Politik og marked (COP) Professor Carsten Daugbjerg, AU, projektleder Lektor Jan Holm Ingemann, AaU Professor Gert Tinggaard Svendsen, AU PhD student Yonatan Schvartzman, AU Adjunkt Kim M. Sønderskov, AU Forskningsassistent Ole Horn Rasmussen, AaU Lektor Darren Halpin, AU (fra efteråret 2010).
Forskningsspørgsmål Udgangspunktet for projektet er, at vi kan observere, at de økologiske politikkers design varierer betragteligt på tværs af lande, og at der ligeledes findes en betydelig variation i de økologiske sektorers udviklingsgrad. Projektets kerne er således at undersøge, om der findes en sammenhæng mellem økologipolitikken og udviklingsgrad i sektoren, og dernæst at undersøge hvorfor de undersøgte lande har valgt forskellige økologipolitikker.
Fire typer af økologipolitik Vægt på efterspørgsel i instrumentvalg Lav Høj Vægt på i udbud i instrumentvalg Lav Passiv markedsudviklingspolitik Efterspørgselsdrevet politik Høj Udbudsdrevet politik Aktiv markedsudviklingspolitik
Økologipolitik og forbrug Kan forskelle i forbrug forklares med forskelle i øko-politikken? Vægt på efterspørgsel i instrumentvalg Lav Høj Vægt på i udbud i instrumentvalg Lav Passiv markedsudviklingspolitik USA, GB (Aus) Lavt forbrug Efterspørgselsdrevet politik (ingen) Høj Udbudsdrevet politik Sverige Lavt-middel forbrug Aktiv markedsudviklingspolitik Denmark Højt forbrug
Resultater Skyldes forskelle i øko-forbrug andre forhold end øko-politikken? Dette er ikke tidligere blevet undersøgt systematisk. Efter kontrol for andre forhold (systemiske og individ-niveau) kan der stadig observeres en betydelig forbrugseffekt fra den danske økopolitik. Samtidig påvirkning af udbud og efterspørgsel virker bedst.
Fra politik-instrumenter til forbrugseffekt PhD projekt undersøger implementeringen af økologipolitikkerne i Danmark og Sverige Aktiv markedsudviklingspolitik i Danmark med betydelig finansiel støtte til markedsføring Udbudsdrevet politik i Sverige med stærkt fokus på producentstøtte. Hvordan påvirker disse forskellige politikker: organiseringen af markedsføringen af økologiske fødevarer, og afsætningen af økologiske fødevarer? Der anvendes governance-teori som analytisk ramme.
Netværkskoordinering Kapacitetsopbygning Netværk Markedsføringsstrategi Danmark ØL har opbygget betydelig ekspertise i økologisk markedsføring og afsætning ØL har ressourcer til at skabe og koordinere et netværk mellem markedsaktørerne. Hyppige møder og fælles aktiviteter udvikling af gensidig tillid markedsaktørerne i mellem. Professionalisering Fælles markedsanalyser. Fælles koordinerede og veludviklede markedsføringstiltag. Højt ambitionsniveau. Fokus på mange produkter. Sverige EL først og fremmest en landbrugsorganisation Fravær af organisation som kan fungere som omdrejningspunkt i netværk. intet netværk inden for økologisk markedsføring. Begrænset informationsudveksling frem for diskussion af fælles indsats Individuelle supermarkedstiltag (kun Coop Sverige). Uddeling af pjecer. Fokus på meget få produkter
Statskapacitet, Betingelserne for aktiv markedsudviklingspolitik ressourcestærke øko-organisationer og tæt samarbejde mellem stat og int. org. inden for økosektoren. SAMT at øko-politik defineres som en (grøn) erhvervspolitik, og ikke udelukkende som en miljøpolitik med fokus på omlægning af areal. Stærk stat (Sverige) eller en stærk øko-organisation (SA i GB) kan ikke alene skabe betingelserne for en innovativ øko-politik.
Udfordring for økonomisk teori Perspektivet er virksomheden/bedriften Målet at optimere produktionen (= udbud) Resten (herunder teknologi, efterspørgsel og marked) tages for givet Ift landbrugspolitik to perspektiver: Rige lande: Kronisk indkomstproblem i primærsektoren (som følge af mæthed) Fattige lande: Optimering af produktivitet med henblik på forøget udbud (som følge af sult)
Økologisk landbrugspolitik På bedriftsniveau implicerer det teknologiskifte Forudsætter Teknologi incl. viden Markedsetablering og udvikling Tillid, positive forventninger (herunder til rentabilitet/marked)
Perspektiv fra institutionel økonomi Succes afhænger af institutionel kapacitet i relation til kontekst Politik Marked Økonomi Civilsamfund