figur 17
Konklusion, vurderinger og anbefalinger SWOT Nedenstående skema viser Asnæs bymidtes styrker, svagheder, muligheder og trusler: Styrker: Overdækket center Gode dagligvarebutikker Gode ankerbutikker (SuperBrugsen og Netto) i hver ende af centret Gode kædebutikker Godt kundeflow mellem butikker og parkering Parkering meget tæt på butikkerne Svagheder: Begrænset opland Ulige fordeling af kunder og omsætning i forhold til årstiden Få kædebutikker inden for udvalgsvarer Manglende kontakt mellem centret og den oprindelige bymidte Muligheder: Danmarks største sommerhuskommune Bymidten styrkes centralt Søg at få mulighed for at indpasse relativt store udvalgsvarebutikker Målrettet arbejde for at skaffe kædebutikker til centret/bymidten Udnytte muligheden for kombination af e-handel og fysisk butik Øge Odsherred-borgernes tilknytning til bymidten Trusler: En styrket detailhandel i Holbæk Udbuddet i det Storkøbenhavnske område Manglende satsning på e-handel i bymidtens butikker Figur 1.6. SWOT for Asnæs bymidte Asnæscentret et meget væsentligt aktiv Asnæscentret er bymidtens væsentligste detailhandelsmæssige aktiv. Centret har to gode dagligvarebutikker og en række attraktive udvalgsvarebutikker, hvoraf mange er del af et kædesamarbejde. Skal Asnæs bymidtes position på detailhandelsområdet sikres og udvikles er det væsentligt, at der arbejdes for muligheden af at etablere 1-2 store udvalgsvarebutikker. Det vurderes, at en butik som f.eks. Jysk ville kunne etableres i Asnæs. Der er 11 kædebutikker inden for udvalgsvarer i Asnæs bymidte. Der bør arbejdes for at øge dette antal. Ser man på antallet af beklædningsbutikker, der også er markøren for et udbuds overordnede attraktion, var der kun 13, hvilket er relativt få, men alligevel stort set lige så mange som i Nykøbing, hvor der er væsentligt flere butikker. 18
Konklusion, vurderinger og anbefalinger For at koncentrere den fremtidige detailhandelsudvikling mest muligt, vurderes det, at bymidteafgræsningen i den sydlige del af bymidten indsnævres som vist i figur 1.6. Vig Der er i alt 15 butikker i Vig bymidte, hvoraf otte er dagligvarebutikker. Den samlede detailhandelsomsætning i Vig bymidte kan af anonymitetshensyn ikke oplyses. Der er dog primært tale om en meget betragtelig dagligvareomsætning. Udvalgsvareudbuddet generelt ligger på et relativt lavt niveau. I forhold til byens og oplandet størrelse, er der tale om et meget attraktivt dagligvareudbud. Foruden butikkerne ligger der i Vig bymidte 19 andre kundeorienterede servicefunktioner. Vig bymidte består af to dele, dels området hvor SuperBrugsen, Netto og Aldi ligger, dels Vig Hovedgade. Den manglende kobling mellem de to dele betyder, at Vig Hovedgade kun i begrænset omfang har glæde af de mange kunder i de store dagligvarebutikker i bymidten. Figur 1.7. Butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner i Vig bymidte Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Vig bymidte Foruden detailhandelen og de øvrige kundeorienterede servicefunktioner, er der i sommerperioden en meget betydelig aktivitet i Vig med bl.a. Vig Tuske- og Kræmmermarked samt Vigfestivalen. 19
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Disse funktioner betyder, at Vig besøges af væsentlig flere potentielle kunder end langt de fleste andre byer i samme størrelse og beliggenhed. Når motorvejsforlængelsen senere på året åbner, vil trafikken på Rute 21 blive ledt uden om Vig. Omvendt etableres der en omfartsvej fra det store sommerhusområde i Hønsinge Lyng. På trods af etableringen af omfartsvejen vurderes forlægningen af Rute 21, at ville betyde en væsentlig omsætningsnedgang, især for de tre store dagligvarebutikker. 1.8 Kædebutikker i Vigs bymidte Omvendt vurderes det, at f.eks. markedsaktiviteterne og dagligvarebutikkerne fortsat vil kunne støtte livet i Vig Hovedgade, så butikkerne og de øvrige funktioner her ikke i væsentlig omfang vil blive ramt af nedgangen i dagligvareomsætningen. Det vurderes at være kommercielt meget vanskeligt ved f.eks. nybyggeri eller planlægningsmæssige tiltag, at sikre en bedre kobling mellem området ved SuperBrugsen og Vig Hovedgade. Dels vurderes det, at der ikke blandt attraktive, profilerede kædebutikker er interesse for en etablering i Vig, dels har det nuværende udbud i Vig Hovedgade ikke tilstrækkelig tyngde, til at kunne tiltrække kunder i et omfang, der kan finansiere større byomdannelsesprojekter. For at koncentrere aktiviteten i Vig Hovedgade foreslås det, at den del af den nuværende bymidte, der ligger øst for banen, tages ud af bymidteafgrænsningen. 20
