EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Portørens arbejde i FAM, skadestue & traumecenter 47264 Udviklet af: Sygeplejerske/underviser Flemming Rasmussen Sosu C Herlev, Kursusenheden E-mail: flemming.rasmussen@sosuc.dk Juli 2012
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2688 Patientrelateret service på sygehusene Uddannelsen er relevant for portører og hospitalsserviceassistenter, der arbejder eller ønsker at arbejde i det akutte område i somatikken. Uddannelsen har fokus på medarbejderens opgaver i forbindelse med modtagelsesprocedurer og triagering i de akutte afdelinger. Arbejdsfunktioner Strukturændringerne gennem de sidste 10 år, med etablering af fælles akutmodtagelser (FAM), færre akutskadestuer og deciderede traumecentre, har medført, at portøren og hospitalsassistenten på mange områder indgår mere som en del af det team der arbejder omkring patienten. De enkelte teammedlemmer har konkrete arbejdsopgaver eller funktioner som ofte vil være beskrevet ex. i en traumemanual. Dette gør at portøren og hospitalsserviceassistenten skal være bekendt med de lokale modtagelsesprocedurer, vide hvilke opgaver der forventes at de løser og have et kendskab til det fælles fagsprog som teamet benytter. Portøren og hospitalsserviceassistens opgaver i FAM, skadestue eller traumecenter indeholder en række praktiske opgaver. De har opgaver i forbindelse med forflytning og lejring af mange typer af patienter. Endvidere transporterer de patienten fra det akutte afsnit til respektive undersøgelser og til stamafdeling. Uddannelsesmålet er relateret til følgende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) i FKB en og skal kvalificere deltageren indenfor disse felter: 1. Tværfagligt samarbejde 2. Service i patientarbejdet 3. Vejledning til patienter og pårørende Ad 1) Tværfagligt samarbejde på sygehusene: Arbejdet med modtagelse af svært tilskadekomne og akut syge patienter har gennem de sidste 10 år ændret sig til at være en teamopgave, med fastlagte modtagelsesprocedurer og arbejdsgange. Der bliver ofte anvendt et fagsprog som giver en fælles forståelse for den aktuelle situation. Der lægges vægt på traumemekanismen, for at kunne forudse eventuelle skader. Deltageren skal derfor have en viden om hvordan disse mekanismer påvirker kroppen. Patienterne vurderes efter ABCDE principperne, både når det gælder traumepatienten og den akut syge patient. I den fælles akutmodtagelse, risikovurderes den akut syge patient efter Adaptiv Processtriage -modellen (ADAPT). En indsigt i disse modtagelsesprocedurer, 1 af 11
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - gør at deltageren kan udføre egne opgaver på en sikker måde, og indgå i det tværfaglige samarbejde. Ad 2) Service i patientarbejdet: Medarbejderen varetager lejrings og forflytningsopgaver. Specielt omkring traumepatienten er det vigtigt at have forståelse for at en sikring af nakke- og ryghvirvler i forbindelse med forflytning og vending af patienten, så arbejdet ikke medfører risici for patienten. Det er vigtigt at de kender de forflytningsteknikker og de hjælpemidler der bruges for at mindske risikoen for skader på disse områder. Ex halskrave og spineboard/traumetransferboard og Logg Roll. Medarbejderen kender menneskets normale værdier/reaktioner i forhold til blodtryk, puls, temperatur og respiration. De vil lære at vurdere bevidsthedsniveau og pupilreaktion, og at genkende symptomer ved ændret sygdomstilstand hos den svært tilskadekomne eller akut syge patient og videregive disse observationer til relevante samarbejdspartnere. Medarbejderen kan transportere patienterne ved hjælp af diverse kørselshjælpemidler og sideløbende transport af medfølgende eller påmonteret udstyr. De vil lære hvilket udstyr der bruges i den akutte modtagelse, så de er i stand til at hente og eventuelt klargøre noget af dette udstyr. Ad 3) Vejledning til patienter og pårørende. Medarbejderen har via deres grunduddannelse erhvervet kompetencer indenfor kommunikation med patienter og pårørende. Her skal de endvidere forholde sig til patienter og pårørende som kan befinde sig i en krisetilstand på