Indledning Motivation og problemfelt Netjournalistik er nyt og netjournalistik er i sin tidlige barndom. Domingo (2005) udpeger midten af 90 erne som internetjournalistikkens egentlige fødsel, forstået på den måde, at det er her, vi begynder at tage netmediet til os, og det er her udviklingen og problemerne begynder. Det er ikke nogen hemmelighed, at journalistikken gennem længere tid har været i dyb økonomisk krise (Scott 2005). Her menes ikke blot den økonomiske krise, som samfundet generelt oplever i dag i 2009. Journalistikken er i nyere tid blevet udfordret på sine levevilkår. Hvor journalister før var gatekeepere og spejlede nøje udvalgte historier fra og om samfundet (Shoemaker 1991), eller i hvert fald dele af samfundet, til læserne så har teknologisk udvikling, højere krav om produktion i antallet af nyheder, udfordringer fra annoncører og professionelle kommunikatører, spindoktorer og stigende konkurrence medierne imellem om et svindende antal annoncekroner markant ændret journalistikkens rolle (Sparks 2001), både internt på redaktionerne og eksternt i forhold til læserne. Disse ændringer har endnu ikke indfundet sig helt i branchen. På redaktionerne rundt omkring er der stadig en hvis modstand mod netmediernes indtog og netjournalisternes nye arbejdsmetoder. Arbejdsmetoder der på mange fundamentale planer støder ind i den journalistiske selvforståelse (Deuze 2007a). En selvforståelse, som jeg for snart 4 år siden stiftede bekendtskab med, da jeg startede på journalistik på RUC. På rekordtid skulle jeg lære om det journalistiske håndværk, den gode artikel, den rammende overskrift og de klassiske journalistiske dyder som kildekritik, grundighed og fair behandling af parter. Men da RUC uddanner videnskabeligt funderede journalister har jeg også beskæftiget mig med den forskningsmæssige del af journalistikken. Hvor mange af mine medstuderende har lavet undersøgende og gravende journalistik, fortællende reportager eller undersøgt minoriteters fremstilling i dagspressen (her forstået som de klassiske papirdagblade), så har jeg fokuseret på netjournalistikken og de kår den lever under i Danmark. Jeg har beskæftiget mig med undersøgelse af breaking news begivenheder på nettet som et casestudie, jeg har undersøgt tv på internettet og jeg har skrevet speciale om individualiserede nyheder på internettet. I processen omkring at skrive disse projekter samt mit speciale har der hele tiden manglet et overblik over, hvad journalistforskningen egentligt har vist på enkelte områder. Især indenfor netjournalistik et nyt forskningsfelt, der afføder mange artikler. Men samtidigt et felt, der ikke har fundet sine ben. Phd. ved RUC, Jannie Møller Hartley, har kaldt netjournalistikken for en fumlende teenager 1 og et muligt kommende forskningsprojekt på RUC, som jeg måske skal deltage i, skal forsøge at afdække, hvordan det ligefrem kan blive økonomisk rentabelt at 1 http://politiken.dk/debat/analyse/article841004.ece (besøgt 22/11 2009)
drive journalistisk forretning på nettet. Her skal især fokuseres på, hvordan teknologien kan hjælpe på økonomien. Nærværende projekt er en både en afslutning på de mange projekter jeg tidligere selv har skrevet om netjournalistik, som kan medvirke til at give det overblik, jeg selv mener mangler. Men det er også en forløber for det mulige forskningsprojekt, der skal fokusere på den vigtige økonomi. I begge tilfælde er nærværende projekts mål at tegne en form for landkort over hvad forskningen i netjournalistik i dag består af. Problemformulering Projektet er tænkt som et indledende, bredt deskriptivt analyserende studie, der kombinerer mange kilders undersøgelsesresultater. Et landkort over netjournalistikforskningen. Dette leder mig hen til følgende problemformulering: Hvad er status på det journalistiske landkort indenfor online journalistikken? Dette er et meget bredt spørgsmål, der lægger op til diskussion. Og direkte ud af den nødvendige diskussion kan udledes følgende underspørgsmål: Hvor er landkortet tydeligt at læse og hvor er der behov for yderligere studier? Afgrænsning og forbehold Dette projekt er et breddestudie. Da jeg kun kan afdække et begrænset område af forskningen er det nødvendigt for mig at afgrænse mig fra vigtige faktorer, der ellers er betydende indenfor journalistikken. Jeg afgrænser mig også fra diskussioner og undersøgelser omkring, hvad indhold der tilbydes på nettet dog ikke her forstået