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Shopping som rekreation og oplevelse Shopping er blevet en udflugt og en oplevelse og er ikke kun opfyldelse af et enkelt behov for en vare. Mens dagligvarer i højere grad bliver købt tættere på bopælen, er kunderne mere villige til at køre længere for det rigtige udbud af udvalgsvarer og oplevelser. Til gengæld opholder de sig så længere i udbudspunktet. Det er derfor af stor betydning, at Nykøbing og Asnæs kan tilbyde et aktivt bymiljø, som giver kunderne en helhedsoplevelse med kulturtilbud, bespisning, gademusikanter og andre bløde værdier som vand, belysning, beplantning og kunst. Der er gjort en del for, at Algade i Nykøbing skal være hyggeligt og rart at færdes i. Her er blandt andet pladsdannelser, træer, bænke og kunst. Da beklædning som nævnt i høj grad er styrende for valg af indkøbssted, er det vigtigt at have et bredt og varieret udbud af beklædning, det er derfor på dette område, at butiksmikset i både Nykøbing og Asnæs yderligere skal styrkes. Bymidterne skal med sin fokus på shoppingoplevelser og andre former for underholdnings- og oplevelsesbaserede virksomheder give borgerne mulighed for at færdes i et inspirerende miljø, hvor hovedattraktionen er et butiksudbud, der favner hele spektret fra det mest specialiserede udbud til det mere standardiserede udbud. Det er væsentligt, at tiltrække de profilerede kædebutikker i kampen om kunderne. Kæderne er generelt stærkt markedsført, og tiltrækker derfor mange kunder. Der skal i et samarbejde med Odsherred Kommune og de relevante erhvervsorganisationer, ejendomsbesiddere m.v. tiltrækkes flere kædebutikker til bymidten. Kædebutikkerne vil sikre, at der er den tilstrækkelige kundestrøm til, at andre butikker og kundeorienterede servicefunktioner kan eksistere også i de mere yderligtliggende positioner i f.eks. Nykøbing. Store udvalgsvarebutikker De senere år har udviklingen i storbutikkerne både inden for dagligvarer og udvalgsvarer været præget af en professionalisering, en koncentration og en fokusering - og dermed en polarisering - på forskellige typer beliggenheder. Butikkerne har rendyrket deres koncepter, således at de målrettet går efter f.eks. attraktive bymidteplaceringer eller en strategi, der er målrettet mod beliggenheder i de større byers aflastningscentre. I bymidterne er det primært store operatører indenfor beklædning og livsstilsprodukter som f.eks. Hennes & Mauritz og Bahne. Det er ikke sikkert, at disse butikstyper på nuværende tidspunkt er interesserede i at etablere sig i byer af Nykøbings og Asnæs størrelse, men der bør alligevel gøres nogle overvejelser om, hvor de i givet fald bør placeres. Generelt er det vanskeligt på en skånsom måde, der tilgodeser bl.a. bevaringshensyn i et købstadsmiljø som Nykøbings, at indpasse meget store butikker. Men det vil være et krav, at beliggenheden skal være meget central, for at de attraktive operatører af store udvalgsvarebutikker vil interessere sig for at etablere butik i bymidterne. Det anbefales, at der centralt i Nykøbing og Asnæs bymidter arbejdes for at åbne mulighed for at etablere en eller to butikker, hver med et bruttoareal 21
Konklusion, vurderinger og anbefalinger på op til 2.000 m 2. De foreslåede butiksetableringer vil styrke hele udbuddet i bymidterne. I vid udstrækning vil disse butikstyper fastholde kunderne, både de lokale og turisterne. Kunderne vil opleve shoppingturen i bymidterne som mere komplet, hvilket vil forlænge deres opholdstid og øge det beløb, de bruger på indkøb. Der vil formentlig ske en vis omfordeling af omsætningen mellem disse butikker og de øvrige butikker i bymidterne, men etableringen vil medføre, at den samlede omsætning i bymidterne vil stige. Andre tiltag til styrkelse af bymidterne Man bør søge at etablere flere caféer og spisesteder og give disse mulighed for udeservering og man kan evt. etablere forskellige aktiviteter, der giver mulighed for ophold. Dette kan bl.a. være med til at tiltrække og fastholde bl.a. yngre mennesker og turisterne i bymidterne. Da ICP rekognoscerede udbuddet, var der enkelte ledige lejemål i Nykøbing bymidte. Det vurderes dog, at dette kan bero på den betydelige sæsonvariation i butikslivet i bymidten. En mulighed for at aktivere disse lejemål kunne være, at de udlejes i relativt korte perioder til detailhandlere, designere, kunstnere og andre, der har brug for et udstillingsvindue. Dette kan tilføre liv i gaden og mulighed for, at lejerne måske kan blive permanente. Ligeledes giver det bymidten mulighed for at opnå en yderligere lokal forankring. Inddrag e-handel i de fysiske butikker Den øgede udbredelse af e-handel vil ændre den måde, forbrugerne handler og tænker på. Der vil fortsat være behov for fysiske butikker, da shopping indeholder et socialt element. Shopping består af to elementer, der ligger noget funktionelt i handlingen og der er en social side. Den sociale side vil fortsat eksistere og dermed behovet for de fysiske butikker, men forbrugerne vil i højere grad stille krav til oplevelser i forbindelse med købet. Rollen for detailhandlerne ændrer sig de skal skabe oplevelser. De fysiske butikker skal kunne give disse oplevelser og yde service. Butikkerne vil i fremtiden måske i højere grad stå for oplevelser og introduktioner i forbindelse med produkter. Standardvarerne vil i højere grad overgå til nettet. Sanserne skal sættes i spil, kunderne vil se, føle, dufte, høre, smage og prøve hvilket adskiller de fysiske butikker fra nettet. Et godt eksempel på dette er markedsdage, der er med til at skabe en oplevelse for kunden i bymidten. Totaloplevelsen får i fremtiden større betydning for de fysiske butikker. Her spiller personalet og servicen en stor rolle. Men også indretningen af butikkerne kan få stor betydning i fremtiden. Bymidterne vil blive et mødested og der vil man i fremtiden kunne finde alle former for servicefunktioner. Onlinehandel vil blive en integreret del af butikkerne. For at i mødekomme kundernes krav til at kunne handle når det passer dem, vil detailhandlere i stigende grad være at finde online. Der vil være mindre butikker i sekundære 22