grund af den akutte situation. De skal forholde sig til tavshedspligten i forhold til pårørende og eksterne samarbejdspartnere ex. Politi og ambulancepersonale. Deltagerforudsætninger Deltagernes faglige forudsætninger vil være erhvervet gennem deres grunduddannelse, dels gennem praktisk erfaring erhvervet via deres ansættelse inden for hospitalsområdet. Der vil være stor forskel på deltagernes erfaringer indenfor de enkelte funktioner, da der kan være forskel på den akutte funktion, alt efter om det er Skadestue, FAM eller traumecenter. Deltageren vil efter endt uddannelse have et grundlæggende kendskab til arbejdsgangen og modtagelsesproceduren både i skadestue, FAM og på et traumecenter. De vil være i stand til at varetage egne opgaver i forbindelse med modtagelse, forflytning og transport af den svært tilskadekomne eller akut syge patient. 2 af 11
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Uddannelsen kræver at deltageren har overblik og kan arbejde tværfagligt. Relevante uddannelser at kombinere med Det anbefales at deltageren har gennemgået: Hvad fejler den syge (44345) Portøren og hospitalsserviceassistenten som fast vagt (44347) Forflytningsteknik og speciallejring (42650) Disse uddannelser har alle elementer som bidrager til en viden om patienternes sygdomme, måling af værdier og forflytningsteknikker. Denne uddannelse bidrager specielt til, at modtagelsen af patienten sker efter fastlagte retningslinjer, så arbejdet både sikkerhedsmæssigt og behandlingsmæssigt er med høj kvalitet. 2. Ideer til tilrettelæggelse Uddannelsesmål: Deltageren kan, ud fra den arbejdsorganisering der er gældende på den pågældende afdeling, udføre egne arbejdsopgaver ved modtagelse af den akutte- / svært tilskadekomne patient. Deltageren kan forflytte, vende og afklæde svært tilskadekomne patienter under hensynstagen til mulige skader på nakke og ryg. Deltageren kan genkende ændrede symptomer hos den svært tilskadekomne eller den akutte syge patient, og handle hensigtsmæssigt ud fra egne kompetencer. Deltageren kan videregive relevante observationer til relevante samarbejdspartnere. Uddannelsen foreslås som temaopdelt. Temaerne vægtes forskelligt ud fra stofmængden. Temaer Temaoversigt 1. Traumesystemet (varighed 3 timer) 2. Skademekanismer (varighed 3 timer) 3 af 11
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 3. Traumemodtagelsen (varighed 6 timer) 4. Triage af den akut syge medicinske patient (varighed 3 timer) 5. Den akut syge patient (varighed 6 timer) 6. Øvelser og afsluttende test (varighed 6 timer) Den resterende tid bruges i starten til velkomst og præsentation og den sidste dag til evaluering. Tema 1: Traumesystemet. Dette tema skal give deltageren en forståelse for baggrunden for traumebehandling. Hvilke økonomiske, samfundsmæssige og menneskelige omkostninger er der tale om. Deltageren får en forståelse for at modtagelse og behandling af traumepatienten er et led i en samfundsmæssig opgave. Viden om de økonomiske og menneskelige omkostninger giver deltageren en indsigt i at selv ulykker uden dødelig udgang kan have store menneskelige og økonomiske og samfundsmæssige omkostninger. Tema 1.1 Baggrund for traumebehandling Tema 1.2 Sundhedsøkonomiske omkostninger Tema 1.3 Organisation af traumebehandlingen Tema 1.4 Den præhospitale opbygning o Tema 1.4.1 Ambulancen/akutlæge/lægehold o Tema 1.4.2 Præhospital behandling. Tema 2: Traumepatienten Dette tema skal give deltageren en viden i forhold til skademekanismer. Hvad kan give en mistanke om skader ud fra mekanismen og de kinetiske kræfter der er involveret i et uheld. Hvornår er man traumepatient, og bør modtages på mistanke om alvorlig eller livstruende skader. En viden om kinematik og traumemekanismers energimængder ved forskellige hastigheder giver en naturlig indledning til definitioner af hvornår man kategoriseres som traumepatient. Tema 2.1 Kinematik. Tema 2.2 Traumemekanismer. o Tema 2.2.1 Stumpe og penetrerende traumer o Tema 2.2.2 Termiske, elektriske og eksplotionstraumer Tema 2.3 Traumekriterier / hvornår er man traumepatient? 4 af 11