som typer af indhold, da det er væsentligt at diskutere nye medier (blogs, webzines, web tv osv.) i et begrænset omfang. Men jeg diskuterer ikke indholdet af netsider eller det nye indhold som sådan. Jeg afgrænser mig dermed også fra at diskutere, hvordan brugere udvælger indhold på netsiderne og også fra, hvordan brugerne læser indholdet på netsiderne, hvilket tidligere er blevet gjort med eyetracking undersøgelser (Nielsen 2002, Boczkowski 2002). Jeg afgrænser mig også helt overordnet i dette projekt fra alle faktorer, der ikke kan siges at hænge flydende sammen med begrebet netjournalistik. Selvom netjournalistikken selvsagt har store ligheder og stor sammenhæng med andre former for journalistik, herunder den skrevne, så vil det være umuligt i et projekt som dette i størrelse og karakter at kunne nå tilnærmelsesvist tilfredsstillende rundt om emnet uden disse afgrænsninger. Konkret vil jeg afgrænse mig fra at diskutere begreber som ejerforhold, annoncørers magt, papiravisens nedgang samt distribution af økonomiske støttemidler til netmedier og almindelige medier. Jeg vil heller ikke diskutere public service som udgangspunkt. Alle emner vil jeg dog naturligt berøre overfladisk, når det er nødvendigt. Men jeg vil ikke teoretisk anse dem som en del af det landkort, som projektet her skal afdække.
Metode I dette afsnit vil jeg redegøre for, hvordan jeg sammensætter kontinenterne på det journalistiske landkort, som jeg senere vil diskutere og redegøre for. Tidligere studier Journalistik og onlinejournalistik er et forskningsfelt, hvor der ikke eksisterer nogen stringent metode til navngivning, indeksering eller emnefortegnelse af studier. Dette gør det svært at udforme en metode for breddestudier som nærværende. Et af de seneste studier blev foretaget i 2005 (Domingo 2005). Domingo viderefører et tidligere studie fra 2002 (Boczkowski 2002). Men hverken Boczkowski eller Domingo benytter sig af egentligt metoder til litteratursøgning og selektion. The literature review is based on a selection of scholar production mainly derived from an exhaustive analysis of papers focusing on online journalism published in international communication journals during the period 1995 2005. (Domingo 2005:1) For begge studiers vedkommende er metoden til litteraturselektion udtømmende nærmest kvantitativ i sin natur. Domingos studie bygger på langt over 100 artikler. Men selv for Domingo er det svært at være udtømmende. Under arbejdet med mit speciale på journalistik (Eberholst & Knudsen 2009), som også handlede om netjournalistik, opgiver forfatterne i omegnen af 50 artikler. Blandt de artikler og dem Domingo baserer sit studie på er der kun 2 sammenfald på trods af, at mange af dem er fra den periode, som Domingos litteratur er fra. Feltet er altså bredt. Derfor er der behov for en metodisk tilgang til udvælgelsen af litteratur, der skal bruges til at kortlægge online journalistikken. Udvælgelse af felter til landkortet Da der, ifølge min viden, ikke på forhånd eksisterer nogen foruddefineret metode, hvorpå man kan dække hele forskningen for onlinejournalistik (og dette projekt ikke i omfang er i stand til det, hvis en sådan eksisterede) for på den måde at sikre tilstrækkelige bredde i projektet, vil jeg tage udgangspunkt i det to eksisterende breddestudier, som jeg kender til. Da den nyeste af disse breddestudiet (2005) er i forlængelse af den ældre (2002) vil jeg metodiske gennemgå disse studier for at identificere de parametre eller nøgleord, der skal udgøre basis for dette projekt samt den litteratursøgning, som dette projekt skal bygge videre på. Flere steder understøtter de to studier hinanden. Mange af de parametre, som jeg identificerer i nedenstående gennemgang er fælles for begge tekster, men enkelte steder adskiller de sig også fra hinanden. Hvor det er relevant vil jeg senere i diskussionsafsnittene gå dybere ind i studierne både enkeltvist og komparativt. Boczkowski (2002) Overordnet undersøger Boczkowski udviklingen af netjournalistik. Hans studie trækker på litteratur, der er fra før 2001. Sammenholdt med udviklingen af netaviser, hvor Domingo peger på midten af 90 erne som