Konklusion, vurderinger og anbefalinger placeringer, der har webshop som sin primære omsætningskilde, men hvor de kunder, der vil se produkterne i 1:1, har mulighed for dette. Det vil blive udbredt at have onlinestandere i butikkerne, hvorfra kunderne kan bestille et bredere sortiment end det, der kan ses og opleves i butikken. Det er et fænomen, som allerede i dag gør sig gældende i butikker som f. eks Bilka, Bolia og Stadium. Muligheden for at bestille online i butikken giver mindre arealbehov, men stiller ikke nødvendigvis mindre krav til butikspersonalet, som skal hjælpe kunderne og rådgive omkring bestillinger. Cross channel (kombination og sammensmeltning af den fysiske platform og e-handel) vil i fremtiden være med til at udviske grænserne mellem den fysiske butik og online. Den nye generation af forbrugere vil vokse op med cross channel og vil i fremtiden ikke skelne, om varen er købt på nettet eller i de fysiske butikker, men vil fokusere på oplevelsen, på varemærket og prisen. En fælles portal er en mulighed for, at flere butikker samles under en portal. Markedsføres muligheden effektivt, kan det være en af vejene til at opnå, at omsætningen bliver i bymidtens butikker. Sørg for god tilgængelighed Kundernes øgede mobilitet vil betyde, at specielt tilgængeligheden til en bymidte og parkering er vigtige konkurrenceparametre. Nykøbing har generelt et problem med parkeringskapaciteten, når turistsæsonen sætter ind. Det er derfor vigtigt, at man arbejder videre på at øge parkeringskapaciteten i umiddelbar tilknytning til bymidten. Samarbejde og fælles åbningstider Odsherred Erhvervsråd og interesseorganisationerne inden for detailhandel m.v. har en stor opgave i at samle trådene og udvikle bymidterne til kommercielle og oplevelsesmæssige centre for detailhandel og andre kundeorienterede servicefunktioner. Bymidterne er kommunens væsentligste visitkort, og derfor bør der være en kommunal interesse i at udvikle bymidten i samarbejde med erhvervsorganisationerne. Åbningstider har stor betydning for valget af indkøbssted især for de kunder, der kommer langvejsfra. Det er derfor vigtigt, at bymidterne som minimum arbejder på at have fælles åbningstider, da det er et signal til kunderne om, at de fungerer som ét samlet indkøbssted. Kommunen i øvrigt Større dagligvarebutikker Odsherred Kommune har modtaget en række forespørgsler på mulige placeringer af dagligvarebutikker på indtil 1.000 m 2. Nedenstående er det vurderet hvorvidt en række af disse butikker vil kunne forbedre forbrugernes indkøbsforhold og der er givet en overordnet vurdering af konsekvenserne for den eksisterende detailhandel. 23
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Figur 1.9 Nye dagligvarebutikker? Holsts Have 9, Nykøbing Der er i dag 6 større dagligvarebutikker i Nykøbing bymidte. Alle butikker ligger i tilknytning til Algade. Der er i øvrigt planlagt for en dagligvarebutik på 1.000 m 2 ved Nykøbing Station. Der bliver formentlig tale om en flytning af en af de eksisterende butikker i bymidten. Ser man på den gennemsnitlige arealeffektivitet (omsætning pr. m 2 bruttoareal) i de eksisterende 6 butikker, er der umiddelbart ikke tale om nogen høj effektivitet, men dels er belastningen meget forskellig for de enkelte butikker, dels er nogle af butikkerne relativt store i forhold til deres omsætning, og endelig er omsætningen meget ulige fordelt over året på grund af den markante turisme. Disse forhold kan pege på, at der alligevel er basis for yderligere en større dagligvarebutik i Nykøbing byområde. Holsts Have 9 ligger i forlængelse af den eksisterende p-plads bag Irma i Algade. Etableres der en dagligvarebutik på Holsts Have 9, vil denne sammen med butikken ved Nykøbing Station, kunne være med til at støtte og styrke den samlede detailhandelskoncentration i Nykøbing, hvilket vil være positivt for både udvalgsvarebutikkerne og for de øvrige kundeorienterede servicefunktioner. Det vurderes, at der vil være basis for at forøge dagligvareomsætningen i Nykøbing bymidte, men der vil også ske en vis omfordeling mellem de nye dagligvarebutikker og de eksisterende butikker. Rørvigvej 6 og Havnevej 7, Nykøbing Havnevej 7 og Rørvigvej 6 ligger begge ca. 500 m fra Algade, således vil en dagligvarevarebutik i en af disse beliggenheder ikke på samme måde, 24