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tema 3: Traumemodtagelsen Under dette tema gennemgås meldeprocedurer fra skadested til sygehus. Vigtigheden af en god melding er afgørende for forberedelsen inden patienten ankommer. Hvilke opgaver skal varetages og af hvem kan være beskrevet i den lokale traumemanual.. Fokus på det tværfaglige samarbejde i modtageteamet. Når patienten ankommer gennemgås han ud fra ABCDE principperne. Der skal laves forflytning, vending og afklædning af patienten. Akutte undersøgelser og målinger skal udføres. Patienten skal overflyttes til operation eller stationært afsnit. Fokus på de portørrelaterede opgaver i forbindelse med forberedelse, modtagelse, forflytning og transport af patienten. Tema 3.1 AMK Tema 3.2 Traumemelding Tema 3.3 Traumemanual og handlekort Tema 3.4 Hvad kan forberedes ud fra meldingen? Tema 3.5 Patienten ankommer Tema 3.6 Akutte undersøgelser og målinger hvad kan de vise? Tema 3.7 Portørrelaterede opgaver i forbindelse med modtagelsen af traumepatienter. Tema 4: Triage af den akut syge patient Under dette tema gennemgås indlæggelsesprocedurer i forbindelse med akut sygdom. Hvordan modtages og risikovurderes den akut syge patient ud fra ADAPT modellen. Deltageren får en viden så han kan prioritere sine egne opgaver ud fra den måde patienten triageres. Tema 4.1 De nye fælles akutmodtagelser Tema 4.2 ADAPT triagemodellen Tema 4.3 Hvilken betydning har triageringen for portørens arbejde? Tema 5: Den akut syge patient Årsager, symptomer og handlinger ved udvalgte sygdomstilstande. En overordnet gennemgang af forskellige sygdomsbilleder, deres årsager, symptomer og observationer. Deltageren får skærpet sine kompetencer omkring observation af patienten, og videregivelse af observationer til relevante samarbejdspartnere. 5 af 11
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Fokus på hvad deltageren kan og må gøre for at lette ubehag og mindske risici for: Tema 5.1. Patienten med akut åndenød Tema 5.2 Den bevidsthedspåvirkede patient Tema 5.3 Patienten med shock Tema 5.4 Patienten med hjerteproblemer Tema 5.5 Den smittefarlige patient Tema 6: Øvelser og afsluttende test Tema 6.1 Praktiske øvelser Tema 6.2 Afsluttende test 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Tema 1: Traumesystemet Baggrunden for den opbygning af akutberedskabet som vi kender i dag kan der læses mere om i sundhedsstyrelsens publikation: STYRKET AKUTBERED- SKAB www.sst.dk/publ/publ2007/plan/akutberedskab/styrketakutberedskab.pdf Hvad er den overordnede planlægning i forbindelse med trafikdrab og tilskadekomne: Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan»Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig«diskussion i plenum om fordele/ulemper ved at samle ekspertise kontra længere transport. Hvor mange patienter bliver slået ihjel eller kvæstes i trafikken, og hvad koster det samfundet? En opgave i vejdirektoratets årsopgørelse (www.vejdirektoratet.dk/pdf/doedsulykker_final.pdf), eller Ulykkesregistret Statens Institut For Folkesundhed (www.sifolkesundhed.dk/statistik/ulykkesstatistik/tabeller.aspx) kan give deltageren en idé om dette. En opslagsøvelse om hvilken aldersgruppen der dominerer statistikken kan være interessant for diskussion i plenum (samme aldersgruppe som deltagergruppen). Vejdirektoratet og Ulykkes Analyse gruppen Odense hospitals rapport giver et godt billede af antallet af dræbte og kvæstede, samt de udgifter som er forbundet 6 af 11
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - med ulykker: www.vejsektoren.dk/wimpnews.asp?page=document&objno=175789 www.vejsektoren.dk/imageblob/image.asp?objno=175972.pdf. Diskussion med udgangspunkt i det konkrete eksempel af økonomiske omkostninger i rapporten giver deltageren en idé om hvilke konsekvenser uheld kan have for patientens fremtidige liv. Omkring det præhospitale område findes der udmærkede videoklip på den medfølgende DVD i bogen Traumatologi (1) om ambulancens opbygning, den præhospitale behandling og stabilisering af nakke/ryg. En underviser fra det præhospitale område vil med fordel kunne varetage denne del af undervisningen. Praktisk øvelse i udmåling og anlæggelse