fødselsåret for de fleste egentlige netaviser, er Boczkowskis litteratur altså fra pionertiden. Af samme årsag indleder Boczkowski også med en gennemgang af de historiske fakta omkring journalistikkens overgang fra papiravis til tekst tv, det franske videotex og slutteligt netjournalistikken. Da alle disse teknologier er fra før netavisens begyndelse vil jeg ikke fokusere på dem. Værd at bemærke er dog, at Boczkowski understreger, at ingen studier før hans har forsøgt at identificere de fejl, som tidligere teknologier, der har været forsøgt indført i journalistikkens økosystem, har begået (Boczkowski 2002:271). Hans konklusioner på dette punkt understøtter dog ikke, at medtage udviklingen af teknologi, der har ført til netavisen som vi kender den i dag, som et parameter. Gennem Boczkowskis overordnede historiske gennemgang kan vi dog udlede et interessant parameter. For udviklingen af ny teknologi, herunder internettet, har skiftet, hvordan lokale og nationale medier opfattes. Et lokalt medie er ikke længere egentligt lokalt. Det kan opleves globalt. Derfor bliver forholdet mellem online medier og deres papirudgave samt fra lokal til global medtaget som parametre. Herefter inddeler Boczkowski forskningen i 3 hovedområder; produktion, brug og interaktivitet. Produktionsforholdene på netmedier ses blandt andet ved, at journalister har en anden sammensætning på netredaktioner frem for på de klassiske redaktioner. Arbejdsmønstrene falder anderledes ud, hvilket tiltrækker en anden type journalister. Og også folk, der slet ikke er journalister. Arbejdsforhold er altså et parameter, der skal undersøges. På netredaktionerne er der også en hvis modstand mod den ny journalistiske arbejdsform, som teknologien løber spidsrod for. Parametrene her kan siges at være Modstand på grund af traditionelle arbejdsmønstre. Herudover ligger der i modstanden implicit et problem, fordi den traditionelle gatekeeper rolle bliver udfordret på nettet. Dette medtages derfor også som parameter. Et uundgåeligt problem i de traditionelle arbejdsmønstre opstår også når redaktionerne fra papir og net skal arbejde sammen eller bliver slået sammen til én altså må konvergens mellem redaktioner også medtages som parameter. I andet hovedområde beskæftiger Boczkowski sig med brugerne og brugen af netmedierne. Han fokuserer både på hvem brugerne er, samt hvad de læser og ikke mindst hvordan de læser. Sidstnævnte forholder sig til brugernes tidsforbrug på netaviserne men også til den oplevelsessituation, som brugeren befinder sig i. Interaktivitet det mest undersøgte område (Boczkowski 2002:276). Men samtidigt det område, som må formodes at have undergået den største forandring fra Boczkowskis undersøgelsesperiode til nu. Tidligere studier af interaktivitet har primært optalt interaktive features som muligheden for at sende en e mail, deltage i et forum, kommentere artikler osv. Dette kritiserer Boczkowski: this approach has the problem of making conclusions based on aggregate scores that lump together apples and oranges. The difficulty resides in that different attributes are linked to different dimensions of interactivity: sending e mails to a webmaster, voting in an
electronic poll ( ) are part of various communication experiences tied to diverse production and use dynamics (Boczkowski 2002:277) Dette gør, at interaktivitet skal tages med flere forbehold, når det medtages i nærværende projekt. Fra Boczkowski medtages altså parametrene; forholdet mellem online medier og deres papirudgave, fra lokal til global, arbejdsforhold, den traditionelle gatekeeper rolle bliver udfordret på nettet, modstand på grund af traditionelle arbejdsmønstre, konvergens mellem redaktioner, hvem er brugerne?, hvad læser brugerne?, hvordan læser brugerne? samt interaktivitet. Domingo (2005) Domingo inddeler overordnet forskningen i 3 kronologiske forløb; fra den tidlige periode i forskningen er det utopiske teoretiske studier, senere bliver det empiriske undersøgelser, der ændrer sig fra at være teoretisk funderet i den utopiske teori til at være funderet i konstruktivistiske etnografiske undersøgelser (Domingo 2005:1). Fra den utopiske periode beskrives især fænomenet hypertekst grundigt. Og hyperteksten (og de læse og skrivemønstre, der er opstået heraf) har da også haft indflydelse på journalistikken. Online indhold medtages overordnet som et parameter. I diskussionen om online indhold ligger flere interessante parametre gemt. Begrebet shovelware, som også Boczkowski nævner, der indikerer genbrug fra flere medieplatforme bragt på netavisen, samt hvad udviklingen af netaviserne har betydet for indholdets karakter, kvalitet og kvantitet. I forlængelse af dette