Konklusion, vurderinger og anbefalinger som beliggenhederne ved Stationen og på Holsts Have være med til at understøtte bylivet i bymidten. Det vurderes derfor, at man bør arbejde med de butiksprojekter, der ligger i umiddelbar nærhed af udbuddet i Algade frem for en placering på Havnevej 7 eller Rørvigvej 6. Rørvigvej 112-116 og Nyledsbakken 11 og 39, Nykøbing Disse beliggenheder ligger henholdsvis ca. 1,6 km, knap 1 km og ca. 1,2 km fra Algade. Beliggenhederne ligger relativt yderligt i byfladen og har derfor primært et opland blandt borgerne i Nykøbing, der geografisk rækker ind i byfladen mod bymidten. Etableres disse butikker, vil det byde, at forbrugerne i det umiddelbare opland samt sommerhusgæsterne i de nærmestliggende sommerhuse ved Rørvigvej 112-116 vil få forbedret deres indkøbsforhold. Samtidig vil det dog betyde, at en meget betydelig del af den omsætning, som disse to butikker genererer, vil blive taget fra dagligvarebutikkerne i Nykøbing bymidte. Dette vil medføre en svækkelse af bymidtens udbud og bylivet i bymidten. Butikken på Rørvigvej 112-116 vil desuden tage noget omsætning fra især SuperSPAR på Rørvigvej 192 og i en vis udstrækning fra SuperBest i Rørvig, mens butikkerne på Nyledsbakken 11 og især Nyledsbakken 39 formentlig vil kunne tage en smule omsætning fra dagligvarebutikkerne i Højby. Det vurderes, at de interne afstande i Nykøbing er så begrænsede, at man bør arbejde for en målsætning om, at de større dagligvarebutikker i byfladen i Nykøbing bør lokaliseres så centralt som muligt. 20dø, 21b og 57, Nakke By, Rørvig (ved Rørvigvej 225) Placeringen ved Rørveigvej 225 ligger meget tæt på den eksisterende SuperSpar på Rørvigvej 192, der har et bruttoareal på ca. 1.000 m 2. Afstanden til både Rørvig bymidte og til Nykøbing bymidte er ca. 3 km. Det vurderes, at der i oplandet til en butik i denne placering maksimalt er 500 fastboende samt knap 2.400 sommerhuse. Da der som nævnt ligger en butik med et bruttoareal på ca. 1.000 m 2 centralt i markedsområdet, vurderes det, at dagligvareforsyningen er tilfredsstillende, og der er ikke omsætningsmæssig basis for yderligere en butik med et bruttoareal på ca. 1.000 m 2. Matr. Nr. 6 bk, Lumsås by, Højby. Areal syd for Oddenvej 103, 4500 Nykøbing I lokalcenter Lumsås var der indtil 2010 en dagligvarebutik (LokalBrugsen) med et bruttoareal på ca. 600 m 2. Butikken har efterfølgende ikke været anvendt til egentlige kommercielle aktiviteter. Det fremgår af Kommuneplan 2009, at der var en restrummelighed på 2.400 m 2 i lokalcentret, hvor der i dag ikke ligger egentlige butikker. Det vurderes, at det er usandsynligt, at en beliggenhed i lokalcentret vil være interessant for professionelle detailhandlere både inden for dagligvarer og udvalgsvarer. 25
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Lumsås ligger ca. 10 km fra både Havnebyen, hvor der ligger en SuperBrugsen og Nykøbing bymidte, hvor der ligger 6 større dagligvarebutikker samt 8 km fra Højby, hvor der ligger en SuperBrugsen og en Fakta. Desuden ligger der mindre dagligvarebutikker i Nyrup og på Oddenvej 137. Der vurderes, at der i markedsområdet til en butik i Lumsås bor ca. 700 fastboende og ligger 2.000 2.500 sommerhuse. Det vurderes, at forbrugerne fastboende og sommerhusturister - i markedsområdet til en butik på 1.000 m 2 i Lumsås i dag benytter sig især af butikkerne i Havnebyen og i Højby og i en vis udstrækning også af butikkerne i Nykøbing, Oddenvej og Nyrupvej. Butikken i Lumsås vil foruden lokale kunder, få kunder, der kører på Rute 21 til og fra Odden. Disse trafikanter vil, med etableringen af motorvejen uden om Vig, ikke længere have større, umiddelbare indkøbsmuligheder i Odsherred Kommune. Beliggenheden Matr. Nr. 6 bk, Lumsås by, Højby vil kunne tilbyde denne mulighed. Etableres butikken, vil dette især have omsætningsmæssige konsekvenser for dagligvarebutikkerne i Havnebyen, Højby og butikken på Oddenvej 137. Desuden vil butikken have en smule konsekvenser for dagligvarebutikkerne i Nykøbing. Endelig vil en del af den omsætning, som i dag ligger i Vig i kraft af beliggenheden ved Rute 21, blive flyttet til butikken i Lumsås. Forbrugerne både de fastboende og sommerhusgæsterne vil opleve, at afstanden til nærmeste større dagligvarebutik bliver kortere, hvilket vil forbedre deres lokale indkøbsforhold for dagligvarer. 26
Detailhandelen i Odsherred Kommune Detailhandelen i Odsherred Kommune 27
Detailhandelen i Odsherred Kommune Detailhandelen i Odsherred Kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Odsherred Kommune blive beskrevet. ICP har i januar 2013 foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i Odsherred Kommune. I den forbindelse indsamlede ICP oplysninger om butikkernes omsætning for 2012, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opgjort. Den enkelte butiks kædestatus er også noteret. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer og udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk opdeling af Odsherred Kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt på 12 områder: Nykøbing bymidte, Nykøbing i øvrigt (incl. Rørvig), Højby, Odden; Vig bymidte, Vig i øvrigt, Egebjerg, Asnæs bymidte, Asnæs i øvrigt, Fårevejle, Grevinge og Vallekilde-Hørve. 28