af halskrave. Deltageren skal udmåle korrekt størrelse på halskraven og anlægge halskraven på medkursist. Giver en god oplevelse af det ubehag patienterne mærker, hvis halskraven ikke er korrekt anlagt. Deltageren skal kunne samarbejde med andet personale om at justere og eventuelt genanlægge halskrave korrekt i modtagelsesproceduren. Tema 2: Skademekanismer. Kinematik. Hvilken betydning har bevægelsesenergi for traumepatienten. Hvilke uheldstyper medfører stor energioverførsel til patienten. Forskellen på højenergi og lavenergi. Gruppeopgave med beregninger ved hjælp af formlen E = V2 x M. Hvad sker der med energiniveauet når hastigheden øges? Hvad sker der når vægten øges? Hvilken faktor har størst betydning. For at give energibegrebet mening kan der omregnes til situationer som er genkendelig for deltageren. Ex. Et frontalt sammenstød med 50 Km/t svarer energimæssigt til at falde ned fra 3.sal og lande på maven på asfalten. Gruppeopgave: Hvilke organer kan have taget skade i forbindelse med forskellige traumemekanismer. Hvad kan symptomerne være? Med udgangspunkt i en case kan der diskuteres hvilke skader der kan forventes, og hvilke symptomer der kan være tilstede. Udgangspunkt i kinematik og traumemekanismer og eksisterende viden om anatomi og fysiologi. Tema 3: Traumemodtagelsen. Melding, modtagelse og undersøgelse af patienten. 7 af 11
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Hvad skal en god melding indeholde for at modtageteamet kan forberede sig inden patientens ankomst. Med udgangspunkt i en case kan deltageren selv forsøge at give eksempel på en melding. Casen skal indeholde oplysninger om traumemekanismen, hastigheden, personens placering i køretøjet. En kort beskrivelse af symptomer som kan henføres til de enkelte områder i ABCDE modellen. Hvordan kunne en melding lyde, og hvad kan der forberedes inden modtagelsen af patienten ud fra denne melding? Der kan også laves øvelse med flere tilskadekomne hvor der ud fra symptomer laves en prioriteret rækkefølge efter ABCDE modellen. De enkelte tilskadekomne beskrives på hvert sit kort, som herefter lægges i en prioriteret rækkefølge. Løsningen diskuteres og begrundes i plenum. Symptomerne kan ændres efter et stykke tid og rækkefølgen må derfor ændres. Diskussion af hvilke opgaver deltageren kan have i forbindelse med modtagelsesproceduren. Hvilke opgaver har deltageren ved forskellige typer af traumer? Der bør under dette tema være en repetition af gældende regler for tavshedspligt, selv om det forudsættes at være kendt af deltageren. Eventuelt indarbejdet som spørgsmål i forbindelse med casearbejdet. Ex.: Fokus på forflytning, vending og opklipning af tøj, samt på sikring af nakke/ryg. Fjernelse af Spineboard og fastspænding på traumetransferboard. Hvad skal deltageren være specielt opmærksom på under udførelse af disse handlinger? Repetition af kendte forflytningsteknikker men nu også med fokus på stabilisering af hoved og nakke under forflytningen. 8 af 11
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Kort gennemgang af akutte undersøgelser og billeddiagnostiske muligheder. Hvad er det for en type undersøgelse og hvad kan den give svar på. Eksempler på undersøgelser: FAST,CT-scanning, røntgenundersøgelser Hvilket apparatur vil blive brugt i modtagesituationen. Hvordan ser det ud, og hvad kan det måle. Hvad kan målingerne give oplysninger om? Henvisning til eksisterende viden om anatomi og fysiologi. Eksempler på apparatur: EKG, blodtryksapparat, iltmåling. Tema 4: Triage af den akut syge medicinske patient. Kort gennemgang af formålet med de nye fælles akutmodtagelser og hvordan ADAPT- modellen kan bruges for at mindske risikoen for øget dødelighed eller sygelighed relateret til ventetid før start af behandling. Fokus skal være på deltagerens opgaver i den fælles akutmodtagelse, og viden om triageringen skal give deltageren et værktøj til at prioritere sine opgaver i en til tider meget travl afdeling. Det er vigtigt at han forstår at en rød eller orange patient kræver høj prioritet, og går forud fra andre patientopgaver med lavere prioritering. Sammenhængen mellem