ligger også betragtninger om netaviserne som de ny bærere af breaking news begivenheder. Hvilket derfor også bør undersøges. Én af de for alvor store forskelle på Domingo og Boczkowski er, at Domingos studie er fra en periode, hvor interaktivitetsbegrebet er blevet stærkt udvidet. Begreber som web tv og blogs og specialsider (som kan siges at svare til tillæggene i den trykte avis) er pludselig i spil. Selvom Domingo selv kun medtager web tv (og web radio) i sin undersøgelse mener jeg det er oplagt, at tage de nyeste interaktive funktioner med som parametre. Domingo fremhæver i sit studie også, at brugerne er meget oversete i netjournalistikforskningen. Men af de faktorer der gør, at man måske burde fokusere mere på brugerne er, at med netjournalistikken har alle i princippet mulighed for at være deres egen redaktør og publicist. Alle har fået mulighed for at kommunikere til alle. Dette er selvsagt sat på spidsen og ganske utopisk, men til en hvis grad alligevel sandt. Derfor må de nye former for brugerdreven og brugergeneret journalistik på nettet også undersøges som parameter. Fra Domingo medtages følgende parametre; shovelware, indholdets karakter, indholdets kvalitet, indholdets kvantitet, breaking news, web tv og blogs, specialsider, brugerdreven og brugergeneret journalistik
Yderligere parametre Da hverken Domingo eller Boczkowski beskæftiger sig eksplicit med det danske mediemarked er det relevant også at medtage litteratur, der kan understøtte de særlige egenskaber, der gør sig gældende i Danmark (og norden). Derfor må parameteret det danske mediemarked medtages. Et andet vigtigt parameter er annoncørernes magt på nettet. Dette berører Domingo kun meget overfladisk, og det er måske også et af de steder, hvor det er sværest at udføre studier på grund af undersøgelsesområdets til dels hemmelige natur. Annoncemarkedet for netaviser er dog et væsentligt parameter at medtage. Udover Domingo og Boczkowski medtages altså som parametre; det danske mediemarked og annoncemarkedet for netaviser Litteratursøgning overblik over feltet Da der, som nævnt, ikke eksisterer nogen formel metode til litteratursøgning vil jeg benytte Google Scholar til at få et overblik over, hvor mange artikler der er skrevet indenfor det overordnede felt. Online journalism vælges som overordnet søgeterm. Dette giver 17.000 hits på Google Scholar siden 2006. Nedenstående skema opsummerer de parametre, som de to tekster samt de yderligere parametre har ført til. De er organiseret både i forhold til hinanden og indført under overskrifter, der danner hovedområderne for litteratursøgningen samt deres antal i Google Scholar total og herefter kun med søgning i tekster fra 2006 og frem. Bemærk at parametrene er oversat til engelsk og flere søgeord (nøgleord) kan være identificeret for hvert parameter dette er markeret med kursiveret skrift. Der er også mulighed for, at de mest meningsgivende søgetermer ikke har resulteret i brugbare artikler. For forståelsens skyld er undersøgelsesparametrene i en grundform derfor angivet i parentes, hvor det har været nødvendigt. Alle søgeord er koblet med online journalism for at sikre at søgningen er foregået indenfor undersøgelsesfeltet(sørensen XXXX). De udvalgte tekster er ikke nødvendigvis de højest ratede i søgningen. Men de er alle både nyere tekster og til dels udvalgt på grund af deres tilgængelighed (gratis eller gennem RUC s eksterne databaser) og mulighed for at dække flere undersøgelseparametre end blot ét. Det er ikke i alle tilfælde, at de udvalgte artikler stammer fra søgninger, der præcist dækker de søgeord, som er listet i tabellen. Enkelt er udvalgt efter kritisk søgning i udvalgte dokumenter og referencer. For enkelte af artiklerne gælder det også, at de dækker over flere søgeord og emner. At liste den komplette vej fra søgning til udvælgelse af artikel vil være for omfattende. Tabellen giver altså ikke et komplet overblik over, hvordan litteraturen til dette breddestudie er udvalgt. Dertil har navngivningen og indekseringen af artikler været både for mangelfuld og for omfattende. Men den giver en indikation af, hvordan produktionen indenfor de enkelte emner har været både i hele perioden samt fra 2006 og fremefter. Dermed opfylder jeg ikke helt målsætningen om at være stringent i litteraturselektionen i modsætning til Domingo og Boczkowski. Men det kan ikke lade sig gøre indenfor dette projekts tids og omfangsramme.