Detailhandelen i Odsherred Kommune Figur 2.1 Odsherred Kommune opdelt på analyseområder Nykøbing bymidte Vig i øvrigt Grevinge Nykøbing i øvrigt Egebjerg Vallekilde-Hørve Højby Asnæs bymidte Fårevejle Vig bymidte Asnæs i øvrigt 29
Detailhandelen i Odsherred Kommune Butikkerne I Odsherred Kommune betragtet under ét er der i januar 2013 registreret 210 butikker, hvoraf ca. 63 % er udvalgsvarebutikker. Udbuddet af butikker i Odsherred Kommune er størst i Nykøbing bymidte, hvor der ligger 55 butikker. Derudover ligger der 35 butikker i Asnæs bymidte og 15 i Vig bymidte. I Nykøbing bymidte er der 39 udvalgsvarebutikker, hvilket svarer til godt 70 % af det samlede antal butikker. Udvalgsvarebutikkerne i udgør 30 % af Odsherreds Kommunes udvalgsvarebutikker. Asnæs bymidte består også primært af udvalgsvarebutikker, som udgør 83 % af bymidtens butikker. Dagligvarer Udvalgsvarer Detailhandel i alt Nykøbing bymidte 16 39 55 Nykøbing i øvrigt 11 26 37 Højby 5 8 13 Odden 7 1 8 Vig bymidte 8 7 15 Vig i øvrigt 6 3 9 Egebjerg 1 1 2 Asnæs bymidte 6 29 35 Asnæs i øvrigt 2 8 10 Fårevejle 10 3 13 Grevinge 3 4 7 Vallekilde-Hørve 3 3 6 Odsherred Kommune i alt 78 132 210 Tabel 2.1 Antal butikker primo 2013 fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer samt områder. Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. 30
Detailhandelen i Odsherred Kommune Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel 2.1. Dagligvarer Udvalgsvarer Detailhandel i alt Nykøbing bymidte 2,9 2,9 2,9 Nykøbing i øvrigt 2,8 2,3 2,4 Højby 2,6 1,9 2,2 Odden 2,4 * * Vig bymidte 2,9 1,7 2,3 Vig i øvrigt 2,5 2,3 2,4 Egebjerg * * * Asnæs bymidte 3,5 3,0 3.1 Asnæs i øvrigt * * 2,1 Fårevejle 2,9 2,0 2,7 Grevinge 2,7 2,0 2,3 Vallekilde-Hørve 3,0 2,0 2,5 Odsherred Kommune i alt 2,8 2,5 2,6 Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion primo 2013, fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer. Felter markeret med * angiver, at attraktionen ikke kan vises grundet diskretionshensyn (for få butikker) Som det ses af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion under middel, når kommunen betragtes under et. Det fremgår dog også af tabellen, at der er forskelle på de enkelte områder. Attraktionsniveauet i bymidterne i Nykøbing og Asnæs ligger gennemsnitlig på et middel niveau, hvilket er højere end det generelle niveau for kommunen. Vig bymidte er vurderet til have en gennemsnitlig attraktion, som ligger under middel. Her er det primært udvalgsvarebutikkerne, som ligger væsentligt under gennemsnittet. Det er Asnæs bymidte hvor Asnæs Centeret ligger, som er vurderet til at have den højeste gennemsnitlige attraktion i Odsherred Kommune. Her ligger den gennemsnitlige attraktion af dagligvarebutikkerne ligger over middel. Dagligvarebutikkerne er vurderet til gennemsnitlig at have en højere gennemsnitlig attraktion end udvalgsvarerne i alle kommunens områder. 31
Detailhandelen i Odsherred Kommune For at illustrere fordelingen bag den gennemsnitlige attraktion i Nykøbing bymidte, Asnæs bymidte og i Odsherred Kommune betragtet under ét, er attraktionens spredning vist i figurerne 2.2-2.4. Sammenholdes figurerne 2.2 til 2.4, fremgår det, at butikkerne i de to bymidter ligger mere koncentreret omkring et middelniveau end kommune betragtet under et. I kommunen betragtet under et, er der en væsentlig større spredning, med en del butikker i den meget lave ende. Figur 2.2 Attraktionens spredning i Nykøbing bymidte (antal butikker) Figur 2.3 Attraktionens spredning i Asnæs bymidte(antal butikker) 32
Detailhandelen i Odsherred Kommune Figur 2.4 Attraktionens spredning i Odsherred Kommune i alt (antal butikker) Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.5 2,7 er det illustreret, hvorledes kædefordelingen er i Nykøbing bymidte, Asnæs bymidte og i Odsherred Kommune betragtet under ét. Sammenholdes de 3 figurer, fremgår det, at fordelingen er noget forskellig fra Nykøbing bymidte, Asnæs bymidte og Odsherred Kommune. Koncentrationen af kædebutikker er højest i Asnæs bymidte, hvor der ligger mange kædebutikker i Asnæs Centeret. I Nykøbing bymidte er koncentrationen afd kædebutikker knap så høj, men stadig over niveauet i Odsherred Kommune generelt. Figur 2.5 Andel af kædebutikker i % i Nykøbing bymidte 33
Detailhandelen i Odsherred Kommune Figur 2.6 Andel af kædebutikker i % i Asnæs bymidte Figur 2.7 Andel af kædebutikker i % i Odsherred Kommune i alt 34