farvekode og vitalparametre og gennemgang af patienten efter ABCDE principperne er ny i forhold til tidligere tiders specialerelaterede modtagelse. Der kan undervises ud fra et ADAPT skema fra den lokale FAM, og et personale herfra kan med fordel varetage denne del af undervisningen. Tema 5: Den akut syge patient. Kort gennemgang af udvalgte patientkategorier med fokus på observationer og hvad deltageren kan gøre for at mindske ubehag og risici. Forskellige cases som beskriver et symptombillede. Deltagerne kan arbejde med hvilke observationer som vil være relevante og videregive til samarbejdspartnere i afdelingen. Hvilke konkrete handlinger vil deltageren gøre i de enkelte tilfælde? Fokus på observation og lejring. Styrkelse af det tværfaglige samarbejde og observationsevnen. 9 af 11
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Kan med fordel laves i grupper som hver har en case og en kort fremlæggelse for de andre grupper. Opsamling i plenum. Eksempel på case: 65-årig kvinde indlagt med akut åndenød. Hun er kendt med KOL. Hun er ved ankomsten meget urolig og forsøger at få benene ud over siden for at sidde op. Hun har svært ved at tale og mister hele tiden pusten. Hun har tydelig blåfarvning af læber og negle. Hun bliver mere og mere vred og rusker i sengehesten. Observationerne skal rettes mod respirationen. Frekvens, tegn til iltmangel. Måske give patienten mulighed for at sidde med benene ud over sengekanten. Optræde roligt. Tilkalde personale ved forværring af symptomerne. Tema 6: Øvelser og test. Det kan være en fordel at afslutte uddannelsen med en dag med praktiske øvelser, hvor alle målene inddrages. Det stiller selvfølgelig store krav til udstyr, da man skal råde over et vist antal halskraver, spineboard og traumetransferboard. Øvelserne kan som oplæg være baseret på cases, og planlægges gruppevis inden udførelsen. Der kan laves en række stationer hvor deltagerne cirkulerer i løbet af dagen. Det kan stærkt anbefales at der er 2 undervisere tilknyttet denne dag (gerne med erfaring indenfor området). Eksempel på case: 30-årig mand indbragt efter færdselsuheld. Han er kørt frontalt ind i et stengærde. Hastigheden oplyses til 80 km/t. Han er vågen, smerteforpint og klager over stærke smerter i nakken og ryggen. Han har ikke haft sele på. Ambulancefolkene oplyser at han er ABC-stabil. Han skal forflyttes til traumetransferboard. Spineboard skal fjernes, og han skal vendes for at lægen kan undersøge ryggen. Hvad kan han have af skjulte skader ud fra beskrivelsen af traumekanismen? Hvilke symptomer skal du være opmærksom på i forbindelse med de skader han kan have pådraget sig? Du forlader kortvarigt stuen for at hente noget udstyr, og bliver spurgt af politiet på gangen, hvordan patientens tilstand er. Hvad vil du svare? 10 af 11
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 4. Litteraturliste mv. Der findes ikke så meget litteratur på Dansk om dette emne, men mange af emnerne er beskrevet i disse fagbøger. Ellers må der henvises til litteratur fra udlandet. Bøger: 1. Traumatologi, Claus Falck Larsen, Jacob Roed, Jørgen Falck Larsen, Munksgaard, Danmark 2008, ISBN 13: 978 87 628 0601 6, ISBN 10: 87 628 0601 7 2. Den akutte patient, Munksgaard Danmark 2010, 2.udgave, 1.oplag. ISBN 987 87 628 0777 8 3. Ambulancefag 1, Jan Nørtved et al, Munksgaard Danmark 2008, 1.udgave, 1.oplag ISBN 13: 978 87 628 0690 0, ISBN 10: 87 628 0690 4 4. Ambulancefag 2, Jan Nørtved et al, Munksgaard Danmark 2007, 1.udgave, 1.oplag ISBN 13: 978 87 628 0617 7, ISBN 10: 87 628 0617 3 Links: Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk/planlaegning%20og%20kvalitet/specialeplanlaegning/specialegenne mgange/akut_beredskab.aspx Vejdirektoratet: www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=77312 www.vejsektoren.dk/wimpnews.asp?page=document&objno=175789 Ulykkes analysegruppen Odense Hospital: www.ouh.dk/wm140123 Statens Institut for Folkesundhed: www.si-folkesundhed.dk/statistik/ulykkesstatistik.aspx Udenlandske links: Trauma org : www.trauma.org/archive/index.html hvor man kan prøve at modtage en traumepatient (under menuen Moulage). 11 af 11