Parameter Total > 2005 + % Artikel Content Content analysis (nature 618 195 46% Shallow and static or deep and dynamic, Engebretsen, 2006 (2) and quantity of news) Differences between print and online newspapers 1330 450 51% Is internet content different after all? A content analysis of mobilizing information in online and print newspapers, Hoffmann, 2008 (1) (quality of news) Breaking news 533 157 42% Online methodology: analysing news flows of online journalism, Kautsky et. al., 2008, (X) Multimedia content (web tv and blogs) 184 62 51% Convergence calls: Multimedia storytelling at British news websites, Thurman et. al, 2008 (4) Niche publishing (sub sites) 449 142 46% Ingen brugbare artikler Interactivity 2140 632 42% Interactive options in online newspapers of Bangladesh, Rahman, 2008 (5) The Market Scandinavian market 77 28 57% Shallow and static or deep and dynamic, Engebretsen, 2006 (2) (Danish media market) Advertising 1370 418 44% Convergence culture in the creative industries, Deuze, 2007 (6) Paper (and online) 1660 560 51% Between tradition and change: A review of recent research on online news relationship production, Boczkowski, 2009 (7) Global and local 1290 392 44% The editorial Media work (Resistance) 2390 773 48% Convergence culture in the creative industries, Mark Deuze, 2007 (6) Making Convergence Work in the Newsroom, Verwiej, 2009 (8) Gatekeeping 620 198 47% An Exploratory Study on Internet Savvy Users Using Q Methodology, Hashim et. al., 2007 (3) Convergence 941 300 47% Making Convergence Work in the Newsroom, Verwiej, 2009 (8) The users Public journalism 2500 797 47% Exploring the second phase of public journalism, Joyce et. al., 2006 (9) (Identifying) users 2190 682 45% *Få relevante artikler: Tracking the online audience, MacGregor, 2007 Content evaluation of users 705 241 52% Reading patterns of users 808 269 50% Supplerende litteratur Interactive features of online newspapers: Identifying patterns ( ), Chung, 2008 Figur 1: Landkortets felter og litteratursøgningens resultater Disse ovennævnte artikler udgør for hvert af de undersøgelsesmæssige punkter en bund for tilføjelse af viden i forhold til de eksisterende breddestudier. Artiklerne tillægges en hvis vægt den kommende diskussion, og er til dels udvalgt, alene fordi de er nye og derfor må formodes at kunne tilføre yderligere perspektiv til de tidligere tekster, som studierne bygger på. Jeg vil dog for samtlige punkter supplere med adskillige tekster, som jeg tidligere har læst i mine 3 tidligere projekter fra RUC omkring netjournalistik (Eberholst, Fjalland & Knudsen 2007, Eberholst et. al. 2008, Eberholst & Knudsen 2009), især fordi der på grund af det ringe sammenfald mellem disse og Boczkowski og Domingos kilder kan tilføres yderligere perspektiv til diskussionerne. Disse tekster er opgivet som
supplerende litteratur, medmindre der i nærværende projekt citeres direkte til dem, i hvilket tilfælde de er opgivet som primær litteratur. Da udviklingen på den netjournalistiske front går hurtigt så hurtigt, at når jeg skriver denne tekst er den næsten allerede forældet vil jeg også supplere med moderne, men uvidenskabelige betragtninger fra artikler, der yderligere kan perspektivere litteraturen. Fortrinsvist fra netmagasinet Mediawatch, men også fra medie kronikker fra de større danske dagblade. Dette kan ses som en metodebrist eller metodeforstærkning alt afhængigt af synspunkt. Jeg tager forbehold for disse artikler, hvor det skønnes relevant. Overordnet mener jeg, at de ikke videnskabelige artikler tilfører studiet kvalitet, også set ud fra et markedsmæssigt perspektiv (fordi artiklerne typisk beskriver markedet og ikke forskningsfeltet) vil det også især indenfor netjournalistikken være relevant, da markedet har været med til at drive udviklingen frem (Domingo 2005, Boczkowski 2002). Jeg vil også supplere med relevante statistiske data. Fortrinsvis fra FDIM og Nordicom, der begge laver årsrapporter med statistiske data.