Detailhandelen i Odsherred Kommune Bruttoareal ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Odsherred Kommune. Bruttoarealet er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer, lager- og personalerum. Bruttoarealerne er opgjort efter butikkens hovedbranche, det vil sige, at for eksempel i dagligvarebutikker med aktiviteter inden for flere brancherr bliver bruttoarealet registreret under hovedbranchen dagligvarer, mens omsætningen bliver fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer. Der er i alt 79.400 m 2 bruttoareal til detailhandel i Odsherred Kommune, heraf er 49 % svarende til 38.900 m 2 disponeret til udvalgsvarebutikker. I Nykøbing bymidte er der 18.400 m 2 bruttoareal til butikker, hvoraf 55 % er disponeret til udvalgsvarebutikker. I Asnæs bymidte er der 15.600 m 2 bruttoareal til butikker, hvoraf 66 % er disponeret til udvalgsvarebutikker. Dagligvarer Udvalgsvarer Detailhandel i alt Nykøbing bymidte 8.300 10.100 18.400 Nykøbing i øvrigt 3.600 12.600 16.200 Højby 4.200 700 4.900 Odden 1.800 100 1.900 Vig bymidte 5.500 1.300 6.800 Vig i øvrigt 4.200 700 4.900 Egebjerg 500 100 600 Asnæs bymidte 5300 10.300 15.600 Asnæs i øvrigt 700 1.000 1.700 Fårevejle 3.000 400 3.400 Grevinge 1.000 1.300 2.300 Vallekilde-Hørve 2.400 300 2.700 Odsherred Kommune i alt 40.500 38.900 79.400 Tabel 2.3 Bruttoarealet 2012 fordelt på områder samt dagligvare og udvalgsvare Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2012 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn er det for en række af områderne ikke muligt at vise omsætningstallene, ligesom omsætningen i andre områder kun kan vises helt overordnet. 35
Detailhandelen i Odsherred Kommune Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Dagligvarer Udvalgsvarer Detailhandel i alt Nykøbing bymidte 268 154 422 Nykøbing i øvrigt 97 148 245 Højby * * * Odden * * * Vig bymidte * * * Vig i øvrigt * 61 Egebjerg * * * Asnæs bymidte * * 398 Asnæs i øvrigt * * * Fårevejle * * 118 Grevinge * * 30 Vallekilde-Hørve * * * Odsherred Kommune i alt 1.261 619 1.880 Tabel 2.4 Omsætning 2012 fordelt på områder samt dagligvarer og udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms) Det fremgår af tabel 2.4, at den samlede detailhandelsomsætning lå på knap 1,9 mia. kr. i Odsherred Kommune i 2012. Heraf udgør udvalgsvareomsætningen knap 33 %. Den største omsætning er registreret i Nykøbing bymidte, som udgør knap 23 % af den samlede detailhandelsomsætning i kommunen. Derudover er der registreret en stor omsætning i Asnæs bymidte, som dog af anonymitets hensyn ikke er vist opdelt i tabel 2.4. Asnæs bymidte er et meget væsentligt udbudspunkt, når det kommer til udvalgsvareomsætningen. Derudover udgør udvalgsvareomsætningen i Nykøbing bymidte også en væsentlig del af kommunens udvalgsvareomsætning (25 %). Bemærk, at omsætningen til private i butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper (f.eks. tømmerhandlere/byggemarkeder) er indeholdt i omsætningstallene, selvom disse enheder ikke er medregnet i butiksopgørelsen (tabel 2.1). Endvidere er omsætningen fra varehuse og supermarkeder fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer. Forhandlere af særlig pladskrævende varer Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. I kommunen er der i alt 23 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere og byggemarkeder. Bemærk, at for- 36
Detailhandelen i Odsherred Kommune handlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Tabel 2.4 Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper fordelt på typer. Bil- og campingforhandlere, m. salgslokale Byggemarkeder/byggematerialer 8 Have- og Plantecentre 3 Odsherred Kommune i alt 23 12 Andre kundeorienterede servicefunktioner Ligesom butikkerne er de andre kundeorienterede servicefunktioner med til at skabe attraktion. Og ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Disse funktioner er med til at understøtte personstrømmene i en by, især restauranter og kulturelle tilbud er med til at skabe liv. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i bymidten i henholdsvis Nykøbing, Asnæs og Vig. Restauranter, caféer m.v. 13 Pengeinstitutter, ejd. mgl. mv. 8 Frisører, læger, sol m.v. 11 Kultur, biograf og teater 2 Anden service 6 Funktioner i alt 40 Tabel 2.6 Andre kundeorienterede servicefunktioner i Nykøbing bymidte Restauranter, caféer m.v. 4 Pengeinstitutter, ejd. mgl. mv. 8 Frisører, læger, sol m.v. 8 Kultur, biograf og teater 2 Anden service 2 Funktioner i alt 24 Tabel 2.7 Andre kundeorienterede servicefunktioner i Asnæs bymidte 37
Detailhandelen i Odsherred Kommune Restauranter, caféer m.v. 4 Pengeinstitutter, ejd. mgl. mv. 4 Frisører, læger, sol m.v. 6 Kultur, biograf og teater 1 Anden service 4 Funktioner i alt 19 Tabel 2.8 Andre kundeorienterede servicefunktioner i Vig bymidte 38
Befolknings- og forbrugsforhold 39
Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Odsherred Kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Forbruget er opgjort for 6 områder, som er illustreret i figur 3.1. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 3.1 Områder i Odsherred Kommune. Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Herudover er den seneste befolkningsprognose for Odsherred Kommune anvendt. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2012 samt horisontåret 2025. 40
Befolknings- og forbrugsforhold Udviklingen på dagligvareområdet skal optimistisk ses i lyset af forventningen om en begrænset stigning i forbruget af dagligvarer pr. person samt forventningen om et fald i indbyggertallet i kommunen frem til 2025. Inden for udvalgsvarer forventes der optimistisk en årlig mængdemæssig stigning i forbruget pr. person på ca. 1,75 %. Dette svarer til den årlige gennemsnitlige mængdemæssige stigning i udvalgsvareforbruget i perioden 1979 2012. Pessimistisk vil der ikke være nogen årlig stigning i forbruget af dagligvarer pr. person, ligesom den årlige mængdemæssige stigning indenfor udvalgsvarer alene vil udgøre 1,25 %. Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet i Odsherred Kommune. Der bor i alt knap 33.000 personer i Odsherred Kommune. Heraf bor 23 % svarende til 7.600 personer i Nykøbing-Rørvig. Samlet set forventes befolkningstallet at falde ca. 9 % i perioden 2012 til 2025 i Odsherred Kommune. Således forventes der i 2025 et indbyggertal på 29.700 personer i kommunen. Der er dog forskel på befolkningsudviklingen i de enkelte områder, men ingen steder forventes en befolkningstilvækst. I Asnæs forventes befolkningstallet at være nogenlunde konstant på 3.800 personer fra 2012 til 2025. Det største fald i befolkningstallet forventes i Egebjerg og Grevinge, hvor befolkningstallet forventes at falde 16 % i perioden 2012 til 2025. Figur 3.2 Udviklingen i befolkningstallet i Odsherred Kommune (antal personer) 41
Befolknings- og forbrugsforhold Niveauer for husstandsindkomst Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Den gennemsnitlige husstandsstandsstørrelse i Odsherred Kommune er 2,09 personer, hvilket noget under landsgennemsnittet på 2,15. Den gennemsnitlige husstandsindkomst er ligeledes under landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige husstandsindkomst er 432.000 kr. i Odsherred Kommune, hvor landsgennemsnittet er ca. 460.000 kr. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af detailhandelsvarer for 2012 og 2025 beregnet. Dagligvareforbruget hos borgerne i Odsherred Kommune ses i figur 3.3. Dagligvareforbruget i Odsherred Kommune var 855 mio. kr. i 2012. Hvis forbruget følger en optimistisk udvikling forventes det samlede dagligvareforbrug i kommunen at falde 6 % i perioden 2012 til 2025. Hvis forbruget omvendt følger en pessimistisk udvikling forventes forbruget at falde 9 % samlet for hele kommunen. Således forventes det samlede dagligvareforbrug at være enten 805 mio. kr. eller 780 mio. kr. i 2025. I Asnæs og Fårevejle forventes det fremtidige dagligvareforbrug at være nogenlunde konstant, endda med en stigning på op til 2 % i perioden 2012 til 2025. Figur 3.3 Udviklingen i dagligvareforbrug 2012 til 2025 (i mio. kr.) 42
Befolknings- og forbrugsforhold Omvendt ventes det største fald i Egebjerg, Odden og Grevninge. Her forventes dagligvareforbruget at falde optimisk 12 % til pessimistisk 17 %. I Nykøbing-Rørvig forventes forbruget at falde i spændet 7 % til 10 %. Udviklingen i forbruget af udvalgsvarer er illustreret i figur 3.4. I Odsherred Kommune betragtet under ét var udvalgsvareforbruget i 2012 792 mio. kr. Hvis udvalgsvareforbruget følger den optimistiske udvikling forventes forbruget at stige 14 % i perioden 2012 til 2025. Omvendt hvis udviklingen i forbruget er pessimistisk forventes det samlede udvalgsvareforbrug at stige 7 % til 849 mio. kr. i 2025. I Nykøbing-Rørvig var udvalgsvareforbruget 184 mio. kr. i 2012. Det forventes at stige mellem 6 og 12 % til enten 207 eller 195 mio. kr. i 2025. Den største stigning forventes i Asnæs og Fårevejle, hvor udvalgsvareforbruget forventes at stige omkring 15 til 24 % i perioden 2012 til 2025. Figur 3.4 Udviklingen i udvalgsvarebrug 2012 til 2025 (i mio. kr.) 43
Befolknings- og forbrugsforhold Pendling I Odsherred Kommune har ca. 14.000 af kommunens borgere et arbejde. Heraf bor og arbejder ca. 9.000 personer i Odsherred, mens ca. 35 % svarende til 5.000 af kommunes borgere pendler ud af kommunen for at arbejde. 15 % arbejder i Holbæk, mens 13 % arbejder i København eller Hovedstadsregionen iøvrigt. Ca. 3 % tager vest på til de store arbejdspladser i Kalundborg. I gennemsnit har en dansker omkring 20 km til arbejde. I Odsherred har borgerne i gennemsnit 25 km til arbejde. Omkring 47 % af borgerne i Odsherred Kommune har under 10 km til arbejde, mens 24 % har over 30 km til deres arbejdsplads. I Odsherred Kommune arbejdede 2.700 personer i kommunen, som ikke boede i kommunen (indpendling). Figur 3.5 Steder beskæftiget bosat i Odsherred pendler til. 44
Handelsbalance og oplande 45
Handelsbalance og oplande Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Odsherred Kommune i forhold til forbruget i Odsherred Kommune fås et udtryk for handelsbalancen i 2012. Handelsbalancen eller dækningsgraden er et udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. Den afspejler ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder. Handelsbalancen for dagligvarer i Odsherred Kommune er 148 %, mens den for udvalgsvarer er 78 %. Dagligvarer For dagligvarernes vedkommende viser omsætningen i forhold til forbruget, at butikkerne i Odsherred Kommune dels i høj grad fastholder forbrugerne i Odsherred Kommune, dels at sommerhusgæsterne og turister i øvrigt lægger knap 500 mio. kr. incl. moms i kommunen. Dette bevirker, at dagligvareomsætningen i Odsherred Kommune er 48 % højere end det samlede dagligvareforbrug i kommunen. Det vurderes, at omkring 90 % af Odsherred-borgernes dagligvareforbrug anvendes i butikkerne i Odsherred Kommune. Det vurderes generelt, at oplandene til dagligvarebutikkerne i Odsherred Kommune er relativt lokale. Der er ikke noget egentligt, betydende opland for dagligvarebutikkerne uden for kommunen. Udvalgsvarer Handelsbalancen inden for udvalgsvarer er 78 %. Dette tyder generelt på en udvalgsvareforsyning på et relativt lavt niveau, især når man tager de mange sommerhusgæster i betragtning. Det vurderes, at de fastboende forbrugere i kommunen kun anvender ca. 50 % af deres potentielle udvalgsvareforbrug ved køb i kommunen. Resten anvendes primært i butikkerne i Holbæk, men også på nettet og i butikkerne i Hovedstadsregionen. Landliggeres og turisters forbrug betyder et tilskud til udvalgsvareomsætningen på ca. 150-200 mio. kr. Endelig vurderes det, at der ikke i væsentlig grad er forbrugere i Holbæk Kommune, der anvender udvalgsvaredetailhandelen i Odsherred Kommune. 46
Bilag 1 Branchefortegnelse
1. DAGLIGVARER 47.30.00 Servicestationer med kiosksalg 47.11.10 Købmænd og døgnkiosker 47.11.20 Supermarkeder 47.11.30 Discountforretninger 47.11.20 Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m 2. 47.21.00 Frugt- og grøntforretninger 47.22.00 Slagter- og viktualieforretninger 47.23.00 Fiskeforretninger 47.24.00 Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer 47.25.00 Detailhandel med drikkevarer 47.29.00 Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger 47.29.00 Chokolade- og konfektureforretninger 47.29.00 Vinforretninger 47.26.00 Tobaksforretninger 47.29.00 Osteforretninger 47.29.00 Helsekostforretninger 47.73.00 Apoteker 47.74.00 Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 47.75.00 Parfumerier 47.75.00 Materialister 47.76.10 Blomsterforretninger 77.22.00 Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2
2. Udvalgsvarer 47.19.00 Stormagasiner 47.51.00 Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 47.71.10 Dametøjsforretninger 47.71.10 Herretøjsforretninger 47.71.10 Herre- og dametøjsforretninger (blandet) 47.71.20 Babyudstyrs- og børnetøjforretninger 47.72.10 Skotøjsforretninger 47.79.00 Forhandlere af brugt tøj 47.91.20 Detailhandel fra postordre eller internetforretninger, hvis salgslokale 43.21.00 El-installatører med butikshandel 43.22.00 VVS-installatører og blikkenslagerforretninger 47.53.00 Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning, hvis salgslokale 43.34.20 Glarmesterforretninger med butikshandel 47.59.10 Møbelforretninger *) 47.59.20 Boligtekstilforretninger 47.59.30 Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v. 47.59.90 Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n. 47.54.00 Detailhandel med elektriske husholdningsapparater 47.43.00 Radio- og tv-forretninger 47.52.00 Detailhandel med isenkram og glas 47.52.20 Byggemarkeder og værktøjsmagasiner 47.52.10 Farve- og tapetforretninger 47.78.30 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst 47.78.40 Kunsthandel og gallerivirksomhed 47.41.00 Detailhandel med computere, ydre enheder og software 47.42.00 Detailhandel med telekommunikationsudstyr 47.79.00 Antikvitetsforretninger 47.79.00 Detailhandel med brugte varer i forretninger 47.91.10 Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale 47.78.90 Detailhandel med køkken og badeværelseselementer Bilag 1 Side 3
95.29.00 Låsesmede, hvis salgslokale 45.40.00 Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) 45.32.00 Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør 47.72.20 Lædervareforretninger 47.63.00 Detailhandel med musik- og videooptagelser 47.59.40 Forhandlere af musikinstrumenter 47.61.00 Detailhandel med bøger 47.62.00 Detailhandel med aviser og papirvarer, herunder kontorartikler og plakater 47.77.00 Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer 47.78.10 Optikere 47.78.20 Fotoforretninger 47.78.90 Detailhandel med frimærke- og mønter 47.64.10 Forhandlere af sports- og campingudstyr 47.65.00 Detailhandel med spil og legetøj 47.64.20 Cykel- og knallertforretninger 47.76.30 Dyrehandel 47.78.90 Pornobutikker 47.78.90 Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel. 47.79.00 Bogantikvariater 47.79.00 Andre forhandlere af brugte varer. 47.91.10 Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4
3. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER 45.11.20 Detailhandel med biler 45.19.10 Detailhandel med campingvogne mv. 47.76.20 Planteforhandlere og havecentre 47.59.10 Møbelforretninger *) 47.64.30 Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil 47.52.20 Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 5